Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune. - Udgivet februar

Relaterede dokumenter
Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune. - Udgivet februar

Fakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

OPFØLGNINGSRAPPORT Rebild Maj 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013

Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune. - Udgivet februar

OPFØLGNINGSRAPPORT Vesthimmerland. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012

Kommunenotat Rebild 2015

OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn. Marts 2014

OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt. Status 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 1. kvartal 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. 1. kvartal 2014

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 1. kvartal 2014

OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. Maj 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 4. kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

RAR-Notat Vestjylland 2015

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013

Kommunenotat. Horsens Kommune

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. August 2012

Status på virksomhedspraktik og løntilskud maj 2014

Kommunenotat Rebild Kommune 2015

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Kommunenotat. Aalborg

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået %

Kommunenotat. Brønderslev

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Status på virksomhedspraktik og løntilskud maj 2014

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Marts 2014

Kommunenotat. Hjørring

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Nøgletalspakken Maj 2014

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

22 % 18,9 % 30 % 25 % Kan muligvis opnås Kan muligvis opnås Indvandrer og efterkommere Kan opnås Sygedagpenge - antal Sygedagpenge - andel

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010

Kommunenotat. Frederikshavn

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013

JANUAR MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 1

Kommunenotat. Frederikshavn

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Kommunenotat. Thisted

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Kommunenotat Morsø 2015

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Resultatrevision for 2014

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

Statistik for Jobcenter Aalborg

OPFØLGNINGSRAPPORT NORDJYLLAND. 3. kvartal 2008

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015

Bilag 2: Prognoser og analyse af beskæftigelsesindsatsen i 2014

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Status på beskæftigelsesindsatsen 2015

Resultatrevision 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER THISTED. 1. kvartal 2009

Kommunenotat. Jammerbugt

Transkript:

Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune - Udgivet februar 2014 -

2

Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer og muligheder på det nordjyske arbejdsmarked også i forhold til de fire mål, som ministeren har sat for indsatsen. Analyserapporten handler især om udviklingen i Nordjylland som helhed. I dette notat sætter vi fokus på udviklingen på arbejdsmarkedet i Brønderslev. Vi har taget nogle af de centrale figurer og tabeller og præsenterer dem her med lokale tal. I teksten fremhæves de væsentligste fakta, nogle afvigelser i forhold til de nordjyske tal beskrives, og nogle af de overordnede udfordringer og muligheder præsenteres. I øvrigt henvises til Analyserapporten, hvor det nordjyske arbejdsmarked som helhed og situationen i forhold til ministerens 4 mål er beskrevet, og hvor der er en grundigere diskussion af udfordringer og muligheder. På Beskæftigelsesregion Nordjyllands hjemmeside, www.brnordjylland.dk offentliggøres løbende statistik om blandt andet ledigheden, rapporter om situationen på det nordjyske arbejdsmarked og om indsatsen. Vi håber dette notat vil være et nyttigt supplement til Analyserapporten og dermed bidrage med viden og inspiration til de beskæftigelsespolitiske diskussioner i Brønderslev. 3

Faldet i arbejdsstyrken er en udfordring Arbejdsstyrken er et centralt omdrejningspunkt for udviklingen på arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken omfatter både de beskæftigede og de ledigee og er dermed et udtryk for det samlede udbud af arbejdskraft, der er i kommunen. I 2012 var befolkningen (16-64 år) i Brønderslev på 21..657 personer. Heraf var 15.656 beskæftigede (med bopæl i Brønderslev), 741 var arbejdsløse og 5.260 var uden for arbejdsstyrken. Perioden 2009 til 20122 er prægett af finanskrisen. Der var et fald i antal a beskæftigede. Der var en stor stigning i antal arbejdsløse, og arbejdsstyrken faldt i denne periode med 4,5%. Fra 2011 til 2012 er eftervirkningerne af finanskrisen blevet væsentligt mindre. Beskæftigelsen er stabiliseret, men der er dog fortsat et lille fald. Arbejdsløsheden err begyndt att falde. Endelig er faldet i arbejdsstyrken aftaget kraftigt. Tendensen er den samme i hele regionen. Faldet i arbejdsstyrken er en væsentlig udfordring. Også fordi prognoser viser, at befolkningen i aldersgruppen 16-64 år vil fortsætte med at falde frem mod 2026. Hvis arbejdsstyrken fortsætter med at falde, og hvis efterspørgslen efter arbejdskraft begynder att stige, kan der være risiko for, at der igen opstår flaskehalse. 4

Der har været et fald i antal arbejdspladser i Brønderslev Tabel 2: Antal beskæftigede med arbejdssted i Brønderslev i 2012. procentvis fordeling på brancher i Brønderslev og i Nordjylland. Udvikling fra 2009 til 2012 samt udvikling fra 2011 til 2012 i Brønderslev og i Nordjylland. Brønderslev Nordjylland Antal i 2012 Andel i 2012 Udvikling 2009 til 2012 Udvikling 2011-2012 Andel i 2012 Udvikling 2009 til 2012 Udvikling 2011 til 2012 Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.148 8,4% -4,6% -0,1% 4,8% -7,8% 0,0% Råstofindvinding 1 0,0% -80,0% -88,9% 0,2% -5,8% -4,9% Industri 1.717 12,5% -17,4% 1,3% 13,9% -17,7% -1,0% Energiforsyning 35 0,3% -23,9% -2,8% 0,4% -6,3% -5,3% Vandforsyning og renovation 83 0,6% 33,9% -2,4% 0,6% 12,2% 4,0% Bygge og anlæg 813 5,9% -21,7% -7,1% 6,3% -16,5% 1,4% Handel 2.132 15,6% -7,1% 1,9% 14,9% -7,0% 0,0% Transport 400 2,9% -23,2% -10,5% 3,6% -10,0% -0,7% Hoteller og restauranter 284 2,1% -1,7% 11,4% 3,4% 1,7% 4,9% Information og kommunikation 123 0,9% -32,4% 1,7% 2,3% -8,1% -4,3% Finansiering og forsikring 329 2,4% -12,3% -3,8% 2,2% -11,0% -5,2% Ejendomshandel og udlejning 194 1,4% 13,5% 5,4% 1,6% 7,8% 1,9% Vidensservice 521 3,8% -18,5% -9,4% 3,8% -2,3% -1,8% Rejsebureauer, rengøring mv. 621 4,5% -8,8% 1,0% 4,0% -7,5% 3,6% Offentlig adm., forsvar og politi 336 2,5% -2,9% -16,6% 5,4% -1,1% -0,2% Undervisning 1.029 7,5% 1,4% -0,1% 8,5% 3,9% -1,6% Sundhed og socialvæsen 3.342 24,4% 3,7% -2,3% 19,9% 2,6% -0,8% Kultur og fritid 179 1,3% 4,7% 7,2% 1,5% 2,7% 0,1% Andre serviceydelser mv. 336 2,5% -3,7% -10,2% 2,3% 0,0% -1,2% Uoplyst aktivitet 75 0,5% -21,9% -11,8% 0,5% -10,8% 1,5% I alt 13.698 100% -7,4% -1,9% 100% -5,8% -0,4% Kilde: Statistikbanken, RasA11 (beskæftigede efter arbejdssted) Denne tabel viser antal arbejdssteder i Brønderslev, det vil sige antal beskæftigede med arbejdsplads i kommunen. I 2012 var der 13.698 arbejdssteder i Brønderslev. Fra 2009 til 2012 var der et fald på 7,4%, et større fald end gennemsnittet i Nordjylland. Fra 2011 til 2012 har der også været et lille fald i antal arbejdspladser. Tabellen viser, at blandt andet landbrug samt sundhed og socialvæsen fylder mere i erhvervsstrukturen i Brønderslev end i regionen. Omvendt fylder blandt andet offentlig administration mindre end gennemsnittet i landsdelen. 5

Arbejdsstyrken skal have de rette kvalifikationer Figur 3: Udvikling i arbejdsstyrke og uddannelsesniveau i Brønderslev 2003 2012 1.000 500 0 500 1.000 1.500 2.000 Grundskole og gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb Videregående uddannelser Uddannelse uoplyst Arbejdsløse 205 47 9 14 Beskæftigede 1.417 62 492 116 Udenfor arbejdsstyrken 20 598 203 114 Kilde: Jobindsats.dk Arbejdsløse Beskæftigede Udenfor arbejdsstyrken Figuren viser, hvordan befolkningens uddannelsesniveau har ændret sig hen over de seneste 10 år henholdsvis for de arbejdsløse, de beskæftigede og personer uden for arbejdsstyrken. Opgørelsen over antal beskæftigede viser, at efterspørgslen efter arbejdskraft uden en kompetencegivende uddannelse er faldet kraftigt i Brønderslev i perioden, et fald på 25%. Der har været en lille stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft med en erhvervsfaglig uddannelse, en stigning på 0,9%. Prognoser viser, at der er risiko for mangel på faglært arbejdskraft. Blandt andet på grund af store infrastruktur investeringer bliver der brug for faglærte med særlige kvalifikationer. Mange med en erhvervsfaglig uddannelse forlader snart arbejdsmarkedet, og der er ikke nok unge, som starter på en erhvervsfaglig uddannelse. Der har været en stigning i antal beskæftigede personer med en videregående uddannelse, og prognoser peger på, at behovet for disse kvalifikationer er stigende. Udfordringen bliver at understøtte, at arbejdsstyrken har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Opkvalificering af de kortuddannede er derfor en vigtig opgave for jobcentrene. Det er vigtigt, at efteruddannelsesmulighederne anvendes, og at arbejdsgiverne kender de muligheder, der er. Der er mange uddannelsesmuligheder, og for mange såvel unge som voksne er det svært at overskue mulighederne. En sammenhængende vejledningsindsats er derfor vigtig såvel for de ledige som til virksomhederne. 6

Antal offentligt forsørgede begynder at falde ANTAL FULDTIDSPERSONER PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I BRØNDERSLEV. OKTOBER 2012 OG OKTOBER. ANDEL AF BEFOLKNINGEN (16 66 ÅR) PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE SAMT UDVIKLINGEN FRA OKTOBER 2012 TIL OKTOBER I BRØNDERSLEV OG NORDJYLLAND. Brønderslev Nordjylland Oktober 2012 Oktober Pct. Af befolkning (16 66 år) Fuldtidspersoner 66 år) Udvikling Pct. Af befolkning (16 Fuldtidspersoner Pct. Pct. Af befolkning (16 66 år) Fuldtidspersoner Pct. Fuldtidspersoner A dagpenge 723 3,2 600 2,7 17% 2,7 21% Kontanthjælp i alt 830 3,7 904 4 9% 3,5 7% Kontanthjælp match 1 151 0,7 139 0,6 8% 0,8 11% Kontanthjælp match 2 508 2,2 639 2,8 26% 2 14% Kontanthjælp match 3 167 0,7 122 0,5 27% 0,7 12% Øvrige 4 0 4 0 0% 0 20% Revalidering 92 0,4 82 0,4 11% 0,3 0% Forrevalidering 17 0,1 20 0,1 18% 0,1 4% Sygedagpenge* 542 2,4 492 2,2 9% 1,9 12% Ledighedsydelse 136 0,6 118 0,5 13% 0,4 11% Fleksjob 389 1,7 430 1,9 11% 1,8 6% Førtidspension 1.611 7 1.588 7 1% 6,8 2% I alt 4.340 19,2 4.234 18,8 2% 17,5 5% Efterløn 862 3,8 830 3,7 4% 3,4 5% Kilde: www.jobindsats.dk * Tal for sygedagpenge er september tal Udvikling I oktober var der 4.234 personer på offentlig forsørgelse i Brønderslev. Det svarer til 18,8% af befolkningen. Gennemsnittet i Nordjylland var 17,5%. Sammenlignet med Nordjylland er der en lidt større andel blandt andet på kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension. Sammenlignet med oktober 2012 er antallet faldet med 2%. I Nordjylland faldt antallet med 5%. Som i hele regionen har der været et stort fald i antal dagpengemodtagere og en stigning i antal kontanthjælpsmodtagere. Denne udvikling skal selvfølgelig ses i lyset af, at dagpengeperioden er forkortet til to år. Jobcentret skal arbejde med mange målgrupper. Mange er tæt på arbejdsmarkedet og finder hurtigt selv et nyt job. Andre har måske brug for et kort kursus eller måske praktisk erfaring i et løntilskudsjob. Nogle har brug for en langsigtet helhedsorienteret indsats også for at få styr på personlige og sociale problemer. Det er vigtigt, at indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes behov, motivation og muligheder. 7

Der er en gruppe, som har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid 200 Figur 5: Antal personer på offentlig forsørgelse i mindst 80% af året i mindst 3. år. 2. kvartal 2012 til 1. kvartal. Brønderslev 180 160 Antal personer 140 120 100 80 60 40 20 0 Kilde: Jobindsats.dk 3 år 190 4 år 171 5 år 71 6 år 174 2. kvartal 2012 til 1. kvartal Figuren viser, at der er en gruppe, der forbliver på offentlig forsørgelse i lang tid. Personer på førtidspension og i fleksjob indgår ikke i denne opgørelse. I Brønderslev har i alt 606 personer i perioden 2. kvartal 2012 til 1. kvartal modtaget offentlig forsørgelse i mindst 80% hvert af de seneste tre år. Heraf har 174 personer været på offentlig forsørgelse i 6 år. Det er 29% af dem, som har modtaget offentlig forsørgelse i 3 år eller mere. I hele regionen er andelen ca. 30%. Indsatsen for denne gruppe er en stor opgave for jobcentret. Målet er, at så mange som muligt skal opnå en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og allerhelst komme i job. Kontanthjælpsreformen har også fokus på, at der er en gruppe kontanthjælpsmodtagere, som ikke umiddelbart kan tage et job. Disse borgere har brug for en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, og indsatsen skal baseres på en tidlig og grundig afklaring af den enkeltes udfordringer og behov. 8

Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse 160 Figur 6: Udviklingen i antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. Unge (16 29 år) og alle (16 66 år) Januar 2007 til september. Brønderslev 140 120 100 80 60 40 20 0 jan 07 apr 07 jul 07 okt 07 jan 08 Index januar 2007 = 100 apr 08 jul 08 okt 08 jan 09 apr 09 jul 09 okt 09 jan 10 apr 10 jul 10 okt 10 jan 11 apr 11 jul 11 okt 11 jan 12 apr 12 jul 12 okt 12 jan 13 apr 13 jul 13 Kilde: jobindsats.dk I alt Unge Der er mange unge på offentlig forsørgelse, og alt for mange har ikke en uddannelse. Det er et problem for den enkelte, som får vanskeligere ved at få et job. Uddannelse er den vigtigste adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Samfundet mister veluddannede unge, som der bliver brug for i de kommende år. Beskæftigelsesministeren har igen i 2014 sat som mål, at flere unge skal have en uddannelse: Jobcentret skal sikre, at flere unge uden en uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Figuren viser udviklingen i antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, henholdsvis unge og samtlige i aldersgruppen 16-66 år. Det er bekymrende, at stigningen blandt de unge har været væsentlig større end gennemsnittet for alle, og stigningen er fortsat, også efter at effekterne af finanskrisen er begyndt at klinge af. Tendensen er den samme, når vi ser på tal for hele Nordjylland. De unge er åbenlyst langt hårdere ramt af finanskrisen. Dette er nok en af de vigtigste udfordringer i beskæftigelsesindsatsen. Hvis vi ikke gør noget, er det fremtidens arbejdsstyrke, som ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet. 9

Tabel 7: ANTAL FULDTIDSPERSONER (16 29 år) PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I BRØNDERSLEV. OKTOBER 2012 OG OKTOBER. UDVIKLINGEN FRA OKTOBER 2012 TIL OKTOBER. BRØNDERSLEV OG NORDJYLLAND. Brønderslev Udvikling Nordjylland Oktober 2012 Oktober Antal Procent Udvikling A dagpenge 121 128 7 5,8% 1,6% Særlig uddannelsesydelse 10 10 Kontanthjælp i alt 345 364 19 5,5% 1,9% Kontanthjælp match 1 75 69 6 8,0% 4,2% Kontanthjælp match 2 230 262 32 13,9% 9,6% Kontanthjælp match 3 39 32 7 17,9% 12,6% Øvrige 1 1 0 0,0% 42,5% Revalidering 23 20 3 13,0% 7,7% Forrevalidering 17 19 2 11,8% 7,0% Sygedagpenge 67 56 11 16,4% 11,7% Ledighedsydelse 8 12 4 50,0% 12,9% Ressourceforløb 1 1 Fleksjob 24 24 0 0,0% 2,7% Førtidspension 115 117 2 1,7% 0,1% I alt 720 751 31 4,3% 0,5% Kilde: www.jobindsats.dk Der er i alt 751 unge målt som fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Brønderslev. Stigningen i antal unge på offentlig forsørgelse er fortsat. Fra oktober 2012 til oktober har der været en stigning på 4,3%. I hele regionen har der været en stigning på 0,5%. I Brønderslev er der 128 unge, som modtager dagpenge. For denne gruppe har der været en stigning på 5,8%. I hele regionen har der været et lille fald. Det er unge, som er klar til at tage et job. I denne gruppe har vi også dimittenderne unge som har afsluttet en uddannelse, men som ikke er kommet i gang med at bruge den. Det er vigtigt, at disse unge kommer i gang, får afprøvet deres færdigheder og får erfaring. Det er vigtigt for den enkelte unge men også for virksomhederne, fordi der er risiko for, at vi kommer til at mangle arbejdskraft fremover. Unge kontanthjælpsmodtagere er den største gruppe blandt de unge på offentlig forsørgelse. Samlet set har der været en lille stigning på 5,5% hen over det seneste år. Når vi opdeler på matchkategorier, ser vi, at der har været et fald i antal jobklare og midlertidigt passive unge, mens der har været en stigning i antal indsatsklare. Der har været et pænt fald i antal unge på sygedagpenge. I modsætning til hele regionen har der være en lille stigning i antal unge førtidspensionister en stigning på to personer. 10

350 Figur 8: Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere (16 29 år fordelt på matchgrupper. Fuldtidspersoner. Brønderslev. Oktober 2007 til oktober 300 287 270 293 250 225 Fuldtidspersoner 200 150 120 125 169 100 84 95 91 83 64 75 69 50 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: jobindsats.dk Jobklar Indsatsklar eller midlertidig passiv Figuren viser udviklingen i henholdsvis jobklare og indsatsklare / midlertidigt passive unge fra 2007 til og med. Det fremgår, at antal jobklare unge er faldet kraftigt siden 2007. For de unge, som ikke umiddelbart vurderes klar til job eller en uddannelse, har der derimod været en markant stigning hen over perioden. I var der 293 unge i denne gruppe, mens der i 2007 var 84 unge. Der er tale om en stigning på 249% hen over de seneste 7 år. Denne udvikling adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet i regionen. Her var der i perioden en lille stigning i antal jobklare unge, og der var en stigning i antal indsatsklare og midlertidigt passive unge på 127%. Mange af disse unge har ingen ungdomsuddannelse, over 90% har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, og 75% har kun folkeskolen bag sig. Kontanthjælpsreformen sætter særlig fokus på de unge. De unge, som kan, skal i gang med at uddanne sig, og det er vigtigt, at de gennemfører en uddannelse. De unge, som ikke kan gå i gang med en uddannelse med det samme, skal i gang med aktiviteter, som gør det muligt for dem at starte på og gennemføre en uddannelse. Endelig er der unge, som også har personlige eller sociale grunde til, at det ikke er realistisk at starte på en uddannelse. Vi skal være bedre til at hjælpe disse unge. Det er nødvendigt med en tidlig forebyggende indsats, og det er nødvendigt, at der samarbejdes, også på tværs af forvaltninger. 11

MÅL 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet 140 Figur 9: Tilgang til førtidspension. Brønderslev. De rullende år afsluttende med december 2012 frem til december. 120 100 Antal personer 80 60 40 20 0 Dec 2012 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Tilgang 114 119 120 111 107 102 88 77 77 68 65 52 44 Kilde: jobindsats.dk Aug Sep Okt Nov Dec Alt for mange er på førtidspension. Derfor er det vigtigt, at jobcentrene gør en indsats for at fastholde blandt andet udsatte kontanthjælpsmodtagere og langtidssygemeldte på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt for den enkelte og for samfundet som helhed. Førtidspensionsreformen giver kommunerne redskaber til at fastholde udsatte på arbejdsmarkedet. Her er det forebyggende arbejde helt centralt. Ministeren har igen i 2014 fastsat som mål, at færre personer skal på førtidspension: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Figuren viser, at førtidspensionsreformen og redskaberne i den allerede er slået igennem såvel i Brønderslev som i hele regionen. I det rullende år afsluttende med december er der i Brønderslev en tilgang 1 til førtidspension på 44 personer. Et år tidligere var tilgangen på 114 personer. Den udvikling kan allerede ses i antal personer på førtidspension. Antallet er faldet hen over det seneste år. Det er en positiv udvikling. Men samtidig er det vigtigt, at vi lykkes med en indsats, som kan bringe de personer, som er i risiko for at skulle på førtidspension, tættere på arbejdsmarkedet. 1 Bemærk, at denne opgørelse og figuren viser antal personer, som har fået tilkendt førtidspension i det rullende år, som afsluttes med den måned, som fremgår af figuren. 12

300 Figur 10: Antal ressourceforløb. De nordjyske kommuner og Nordjylland. 250 239 200 Antal forløb 150 100 50 0 52 19 8 3 67 16 4 9 6 35 20 Aalborg Kilde: jobindsats.dk Brønderslev Frederikshavn Læsø Hjørring Jammerbugt Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Nordjylland Et vigtigt element i førtidspensionsreformen er, at de unge under 40 år ikke skal tilkendes førtidspension med mindre, det er åbenlyst formålsløst at udvikle arbejdsevnen. Også personer over 40 år skal som udgangspunkt ikke have tilkendt en førtidspension, med mindre der ikke er nogen mulighed for at udvikle arbejdsevnen. I stedet skal personer, som har risiko for at ende på førtidspension, have tilbud om at deltage i et eller flere ressourceforløb. Ressourceforløb skal sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende forebyggende indsats. For disse personer er der tale om en langsigtet indsats. Et enkelt ressourceforløb kan vare fra 1 til 5 år. Formålet med ressourceforløbene er, at den enkelte borger skal udvikle sin arbejdsevne og komme tættere på job eller uddannelse. Det kræver en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Det kræver, at tilbuddene tager udgangspunkt i den lediges konkrete behov. Det er en stor opgave for jobcentrene at udvikle dette tilbud, så den enkelte borger får den hjælp og støtte, som der er behov for. Både på landsplan og i Nordjylland er der igangsat langt færre forløb end det, der var forudsat i reformen. I Brønderslev er der i igangsat 19 forløb. Der er selvfølgelig flere forklaringer på dette. Blandt andet tager det tid at få organisation, nye arbejdsmetoder og nye samarbejdsrelationer på plads. Men det er vigtigt, at de personer, som tidligere kunne få tilkendt en førtidspension, får den støtte og indsats, som er forudsætningen for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. 13

Mål 3: Det er nødvendigt at forebygge langtidsledighed 2 400 Figur 11: Udviklingen i antal langtidsledige opdelt på ydelse. Brønderslev. Januar 2007 til november 350 Antal langtidsledige 300 250 200 150 100 50 0 Kilde: jobindsats.dk Ydelsesgrupper i alt A dagpenge Kontanthjælp (jobklar) Lang ledighed betyder risiko for, at kompetencer og kvalifikationer går tabt. Samtidig har vi set, at arbejdsstyrken er faldende, og vi ved, at der bliver brug for en kompetent arbejdsstyrke i årene fremover. Ledighed og særlig lang ledighed har også store konsekvenser for den enkelte både økonomisk og personligt. Dertil kommer, at dagpengeperioden er reduceret til to år. For dagpengemodtagerne er risikoen for at miste dagpengeretten derfor øget kraftigt. Beskæftigelsesministeren har også i 2014 fokus på at forebygge langtidsledigheden: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige begrænses mest muligt. Figuren viser, hvordan langtidsledigheden steg kraftigt fra starten af 2009. Siden slutningen af 2010 er langtidsledigheden faldet jævnt. Figuren viser også, at langtidsledigheden har udviklet sig forskelligt for henholdsvis dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. En vigtig årsag er, at dagpengeperioden 1. januar blev forkortet til to år. For mange dagpengemodtagere betød det, at deres ret til dagpenge udløb. Figuren viser derfor et kraftigere fald i antal langtidsledige dagpengemodtagere i og en stigning i antal jobklare kontanthjælpsmodtagere. Tendensen er den samme i hele regionen. I november var der i alt 182 langtidsledige i Brønderslev. Heraf var 104 dagpengemodtagere og 78 var jobklare kontanthjælpsmodtagere. Det er en vigtig opgave for jobcentrene at forebygge langtidsledighed. En tidlig forebyggende indsats er vigtig, og indsatsen skal tilpasses den enkelte. 2 Langtidsledighed er defineret som antal bruttoledige personer, det vil sige personer i ledighed og i aktive tilbud, på a dagpenge eller kontanthjælp i match 1: Jobklar, der har været ledige / i aktive tilbud i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger. 14

0% Figur 12: Andel langtidsledige november. Udviklingen i antal langtidsledige november 2012 til november. De nordjyske kommuner, Nordjylland og hele landet. Udvikling nov 12 til nov 13 10% 20% 30% 40% 50% Vesthimmerland Aalborg Mariagerfjord Nordjylland Rebild Thisted Jammerbugt Brønderslev Frederikshavn Hjørring Morsø Hele landet 60% Læsø 70% 5 10 15 20 25 30 Kilde: jobindsats.dk Andel november Denne figur viser på den ene akse de langtidslediges andel af de bruttoledige og på den anden akse udviklingen i langtidsledigheden fra november 2012 til november. I november var de langtidslediges andel af de bruttoledige på 20,8% i Brønderslev, og langtidsledigheden var faldet med 35% siden november 2012. Som det ses af figuren, placerer Brønderslev sig bedre end gennemsnittet i Nordjylland både med hensyn til udviklingen i langtidsledigheden. 15

Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Samarbejdsgrad Figur 13: Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder. Brønderslev. Januar-september 2011, 2012 og 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Jobcenter Brønderslev Andre jobcentre Samarbejdsgrad i alt Jan-sep 11 35,4 16,4 41,5 Jan-sep 12 35 17,4 40,9 Jan-sep 13 35,1 15,4 40,2 Det er vigtigt for at kunne bringe ledige i job, at jobcentrene har tæt kontakt og dialog med erhvervslivet og kender det lokale arbejdsmarked. Der lægges blandt andet med oprettelsen af et serviceberedskab op til, at jobcentret fremover skal have opmærksomhed på virksomhedernes behov. Det kan være behov for kompetenceudvikling af de ansatte, hjælp til fastholdelse af syge eller med at finde nye medarbejdere. Jobcentret skal understøtte det rette match mellem de ledige og lokale virksomheder. Virksomhederne skal opleve, at de får en god service og hjælp i samspillet med jobcentret. Dette samarbejde er vigtigt for alle målgrupper fra de arbejdsmarkedsparate dagpengemodtagere til dem med særlige behov for eksempel som følge af sygdom og handicap. Beskæftigelsesministeren har igen i 2014 sat fokus på dette samarbejde. obcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Figuren viser samarbejdsgraden 3 mellem virksomhederne i Brønderslev kommune og jobcentrene. Samarbejdsgraden opgøres på baggrund af virksomhedernes brug af de beskæftigelsespolitiske ordninger, men medtager ikke virksomheder, som får hjælp til ansættelser i ordinære job. Virksomhederne interesserer sig jo ikke for kommunegrænser. Samarbejdsgraden viser derfor samarbejdet med både jobcenter Brønderslev og andre jobcentre. Det fremgår af figuren, at samarbejdsgraden med virksomhederne i Brønderslev Kommune er faldet en smule siden 2011. 3 Målingen af samarbejdsgraden omfatter samarbejde både med jobcentret i den kommune, virksomhederne ligger i, og jobcentre i andre kommuner. Målingen omfatter ikke samarbejdet om rekruttering. Det er en år til dato måling. En grundigere beskrivelse af målingen kan på jobindsats.dk 16