Regnskabsberetning 29
side 1 INDHOLD Side Borgmesterens forord 2 Påtegninger: Ledelsens påtegning 3 Revisionspåtegning 4 Kommunens årsberetning Ledelsens årsberetning 5 Sektorbeskrivelser 15 Hoved- og nøgletal 3 Kommunens årsregnskab 29 Anvendt regnskabspraksis 31 Driftsregnskab 38 Balancen 4 Pengestrømsopgørelse 42 Noter til driftsregnskab 43 Bilag til regnskabsberetningen 51 - personaleoversigt - regnskabsoversigt/oversigt over forbrug på bevillingsområder - budgetoverførsler fra 28 til 29 og fra 29 til 21 - kommuneoplysninger
side 2 1. udgave maj 21 Borgmesterens forord Skive Kommune tilstræber at have en robust økonomi der kan sikre et økonomisk råderum til iværksættelse af initiativer, der medvirker til en god udvikling af Skive Kommune. Regnskabet for 29 kan karakteriseres som et år med et fornuftigt overskud på den ordinære drift, der bl.a. har muliggjort afholdelse af en række anlægsaktiviteter. Endvidere er der en væsentlig styrkelse af kommunens gennemsnitlige likviditet som et godt afsæt for de kommende års meget store udfordringer. Skive Kommune er i efteråret 28 af Klima- og Energiministeriet udnævnt til en af landets 3 første Energibyer. Skive Kommune har således i en årrække arbejdet med bevidst implementering af energibesparende foranstaltninger i egne bygninger. Kommunens energipolitik sigter på at opnå CO 2 -neutralitet i 229 gennem energibesparelser og omlægning til CO 2 -neutrale og moderne energiløsninger. Der har i 29 desuden været fokus på bl.a.: Inklusion og rummelighed på dagpasnings- og skoleområdet med henblik på at sikre at udsatte børn får mulighed for at være med. At få den nye skolestruktur implementeret på de enkelte skoler. At sikre en individuel tilgang til hver borger og synlighed i forhold til leverede ydelser på socialområdet. Udbygning af pleje- og omsorgsopgaver på ældreområdet, bl.a. som følge af opgaveglidning fra praktiserende læger og sygehusene til kommunerne. Etablering af Sundhedscenter Skive med ansvar for bl.a. genoptræning og forebyggende beøg. Bibliotekets mål om at skabe gode betingelser for tilegnelse af viden og kulturelle oplevelser af høj kvalitet. Arrangering af koncerter, teaterforestillinger og andre kulturelle aktiviteter. Anlægsniveauet har med et forbrug på 97 mio. kr. været væsentligt højere end i de foregående år. Skive Byråd har i lyset at den stigende ledighed ønsket at fremme investeringer, der er med til at øge beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren. Der er således afholdt udgifter på skole- og daginstitutionsområdet især til energibesparende foranstaltninger og bygningsrenoveringer. Af øvrige anlægsinvesteringer i 29 kan nævnes: Idrætsfaciliteter til børn og unge Vejrenoveringsprojekter. Renovering af molerkaj ved Fur Havn. Påbegyndelse af opførelse af 24 almene ældreboliger ved Plejecenter Marienlyst. En række projekter til fremme af by- og landsbyudvikling. Flemming Eskildsen Borgmester
side 3 Påtegninger Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har d. 18.5.21 aflagt årsregnskab for 29 for Skive Kommune til byrådet. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Velfærdsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver byrådet hermed regnskabet til revisionen. Skive Kommune, den 25. maj 21 Flemming Eskildsen Borgmester Per Mathiasen Kommunaldirektør
side 4 Revisionspåtegning
side 5 Kommunens årsberetning Ledelsens årsberetning Regnskabsresultat (udgiftsbaseret) Regnskabet for 29 fremgår i oversigt af nedenstående tabel. Regnskabet er sammenholdt med det vedtagne budget og det korrigerede budget. Det korrigerede budget indeholder tillægsbevillinger givet i årets løb, herunder i forbindelse med overførte bevillinger fra 28 til 29 minus overførslerne fra 29 til 21. Mio. kr. Det skattefinansierede område Vedtaget budget Tillægsbevillinger/ omplac. Ændring i overførsel 8/9-9/1 Korrigeret budget excl. overf. 9/1 Regnskab 29 Indtægter Skatter 1.668,4 -,9, 1.667,5 1.667,4 Tilskud og udligning 648,2 3,7, 678,9 679,6 Indtægter i alt 2.316,6 29,8, 2.346,4 2.347, Driftsudgifter Service -1.853, -11,5-9,1-1.873,6-1.876,3 Overførselsudgifter -398,6-11,2 -,9-41,7-412,5 Driftsudgifter i alt -2.251,7-22,7-1, -2.284,4-2.288,8 Renter m.v. -19,9 11,4 4,1-4,4-3,1 Resultat af ordinær drift 45,1 18,5-5,9 57,6 55,1 Anlæg Anlægsudgifter -48,4-98, 46,1-1,3-94,3 Udgifter vedr. jordforsyning -25, 15,5-1,9-11,5-11,4 Indtægter vedr. jordforsyning 25, -19,, 6, 8,6 Nettoanlægsudgifter i alt -48,4-11,6 44,2-15,8-97,1 Resultat - skattefinansieret område -3,3-83,1 38,3-48,1-42, Forsyningsvirksomheder Driftsresultat 28,3,, 28,3 33,4 Anlægsresultat -28,3-5,3-21, -54,6-33,8 Resultat - forsyningsvirksomheder, -5,3-21, -26,3 -,4 Resultat ialt (A+B) -3,4-88,4 17,3-74,5-42,4 Pengestrømme Resultat i alt -3,4-88,4 17,3-74,5-42,4 Afdrag på lån -44,7,,5-44,2-45,7 Lånoptagelse 16,2 3,8 17,8 64,8 62,6 Øvrige finansforskydninger -4, 37,4-37,1-3,7-3,9 Likviditetsstyrkelse(+)/-forbrug(-) -35,9-2,1-1,5-57,6-29,3 Resultat af ordinær drift. Resultatet af ordinær drift udgør 55,1 mio. kr., hvilket er 1, mio. kr. mere end det oprindelige budget og 2,5 mio. kr. mindre end det korrigerede budget renset for overførsler mellem årene. Det historiske driftsresultat fremgår af figuren, idet perioden før 27 vedr. summen af de 4 sammenlagte kommuner.
side 6 Resultat af ordinær drift, 23-29 1 75 82,1 5 53,1 48,5 55,1 Mio. kr. 25 39, 38,5-1, -25 23 24 25 26 27 28 29 I henhold til den økonomiske politik skal resultatet af den ordinære drift som minimum kunne finansiere skattefinansieret anlæg og afdrag. På grund af meget store afdrag og varierende anlægsaktiviteter kan målet formentlig ikke realiseres indenfor en 4-årig periode. Målsætningen vil derfor være mindst 1. kr. pr. indbygger i perioden svarende til 48 mio. kr. Dertil skal lægges bloktilskud til borgernær anlæg, der i 29 udgør 9 mio. kr. Målet er således 57 mio. kr. i 29. Skattefinansieret anlæg. Anlægsniveauet har med et forbrug på 97,1 mio. kr. været væsentligt højere end de forudsatte 48,4 mio. kr. i det vedtagne budget for 29, bl.a. som følge af forbrug af overførsler fra året før og nye bevillinger til bl.a. energibesparende foranstaltninger og renovering af bygninger. Anlægsaktiviteten i 29 har været præget af 2 hovedtendenser. For det første har der i forlængelse af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 29 været fokus på at fremme investeringer i borgernær anlæg. For det andet har Skive Byråd i lyset at den stigende ledighed ønsket at fremme investeringer, der er med til at øge beskæftigelsen i byggeog anlægssektoren. Borgernær anlæg omfatter investeringer i skoler, daginstitutioner, idrætsfaciliteter for børn og unge samt på ældreområdet excl. ældreboliger. Der er i 29 afsat bloktilskud på 8,8 mio. kr. for Skive Kommunes vedkommende. Det er endvidere forudsat, at kommunen bidrager med en tilsvarende egenfinansiering. Skive Kommune har i 29 fået tilskud til vanskeligt stillede kommuner til borgernær anlæg på 9,7 mio. kr. til bl.a. egenfinansieringsdelen. Derudover har kommunen fået et lån til borgernær anlæg på 7,5 mio. kr. til projekter på skoleområdet. I alt er der finansieringsmæssig dækning for 26, mio. kr. til borgernær anlæg. Skive Kommune har i 29 afholdt udgifter på i alt 44,3 mio. kr. til borgernær anlæg fordelt således: 33,6 mio. kr. til folkeskoler. 5,2 mio. kr. til idræt for børn og unge. 4,2 mio. kr. på dagtilbudsområdet. 1,3 mio. kr. på ældreområdet. Af de 37,8 mio. kr. der er anvendt på skole- og daginstitutionsområdet er 15,5 mio. kr. anvendt til energibesparende foranstaltninger, 3,8 mio. kr. til it-investeringer og 18,5 mio. kr. til bygningsrenoveringer.
side 7 Af øvrige anlægsinvesteringer i 29 kan nævnes: 8,6 mio. kr. til forskellige vejrenoveringsprojekter. 8, mio. kr. til renovering af molerkaj ved Fur Havn. Påbegyndelse af opførelse af 24 almene ældrebolger ved Plejecenter Marienlyst. En række projekter til fremme af by- og landsbyudvikling. Lån. Skive kommune har i 29 haft afdrag på den langfristede gæld med 45,7 mio. kr. og en låneoptagelse på 62,6 mio. kr. Målsætningen er, at der ikke lånefinansieres til anlægsudgifter. Dog kan låneoptagelse finde sted efter en vurdering i hvert enkelt tilfælde af konkrete anlægsprojekter byggende på en forretningsmæssig og/eller energimæssig vurdering. Endvidere optages lån til jordkøb. Den langfristede gæld reduceres med minimum 1 mio. kr. netto årligt. Afdrag på lån fordeles med 3,7 mio. kr. på ældreboliger og 42, mio. kr. på ordinære lån. Der er optaget lån på 62,5 mio. kr. fordelt med 25,6 til ældreboliger og 37, mio. kr. i ordinære lån. Lånene er optaget til: Energibesparende foranstaltninger, byfornyelse, molerkaj og skoleområdet med 37, mio. kr., hvilket er 7,3 mio. kr. over lånerammen. Det for meget optaget lån afdrages ekstraordinært i 21. 25,6 mio. kr. til ældreboliger fordelt med 19, mio. kr. til Jyllandsgade og 6,6 mio. kr. til Jebjerg Ældrecenter. Samtidig med optagelsen af det nye ordinære lån på 37 mio. kr. er der foretaget sammenlægning/konvertering af lån til en værdi af 67 mio. kr. Med en låneoptagelse på 37, mio. kr. på ordinære lån og afdrag på 42, mio. kr. er der i 29 foretaget netto afdrag på 5, mio. kr. Den langfristede gæld udgør ultimo 29 715 mio. kr. fordelt med 331 mio. kr. vedr. ældreboliger og 384 mio. kr. i ordinær gæld. Likviditet. Regnskabet for 29 viser et likviditetsforbrug på 29,3 mio. kr., hvilket i vid udstrækning kan henføres til det forholdsvis høje anlægsniveau. Kassebeholdningen udgør pr. ultimo 29 43,9 mio. kr. mod 73,2 mio. kr. ultimo 28. Dertil kommer midlertidigt deponerede beløb på 51,3 mio. kr. ultimo 29. I henhold til lovgivningen skal kommunerne efter kassekreditreglen til enhver tid over de sidste 365 dage have en gennemsnitlig likviditet der er over. Skive Kommunes gennemsnitlige likviditet udgør i 29 199 mio. kr. mod 175 mio. kr. i 28 excl. deponering. Den økonomiske handlefrihed skal opbygges og fastholdes. Den gennemsnitlige kassebeholdning skal i henhold til den økonomiske politik således udgøre, hvad der svarer til ½ måneds nettodriftsudgifter, hvilket svarer til 9 mio. kr. Med en gennemsnitlig likviditet på 199 mio. kr. ligger niveauet således væsentligt over minimumsmålet. Den gennemsnitlige likviditet over 1, 3 og 12 måneder fremgår af nedenstående figur.
side 8 Gennemsnitlig likviditet, januar 27-december 29 25. 2. 15. 1 kr. 1. 5. - jan-7 feb-7 mar-7 apr-7 maj-7 jun-7 jul-7 aug-7 sep-7 okt-7 nov-7 dec-7 jan-8 feb-8 mar-8 apr-8 maj-8 jun-8 jul-8 aug-8 sep-8 okt-8 nov-8 dec-8 jan-9 feb-9 mar-9 apr-9 maj-9 jun-9 jul-9 aug-9 sep-9 okt-9 nov-9 dec-9 1 mdr. 3 mdr. 12 mdr. Af kommunens likviditet har forsyningsvirksomhederne et tilgodehavende på 44,5 mio. kr. ultimo 29 fordelt med 23,8 mio. kr. til spildevand og 2,7 mio. kr. til renovation. Desuden har kirkerne et tilgodehavende er på 4,1 mio. kr. Med til billedet af likviditeten hører overførslerne af bevillinger der udgør 141, mio. kr. i alt fra 29 til 21, jf. tabellen nedenfor. Som det kan ses af de historiske data, er der dog ingen forventning om at beløbet vil blive brugt på kort sigt. Mio. kr. 25-6 26-7 27-8 28-9 29-1 Drift 47,8 58,6 54,6 75, 65, Anlæg 93,9 1,8 89, 86,2 19,4 Drift og anlæg i alt 141,7 159,4 143,6 161,2 174,4 Låneoptagelse -8,8-6,6-34,7-27,3-9,5 Renter og afdrag 7,4 12, Finansforskydninger 4,6 3,7 1,3-35,9 I alt 137,5 156,5 18,9 142,5 141, Overførslen under finansforskydninger vedr. primært en kort kredit til byggeri af ældreboliger ved Marienlyst.
side 9 Befolkning og ledighed Skive Kommunes befolkningstal har ligget stabilt omkring 48.3 i de seneste par år, jf. figuren, men udviser nu en faldende tendens. Befolkningsudvikling, Skive Kommune 49. 48.8 48.6 48.4 48.2 48. 47.8 47.6 47.4 47.2 22K1 22K3 23K1 23K3 24K1 24K3 25K1 25K3 26K1 26K3 27K1 27K3 28K1 28K3 29K1 29K3 21K1 21K3 211K1 211K3 212K1 212K3 213K1 Faktisk indbyggertal, primo kvartalet Prognose Ledige i % af arbejdsstyrken, januar 27-marts 21 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, 27M1 27M4 27M7 27M1 28M1 28M4 28M7 28M1 29M1 29M4 29M7 29M1 21M1 Hele landet Skive Kilde. Danmarks Statistik. Ledigheden er efter en årrække med faldende ledighed markant stigende i de seneste 1½ år. Endvidere ligger ledighedsniveauet i Skive Kommune nu over landsgennemsnittet og det er ikke tidligere registreret i perioden siden 1986, hvor der er offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.
side 1 Politikområder Skive Kommune har inddelt sine aktiviteter i nedenstående politikområder, således at alle kommunens aktiviteter er medtaget. Teknik og Miljøudvalget Parker og veje Natur og miljø Kollektiv trafik Planlægning Bygninger Spildevandsanlæg Renovation Kultur-, Erhvervs-, Fritids- og Turismeudvalget Boligstøtte Erhverv og turisme By og landsbyudvikling Kultur Idræt Folkeoplysning Biblioteket Kultur og markedsføring Borgerservice Børne- og Familieudvalget Social- og Ældreudvalget Dagtilbud Skoler Familieområdet Socialområdet/handicappede Ældre Arbejdsmarkedsudvalget Sundhedsudvalget Overførselsudgifter ekskl. boligstøtte Sundhed Økonomiudvalget Politisk organisation Administration Renter og afdrag Forskydninger i likvide aktiver Finansforskydninger Tilskud Skatter
side 11 SEKTORBEMÆRKNINGER TIL ÅRSBERETNINGEN: TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Skive Kommune har gennem en mangeårig indsats arbejdet bevidst med implementering af energibesparende foranstaltninger i egne bygninger for at reducere energiforbruget og CO 2 - udledningen. Kommunens energipolitik tager afsæt i en vision om, at den kommunale virksomhed opnår CO 2 - neutralitet i 229 gennem energibesparelser og omlægning af forsyning til CO 2 -neutrale og moderne energiløsninger. Kommunen blev i efteråret 28 udpeget som landets første Energiby. Det har betydet endnu mere fokus på energibesparelser, og det har resulteret i en mere strategisk og innovativ tænkning, hvor der nu anlægges mere helhedsorienterede betragtninger omkring energiforbrug, naturmæssige kvaliteter og udviklingen af nye teknologiske tiltag samt gennemførelsen af en mere sammenhængende strategi for erhvervsudvikling og turisme med base i forbedringen af energien og klimaet. Gennem 29 har der været arbejdet med kommunens Klima- og Energi Strategi. Den indeholder et katalog over forskellige initiativer, der skal virkeliggøres over de næste 2 år for at gennemføre kommunens samlede visioner på området. Væsentlige initiativer er øget anvendelse af alternative energiformer, udnyttelse af biogas og geotermisk varme, borgerinddragelse samt virksomhedsinddragelse i form af en fondsdannelse ENERGIFONDEN SKIVE. Sekretariatet har som projektledelse af Energibyen Skive været involveret i forskellige projekter i løbet af året: SLUK LYS-kampagne Mulige placeringer af små husstandsmøller Etablering af Danmarks største solcelleanlæg Fyring med rapsfrø og presning af rapsolie Mikrokraftvarme på biodiesel og rapsolie Lokal workshop i samarbejde med Klimakommissionen KL s internationale Klimakonference Ungdomsklimatopmøde i samarbejde med kommunens skoler COP 15 FN s internationale Klimatopmøde i København Rapport og ansøgning til koncession om udnyttelse af geotermisk energi fra undergrunden Generel kommunikation og formidling, bl.a. borgermøde med web-baseret TV-transmission Kommunen har i 29 investeret i alt 13,9 mio. kr. til nye energibesparende foranstaltninger og til en fortsat udvikling af Klima- og Energi Strategien.
side 12 Park og Vej Året 29 blev for Park og Vej et år med travlhed i forår og sommermånederne, mens efterårets afmatning som følge af Finanskrisen, fik indflydelse på anlægsaktiviteterne, der langsomt ebbede ud. I vintermånederne måtte vi, både pga. nedgang i aktiviteterne og vejret, sende flere medarbejdere hjem på afspadsering og vejrlig, end tidligere år. Der er udført og afsluttet en lang række opgaver, som beskrevet i det følgende: Vejanlæg Der blev etableret en tunnel under Furvej ved Resen Skole og etableret cykelsti langs Frisenborgvej i Skive. Der blev opstartet en ekspropriation i forbindelse med etablering af cykelsti langs Furvej nord for Skive. I samarbejde med Skive Spildevand blev der udført en totalrenovering af Skrænten, Teglgårdsvej, Østervang og del af Mølletoften. Trafiksignalanlæggene har fået et nyt og tidssvarende overvågningssystem. Byggemodninger I 29 blev der udført en byggemodning Søndertoften i Hald og erhvervsbyggemodningen Hesselbjergvej langs Herningvej i Skive blev opstartet. Færdiggørelser Af færdiggørelser kan nævnes forlængelse af Hvidager og del af Vikingebakken i Hvidbjerg, Torpager i Durup, Katkjærvej i Skive, Hjaltesvej i Skive, Fjordbjerg Ager i Dommerby, del af Frilandsvej i Rødding, Gyldendal og Ydunsvej i Glattrup. Trafiksikkerhed I december 29 blev Trafiksikkerhedsplanen for Skive Kommune godkendt. Her foruden blev følgende tiltag realiseret; etablering af chikaner i Dommerby, Højslev St. og Nr. Søby, etablering af pudebump på Kisumvej i Rønbjerg ved skolen, etablering af foranstaltninger ved Skivehus Skole, sikring af bløde trafikanter på vejen til Golfbanen ved Frugtparken i Skive, etablering af bussløjfe ved Thise Friskole, etablering af fodgængerfelt med signalanlæg og sti ved Hem Skole. Deltagelse i trafiksikkerhedskampagner både i eget regi, men også i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik og Vejdirektoratet. Vejmyndighed Der er i løbet af året udstedt og ført kontrol med i alt ca. 8 gravetilladelser. I forbindelse med kommunesammenlægningen blev det nødvendigt at udarbejde en ny vejfortegnelse, som blev færdiggjort i 29. Hertil kom, at et tilsvarende arbejde med udarbejdelse af en lovpligtig fortegnelse over alle stier i Kommunen blev igangsat. Opgaven er så fremskreden, at al registreringsarbejde er foretaget, og alle indplaceringer i primære og sekundære klassificeringer er foretaget. Der resterer nu kun en efterkontrol i marken, hvor bl.a. angivne bredder m.v. skal kontrolleres. Stifortegnelsen forventes færdiggjort i 21. Der har i årets løb været foretaget en del registreringsarbejde for forskelligt vejinventar til brug ved den daglige administration. Således er der foretaget registreringer for autoværn, bus-skure, toiletbygninger og gadefejningsområder. Registreringerne forventes endeligt afsluttede i 21, hvorefter de vil indgå i administrationen. Af kommende registreringer forventes i 21 gennemført en lokalisering og beskrivelse af samtlige vejskilte i Kommunen.
side 13 Arbejdet med sikring af vejnavnens entydig i forbindelse med kommunesammenlægningen blev afsluttet i juni 29. Der er nu ikke længere sammenfald mellem vejnavne indenfor de samme postnumre. Grønne områder Skove I den nordlige del af Krabbesholm skov blev der i januar februar tyndet kraftigt ud i de gamle bøgetræer a.h.t. skovens sundhed. Opgaven blev udført af entreprenør som også stod for salget at det fældede træ. I Skive plantage blev der fældet 8 hektar rødgran som var i stærkt forfald pga. barkbille angreb. Der bliver i 21 genplantet med løvtræ. I Rønbjerg plantage blev der ligeledes fældet en rødgran bevoksning, her blot et større areal, nemlig 5 hektar, som genplantes med nåletræ i 21, dog med undtagelse af nogle større lysninger. I alle Kommunens skove er der foretaget normal udtynding af de bevoksninger hvor træerne efterhånden får for lidt plads, for grantræernes vedkommende bliver det fældede træ lavet til flis, og løvtræet bliver lavet til brænde. Parker I 29 blev der ikke lavet større projekter i parkerne, her gik året med den daglige drift. Forvaltningen var medhjælper til anlæggelsen af et nyt stykke park i forlængelse af Durup anlæg. Bygherre på projektet var Durup forny din by, men arealet overdrages i 21 til Skive Kommune. Boldbaner Kampbanen i Jebjerg blev dybdeluftet og efterfølgende topdresset med drænsand i hullerne, for at afhjælpe problemet med vandafledningen, og tiltaget ser ud til have løst problemet. Skive stadion blev ligeledes topdresset i sommerpausen for at gøre banen mere jævn. Naturområder Skive ådal blev i august september ryddet for det meste beplantning således at ådalen igen ligger åben og Karup å igen kan ses fra byen. Opgaven blev løst af fremmed entreprenør vha. gravemaskine og grenknuser. Badebroer I 29 blev der indkøbt 1 stk. ny badebro til udskiftning af den efterhånden udtjente badebro v. Sundsøre
side 14 Natur- og Miljø Kvalitetsstyring Natur- og Miljøafdelingen har i 29 fået certificeret kvalitetsstyringssystemet for opgaverne inden for natur og miljøområderne. Formålet med loven om kvalitetsstyring indenfor Natur- og Miljøområdet er, at sikre kvaliteten af den sagsbehandling der foretages i afdelingen. Et af fokusområderne har været borgernes tilfredshed med Skive Kommunes hjemmeside og med muligheden for at, få svar på henvendelser til afdelingen. Overvejende har borgernes tilkendegivelser været positive, dog kan hjemmesiden forbedres og vi arbejder på at få flere interaktive blanketter på hjemmesiden. Der er i løbet af året brugt mange ressourcer på at få systemet udarbejdet og implementeret i afdelingen og belønningen kom i oktober, hvor certifikatet blev overrakt til Borgmesteren. Systemet skal løbende vedligeholdes og de enkelte procedurer skal løbende auditeres internt, ligesom vi igen til august får besøg af certificeringsfirmaet Force, som skal kontrollere om systemet fortsat fungerer. Husdyrbrug Forvaltningen har i 29 givet tilladelse og godkendelse til et stort antal husdyrbrug. Arbejdet udføres i godt samarbejde med landbruget og landbrugets konsulenter. Målet er at husdyrbrug som udvider, skal være bedre regulerede efter udvidelsen end inden udvidelsen. Miljøgodkendelser gives derfor efter en række vilkår, som beskytter naturen, miljøet og naboerne til husdyrbrugene. Forvaltningen fører tilsyn med alle husdyrbrug over 3 DE. Vandløb og naturområdet Det er kommunens opgave at vedligeholde og pleje ca. 3 km offentlige vandløb og 235 ha beskyttet natur. I forbindelse med private og kommunale naturområder opretter og vedligeholder kommunen en lang række stier til glæde for offentligheden. Det er Skive Kommunes holdning, at naturen skal beskyttes, men bestemt også benyttes.
side 15 I 29 har afdelingen medvirket ved rydningen af Skive ådal, hvor der efterfølgende arbejdes med fugletårne og naturformidling. De statslige udmeldinger om vand- og naturplanerne og deres betydning for landbrug og natur har været forsinkede i hele 29 og arbejde er først startet i 21. Virksomheder Forvaltningen har i løbet af 29 meddelt miljøgodkendelse til 6 virksomheder. Udarbejdelsen af miljøgodkendelserne foregår i dialog med virksomhederne. Godkendelserne skal sikre, at virksomhederne skaber arbejdspladser samtidig med, at det omgivende miljø ikke belastes unødigt af de pågældende aktiviteter.
side 16 KULTUR, ERHVERVS-, FRITIDS- OG TURISMEUDVALGET Kultur og markedsføring På det kulturelle område kan følgende højdepunkter fra 29 nævnes: Afholdt sommer i Skive Liv i Midtbyen Laudrup/Høgh streetfodbold Opera i Resenlund Anlægskoncerter i Skive og opland Opstartet Skives nye kulturkalender Skive Update Indvielse af ungdomshuset Opstart Kulturregion Nord Vest Også i 29 er der satset på markedsføringen. Her kan nævnes nogle af fokusområderne: Tiltrækning af akademisk arbejdskraft - afholdt kampagne under Karriere i Skive Arrangement forlejr til spejderlejr, med deltagelse af 1.2 spejdere Brochure om byudsmykning Afholdt valgdag med deltagelse af alle ungdomsuddannelser i forbindelse med elektronisk prøvevalg for unge Implementering af 2. og sidste del af designmanual Udvikling og implementering af skabelonsystem til brochurer Visionsproces evaluering og afslutning af forløbet ind til nu - opstart nyt forløb Statusrapport for byrådsperioden 26-29 Videreudvikling af Skiveportalen skive.dk samt de foreløbig 11 websites til institutioner og eksterne samarbejdspartnere Igangsættelse TV-SKIVE Folkeoplysning Der er i 29 3 store halprojekter i gang. Ombygning/tilbygning af Jebjerg Lyby Hallen blev påbegyndt i 29. Samtidig fik hallen nyt navn nemlig Sport & Event Center Jebjerg. Skive Gymnastikforening og Sport & Event Center Jebjerg har indgået et samarbejde omkring de kvindelige redskabsgymnaster. Således skal Sport & Event Center Jebjerg gerne på sigt blive et elitekraftcenter for kvindelig redskabsgymnastik. Byggeriet forventes færdigt i 21. Opførelsen af hal 2 til Salling Hallen blev påbegyndt i 28 og blev indviet i marts 29. Den gamle hal kunne ikke længere opfylde de moderne krav til en hal. Behovene til aktiviteter for børn, unge og voksne kunne ikke længere dækkes. Ombygning/udvidelse af Spøttrup Hallen blev iværksat i 29. Dog måtte byggeriet ud i en ny licitation, da projektet var alt for dyrt. Den 2. licitation skete efter starten på den økonomiske krise, og dette sammen med ændringer i konstruktionen gav en besparelse på håndværkerudgifterne på ca. 2, mio. kr. KCL Kommunens kulturelle flagskib Kulturcenter Limfjord (KCL) gik konkurs foråret 29. Dette bevirkede at hal A, hal B og Skive Badeland pludselig var lukket for vore foreninger, der så ikke kunne træne og afvikle turneringer i håndbold, svømning m.m. Efter sommerferien blev der indgået en midlertidig aftale med bobestyreren, så foreningerne igen kunne bruge faciliteterne. Efteråret blev brugt til en rekonstruktion, så et nyt KCL så dagens lys i 21. Det lykkedes at komme gennem 29 uden at overskride den økonomiske ramme, der var afsat i budgettet.
side 17 Kulturhusbåden Limfjord Skive Kommune har sammen med Lokale og Anlægsfonden samt private sponsorer anskaffet en kulturhusbåd. Skive og Morsø kommuner er begge med i driften af båden, der på skift skal placeres i de 2 kommuner. Oprindeligt skulle kulturhusbåden have været leveret i maj 29, men på grund af en konkurs hos entreprenøren, blev byggeriet forsinket et halvt år. Både bestyrelsen for Kulturhusbåden samt Skive og Morsø Kommuner har fulgt bådebyggeriet i Tallin nøje, og det endelige flotte resultat kom til Skive Havn i december 29. Håbet er, at husbåden vil danne ramme om mange kulturelle arrangementer. Kulturhusbåden Limfjord vil blive indviet i 21. Kulturhusbåden er blevet bygget på skibsværftet Argus i Tallin Estland. Biblioteket I 29 vedtog det daværende Erhvervs- og Kulturudvalg en bibliotekspolitik for Skive Kommune: Skive Biblioteks mission er at give borgere i Skive Kommune adgang til og skabe gode betingelser for tilegnelse af viden og kulturelle oplevelser af høj kvalitet. Visionen er opdelt i nogle overskrifter: - Skive Bibliotek skal styrke og fremme livslang læring - Skive Bibliotek skal styrke og fremme den demokratiske proces - Skive Bibliotek skal udvikle og fremme udbredelsen af kulturelle oplevelser - Skive Bibliotek skal styrke den enkeltes identitetsopfattelse - Skive Bibliotek skal udvikle og fremme børns og unges kulturelle og intellektuelle kompetencer Under hver overskrift er der formuleret eksempler på mulige handlinger. I 29 fik arrangementsvirksomheden et kraftigt boost, idet der blev afviklet 7 arrangementer af forskellig slags. Nævnes skal samarbejdet med Ældresagen om især foredrag på fredag formiddage, hvor biblioteket lagde hus og kaffe til 2 foredrag m.v. Fremhæves skal også et kunst- og kunsthåndværkermarked i weekenden 31. oktober til 1. november. Her blev en lang række lokale kunstnere og kunsthåndværkere præsenteret med nogle af deres produkter. Besøgstal og udlånstal er stadigvæk centrale parametre for bibliotekernes virksomhed. Besøgstallet udviste i 29 en stigning på 4,7%, så det nu nærmer sig de 2.. Udlånstallet var udsat for et beskedent fald på,8%, så det kom til at ligge på knap 56. materialeenheder.
side 18 Borgerservice Borgerservice omfatter bl.a. folkeregister, sygesikring, børneydelser, pension, boligstøtte, pas, kørekort, opkrævning, informationen - herunder også til en stor del af den øvrige administration samt kommunens hovedomstilling. Følgende kan bl.a. nævnes om Borgerservice i 29: Over 2 borgere har i gennemsnit dagligt henvendt sig personligt i Borgerservice. Den gennemsnitlige ventetid har været på 4 min. og 25 sek. Over 14 dage i foråret 29 blev der lavet en borgerundersøgelse, hvor 339 borgere valgte at udfylde et spørgeskema. 81% var meget tilfredse eller tilfredse med betjeningen i Borgerservice. Kun 7% var utilfreds eller meget utilfreds. 89% svarede, at det havde afgørende betydning eller var vigtigt, at de fik svar på deres spørgsmål ved første henvendelse. 88% svarede, at de havde fået svar på deres spørgsmål ved den aktuelle henvendelse, og 6% at de havde fået delvis svar. Temarevisionen i 29 omhandlede kommunernes indsats mod misbrug af sociale ydelser: I Borgerservice er der i 29 brugt 2 årsværk på opgaven. Gennemgang af 129 sager har resulteret i en samlet offentlig besparelse på knap 3 mio. kr. årligt, heraf udgør Skive Kommunes andel knap 1,2 mio. kr. Endvidere er der rejst et samlet tilbagebetalingskrav på ca. 1,1 mio. kr.
side 19 BØRNE- OG FAMILIEUDVALGET Børne- og Familieforvaltningen i Skive Kommune løser opgaver inden for særligt to områder i den danske velfærdsmodel: produktion og fordeling af serviceydelser myndighedsfunktion vedrørende fordeling af forskellige ydelser og tilbud og målgruppen for arbejdet er de -18 årige. Forvaltningen er praktisk opdelt i en række afdelinger, der konkret løser særlige faglige opgaver. For at sikre en sammenhæng i ydelserne, er der etableret tæt samarbejde afdelingerne imellem og ikke mindst i forhold til de enkelte medarbejdergrupper. En særlig stor fælles indsats i hele forvaltningsområdet er arbejdet med rummelighed, hvor der fagligt fra alle parter omkring barnet på det nære og på det organisatoriske plan sker et konkret arbejde og indsats. Årsrapporten for Børne- og Familieforvaltningen fremstår som en redegørelse for de enkelte afdelinger, der hver har egen særskilt økonomi. Men bag dette ligger grundlaget med en samarbejdende organisation, hvor det der sker/arbejdes med har en afsmittende virkning på de andre afdelinger. Dagtilbud Dagtilbud omfatter børnegruppen -6 år og har som opgaver Dagplejen (typisk for de -3 årige), børnehaverne, (typisk for de 3-6 årige) samt udvikling og Pladsanvisningen. Der har været gennemført et analysearbejde i Dagplejen for at skabe et økonomistyringsværktøj, der kan sikre den fornødne økonomi i forhold til det faktiske antal børn, der passes i området. Dette arbejde og resultatet heraf er godkendt i det politiske system og danner fremover grundlaget for udmøntningen af de økonomiske ressourcer. Den overordnede ramme for hele dagtilbudsområdets virke er sammenfattet i Skive Kommunes Sammenhængende Børnepolitik samt i Politik for Dagtilbud. I 29 har der været særligt fokus på tre overordnede områder: 1. På det konkrete pædagogisk plan har der været projekt: Så tæt på det usædvanlige som muligt, der havde til formål at få de udsatte børns optik nedfældet og synliggjort og at bruge denne viden til at skabe aktiviteter, der nærmede sig omgivelserne til de udsatte børn. Metoden til at sikre børneperspektivet skete gennem børneinterview. Erfaringerne med at bruge børneperspektivet i arbejdet med at skabe en inkluderende praksis kan opsamles i følgende anbefalinger: Arbejdet med inklusion skal fokusere på børnefællesskaber og skabe muligheder for, at alle børn oplever at være med Børns muligheder for at være med afhænger af de fællesskaber, de indgår i De voksne har brug for børneperspektivet for at forstå børne-fælleskabets dynamik Børneperspektivet kan være afgørende for, at voksne rammer rigtigt med deres interventioner Det kræver vilje og opmærksomhed pædagogisk faglighed at lade børneperspektivet kile sig ind mellem antagelser og handlinger De voksnes forståelse af barnet er afgørende for dets deltagelsesmuligheder De voksnes forståelse af fællesskabet og deres rolle i forhold til fællesskabet er afgørende De voksne udformer vilkårene for børnenes fællesskaber tid, rum, miljø Mange børn trives. Skal børn have lige muligheder, kræver det en differentieret indsats 2. Det tværfaglige samarbejde er i fokus i hele Børne- og Familieforvaltningen. Det fælles udgangspunkt er projekt Bedre tværfaglig indsats, og inden for rammerne af dette har der været gennemført en besøgsrunde til samtlige daginstitutioner med repræsentanter fra det tværfaglige samarbejde. Overskriften har her været Tætte samarbejdsrelationer.
side 2 Opsamlingen på besøgsrunden bliver i løbet af 21 kombineret med udviklingsarbejdet i blandt andet familieafdelingen i forbindelse med at sikre en sikker faglig og økonomisk styring af anbringelses- og forebyggelsesområdet. 3. På det generelle plan har Skive Kommune deltaget i et partnerskabsprojekt med Kommunernes Landsforening, hvor de to overordnede formål har været: Systematisk kvalitetsudvikling af kerneydelsen Udarbejdelse af dokumentation Inden for de senere år er der kommet stadig flere krav om dokumenteret pædagogisk kvalitet i daginstitutionerne. Den nye dagtilbudslov manifesterer, at fokus er flyttet fra service og pasning til indhold og kvalitet. De pædagogiske læreplaner samt kravet om sprogvurderinger er første skridt i retning af krav til indholdsdelen i dagtilbuddene. Deltagelse i partnerskabsprojektet åbner mulighed for at være på forkant med udviklingen og være med til at formulere kvalitetsindikatorer, så det i højere grad kan skabe mening lokalt. I løbet af 21 vil arbejdet resultere i udarbejdelse af en kvalitetsplan, der forener opsamlingen på institutionernes læreplaner, udvalgte nøgletal og evalueringsresultater, der peger retning ud for de kommende år. Sideløbende hermed arbejdes der fortløbende med at implementere IT strategien på både det pædagogiske plan og det administrative plan.
side 21 Skoler Dette område drejer sig om undervisning samt skolefritidsordning og har som sin store opgave Folkeskolen. Den meget store indsats i det forløbne år på skoleområdet har været at få den nye skolestruktur implementeret på de enkelte skoler. Der er som en konsekvens af disse ændringer fra august 28 skabt en række skoler med flere undervisningssteder og overbygningseleverne samles på færre undervisningssteder end tidligere fra august 21. Direkte er 13 skoler berørt af strukturændring/sammenlægning. Det er besluttet, at undervisningsforløbet for. (den tidligere børnehaveklasse) til 6. klasse hører sammen, at overbygningen består af 7.- 9. klasse efterfulgt af 1. klasse, og dette afspejles i den nye skolestruktur. Inklusion og rummelighed har i 29 være særligt fælleskommunalt indsatsområde. Dette har bl.a. givet sig udtryk i: AKT-efteruddannelse for alle skolens medarbejdere: o 14 dages kursus for alle ca. 6 pædagogiske medarbejdere i 29-21 og 21-211 o Temadag for AKT-vejlederne på skolerne o To temadage for skolernes ledelsesteam o Temadag for tekniske servicemedarbejdere og administrativt personale Inklusions-/rummelighedspulje på 1,133 mio. kroner anvendes på skolerne til projekter, som skolerne har søgt om tilskud til at udvikle. Ansættelse af seks undervisningsassistenter i et to-årigt forsøg støttet af Skolestyrelsen. Det mobile Kompetencecenter for ordblinde elever, der undervises i deres nærmiljø, og hvor it skal være det centrale undervisningsværktøj. Tillige skal det styrke kompetencerne hos skolernes specialvejleder samt medarbejderne omkring eleven. Denne fokus på inklusion skal understøtte målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Skive Kommune ligger på 89%, og er dermed blandt de ti bedste kommuner på dette område. Dette målrettede arbejde vil fortsætte fremover. Det andet fælleskommunale indsatsområde har været klima. I november måned 29 blev der i Kulturcenter Limfjord holdt tre klimadage for henholdsvis indskolingen, mellemtrinet og udskolingen, hvor alle kommunens elever viste noget af det arbejde, de har lavet på skolerne. I forbindelse med indsatsområdet tager skolerne det lokale miljømærke. Dette blev markeret med opsætning af en skulptur ved alle skoler. I Folkeskoleloven fastslås det, at der hvert år skal udarbejdes en kvalitetsrapport, der beskriver kommunes skolevæsen og skolernes faglige niveau. Det er intentionen, at denne kvalitetsrapport skal sikre gennemførelsen af skolepolitikken samt de indsatsområder, der er besluttet. Disse materialer kan ses på hjemmesiden www.skive.dk eller rekvireres i Skoleafdelingen. Af andre særlige initiativer som skoleområdet har iværksat i det forløbne år er oprettelsen af to talentklasser, læseplan for børnekultur samt læseplan for it, medier og skolebibliotekskundskab og et intensiveret samarbejde med læreruddannelsen i Skive.
side 22 Familieområdet Dette område omfatter Familiesektionen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Sundhedsplejen og Tandplejen og som særlige funktioner Familiecentret Sabroegården, Multi og gademedarbejderne. Det tværfaglige samarbejde har en meget høj prioritet, og et særligt fokus er at udvikle den tværfaglige indsats. Dette binder såvel Forvaltningen som medarbejderne sammen på tværs af faggrupper, og der er oprettet tværfaglige lokalgrupper som dækker hele kommunen. Der er igangsat et Bedre tværfaglig indsats, som støtte for den tværgående indsats. Her arbejdes bl.a. med begreber som stafetholder (koordinator) og stafetlog (dokumentation for indsatsen). De forskellige medarbejdergrupper i Familieafdelingen arbejder på forskellig vis i forhold til dagtilbuds- og skoleområdet. Dette sker på fagligt koordinerede måder dels som konkrete indsatser i forhold til bestemte børn og familier og/eller dels som udviklingsprojekter. Som et overordnet princip arbejdes der ud fra en anerkendende, ressource- og relationsorienteret tilgang, hvor det opfattes, at børns udvikling og trivsel afhænger af kvaliteten af de relationer, som de indgår i med betydningsfulde voksne og kammerater. Al indsats tager udgangspunkt i nærheds- og mindsteindgrebsprincippet. Der arbejdes på at skabe de bedst mulige betingelser for en sikker faglig og økonomisk styring af anbringelses- og forebyggelsesområdet. Dette bliver i 21 fulgt op af en implementering af resultatet af analysen fra 29 på hele området. De fleste sundhedsplejersker arbejder i et skoledistrikt, hvor man som borger vil møde den samme sundhedsplejerske både som ny familie, i pasning og i skolen. Sundhedsplejersken er konsulent i dagplejen, daginstitutionen, skolen og er en del af den tværfaglige indsats. Tandplejeopgaverne for de -18 årige løses både af private og kommunale tandlægeklinikker. Opgaven løses på fem kommunale klinikker samt hos fem privatpraktiserende tandlæger, som der er indgået aftale med. Børn og unge, som ikke er tilknyttet ovenstående, har en egenbetaling på 35%. Der er endvidere indgået aftale med en specialtandlæge vedrørende tandregulering. Oplysninger om Familiecenter Sabroegaarden kan ses på www.familiecentret-skive.dk. Familiecenter Sabroegaarden blev kommunal ved kommunesammenlægningen i 27. Som udgangspunkt anbringes unge i alderen 14 18 år ikke uden for hjemmet (jf. anbringelsesgrundlaget). Dette har betydet, at Projekt Multi (kontaktpersonkorps) har mange unge tilknyttet. Dette er en funktion, hvortil unge i alderen 14-18 år, der er anbringelsestruede, kan visiteres til. Funktionen retter sig endvidere mod unge, der kommer fra en anbringelse samt unge med behov for betydningsfuld voksenkontakt. Gademedarbejderne er en hel særlig funktion, der bevæger sig rundt i Skive Kommune og har opsøgende og kortlæggende opgaver på gadeplan. Her forsøger medarbejderne at skabe en god kontakt til særlige ungegrupperinger, der har vanskeligheder. Funktionen er konstant styret af lokale behov. Yderligere information om familieområdet kan ses på www.skive.dk.
side 23 SOCIAL- OG ÆLDREUDVALGET Socialområdet Socialafdelingens regnskab for 29 er på i alt 215,5 mio. kr. (ekskl. ældreboliger) fordelt på døgntilbud, dagtilbud, støtte i eget hjem mv. Socialafdelingen har i løbet af 29 løbende tilrettet driften efter de konstaterede behov for ydelser og derved tilstræbt at skabe sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på området. Nødvendige foranstaltninger iværksættes altid ud fra den eksisterende økonomiske ramme således, at der ikke arbejdes med ventelister. Dette har blandt andet betydet, at der på døgnområdet og dagtilbudsområdet har været en mindre stigning i årets løb, og på området for individuel støtte i eget hjem har der været en stigning i første halvår, som imidlertid er bremset op i 2. halvår. Dette har betydet at udgifterne til individuel støtte har kunnet holdes nogenlunde i ro. Byrådet har i foråret 29 vedtaget en Socialplan, hvor der er formuleret en række strategier for udviklingen af det specialiserede sociale område samt specialundervisningen for voksne herunder oplistet forskellige indsatsområder for de forskellige målgrupper set i forhold til bolig, uddannelse/beskæftigelse, fritidstilbud, faglig kompetenceudvikling, samarbejde med brugere og pårørende samt sundhed og forebyggelse. Det store projekt i 29 har været at sikre harmonisering af service og driftsvilkår på tværs af de mange døgndækkede tilbud, der er i Skive Kommune. Med fokus på retssikkerheden for den enkelte borger, har Socialafdelingen gennem indførelse af differentierede takster på botilbudsområdet gjort det muligt at sikre en individuel tilgang til hver borger samt sikre synlighed i forhold til de leverede ydelser. Samtidig har det skabt tydelighed i pengestrømmene således, at det nu bliver synliggjort, hvad service til den enkelte borger koster. Socialafdelingen har meget stor fokus på forebyggelse og tidlig indsats. Derfor har der i løbet af 29 været arbejdet meget på samarbejde med både børne- og familieområdet og med arbejdsmarkedsområdet. Ønsket er at sikre, at borgeren får den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt o i rette omfang. Et synligt konkret initiativ været etablering af en organisation på psykiatriområdet, der skal have entydig fokus på unge mellem 15 og 25 år, hvor psykiatriske problematikker er væsentligste barriere for en indtræden på arbejdsmarkedet. Til gruppen med erhvervede hjerneskader har der i 29 været meget fokus på at samle de forskellige kompetencer, der er til stede i Skive Kommune. Resultatet er et samarbejde mellem ældreområdet og Socialafdelingen om etablering af et særligt kompetencecenter på Marienlyst. Samtidige nedlægges det lille døgntilbud i Thinggade. Skive Kommune har siden kommunesammenlægningen haft to fælleskommunale konstruktioner. CKU Skive-Viborg og Rusmiddelcenter Viborg-Skive. Skive Kommune har ultimo 29 besluttede at udtræde af samarbejde med om det fælles rusmiddelcenter, og vælger i stedet selv at stå for driften i Skive. Opsigelsen træder i kraft den 1.1.211. Tilsvarende har Viborg Kommune ønsket at udtræde af samarbejdet på STU-området og i denne forbindelse tilkendegivet, at der ikke vil blive visiteret nye STU-elever til CKU i Skive. Ældreområdet Ældreområdets samlede udgifter i regnskab 29 var på 351,9 mio. kr. (excl. ældreboliger). Ældreområdets væsentligste udgiftsområder er drift af plejeboliger, hjemmepleje, sygepleje, aktivitet og hjælpemidler.
side 24 Ældreområdet er opdelt i to afdelinger: 1) en kommunal myndighed, der har ansvar for bevilling af hjælp, tilsyn, afregning til kommunal og private leverandører mm. og 2) en kommunal leverandør (Ældreservice), der står for driften af plejecentre, sygepleje, aktivitetstilbud mm. og yder hjemmehjælp/hjemmepleje i konkurrence med private leverandører. Ældreområdet har fra januar 29 harmoniseret økonomien i plejeboliger. Der er indført en tildelingsmodel med udgangspunktet at pengene følger borgeren. Der er arbejdet med afregning af den kommunale leverandør på hjemmeplejeområdet i lighed med de private leverandører, denne afregning skulle være trådt i kraft pr. 1. januar 29, men desværre var datagrundlaget ikke i orden før fra august måned 29. Der starter afregning fra 1. januar 21. Hospitalsvæsenet effektiviserer og rationaliserer, hvilket kan mærkes i ældreområdet med hurtigere udskrivelser, og kortere indlæggelser. Dette har som konsekvens at området må indrette sig på stadigt flere pleje- og omsorgsopgaver, der stiller store krav til faglig indsigt og fleksibilitet. På sygeplejeområdet arbejdes med opgavefordeling i forhold til SOSU personalet, således at sygeplejerskerne hele tiden har ressourcer til at deltage i de mest komplekse opgaver. Der sker hele tiden opgaveglidning fra sygehuse og praktiserende læger til kommunerne. Området har oplevet stigende efterspørgsel på hjælpemiddelområdet, hvilket har medført overskridelser på bl.a. hørehjælpemidler og APV-hjælpemidler (hjælpemidler der bevilges af hensyn til arbejdsmiljø). Rekruttering og fastholdelse er et løbende tema, hvilket er resulteret i et samarbejde med de faglige organisationer om projektet Den attraktive arbejdsplads. Der er også andre projekter i gang med fokus på trivsel, rekruttering og fastholdelse. I 27 blev Hospice Limfjord åbnet i Skive, denne lokale placering betyder at væsentligt flere Skiveborgeren benytter sig af muligheden for at tilbringe deres sidste tid på hospice, hvilket har medført en væsentlig merudgift for kommunen. Samtidigt benytter et stigende antal borgere sig af muligheden for at få plejeorlov, så de kan passe døende eller alvorligt syge pårørende, dette har også medført en større udgift end forventet i 29. Området har desuden i 28-29 oplevet en stigning i særligt dyre enkeltsager, d.v.s hvor borgere har behov for en speciel foranstaltning ex. døgnpleje for at kunne forblive i eget hjem.
side 25 ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 1 Arbejdsmarkedsudvalgets samlede regnskab for 29 var på 383,7 mio. kr. I Skive Kommune er arbejdsmarkedsområdet placeret i Social- og arbejdsmarkedsforvaltningen. Afdelingen var i 29 ansvarlig for: Kontanthjælpsområdet o Jobstart: Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige o Arbejdsmarkedsteamet: Arbejdsmarkedsparate ledige o Udbetaling af ydelser Dagpengeområdet (forsikrede ledige) fra 1.8.9 Sygedagpengeområdet Ungdomsuddannelsesvejledningen (UU) Sprogskolen Bomi Kerneopgaven i arbejdsmarkedsafdelingen er at få ledige i arbejde, fastholde personer, der er i risiko for at falde ud af arbejdsmarkedet samt skaffe arbejdskraft til de virksomheder, der efterspørger den. Ledige Antallet af ledige er steget kraftigt i 29. Antallet af arbejdsmarkedsparate ledige var ved starten af 29 på 796 fuldtidspersoner (januar), mens den i slutningen af 29 var på 1.436 fuldtidspersoner (december). En stigning på 64 fuldtidspersoner= 8 % Arbejdsløsheden er begyndt at bide sig fast i Skive. Således er arbejdskraftreserven i løbet af 29 steget til 717 personer. En stigning på 491 personer =217% fra januar til december 29. Antallet af unge (18 29-årige) på kontant- og starthjælp er steget til 386 fuldtidsledige i december 29. Dette svarer til en stigning på 97 fuldtidspersoner=34% Sygedagpengeområdet Der bliver færre sygedagpengemodtagere i Skive kommune. Således har der i løbet af 29 været et fald i antallet af sygedagpengesager fra 865 forløb til 818 forløb=-5 % Faldet er sket for både kort og langtidssygemeldte. Således er antallet af sygemeldte i op til 26 uger fra januar til december 29 faldet fra 556 forløb til 539 forløb=-3 %. Antallet er lange sygeforløb - over 52 uger - er ligeledes faldet fra 143 i januar til 12=-16% december 29. 1 Tal materialet i herværende er fra www.jobindsats.dk
side 26 SUNDHEDSUDVALGET Sundhedsafdelingens samlede regnskab for 29 var på 117,6 mio. kr. Sundhedsfremme og forebyggelse Særlige fokusområder i 29; I 29 etableredes kommunens nye Sundhedscenter Skive. Der har været brugt en del ressourcer på at etablere og synliggøre det nye center som indtil videre har udgangspunkt fra Møllegården. Sundhedscenteret varetager: o Den kommunale træning særligt til ældre o Genoptræning af såvel yngre som ældre der har været indlagt på sygehus. o Forebyggende besøg til ældre over 75. o En særlig indsats for kroniske patienter med rygerlunger o o Et særligt forløb for Parkinson patienter Borgerrettet forebyggelse: Sundhedscenteret har deltaget i projekt 78 By på skrump, en indsats for borgere med sundhedsproblemer Sundhedsafdelingen har været en del af Projekt Sunde arbejdspladser i Skive kommune. Et 2-årigt samarbejde mellem Skivekommunes Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalg, Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter og lokale virksomheder Sundhedsafdelingen har overtaget opgaverne der fulgte af at kommunerne overtog myndighedsansvaret for den Vederlagsfri fysioterapi fra august 28. Der har været stort fokus på tobaksforebyggelse. Indsatsen omfatter tilbud og rådgivning om rygestop, røgfri miljøer, forhindring af rygestart og rygepolitikker. Sundhedsudvalget bevilgede i 29 3. kr. til opstart af kommunalt og privat forankrede Projekter, med særligt fokus på indsatser for svage borgergrupper. I alt 13 projekter har fået støtte fra puljen. En vigtig opgave for afdelingen har været at hjælpe med at beskrive projekter, således at det er muligt at fastholde og dokumentere indsatserne til glæde og gavn for kommunens borgere
side 27 ØKONOMIUDVALGET Administration OPUS Administrativ Styring Opus Administrativ Styring er KMD s opgradering af løn, indkøbs- og økonomisystemer. KMD-ØS; Mål og Midler, Webbetaling, Regningsdebitor og KMD Webbestilling udgår. Lønberegneren den del der beregner og behandler lønnen, er dog ikke klar endnu. Visionen for Opus Administrativ Styring i Skive Kommune Målet inden for 3 5 år er Forenkling af Administrativ Styring med fokus på det decentrale niveau. Det skal være lettere for den decentrale leder og medarbejder at administrere, fordi alle oplysninger findes i et system med en indgang. Der bliver mere tid til kerneydelser og dermed bedre udnyttelse af ressourcerne. Det er en målsætning, at implementering af Opus Administrativ Styring bygger på medarbejderinvolvering og dialog. Ca. 6 medarbejdere og ledere i Skive Kommune har igennem 29 og vil fortsat i 21 deltage i implementeringen på forskellig vis. Skoler, daginstitutioner, stabsafdelinger, fagforvaltninger, sociale institutioner er repræsenteret. Enten som medlem af projektledelsen, en arbejdsgruppe, referencegruppen eller i procesanalyser. HR og Kommunikation Evaluering af personalepolitikken I 29 gennemførtes en omfattende evaluering og revision af kommunens personalepolitik baseret på en bred høring og erfaringsopsamling i MED-udvalgene på de enkelte arbejdspladser. Resultatet var en mere enkel og værdibaseret politik med vægt på den lokale udmøntning af de fælles principper og holdninger. Opfølgning på organisationsevalueringen Evalueringen som blev gennemført i 28 tegnede generelt et billede af en velfungerende og veldrevet organisation, men pegede samtidig på en række punkter, hvor der var mulighed for forbedring. Der er i løbet af 29 blevet fulgt op på disse punkter, bl.a. gennem afklaring af snitflader, fokus på den interne kommunikation mv. Medarbejderudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler i daglig tale MUS er et kendt koncept i den kommunale organisation. Der blev i løbet af året udviklet og implementeret en ny model som har til formål at understøtte de gode samtaler mellem ledere og medarbejdere og som samtidig giver mulighed for tilpasning til de særlige vilkår på den enkelte arbejdsplads. Indflydelse og samarbejde På baggrund af et ønske om at styrke og videreudvikle samarbejdet og medarbejderindflydelsen i det formelle MED-system fokuserede Hoved-MED på sit eget arbejde bl.a. gennem udvikling af et årshjul som sikrer at udvalget får en struktureret drøftelse af alle de relevante temaer og som samtidig forbedrer kommunikationen mellem niveauerne i MED-systemet. Lederudvikling Alle ledere blev evalueret i starten af året og har i løbet af året arbejdet med egen personlige lederudvikling efter en struktureret model. Modellen har ført den enkelte leder gennem faser med refleksion, dialog, handleplaner mv. frem til egentlige lederudviklingsaktiviteter, bl.a. i regi af det fælleskommunale UniQ-projekt, hvor lederne tilbydes formel uddannelse på forskellige niveauer. Organisationsudvikling HR og Kommunikationsafdelingen udviklede i løbet af året sin konsulentvirksomhed yderligere og gennemførte en række rekvirerede opgaver i organisationen inden for bl.a. samarbejde og konflikthåndtering.