A mos æ s kk o os on a us s ål Ko os ons o hol d? Hv l k e us s ål y pek ananv endeshv o?
Amosæsk kooson a us sål Koosonsohold? Hvlke us sålype kan anvendes hvo? Tods s loe og sole navn e us sål desvæe kke ald us. Ahængg a sålypen og mljøoholdene kan såle blve angebe a en mnde ve a koosonsome, og selvom oholdene som egel e væs unde vandlnjen, kan man sagens skee alle mulge ulykke ove vand, lge a mnde, kosmeske msavnnge l alvolg gennemæng. Koosonssc ove vandlnjen (RS&K, kapel 7) Mljøe ove vandlnjen udmæke sg ypsk ved ølgende: Llle mængde vand (højs små sjae), ko konakd, lav nveau a sale (klod a havvand og svovlsale a x øggasse e mulge), oes en god lgang a l og mulghed o nddampnng, sæ ved vam udsy. Fo us sål e koosonsoholdene ove vand oes mldee end unde vand. Dee skyldes sæ den koe konakd, og unde nomale ohold vl hovedskoen væe gubeæng. Mens gubeæng unde vand næsen ald udvkle sg l ksk gennemæng, vl kooson ove vand (pga. de små mængde vand og den koe konakd) oes kun gve oveladske ænge, men da jens koosonspoduke som bekend e kag usavede, kan dee såmænd væe geneende nok. De e dog ydes sjælden, a gubeæng ove vand øe l egenlg unkonssvg, medmnde koosonen slå ove den mee desukve spændngskooson (se nedeno). Fg. 1 Oveladske gubeænge en glasholde a -sål som ølge a havsal. Rskoen o unkonssvg e mege nge, og selvom de kan se nok så voldsom ud, e skaden mes a kosmesk kaake (RS&K, kapel 7.2). Kooson ove vandlnjen 1
Spalekooson oudsæe en so mængde væske og e deo ydes sjælden e poblem ove vandlnjen. Demod kan snæve geomee væe gode l a samle vand, men esulae sådanne sede vl (nomal) væe oveladske gubeænge. Hveken geneel kooson elle nekysallnsk kooson pleje a væe noge poblem ove vandlnjen. De e l gengæld spændngskooson (SPK), den enese a alle de us koosonsome, de blve væe ove vandlnjen end unde (RS&K, kapel 6.4). SPK e således den enese koosonsom, de ove vand gve seøse sc o alvolge koosonsskade, og nedbud a us udsy pga. neop SPK a lusden e kke ukend. Isæ almndelg us sål a AISI 304-klassen (EN 1. o. lgn.) e aezonen, og mens de vejledende empeaugænse o spændngskooson (unde neddykkede ohold) lgge omkng 60 ºC, kan nddampnng og sue ohold ællesskab ykke gænsen ned l sueempeau. Syeas sål a 316-klassen (4404 mm.) e makan mee koosonsbesandg oveo SPK, men eksempelvs e de svømmehalle konsaee SPK ved kun 30 ºC. Fg. 2 Spændngskooson (SPK) udea gyde/kogeka a sålype 4307. Gyden ha væe solee på ydesden, men de e komme klodholdg bugsvand nd unde solengen. Kombnaonen a den høje empeau ndea (> 90 ºC) og klodholdg vand udea ha væe ydes ksk. Fg. a RS&K. Konsukons- og vejmæssge ohold Ved kooson ove vandlnjen e konakden a so beydnng. Jo længee d, jo væe, hvoo ens konsukon bø udomes, så konakden mnmees. Vand og sale skal have mulghed o a dæne a, hvoo lodee ovelade ald vl have en odel em o vandee. Selv lodee ovelade kan holde på ug og sale, og hé e u ovelade mege mee udsae o kooson end en lsvaende gla ovelade. De e egenlg ganske logsk, o v slbe jo vo ævæk o a å malngen l a bnde. De samme gælde desvæe snavs og salvand. Kooson ove vandlnjen 2
Fg. 3 Spændngskooson -sål kan nde sed ved mege lavee empeaue end de nomale 60-70 C, sæ hvs de alleede e ske gubeæng. I sædeleshed ove vandlnjen e de kke ualmndelg, a oveladsk gubeæng slå ove den mege mee desukve spændngskooson som he på en udendøs placee køkkenvask a en sandcaé på S Lanka. Endnu en god gund l a undgå gubeæng. Fg. a RS-FP. I lg l konakden ha en u us sålovelade oe sg selv en ngee koosonsbesandghed end en lsvaende gla ovelade, og ac e, a u ovelade ove vand e makan mnde koosonsbesandge end glae. Faksk e oskellen mellem u og glae ovelade endnu mee udal ove vand end unde vandlnjen. Dee ses oe ved x syease gelændee på lysbåde. Ske de msavnnge dé, e de ald de govese slbespo pga. dålgee koosonsbesandghed og længee konakd. Fg. 4 Ove vandlnjen ha oveladens beskaenhed om mulg endnu søe beydnng end unde pga. skoen o opsamlng a uenhede. Røe mden (4432, 2,5 % Mo) lde slem a gubeæng, mens de på pape mnde besandge sål bagved (4404, 2,0 % Mo) klae sg n. Åsagen e, a øe e slebe og deved mege bede kan lække og holde på koosve sale ove vandlnjen. Fg. a RS-FP. Kooson ove vandlnjen 3
Slebne og glasblæse ovelade e geneel mnde koosonsbesandge end koldvalsede 2B-ovelade a samme sålype, og allebeds e poleede elle elekopoleede ovelade. Ved udendøs moneede elemene Danmak (og lsvaende empeeede og våde sede) e klmae en sæk omldende omsændghed. Hele åe und egne de ganske mege, og en egnvand e emagende l a skylle og ense de us sål. Tods yge om syeegn og gyllelug e egn emagende l a holde us sål en, og jo mee nedbø jo bede. Faksk oveleve mege dansk, us sål kun udendøs pga. hyppge egnskyl. På mnussden ælle, a de mese a Danmak e kysnæ, og havsal (NaCl) e noge a de mes koosve, man kan udsæe s sål o, hvlke danskene 2006 kunne konsaee om a usdannelse på Opeahuses us acade (glasblæs, syeas sål). E lsvaende koosv mljø kan opså som ølge a vnepeodens vejsalnng, koosonsangeb på us konsukone som ølge a vnesalnng e besem kke ukend. Faksk e vejsale en lang søe koosonssko o de us sål end havgusen en slags kommunal søe hævæk. Fg. 5 Regnvands gunsge eek på konakden: Lampen l vense (4404) ha 10 å sdde gangulve oan Københavns Opeahus unde halvage, så den ha åe havgus, men ne ensende egnvand. Resulae e oveladsk gubeæng. Lampen l høje ha lge så længe sdde 30 mee a Opeahuse og e deo jævnlg bleve skylle en a de helge, danske vej. Regn e kke så dålg, a de kke e god o noge. Fg. a RS-FP. Sålype l udendøs og ndendøs bug Pga. skoen o sal a enen hav elle vejsal e almndelg us sål (EN 1., AISI 304) nomal kke egne udendøs. Rskoen o msavnnge e so, og såle holde nomal kun, hvs de ha en n ovelade (x elekopolee), e monee lode og deved aldg blve udsa o langdseksponeng a koosve sale. Alenave e knasøe, økenagge ohold, hvlke kke ske Danmak. Kooson ove vandlnjen 4
Syeas sål a 4401/4-klassen sam de eske 4521 e sgnkan bede end almndelg l udendøs bug, men dog uden a kunne kaldes hveken mmun elle doskke. De ahænge som ald a skoen o sal, chancen o skyl med vand og oveladebehandlngen (se Tabel 1 og 2). Skkeheden e dog ald bede o 4401-klassen end o almndelg. Ovelade Vand/skyl Salsko Aldg A og l Hyppg Mee end daglg 2B lode (god avandng) Ingen Llle (havgus) So (spay, splash) 4401 4401 4462/4539 4410/4547 4462/4539 4401 Tabel 1 Anbealede mnmumssålype o a undgå kooson (gubeæng) oskellge kølge mljøe ove vandlnjen. Mljøes koosve sge voldsom med skoen o sal og alde med øge skylnng/egn. Tabellen e kun vejledende og gælde o ubehandlede, koldvalsede plade (2B) monee, så de avandes eekv (= ko konakd). Ovelade Vand/skyl Salsko Aldg A og l Hyppg Mee end daglg Slebe og/elle vande (nge avandng) Ingen Llle (havgus) So (spay, splash) 4462/4539 4401/4462 4401 4410/4547 4462/4539 4462/4539 Tabel 2 Anbealede mnmumssålype o a undgå kooson (gubeæng) oskellge kølge mljøe ove vandlnjen. Denne abel gælde o slebne og glasblæse (elle såga vandee) emne, hvo konakden blve mege længee. Begge abelle e kun vejledende. Mljøe ndendøs e oes mege mldee end de udendøs, og kavene l de us sål e lsvaende små. Dee gø, a so se alle, almndelge ype kan anvendes ndendøs, også både slebe og glasblæs, selvom dee onge oveladens geneelle koosonsbesandghed. Mljøe e heldgvs så ø og mld, a de kke ske noge. Kooson ove vandlnjen 5
Den hyppgs anvende, us sålkvale ndendøs e osa /07-klassen (AISI 304 m.l.), men også den eske paallel, 4509 (AISI 441), elle den ld lavee legeede 4016 (AISI 430) kan anvendes. Syeas sål a 4404-klassen sam de eske 4521 e begge en klasse mee koosonsbesandge og deo a skyde ove måle l ndendøs anvendelse, men kan naulgvs anvendes uden sko o ande end øgede maealeomkosnnge. Tl udsy, de kan skee a blve anvend både ndendøs og udendøs, bø man vælge maeale ee de væse mljø, hvlke næsen ald vl væe de udendøs. I dsse lælde kan de væe ydes elevan med 4404 ndendøs, hvlke blo gve eksa so skkehed mod kooson. Skemaene oveno angve Damsahls anbealnge l anvendelse ved kølge ohold ove vandlnjen. Unde sådanne ohold vl koosonen oes væe oveladsk gubeæng, men bemæk venlgs, a angvelsene kun e vejledende og aldg kan beages som ske. Skal de gves gaane, skal hve enkel kombnaon a sål og mljø vudees sepaa. Hel geneel skal de dog sges, a ngen a de almndelgse sål (syeas og nedee) e egnede l mame mljøe elle kag salobugende nduse (x slagee og skeabkke) uden genagne, eekve skyl, enen med egnvand elle bugsvand. Indendøs klaes dee ved genagne skyl med posevand lee gange daglg, mens de udendøs havamosæe bede kan anbeales, a man anvende endnu mee koosonsbesandge sål dvs. sål med højee PREN, hvlke vl sge øge ndhold a sæ kom (C) og molybdæn (Mo). Se Damsahls noblad om Kooson a us sål. Fg. 6 Sandadkvaleen ndeno skendusen e /07, selvom den kke bude holde l de våde og salholdge mljø. A de lade sg gøe, hænge sammen med den ydes hyppge engøng med en vand. Bllede samme a en slandsk skeabk. Både eks og bllede e Damsahl og må kun vdeeomdles ee sklg lladelse. Alle kapelhenvsnnge e l Rus Sål og Kooson (RS&K; Claus Qvs Jessen, Damsahl; apl 2011) elle Rus Sål l Hygejnsk Udsy Food/Phama (RS-FP; Claus Qvs Jessen og Ek-Ole Jensen, Damsahl; ok. 2014). Udove dansk ndes begge bøge også på engelsk og svensk og RS&K llge på ysk. Alle bøge beslles va. Kooson ove vandlnjen 6