Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 295332 Brevid. 2620823 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget 2018-2021 17. august 2017 Sammenfatning Der er i alt indarbejdet merindtægter på 3,4 mio. kr. i forhold til sidste års selvbudgetterede skøn for indtægterne fra skat og tilskud/udligning i 2018. Forskellen mellem sidste års selvbudgetteringsskøn og den nuværende indtægtsprognose er forholdsvis beskeden, selvom aftalen mellem KL og regeringen indebar en videreførelse af likviditetstilskuddet i 2018. Det skyldes primært betydeligt lavere skatteskøn som følge af en lavere befolkningsprognose i 2018 end forventet ved sidste års budgetlægning. Endvidere viser det nye indtægtsskøn stigende indtægter fra selskabsskat og omvendt faldende indtægter fra ejendomsskatter. Det er det statsgaranterede skattegrundlag, som er indarbejdet i budgettet. Selvbudgetteringen ligger på nuværende tidspunkt 12,5 mio. kr. lavere end statsgarantien i 2018. Når der tages højde for de efterreguleringer, der i KLberegningsmodellen for skat og tilskud/udligning p.t. forventes i 2021 for 2018, vender det til et lille merprovenu ved selvbudgettering på 9,8 mio. kr. Dette vurderes dog at være for usikkert på nuværende tidspunkt, hvor KL s model for beregning af skat og tilskud/udligning fortsat baserer sig på 2015-skattetal. Derfor er statsgarantien p.t. indregnet på finansieringssiden i det tekniske budget, der forelægges til 1. behandlingen. Der er tale om et foreløbigt skøn for selvbudgetteringen, og det endelige valg mellem det selvbudgetterede og det statsgaranterede udskrivningsgrundlag træffes ved 2. behandlingen af budgettet. Budgetmaterialet er baseret på uændrede skattesatser, dvs. indkomstskatteprocent på 25,2 pct. grundskyldspromille på 24,31 dækningsafgift på erhvervsejendomme på 7,54 promille dækningsafgift på offentlige ejendommes grundværdi på 12,155 promille dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi på 8,75 Overblik over skønnet for de samlede indtægter fra skat, tilskud og udligning Tabellen nedenfor viser det indarbejdede skøn over indtægterne i årene 2018-2021. I forhold til sidste års skøn over indtægterne i budget 2018 viser de nye indtægtsskøn samlet set, at kommunen ved valg af statsgaranti kan indarbejde merindtægter på i alt 3,4 mio. kr. i 2018. På skatterne er der tale om en samlet nedjustering på 44 mio. kr., heraf isoleret en forværring på 40,5 mio. kr. på indkomstskatten. Hertil kommer en forværring på 0,7 mio. kr. vedrørende medfinansiering af det skrå skatteloft og en forbedring på 5,0 mio. kr. på selskabsskat, mens der er tale om forværringer vedrørende grundskyld og dækningsbidrag på i alt 7,7 mio. kr. (jf. nedenfor). På tilskud og udligning er der tale om en forbedring på 47,4 mio. kr., som blandt andet skyldes det etårige finansieringstilskud i 2018 svarende til 22,8 mio. kr. samt udligningseffekt af det lavere befolknings- og skattegrundlag. I resultatet er der indregnet, at det betingede balancetilskud vedrørende driftsudgifter kommer til udbetaling i 2018. Ifølge reglerne kan op til 3 mia. kr. af bloktilskuddet tilbageholdes, hvis kommunerne under ét ikke overholder den samlede udgiftsramme for serviceudgifter i budgetlægningen. Roskilde Kommunes andel af de 3 mia. kr. udgør
Side2/7 45,5 mio. kr. vedrørende service, som kommunen således kan miste ved manglende kommunal overholdelse af økonomiaftalen. Samme mekaniske gør sig gældende på anlæg, hvor der kan tilbageholdes 1 mia. kr. i betinget balancetilskud, hvis den samlede anlægsramme ikke overholdes i budgetlægningen. Roskilde Kommunes andel udgør 15,2 mio. kr. og er ligeledes forudsat at komme til udbetaling. Endelig er beskæftigelsestilskuddet nedjusteret med 4,3 mio. kr. i 2018, og den forventning er også indarbejdet på udgifterne til de forsikrede ledige i forbindelse med udarbejdelsen af Roskilde Kommunes konjunkturvurdering. Nedenfor gennemgås indtægtsposterne enkeltvis, hvor der redegøres for udviklingen siden budgetvedtagelsen 2017 for 2018. STATSGARANTI SELVBUDGETTERING Selvangivet indkomstskatteprovenu* 4.268.259 4.529.547 4.756.779 4.984.971 Efterregulering af indkomstskat 0 44.949 6.666 0 Medfinansiering af skrå skatteloft -9.966-10.382-10.848-11.287 Dødsboskat 500 500 500 500 Forskerskat 2.500 2.500 2.500 2.500 Selskabsskat 70.383 74.255 74.404 74.552 Grundskyld 506.543 515.779 525.688 536.325 Anden skat fast ejendom (dækningsafgift) 70.574 74.314 78.327 82.635 Beskæftigelsestilskud 146.028 147.985 149.968 151.977 Efterregulering af beskæftigelsestilskud 0 0 0 0 Tilskud og udligning* 218.628 51.013 30.319-34.316 Regionalt udviklingsbidrag -11.666-11.976-12.454-12.926 I ALT 5.261.783 5.418.483 5.601.848 5.774.932 Samlet skøn ved vedtagelsen af budget 2017 5.258.386 Samlet ændring 3.397 * = På disse poster udmeldes der statsgaranti for budgetåret 2018. Valg af statsgaranti eller selvbudgettering i 2018 Kommunerne har valgmulighed mellem 2 metoder til budgettering af kommunens indtægter vedrørende skat, tilskud og udligning. Man kan vælge enten statsgaranti eller selvbudgettering. Det er alene indtægtstyperne vedrørende indkomstskatteprovenu og tilskud/udligning, der indgår i statsgaranti-ordningen, som kun udmeldes for ét år i overslagsårene anvendes kommunens selvbudgetteringsskøn. Forvaltningen foretager begge beregninger som led i budgetlægningen, og valget mellem statsgaranti og selvbudgettering træffes endeligt ved 2. behandlingen af budgettet. Hvis Byrådet vælger statsgarantiens indkomstskatte- og tilskud/udligningsskøn, så er der fuldstændig sikkerhed for, hvilket indtægtsgrundlag kommunen vil modtage fra disse indtægtstyper i 2018. Statsgarantien udmeldes fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af de landsdækkende vækstskøn, og der efterreguleres ikke for den faktiske indkomstudvikling. Ved selvbudgettering udarbejdes et skøn for 2018 ud fra de senest kendte skattedata baseret på kommunens faktiske skattebetalende borgere. Hvis man vælger at selvbudgettere, vil kommunen i budgetåret modtage et indtægtsprovenu svarende til kommunens skøn for indkomståret. Når året så bliver endelig opgjort 3 år senere (dvs. er slutlignet hos SKAT), vil der blive foretaget en efterregulering, hvis kommunens skøn var højere eller lavere end
Side3/7 det faktiske resultat. Valg af selvbudgettering rummer dermed en risiko for et efterfølgende tilbagebetalingskrav, og derfor bør der ved valg af selvbudgettering være en betydelig margin til statsgarantiens indkomstvurdering. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering af indkomstskatteprovenuet tydeliggøres i nedenstående tabel. Det fremgår, at valget af selvbudgettering under de nuværende forudsætninger samlet set vil give en mindreindtægt på 12,5 mio. kr. i 2018, mens efterreguleringen ved valg af selvbudgettering vil betyde, at valget af selvbudgettering overstiger statsgarantien med 9,8 mio. kr. set over hele perioden 2018-2021. Ved statsgaranti (1) gettering (2) (1) Ved selvbud- Forskel (2)- Indkomstskatteprovenu i 2018 4.268.259 4.330.528 62.269 Foreløbigt tilskud og udligning i 2018 206.842 132.099-74.743 Beskæftigelsestilskud i 2018 146.028 146.028 0 Nettoprovenu i 2018 4.621.129 4.608.655-12.474 Skøn over efterregulering af udligning vedr. 2018 i 2021 0 22.280 22.280 I alt inkl. efterreguleringer 4.621.129 4.630.935 9.806 Forvaltningen har ved udarbejdelsen af det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag anvendt KL s landsdækkende vækstskøn og kommunens egen befolkningsprognose pr. 1. januar 2018, som ligger under det skøn, der indgår i statsgarantien. Statsgarantiens befolkningstal stammer fra Danmarks Statistik og indeholder fx ikke Roskilde Kommunes planer for boligudbygning. Årsagen til den lavere vækst i Roskilde Kommunes egen befolkningsprognose skyldes flere forhold. Dels er antallet af flygtninge og familiesammenførte nedjusteret betydeligt, og dels er en del af indflytningen i nye boliger udskudt både i 2017 og 2018. De to forhold betyder tilsammen, at befolkningstallet pr. 1. januar 2018 i befolkningsprognosen på forårsseminaret blev skønnet 887 personer lavere end ved befolkningsprognosen sidste år. Hertil kommer, at CPR-registret har konstateret, at en del udenlandske studerende fejlagtigt ikke har meldt fraflytning. Oprydningen i CPR-registret har haft den konsekvens, at Roskilde Kommunes befolkningstal blev nedsat med yderligere 334 personer i forhold til befolkningsprognosen, der blev præsenteret på forårsseminaret. Et lavere befolkningstal har direkte gennemslag på budgetteringen af skat og tilskud/udligning. Dette vil blive uddybet nedenfor på de enkelte elementer. På grund af den lavere befolkning samt usikkerheden i forhold til, at indtægtsskønnet fortsat er baseret på 2015-skattetal, peges der på nuværende tidspunkt på statsgarantien som budgetteringsgrundlag i 2018. De landsdækkende vækstskøn, der indgår i beregningsmodellen, justeres løbende på baggrund af officielle vurderinger af Danmarks økonomiske situation i fx regeringens økonomiske redegørelser, vurderinger fra Nationalbanken og Det økonomiske Råd. Den kommende økonomiske redegørelse kan føre til reviderede vækstskøn for udskrivningsgrundlaget primo september. Forvaltningen vil på baggrund heraf lave nye beregninger for skat, tilskud og udligning og komme med en endelig anbefaling vedr. valget mellem selvbudgettering og statsgaranti til budgetvedtagelsen. Indkomstskatteprovenuet Udgangspunktet for det selvbudgetterede skatteskøn tages p.t. i indkomståret 2015, som korrigeres for ikkeslutlignede indkomster og derefter fremskrives til 2018-niveau. Ultimo august/primo september skiftes der til skattestatistik for indkomståret 2016, fordi antallet af slutlignede da er højt nok til at udgøre et solidt beregningsgrundlag. Der er både i fastsættelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og KL s skøn over udskrivningsgrundlaget korrigeret for de lovgivningsmæssige ændringer, der har været siden 2015 med konsekvens for borgernes skat-
Side4/7 tebetaling og som dermed påvirker beregningen af det forventede provenu i 2018. Væksten i det selvangivne indkomstskatteprovenu afhænger af, hvordan Roskilde Kommunes udskrivningsgrundlag udvikler sig. Der er i vurderingen taget udgangspunkt i de landsdækkende vækstskøn, jf. afsnittet vedr. valget mellem statsgaranti og selvbudgettering ovenfor. Skøn over selvangivet indkomstskatteprovenu Selvbudgetteret indtægtsskøn i vedtaget budget 2017 4.308.794 4.488.021 4.688.508 Selvbudgetteringsskøn pr. august 2017 4.330.528 4.529.547 4.756.779 4.984.971 Ændring 21.734 41.526 68.271 - Skøn jf. statsgarantien 4.268.259 I 2018 er Roskilde Kommunes selvbudgetterede indkomstskatteprovenu på 4.330,5 mio. kr., hvilket er i alt 21,7 mio. kr. højere end sidste års skøn. Statsgarantiens indkomstskatteprovenu er i 2018 på 4.268,3 mio. kr., hvilket er 40,5 mio. kr. lavere end det selvbudgetterede indkomstskatteskøn. Statsgarantien fastsættes uafhængigt af Roskilde Kommunes prognoser. På landsplan er vækstskønnene i udskrivningsgrundlaget nedjusteret en anelse i 2016 og 2017 og til gengæld opjusteret i 2018. Samlet set er udviklingen i udskrivningsgrundlaget således stort set uændret. Roskilde Kommune har anvendt de landsækkende vækstskøn i skatteprognosen, og sammen med udviklingen i befolkningstallet er kommunens vækst i udskrivningsgrundlag pr. indbygger centrale parametre i skatteskønnet. I 2018 er det skønnede befolkningstal fra Danmarks Statistik pr. 1. januar (der danner grundlag for statsgarantien) på 87.717 indbyggere, hvilket er 359 flere end skønnet i Roskilde Kommunes egen befolkningsprognose, jf. nedjusteringen af kommunens befolkningsprognose som beskrevet ovenfor. Isoleret set ligger det selvbudgetterede skatteskøn dog fortsat højere end statsgarantiens skatteskøn, hvilket skyldes et højere gennemsnitligt indkomstniveau blandt Roskilde Kommunes borgere end på landsplan. Når der alligevel på nuværende tidspunkt peges på statsgarantien i 2018, skyldes det den afledte effekt på tilskud og udligning. Forvaltningen følger løbende befolkningsudviklingen, blandt andet for at følge udviklingen i forhold til demografiske udgifter og skat og tilskud/udligning. Udviklingen i 2017 ser på nuværende tidspunkt overordnet ud til at være i overensstemmelse med det udgangspunkt, der ligger i den nedjusterede befolkningsprognose. Tilskud og udligning Flere ting har indvirkning på størrelsen af det samlede bloktilskud, som er fastsat i aftalen mellem regeringen og KL samt på fordelingen gennem tilskuds- og udligningssystemet. Udligningssystemet er et nettoudligningssystem, og udligningen påvirkes således af kommunens samlede vilkår, dvs. ændringer både på beskatningsgrundlag, befolkningstal og udgiftsbehov, mens nogle tilskud fordeles pr. borger i bestemte kategorier. Skøn over tilskud og udligning ekskl. beskæftigelsestilskud Skøn i vedtaget budget 2017 155.338 142.313 126.160 126.160 Skøn pr. august 2017 132.099 39.037 17.865-24.962 Ændring -23.239-103.276-108.295 - Skøn jf. statsgarantien 206.962
Side5/7 I forhold til det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag ved sidste års budgetlægning for 2018 vil der ved selvbudgettering være tale om mindreindtægter på tilskud/udligning på 23,2 mio. kr. En væsentlig årsag til mindreindtægterne skal trods det ekstraordinære finansieringstilskud på ca. 22,8 mio. kr. i 2018 findes i det betydeligt lavere befolkningsgrundlag, som indgår i forudsætningerne for selvbudgetteringen, jf. ovenfor, samt den generelle udvikling i skatteindtægterne m.v. Befolkningstallet forklarer omvendt også, hvorfor statsgarantiens beløb vedrørende tilskud og udligning ligger 74,9 mio. kr. over selvbudgetteringen, da statsgarantien som nævnt er baseret på et højere befolkningstal end selvbudgetteringen. Medfinansiering af det skrå skatteloft Skatteloftets øvre grænse for, hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag), udgør 51,95 pct. (det skrå loft). Hvis summen af de forskellige statslige indkomstskatter og kommuneskatten overstiger denne grænse, betaler staten et nedslag i skatten, så borgeren bliver friholdt for skat over 51,95 pct. Der er kommunal medfinansiering af dette skattenedslag, såfremt den enkelte kommune opfylder to kriterier: 1) at den kommunale udskrivningsprocent er sat op siden 2007 og 2) at udskrivningsprocenten overstiger 24,87 pct. Roskilde Kommune medfinansierer således ordningen, idet Roskilde Kommunes udskrivningsprocent blev sat op i 2008 til de nuværende 25,2 pct. Medfinansieringsbeløbet beregnes ud fra Roskilde Kommunes topskattegrundlag og forskellen mellem de 24,87 pct. og kommunens faktiske udskrivningsprocent på 25,2 pct. Som det fremgår af nedenstående tabel stiger Roskilde Kommunes udgifter til medfinansieringen med 0,7 mio. kr. Skøn over medfinansiering af det skrå skatteloft Skøn i vedtaget budget 2017-9.260-9.631-10.035 Skøn pr. august 2017-9.966-10.382-10.848-11.287 Ændring -706-751 -813 - Selskabsskat Provenuet af selskabs- og fondsskat vedr. indkomståret 2015 afregnes i år 2018. Tallet er endeligt opgjort til 70,4 mio. kr., og ligger fast. Det er en forbedring på 5,0 mio. kr. i forhold til sidste års skøn. Forbedringen ses også på landsplan og skyldes generel vækst. Siden indkomståret 2007 er selskabsskatten blevet opkrævet med opkrævningsprocent på 25 pct. Med vækstplanen fra april 2013 blev der besluttet en gradvis nedsættelse til 22 pct. i 2017. Kommunerne kompenseres for faldende selskabsskatteprocent ved, at den kommunale andel af selskabsskatterne øges. Indfasningen vil således være slået fuldt igennem ved budgetlægningen for 2020. Skøn over selskabsskat Skøn i vedtaget budget 2017 65.428 66.998 67.668 Skøn pr. august 2017 70.383 74.255 74.404 74.552 Ændring 4.955 7.257 6.736 - Tallene for overslagsårene er baseret på KL s skøn for en årlig, procentvis stigning Grundskyld og anden skat på fast ejendom Det forventede provenu af grundskyld og anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) nedjusteres med hhv. 6,3 mio. kr. og 1,4 mio. kr. for 2018.
Side6/7 Grundskyld beregnes på baggrund af de skattepligtige grundværdier, og på grund af skattestoppet er der et loft over, hvor meget disse grundværdier må stige fra år til år. Stigningen reguleres med væksten i udskrivningsgrundlaget plus 3 procentpoint, dog maksimalt 7 pct. For 2018 er reguleringsprocenten fastsat til 6,5 pct. Nedsættelsen i det forventede provenu skyldes primært, at der i finansloven for 2017 blev vedtaget en fastfrysning af grundskylden i 2017, dvs. en reguleringsprocent på 0, hvilket giver et lavere udgangspunkt for beregningen for 2018. Kommunerne kompenseres direkte for konsekvensen i 2017 og under ét via bloktilskuddet for effekten af 2017-fastfrysningen i 2018. Der er i provenuberegningen fortsat taget højde for de grundejere, der rammer loftet for grundværdien (svarende til den faktiske ejendomsvurdering). Skøn over grundskyld Skøn i vedtaget budget 2017 512.834 523.588 535.372 Skøn pr. august 2017 506.543 515.779 525.688 536.325 Ændring -6.290-7.809-9.685 - Skøn over anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) Skøn i vedtaget budget 2017 71.975 76.365 81.176 Skøn pr. august 2017 70.574 74.314 78.327 82.635 Ændring -1.401-2.051-2.849 - Fremadrettet kommer der til at ske store ændringer i forhold til den kommunale ejendomsskat som følge af boligaftalen indgået mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Aftalen indebærer blandt andet en indefrysningsordning af ejendomsskattestigninger i 2018-2020. Kommunerne skal dog fortsat budgettere med stigninger svarende til reguleringsprocenten, og indefrysningsordningen vil i stedet betyde, at stigningen placeres som gæld på ejendommene, dvs. som et kommunalt tilgodehavende. De likviditetsmæssige virkninger heraf vil KL tage op med Skatteministeriet. For 2019 og 2020 skal kommunerne beskatte ejendomme med afsæt i SKAT s nye og generelt højere ejendomsvurderinger. For 2021 vil der fra statslig side blive beregnet nye grundskyldspromiller og iværksat et forbud mod stigninger i perioden 2021-2025. Opkrævningen af ejendomsskatter vil desuden overgå til staten. Der er således tale om meget grundlæggende ændringer, og drøftelserne mellem KL og staten om de byrdemæssige konsekvenser heraf er endnu ikke tilendebragt, og vil påvirke den forventede udligningsreform. Beskæftigelsestilskud Siden kommunerne i 2010 overtog udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige, ydes der årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Beskæftigelsestilskuddet består af 2 dele; et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Skøn over beskæftigelsestilskud Skøn i vedtaget budget 2017 150.278 152.261 154.271 Skøn pr. august 2017 146.028 147.985 149.968 151.977 Ændring -4.250-4.276-4.303 -
Side7/7 Beskæftigelsestilskuddet for 2018 bliver midtvejsreguleret i 2018, og i 2019 sker der en efterregulering af det udbetalte beskæftigelsestilskud. Det udmeldte skøn, som tilfalder Roskilde Kommune som en indtægt i 2018, udgør 146,0 mio. kr., mens der ikke indgår nogen efterregulering vedr. tidligere år. Dette beløb er 4,3 mio. kr. lavere end skønnet til budgettet for 2017 i budgetoverslagsåret 2018 og et tilsvarende fald er indarbejdet på udgiftssiden i budgettet vedrørende udgifter til forsikrede ledige. Regionalt udviklingsbidrag Kommunerne betaler et lovfastsat udviklingsbidrag til regionerne vedrørende regionernes arbejde med regional udvikling. Bidraget udgør 133 kr. pr. indbygger. I alt indgår der p.t. udgifter til udviklingsbidrag i 2018 11,8 mio. kr. svarende til skønnet ved budgetlægningen for 2017 vedrørende overslagsåret 2018. Efterregulering af skat, tilskud og udligning I 2015 valgte Roskilde Kommune at basere sin skatteudskrivning på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Dermed er der ingen efterregulering i 2015 vedrørende 2018. I 2016 og 2017 valgte Roskilde Kommune selvbudgettering. De foreløbige skøn bekræfter på nuværende tidspunkt valget af selvbudgettering, idet selvbudgetteringen i 2016 ser ud til at ligge ca. 45 mio. kr. højere end statsgarantien, mens tallet i 2017 er ca. 40 mio. kr. Begge beløb er dog endnu behæftet med meget stor usikkerhed, idet de ikke er baseret på endelige skatteopgørelser for de to indkomstår, og de vil derfor kunne ændre sig betydeligt.