Marts VITA-datasættets anvendelighed. Metodenotat

Transkript

1 Marts 2015 VITA-datasættets anvendelighed Metodenotat

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: Senior Economist Asbjørn Boye Knudsen DAMVAD damvad.com Copyright VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM

3 Indholdsfortegnelse 1 VITA-datasættets anvendelighed Konklusioner og anbefalinger vedr. VITA-datasættet anvendelighed Uddybning af styrker og svagheder 6 2 Virksomhedspopulationen Population og stikprøveudtræk 8 3 Variable for bredbåndshastighed og mobildækning Bredbåndshastighed Mobilt bredbånd 17 4 Bredbåndshastighed og virksomhedskarakteristik Bredbåndshastighed Mobilt bredbånd 24 VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM 3

4 1 VITA-datasættets anvendelighed 1.1 Konklusioner og anbefalinger vedr. VITAdatasættet anvendelighed Den samlede vurdering er, at VITA-datasættet er af en kvalitet, som egner sig til en økonometrisk analyse. Datasættets kvalitet På baggrund af datasættet er det muligt at konstruere en variabel for bredbåndshastighed, der synes at fange virksomheders faktiske bredbåndshastighed. De gennemførte tests indikerer, at typen af netværksforbindelse, er en god indikator for virksomheders faktiske bredbåndshastighed. Det er også muligt, at konstruere en variabel der indikerer hvorvidt en virksomhed har mobil internetadgang eller ej. Indikatoren ændrer imidlertid i en vis grad indholdsmæssig karakter over tid, hvilket kan gøre variablen sværere at tolke på. Vita-datasættet dannes på baggrund af en repræsentativ stikprøve af høj kvalitet. Stikprøven kan opregnes til hele den danske virksomhedspopulation i de private byerhverv med minimum 10 ansatte. Anvendelighed i økonometrisk effektmåling Styrker: Begge de konstruerede variable udviser variation på tværs af variabelkategorier, fx høj, mellem og lav bredbåndshastighed, hvilket er vigtigt ift. at kunne foretage en regressionsanalyse. Hertil kommer, at en god andel virksomheder skifter kategori over tid, hvilket gør det muligt at anvende regressionsmetoder, der udnytter det faktum, at de samme virksomheder optræder i data i flere år Det store arbejde med at gøre VITAstatistikken sammenlignelig over tid, resulterer i et stort antal observationer på ca Dette vil give undersøgelsen betydelig statistisk power, som vil afhjælpe evt. problemer forårsaget af manglende variation på tværs af visse kategorier og ekstra usikkerhed forbundet med opregning til fuld population. Svagheder: 1 Et vigtigt opmærksomhedspunkt relaterer sig til de omfattende ændringer i spørgeskemaernes udformning over tid og deraf følgende abrupte hop i kategorierne, der ikke reflekterer faktiske ændringer i virksomhedernes bredbåndshastighed eller adgang til mobilt bredbånd. Bredbåndsvariablene er så vidt muligt defineret, så brud i kategorierne minimeres. Det er imidlertid ikke muligt, helt at undgå brud. Det vil derfor være nødvendigt, at kontrollere for evt. effekter af disse i den økonometriske modellering. Dette kan gøres ved at se på resultaternes stabilitet, når perioder med databrud ekskluderes fra modellen, og ved at kontrollere direkte for brud i den økonometriske model vha. dummies. Danmarks Statistik har ekskluderet virksomheder med under 10 ansatte fra stikprøven. Analysens resultater vil dermed ikke med sikkerhed kunne generaliseres til virksomheder med under 10 ansatte. Disse virksomheder udgør mere end 80 pct. af det samlede antal virksomheder i Danmark. Virksomheder med mindst 10 ansatte står imidlertid for ca. 72 pct. af beskæftigelsen og ca. 77 af værditilvæksten 1 Analysen vil dermed omfatte langt stør- Danmarks Statistik og skøn fra analysis/performance-review/files/countries- 4 VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM

5 stedelen af de virksomheder, der tilsammen afgør dansk produktivitetsudvikling. Et sidste opmærksomhedspunkt vedrører den udfordring, at kun omkring halvdelen af virksomhederne optræder i data mindst to gange. Især blandt de mindre virksomheder ses der større udskiftning. Dette betyder potentielt et lavere antal observationer ved anvendelse af regressionsmetoder, der udnytter tidsdimensionen i data (fixed effects) og særligt for de små virksomheder. Den samlede vurdering er, at det indledende arbejde med at kvalitetssikre VITA datasættet giver Erhvervsstyrelsen en unik mulighed for at afprøve sammenhængen mellem bredbåndshastighed og produktivitet. En sådan analyse vil ikke kun være ny i dansk sammenhæng, men også internationalt. 1.2 Uddybning af styrker og svagheder Styrker og svagheder ved bredbåndsvariablen Datasættets kvalitet En primær bekymring i forbindelse med konstruktion af en variabel for virksomheders bredbåndshastighed, var at det i en række år er nødvendigt at bruge oplyst netværksforbindelse som fx traditionelt modem eller ADSL-forbindelser, som indikator på virksomhedernes internethastighed. På baggrund af de gennemførte tests, er det DAMVADs vurdering, at oplyst netværksforbindelse, er en god indikator for virksomheders faktiske bredbåndshastighed i de år, hvor hastighed ikke er oplyst. Dette vurderes bl.a. ved at undersøge sammenhængen mellem hastighed og forbindelsheets/2013/denmark_da.pdf. Bemærk her, at tallene er opgjort som andel af de private byerhverv. Tallene er fra sestype, i de år, hvor information om begge dele er tilgængeligt. I 2011 har 100 pct. af de virksomheder, der har en netværkshastighed over 100 mbit/s anden fast kabel (fiber). Det samme er tilfældet for 62 pct. af virksomhederne med en hastighed på mbit/s. Størstedelen (78 pct.) af virksomhederne der har ADSL netværksforbindelse har i 2011 omvendt en hastighed på mellem 2-30 mbit/s. Det har i vidt omfang været muligt at reducere problemer med brud i variablen over tid, der ikke afspejler faktiske ændringer i virksomhedernes bredbåndshastighed. Ikke desto mindre består et større brud, navnlig i årsskiftet 2010/2011. Anvendelighed i økonometrisk effektmåling For at kunne gennemføre en økonometrisk effektmåling, er det nødvendigt med en vis variation på tværs af variabelkategorier. Den konstruerede hastighedsvariabel udviser en fin variation på tværs af variabelkategorier, med en fordeling på i det samlede antal virksomheds-år. Den lave andel virksomheder i lavhastighedskategorien drives især af, at der er ganske få virksomheder i lavhastighedskategorien mod slutningen af perioden. Halvdelen af virksomhederne optræder i data i minimum to år og af dem skifter ca. 50 pct. hastighedskategori. I alt skifter 28 pct. af de observerede virksomheder kategori over tid, når virksomheder som kun optræder en gang inkluderes. Virksomhedernes skift i hastighedskategori over tid muliggør regressionsmetoder, der udnytter tidsdimensionen i data (fixed effects). De nævnte brud i den konstruerede hastighedsvariabel, vil kunne håndteres ved robusthedstjek eller kontrolleres for direkte i en økonometrisk effektmåling. VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM 5

6 1.2.2 Styrker og svagheder ved mobiladgangsvariablen Datasættets kvalitet Spørgsmålene omkring anvendelsen af mobilt bredbånd er meget begrænsede og ændrer karakter over tid. Kun fra 2010 og frem skelnes mellem forskellige typer mobildækning såsom mobildækning anvendt via bærbar PC, via mobiltelefon eller via andre enheder, og førstnævnte må formodes at dominere i starten af perioden. Det gør variablen sværere at tolke på. Eksempelvis er det muligt, at mobilt bredbånd i de tidligere perioder primært handler om fleksibel internetforbindelse internt på arbejdspladsen, mens det i senere perioder måler 3g og 4g mobilbredbånd, der giver øget adgang uden for virksomheden. Omvendt udviser den konstruerede variabel den forventede sammenhæng med bredbåndshastighed, branche og størrelse. Eksempelvis er andelen af virksomheder med mobil adgang 49 procentpoint højere for virksomheder med højhastighedsforbindelse end gruppen med lavhastighedsforbindelse. Ligeledes er IKT sektoren den sektor, hvor flest virksomheder har mobil adgang. Samtidig er der i visse tilfælde forskel på branche med hhv. høj bredbåndshastighed og mobilt bredbånd. Det tyder på at den mobile bredbåndsvariable kan indeholde information, der ikke fanges af bredbåndshastighedsvariablen. Der er et brud i variablens nej-kategori i årsskiftet 08/09. Anvendelighed i økonometrisk effektmåling Trods nævnte udfordringer, ift. at tolke mobiladgangsvariablen, anbefales det at den som udgangspunkt inkluderes i den økonometriske model. For det første kan den have forklaringskraft ift. produktivitetsudviklingen og er korreleret med bredbåndsvariablen. Derudover er det interessant at se på evt. forstærkende effekter af både at have høj bredbåndshastighed og mobil netadgang. Dette kan undersøges ved at inkludere et interaktionsled mellem bredbånd og mobil. Hvad angår variation i mobiladgangsvariablen, fordeler grupperne sig nogenlunde ligeligt over den samlede periode fra Der er imidlertid, en stor variation i de relative andele over tid. Mens kun 12 pct. af virksomhederne har mobilt bredbånd i 2004, er det samme tilfældet for to tredjedele i Betydningen af dette forhold bør undersøges i forbindelse med en økonometrisk effektmåling. I lighed med hastighedsvariablen vil det derudover være nødvendigt at håndtere brud i data i årsskiftet 08/09 i den økonometriske analyse Styrker og svagheder ved virksomhedspopulationen Datasættets kvalitet Der er tale om en repræsentativ stikprøve, der er udtrukket segmenteret på branche og størrelse. Dette muliggør opregning af stikprøven til hele den dækkede population, der omfatter hoveddelen af de private byerhverv (eksl. den finansielle sektor), samt virksomheder med minimum 10 ansatte. Anvendelighed i økonometrisk effektmåling Hvad angår de helt små virksomheder med færre end 10 ansatte, betyder populationens afgrænsning, at resultaterne ikke vil kunne generaliseres til disse virksomheder. Omvendt udgør virksomheder med ansatte knap 50 pct. af stikprøven. Arbejdet med at gøre VITA-datasættet sammenligneligt over tid har resulteret i et datasæt af en betydelig størrelse. Gennem udnyttelse af tidsdimensionen, omfatter stikprøven alene ca unikke virksomheder og ca virksomheds-år. 6 VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM

7 Ved udnyttelse af de oplyste vægte, kan stikprøven opregnes til ca observationer. Stikprøven er samtidig koordineret med regnskabsstatistikken, således at kun en lille andel observationer vil gå tabt som følge af manglende information på øvrige baggrundsvariable. Dette vil give undersøgelsen betydelig statistisk power, som vil afhjælpe evt. problemer forårsaget af manglende variation på tværs af visse kategorier og ekstra usikkerhed forbundet med opregning til fuld population. VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM 7

8 2 Virksomhedspopulationen 2.1 Population og stikprøveudtræk VITA-statistikken er en spørgeskemabaseret undersøgelse af knap 4000 virksomheder der foretages årligt af Danmarks Statistik. I tabellen nedenfor ses antallet af adspurgte virksomheder i perioden Firma- og regnskabsstatistikken udkommer samtidig med en vis forsinkelse, hvorfor data for 2013 endnu ikke er tilgængelig. Virksomheder, hvor regnskabsdata ikke er tilgængelig i det pågældende år er som udgangspunkt ekskluderet i tabeller og figurer i det følgende. Populationen i VITA-statistikken har været konstant siden 2004, hvor den består af alle virksomheder i private byerhverv med mindst 10 ansatte. Den finansielle sektor dog kun i årene Der er anvendt en stratificeret tilfældig udvælgelse efter antal fultidsansatte og branche. Dette betyder, at statistikken vha. vægte kan opregnes til hele den dækkede population. Stikprøven er koordineret med Danmarks Statistiks registre (firma- og regnskabsstatistik), således at der for de fleste virksomheder i VITA-statistikken, kan trækkes baggrundsvariable som f.eks. branche, størrelse samt økonomiske nøgletal. Som det fremgår i tabel 2.1. kan ca. 1 pct. af virksomhederne i de årlige VITA-surveys af forskellige årsager ikke genfindes i Firma-statistikken. Stabilitet over tid På trods af at populationen i VITA-statistikken har været stort set konstant siden 2004 betyder stikprøveudtrækket, at ikke alle virksomheder indgår i alle år. Stabilitet i stikprøven over tid er ikke afgørende for at kunne lave et estimat af sammenhængen mellem bredbånd og produktivitet baseret på OLS, WLS eller IV estimatorer (se tilbud for nærmere beskrivelse af disse). Stabilitet i tidsdimensionen dvs at det er præcis de samme virksomheder, der spørges over tid - giver derimod en unik mulighed for at tage højde for forskelle mellem virksomheder, der kan have betydning for virksomheders produktivitet, mens som ikke umiddelbart er målbare (fixed effects). TABEL 2.1 Antal virksomheder i VITA-statistikken og kobling til registerdata Registerdata tilgængelig Ingen registerdata % 98% 99% 99% 99% 99% 99% 99% 99% 0% 89% % 2% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 100% 11% % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik (VITA, FIRM, UDDA og FIDA) 8 VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM

9 I tabel 2.2. ses det, at kun 9 pct. af de virksomheder, der indgik i 2013 går igen i samtlige år. TABEL 2.2 Stabilitet i stikprøve over tid og betydning for antallet af observationer i datasættet År Antal i alt Fælles mængde ift % % % % % % % % % % Antal observationer i alt OLS-estimator (pooled) Ca IV-estimator Ca WLS-estimator Ca Fixed-effects estimator (ubalanceret) [Xx]* Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik (VITA) Note: Bemærk at 2013 ikke er tælles med i det samlede antal observationer, da regnskabsdata ikke er tilgængeligt for Antallet af observationer ved en fixed effects estimator vil skulle afklares i forbindelse med fase 2. VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM 9

10 Brancher Virksomhederne i VITA-statistikken er inddelt i 5 branchegrupper i de private byerhverv. Private byerhverv omfatter ikke de primære erhverv såsom landbrug, fiskeri og råstofudvinding. I nedenstående tabel ses fordelingen af virksomhedspopulationen fordelt på brancher fra Inddelingen i branchegrupper følger Danamarks Statistiks inddeling ved stikprøveudvælgelse 2 og følger som udgangspunkt Danmarks Statistiks standardgrupperinger. Undtagelser er kategorien de 10-33), Erhvervsservice mv., der er en sammenlægning af Erhvervsservice og Ejendomshandel og udlejning, samt fra 2010 også Reparation af computere og kommunikationsudstyr (Kode og 95.1). Herudover er tilføjet en sjette kategori, Øvrige brancher, hvilket bl.a. inkluderer den finansielle sektor i årene Vha. vægte kan stikprøven opregnes til at være repræsentativ for samtlige inkluderede brancher. TABEL 2.3 Virksomheder i VITA-statistikken fordelt på branche DK* Industri Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Erhvervsservice mv. Øvrige % 31% 31% 30% 29% 27% 23% 22% 24% 28% 10,3% % 8% 9% 10% 10% 11% 12% 12% 11% 10% 17,2% % 36% 36% 36% 37% 34% 38% 38% 38% 36% 36,6% % 6% 6% 6% 7% 9% 10% 10% 10% 8% 6,5% % 13% 14% 14% 14% 17% 16% 18% 18% 15% 24,3% % 6% 5% 5% 4% 2% 3% 0% 0% 3% 5,0% % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100 % Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik (VITA & FIRM) Note: DK angiver branchegruppens andel af det samlede antal virksomheder i Danmark. 2 Industri, der alene omfatter industridelen af Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed (Ko VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM

11 Virksomhedsstørrelse Populationen består som udgangspunkt af virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte. ledes at virksomheder med under 10 ansatte bliver lagt sammen med virksomheder med ansatte. I nedenstående tabel ses fordelingen af virksomhedspopulationen på antal fuldtidsansatte (årsværk) fra Som det fremgår, indgår også visse virksomheder med under 10 ansatte. Dette kan fx skyldes ændringer i antallet af årsværk, der er foretaget efter at virksomheden er udtrukket til at indgå i VITAstatistikken. I selve analysen, vil inddelingen følge Danamarks TABEL 2.4 Virksomheder i VITA-statistikken fordelt på størrelse Antal fuldtids -ansatte (årsværk) DK* < % 6% 5% 6% 4% 8% 9% 5% 5% 6% 82,5% % 19% 19% 19% 21% 23% 26% 26% 25% 22% 8,9% % 23% 24% 23% 24% 25% 25% 27% 28% 25% 5,4% % 20% 19% 19% 21% 17% 16% 17% 17% 18% 1,7% % 33% 34% 33% 31% 27% 25% 25% 26% 29% 1,5% % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100 % Kilde: DAMVAD 2014 på baggrund af Dannmarks Statistik (VITA) Note: DK angiver størrelsesgruppens andel af det samlede antal virksomheder i Danmark. 3 Statistiks inddeling ved stikprøveudvælgelse 3, så- VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM 11

12 3 Variable for bredbåndshastighed og mobildækning 3.1 Bredbåndshastighed Der er omfattende ændringer i selve spørgeskemaet i perioden Sammenhæng mellem netværksforbindelse og bredbåndshastighed Dette omfatter også spørgsmål vedrørende den konkrete hastighed på virksomhedens internetforbindelse, som alene afdækkes direkte i årene DAMVAD har derfor, i de øvrige år, foreslået at kategorisere virksomhedernes forskellige typer af internetforbindelser efter hvor hurtige de formodes at være med udgangspunkt i virksomhedernes netværksforbindelse. I tabel 3.1. ses fordelingen af virksomheder på de forskellige netværksforbindelser. Det er muligt at angive flere netværksforbindelser per virksomhed. I sådanne tilfælde er den forbindelsestype, der antages at repræsentere den hurtigste forbindelse fastholdt. Det skal bemærkes, at det ikke alene er ændringer i hvad der spørges til, men også måden der spørges på. Således er virksomheder fra 2009 aktivt blevet bedt om at angive, at de ikke har den pågældende forbindelse, mens dette ikke er tilfældet i perioden Dette kan skabe øget usikkerhed om forbindelsestypen før Hvad angår virksomhedernes forbindelsestype, synes dette imidlertid ikke at medføre noget åbenlyst brud i 08/09. I tabel 3.2. ses en oversigt over sammenhængen mellem netværkstype og bredbåndshastighed i det første år, hvor faktisk bredbåndshastighed er kendt. Tabellen bekræfter den forventede sammenhæng, navnlig hvad angår de højeste hastighedstyper. Således ses det, at 100 pct. af de virksomheder, der har en netværksforbindelse over 100 Mbit/s har anden fast kabel. Det samme er tilfældet for 62 pct. af virksomhedernes med en forbindelse på Mbit/s. TABEL 3.1 Virksomhedernes netværksforbindelse Modem /ISDN ADSL m.v. Anden fast forbindelse % 8% 8% 9% 10% 10% 7% 3% 5% 0% 7% % 65% 60% 59% 49% 42% 44% 44% 38% 34% 50% % 27% 32% 33% 40% 48% 49% 52% 57% 66% 43% % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik (VITA) Note: Virksomheder uden internetadgang eller som ikke har oplyst netværkstype indgår ikke. Virksomheder, der har oplyst flere netværkstyper kategoriseres efter det der antages at være højeste mulige forbindelsestype, således at fx virksomheder, der har angivet både ADSL og anden fast forbindelse optræder i sidstnævnte gruppe. I perioden er det muligt, at skelne mellem hhv. traditionelt model og isdn mv. Idet der er tale om en relativt lille gruppe med disse typer forbindelse er denne opsplitning ikke foretaget. 12 VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM

13 TABEL 3.2 Sammenhæng mellem netværksforbindelse og bredbåndshastighed (2011) Modem /ISDN ADSL m.v. Anden fast forbindelse Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik (VITA) Note: Se tabel 3.2. <2 mbit 2-<10 mbit 10- <30 mbit 30- <100 mbit > 100mbit % 4% 3% 2% 0% 3% % 77% 48% 36% 0% 44% % 19% 49% 62% 100% 53% % 100% 100% 100% 100% 100% Samtidig fremgår dog også en vis grad af støj, som følge af kategoriseringen, såfremt de oplyste hastigheder antages at være korrekte og fordelingen inden for de angivne intervaller ensartet. Mere end en tredjedel af virksomhederne med en forbindelse på Mbit/s angiver, at de har ADSL og hvad angår mellemhastighedskategorien fra Mbit/s fordeler virksomhederne sig stort set ligeligt på hhv. ADSL m.v. og anden fast forbindelse. Dette tyder på at usikkerheden er større blandt respondenterne omkring virksomhedens netværkshastighed end omkring virksomhedens netværksforbindelse. I begge tilfælde kan den oplyste forbindelsestype dermed udgøre en lige så god (eller bedre) indikator på virksomhedens faktiske forbindelse som den oplyste netværkshastighed. Omvendt kan denne støj opstå som følge af, at mange virksomheder med xdsl-forbindelser befinder sig i den lave ende af hastighedsintervallet, mens virksomheder med kabelforbindelser ligger i den højere ende. Sidst men ikke mindst, er der tale om oplyste og ikke faktiske hastigheder. En anden kilde til støj kan derfor være manglende viden hos respondenten om faktiske forbindelsestype og/eller hastighed. Mens 115 har undladt at svare på spørgsmålet om virksomhedens forbindelse, er det samme tilfældet for 143 virksomheder dvs. ca. 25 pct. flere for hastighedsspørgsmålet. Den samlede vurdering er, at oplyst forbindelsestype er en brugbar indikator på virksomhedernes internethastighed. Konstruktion af hastighedsvariabel Fordi den generelle hastighed på internet har været stigende gennem perioden holdes kategorierne konstante, mens indholdet af kategorierne følger den generelle udvikling (se tilbud for oversigt). Meningen er, at kategorierne justerer sig selv efter den natulige udvikling i hastighed. VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM 13

14 For at kunne foretage en regressionsanalyse, bør variablen defineres således, at der er variation på tværs af kategorierne i virksomhedspopulationen det virker ikke hvis alle virksomhederne ligger i den ene kategori. Derudover bør abrupte hop i kategorierne grundet variation i surveyens udformning over tid minimeres. Disse skal selvfølgelig ikke forveksles med ændringer, der reflekterer faktiske ændringer i virksomhedernes bredbåndshastighed. I tabel 3.3. ses fordelingen af virksomheder over tid for forskellige definitioner af det relative hastighedsniveau. Version A, svarer til det oprindelige forslag jf. tilbuddet. Såfremt der ikke er oplyst en hastighedskategori i årene , antages virksomheder med ADSL at tilhøre middelkategorien, mens virksomheder med fast kabelforbindelse antager at tilhøre højhastighedskategorien. Kategoriseringen resulterer i en fin fordeling på tværs af de forskellige kategorier. Dette er en forudsætning for at kunne foretage en regressionsanalyse med kategorierne som kontrolvariable. den primære årsag til bruddet i 05/06 opstår ved, at en stor gruppe virksomheder med ADSL forbindelse og uden anden fast kabel forbindelse, har angivet en hastighed på mindst 2 Mbit/s (hhv virksomheder i 2004 & 1646 virksomheder i 2005). Fra 2006 bliver disse placeret i mellemhastighedskategorien. Dette er misvisende såfremt disse i realiteten har lige så hurtig forbindelse, som virksomheder, med mindst 2Mbit/s og anden fast kabelforbindelse. Omvendt er det hensigtsmæssigt, såfremt den typiske virksomhed med anden fast kabel har en forbindelse, der er betydeligt hurtigere end 2 mbit/s, mens virksomheder med ADSL ligger tæt på den angivne tærskel. En indikation på hvorvidt dette er tilfældet, kan fås ved at sammenholde virksomhedskarakteristika, der må forventes at være associeret med høj bredbåndshastighed, for hhv.: Virksomheder med ADSL-forbindelse og en hastighed på under 2 mbit/s Virksomheder med ADSL-forbindelse og en hastighed på mindst 2 mbit/s Virksomheder med anden fast kabelforbindelse og en hastighed på mindst 2 mbit/s Denne kategorisering fører imidlertid til et betydeligt brud i 05/06. Bruddet skyldes, at der er en meget større andel virksomheder, der har en forbindelse på 2 Mbit/s eller mere i , end kabel alene fra Såfremt forskellen er størst mellem den første og anden gruppe, peger det på, at en stor gruppe virksomheder i realiteten vil være fejlkategoriseret i mellemhastighedsgruppen i de år, hvor information om hastighed ikke er tilgængelig. Herudover ses et brud i årene 10/11, hvor kategorien lav 4-dobles, mens der observeres et pludseligt fald i højhastighedskategorien. Bruddet i 05/06 er forsøgt håndteret i Version B, hvor alene de virksomheder, der aktivt har angivet en bredbåndshastighed på >2 Mbit/s er medtaget i højhastighedskategorien. Dette løser imidlertid kun problemet for en lille andel af respondenterne, idet Såfremt forskellen er størst mellem den anden og den tredje gruppe, peger det på, at netværkstypen er en bedre indikation på virksomhedens faktiske hastighed, end den relativt unuancerede hastighedstærskel i 04/ VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM

15 TABEL 3.3 Version A jf. tilbud Lav Mellem Høj % 8% 8% 9% 10% 10% 7% 26% 19% 16% 12% % 23% 60% 59% 49% 42% 44% 33% 30% 27% 40% % 69% 32% 33% 40% 48% 49% 41% 51% 57% 48% % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Version B - alene virksomheder med >2 Mbit/s har højhastighedsforbindelse i 04/ Lav Mellem Høj % 8% 8% 9% 10% 10% 7% 26% 19% 16% 12% % 27% 60% 59% 49% 42% 44% 33% 30% 27% 41% % 65% 32% 33% 40% 48% 49% 41% 51% 57% 47% % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Version C Endeligt forslag hastighed ignoreres i 04/05 og 2-10 Mbit/s anses for middelhastighed Lav Mellem Høj % 8% 8% 9% 10% 10% 7% 2% 2% 2% 7% % 65% 60% 59% 49% 42% 44% 57% 48% 41% 53% % 27% 32% 33% 40% 48% 49% 41% 51% 57% 41% % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik (VITA) Note: Procenter summerer ikke nødvendigvis til 100 pga. afrunding. VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM 15

16 I tabel 3.4. vises antallet og andelen af virksomheder i de tre grupper, der er i hhv. IKT-branchen eller har 100 eller flere ansatte i de pågældende år. Til sammenligning fremgår også de virksomhedsgrupper, der opstår, når der helt ses bort fra hastighedskriteriet jf. situationen i perioden TABEL 3.4 Sammenligning af virksomhedsgrupper i Virksomheder. Gruppe ADSL <2 Mbit ADSL >= 2 Mbit Anden fast kabel >=2 Mbit ADSL o.l. Anden fast kabel i IKT - branchen med 100+ ansatte % 17% 100% % 28% 100% % 60% 100% % 24% 100% % 57% 100% Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik (VITA) Note: Bemærk at anden fast kabel også inkluderer virksomheder, der har angivet både ADSL og anden fast kabel. Antallet af virksomheder i de to ADSL-undergrupper summerer ikke til den samlende ADSL-gruppe, idet en række virksomheder ikke har oplyst nogen netværkshastighed. Det ses her, at andelen af IKT-virksomheder og helt store virksomheder som forventet er større blandt virksomheder med en hastighed på mindst 2 Mbit/s end blandt virksomheder med en hastighed på mindre end 2 Mbit/s. De observerede forskelle er imidlertid betydeligt større, når virksomheder med ADSL-forbindelse og mindst 2 Mbit/s sammenlignes med virksomheder med anden fast kabel og mindst 2 Mbit/s. Dette peger på, at placeringen af førstnævnte gruppe i mellemhastighedskategorien er retvisende. Samlet set, tyder det også på en fornuftig kategorisering af virksomheder, i de år hvor information om hastighed ikke er tilgængelig. Dette fremgår også af tabel 3.4. nederste rækker, der viser, at de observerede forskelle i de to grupper også fremgår, selv om der ses helt bort fra informationen om hastighed. I version C ses der derfor helt bort fra virksomhedernes angivelse af hastighed i Dette eliminerer problemet med et brud i 05/06. Herudover er bruddet i 10/11 håndteret ved at omkategorisere virksomheder med en forbindelse på 2-10 Mbit/sekund til mellemkategorien. Dette skaber en mere sandsynlig udvikling. Ikke desto mindre er der stadig et uhåndteret databrud i 10/11, der bør tages højde for i regressionsanalysen. Der er stadig en fin variation i de forskellige kategorier. Vi anbefaler Erhvervsstyrelsen at arbejde videre med version C. Denne kategorisering ligger til grund for de efterfølgende tabeller. Variation i tidsdimensionen Sidst men ikke mindst, for at anvende regressionsmetoder, der udnytter det faktum, at de samme virksomheder optræder i flere år, er det relevant at se på i hvilken grad de enkelte virksomheder skifter kategori over tid. I tabel 3.5. ses antallet og andelen af gange de i alt unikke virksomheder har befundet sig i de forskellige kategorier i perioden erne angiver det samlede antal virksomheds-år. Det ses her, at 14 pct. af virksomhederne befinder sig i lavhastighedskategorien i løbet af perioden, 73 pct. befinder sig i mellemhastigheds kategorien og 41 pct. i højhastighedskategorien. Det betyder at 28 pct. af virksomhederne befinder sig i flere kategorier. 16 VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM

17 TABEL 3.5 Variation i enkeltvirksomheder over tid Samlet variation Variation i virksomheder Lav % % Mellem % % Høj % % % % Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik (VITA) Note: N= Bemærk at tallet inkluderer upolyste, hvilket forklarer afvigelsen sammenholdt med tabel 2.3. version C Dette kan virke lavt. Her skal tages med, at en stor andel virksomheder kun indgår i undersøgelsen et enkelt år. I tabel 3.6 ses andelen af virksomheder, der skifter kategori for de virksomheder, der optræder i undersøgelsen minimum 2 år, minimum 3 år osv. TABEL 3.6 Variation i virksomheder betinget på antal år virksomheden indgår i perioden Minimum antal år Andel der skifter kategori Antal unikke virksomheder 1 28% % % % % % 359 Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik (VITA) Note: Der skelnes ikke mellem hvorvidt der er tale om på hinanden følgende år eller ej. 3.2 Mobilt bredbånd Konstruktion af mobil bredbåndsindikator Spørgsmålene omkring anvendelsen af mobilt bredbånd er meget begrænsede, og kun fra 2010 og frem skelnes mellem forskellige typer mobildækning såsom mobildækning anvendt via bærbar PC, via mobiltelefon eller via andre enheder. Dette betyder, at variablen kan være svær at tolke på. Eksempelvis er det muligt, at mobilt bredbånd i de tidligere perioder primært handler om mobilitet internt på arbejdspladsen, mens det i senere perioder måler en helt anden mobilitetsgrad. Mobildækningsvariablen er derfor defineret som en indikatorvariabel, der angiver hvorvidt virksomheden har én eller anden form for mobilt bredbånd. I tabel 2.5. ses det hvordan virksomheder fordeler sig over tid. Det ses her, at grupperne fordeler sig nogenlunde ligeligt over den samlede periode fra Når der ses på udviklingen over tid, fremgår imidlertid, at der er stor variation i de relative andele over tid. Mens kun 12 pct. af virksomhederne har mobilt bredbånd i 2004, er det samme tilfældet for to tredjedele i Betydningen af dette forhold bør undersøges i forbindelse med en økonometrisk effektmåling. Af tabel 3.7 fremgår også, at der er et brud i nejkategorien i 07/08. Dette skyldes, at virksomheder ikke aktivt har skullet angive, at de ikke har mobilt netværk før Fra 2009 har virksomhederne derimod også skullet oplyse, at de ikke har den pågældende netværksforbindelse. Dette medfører, at nej-kategorien som udgangspunkt er 0 før VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM 17

18 TABEL 3.7 Virksomheder med mobilt bredbånd Nej Ja Uoplyst % 82% 78% 76% 23% 20% 23% 15% 13% 10% 43% % 14% 18% 20% 34% 44% 58% 60% 62% 67% 39% % 4% 4% 5% 43% 36% 20% 25% 25% 23% 19% % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik (VITA) Note: Bemærk at i modsætning til øvrige tabeller og figurer er uoplyste observationer medregnet. Dette er gjort for at tydeliggøre, det faktum, at bruddet som udgangspunkt ikke påvirker ja-kategorien. I figur 3.7. er det testet, hvorvidt dette kan håndteres ved at antage, at samtlige virksomheder, der har undladt at svare og som ikke har angivet, at de ikke ved hvilken slags forbindelse de har medregnet i nej-kategorien i perioden før Det betyder imidlertid, at antallet af virksomheder i nej-kategorien bliver uforholdsmæssigt højt før 2008, og der er stadig et brud i kategorierne nej/uoplyst i årsskiftet 08/09. Bruddet påvirker imidlertid ikke ja-kategorien. Det foreslås derfor, at bruddet håndteres ved en sammenlægning af kategorierne nej/uoplyst for hele perioden. Sammenhæng mellem mobilt bredbånd og bredbåndshastighed I tabel 3.8. ses sammenhængen mellem mobilt bredbånd og bredbåndshastighed (jf. version C). TABEL 3.8 Sammenhæng mellem bredbåndshastighed og mobilt bredbånd Mobilt bredbånd Bredbåndshastighed Nej Ja Lav Mellem Høj % 16% 100% % 37% 100% % 65% 100% % 47% 100% Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik (VITA) 18 VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM

19 Her bekræftes formodningen om en positiv sammenhæng mellem mobilt bredbånd og bredbåndshastighed. Dette er ikke overaskende i lyset af, at begge variable, men især mobilvariablen, udviser en stigende trend over tid. Sammenhængen bekræftes imidlertid også, hvis der alene ses på enkelte år, både i den tidlige såvel som den senere del af perioden. Variation i tidsdimensionen Når der ses på hvor meget den enkelte virksomhed varierer i tidsdimensionen og muligheden for at udnytte dette i en økonometrisk analyse, ses nogenlunde den samme variation, som for bredbåndshastighed. 26 pct. af i alt unikke virksomheder, skifter kategori over tid. VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM 19

20 4 Bredbåndshastighed og virksomhedskarakteristik 4.1 Bredbåndshastighed Branche Tabel 4.1. viser hvordan virksomheder med forskellige typer bredbådshastighed fordeler sig på branche. Ikke overraskende er andelen af virksomheder med højhastighedsforbindelse særligt høj i informations- og kommunikationssektoren, og kategorien øvrige, der inkluderer finanssektoren i årene , mens andelen er relativt lav i bygge- og anlægssektoren. TABEL 4.1 Bredbåndshastighed fordelt på branche Bredbåndshastighed Branche Lav Mellem Høj Industri Bygge og anlæg Handel og trans. Info. og komm. Erhvervshvervsservice Øvrige % 57% 36% 100% % 65% 22% 100% % 57% 35% 100% % 29% 69% 100% % 50% 44% 100% % 33% 63% 100% % 54% 39% 100% Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik (VITA & FIRM) Størrelse I tabel 4.2. ses hvordan virksomheder med forskellige typer bredbådshastighed fordeler sig på størrelse. Igen bekræftes formodningen om en positive sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse og bredbåndshastighed. TABEL 4.2 Bredbåndshastighed fordelt på størrelse Bredbåndshastighed Antal ansatte Lav Mellem Høj < % 63% 23% 100% % 67% 19% 100% % 63% 28% 100% % 55% 41% 100% % 35% 63% 100% % 54% 39% 100% Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik (VITA & FIRM) Uddannelsesniveau Virksomhedernes medarbejdersammensætning kan også have en vigtig betydning for såvel virksomheders valg af netværksforbindelse såvel som produktivitet. Her er medarbejdernes uddannelsesniveau en vigtig faktor. I det følgende er uddannelsesniveau målt som hhv. andelen af ansatte med en videregående uddannelse og andelen med en længere videregående uddannelse 4. I figur 4.3. ses det hvordan virksomhederne med hhv. lav, mellem og høj forbindelse fordeler sig på uddannelsesniveau. Der ses en tydelig positiv 4 Personer med manglende oplysninger om uddannelse (ca ) indgår ikke i opgørelsen. 20 VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM

21 sammenhæng mellem uddannelsesniveau og bredbåndshastighed. I figur 4.4. ses det tilsvarende hvordan virksomhederne med hhv. lav, mellem og høj forbindelse fordeler sig på andelen af højtuddannede. Forskellen på tværs af hastighedsniveau er ikke lige tydelig, når der ses på andelen af faglærte eller ufaglærte. FIGUR 4.3 Fordeling af uddannelsesniveau i virksomheder med hhv. lav, mellem og høj bredbåndshastighed Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik (VITA & UDDA & FIDA) VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM 21

22 Kapitalintensitet Sidst men ikke mindst kan virksomhedernes kapitalintensitet målt som andelen af anlægsaktiver pr. årsværk have betydning for såvel virksomheders valg af netværksforbindelse såvel som produktivitet. I figur 4.5. ses kapitalintensiteten blandt virksomheder med hhv. lav, mellem og høj bredbåndshastighed. FIGUR 4.4 Fordeling af højtuddannede i virksomheder med hhv. lav, mellem og høj bredbåndshastighed Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik (VITA & FIRM) 22 VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM

23 FIGUR 4.5 Kapitalintensitet blandt virksomheder med hhv. lav, mellem og høj bredbåndshastighed. Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik (VITA & FIRM) Note: Arealet summerer ikke til 1 idet x aksen er afkortet ved 1 mio. VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM 23

24 4.2 Mobilt bredbånd Branche Tabel 4.6. viser hvordan virksomheder med mobilt bredbånd fordeler sig på branche. Ligesom for bredbåndshastighed er IKT-sektoren den branche, hvor relativt flest virksomheder har mobilt bredbånd. For de øvrige brancher er der derimod ingen tydelige mønstre. Eksempelvis har bygge og anlægssektoren i højere grad mobilt bredbånd end høj bredbåndshastighed. Dette forekommer ikke usandsynligt, og resultatet tyder på, at det kan være fornuftigt at skelne effekter af mobilt bredbånd fra effekter af bredbåndshastighed. TABEL 4.6 Bredbåndshastighed fordelt på branche Mobilt bredbånd Branche Nej Ja Industri Bygge og anlæg Handel og transport Information og kommunikation Erhvervsservice % 39% 100% % 44% 100% % 41% 100% % 64% 100% % 50% 100% Øvrige % 34% 100% % 44% 100% mellem virksomhedsstørrelse og andelen af virksomheder med mobil bredbåndsforbindelse. TABEL 4.7 Bredbåndshastighed fordelt på størrelse Mobilt bredbånd Antal ansatte Nej Ja < % 32% 100% % 34% 100% % 41% 100% % 45% 100% % 53% 100% % 44% 100% Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik (VITA & FIRM) Uddannelsesniveau I figur 4.8. ses det hvordan virksomhederne med og uden mobilt bredbånd fordeler sig på uddannelsesniveau, defineret som andelen af ansatte med en videregående uddannelse. Også her er der en tendens til at virksomheder med mobilt bredbånd har et højere uddannelsesniveau blandt medarbejderne. Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik (VITA & FIRM) Størrelse I tabel 4.7. ses hvordan virksomheder med mobilt bredbånd fordeler sig på størrelse. I lighed med bredbåndshastighed ses en positiv sammenhæng 24 VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM

25 FIGUR 4.8 Uddannelsesniveau i virksomheder med og uden mobilt bredbånd Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik (VITA & UDDA & FIDA) VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM 25

26 Kapitalintensitet Sidst, men ikke mindst ses i figur 4.9 kapitalintensiteten, defineret som antal anlægsaktiver pr. årsværk for virksomheder med og uden mobilt bredbånd. FIGUR 4.9 Kapitalintensitet blandt virksomheder med og uden mobilt bredbånd Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik (VITA & FIRM) Note: Arealet summerer ikke til 1 idet x aksen er afkortet ved 1 mio. 26 VITA-DATASÆTTETS ANVENDELIGHED DAMVAD.COM

27 DK-1209 Copenhagen Grensen N-0159 Waterfront ar iadukten 23