Årsrapport 2004 for Den Danske Filmskole

Transkript

1 Årsrapport 2004 for Den Danske Filmskole

2 -1- Indholdsfortegnelse 1. Beretning 1.1. Mission og hovedopgaver 1.2. Vision og delvisioner 1.3. Overordnede resultater 1.4. Kommende udfordringer 1.5. Hovedkonti omfattet af årsrapporten 2. Målrapportering 2.1. Skematisk opstilling af resultatmål og målopfyldelse samt kobling af økonomi og målopfyldelse 2.2. Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål 3. Regnskab 3.1. Driftsregnskab 3.2. Bevillingsafregning og akkumuleret resultat 3.3. Indtægtsdækket virksomhed og andre tilskudsfinansierede aktiviteter 3.4. Personaleregnskab 4. Påtegning

3 -2-1. Beretning 1.1. Mission og hovedopgaver Den Danske Filmskole, der er en statsinstitution under Kulturministeriet, har i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse inden for medieproduktion i faggrupperne: manuskriptforfatter, filminstruktør, -fotograf, -tonemester, -klipper, - producer, animationsinstruktør, tv-tilrettelægger og flerkamera-producer. Siden 1995 har Filmskolen udbudt efteruddannelseskurser inden for medieområdet. Endvidere afholder skolen internationale seminarer for mediebranchen i Norden. Filmskolens uddannelse er funderet i en kunstuddannelsestradition, hvor intensiv håndværksmæssig træning forløber parallelt med en stadig faglig og praktisk orienteret fordybelse i og fokusering på filmsprogets muligheder. Hensigten er at skabe mulighed for, at den enkelte elev gennem erfaringslæring udvikler en kunstnerisk stil og personlighed, som til stadighed understøtter fornyelsen af den filmiske tradition. Med det dobbelte sigt dels at fastholde og udvikle den succes som mediebranchen i Danmark befinder sig i, dels at bidrage til at medieverdenen gør sig sin påvirkningskraft og betydning for den demokratiske proces i bredeste forstand klar fastsætter Filmskolen høje standarder for filmfortællingens udtryk og indhold, kunstnerisk, etisk og håndværksmæssigt, hvad enten den gengives dokumentarisk eller skildres gennem fiktion Vision og delvisioner Filmskolen vil til stadighed arbejde for at konsolidere sin internationale position blandt verdens førende filmskoler og styrke film- og tv-produktionen i retning af kvalitet, mangfoldighed, dannelse og fornyelse. Hermed vil skolen fastholde sin placering som en central og væsentlig institution i det danske og det internationale film- og tv-miljø. Uddannelsen: Filmskolen er en kunstskole med den filmiske fortælling som udgangspunkt, der betragter den enkelte elev som central og unik, og som bestræber sig på, at den enkelte elev gennem egen erfaring udforsker og udvikler sit potentiale inden for skolens pædagogiske rammer. Filmskolen er en enhedsskole, der til enhver tid tilbyder eleverne den bedste, mest aktuelle og erhvervsrettede uddannelse med det formål at sikre en professionel karriere. (Med enhedsskole forstås, at alle skolens uddannelser er koordinerede, så fagundervisning såvel som øvelser og produktioner understøtter team-building og generationsopfattelse, dog med forståelse for instruktørens centrale placering på filmholdet.) Filmskolen er en lille, elitær, dynamisk institution, der stræber efter relevant fornyelse på alle områder af sit virke. Erhvervsorientering: Filmskolen inddrager til stadighed mediebranchens konkrete produktionsbetingelser og har et publikumsrettet fokus i uddannelsen. Samarbejdspartnere: Filmskolen ønsker at være den bedst tænkelige samarbejdspartner i branchen og vil fastholde og udbygge samarbejdet i nordiske internationale og tværfaglige kunstneriske sammenhænge. Personale: Filmskolen vil til stadighed sikre, at de bedste og mest relevante lærerkræfter med egne kunstneriske erfaringer er tilknyttet skolen. Filmskolen skal for alle ansatte være en attraktiv, optimalt engagerende og velfungerende arbejdsplads, baseret på filmproduktionens holdfornemmelse.

4 -3- Kommunikation: Filmskolen vil udnytte alle muligheder for nationalt og internationalt at kommunikere elevernes afgangsproduktioner og løbende udbrede skolens synspunkter og viden. Administration: Filmskolen vil varetage en professionel, vederhæftig og effektiv forvaltning af de værdier, der bliver skolen betroet Overordnede resultater Finansielle resultater Tabel 1.1. Finansielt resultat, 2004 mio.kr Indtægter 2,8 Udgifter 45,9 Resultat, brutto -43,0 Bevilling (nettotal) 39,7 Resultat, netto -3,3 Til videreførsel 1,1 Filmskolens samlede økonomiske aktivitet har i 2004 været på 45,9 mio. kr. Skolens bevilling var 39,7 mio. kr. og skolen har haft indtægter på 2,8 mio.kr. svarende til ca. 6 pct. af udgifterne. Året har således resulteret i et underskud på 3,3 mio. kr. som sammen med en initialopsparing på 4,4 mio. kr. giver et videreførselsbeløb på 1,1 mio.kr. ultimo året. Forbruget af opsparing har været anvendt til dels planlagt anskaffelse af teknisk produktionsudstyr (2,9 mio. kr. ud af et samlet beløb på 5,0 mio.kr.) og dels udskiftning af skolens kopi/print-maskinel (0,4 mio.kr.). Videreførelsesbeløbet indgår i skolens almindelige budget i 2005 og Samlet set vurderer skolen regnskabsresultatet som tilfredsstillende. Faglige resultater Tabel 1.2 Antal ansøgere, optagne og færdiguddannede Antal ansøgere Antal optagne pr. 1. oktober Optagne i % af ansøgere 8% 15% 10% 20% Færdiguddannede kandidater Ansøgertallet varierer fra år til år, idet der i lige år udelukkende optages elever på animationsinstruktøruddannelsen og i ulige år på alle skolens øvrige uddannelser. Tabel 1.3 Aktive Finansårsstuderende indenfor normeret studietid Finansårsstuderende Antal aktive finansårsstuderende indenfor 96 normeret studietid Aktive F-årsstud. forudsat i forbindelse med resultatkontrakten Afvigelse 0

5 -4- Tabel 1.4 Efteruddannelsesaktiviteter Kurser Antal udbudte kurser Antal gennemførte kurser Gennemførte kurser i pct. af udbudte 92% 88% 86% 85% Deltagere Deltagerbetaling ( kroner, årets priser) Antal kursister Antal gennemførte kursustimer (totaltimer) Antal årskursister 9,6 9,3 10,7 9,4 Note: opgjort for kurser ved den ordinære virksomhed Tabel 1.5 Elever og netto**-enhedsomkostninger ved grunduddannelsen 2004-niveau, 1000 kr Antal elever Filmuddannelsen TV-uddannelsen Animationsuddannelsen Manuskriptuddannelsen * Uddannelser i alt * elevtallet i er et gennemsnit Nettoudgift pr. elev Filmuddannelsen TV-uddannelsen Animationsuddannelsen Manuskriptuddannelsen Uddannelser i alt Teknisk udstyr **Nettoudgiften er de til den enkelte uddannelse henførte udgifter excl. sponsor- og sponsorlignende indtægter Filmskolen har endnu engang efterlevet sin mission, idet bl.a. alle skolens 96 elever har gennemført uddannelsen på normeret tid. For en uddannelsesinstitution et fornemt resultat. 6 ud af 6 animationsinstruktører tog afgang. Afgangsfilmene blev af evalueringsudvalget betegnet som værende af usædvanlig høj kvalitet. Filmene blev som de skal, vist for branchen og pressen og rosende omtalt. Et dækkende citat fra en anmeldelse talte om film der "sætter gang i hele følelsesregistret hos publikum med spænding, tomhed, frygt, medfølelse, chok, lettelse og berusende glæde. Årets afgangsfilm er underholdende, vedkommende og spændende. De rammer alle aldre og rummer alle genrer "(Jyllandsposten). At en af filmene er nomineret til Cannesfestivalens filmskole-konkurrence og en anden til Berlin-festivalens kortfilms-konkurrence vidner også om filmenes kvalitet. Andre fiktions- og dokumentarfilm har i 2004 været nomineret og vundet priser. Særligt skal nævnes at Filmskolen vandt den eftertragtede Baby Oscar. Det er i alt sket 4 gange i skolens historie, sidst i Det er skolens vision til stadighed at arbejde for at konsolidere sin internationale position blandt verdens førende filmskoler, samt at styrke film- og tv-produktionen i retning af kvalitet, mangfoldighed, dannelse og fornyelse. Fornemme internationale priser er et synligt tegn på anerkendelse og giver dermed en indikation på realisering af visionen, men grundlaget for denne skabes i den daglige undervisning, som til stadighed skal være præget af dynamik og vitalitet samt af trangen til at betræde nye stier og modet til at give slip på forstenede elementer.

6 -5- Af nye elementer og initiativer i skolens undervisning skal nævnes et nyt fag cinematurgi, læren om det levende billede som har vundet indpas i skolens fællesundervisning på linie med dramaturgi og filmhistorie. Der skal nævnes manuskript- og producerliniernes samarbejde om den lange tv-serie, hvor også et mindre antal elever fra Designskolen har deltaget. Et meget vellykket undervisningsforløb, som tilrettelægges og gennemføres i snævert samarbejde med DR-drama. Der skal nævnes animationsuddannelsens satsning på at udvide animationsinstruktørernes kompetencer til også at omfatte computerspillet en satsning der i første omgang har båret frugt gennem etablering af en tværinstitutionel uddannelse, Det Danske Akademi for Digital Interaktiv Underholdning (DADIU), hvor ledelsen ligger hos animationsuddannelsens leder. Der skal nævnes den opbygning af en uddannelse som filmisk production designer, som gennem de seneste år i praksis har fundet sted dels gennem aftalte forløb på TV- og animationsinstruktøruddannelserne og dels via uformelle elevsamarbejder på filmuddannelsens elevproduktioner særligt med elever fra Danmarks Designskole og som de to skoler i det forløbne år har udmøntet dels gennem overvældende mange planlagte forløb og dels gennem formuleringen af en samarbejdsaftale. Der skal nævnes producernes branchepraktik op til filmfestivalen i Cannes og det nordiske filmskolesamarbejde blandt andet i tilslutning hertil. Og endelig skal nævnes TV-uddannelsens helt nye samarbejdsaftale med TV3 et forløb hvor TV-eleverne konfronteres med stationens redaktører og udvikler programidéer svarende til TV3s brand. Det er skolens vurdering at disse elementer og initiativer gennem de erfaringer og kvalifikationer de tilfører eleverne, medvirker til at styrke film- og tv-produktionen i retning af kvalitet, mangfoldighed, dannelse og fornyelse. Et fælles træk ved alle disse initiativer er samarbejde internt på skolen en selvfølgelighed som griber om sig eksternt både med branchen som fx DR-Drama og med andre uddannelsesinstitutioner som fx Designskolen. Skolen samarbejder med andre som aldrig før det er i hvert tilfælde fornemmelsen. For at få mål på denne fornemmelse har skolen i 2004 startet en systematisk optælling som skal fortsætte i kommende år - af de såkaldte øvrige elever : de elever som deltager i skolens undervisning primært gennem deltagelse i produktionsforløb gennem forskellige former for skolesamarbejder - animatorer, skuespillere, musikere, komponister, håndværkere og production designere - eller som medvirkende i nogle af filmenes b-funktioner som fx rekvisitører og produktionsassistenter. Opgørelsen viser at disse elever omregnet udgør omkring 50 helårselever i 2004 heraf hidrører 11,5 alene fra Designskolens scenograflinie. I opgørelsen er ikke indregnet eleverne på de kurser i skuespil på film, som skolens årligt mod betaling afholder for de tre skuespilskoler. Alene samarbejder hvor skolen modtager ingen eller kun symbolsk betaling. Ses der i øvrigt på udviklingen i enhedsomkostningerne ved skolens fire uddannelser, ses det at udgiften ved filmuddannelsen er faldet og udgiften ved de tre øvrige uddannelser er steget. Stigningen i animationsuddannelsens udgift modsvares af, at uddannelsens afgangsfilm blev produceret med budgetforudsætning om en sponsorindtjening, som ikke kunne indfries. Stigningen i enhedsudgiften ved manuskriptlinien hænger uundgåeligt sammen med nedgangen i elevtallet fra 8 til 6. Ved vurderingen af dette tal skal bemærkes at uddannelsens faste lærer i stigende omfang underviser på de øvrige linier særligt filmuddannelsens - uden at dette har ført til ændring af regnskabspraksis. På tilsvarende vis fungerer manuskripteleverne i langt højere grad integreret med skolens øvrige uddannelser end tilfældet var for blot nogle år siden. Stigningen i udgiften ved TV-uddannelsen skønnes at hidrøre fra sæsonsvingninger. Samlet set er udgiftsfordelingen tilfredsstillende dog er det ikke helt tilfredsstillende at udgiften ved animationsuddannelsen har været så høj som tilfældet er. Skolen vil i 2005 og kommende år søge at indhente dette efterslæb via animationsuddannelsens undervisningsbudget. Udviklingspuljen til støtte for skolens faglige og pædagogiske udvikling har haft særlig fokus på udarbejdelsen af nye undervisningsmaterialer, herunder bl.a. de virtuelle formater indenfor Digital Interaktiv Underholdning. Der har været afholdt et to dages pædagogisk seminar for skolens lærere, med gennemgang af alle filmskolens uddannelser samt en indføring i den nye Ph.d.afhandling "Dansk films nye bølge: afsæt og aftryk fra Den Danske Filmskole" (Odense Universitet) med særlig vægt på dens gennemgang af skolens pædagogiske grundlag. Samarbejder på nordisk plan har igen i år været højt prioriteret.

7 -6- Filmskolens vision efterstræbes også via skolens efteruddannelsesafdeling, der i 2004 har afviklet 33 kurser, seminarer og workshops for i alt 788 deltagere fra alle dele af den professionelle filmbranche. Afdelingen står også for Nordic Presentation det årlige træf for alle nyuddannede og produktionsselskaberne i Norden. Efteruddannelsen har i året intensiveret det nordiske samarbejde med henblik på en forstærket satsning i dette regi. Skolen ser efteruddannelsen som et umådeligt vigtigt bindeled til branchen og som et center for etablering af internationale kontakter. Målopfyldelsen i skolens resultatkontrakt med ministeriet er samlet set efter skolens vurdering fuldt ud tilfredsstillende, idet 13 ud af 14 mål er opfyldt 100 pct. primært gennem de ovenfor beskrevne faglige resultater. Et mål forlængelse af manuskriptuddannelsen har måttet opgives. I bestræbelsen på at leve op til den faglige fokusering og det øgede dokumentationskrav som følger med resultatkontrakten, har skolen internt styrket det centrale undervisningsadministrative beredskab. Et beredskab der i allerhøjeste grad har været brug for, når henses til at andre udefra kommende krav og udfordringer end kontrakten har lagt beslag på skolens ressourcer Kommende udfordringer Målsætningen med resultatkontraktens satsningsområde international udveksling og kvalitet efter international målestok er at styrke og udvikle den internationale dimension i skolens uddannelser. Med henblik på opfyldelsen af dette mål har Filmskolen taget initiativ til et samarbejde med andre filmskoler i Europa, der bygger på de samme grundholdninger og principper som den danske. En gruppe af de vægtigste filmskoler i Europa - skolerne i Rom, Paris, München, London, Stockholm og København er indstillede på at indgå i samarbejdet. Alle seks skoler har høj status, alle skoler bygger på en ligelig vægtning af fagundervisning og produktionsmæssig praksis, på teambuilding og generationsfornemmelse, på at hver elev er unik, og alle skoler opfatter det internationale samarbejde som afgørende for en fortsat udvikling af den enkelte skole. Det er udgangspunktet at dette tværeuropæiske samarbejde kommer til at foregå uformelt og lystfyldt og med baggrund i den enkelte skoles kultur og egenart. Det er bestræbelsen, at GEECT, filmskolernes samarbejdsorganisation i Europa, indgår som paraplyorganisation for initiativet. Der er taget initiativ til at det nye MEDIA-program afsætter midler til at underbygge samarbejdet mellem filmskolerne i Europa. Filmskolen vil i 2005 og forhåbentligt også i kommende år følge dette initiativ. Det er skolens håb altid at være med til at udvikle og forstærke sin position som en central medspiller i mediebranchen, hvad enten det drejer sig om film, tv, animation eller andre nye udtryksformer. Internationalt opfatter Filmskolen det som afgørende at indgå nye samarbejder, dels for at udfordre og styrke skolen, men også for at være med til at påvirke den europæiske mediebranche til fremme af kulturen i Europa Hovedkonti omfattet af årsrapporten Årsrapporten aflægges for hovedkonto Den Danske Filmskole.

8 -7-2. Målrapportering 2.1. Skematisk opstilling af resultatmål og målopfyldelse Oversigt over årets målopfyldelse Skema 2 Målopfyldelse Hovedformål Resultatmål Frist Resultat % Ressourcer Grunduddannelse (ekskl. teknik) Uddannelse af Filmskolens 96 elever årligt Alle har gennemført på normeret tid 100% Brutto: 19,5 mio. kr. Netto: 19,0 mio. kr. Indsatsområde Resultatmål Frist Resultat % Ressourcer Kunstnerisk og pædagogisk udvikling Højnelse af undervisningens kvalitet med hensyn til de nye digitale teknologier og de hertil knyttede nye fortælleformer Netværksdannelse med andre institutioner International udveksling og kvalitet efter international målestok Skolen afholder årligt 1 workshop og 1 seminar Skolen udgiver 1-2 faglige publikationer Skolen gennemfører konkrete samarbejdsprojekter om den interaktive fortælling med relevante institutioner, bl.a. Animationsskolen Skolen fremlægger en opdateret plan for fornyelse af det tekniske udstyr Skolen tilbyder undervisning i produktiondesign i samarbejde med relevante institutioner årligt fra årligt fra årligt fra Workshop: Vojciech Marczewski. Seminarer: Et seminar med instruktøren David Lynch Et seminar med fotografen Slawomir Idziak 1. akt af Dogville skematisk opbygning af lydsiden udgivet på DVD Katalog i forbindelse med 7 dokumentarfilm fra den tredje verden Seminar om computerspil og interaktivitet Produktionsforløb: Forandringen I samarb med Den Grafiske Højskole, DTU, Designskolen og Högskolan i Gotland. 100% 2 uger for 6 instruktører 1 dag for 96 elever 2 dage for 60 elever 100% kr kr. 100% 1 uge - 3 uger 6 animationsinst. og 23 fra de øvrige udd.institution 2004 Fire-års plan udarbejdet 100% Ikke opgjort Årligt fra 2004 Faget Cinematurgi etableres og evalueres 2004 Afholdelse af en nordisk filmskole-event i samarbejde med Nordisk Filmfond og de øvrige nordiske medieskoler Opprioritering af følgende elementer i producernes uddannelse: International finansiering, international markedsføring og europæisk co-produktion årligt fra årligt fra Elever fra Designskolen har deltaget i undervisnings- og produktionsforløb med såvel film-, TV-, manuskript- og animationslinierne. Samarbejdsaftale udformet, men endnu ikke underskrevet, med Designskolen Faget er etableret og der er udarbejdet evalueringsrapport Nordic Presentation afholdt september 04 2 mdr. praktik i produktionsselskaber afsluttende med deltagelse i Cannes-festival, incl. seminar om international lancering og salg Seminar om co-produktion sammen med tyske producerelever 100% 11,5 helårselever fra Designskolen har deltaget i Filmskolens undervisning 100% 1 time/uge i 22 uger for et variabelt antal af skolens (og Designskolens ) elever 100% Brutto: kr. Netto: 0 kr. 100% 10 uger for 6 producere se nedenfor Opprioritering af international netværksdannelse for produceruddannelsens elever og lærere årligt fra Møde og seminar på Cannesfestival med svenske og norske producerelever Møde med norske producerelever under Nordic presentation 2 netværkstræf med producerelever fra DFFB(Berlin) 100% se ovenfor 6 producere i 3 dage 6 producere i 2 x 1 uge

9 -8- Øget fokus på Skolen gennemfører et beskæftigelsesmulighederne undervisningsmodul pr. semester i i mediebranchen børnefilm for animationsinstruktørerne med henblik på at give animationsinstruktørerne særlig kompetence inden for børnefilmsområdet Manuskriptuddannelsen forlænges fra 2 til 3 år på forsøgsbasis Filmskolen følger beskæftigelsessituationen for skolens færdiguddannede årligt fra En penneprøve Et undervisningsforløb Målet er opgivet 0% Årligt fra Deltagelse i KUR-undesøgelse samt indkaldelse af CV på tidligere elever fra og med % 3 uger for 6 animat.elever 1 uge for 6 animat.elever 100% Ikke opgjort Efteruddannelse Filmskolen gennemfører fortsat efteruddannelse for professionelle indenfor film- og tv-branchen årligt fra 33 kurser, 9,4 årselever 100% Brutto: 2,0 mio. kr. Netto: 1,1 mio. kr. Note: Et studie år er på ca. 36 uger. Samtlige mål - undtagen tre: afholdelse af nordisk filmskole-event, at følge beskæftigelsessituationen samt efteruddannelse - vedrører hovedformålet grunduddannelse og ressourceforbruget i forbindelse med opfyldelsen af de enkelte resultatmål er regnskabsført som grunduddannelse. Ressourceforbruget hertil er opgjort samlet i skemaets første række. De fleste af resultatmålene opfyldes gennem ændrede satsninger i Filmskolens undervisning. Det vil sige at aktiviteten indgår i skolens økonomistyring som en andel af uddannelsernes undervisningsbudgetter. Det er valgt at vise det ressourceforbrug der er knyttet til flere af de strategiske resultatmål, gennem en angivelse af hvor meget målet fylder på Filmskolens skema Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål A. Ikke opfyldt mål. Manuskriptuddannelsen forlænges fra 2 til 3 år på forsøgsbasis. Hensigten med at forlænge manuskriptuddannelsen med et tredje år var dels at have mulighed for at kunne udbygge det gode samarbejde mellem instruktører, producere og manuskriptforfattere som efterhånden er udviklet og dels igen at skabe mulighed for at manuskriptforfatterne kan have tid til fordybelse, til udvikling af egne tekster og egen stil. Denne hensigt er ikke forsvundet. Men skolen måtte - på baggrund af den indvundne erfaring med en frivillig for-pilot gennemført med det manuskripthold, der tog afgang i i perioden til 2004 sande at et trejde år på manuskriptuddannelsen (hvilket indebærer, at der hvertandet år ville være to samtidige hold på uddannelsen) er en ressourcemæssig større mundfuld end først antaget. Samtidig kunne det glædeligt konstateres at efterspørgslen efter nyuddannede manuskriptforfattere er stor. Derfor tager det nuværende hold afgang sommeren Hvor der optages et nyt hold manuskriptelever på en to-årig uddannelse. B. Strategisk målopfyldelse. Filmskolen følger beskæftigelsessituationen for skolens færdiguddannede Filmskolen skal sikre, at uddannelsesudbuddet er i overensstemmelse med samfundets behov for uddannelse inden for skolens fagområder, og skal i tilknytning hertil årligt foretage en kvalificeret vurdering af antallet af færdiguddannede og deres kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedets behov. Som opfyldelse af dette mål har skolen medvirket ved udarbejdelsen af den første samlede rapport om beskæftigelsessituationen for de uddannede fra årgangene fra de kunstneriske uddannelser. Rapporten baserer sig på talmateriale udarbejdet af Danmarks Statistik og belyser for 2002 status vedrørende socioøkonomisk status, antal arbejdsgivere (for lønmodtagerne), ledighedsgrad (også for ), regional beskæftigelse og indkomstforhold. Disse forhold er belyst for skolens enkelte uddannelsesretninger.

10 -9- Undersøgelsen ytrer sig kun indirekte om karakteren af de uddannedes beskæftigelse. Sammenfattende kan det konstateres at arbejdsmarkedet for de uddannede fra Filmskolen ligger i København og omegn idet 93 ud af 95 er beskæftiget her - samt at det helt overvejende 89 pct. hører hjemme i den private sektor. Gennemsnitligt set har de uddannede fra Filmskolen en højere ledighed 15 pct. mod 10 pct. målt pr. november og en væsentlig højere personindkomst kr. mod kr. i end de uddannede fra samtlige de kunstneriske uddannelser. Der er meget få - om overhovedet nogen - af de uddannede fra Filmskolen der slet ikke finder fodfæste på arbejdsmarkedet. De højere ledighedstal afspejler at film- og tv-branchens arbejdsmarked er organiseret på freelance vilkår, hvor beskæftigelsen for den enkelte veksler mellem perioder med filmproduktion og perioder med ledighed og hvor de færreste ansættes i faste stillinger. Den relativt høje personindkomst - opnået som en kombination af arbejds- og overførselsindkomst afspejler branchens høje lønniveau og det forhold at meget få har decideret høje ledighedstal. De færdiguddannedes fordeling på ledighedsgrad og fagretning Tabel 2.1 Uddannede fordelt på ledighedsgrad og fagretning. Procentfordelt 2002 og gns. Anima Foto Instruk Klip Prod Tone Manus TV Alle Ledighedsgrad under Ledighedsgrad ml 20 og Ledighedsgrad over I alt I tabel 2.1 er undersøgelsens mere fintmaskede fordeling på ledighedsgrader af hensyn til overskueligheden komprimeret til tre intervaller. Producerne skiller sig som faggruppe ud med en markant lavere ledighedsgrad end de øvrige. Forholdet afspejler at producerne har en mindre grad af freelance tilknytning til arbejdsmarkedet end de øvrige faggrupper. Producere er i langt højere grad end de øvrige faggrupper fast tilknyttet et produktionsselskab via ansættelser der løber længere end det enkelte filmprojekt. For de øvrige faggrupper er billedet mere broget med variationer i de to år, så der er ikke et klart mønster for ledighedens fordeling på faglinier. Ses begge årene under eet svarer instruktørernes fordeling på ledigheds-intervaller til gennemsnittets. Klipperne og manuskriptforfatterne er bedre stillede mht. ledighedsgrad end gennemsnittet. Og animationsinstruktørerne, fotograferne, tonemestrene er mht. ledighedsgrad ringere stillede end gennemsnittet. Fotograferne må siges at være den fagretning der er dårligst stillet mht. ledighedsgrad dog er det bemærkelsesværdigt at der blandt de med en ledighedsgrad på pct. kun er én fotograf og det kun i. De uddannede fra tv-linien er både bedre og dårligere stillet end gennemsnittet, idet relativt færre er helt eller delvist ledige og også færre er fuldt beskæftiget. Samlet kan de nok siges at ligge lige under gennemsnittet. De færdiguddannedes gennemsnitlige personindkomst Man kan ikke af talmaterialet aflæse om den opnåede beskæftigelse er tilfredsstillende for de som indgår i undersøgelsen. Man kan dog nærme sig dette ved at se på de indkomster som genereres gennem kombinationer af arbejdsindkomst og overførselsindkomst. Tabel 2.2 Gennemsnitlig personindkomst 2002 Kr. mænd kvinder I alt Filmskolen (U ) Landsgennemsnit Personindkomsten omfatter alle indkomster undtagen formueindkomster, dvs. incl. overførselsindkomster (der dog ikke omfatter SU, boligstøtte og børnetilskud).

11 -10- Det ses af tabellen at den gennemsnitlige personindkomst i 2002 for samtlige de uddannede fra Filmskolen i undersøgelsen er kr. Det tilsvarende landsgennemsnit er kr. Udfra en samlet gennemsnitsbetragtning må indkomstforholdene for de uddannede fra Filmskolen på denne baggrund betegnes som tilfredsstillende. Det kan godt betale sig at blive uddannet på Filmskolen. Særligt for kvinderne ser det ud til, idet kvindernes gennemsnitlige personindkomst er ca kr. højere end mændenes. Dette er særligt bemærkelsesværdigt ved dels at det er atypisk og dels at de med den højeste ledighedsgrad ( pct.) næsten alle er kvinder. Det forhold at de færdiguddannede fra Filmskolen har en relativt høj indtjening giver et indirekte udsagn om karakteren af deres beskæftigelse. Idet høj indtjening må forventes at være forbundet med en kvalificeret arbejdsindsats. Særligt må kombinationen af en gennemsnitligt set højere ledighed med en høj gennemsnitlig personindkomst føre til en sandsynlig konklusion om at den opnåede beskæftigelse finder sted med baggrund i de kvalifikationer som er opnået via uddannelsen. Hermed bliver det ud fra en vinkel om uddannelsesudbuddets relevans i forhold til arbejdsmarkedets behov interessant at se på sammenhængen mellem den gennemsnitlige personindkomst og fordelingen på ledighedsgrader. Først den gennemsnitlige personindkomsts fordeling på fagretning: Tabel 2.3 gns. personindkomst 2002 kr. I alt Fagretning: Animationsinstruktør Fotograf Instruktør Klipper Manuskriptforfatter Producer Tonemester Tv-tilrettelægger/producer Filmskolen Bag den gennemsnitlige personindkomst ses et betydeligt spænd fra fagretningen med den laveste indkomst, animationsinstruktørerne, til fagretningen med den højeste indkomst, klipperne. Set udelukkende i forhold til gennemsnittet for de uddannede fra Filmskolen ses det at fotografernes indkomst svarer til gennemsnittet. Animationsinstruktørerne, instruktørerne, manuskriptforfatterne og TV-tilrettelæggerne/producerne har indkomster under gennemsnittet. Og klipperne, producerne og tonemestrene har indtægter der ligger over gennemsnittet. Sammenholdes det at ligge over hhv. under gennemsnittet mht. indkomst med det tilsvarende mht. beskæftigelse ses samvariation for så vidt angår producerne og klipperne, der ligger over gennemsnittet for begge variable samt for animationsinstruktørerne og de TV-uddannede, der ligger under gennemsnittet for begge variable. Tonemestrene og fotograferne ligger beskæftigelsesmæssigt under gennemsnittet og indtjeningsmæssigt over og på gennemsnittet. Instruktørerne og manuskriptforfatterne ligger mht. beskæftigelse på og over gennemsnittet og mht. indtjening under gennemsnittet. Med henblik på en yderligere belysning af arten af de tidligere elevers beskæftigelse har Filmskolen indkaldt disses CV. Hensigten var at foretage en opgørelse af beskæftigelsen inden for følgende kategorier: beskæftigelse indenfor faget, øvrig beskæftigelse indenfor mediebranchen, beskæftigelse indenfor anden kunstnerisk virksomhed samt anden beskæftigelse. Svarprocenten er - trods udvist ihærdighed - ikke høj og særligt er den meget svingende fra uddannelsesretning til uddannelsesretning. Materialet skønnes derfor ikke velegnet til en detaljeret viderebearbejdning. Det kan dog konstateres, at den opgjorte beskæftigelse i de indsamlede CV eentydigt kan kategoriseres som beskæftigelse inden for faget. Dette resultat understøtter resultatet af den beskæftigelsesundersøgelse, som skolen refererede i årsrapporten for, hvor der blev opgjort en skønnet høj eller meget høj beskæftigelse i filmbranchen for 78 pct. af de daværende respondenter.

12 -11- Metodisk må man dog være opmærksom på at den enkelte formentlig ikke vil være tilbøjelig til at medtage ikke-brancherelevant beskæftigelse i sit CV. Skolen finder dog at CV er en relevant og ikke for ressourcekrævende måde at følge med i de tidligere elevers beskæftigelse. Skolen fortsætter derfor i 2005 sine bestræbelse på at indkalde dem. Filmskolens vurdering af undersøgelsens resultater Den gennemførte beskæftigelsesundersøgelse afdækker på et systematisk grundlag væsentlige forhold om beskæftigelsen for de filmskoleuddannede. Samtidig er undersøgelsens resultater ikke overraskende, men i overensstemmelse med skolens forventninger. Derfor kommer undersøgelsen snarere til at virke som en understøttelse af initiativer som skolen allerede har iværksat end som en anledning til at tage nye. Sammenstilles de to variable ledigheden og indkomsten - er animationsinstruktørerne nok den retning der har det sværest på arbejdsmarkedet. Dette afspejler dels uddannelsens relativt unge alder og dels at animationsfilmen som dansk kulturfænomen formentlig endnu ikke har fundet sin endelige form. Blandt andet af hensyn til den fremtidige beskæftigelse har der i efterhånden en årrække systematisk været gennemført undervisningsforløb i børnefilm på animationsinstruktøruddannelsen. Initiativet har givet sig udslag i en stigende andel af børnefilm i uddannelsens afgangsfilm. Om de hermed udviklede talenter bliver fanget af branchen kan kun fremtiden vise. Animationsinstruktøruddannelsen har også i de senere år inddraget produktionsforløb med den interaktive fortælling i undervisningsplanen. Dette initiativ er rettet mod også at kvalificere animationsinstruktørerne til computerspilsbranchen. Filmskolen vil følge udviklingen i animationsinstruktørernes arbejdsmarkedstilknytning i de kommende år. Ligesom skolen inden for de givne ressourcer vil fortsætte det igangsatte samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner om opbygningen af en tværinstitutionel computerspilsuddannelse. Fotografernes høje ledighedsprocent sat overfor den relativt høje årsindtægt giver også anledning til et par kommentarer. På filmholdet optræder fotograferne i en meget central rolle, men tidsmæssig i en relativt kort periode. Dette har bevirket at fotograferne gennem årene har oparbejdet en meget høj ugeløn, netop for at kompensere for den relativt høje ledighed. Der opstår desuden også tit en skæv fordeling af arbejdet mellem fotograferne, idet der opstår hvad man kan kalde stjernestatus omkring visse fotografer, som dermed bliver meget efterspurgte. Dette sat overfor den korte arbejdsperiode pr. produktion gør, at de modsat de andre hovedfunktioner på et filmhold, kan overkomme flere produktioner pr år, hvorved der blandt fotograferne er mere kamp om den enkelte opgave. For at afhjælpe fotografernes ledighed har skolen intensiveret samarbejdet mellem filmuddannelsen, tvuddannelsen og animationsuddannelsen. Dette bevirker at fotograferne ikke udelukkende kvalificerer sig til at beskæftige sig med fiktion, men også til dokumentar/tv og animation. Ligeledes har fotograflinien gennemført undervisningsforløb i reklamefilm. Igen for at gøre vores fotografer uundværlige som de mest kvalificerede billedskabere i en ellers fotografisk demokratiseret - og dogmebelastet - tid. Det er skolens forventning at disse tiltag vil give den enkelte fotograf et bedre grundlag for fremtidig beskæftigelse om end der nok fortsat vil være fotografer med særlig stjernestatus. Skolen vil med interesse følge beskæftigelsestallene i årene fremover.

13 Regnskab 3.1. Driftsregnskab Tabel 3.1 Driftsregnskab, 2004 Løbende priser kr. Regnskab Budget Regnskab Difference Budget Udgifter Indtægter Resultat, brutto Bevilling (nettotal) Resultat, netto Udgifterne er højere og indtægterne lavere i 2004 set i forhold til. At indtægterne er lavere hænger sammen med Filmskolens to-årige kadance, hvor indtægter for salg af afgangsfilm sædvanligvis oppebæres i ulige år. At udgifterne er højere forklares primært ved der i blev opsparet midler til anvendelse i 2004 til fornyelse af produktionsudstyr. Samlet set er regnskabsresultatet således i overensstemmelse med skolens forventninger og derfor tilfredsstillende. Budget 2004 og budget 2005 modsvarer FL04 og FL05. Tabel 3.2 Oversigt over hovedformål, kr. Indtægter Udgifter Resultat Uddannelse Efteruddannelse Generel ledelse og administration Hjælpefunktioner I alt Bevilling (nettotal) Resultat, netto Udgifterne, indtægternes og nettoresultatets fordeling på regnskabets hovedformål ses i tabel 3.2. Af bruttoudgifterne udgør uddannelsesformålet 58 pct., efteruddannelsesformålet 5 pct., GLA udgør 8 pct. og hjælpefunktioner 29 pct. Andelen til hjælpefunktioner kan forekomme høj, men afspejler at formålet omfatter bygningsudgifter. Uddannelsesformålets andel er ekstraordinær høj som følge af udgifterne til fornyelse af produktionsudstyr Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Tabel 3.3 Bevillingsafregning (oversigt), kr. Bevilling Regnskab Årets overskud Disposition, oversk. der bortalder Akkumuleret oversk. til videreførsel Driftsbevilling Lønsum Øvrig drift I alt Af årets udisponerede lønsum er kr. via en dispositionsmæssig omflytning overført til lønsumsopsparing kr. vedr. overskud ved indtægtsdækket virksomhed er opsparet som øvrig drift.

14 -13- Tabel 3.4 Akkumuleret resultat, 2004 Løbende priser, 1000 kr. Ultimo 2001 Ultimo 2002 Ultimo Årets resultat Ultimo 2004 Hovedkonto Indtægtsdækket virksomhed og andre tilskudsfinansierede aktiviteter A. Indtægtsdækket virksomhed Tabel 3.5 Akkumuleret resultat for indtægtsdække Indtægt Udgift Akkum. Resultat Løbende priser, 1000 kr. Indtægt Udgift Resultat Indtægt Udgift Akkum. Resultat Indtægt Udgift Akkum. Resultat Salg af elevproduktioner Salg af efteruddannelseskurser Salg af teaterskolekurser Filmskole Event * Udlejning af lokaler Årets resultat Overført til ordinær virksomhed Akkum. resultat til videreførsel *) Registreres fra og med som ATFA Tabel 3.5 viser indtægter og udgifter for de enkelte ordninger under indtægtsdækket virksomhed for perioden med henblik på at vise aktiviteternes omfang samt den enkelte ordnings akkumulerede resultat før overførsel til ordinær virksomhed. Videre ses for de enkelte år det samlede resultat og overførsel til ordinær virksomhed samt det akkumulerede resultat til videreførsel. B..Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Tabel 3.6 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Oversigt Modtagne 1000 kr. tilskud Udgift Overskud Blankbåndsmidler Nordic Presentation Efteruddannelsesvirksomhed I alt Tabel 3.7 Videreførselsoversigt Underkt. Underkt. Underkt kr Indtægter Udgifter Årets resultat Akk. resultat til videreførsel Ultimosaldo beholdningskonti

15 -14- Tabel 3.7 viser en samlet oversigt over årets indtægter og udgifter, det akkumulerede resultat og beholdningskonti for de enkelte underkonti i kr. på beholdningkonto vedrørende underkonto 97 er ved en fejl i forbindelse med regnskabsafslutningen konteret på en beholdningskonto på underkonto 10. Beløbet er omkonteret i Beløbet hidrører fra blankbåndsmidler fra Skuespillerforbundet og bruges til anvendelse af skuespillere på skolens elevproduktioner Personaleregnskab Tabel 3.8 Personaleoplysninger Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget Årsværk Gennemsnitligt årsværksforbrug Tilgang/afgang 11/11 7/7 8/12 4/5 Det bemærkes at tilgang/afgang udelukkende omfatter længerevarende ansættelser, hvor årsværksforbruget beregnes på grundlag af den samlede lønsumsanvendelse. Filmskolen har en betydelig anvendelse af såvel gæstelærere som skuespillere i korte ansættelser, således har ca. 450 enkeltpersoner haft ansættelse på skolen i 2004.

16 Påtegning Holmen den.marts 2005 Den Danske Filmskole Poul Nesgaard Rektor Pernille Skov Administrationschef Kulturministeriet godkender herved Den Danske Filmskoles årsrapport for perioden 1. januar til 31. december Årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske og faglige resultater, jf. 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 (regnskabsbekendtgørelsen) samt Akt 63 11/ For så vidt angår de dele af årsrapporten, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsen 39 opfyldt. København den.april 2005 Karoline Prien Kjeldsen Departementschef