Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes ved at arbejde med tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af den sociale arv i forhold til elevens udbytte af undervisningen 3. Elevernes trivsel skal øges og tilliden til skolens professionelle indsats skal styrkes Men hvordan ser hverdagen ud, når eleverne møder ind efter sommerferien i august 2014? Vi vil i det følgende forsøge at guide jer igennem de forandringer, som vil blive tydelige for jer næste skoleår, både via lovtekst og en fortolkning heraf. Hvis man ikke er så tålmodig, kan man vælge at læse spørgsmål og svar til sidst. Det vil give et overblik over de hyppigst fremkomne spørgsmål. Vi er godt i gang med implementeringen her på Lundtofte Skole. Det er en meget omfattende skolereform, som vil tage nogle år at få på plads. Skolereformen har været et punkt på alle Skolebestyrelsesmøder dette skoleår, vi har drøftet reform på møder i personalegruppen og med deltagelse af klubben, og vi har afholdt informationsaften i april måned, hvor vi havde besøg af Børne- og Ungeudvalgets formand Morten Normann Jørgensen. Vi vil i den næste periode løbende sørge for information på skolens hjemmeside. Der vil I også finde et link til Lyngby -Taarbæk Kommunes informationssite. God læselyst! Lene Hjorth Skoleleder
Særligt om skolereformen: Skolereformen indebærer et paradigmeskift i forhold til den måde, der tænkes og drives folkeskole på i dag. Med denne reform flyttes fokus fra undervisning til elevernes læring, der skal understøttes af en længere, mere sammenhængende og varieret skoledag med både fagopdelt undervisning, understøttende undervisning samt lektiecafe/faglig tid. Folkeskolens medarbejdere i skole, SFO og Klub skal arbejde tættere sammen om elevernes læring og fritid, ligesom der skal arbejdes sammen med Musikskolen, foreningslivet, frivillige organisationer og erhvervslivet om at skabe rammerne om den nye sammenhængende skoledag. Ud over de tre overordnede målsætninger for folkeskolen er der defineret fire resultatkrav til den ydelse, vi leverer på skolen: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Rammerne for udviklingen af Lundtofte Skole i de kommende år vil både være den nye skolereform, Lyngby-Taarbæk Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik, skoleudviklingsstrategien og inklusionsstrategien. Trods de mange fastsatte rammer og strategier vil der fortsat være mulighed for, at Lundtofte Skole kan sætte sit eget præg. Dette præg skal sættes i et samarbejde mellem forældre, skolebestyrelse, skolens ledelse og skolens medarbejdere. Den sammenhængende og varierede skoledags opdeling: I Lyngby Taarbæk Kommune arbejdes der på at skabe en sammenhængende og varieret skoledag for alle børn og unge, hvor læring og dannelse er omdrejningspunkt hele dagen både i undervisning og i fritidsdelen hvor fokus er på udviklingen af både de faglige, de sociale samt de personlige kompetencer.
Reformen beskriver følgende indhold i skoledagen: Fagopdelt undervisning Understøttende undervisning, inkl. motion og bevægelse, lektiecafe/faglig tid. Det sidste er frivilligt for eleverne at deltage i, men det er obligatorisk for kommunen at tilbyde indtil næste folketingsvalg er afholdt En fritidsdel, som er frivillig og foregår i SFO og i Klub. Klubben vil fra 1. august være en del af skolens virke Den fagopdelte undervisning varetages af lærerne. Den understøttende undervisning er et nyt begreb, der indføres med reformen. Formålet er, at støtte op om den fagopdelte og obligatoriske undervisning og den tager udgangspunkt i, at børn og unge lærer på mange forskellige måder gennem vekslen mellem teori, praksis og konkrete virkelighedsnære problemstillinger. Den understøttende undervisning skal bidrage til at hæve det faglige niveau for alle elever og til at nedbryde betydningen af elevernes sociale baggrund på baggrund af deres faglige udbytte af undervisningen. Den understøttende undervisning skal være med til at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med: Sociale kompetencer Alsidig udvikling Motivation Trivsel Den understøttende undervisning varetages af både lærere og pædagoger, samt evt. af andre med relevante faglige kompetencer. Eleverne får følgende antal timer pr. uge: 0.-3. klasse 30 (28 uden lektiecafe) timer pr. uge 4.-6.klasse 33 (30 uden lektiecafe) timer pr. uge 7.-9.klasse 35 (33 uden lektiecafe) timer pr. uge Der vil forekomme variationer, idet vi udarbejder en lokal timefordelingsplan en gang om året.
De nye timer: Herunder skitseres de udmeldte ændringer i timefordelingen fra ministeriets side: 1 time mere dansk i 4.-9. klasse 1 time mere matematik i 4.-9. klasse 1 time engelsk i 1.+2. klasse 1 time idræt mere i 0.-9. klasse 1 time mere musik i 1.+5. klasse 1 time håndværk og design i 4. klasse 2. fremmedsprog: 1 time i 5. klasse + 2 timer i 6. klasse 1 time mere natur og teknik i 2.+4. klasse Endvidere indføres obligatorisk valgfag fra 7. klasse. Valgfagene må gerne have et nyt indhold, såsom: astronomi, innovation, arkitektur, design af hjemmesider, metal/teknologi værksted m.m. Motion og bevægelse: Den nye reform har et stærkt fokus på, at alle elever skal have mere motion og bevægelse i den længere men varierede skoledag. Motion og bevægelse skal fremme sundhed, understøtte motivation og læring i skoles fag. Alle elever skal i gennemsnit have 45 minutters motion og bevægelse om dagen. Motion og bevægelse kan indgå i den fagopdelte undervisning (herunder idræt og svømning), og i den understøttende undervisning. På Lundtofte Skole bor vi meget naturskønt. Vi er ikke langt fra Dyrehaven, Mølleåen og Naturskolen. Vi benytter flittigt vores uderum, og det vil vi naturligvis fortsætte med. Ligeledes har vi fokus på, hvordan vi på skolens matrikel kan indrette os, så vi skaber mere lyst til motion og bevægelse gennem en skolehverdag.
De flere faglige timer: 4.-9.klasse får en lektion mere i dansk og matematik om ugen. Hensigten med at styrke timetallet er: Mere tid til fordybelse og anvendelse af varierede undervisningsformer, hvor alle elever - både de der lærer langsommere og de, der lærer hurtigere - kan få det fulde udbytte af undervisningen. Styrket fremmedsprog: Engelsk bliver indført fra 1. klasse 9. klasse. Tysk/Fransk gøres obligatorisk fra 5. klasse. Det valg man foretager i forhold til 2. fremmedsprog er bindende for resten af skoleforløbet. Tredje fremmesprog vil være muligt at vælge som valgfag. Man arbejder i kommunen med en model for, hvordan man kan tilbyde dette valgfag, muligvis i Ungdomsskoleregi. Det kan være andre sprog, såsom spansk, mandarin, italiensk, m.m. En god sproglig ballast skal ruste de danske elever til livet i en globaliseret verden, der stiller nye og højere krav til, hvilke sproglige kompetencer der er nødvendige for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet, både i Danmark og i udlandet. Nye fag: Formålet med de praktisk musiske fag er, at de skal understøtte den faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag, herunder særligt dansk og matematik. Håndværk og design erstatter sløjd og håndarbejde. Hjemkundskab præciseres og bliver til Madkundskab. Der er ikke udarbejdet beskrivelser for de nye fag fra ministeriets side. Disse forventes først færdige i det nye skoleår. Det betyder, at man i første år frit kan vælge om man arbejder efter gamle fag eller om man eksperimenterer sig frem i de nye fag.
Den åbne skole: Der er stillet nye krav til samspillet mellem skolen og de lokale aktører. Skolen skal: I højere grad åbne sig for det omgivende samfund Inddrage det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i større omfang Forpligte sig til et samarbejde med Musikskolen Reformen giver større frihed til, at skolelederen kan give fri til eliteidræt eller til musikudøvere på højt plan. Skolebestyrelsen kan udarbejde principper for fritagelser på denne baggrund. Kompetenceudvikling af skolens personale: Der afsættes 1. mia. kr. i perioden 2014-2020 til efteruddannelse af lærere og pædagoger. Målet er: I 2020 skal alle elever i Folkeskolen undervises af lærere som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i alle de fag, de underviser i, eller som har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse. Skolens ledelse skal efteruddannes inden for ledelse, og i højere grad styres gennem mål og evaluering. Ligeledes har Mærskfonden afsat et tilsvarende beløb, som de enkelte kommuner kan ansøge om at få en del af. Bedre undervisningsmiljø: I den nye reform har man fokus på elevernes trivsel. Man vil forbedre de lovpligtige arbejdsmiljøundersøgelser, udarbejde en national indsats for at styrke klasseledelse og mindske uro, og man vil afsætte midler til forskning på området.
Skolebestyrelsen: Når vi åbner dørene i august er det med en helt ny skolebestyrelse, som skal sidde de næste 4 år. Vi er i gang med valghandlingen, og heldigvis er der stor interesse for dette vigtige frivillige arbejde på Lundtofte Skole. Det bliver uden sammenligning en spændende periode at være med i skolebestyrelsesarbejdet, og der vil være et stort behov for aktiv deltagelse af forældre, elever og personale. Skolebestyrelsen får mulighed for at udarbejde principper for samarbejdet mellem skole og hjem. Disse principper skal, som noget nyt, indeholde principper for forældreansvar i samarbejdet. Disse principper kan indeholde forventninger til deltagelse i møder, faglige/sociale aktiviteter på skolen m.m. Særligt på Lundtofte Skole: Todeling af skolen: Lundtofte Skole er pt. inddelt i tre faser: indskoling, mellemtrin og udskoling. Fra 1. august vil skolen være inddelt i to faser: Fase 1: 0. klasse 5. klasse Fase 2: 6. klasse 9. klasse. Det betyder, at eleverne starter i udskolingen i 6. klasse, i stedet for som tidligere i 7. klasse. Vi har valgt denne model af flere grunde. En af dem er et øget fokus på udskolingsafsnittet, hvor lærerne i udskolingen får et længere fagligt forløb med eleverne. Kendskab til eleverne før puberteten vil være en fordel for arbejdet med den enkelte elev, både i forhold til samarbejde med hjemmet samt elevens individuelle læringsudbytte af undervisning. I praksis betyder det, at man får nye lærere i 6. klasse i stedet for i 7. klasse. Udskolingen vil have særligt fokus på digital læring samt den internationale dimension i undervisningen. Vi er i gang med et større arbejde med nye veje i udskolingen. Herom særskilt på et senere tidspunkt.
Vi har fokus på: Styrkelse af samarbejdet på tværs af årgangen Fleksibelt tilrettelagt undervisning Sikring af et godt og trygt børnemiljø Endvidere er vi optagede af elevernes læringsudbytte af undervisningen. Hvordan vi skaber evidensinformeret, tydelige og pædagogiske rammer for praksis med eleverne, således at de opnår det største læringsudbytte. Vi skal arbejde med tydelige mål og feedback i undervisningen. Lyngby Taarbæk Kommune vil i de kommende år arbejde med synlig læring som er forskning i elevernes læringsudbytte af John Hattie. Det vi bygger på: Når man læser hele dette skriv kunne man foranlediges til at tro, at alt skal laves om og at det bliver en helt ny hverdag. Sådan er det naturligvis ikke. Lyngby Taarbæk Kommune har i mange år haft et skolevæsen i rivende udvikling, og eleverne klarer sig godt i forhold til landsgennemsnittet. Det skal de også. Det kan man forvente, når man ser på befolkningsgrundlaget i kommunen. Vi vil fortsat have fokus på den gode udvikling, vi har i Lyngby-Taarbæk Kommune, når vi skal arbejde videre med den nye skolereform i de kommende år.
Hurtige spørgsmål og svar: 1. Er der flere voksne end før? Nej, der vil som udgangspunkt ikke være flere voksne omkring en klasse end nu. Der vil være et øget fokus på organisering af undervisningen på tværs af klasserne. 2. Vil skolen fortsat være inddelt i tre afdelinger? Nej, Lundtofte Skole bliver fra næste år delt i to afdelinger: 0. klasse 5. klasse og 6. klasse-9. klasse. 3. Hvad er formålet med skolereformen? Formålet er: at eleverne skal blive så dygtige de kan, at mindske betydningen af den sociale arv i forhold til elevens udbytte af undervisningen, elevernes trivsel skal øges og tilliden til skolens professionelle indsats skal styrkes. 4. Skal man gå i lektiecafe? Nej, lektiecafe er frivilligt frem til næste folketingsvalg, men vi håber, at alle gerne vil bruge den. Der skal være udfordringer til alle elever i lektiecafeen. De yngste elever, som ikke deltager i lektiecafeen, vil blive tilbudt pasning i SFO og i Klub. 5. Har man en klasselærer næste år? Ja, men den vil ofte være delt mellem to lærere. 6. Ændrer I lektionslængden (45 min)? Nej, vi har valgt at fortsætte kommende skoleår med samme lektionslængde. Vi evaluerer dette næste forår. 7. Hvad betyder reformen for åbningstiderne i SFO og Klub? Det er ved at blive afklaret. Klubben bliver en del af skolens virke næste år. Vi skriver særskilt ud om dette.