Relationer i klasserummet

Relationer i klasserummet Universitetet i Oslo Det utdanningsvitenskapelige fakultetet 24. november 2010 Dorte Ågård

Program 1. Lidt om mig selv 2. Mit ph.d.-projekt hvorfor relationer? 3. Min foreløbige undersøgelse 4. Lille pause 5. Baggrunden for udviklingen i skolen 6. Teoretiske positioner 7. Diskussion Mange slides tekstet for nordmænd 2

Min baggrund Lektor i dansk + engelsk på gymnasium Uddannelses-leder: ansvar for pædagogisk tilrettelæggelse (Gymnasiereform 2005) Efteruddannelse af gymnasielærere (faglig og pædagogisk) Pædagogikum udvikling + tilsynsførende 3

Lidt terminologi Det danske uddannelses-system Grundskole (folkeskole) 0-10 Gymnasium (fire profiler) 11-13 (1.g, 2.g, 3.g) Universitet (3+2) Pædagogikum = pædagogisk uddannelse af gymnasie-lærere: 1 år veksel-uddannelse (teori + praktik) efter endt universitets-studium i fast ansættelse på en skole 4

Mit ph.d.-projekt baggrund I Personlig motivation: Afmagts-følelse som underviser efter 15 års erfaring Problemer med kommunikation med eleverne, disciplin og motivation Generel motivation: Lærere oplever elev-relationen som belastende Lærere forstår ikke de nye elever Lærere er negative over for elever => Relationer 5

Men Relationer er stort set ikke behandlet i pædagogikum eller efteruddannelse Relationer er ikke noget, man behøver beskæftige sig med i gymnasiet. Det er grundskole-problemstillinger. I gymnasiet arbejder vi fagligt. Meget lidt forskning 6

Mit ph.d.-projekt baggrund II Relationer og læringsudbytte to meta studies: Meta study I: Dansk Clearinghouse, Danmarks Pædagogiske Universitet, AU: Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole, 2007 Bestilt af Kunnskapsdepartementet, Oslo 7

Spørgsmål Hvilke dimensioner af det pædagogiske personales manifeste kompetencer i førskolen og skolen kan gennem effekt-studier påvises at bidrage til læring hos børn og unge? (Dansk Clearinghouse 2007) 8

Konklusion At der i perioden 1998-2007 er publiceret 70 undersøgelser om sammenhængen mellem manifeste lærerkompetencer og elevlæring. 1) Læreren skal i relation til den enkelte elev besidde kompetencen at indgå i en social relation (= relationskompetence) 2) Læreren skal i relation til hele klassen (alle elever) besiddekompetencen at lede klassens undervisningsarbejde, idet læreren som synlig leder (= klasseledelseskompetence) 3) Læreren skal i relation til undervisningens indhold besidde kompetence på både det didaktiske område i almindelighed og i de specifikke undervisningsfag (= didaktisk kompetence) (Dansk Clearinghouse 2007) 9

Meta study II Cornelius-White: Learner-Centered Teacher-Student Relationships Are Effective: A Meta-Analysis, 2007 Konklusion: Overall, learner-centered teacher variables have aboveaverage associations with positive student outcomes( ) Positive relationships, non-directivity, empathy, warmth, and encouraging thinking and learning are the specific teacher variables that are above average compared with other educational innovations. (Cornelius-White 2007) 10

Summa summarum Styrkelse af lærernes personlige kompetencer i form af relationskompetence = et presserende behov for lærerne elv = noget af det mest virkningsfulde, man kan gøre for at øge elevers læringsudbytte. 11

Mit ph.d.-projekt 1.0 Projektets emne er gymnasielæreres udvikling af personlige underviser-kompetencer. Gennem en empirisk undersøgelse af interaktionen mellem lærere og elever er det målet at indkredse begrebet relationskompetence ved at beskrive og analysere undervisning med særligt fokus på, hvad der foregår i samspillet mellem lærere og elever. Det er sigtet at udvikle ny teori ved at bringe forskellige teoridannelser sammen, afprøve den i praksis og afsluttende at udvikle kompetence-udviklingsforløb og formulere anbefalinger, som kan bruges i de gymnasiale ungdoms-uddannelser. 12

Mit ph.d.-projekt - metode To cases = to klasser + to lærerteams Observation af undervisning Videooptagelse af undervisning Interview med elever og lærere (video-stimulated recall) Jeg følger klasserne gennem 2½ år. 13

Status Jeg er ¾ år inde i forløbet Mine resultater er foreløbige Jeg kommer igen om to år! 14

15 1.p

16

Øvelse 5 min. Kig på billedet, og forestil jer, det var en norsk klasse. Diskuter med sidemanden: Hvad foregår der i klasserummet i en typisk norsk klasse mellem eleverne mellem lærer og elev Opsamling senere 17

Min foreløbige undersøgelse Relationer kræver kontakt Der er ofte ikke kontakt mellem lærer og elever: 18

Min foreløbige undersøgelse I Rummet 27 elever i lille lokale Alle sidder med bærbar computer Lokalet er domineret af pc-skærme 27 små private rum 19

Min foreløbige undersøgelse II Manglende koncentration Eleverne Er uopmærksomme i forhold til læreren og undervisningen Zapper mentalt ind og ud nogle kan ikke holde fokus mere end få minutter Er optaget af deres computer Har svært ved at modtage kollektive beskeder Mange har ikke deres bøger og ting med Mange forbereder sig sjældent 20

Min foreløbige undersøgelse III Bærbare computere Tager 1/3 af opmærksomheden hele tiden Facebook, YouTube, mail, spil, film Når det bliver for svært Når det bliver for kedeligt Fordi man ikke kan lade være afhængighed En pædagogisk bombe! Det er sjovere at se billeder af de andre end at høre på en lærer, der står og snakker med sig selv. 21

Min foreløbige undersøgelse IV Elevernes kropslige reaktioner overses De ser trætte og uengagerede ud Manglende øjenkontakt Tomme øjne Ludende kropsholdning Manglende kropslig energi kun i pauserne Indeklima luft og lys Mad? Morgenmad? 22

Min foreløbige undersøgelse V Lærernes didaktiske valg Ord-gennem-luften-pædagogik: krævende for unge med koncentrationsproblemer Brug for mange skift Brug for aktivitet Mange uklare instruktioner => uro Cooperative learning ser interessant ud 23

Min foreløbige undersøgelse VI Relationer Læreren skal arbejde for at holde kontakten Det kræver meget withitness (Kounin) Lærerens venlighed og indlevelse betyder rigtig meget for eleverne Direkte opmuntring og anerkendelse betyder meget for motivation og selvværd Mor-opdragelse fungerer ikke i undervisningen 24

1.p en ekstrem case HF = to-årig ungdomsuddannelse mange elever med lavt ambitionsniveau 1.-klasse begyndelsen af et socialiserings-forløb de udvikler sig Mange gymnasie-fremmede Problemerne er tydeligere end andre steder men sandsynligvis generelle tendenser 25

Mit ph.d.-projekt 2.0 Gymnasieelevers svigtende koncentration er så stort et problem i undervisningen, at det forhindrer, at der foregår effektiv læring. Eleverne er kun i ringe grad mentalt til stede, og lærerne har svært ved at forholde sig til problemet, fordi de dels ikke er tilstrækkelig opmærksomme på problemet, dels ikke har redskaber til at løse det. Ud fra beskrivelser af, hvordan problemet manifesterer sig, vil jeg udvikle begreber og teori om problemstillingen og forslag til interventioner, der kan ændre praksis. Jeg er især interesseret i, hvordan lærerne kan udvikle deres relationskompetence og motivere og hjælpe eleverne til at arbejde hensigtsmæssigt. 26

Kort diskussion Genkender I nogle af disse karakteristikker fra den norske virkelighed? 27

28 Pause

Baggrunden for udviklingen I Thomas Ziehe (2004) Subjektivisering Af-traditionalisering => kulturel frisættelse (skæbnesamfund >< valgsamfund) Erosion og transformation af skolens grundværdier: 29

Thomas Ziehe Erosion af skolens kanon = viden faglig kanon -> livsverdensnær kanon (popkultur) Erosion af skolens aura = opførsel særlige regler for adfærd -> informalisering Erosion af skolens askese = motivation krav om selvkontrol -> orientering mod egen verden - Hvad har det med mig at gøre? 30

Thomas Ziehe Det ændrede forhold til viden, opførsel og motivation har fået børn og unge til at konstruere deres egen selvverden, som består af alt det, der er tæt på dem selv og deres liv. En selvverden, som de bringer med sig overalt, også i skolen (Ziehe 2004) = subjektivisering 31

Thomas Ziehe Normalubehag Kløften mellem elevhorisonterne og skolens dannelses hensigter er vokset. Både elever og lærere oplever et normalubehag ved skolen: Vedvarende, iboende irritation og modsætningsforhold. 32

Baggrunden for udviklingen II Den heterogene elevgruppe Politisk ønske om mere uddannelse Mål i Danmark : 95 % får ungdomsuddannelse (gymnasium eller erhvervs-uddannelse) Stigende gymnasiefrekvens: 1988: 30 % 2009: ca. 55 % Mange flere gymnasiefremmede elever 33

Heterogen elevgruppe Meget forskellige Kulturelle baggrunde Sproglige baggrunde Faglige forudsætninger Forventninger Læringsopfattelser Læringsstile Adfærd 34

Summa summarum Subjektivisering Heterogen elevgruppe Det er blevet sværere at undervise Det stiller nye krav til lærerrollen Det stiller nye krav til lærerens relationskompetence 35

Læreren må med sin person og gennem det sociale samvær med eleverne selv opbygge tillid og autoritet Lærerens personlige kompetencer er blevet af afgørende betydning for, om undervisningen fungerer, og læreren trives i sit job. 36

Øvelse 5 min. Diskuter 3 og 3: Hvad tænker I om denne analyse af lærerens situation og opgave? 37

Teoretiske positioner 1. Tilknytningsteori (Daniel Stern): fokus på barnets behov for trygge og gensidige relationer => anerkendelse 2. Humanistisk pædagogik (Carl Rogers): fokus på eleven => positive relationer 3. Konstruktivistisk pædagogik (Dewey, Piaget, Vygotsky): fokus på læreprocesser => aktivitet 38

Teoretiske positioner 4. Klasserumsforskning (Jacob Kounin, Plauborg et al): fokus på klasseledelse => adfærdsledelse + læringsledelse 5. Learner-Centered Instruktion (Cornelius-White og Harbaugh): fokus på læreren som facilitator for læreprocessen => aktiverende arbejdsformer + positiv relationer 6. Teorier om mediers påvirkning af kognitive processer 39

Teoretiske positioner 7. Pædagogisk relationskompetence, Jesper Juul og Helle Jensen 2003: fokus på lærerens ansvar for relationen Pædagog barn Lærer - elev 40

Pædagogisk relationskompetence a. Definition af relationskompetence: Pædagogens evne til at se det enkelte barn på dets egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter uden dermed at fralægge sig lederskabet, samt evnen til at være autentisk i kontakten (= det pædagogiske håndværk), og som pædagogens evne og vilje til at påtage sig det fulde ansvar for relationens kvalitet (= den pædagogiske etik). (Juul og Jensen 2003) 41

Pædagogisk relationskompetence b. Indholdsdimensionen og den relationelle dimension Hensynet til den processuelle dimension altid må prioriteres højere end det saglige indhold og mål. En destruktiv proces vil altid underminere det saglige indhold og mål på længere sigt (Juul og Jensen 2003) 42

Pædagogisk relationskompetence b. Lærerens dobbelte ansvar 1. Relationen er symmetrisk Forholdet mellem lærer og elev må bygge på gensidig respekt og anerkendelse Tag eleverne alvorligt 2. Relationen er asymmetrisk Læreren har hovedansvaret for relationen: Giv ikke eleverne skylden gør noget 43

44 Hvad skal vi så gøre?

Diskussion Hvad genkender I? Hvad synes I, jeg overser? Hvad skal vi arbejde på? 45

Referencer Cornelius-White, J. (2007). Learner-centered teacher-student relationships are effective: A meta-analysis. Review of Educational Research, 77(1), 113-143. Cornelius-White, J. & Harbaugh, A. (2010). Learner-Centered Instruction. Building Relationships for Student Success, Sage Dansk Clearinghouse: Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole, 2007 http://www.dpu.dk/site.aspx?p=14062 Evertson, C. M., & Weinstein, C. S. (2006). Handbook of classroom management: Research, practice and contemporary issues. Mahwah, N.J.: Lawrence Erlbaum. Fibæk Laursen, P. (2004). Den autentiske lærer: Bliv en god og effektiv underviser - hvis du vil, Gyldendal. Jensen, H., & Juul, J. (2003). Pædagogisk relationskompetence: Fra lydighed til ansvarlighed, Kbh.: Apostrof. Kagan og Stenlev: Cooperative Learning, 2006, Malling Beck Kounin, J. S. (1970). Discipline and group management in classroom. New York: Holt, Rinehart and Winston. Plauborg, H. (2010). Læreren som leder: Klasseledelse i folkeskole og gymnasium (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel. Rogers, Carl, Freiberg,H.Jerome (1994): Freedom to learn Rowe, V. C. (2009). Using video-stimulated recall as a basis for interviews: Some experiences from the field. Music Education Research, 11(4), 425-437. Stern, D. (1995). Barnets interpersonelle univers: Det 0-2-årige barn i et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv (2. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel. Ulriksen, Murning og Ebbensgaard: Når gymnasiet er en fremmed verden, 2009, Samfundslitteratur Ziehe, T. (2004). Øer af intensitet i et hav af rutine: Nye tekster om ungdom, skole og kultur. Kbh.: Politisk revy. 46