Projektrapport del 1 vedrørende: Projekt: Professionsuddannelse og læremidler Delprojekt: Udvikling af fælles elektronisk læringsplatform og e- port folie mellem studerende, underviser og klinisk vejleder. Rapport er udarbejdet af Birgit Hedegaard Møller Studiekoordinator, lektor, cand.cur., sygeplejerske University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Tidshorisont : februar 2010 august 2010 Udgivet: November 2010 1
1. Indledning 3 2. Baggrund for delprojekt: 3 3. Projektets formål 4 4. Projektets design for 1.del: 5 5. Tidsplan: 5 6. Litteraturstudier af elektronisk læringsplatform og port folio som pædagogiske teori og metode 6 7. Studiebesøg/kontakt til uddannelsesinstitutioner som har erfaringer med elektroniske læringsplatforme 9 8. Afdækning af tekniske muligheder og udfordringer og søge løsninger på evt. problemer på disse 11 9. Udarbejdelsen af konceptet og formidlet til involverede samt skabt grundlag for afprøvning af projekt 11 10. Konklusion 12 11. Litteratur: 12 2
1. Indledning Udvikling af fælles elektronisk læringsplatform mellem studerende, underviser og klinisk vejleder udgør et af de delprojekter, som sygeplejerskeuddannelsen i Odense som en del af UC Lillebælt bidrager til det fælles projekt Professionsuddannelse og lærermidler (læremidler.dk) som UC-Sjælland, UC-Syd og UC-Lillebælt samarbejder om. Til det overordnede projekt er både læreruddannelsen, pædagoguddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen repræsenteret. Det overordnede formål for udviklingsprojektet er at eksperimentere med og dokumentere, hvordan nye lærermidler kan udvikle undervisnings- og arbejdsformer i professionsuddannelserne. Lærermidler skal i denne forbindelse forstås bredt og anvendelse af nye digitale læremidler som fx web 2-teknologier må gerne medtænkes. I dette delprojekt, der omhandler udvikling af Fælles elektronisk læringsplatform mellem studerende, underviser og klinisk vejleder er det brugen af et elektronisk medie som læringsarena med inddragelse af e- port folie som er tænkt. 2. Baggrund for delprojekt: Som led i implementeringen af den nye studieordning for sygeplejerskeuddannelsen (BEK. Nr. 29 af 24/01/2008 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje inkl. Studieordning for uddannelse til professionsbachelor i sygepleje) har Sygeplejerskeuddannelsen i Odense valgt at indfører ny pædagogisk tilgang i form problembaseret læring (PBL) inspireret at Roar Petterson (2001) samt indfører port folio som metode. Derudover er styrkelse af it kompetencer både hos studerende og undervisere et indsatsområde, overordnet politisk og lokalt i sygeplejerskeuddannelsen i UCL (Sygeplejerskeuddannelsen UCL vision 2010 2015) Der efterspørges fra de kliniske uddannelsessteder en større tilgængelighed og åbenhed i forhold til den konkrete tilrettelæggelse af uddannelsen samt et forbedret samarbejde omkring den enkelte studerende. Dette understøttes af Mussmann rapporten(2006), hvor et af kritikpunkterne var en manglende sammenhæng og samarbejde mellem teori og praksis. Dette er søgt styrket i den nye nationale studieordning for sygeplejerskeuddannelsen. En måde at udmønte det på er ved at konkret at mødes face to face, hvilket der er tradition for i sygeplejerskeuddannelsen, men også brug af digitale Læringsplatforme vinder mere og mere 3
indpas (Temadag UVM, 2009, Sygeplejerskeuddannelse i Vejle (2009)), da disse bl.a. kan lette nogle logistiske problemstillinger samt understøtte de studerendes læring og refleksion. Der er ikke så mange erfaringer i sygeplejerskeuddannelsen med, anvendelse af port folio brugt systematisk i en fælles platform for læring på tværs af sektorer. Men der er gjort forsøg med dette på Viborg sygeplejerskeuddannelse (Kilde, 2004) ud fra antagelsen om at det kan skabe en forbindelse mellem den teoretiske læring og den kliniske læring, da alle parter involveret kan få indsigt i hinandens særlige læringskontekster til gavn for den studerende. Computer Supported Collaboration Learning (CSCL) er karakteriseret ved samarbejde og et computerstøttet medie med flg. Kendetegn Den grundlæggende læringsopfattelse opererer med, at gruppen i fællesskab konstruerer sin viden Der arbejdes med gensidig forpligtigelse Der arbejdes mod fælles mål ( Agertoft, 2003,Rander 2002) Henrik Rander peger på at den gensidige forpligtigelse er overvejende positiv (Rander 2002), men at det kræver en velvilje fra parterne til at ville dialogen (Kilde 2004) samt at de fornødne it kompetencer er til stede. Derudover er der behov for pædagogiske overvejelser i forhold til den individuelle del. Eksempelvis peger en evalueringsundersøgelse, blandt pædagogstuderende om brugen af digitalbaseret port folie, på behovet for en afklaring af forholdet mellem det privat og det offentlige rum i det digitale rum (Marker, 2005) Udfordringen bliver således at udvikle et koncept som på trods af pædagogiske udfordringer, etisk/retslige udfordringer, tekniske problemer, økonomi og forskellige it kompetenceniveauer kan styrke den studerendes læring og refleksion i forhold til en forbedret teori og praksiskobling og integration. 3. Projektets formål Udvikling af en Fælles elektronisk læringsplatform mellem studerende, underviser og klinisk vejleder som læringsarena med inddragelse af e- Port folie med henblik på at skabe en ramme for udvikling af de studerendes kliniske uddannelsesforløb specifikt og sygeplejerskeuddannelsen generelt. 4
Delprojektet retter sig således mod at: Udarbejde et forslag til et koncept for en elektronisk læringsplatform via fronter mellem teoretisk uddannelse og klinisk uddannelse som pilotprojekt som optakt til en planlagt implementering af virtuelle uddannelsesnetværk på Odense Universitetshospital samt udvalgte kommuner på Fyn i et partnerskabsprojet som er en udbygning af Projekt Implementering af virtuelle uddannelsesnetværk på Sygehus Lillebælt. Udvikle læringsplatformens indhold og form, så brugen af Porto folie som læringsmedie kan optimeres. Afprøve koncept med en mindre gruppe studerende, undervisere og kliniske vejledere i forbindelse med implementeringen på Fyn. Nærmere afklaring når Projektbeskrivelsen for Implementeringen foreligger. Evaluerer med studerende, undervisere og kliniske undervisere m. h. p. afklaring af mulig afprøvning ved en større gruppe eller konceptet skal ændres/justeres eller forkastes. 4. Projektets design for 1.del: Litteraturstudier af elektronisk læringsplatform og port folio som pædagogiske teori og metode. Studiebesøg/kontakt til uddannelsesinstitutioner som har erfaringer med elektroniske læringsplatforme. Afdække tekniske muligheder og udfordringer og søge løsninger på evt. problemer på disse. Udarbejdelse af konceptet og formidlet til involverede samt skabt grundlag for implementering af det virtuelle uddannelsesnetværk 1. Del Rapport 5. Tidsplan: Projektets del 1 vil foregå i tidsperioden februar 2010 august 2010 5
6. Litteraturstudier af elektronisk læringsplatform og port folio som pædagogiske teori og metode Tidl. Sygeplejelærer cand.pæd. pæd. Hanne Nielsen, sygeplejerskeuddannelsen i Odense har i sin udredning Portfolio i sygeplejerskeuddannelsen i Odense (2007) redegjort for port folio som pædagogisk teori og metode. Hun påpeger her at metoden er kommet i kølvandet på de pædagogiske strømninger om ansvar for egen læring samt metakognitive lærerprocesser. Hun skriver i sin udredning af port folio metoden anvendes dels som læringsredskab og dels som vurderingsredskab. Der skelnes mellem forskellige typer port folio og det er vigtigt at vide hvad der bruges til hvad. Hvor Arbejdesportfolioen er ofte privat, er Præsentationsportfolioen offentlig og vises frem for vejleder/medstuderende. Dokumentationsportfolioen vil ofte være som en del af en summativ evaluering. Det er en del af en proces at gøre en port folie til en port folie det stiller bl.a. punkt 1 : krav til at den studerende om at være aktiv og at den studerende er reflekterende over egen læreproces, Punkt 2 :det skal være tydeligt hvad formålet er, punkt 3 :skal illustrerer den studerendes udvikling og punkt 4: indeholde forskellig dokumentation som der gives tilbagemeldinger på. Med et syn på læring som forankres i den sociokulturelle forståelse, skal der lægges vægt på læreprocesser hvor der gives rum for interaktion, dialog og fælles kundskabsopbygning. I den forståelse lægger brugen af Port folio op til en overvejende proces metode. Brug af port folio betyder et skift i lærerrollen fra formidlende til strukturerende/ vejledende for den studerendes arbejde. Læreren skal være tilgængelig for tips, litteraturforslag, klargøre arbejdsformer og rammer for selvstændigt arbejde. Lærerens opgave bliver i høj grad at definerer læresituationer samt læse og kommenterer den studerendes arbejde. Hanne Nielsen foreslår port folie brugt i teoretisk undervisning løbende med formative evalueringer (ikke summative evalueringer) og i kliniske studier i form af forskellige dokumentations port folie ark som der gives en formativ evaluering på i løbet at de kliniske studie. PHdTina Bering Keiding (2009) påpeger med et systemteoretisk blik på port folie, at metoden øger indsigt i om dele af egne læring, den styrker den skriftlige fremstilling og betoner 6
bevidste og sproglige kundskaber ved de studerende som behersker disse fremstillingsformer. Omvendt tilgodeser den ikke dem de har svært ved disse. Hun siger port folie er god som undervisnings- og læringsmedie, samt dokumentation og selvfremstilling, men der er en fare for at studerende ikke kun for ansvar for egne læring men også egen undervisning. Ved Høgskolen i Oslo har de siden 2000 brugt mappevurdering som en eksamensform ved deres deltidsstudie i sygepleje. Læringssynet her er ligeledes med baggrund i en sosiokulturel forståelse og studenterne bliver ikke ansvarlige bare for egen læring, men har også et fælles ansvar for medstudenternes læring (Haves m.fl. 2003 s. 312) Studenterne bliver en ressource for hinanden. De har stor indflydelse på planlægningen af studiet og hvordan vurderingen skal foregå. Ønsket om indførelse af mappevurdering var at skabe sammenhæng mellem arbejdsform og vurderingsform så det de arbejdede med undervejs indgik som en del af den endelig vurdering. Studiekravene præsenteres i form af skriftlige arbejder, video andre former for dokumentation, selvvurderingsark, en eller flere udtalelser fra medstuderende samt respons fra lærer og vejledere eller andre samarbejdspartnere. Ved studiekrav om gruppearbejde stiles der krav om individuelt udarbejdet notat i form af arbejdsnotat, proces logbog eller protokol over gruppesamtalen til mappen. Flere studiekrav omfatter flere forskellige former for dokumentation. De studerende oplevede at det øgede krav til skriftlighed fik dem til at læse mere i bøgerne. Der gives respons på alle studiekrav fra vejleder/underviser og der er retningslinjer for indholdet af en sådan respons, i forhold til vejledning til opgaver. Den summative vurdering er konstrueret så den lægger op til aktivitet hele forløbet igennem. De udarbejder eksamen på baggrund af de arbejder de havde lavet langs studiet f.eks. at lærerne udvælger to bidrag som de så har 4 timer til at reflekterer over vha. bøger. Ovenstående kilder beskriver ikke port folie som et e learnings redskab, men nedenstående kilder beskriver forskellige erfaringer med brug af dette. Hanne Toft & Mette L. Schnefeld har arbejdet med dette med udgangspunkt i pædagoguddannelsen i Åbenrå, men skriver at metoden med fordel at kunne omfatte andre uddannelser. ( I pædagoguddannelsen UCL,Odense anvendes der ligeledes et fuldudbygget e - port folio værktøj i de kliniske studier i samarbejde med underviserne fra teorien) 7
Brugerfladen er designet ud fra et ønske om enkelthed og overskuelighed og med anvendelse web baseret fra enhver computer. Port folien indgår som en integreret del i uddannelsen. De lægger vægt på at port folien skal udvikle refleksionskompetencen på flere niveauer fra metakognitivt niveau til konkret refleksion i praksis niveau. Evalueringer fra de studerende viste af de fandt metoden tidskrævende da de var vant til at skrive noter i hånden, men meningsfuld. De metakognitive refleksioner var dog fremmede for mange. Der anvendes i dette projekt en speciel designet web side som i princippet er lukket for undervisere kun ved tilladelse fra studerende kan de lukkes ind er ikke en læringsplatform som f.eks. Fronter. Fronter som læringsplatform anvendes på flere sygeplejerskeuddannelser bl.a. Sygeplejerskeuddannelserne i UC -Lillebælt samt i Viborg VIA, sidst nævnt har gennem flere år anvendt dette som et virtuel platform i Sygeplejerskeuddannelsen både i teori og klinik (Billeschou 2004). På sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus indgår sygeplejerskeuddannelsen i et projekt som er knyttet til www. evidencenter.dk, initieret af undervisningsministeriet, sammen med to andre professionsuddannelser. I dette projekt anvendes ligeledes Fronter som lærings platform og her bliver det ligeledes anvendt som virtuel bindeled mellem teoretiske studier og kliniske studier. Projektets 4. del rapport kan ses på www.evidencenter.dk I Viborg har erfaringerne været at lærerne har oplevet en øget fleksibilitet men også frygt for at det vil give merarbejde. De studerende har taget det som noget naturligt at anvende Fronter. Deres erfaringer med Fronter i forhold til samarbejdet med klinikken, er at det letter tilgang til hinanden både mellem studerende og underviser/vejleder, men også vejleder og underviser i mellem. Kilde (2004) beskriver et eksempel på en studerende som har en oplevelse hun gerne vil drøfte med sin kliniske vejleder men hun er i nattevagt den studerende vælger i stedet at lægge den i det åbne forum til drøftelse hvor undervisere, medstuderende og andre kliniske vejledere har adgang hun kunne have valgt det rum hvor kun hun og hende kliniske vejleder samt den til afdelingen tilknyttede underviser har adgang. Afhængig af valg af rum kan hun og hendes medstudererende lære noget af praksisbeskrivelsen og få nye handlemuligheder. 8
7. Studiebesøg/kontakt til uddannelsesinstitutioner som har erfaringer med elektroniske læringsplatforme Studiebesøg på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle ved Lektor Susanne Trend: Susanne Trend fortalte om der er erfaringer med fronter som en lærings og kommunikationsplatform og gav visuelle eksempler herpå. I Vejle har de et næste fuld udbygget Virtuelt uddannelsesnetværk, hvor de samarbejder med dels Sygehus Lillebælt samt flere af de kommuner som de har kliniske uddannelses aftaler med i nærområdet f.eks. Kolding kommune. Samarbejdet har fungeret gennem flere år og er bl.a. udsprunget fra et pilotprojekt på børneafdelingen i Kolding /Fredericia som i daglig tale blev kaldt børnefronter. Projektets evaluerings resultater er beskrevet i artiklen Virtuelt læringsrum i klinisk praksis kan e- læring kvalificerer læring i klinisk praksis i tidsskriftet Uddannelsesnyt ( Nørgård m.fl. 2009) Dette Projekt Faglige Virtuelle Netværk er en del af et fællesprojekt mellem Uddannelsescentret Vitus Bering Danmark i Horsens og Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Projektet var støttet økonomisk af Undervisningsministeriet, Institut for Læring ved Aalborg Universitet har bidraget med vejledere. Peder Ohrt og Susanne Trend skriver i deres artikel i Tidsskriftet Sygeplejersken: Med et Virtuelt Uddannelsesnetværk kan vi tilbyde studerende og undervisere de samme gode forhold for netstøttet undervisning som i den teoretiske del af uddannelsen, og dermed har vi også sagt, at det virtuelle rum ikke skal erstatte den kliniske vejledning, men understøtte og kvalificere den.( Ohrt & Trend, 2007) En væsentlig motivation for projektet har været at det brugen af det virtuelle netværk skulle kunne lette tilgang til de nødvendige informationer som flyder mellem uddannelsesinstitutionen og de kliniske uddannelsessteder, men også internt på det kliniske uddannelsessted mellem de uddannelsesansvarlige og de kliniske vejledere. Det sparer frimærker og papir. Afgørende var også en lettere og mere direkte tilgang til kommunikation med uddannelsesinstitutionen undervisere, kliniske vejledere og de studerende. Det giver mulighed for at vejlede på tidspunkter hvor man ikke har mulighed for fysisk at være sammen f.eks. pga. arbejde i vagter. Fronterrummet er udformet så der både er personlige/faglige mapper for den enkelte og studerende og dennes vejleder samt mere åbne mapper til videndeling blandt en gruppe studerede typisk de studerende som på samme afdeling men på forskellige afsnit. De kliniske vejledere som har været med i pilotprojektet vurderer at det kvalificerer den kliniske vejledning da refleksionen bliver både dybere og bredere bl.a. fordi netværkspiloten er med til at styrke koblingen mellem teori og praksis. Netværkspiloten er en underviser fra uddannelsesinstitutionen. Denne er tilknyttet afdelingen og har adgang til fronter rummet. Der er beskrevet specifikke opgaver denne tager sig af (se bilag 1) men overordnet er det at koordinerer, understøtte og vedligeholde læreprocesser i det virtuelle 9
netværk. For at fremme refleksionen er det ikke den samme som er eksaminator på stedet ved eksaminer. Det er Learning Management-systemet (LMS) "Fronter," som benyttes. Systemet ejes af UC Lillebælt og der er derfor beskrevet principper for adgang og anvendelse af materialer i de fælles fronterrum (se bilag 2) Forsiden på fronter, som ligeledes linkes til internet som en hjemmeside, fungerer som afdelingen/kommunens beskrivelse af sige selv til studerende samt profilering til andre interesserede. Der er en fast struktur i rummet og på fronter forsiden på hjemmesiden se http://vas.ucl.dk/po2/frame.htm (UCL Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle). Porte folie værktøjet som findes i Fronter anvendes ikke og begrebet port folie bruges ikke i terminologien i stedet bruges et begreb som logbog som umiddelbart ligner meget en arbejdsportfolie i sin funktion. Der afleveres ikke kliniske prøver elektronisk i rummet. Susanne Trend vurderer at netværket fungerer tilfredsstillende men aktiviteten i rummet er forskellig afhænger af dem der bruge det, deres it - kompetencer og motivation. E- port folie netværk De fleste træder ind i et fagligt netværk med en forestilling om, at der er noget, de kan få, men glemmer ofte, at et netværk kun kan fungere, hvis alle også er parate til og har noget at give. På den måde kan et uddannelsesnetværk være en udfordring og igangsættende for udvikling af uddannelse og læring i klinisk praksis.(ohrt & Trend, 2009) Undertegnede er, sammen med lektor Kirsten V. Larsen, deltagere og repræsentanter for sygeplejerskeuddannelsen i Odense i e - port folie netværk nedsat af Linda Hochschild Nielsen UCL, Netværket har repræsentanter for alle uddannelser i UCL mhp. erfaringsudveksling og gensidig inspiration af brug af e porte folie i uddannelserne. Der er afholdt et fysisk møde samt en videokonference desuden har netværket deres eget fronter rum til videndeling. Noget at det vi har drøftet uden at komme til konsensus er om vi kunne finde en fælles terminologi i forhold til port folio f.eks. Arbejdesportfolio, Præsentationsportfolio, Dokumentationsportfolio og hvilket indhold vi forstå ved det. Temadage arrangeret af undervisningsministeriet Jeg har i foråret 2010 deltaget dels en praktikkonference Når læring sker i praksis afholdt 8. februar dels en temadag arrangeret af undervisningsministeriet It til pædagogiske formål i de videregående uddannelser afholdt den 7. juni. I den forbindelse blev der præsenteret flere 10
forskellige pædagogiske it projekter som undervisningsministeriet har igangsat i samarbejde med evidencenter Det nationale Videncenter for e-læring www.evidencenter.dk evidencenteret tilbyder: Kompetenceudvikling Uddannelsesudvikling Mediedesign og -udvikling Implementeringsstrategier Netværksdannelse og videndeling Dokumentation Forankring og formidling Indenfor It i pædagogiske institutioner og der er flere relevante it projekter beskrevet og afprøvet og kan derfor også anvendes til indeværende projekt. 8. Afdækning af tekniske muligheder og udfordringer og søge løsninger på evt. problemer på disse Da UCL har licens på programmet Fronter er det uproblematisk at tildele andre licens uden for huset. Licenserne koster pr, enhed og økonomien i dette indgår som en del af afklaringen af projektet. Der er gode erfaringer med teknikken fra projektet i Vejle så det forventes ikke at give problemer. Der skal udarbejdes fronter - web forsider til projektet både en overordnet web fronter forside samt de enkelte afdelinger dette bør indgå som et afklarende punk t i projektbeskrivelsen hvordan det konkret skal foregå og med hvilke deltagere. 9. Udarbejdelsen af konceptet og formidlet til involverede samt skabt grundlag for afprøvning af projekt For at skabe grundlag for afprøvningen projektet er der taget kontakt til interessenter både på afdelingsplan samt på ledelsesplan. Det er planlagt at afholde en temaeftermiddag for den første afdeling som indgår i projektet med deltagelse af kliniske repræsentanter fra Sygehus Lillebælt som har erfaringer med indførelse af virtuelle uddannelsesnetværk. Projektbeskrivelsen Implementering af Virtuelt uddannelsesnetværk i Sygehus Lillebælt skrives om så den er rettet mod Odense Universitetshospital. Kirsten V. Larsen og jeg har udviklet et fronterrum som en modelskabelon til projektet denne skal videreudvikles i samarbejde med vores kliniske samarbejdspartner. Projektet formidles på internt lærermøde mhp. Introduktion af netværkspilot 11
10. Konklusion Det er på baggrund af undersøgelsen, besluttet at arbejde videre med indførelse af et virtuelt uddannelsesnetværk med udgangspunkt i Fronter som web baseret it platform. I indholdsdelen vil e port folie indgå som en dele af opbygningen af fronter rummet men arbejdsportfolie mappe, præsentations port folie mappe og dokumentations port folie afleveringsmappe. Implementering af Det virtuelle uddannelsesnetværk vil starte med Odense Universitetshospital (OUH) og planen er at videreimplementere det i de kommunerne på Fyn som vi samarbejder med i forhold til de sygeplejerskestuderende der er i første omgang udarbejdet en projektbeskrivelse som retter sig mod OUH (se bilag 3) 11. Litteratur: Agertoft, Annelise m.fl. (2003) Netbaseret kollaborativ læring en guide til undervisere. Billesøe & Baltzer Bek. BEK. Nr. 29 af 24/01/2008 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje inkl. Studieordning for uddannelse til professionsbachelor i sygepleje Billeschou (2004) Erfaringer med e- læring i Vibor, interview med Aase Lydiksen og Raymond Kolbæk Haves, Anton; Taasen, Inger; Jensen, Kari Toverud ; Lauvås,Per ( 2003)Mappevurdering som lærings- og vurderingsform. Erfaringer fra sykepleieutdanning I: Mapper som pedagogisk redskab perspektiver og erfaringer Dysthe, Olga og Engelsen, Knut Steinar (red.) Keiding Tina Bering (2009) Power points fra temadag 21.10.09 i sygeplejerskeuddannelsen i Odense Kilde, Tove & Kolbæk, Lone (2004) Nye veje for kommunikation, refleksion og læring i sygeplejestudiet. Kvartalsskrift fra UFS oktober 2004 Marker, Torben Kure (2005) Digital portfolio erfaringer fra et pilotprojekt I: It og professionsuddannelse erfaringer fra folkeskolen, lærer- og pædagoguddannelsen (Hansen Jens Jærgen m.fl. (red.)) Syddansk Universitetsforlag Nielsen, Hanne (2007) Portfolio i sygeplejerskeuddannelsen i Odense ( arbejdspapir) 12
Petterson, Roar (2001) Problembaseret læring for elever, studerende og lærere. Dafolo forlag. Rander, Henrik (2002) At lave pædagogik i det virtuelle om virtuelle læringspotentialer og en ditto didaktik. Dansk pædagogisk tidsskrift nr.4 2002 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle (2009) Projekt Implementering af virtuelle uddannelsesnetværk på Sygehus Lillebælt. Mussman repporten (2006) Samlet analyse af Fremtidens krav til professionelle, Undervisningsministeriet Temadag om praktik i erhvervsuddannelser 8. Februar 2009, undervisningsministeriet Vision sygeplejerskeuddannelsen UCL 2010-2015 13