Årsrapport 2003 for Den Danske Filmskole

Transkript

1 Årsrapport 2003 for Den Danske Filmskole

2 -1-1. Beretning Mission og hovedopgaver Vision og delvisioner Overordnede resultater Kommende udfordringer Hovedkonti omfattet af årsrapporten 5 2. Målrapportering Skematisk opstilling af resultatmål og målopfyldelse Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål 7 3. Regnskab Driftsregnskab Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Indtægtsdækket virksomhed og andre tilskudsfinansierede aktiviteter Personaleregnskab Påtegning 14

3 -2-1. Beretning 1.1. Mission og hovedopgaver Den Danske Filmskole har i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse inden for medieproduktion i faggrupperne: manuskriptforfatter, filminstruktør, -fotograf, -tonemester, -klipper, -producer, animationsinstruktør, tv-tilrettelægger og flerkamera-producer. Siden 1995 har Filmskolen udbudt efteruddannelseskurser inden for medieområdet. Endvidere afholder skolen internationale seminarer for mediebranchen i Norden. Filmskolens uddannelse er funderet i en kunstuddannelsestradition, hvor intensiv håndværksmæssig træning forløber parallelt med en stadig faglig og praktisk orienteret fordybelse i og fokusering på filmsprogets muligheder. Hensigten er at skabe mulighed for, at den enkelte elev gennem erfaringslæring udvikler en kunstnerisk stil og personlighed, som til stadighed understøtter fornyelsen af den filmiske tradition. Med det dobbelte sigt dels at fastholde og udvikle den succes som mediebranchen i Danmark befinder sig i, dels at bidrage til at medieverdenen gør sig sin påvirkningskraft og betydning for den demokratiske proces i bredeste forstand klar fastsætter Filmskolen høje standarder for filmfortællingens udtryk og indhold, kunstnerisk, etisk og håndværksmæssigt, hvad enten den gengives dokumentarisk eller skildres gennem fiktion Vision og delvisioner Filmskolen vil til stadighed arbejde for at konsolidere sin internationale position blandt verdens førende filmskoler og styrke film- og tv-produktionen i retning af kvalitet, mangfoldighed, dannelse og fornyelse. Hermed vil skolen fastholde sin placering som en central og væsentlig institution i det danske og det internationale film- og tv-miljø. Uddannelsen: Filmskolen er en kunstskole med den filmiske fortælling som udgangspunkt, der betragter den enkelte elev som central og unik, og som bestræber sig på, at den enkelte elev gennem egen erfaring udforsker og udvikler sit potentiale inden for skolens pædagogiske rammer. Filmskolen er en enhedsskole, der til enhver tid tilbyder eleverne den bedste, mest aktuelle og erhvervsrettede uddannelse med det formål at sikre en professionel karriere. (Med enhedsskole forstås, at alle skolens uddannelser er koordinerede, så fagundervisning såvel som øvelser og produktioner understøtter team-building og generationsopfattelse, dog med forståelse for instruktørens centrale placering på filmholdet.) Filmskolen er en lille, elitær, dynamisk institution, der stræber efter relevant fornyelse på alle områder af sit virke. Erhvervsorientering: Filmskolen inddrager til stadighed mediebranchens konkrete produktionsbetingelser og har et publikumsrettet fokus i uddannelsen. Samarbejdspartnere: Filmskolen ønsker at være den bedst tænkelige samarbejdspartner i branchen og vil fastholde og udbygge samarbejdet i nordiske internationale og tværfaglige kunstneriske sammenhænge. Personale: Filmskolen vil til stadighed sikre, at de bedste og mest relevante lærerkræfter med egne kunstneriske erfaringer er tilknyttet skolen. Filmskolen skal for alle ansatte være en attraktiv, optimalt engagerende og velfungerende arbejdsplads, baseret på filmproduktionens holdfornemmelse.

4 -3- Kommunikation: Filmskolen vil udnytte alle muligheder for nationalt og internationalt at kommunikere elevernes afgangsproduktioner og løbende udbrede skolens synspunkter og viden. Administration: Filmskolen vil varetage en professionel, vederhæftig og effektiv forvaltning af de værdier, der bliver skolen betroet Overordnede resultater Finansielle resultater Tabel 1. Finansielt resultat 2003 Mio. kr. Indtægter 4,2 Udgifter 41,3 Resultat, brutto -37,1 Bevilling (nettotal) 39,0 Resultat, netto 1,9 Til videreførsel 4,4 Filmskolens samlede økonomiske aktivitet har i 2003 været på 41,3 mio. kr. Skolens bevilling var 39,0 mio. kr. og skolen har haft indtægter på 4,2 mio.kr. svarende til ca. 10 pct. af udgifterne. Året har således resulteret i en opsparing til videreførelse på 1,9 mio. kr., som sammen med en initialopsparing på 2,5 mio. kr. giver et samlet videreførselsbeløb på 4,4 mio.kr. Videreførslen skal hovedsageligt anvendes til fornyelse af skolens tekniske udstyr, idet de tekniske investeringer i 2003 i videst muligt omfang er udskudt til der i 2004 foreligger en samlet investeringsplan for fireårs perioden. I 2004 forventer skolen at foretage hovedparten af fireårs periodens tekniske investeringer. Videreførslsbeløbet skal herudover anvendes til almindelige drift i resultatperioden. Udgifternes fordeling på regnskabets hovedformål afviger ikke væsentligt fra den tilsvarende fordeling i Filmskolens indtægter hidrører primært fra: deltagerbetaling og tilskudsmidler ved skolens efteruddannelsesvirksomhed, salg af elevernes afgangsfilm samt sponsorater i forbindelse hermed. Det er tilfredsstillende for skolen at der i finansåret er skab et økonomisk råderum der kan give budgetsikkerhed i den resterende kontraktperiode. Faglige resultater Tabel 2. Ansøgere, optagne og færdiguddannede. Kurser og deltagere Grunduddannelse Antal ansøgere på den enkelte linie: animationsinstruktør manuskriptforfatter filminstruktør fotograf tonemester klipper producer tv-tilrettelægger tv-producer Antal ansøgere i alt Antal optagne Optagne i pct. af ansøgere Færdiguddannede Efteruddannelse Antal kurser Antal deltagere antal årselever (omregnet)

5 -4- Tabel 3. Aktive finansårsstuderende indenfor normeret studietid Aktive finansårsstuderende 97 Forudsat i resultatkontrakt Afvigelse 0 Det har igen været et godt år for Filmskolen. Alle elever har gennemført deres uddannelse efter planen. Hvilket er lig med 100 procents gennemførelse på normeret tid for alle. Det er et sædvanligt resultat for Filmskolen, men værd at bemærke i en større sammenhæng. I 2003 er der færdigproduceret 15 afgangsfilm. 30 elever fra Filmuddannelsen, 9 elever fra TV-uddannelsen og 8 elever fra Manuskriptuddannelsen har taget afgang. De afgåede manuskript-elever bevarer dog kontakten med Filmskolen gennem et videreuddannelsesforløb, hvor de indgår i manuskript-samarbejde med de filmelever, der tager afgang i Forløbet fungerer som en uofficiel pilot for den forsøgsforlængelse af manuskriptuddannelsen som er aftalt med Kulturministeriet i den nye resultatkontrakt. Medlemmer af de udvalg, der optog de afgående film- og tv-elever, har deltaget i evalueringer af afgangsproduktionerne og af årgangen som sådan. For tv-elevernes vedkommende var hovedkonklusionen, at der er tale om personlige, men ikke private, værker af meget høj kvalitet. Med hensyn til filmeleverne gav udvalget entydigt udtryk for at det forventede potentiale til fulde var udfoldet, produktionerne var både indholds- og formmæssigt af høj standard. Afgangsproduktionerne blev vist for branchen og pressen og ligeledes solgt til landsdækkende tv. Pressens vurderinger fremgår af følgende pluk: Imponerende, mod og vovelyst sagde Weekendavisen om tv-produktionerne. Berlingske Tidende om tv-produktionerne: At dømme efter afgangsfilmene vil de kunne give TV-mediet (noget af) den prestige tilbage, det har sat over styr i jagten på den laveste fælles nævner. Information om fiktionsfilmene: I det hele taget er årets afgangsfilm en all round-triumf for professionalismen på alle holdposter. Ikke mindst fotograferingen tegner sig markant og medskabende i mange af filmene. Berlingske Tidende om fiktionsfilmene: Der er ingen selvoptagede krukkerier, men masser af håndelag, talent og vilje til at underholde i de seks nye afgangsfilm fra Den Danske Filmskole. Også internationalt har fiktionsfilmene markeret sig med festivaldeltagelse og fine priser i tilknytning hertil. For eksempel var Pagten udtaget til Cannesfestivalens afdeling for filmskolefilm, Mellem os har vundet mere end en håndfuld priser, heriblandt the international award for best film ved Cineteca Bologna, og Bokseren fik juryens specialpris ved Camerimage i Polen. Helt fra Beijing Film Academy er der kommet priser til to af afgangsfilmene fra 2001, nemlig Golden Award til Oscarvinderen Når lysterne tændes og audience favorite work til Agnethe. De afgående tv-elever har ligeledes været udtaget til mange internationale festivaler - til eksempel Tampera, Zanzibar, Montréal og Taipai - både med deres afgangsfilm og med de i 2002 producerede såkaldte DANIDA-film. Det er indtil videre blevet til een pris: Growing up in a day vandt Kodak-prisen i Visions du Reel i Nyon. Filmskolens efteruddannelse genfandt sit aktivitetsniveau i 2003, idet der i resultatkontrakten er afsat midler der nogenlunde modsvarer niveauet fra Der er således afholdt 31 kurser med i alt 902 kursusdeltager svarende til ca. 13 årselever. Der kan fortsat aflæses stor tilfredshed med kurserne i evalueringsskemaerne. Skolen lægger vægt på efteruddannelsen som et sted, hvor kontakten til branchen opretholdes og som et sted hvorfra skolens internationale kontakter etableres og udvikles har for Filmskolen stået i resultatkontrakternes og målopfyldelsens tegn. Enkelte af resultatmålene for perioden blev først endeligt opfyldt i Dette gælder en undersøgelse af afgåede elevers beskæftigelsessituation, som skolen udvidede til også at omfatte deres vurdering af skolens undervisning. Det er første gamg i Filmskolens snart 40-årige historie, at der gennemføres en sådan undersøgelse, hvorfor dens resultater behandles nedenfor i afsnit 2.2.

6 -5- Samtidig afgav skolen en samlet rapport over de i fireårsperioden indhøstede erfaringer med evaluering - som var et af kontraktens indsatsområder - med anbefalinger til fremtidige permanente evalueringstiltag. Hovedkonklusionen er - udover den individuelle evaluering som altid vil være præget af den enkelte afdelings kultur og som finder sted løbende - at det er afgørende for den enkelte elevs opfattelse af kontinuitet og vurdering af egen faglig og kunstnerisk udvikling at der gennemføres både en midtvejs- og en afgangsevaluering med deltagelse af eksterne medlemmer af optagelesesudvalget hvor elevens samlede værker gennemgås. Disse standpunktsvurderinger opfylder to formål dels at give eleven tilbagemelding på egen indsats og dels at give skolen et billede af om niveauet holder. Videre er der i juni 2003 indgået kontrakt med Kulturministeriet for perioden 2003 til og med Kontrakten fastlægger en række udviklingsmål, som skal understøtte at Filmskolen fastholder sin succesfulde position - nationalt og internationalt. Filmskolen skal primært bevare sin kerne: fokus på fortællingen, den store produktionsandel i undervisningen, teambuilding og opbygning af en generationsfornemmelse blandt eleverne, den tætte relation til branchen, den individuelle orientering og de små hold. Resultatmålene vedrører følgende områder: kunstnerisk og pædagogisk udvikling, højnelse af undervisningens kvalitet med hensyn til de nye digitale teknologier og de hertil knyttede fortælleformer, netværksdannelse med andre institutioner, international udveksling og kvalitet efter international målestok, øget fokus på beskæftigelsesmulighederne i mediebranchen samt efteruddannelse. Målopfyldelsen for 2003 har samlet set været succesfuld, idet 11 ud af 12 aktuelle mål er opfyldt 100 pct., hvilket har medvirket til at virkeliggøre skolens vision. Endnu et stort resultat i 2003 har været revision og nyudgivelse af skolens studieordning. Det har blandt andet indebåret at uddannelsernes indbyrdes samarbejder er blevet gennemdrøftet af skolens lærere. Filmskolens fireårs produktionsplan er en meget kompliceret kabale at få til at gå op, derfor er den periode, hvor kortene potentielt kan blandes på ny, en sejlads på oprørt hav. Men vi kom i havn endnu en gang Kommende udfordringer Filmskolen forventer ingen ændringer i elevtallet bortset fra de, der hidrører fra forsøgsforlængelsen af manuskriptuddannelsen. Og ingen ændringer i uddannelsernes struktur. Tværtimod. Udfordringen består i inden for de nuværende rammer at inddrage udviklingen i branchen, teknologien og de internationale tendenser, således at skolen ikke stagnerer i forhold til den omgivende medieverden. Her ser skolen et felt, der er udviklet stærkere end forventet i resultatkontrakten nemlig behovet for uddannelsesmæssige tiltag i forhold til den meget ekspanderende spil-branche. Skolen forestiller sig på det lange sigt at kunne bidrage til en udvikling, der går i retning af kvalitet, mangfoldighed, dannelse og fornyelse, også inden for dette område. Der er er opstået et samarbejde mellem en række uddannelser heriblandt Filmskolens animationsuddannelse - om en spiluddannelse, som har videre perspektiver end de samarbejder om den interaktive fortælling som der er aftalt resultatmål om. Det er Filmskolens ønske at en eventuel revision af resultatkontrakten kan blive drøftet med ministeriet i I 2004 forestår endvidere fremlæggelsen af en opdateret plan for fornyelse af det tekniske udstyr. Forarbejderne til den er indledt i At få ønskerne og de krav til fornyelse, som den teknologiske udvikling stiller, til at harmonere med den økonomiske ramme, som er afsat, bliver en udfordring Hovedkonti omfattet af årsrapporten Årsrapporten aflægges for hovedkonto Den Danske Filmskole.

7 -6-2. Målrapportering 2.1. Skematisk opstilling af resultatmål og målopfyldelse Tabel 4. Oversigt over årets målopfyldelse Målopfyldelse Hovedformål Resultatmål Frist Resultat % Ressourcer Grunduddannelse (ekskl. teknik) Uddannelse af Filmskolens 98 (96) elever årligt Alle har gennemført på normeret tid 100% Brutto: 18,7 mio. kr. Netto: 18,5 mio. kr. Indsatsområde Resultatmål Frist Resultat % Ressourcer Kunstnerisk og pædagogisk udvikling Højnelse af undervisningens kvalitet med hensyn til de nye digitale teknologier og de hertil knyttede nye fortælleformer Netværksdannelse med andre institutioner International udveksling og kvalitet efter international målestok Skolen afholder årligt 1 workshop og 1 seminar Skolen udgiver 1-2 faglige publikationer Skolen gennemfører konkrete samarbejdsprojekter om den interaktive fortælling med relevante institutioner, bl.a. Animationsskolen Skolen tager initiativ til Workshopscenens gen-etablering med nedsættelse af bestyrelse mmm årligt fra 2003 årligt fra 2003 årligt fra 2003 Workshop: Mis en scene med Vojciech Marczewski samt skuespil-workshops medteatersk. Seminar: Genreseminar To ud af fire dele af værk om billedkomposition er udgivet Projektet Interaktivt selvportræt gennemført i forårssemestret med animationsinstruktørerne og tvtilrettelæggerne med deltagelse af studerende fra Den Grafiske Højskole, DTU og Danmarks Designskole Workshopscenen er på Filmskolens initiativ genetableret. Faget Cinematurgi beskrives 2003 Beskrivelsen af faget indgår i den nye studieordning Afholdelse af en nordisk filmskole-event i årligt fra Nordic Presentation afholdt 5.- samarbejde med Nordisk Filmfond og de september 03 øvrige nordiske medieskoler Opprioritering af følgende elementer i producernes uddannelse: International finansiering, international markedsføring og europæisk co-produktion Opprioritering af international netværksdannelse for produceruddannelsens elever og lærere Øget fokus på Skolen gennemfører et beskæftigelsesmulighederne undervisningsmodul pr. semester i i mediebranchen børnefilm for animationsinstruktørerne med henblik på at give animationsinstruktørerne særlig kompetence inden for børnefilmsområdet Manuskriptuddannelsen forlænges fra 2 til 3 år på forsøgsbasis Filmskolen følger beskæftigelsessituationen for skolens færdiguddannede Efteruddannelse Filmskolen gennemfører fortsat efteruddannelse for professionelle indenfor film- og tv-branchen årligt fra 2003 årligt fra 2003 årligt fra 2003 Case-stories om 2 coproduktioner. Seminar om nordisk coproduktion fælles med den norske og den svenske filmskole. 2 mdr. praktik afsluttende med deltagelse i Cannes Festivalen. Deltagelse i Berlin Internationale Filmfestival og Talent Campus. Deltagelse i Nordisk Panorama. Studietur til Kina, herunder afholdelse af dogmeseminar. Nordisk seminar, se op I forårssemsteret var resultatkravet ikke kendt. I efterårssemestret et undervisningsforløb om børns billedperception. 100% 6 uger for 6 instruktører 3 dage for 96 elever 100% Ikke opgjort 100% 4 uger for 6 animationsinst ruktører og 6 tvtilrettelæggere 100% Ikke opgjort 100% Ikke opgjort 100% Brutto: kr. Netto: 0 kr. 100% 1½ uge for 6 prod.elever 100% 12½ uge for 6 prod.elever 100% 1 uge for 6 animationsele ver 2003 Forlængelsen indarbejdet i den nye studieordning 100% Ikke opgjort 2003 Den øjeblikkelige erhvervsstatus 75% Ikke opgjort for samtlige uddannede fra tv- og produceruddannelsernes start til 2003 gennemgået årligt fra 31 kurser, 100% Brutto: ,7 årselever kr. Netto: kr. Note: Et studieår er på ca. 30 uger.

8 -7- Målskemaet taler med hensyn til målopfyldelse for sig selv. Samtlige mål - undtagen to: afholdelse af nordisk filmskole-event samt efteruddannelse - vedrører hovedformålet grunduddannelse og ressourceforbruget i forbindelse med opfyldelsen af de enkelte resultatmål er regnskabsført som grunduddannelse. De fleste af resultatmålene opfyldes gennem ændringer i Filmskolens undervisning. Det vil sige at aktiviteten indgår i skolens økonomistyring som en andel af uddannelsernes undervisningsbudgetter. Det er valgt at vise det ressourceforbrug der er knyttet til flere af de strategiske resultatmål, gennem en angivelse af hvor meget målet fylder på Filmskolens skema Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål A. Overordnet målopfyldelse. Enhedsudgifter og brugerundersøgelse ved skolens grunduddannelser 1. Filmskolens væsentligste opgave og mission er uddannelsen af eleverne. Derfor er elevernes gennemførelse af uddannelsen skolens primære eksternt fastsatte mål. Det er en væsentlig del af skolens strategi at fastholde sin internationalt set succesfulde position gennem en bevaring af skolens særlige funktionsmåde: fokus på fortællingen, den store produktionsandel i undervisningen, teambuilding og opbygning af en generationsfornemmelse blandt eleverne, den tætte relation til branchen, den individuelle orientering og de små hold. Der kan igen konstateres en gennemførelsesprocent på 100 og at samtlige elever gennemfører uddannelsen på normeret tid. Det er et fornemt resultat for en uddannelsesinstitution. Som det fremgår af tabel 2 er Filmskolen en meget søgt uddannelse, hvor kun mellem 8 og 17 procent af ansøgerne i det enkelte år bliver optaget. I 2003 var yderpunkterne 3 pct. hos filminstruktørerne og 18 pct. hos tonemestrene. En af forudsætningerne for at komme i betragtning ved optagelsesprøven er fremsendelsen af to egne værker. På baggrund heraf kan det formodes at de der optages, ved siden af at de er talentfulde, også er meget motiverede for at gennemføre uddannelsen. Filmskolen er en dyr uddannelse målt pr. elev. Det i sig selv behøver ikke at betinge en høj gennemførelsesprocent. Men i de forklaringer der er på at skolens uddannelser er dyre, ligger der også en forklaring på den flotte gennemførelsesprocent: For det første er det er meget omkostningskrævende at lave film-, tv- og animationsproduktioner. Følgelig vil uddannelser der består af medieproduktioner, også være omkostningstunge. Men medieproduktion består også af forpligtende holdsamarbejde, hvor den enkelte ikke kan undværes. For det andet konstituerer de små hold og den individuelle orientering i undervisningen en høj anvendelse af lærerkræfter pr. elev. Det indebærer stor opmærksomhed på den enkelte også når vedkommende er i krise. Og for det tredje kræver skolens komplicerede skema, der lægges for et halvt år ad gangen med udgangspunkt i produktionernes logistiske krav, en større administrativ indsats i forbindelse med de mange korterevarende ansættelse af gæstelærere, skuespillere m.fl. i sammenligning med skoler, hvor skemaet gentages uge efter uge. Dette i kombination med en håndhævet mødepligt ligger blandt andet bag at uddannelsen gennemføres af alle optagne elever. I tabel 4 nedenfor ses for årene 2000 til 2003 nettoudgifterne (dvs. excl. udgifter hjemlet af sponsorater o.lign i tilknytning til elevfilm) til grunduddannelse og elevtallet fordelt på de fire uddannelser og enhedsudgiften pr. elev pr. uddannelse. Det ses at den gennemsnitlige nettoudgift pr. elev er faldet fra kr. i 2000 til kr. i Dette fald hidrører fra faldende udgifter ved tv- og animationsuddannelserne. Filmuddannelsen ligger på nogenlunde samme udgiftsniveau om end det har været på lavere i de to mellemliggende år. Og manuskriptuddannelsens udgift pr. elev er vokset. Det sidste hænger delvist sammen med at elevtallet på denne uddannelse er sat ned. Skolen vurderer det som tilfredsstillende, at der har fundet en tilsigtet relativ forskydning til fordel for filmuddannelsen sted.

9 -8- Tabel 5. Nettoudgifter, elever og enhedsomkostninger ved grunduddannelsen 2003-niveau, 1000 kr Filmuddannelsen TV-uddannelsen Animationsuddannelsen Manuskriptuddannelsen Uddannelsesudgifter i alt Udgifter til teknisk udstyr Antal elever Filmuddannelsen TV-uddannelsen Animationsuddannelsen Manuskriptuddannelsen * Uddannelser i alt * elevtallet i 2003 er et gennemsnit, da elevantallet med virkning fra efterårssemesteret i forbindelse med optagelsen af nye elever er reduceret til 6 elever. Udgift pr. elev Filmuddannelsen TV-uddannelsen Animationsuddannelsen Manuskriptuddannelsen Uddannelser i alt Teknisk udstyr Uddannelse + teknik Som nævnt i afsnit 1.4 gennemførte Filmskolen i 2002 en spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere elever, som tog afgang i 1998, 1999 og Dvs. to årgange fra animationsuddannelsen og en årgang fra filmuddannelsens fem linier og manuskriptuddannelsen. I alt besvarede 40 ud af 50 potentielle respondenter. Det er en høj besvarelsesprocent, men absolut set et spinkelt undersøgelsesgrundlag. Ydermere var der en skæv besvarelsesprocent således at kun tre ud af seks blandt henholdsvis instruktører og fotografer besvarede, mens alle seks producere, tonemestre og klippere besvarede. Undersøgelsens primære sigte var i henhold til resultatkontrakt med Kulturministeriet at belyse for det første de tidligere elevers beskæftigelsesmæssige situation ca. 2 år efter afgang og for det andet deres vurdering af uddannelsens betydning for den aktuelle beskæftigelse. Denne del af undersøgelsen refereres nedenfor under B. Tabel 6. Tilfredshed med forskellige aspekter af Filmskolens uddannelse blandt tidligere elever, der tog afgang i 1998, 1999 og 2000 alle respondenter meget ikke o.h. ikke medio 2002 tilfreds tilfreds tilfreds tilfreds. fordelingen af de tre undervisningsformer fællesundervisningen fagundervisningen penneprøver midtvejsproduktioner afgangsproduktioner uddannelsens længde mødepligten din egen indsats evalueringer (bragt kunstnerisk videre) evalueringer (bragt fagligt videre) optageudstyr redigeringsudstyr visningsudstyr i alt i alt i procent

10 -9- Undersøgelsen stillede herudover en lang række spørgsmål til de tidligere elevers tilfredshed med forskellige aspekter af skolens virke. Disse er samlet i tabel 5, hvor de som et forsøg på at danne en tilfredshedsparameter er lagt sammen. Procentvist udtrykkes der hermed en generel tilfredshed/stor tilfredshed på 76 procent. Hvilket samlet set vurderes som et fint resultat. Den laveste vurdering gives ved spørgsmålene om skolens evalueringer, som netop var et af hovedtemaerne i Filmskolens første resultatkontrakt. Så undersøgelsen viser med tilbagevirkende kraft, at der var et behov for at forbedre skolens evalueringsindsats. Herudover er de to elementer der udtrykkes lavest tilfredshed med fagundervisningen og penneprøverne. Der viser sig begge steder en overvægt af producere blandt de der udtrykker utilfredshed. Utilfredsheden med de to elementer er for producernes vedkommende sammenhængende. På den måde at producernes funktion på penneprøverne findes snarere at være produktionslederens end producerens, hvorfor udbyttet fra penneprøverne opleves som begrænset. Samtidig vurderes det at penneprøverne tager relevant tid fra fagundervisningen, således at utilfredsheden med fagundervisningen primært har at gøre med en for lille mængde. Samtidig udtrykkes der ønske om en opprioritering af marketing-relaterede fag. Filmskolen har - siden undersøgelsens respondenter tog afgang - begrænset producernes medvirken ved forskellige produktioner og opprioriteret den mere producerrelevante undervisning. Den største tilfredshed udtrykkes ved henholdsvis skolens tekniske udstyr og uddannelsens længde. Tilfredsheden med det tekniske udstyr er formentlig teknologisk forældet på nuværende tidspunkt. Tilfredsheden med uddannelsens længde bør føre til tilbageholdenhed mht udvidelse af denne. Rent metodisk har det vist sig at være en dårlig idé at koble tilfredsheds- og beskæftigelsesundersøgelse, idet den tid der nødvendigvis må gå, før man undersøger hvordan det går med afgangselevernes beskæftigelse, gør at tilfredshedundersøgelsen kommer til at fremstå som forældet. B. Strategisk målopfyldelse. Filmskolen følger beskæftigelsessituationen for skolens færdiguddannede Med hensyn til beskæftigelsen afdækker undersøgelsen fra 2002 at det er endog meget vanskeligt at opgøre denne entydigt på et kunstnerisk freelanceområde. Mange kombinationer af beskæftigelse/ikkebeskæftigelse med/uden løn og med/uden overførselsindkomst viste sig at være til stede. Præcisionen i besvarelserne lettede heller ikke opgørelsen. Undersøgelsen har alligevel på baggrund af forskellige spørgsmål om såvel forløb som understøttelsesperioder, arbejde indenfor og udenfor filmbranchen foretaget en vurdering af hver enkelt respondents beskæftigelse og placeret vedkommende inden for kategorier af beskæftigelsesgrad, fra meget høj (over 75 %), høj (over 50 %), middel (under 50 %), lav (under 10 %) og minimal ( nær 0 %). Tabel 7. Skønnet beskæftigelse i filmbranchen i perioden fra afgang til medio 2002 anima. anima. instr. Manus prod. foto tone klip i alt pct Meget høj høj middel lav minimal 0 0 udgår 1 i alt Det ses i tabel 7 at der på undersøgelsens grundlag kan konkluderes en høj beskæftigelse i filmbranchen. Især når det tages i betragtning, at den beskriver årene umiddelbart efter at der tages afgang fra skolen, hvor det må antages at der går noget tid med at slå an i branchen. Resultatet er dog behæftet med usikkerhed. På et spørgsmål om respondenterne ser sig selv med en fremtid i filmbranchen svarede 87,5 pct. ja, hvilket kan ses som en indikation på at beskæftigelsesmulighederne i de første par år efter uddannelsens afslutning ikke har været oplevet som afskrækkende.

11 -10- Filmskolen ser frem til den samlede undersøgelse af beskæftigelsen blandt uddannede fra de kunstneriske uddannelser, der skal iværksættes på pilotbasis i 2004, idet det er tænkeligt at en større undersøgelsessagkundskab end skolens vil kunne frembringe en større præcision i resultaterne. I 2003 har skolen benyttet en anden metode ved opfyldelsen af resultatkravet om at følge med i beskæftigelsessituationen for skolens færdiguddannede: for tre af skolens uddannelsesretninger tvtilrettelæggerne, tv-producerne og producerne er der tegnet et øjebliksbillede af hvor samtlige gennem tiden uddannede med de tre fag befinder sig mht. erhverv, som er meget positivt. For producerne kan konkluderes noget der ligner 100 pct. beskæftigelse. Det er skolens vurdering at disse undersøgelser ikke skal give anledning til ændringer i skolens uddannelsesstruktur. Internt fungerer denne metode tilfredsstillende. Der bliver givet et relativt præcist billede af beskæftigelsessituationen og der er ikke det store ressourceforbrug knyttet til undersøgelsen. Dog egner metoden sig ikke til ekstern videreformidling pga. det individuelle udgangspunkt. Ligesom den heller ikke kan benyttes, hvis der skal sammenlignes med andre uddannelsesinstitutioner. Tabel 8. Er uddannelsen tilstrækkeligt orienteret mod produktionsforholdene i branchen total anima 1998 anima 2000 instr Manus 1999 prod 1999 foto 1999 tone 1999 klip 1999 ja nej ved ikke i alt Skolen skulle også undersøge, hvorvidt de tidligere elever fandt at skolens uddannelse var tilstrækkeligt orienteret mod produktionsforholdene i branchen. Et flertal af respondenterne - 60 pct. fandt at dette var tilfældet. Andre - 30 pct. - svarer nej til spørgsmålet; heraf mener nogle at uddannelsen er for brancheorienteret, andre det modsatte. Animationsinstruktørerne udgør en væsentlig del af den gruppe der ikke mener, at uddannelsen er tilstrækkeligt orienteret mod produktionsforholdene i branchen. En kommentar som Det er meget vigtigt at man som elev får lov til at eksperimentere og finde sin egen stil, men jeg manglede lidt et realistisk billede af de økonomiske vilkår i branchen synes at fange indholdet i vurderingen af den utilstrækkelige brancheorientering og refererer til de umiddelbart noget dystre udsigter for at ernære sig ved udelukkende at indgå i animationsfilm af spillefilmslægnde. Dette er en del af baggrunden for den nye resultatkontrakts resultatmål om henholdsvis den interaktive fortælling og børnefilm for animationsinstruktørerne, idet begge områder skønnes at kvalificere til områder med beskæftigelse. C. Strategisk målopfyldelse. Opprioritering af international netværksdannelse for produceruddannelsens elever og lærere Filmen er født international. Selvom udgangspunktet for al god fortællekunst har rod i den lokale kultur, så er filmens natur grænseoverskridende. Udgangspunktet for Filmskolen har været - og er fortsat - dansk kultur og den danske filmbranche; men efterhånden som skolen har vokset sig stærk, tager de nye skud på stammen i højere grad sigte mod den internationale arena. For eleverne, lærerne og skolen gælder det - med udgangspunkt i egne erfaringer og kompetencer - om at udveksle med omverdenen og gennem denne udveksling at søge nye udfordringer og ny inspiration. Det lykkelige er at nok opsøger vi verden udenfor, men verden søger i lige så høj grad Den Danske Filmskole, som i omverdenen har et omdømme, vi kun kan være stolte over. Via resultatkontrakten er der sat fokus på at produceruddannelsens elever og lærere skal etablere internationale netværk med henblik på, at producerne skal blive gode til at begå sig i en filmbranche præget af stigende internationalisering. Indtil videre har netværkssamarbejdet resulteret i at elever fra producerlinierne på Den Norske Filmskole, Dramatiske Instituttet i Stockholm og Deutche Film und Fernsehn Akademie Berlin jævnligt mødes og udveksler erfaringer og fremtidige filmideer både på Göteborg Festival og på Berlinalen og bl.a. inviterer hinanden til at deltage i skolefilm- og afgangspremierer. På festivalerne møder de også professionelle producere, distributører m.fl.

12 -11- Initiativerne vurderes at have fungeret efter hensigten. De andre skoler er interesserede og hjælpsomme. Netværkssamarbejdet er dog omkostningskrævende, da det indebærer forøget rejseaktivitet. Producereleverne kan derfor højest tage til festival een gang om året ligesom besøg på andre skoler kun kan finde sted i begrænset omfang også ca. een gang om året. 3. Regnskab 3.1. Driftsregnskab Tabel 9. Driftsregnskab 2003 Løbende priser kr. Regnskab Budget Regnskab Difference Budget Udgifter Indtægter Resultat, brutto Bevilling (nettotal) Resultat, netto Såvel udgifter som indtægter har i 2003 været lavere end i Ud af en samlet nettobevilling på 39,0 mio. kr. er der opsparet 1,9 mio. kr. Mindreforbruget hidrører primært fra at skolen har udskudt tekniske anskaffelser til 2004, hvor der tages stilling til en plan for teknikanskaffelser for hele perioden 2004 til Tabel 10. Oversigt over hovedformål, kr. Indtægter Udgifter Resultat Grunduddannelse Efteruddannelse Kunstnerisk og pædagogisk udvikling Generel ledelse og administration Hjælpefunktioner I alt Bevilling (nettotal) Resultat, netto Tabel 10 viser skolens samlede indtægter og udgifter fordelt på hovedformål. Der knytter sig følgende regnskabsmæssige forklaringer hertil: Som efteruddannelse har skolen registreret indtægter på kr. vedrørende det fælles nordiske filmskole-samarbejde Nordicil. Disse burde rettelig have været registreret på en beholdningskonto, da midlerne skal videreformidles til de enkelte nordiske filmskoler. Berigtigelsen vil medføre en tilsvarende merudgift/mindreindtægt i Som hjælpefunktioner er der i 2003 et mindre forbrug vedrørende bygningsdrift - sikring på kr. som modsvares af et merforbrug på samme størrelse i 2002 hidrørende fra en beklagelig registreringsfejl i forbindelse med årsafslutningen. Skolen blev først opmærksom på fejlen efter regnskabsaflæggelsen for 2002.

13 Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Tabel 11. Bevillingsafregning (oversigt) kr. Bevilling Regnskab Årets overskud overskud der bortfalder Akkumuleret oversk. til videreførsel Driftsbevilling Lønsum Øvrig drift I alt På FL03 blev der givet en bevilling på 26 mio. kr. I 2003 blev der indgået resultatkontrakt for med Kulturministeriet hvor også de økonomiske rammer blev fastlagt. Som følge heraf blev der bevilliget yderligere 13 mio. kr. på TB03. Den samlede bevilling dækker herefter også skolens udgifter til efteruddannelsesformål. Disse midler blev tidligere bevilget efter et taksameterprincip på TB. Tabel 12. Akkumuleret resultat, 2003 Løbende priser, 1000 kr. Ultimo 2000 Ultimo 2001 Ultimo 2002 Årets resultat Ultimo 2003 Hovedkonto Skolen har fra tidligere år haft opsparede lønmidler på 0,3 mio. kr. til regulering af lærernes lønninger med tilbagevirkende kraft som følge af ændret organisationsaftale. Disse midler er dog medgået til at dække årets merudgift til lønsum på 0,2 mio. kr. Når organisationsaftalen ændres forventes lærernes lønninger fortsat at skulle reguleres Indtægtsdækket virksomhed og andre tilskudsfinansierede aktiviteter A. Indtægtsdækket virksomhed Tabel 13. Akkumuleret resultat for indtægtsdækket virksomhed Løbende priser, 1000 kr. Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Salg af elevproduktioner Salg af efteruddannelseskurser Salg af teaterskolekurser Filmskole Event *) Udlejning af lokaler Årets resultat Overført til ordinær virksomhed Akkum. resultat til videreførsel *) registreres fra og med 2003 som ATFA

14 -13- B. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Tabel 14. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter 2003 Oversigt Modtagne Behold kr. tilskud Udgift ningskonti Overskud Blankbåndsmidler Studierejse - Kina Nordic Presentation Efteruddannelse I alt Tabel 15. Videreførselsoversigt 2003 Underkt. Underkt. Underkt kr Indtægter + bevillinger Udgifter Årets resultat Akk. resultat til videreførsel Ultimosaldo beholdningskonti Personaleregnskab Tabel 16. Personale Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget Årsværk Gennemsnitligt årsværksforbrug Tilgang/afgang 10/13 11/11 7/7 8/12

15 Påtegning Holmen den 29. marts 2004 Den Danske Filmskole Poul Nesgaard Rektor Pernille Skov Administrationschef Kulturministeriet godkender herved Den Danske Filmskoles årsrapport for perioden 1. januar til 31. december Årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske og faglige resultater, jf. 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 (regnskabsbekendtgørelsen) samt Akt 63 11/ For så vidt angår de dele af årsrapporten, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsen 39 opfyldt. København den 2. april 2004 Karoline Prien Kjeldsen Departementschef