VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Relaterede dokumenter
GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen

FASEFODRING MED PROTEIN

Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

SEGES P/S seges.dk. Fokuser på at løse de rigtige problemer og giv køerne fred til at producere. Afkast. Fodring

Foderets fordøjelse og omsætning

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Struktursystemet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PÅVIRKER DEN FUNKTIONELLE VÆGTFYLDE AF PELLETERET KRAFTFODER PASSAGE TIL TYNDTARMEN?

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Mælkeproduktion uden grovfoder

Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen?

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Nyt koncept for goldkofodring erfaringer fra praksis

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Slagtekalve. Flere forsøg en totalbetragtning Vores undersøgelser omfatter tre forsøg.

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne?

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Strategi for foderforsyning

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse

Kraftfoderstrategier i et AMS system

Nyt fodringskoncept til småkalve substans og perspektiver

GOLDKØER OG NYKÆLVERE

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Hvad betyder fodring for metanemission?

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Proteinniveau til unge kvier

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Alternative fodermidler og foderadditiver til slagtekalve

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

AAT BOOST TIL NYKÆLVERE

Vojens d. 11. november 2016 Henrik Martinussen Kvæg GOLDKOFODRING

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder

FODRING OG FODERPRODUKTION

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Optimalt valg af kløvergræsblanding

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

UDFORDRINGER FOR NUTIDENS PROTEINVURDERINGSSYSTEMER

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Opfølgning på CAB fra 2005 og Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Køers respons på gruppeskift

Konsekvenser af det nye fodervurderingssystem

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Transkript:

Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg

I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet Kalven trykker ikke mere på vommen, så der er plads til mere efter kælvning Foderskifte fra gold- til laktations-foder Behovet for næringsstoffer stiger med stigende mælkeydelse Hormonel balance ændres markant i denne periode 2

Foderskift Ændring i foderoptagelsen Ændring i væskeoptagelsen Vommens puljer Vommens fordøjeligheds-kinetik Vombelastning mht. kort-kædede fedtsyrer og ph Skal man være bekymret for vomfunktion omkring kælvning? 3

AARHUS STRUKTUREN AF VOMINDHOLD (Hungate et al., 1996) 4

STRUKTUREN AF VOMINDHOLD (Hungate et al., 1996) 5

FOR NYKÆLVERE: HVAD ER EFFEKTEN AF FODERTYPE OG KOENS PARITET? På udviklingen af: Foderoptagelsen Puljen af vomindhold Puljen af tørstof i vommen Vom ph og VFA i partikel-fasen Fordøjelses-kinetik Forsøgs-setup: 12 køer 1. 2. og 3. paritet Dataopsamling fra15 dage før til 35 dage efter kælvning 4 foder-behandlinger (Hungate et al., 1996) 6

FODER-BEHANDLINGER 4 foderrationer TMR Lav (71:29 G:K) SEP Mellem (53:47 G:K) TMR Mellem (53:47 G:K) TMR Høj (35:65 G:K) Grovfoder Majs ensilage Græsensilage Kraftfoder Byg Rapskage Roepiller Mineraler og vitaminer (Hungate et al., 1996) 7

TØRSTOF-OPTAGELSE 25 20 Tørstof optagelse ved forskellig typer foder TMR lav SEP Mellem TMR Mellem TMR Høj Tørstof optagelse hos køer af forskellig paritet 25 Paritet 1. Paritet 2. Paritet 3. 20 kg ts. 15 10 kg ts. 15 10 P Foder = 0.01 P Paritet < 0.01 5 5 0-10 0 10 20 30 0-10 0 10 20 30 (Bossen et al., 2008) 8

TØRSTOF-OPTAGELSE Tørstof optagelse ved forskellig typer foder 25 20 TMR Lav SEP Mellem TMR Mellem TMR Høj kg ts. 15 10 5 0-4 -2 0 2 4 (Bossen et al., 2008) 9

PULJER I VOMMEN 90 80 70 Pulje af vomindhold ved forskellig typer foder TMR Lav SEP Mellem TMR Mellem TMR Høj Pulje af vomindhold hos køer af forskellig paritet 90 Paritet 1. Paritet 2. 80 Paritet 3. 70 kg 60 kg 60 50 P Foder < 0.01 50 P Paritet < 0.01 40 Dif 22 41 kg 40 Dif 23 33 kg 30-10 0 10 20 30 30-10 0 10 20 30 (Bossen et al., 2008) 10

TØRSTOF-PULJEN I VOMMEN 14 12 10 Tørstof puljen i vomindhold ved forskellig typer foder TMR Lav SEP Mellem TMR Mellem TMR Høj Tørstof puljen i vomindhold hos køer af forskellig paritet 14 Paritet 1. Paritet 2. 12 Paritet 3. 10 kg ts. 8 6 4 kg ts. 8 6 P Foder = 0.01 P 4 Paritet = 0.03 2 2 0-10 0 10 20 30 0-10 0 10 20 30 (Bossen et al., 2008) 11

VOM-pH Gennemsnitlig ph i vommen ved forskellig typer foder Minimums ph i vommen ved forskellig typer foder 7.0 6.5 TMR Lav SEP Mellem TMR Mellem TMR Høj 7.0 6.5 TMR Lav SEP Mellem TMR Mellem TMR Høj Vom ph 6.0 Vom ph 6.0 5.5 5.5 5.0 P Foder < 0.01 P Foder < 0.01 5.0-10 0 10 20 30-10 0 10 20 30 (Bossen et al., 2008) 12

VOM-VFA Koncentrationen af VFA i vommen ved forskellig typer foder Eddikesyre til propionsyre forhold i vommen ved forskellig typer foder 140 130 TMR Lav SEP Mellem TMR Mellem TMR Høj 5 4 TMR Lav SEP Mellem TMR Mellem TMR Høj mmol/l 120 110 Ac/Pr 3 2 100 1 90 P Foder < 0.01 P Foder < 0.01 0-10 0 10 20 30-10 0 10 20 30 (Bossen et al., 2008) 13

VOM-KINETIK Vom passage hastigheden af INDF ved forskellige typer foder Vom omsætnings hastigheden af DNDF ved forskellige typer foder 5 5 4 4 %/time 3 2 1 0 %/time 3 TMR Lav 2 TMR Lav SEP Mellem SEP Mellem TMR Mellem 1 TMR Mellem TMR Høj TMR Høj P Foder = 0.20 P Foder = 0.03 0-10 0 10 20 30-10 0 10 20 30 (Bossen et al., 2008) 14

DELKONKLUSION Foderoptagelsen reduceres allerede fra 3 dage før kælvning Reduktionen er specielt kraftigt for køer der bliver fodret kraftfoder separat sammen med en fiberrig grundration Hvis man fodrer en energirig ration får koen et mere stabilt vom-miljø med en høj fermentering Den energirige ration giver en lavere minimums-ph, men ikke kritisk lav Der gives dog køb på fiber-fordøjeligheden ved mere energirige rationer 15

FOR NYKÆLVERE: HVAD ER EFFEKTEN AF FODERSKIFT? På udviklingen af: Foderoptagelsen Væskeoptagelsen Puljerne af vomvæske Væske-kinetik Vom-pH og VFA i partikelfasen og i bunden af vommen Forsøgs-setup: 5 køer 2. paritet Data opsamling fra15 dage før til 30 dage efter kælvning 1 goldration 1 laktationsration (Hungate et al., 1996) 16

TØRSTOF-OPTAGELSE Tørstof indtag omkring kælvning Gold-periode: TMR fodret ad.lib. Græsensilage 18% ts. Majsensilage 45% ts. Byghalm 12% ts. Kraftfoder 25% ts. kg/d 30 25 20 15 Laktations-periode: TMR fodret ad.lib. Græsensilage 20% ts. Majsensilage 35% ts. Kraftfoder 45% ts. 10 P DFK <0.01 5 0-15 -10-5 0 5 10 15 20 25 30 (Storm et al., 2014, upubliceret) 17

VÆSKE-OPTAGELSE Væske indtag omkring kælvning 160 Drikke + fodervand 140 120 L/d 100 80 P DFK <0.01 60-15 -10-5 0 5 10 15 20 25 30 (Storm et al., 2014, upubliceret) 18

VOMVÆSKE-PULJER Vommens væskepuljer 70 60 50 Fri væske i bunden Væske i partikel fasen P DFK <0.01 kg 40 30 20 10 0 P DFK =0.20-15 -10-5 0 5 10 15 20 25 30 (Storm et al., 2014, upubliceret) 19

AARHUS STRUKTUREN AF VOMINDHOLD (Hungate et al., 1996) 20

AARHUS STRUKTUREN AF VOMINDHOLD (Hungate et al., 1996) 21

VOMVÆSKE-PASSAGE Passagehastigheden af væske ud af vommen Passage af væske ud af vommen 20 320 19 300 %/time 18 17 16 15 P DFK <0.01 L/Dag 280 260 240 220 200 P DFK <0.01 14 180 13-15 -10-5 0 5 10 15 20 25 30 160-15 -10-5 0 5 10 15 20 25 30 (Storm et al., 2014, upubliceret) 22

VOM-VFA OG -ph Koncentrationen af kort-kædede fedtsyrer i vommen Vommens surhedsgrad 170 160 Fri væske i bunden Væske i partikel fasen 7.0 Fri væske i bunden Væske i partikel fasen mmol/l 150 140 130 120 ph 6.5 6.0 P DFK <0.01 P DFK <0.01 110 100 5.5 90-15 -10-5 0 5 10 15 20 25 30 5.0-15 -10-5 0 5 10 15 20 25 30 (Storm et al., 2014, upubliceret) 23

DELKONKLUSION Væskeoptagelsen stiger markant efter kælvning Dette har indflydelse på væskepuljen i vommen og væskepassagen ud af vommen Koen flytter en andel af VFA-absorptionen væk fra vommen ved øget væskepassage Vommiljøet er mere aktivt efter kælvning pga. andet foder - men er ikke presset hverken nær vomvæggen eller i partikel-puljen 24

KONKLUSION Den gradvise stigning i foderoptagelse efter kælvning er med til at beskytter vommemiljøet Energi rige rationer giver et mere stabilt vommiljø Separat tildeling af kraftfoder omkring kælvning bør undgås da det reducere foderoptagelsen op mod kælvning Skal man være bekymret for vomfunktion omkring kælvning? Generelt set ikke 25

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN TAK FOR HJÆLPEN STALDPERSONALE, LABORANTER, TEKNIKERE TAK TIL BEVILLINGSGIVERNE INNOVATIONSLOV, DANSK KVÆG, MÆLKEAFGIFTSFONDEN 26