Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 5. og sidste temadag 21. april 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune
Ledelsesforløb i Rudersdal 2015 2016 Afsæt: Viviane Robinson s ledelsesmodel og Ruderdals projekt omkring Synlig læring Forløbets hovedspørgsmål: Hvordan kan skoleledelserne lave faglig ledelse af projekt Synlig læring? Forløbet vil lægge op til analyse, refleksion og forbedring af ledelsernes praksis ifm. med skolernes arbejde med Synlig læring 1. temadag kl. 9-15 24. september 2015 Tema: Forløbets ledelsesforståelse + formulering af læringsmål Opgave på skolen 2. temadag kl. 9-15 20. oktober 2015 Tema: Ledelse og udvikling af professionelle læringsfællesskaber Opgave på skolen 3. temadag kl. 9-15 9. december 2015 Tema: Ledelse og organisering af professionelle læringsfællesskaber Opgave på skolen 4. temadag kl. 9-15 20. januar 2016 Tema: Om ledelsesrollen og læringssamtaler Opgave på skolen 5. temadag kl. 9-15 21. april 2016 Tema: Opsamling på forløb og om forvaltningens rolle Her er vi 2
Dagens overordnede spørgsmål: Hvordan kommer vi (forvaltning og skoler) videre med Synlig læring og læringscentreret praksis? 3
Pædagogisk praksis Elevens læring og trivsel 1. 2. 3. Undervisning De professionelles samarbejde 4. 5. Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltningsledelse Inspireret af Helen Timperly 4
Dagens videre program 9.15 10.15 Arbejde m. hjemmeopgave, runde 1 og 2 10.15 10.30 Pause 10.30 11.10 Fælles opsamling og perspektivering 11.10 11.20 Pause 11.20 11.45 Speed-dating 11.45 12.30 Frokost 12.30 12.45 Martin har ordet 12.45 13.20 Status i eget team inkl. lille pause 13.25 14.00 Om forvaltnings rolle og opgaver 14.00 14.30 Arbejde i eget team inkl. lille pause 14.30 14.50 Fælles opsamling 14.50 15.00 Afrunding v. Martin Hva nu med læringscentreret praksis? 5
Hjemmeopgaven Du/I skal tilrettelægge og gennemføre en læringssamtale med relevante parter vedr. en aktuel problemstilling ifm. Synlig læring! Beskriv og begrund kort problemstillingen og valget af samtaleparter. Du/I skal optage samtalen og udvælge relevante klip (på max 2 min.), som du/i ønsker at drøfte med andre deltagere i dette forløb. I den forbindelse skal du/i: Forklare hvorfor denne sekvens er valgt! Formulere det spørgsmål, du/i ønsker at drøfte med os på baggrund af klippet Medbringe dit klip i et format, så du selv kan afspille det. HUSK en ordentlig højtaler 6
Trio-opgave 2 runder á 30 min frem til kl. A forklarer B og C baggrunden for sin læringssamtale formål, deltager(e), dagsorden og værdier? A præsenterer sit klip og de medfølgende spørgsmål og afspiller klippet B og C lytter og taler om klippet i ca. 5 min ud fra A s spørgsmål Klippet spilles igen A fortæller, hvad han/hun umiddelbart tager med sig fra B og C s samtale ca. 3 min. Fælles samtale om spørgsmål og svar 10 min Så er det B s tur Afslutning: Fælles formulering af 1-2 centrale pointer om hhv. ledelse af synlig læring og selve læringssamtalen som ledelsesværktøj til fælles drøftelse Side 7
Pause til kl. Skriv pointer på tavlen 8
Lav en plan Sig hvad du tænker Forklar hvorfor du tænker sådan Skab fælles forståelse VÆRDIER Respekt Gyldig information Fælles forpligtelse Spørg til Den andens reaktion Egne tanker Undersøg og test argumentation Opsummér og tjek den andens forståelse Viviane Robinson 9
Lederes undersøgelses- og vidensopbygningscyklus Hvilken viden og kunnen har lærere og elever behov for 1. temadag Hvad er virkningen af vores ændrede handlinger for lærere og elever? Hvilken viden og færdigheder/kunnen har vi som ledere behov for Engagere lærere og elever i nye læringserfaringer Uddybe ledelsesviden og raffinere ledelseskunnen 10
PLC som aktionslæring og undersøgelse Denne form for undersøgelse handler ikke At om få mulighed at blive drevet af data eller af at blive en slave af ekstern for at evidens. Lærere som aktionsforskere eller undersøgere formulere bruger sit eksternt og internt indsamlet evidens for at eget undersøge problem deres praksis, vurdere deres effektivitet, identificere grunde til besværligheder og successer, og planlægge hvordan man skal forbedre og lave interventioner som et resultat ( ) Aktionslæring og undersøgelse er en del af arbejdet, integreret i undervisningen, en position som lærere indtager og et grundelement i hvad det betyder at være professionel og at udvikle praksis løbende. (Fullan og Hargreaves 2012; 100) 11
Pause til kl. 12
Opsamling på hele forløbet Forløbets hovedspørgsmål: Hvordan kan skoleledelserne lave faglig ledelse af projekt Synlig læring? Forløbet vil lægge op til analyse, refleksion og forbedring af ledelsernes praksis ifm. med skolernes arbejde med Synlig læring 1. temadag 24. september Tema: Forløbets ledelsesfor -ståelse + formulering af læringsmål Opgave på skolen 2. temadag 20. oktober Tema: Ledelse og udvikling af professionelle læringsfællesskaber Opgave på skolen 3. temadag 9. december Tema: Ledelse og organisering af professionelle læringsfællesskaber 4. temadag 20. januar Tema: Om ledelsesrollen og læringssamtaler Opgave på skolen 5. temadag 21. april 2016 Tema: Opsamling på forløb og om forvaltning ens rolle Her er vi
Speed-dating 4 runder Hvad er den vigtigste viden (opmærksomhedspunkter) jeg tager med mig fra dette forløb? ca. 2½ min. interview til hver!
FROKOST TIL KL. 12.30
Martin har ordet Hvad har du lagt mærke til i skolernes arbejde med Synlig Læring og den faglige ledelse heraf i dette arbejdsår?
Status i eget team Hvordan går det med arbejdet med Synlig Læring på vores skole ift. ring 1, 2, 3 og 4? 5. 4. 3. 2. Pædagogisk praksis 1. Elevens læring og trivsel Undervisning De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Hvad er godt og værd at bevare? Hvilke temaer/forhold har vi først og fremmest brug for at arbejde videre med? hvad er det, medarbejderne skal gøres anderledes? hvad skal de kunne for at gøre det? hvad er det, vi som ledelse så skal gøre? Læringscentreret forvaltningsledelse Inspireret af Robert Mazano og Helen Timperly 17
Pause til kl. 18
2. Pædagogisk praksis 1. Elevens læring og trivsel Såå Hvordan kunne forvaltningen hjælpe/støtte skolerne i det, der skal arbejdes videre med? 3. Undervisning 5. 4. De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltningsledelse Inspireret af Robert Mazano og Helen Timperly 19
Velfungerende og effektive professionelle læringsfællesskaber For at professionelle læringsfællesskaber skal virke, er lærerne nødt til at udveksle ideer (selv hvis de bliver kritiserede), dele tanker om undervisningspraksisser (selv hvis de har vist sig ikke at virke), og være åbne overfor at få deres elevers præstationer undersøgt og diskutere af medlemmerne af gruppen eller det professionelle læringsfællesskab (selv hvis deres egne elever ikke præstere særlig godt) Så professionelle læringsfællesskaber bør også være fora, hvor der kan foregå svære samtaler samtaler som skal ske for at forandre og udvikle lærernes undervisningspraksisser som den primære vej til at skabe højere niveauer af elevers læring (Odden, 2009)
Kulturer for samarbejde Det faglige forbehold Kollaborative kulturer fremmer ikke andres dagsordener og formål gennem lærerne. De anderkender, at lærere har deres egne formål og engagementer. Ironisk nok, så forekommer der oftere uenigheder i skoler med kollaborativ kulturer, fordi formål, værdier og deres relation til praksis altid er til diskussion. Men denne uenighed er muliggjort af en grundlæggende sikkerhed som medarbejderens relationer hviler på en sikkerhed om at åbne diskussioner og midlertidige uenigheder ikke vil true fortsatte relationer. Så det er ikke brugbart at smide lærere ind i møder, hvor de skal sammenligne deres elevers arbejde eller diskutere forstyrrende data sammen, med mindre der er en platform af trygge relationer, som vil åbne disse lærere frem for at lukke dem ned. (Fullan og Hargreaves 2012; 113)
2. Pædagogisk praksis 1. Elevens læring og trivsel Såå Hvordan kunne forvaltningen hjælpe/støtte skolerne i det, der skal arbejdes videre med? 3. Undervisning 5. 4. De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Politik Læringscentreret forvaltningsledelse Inspireret af Robert Mazano og Helen Timperly 22
Tre vinkler på skoleforvaltningens opgave i 2016 Det forvaltende Det handler både om ledelse og styring Det faciliterende Det læringscentrerede SKOLE- FORVALT- NINGEN
MINISTERIUM UVM Det forvaltende Der skal styres og der bli r styret KOMMUNE SKOLE DAGTILBUD KULTUR & FRITID ÆLDRE VEJ & PARK BØRN & FAMILIE JOB TEKNIK & MILJØ ØKONOMI 24
Det forvaltende Vi skal styre på og dermed undersøge det rigtige Er det fx: skolereformen, lokale politikker, forskningsbaseret viden om læringscenteret skoleledelse fx Robinson? De konstitutive og vi skal styre rigtigt = kvalificeret effekter endelig skal vi bruge styringen rigtigt = fremadrettet 25
RBS Virker - men ikke altid efter hensigten Folkeskolen Målfiksering: Skolerne fokuserer for meget på at opfylde målene og bortprioriterer andre vigtige opgaver Social slagside: Målstyring har positiv effekt for ressourcestærke elevers læring men negativ effekt for ressourcesvage elevers læring Skæv ressourcefordeling: De bedste og de dårligste skoler får tilført ekstra ressourcer - den brede midte bliver overset
Det læringscentrerede Pædagogisk praksis Elevens læring og trivsel 1 2 3 Med dette oplæg ønsker Skolelederforeningen og Børneog Kulturchefforeningen at indbyde til dialog mellem skoleledere, forvaltninger og politikere om, hvordan vi kan styrke samarbejdet i hele ledelseskæden i det kommunale skolevæsen, så alle beslutninger og handlinger først og fremmest understøtter elevernes læring. Undervisning 4 De professionelles samarbejde 5 http://www.skolelederforeningen.org/images/media/nyheder_ /Nyheder_2014/Kommunalt_partnerskab.pdf Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltningsledelse 27
Det faciliterende 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis Robinson 2011 At (analysere) og løse KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER At opbygge den nødvendige TILLID i RELATIONER denne type ledelse er præcis lige så relevant for skolechefen og resten af forvaltningen! 28
I eget team til kl. Hvordan kan forvaltningen så bedst hjælpe og støtte jer i det, I har brug for at arbejde videre med? Hvad kunne være hjælpsomt for jer ift.: Det forvaltende Det læringscentrerede Det faciliterende 29
Fælles opsamling: Eksempler på, hvad der kunne være hjælpsomt for jer ift.: Det forvaltende Det læringscentrerede Det faciliterende 30
Tak for nu! 31