Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere



Relaterede dokumenter
Mødeledelse af pædagogiske møder. Oplæg ved Vibeke Petersen d Sprogin

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Hvordan kan skolerne implementere

Sprogins kursuskatalog forår 2016 Indhold

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/ Britta Vejen, UCC

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

Der er 3 niveauer for lytning:

Roskilde d. 28 marts

Læringsmålstyret undervisning. Dagens program formiddag

Kommunikation og samarbejde

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Fortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis. Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby

Læsevejledning til kompendium

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Professionalisering af læreropgaven Udfordringer i senmoderniteten

Hvordan skaber vi en lærende kultur på skolen? Læringscenterets dag - den 29. august 2019

Undervisningsdifferentiering som et bærende princip i arbejdet med inkluderende og motiverende læringsmiljøer i Roskilde

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dialogisk coaching af ledergrupper facilitering af strategiske ledelsesopgaver. Dorthe Jepsen og Helle Alrø

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Fokus på det der virker

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

Konsulent: Metoder og værktøjer til udvikling

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, Dagens program

Forord. og fritidstilbud.

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?

NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

KLASSELEDELSE. skal være demokratisk og ikke autoritær. Af Lotte Gottlieb, adjunkt

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Christina Hellensberg Pædagogisk konsulent, PD Center for Undervisningsmidler, KP 20. september 2018

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Dobbeltpositions-modellen. Hvad går den ud på? Og hvordan kan vi bruge den?

Børneperspektiver og praksiseksempler

Pædagogisk ledelse i EUD

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alkoholdialog og motivation

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Forældre som samarbejdspartnere

Hvordan hjælper demenskoordinatoren nænsomt og etisk korrekt andre medarbejdere videre? Oplæg Nyborg strand d. 12/9-2018

Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede udviklingsønsker udarbejdes skitse til konkret pædagogisk udviklingsprojekt

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

EN NY SOCIALSTRATEGI

Hvordan bliver vi ved med at forny os? Aqua-Inspiration 28/ Jonas Sprogøe

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Det uløste læringsbehov

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?

Sprogins kursuskatalog efterår Kursussted: Sprogin, Tjærebyvej 25, 4000 Roskilde

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

Professionel faglighed

Transkript:

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk

Mål med oplægget At tydeliggøre hvad læsevejlederen skal være opmærksom på ift. at booste læring hos de vejledte Indhold: Hvordan bliver det tydeligt for alle hvad opgaven er og hvad samarbejdet skal gå ud på? Hvad er ledelsens rolle og opgave, hvad er læsevejledernes, hvad er de vejledtes opgave? Hvad får indsatsen til at virke? n Kontrakt n Kontakt n Læringsledelse og facilitering 2

Kontekst og vejledningsforståelser o Vejledning som svar eller spørgsmål o Vejvisning eller vejsøgning o At skiftes til at tale og til at lytte - komme med svar stille spørgsmål o Vejledning som serviceydelse eller forpligtende samskabelses-proces o Vejledning som læringsledelse/facilitering eller som kontrol af medarbejderkompetencer?

Spørgsmål Procesvejledning Dialogisk samtalepartner Ekspertvejledning Svar Vejvisning Vejsøgning

Diagnostiker Procesvejleder Ekspertvejleder Dialogpartner læsevejleder Kontrollør Underviser Katalysator Læringsleder

Roller og forpligtelser o Hvad er læsevejlederens opgaver som intern konsulent? o Hvad er målet med indsatsen? o Hvordan definerer skoleledelse, forvaltning, medarbejdere og læsevejledere opgaven? o Hvilken del af rolle-udøvelsen har I fået tildelt af andre, hvilke har I selv skabt? o Hvis I skulle formulere opgaven som I helst ville, hvordan så den så ud?

Legalitet og legitimitet (Frode Boye Andersen, 2014) Ledelsen baner vejen for læsevejlederen gør rolleudøvelsen legitim (tydelig udmelding om hvad det organisatoriske mål med vejledning er og hvad opgaven er for læsevejlederen og vejledte) LEGALITET Læsevejlederen gør sig fortjent til at nyde de vejledtes respekt LEGITIMITET 7

Vejlederens relationskompetence Fagpersonens interesse, indlevelse, anerkendelse, varme og dialogiske forholdemåde afgørende for klientens tilfredshed med og effekt af samtaleforløbene (E. Spinelli, 1998 s. 71-73 i flg. Hermansen m.fl. 2013) Hattie, Dansk Skolekultur, Dansk Clearinghouse: Lærerens relationskompetence, evne til at skabe kontakt og tillid er den enkeltfaktor, der booster elevens læring mest) 8

Kontakt o De vejledte føler sig set og hørt o Vejledningen er meningsfuld og nyttig Hvilke krav stiller det til vejlederen? n Kontekstafklare sammen med de vejledte n Hvad er vi sammen om, hvorfor og hvordan? n Tage de vejledtes perspektiv (erfaringer, fortællinger, intentioner, værdier) 9

Kontrakt Hvad kan vi aftale hvad vil (skal) I, hvad vil (skal) jeg? 3 kontraktnivauer: - Grundkontrakt (organisatorisk mål, facilitering og/eller vurdering, personaleansvar?) - Rammekontrakt (spilleregler, tid, sted) - Proceskontrakt (målet med den konkrete samtale) 10

Transparens i overdragelser mellem ledelse og læsevejleder o Er vejledningen frivillig? o Er vejledningen påbudt af ledelse? n Indledende og afsluttende fælles møde o Facilitering ikke vurdering 11

Læringsledelse og facilitering Maturana: o kærtegn o forstyrrelse o en tid alene 12

Læreprocesser sårbarhedsgørende Vejlederen skal lede processerne nænsomt og autoritativt Skabe tydelige rammer og spilleregler Sikre respektfuld kommunikation, hvor fokuspersonerne føler sig hørt på egne præmisser Lede nysgerrig, anerkendende kommunikation Ro og langsomhed 13

Udgangspunkt i fortællinger og sprog Lad fokuspersonen fortælle Lyt nysgerrigt, vis nærvær, ro og interesse Vælg nøgleord fra fortællingen, som I sammen går på opdagelse i Stil tilpas forstyrrende spørgsmål til fortællingen, der kan åbne for nye fortællinger, hvor den vejledte er aktør Lad fokuspersonen samle op på, hvad der er blevet tydeligere for vedkommende 14

Støtte udvikling af fagprofessionel aktørskab At støtte lærere og pædagoger i at kunne orientere sig i komplekse sammenhænge, finde mening og retning i arbejdsopgaven med læseundervisning og i arbejdsfællesskaber At støtte lærere i at tage initiativer, der kvalificerer deres læseundervisning 15

Positionering - Godt du endelig kom. Nu må du tage over!

Positioneringer o Positionering er et psykologisk begreb for hvordan vores identitet skabes igennem de positioner, der er tilgængelige for os. o Begrebet tager udgangspunkt i M. Foucaults begreb subjektspositionering, der viser hvordan vi får (og tager) en position gennem de fællesskaber og diskurser, vi er en del af.

Positionering (fortsat) o Overordnet positionering - o Underordnet positionering o Ligeværdig positionering (Iben Jensen, 2009)

Facilitering Facilitere: At lette o Gøre det let for en gruppe mennesker i et samarbejde at nå deres mål o Hjælpe processen på vej mod målet ved at gøre mål og rammer tydelige og transparente og ved at facilitere vejen til at nå det fælles mål.

Vejlederens facilitator opgave o At undersøge hvad man er sammen om indholdsmæssigt. o At forhandle mål på plads, sikre at målet forstås ens o At vælge relevante rammesætninger for mødet o At holde fokus (evt. at høre og inddrage alle ) o At være ekspert på form og proces (samt evt. på sagen) o At gøre deltagelse meningsfuld for deltagerne i mødet

Spørg fx o Indledningsvist: Hvad er anledningen til vi mødes i dag? Spørg dernæst til den enkeltes ønske om udbytte. Alle skal have en stemme. Hvad skulle der gerne ske i dette forløb, dette møde, som ville gøre det meningsfuldt / væsentligt for dig at deltage? (Mål) o Hvordan skal vi arbejde sammen, for at det bliver udbytterigt? (Form)

Vejledningsdefinition: En aftalebestemt læringsorienteret samtale, der har som mål at støtte og udfordre den vejledte ift. refleksion over egne handlemuligheder 22

Hvad får indsatsen til at virke? n Kontrakt og kontekstafklaring n Kontakt og læringsledelse (nysgerrighed som drivkraft) n Perspektivbevidsthed på sag og relation n Opmærksomhed på procesledelse 23

Når du giver råd og anbefalinger: n Spørg samtalepartneren, hvad han/hun tænker om dine råd og vurderinger stil vedkommende frit i forhold til dine forslag n Sørg for at samtalepartneren får mulighed for at sammenflette dine anbefalinger, tolkninger, råd og idéer med egen viden, erfaringer, intentioner 24

Litteratur Inklusionsvejlederen som facilitator i forhold til skolens samarbejde med forældre I: Rasmus Alenkær (red.): Inklusionsrådgivning. Dafolo 2015. In press. Hvad er vejledning i pædagogiske kontekster? I: Bente Bro, Vibeke Boelt og Martin Jørgensen (red.): Vejledning - teori og praksis. Kvan 2014 Ledelse af vejledelse Frode Boye Andersen. I: Bente Bro, Vibeke Boelt og Martin Jørgensen (red.): Vejledning - teori og praksis. Kvan 2014 Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen. 3.udgave 2013. Akademisk Forlag Skolens teammøder. Facilitering og refleksive processer Ravn, Ib og Vibeke Petersen. Samfundslitteratur 2015 25