Midgaard vuggestue og børnehave

Transkript

1 Midgaard vuggestue og børnehave AFTALE NOVEMBER

2 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s inden for rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder fra 1. januar 2011 til 31. december 2012, og aftalen er indg et mellem Midgaard vuggestue og błrnehave og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til błrn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision 2017 Overordnet błrn og ungepolitik Sektorpolitik for błrn 0 til 5 r I den overordnede błrn og ungepolitik og sektorpolitikken optr baggrund for arbejdet med błrn og unge i Randers Kommune: der fłlgende temaer, der danner Relationer L ring og uddannelse Sundhed, kost og motion Błrn og unge med s rlige behov Med afs t i de to ovenst ende politikker er der udvalgt tre temaer, der danner rammerne for de nye aftaler. Temaerne er: Błrn og matematikkens mange sprog Błrn og kreative udtryksformer Błrn og demokrati Denne aftale er udarbejdet inden for temaet: Błrn og kreative udtryksformer 2

3 3. Pr sentation af daginstitutionen I nedenst ende fremg r centrale informationer om daginstitutionen f.eks. kontaktinformationer, ledelse og personale, den p dagogiske/ faglige profil og budgettet for Kontaktinformation Institution Institutionstype Midgaard vuggestue og błrnehave. Kombineret bningstid Adresse Vedłvej Randers N Tlf midgaard@randers.dk Ledelse Leder Souschef Navn Rita Willum Mette Thrane Personale* Timer pr. uge 1. januar 2010 P dagoger 8 P dagogmedhj lpere 3 PGU/PAU 2 vrigt personale 2 Błrn Normering 1. januar 2010 Błrn 0 til 3 r 24 Błrn 3 til 6 r 42 I alt 66 P dagogiske/ faglige profil Fra vi startede Midgaard fandt vi det vigtigt at beslutte, hvad det var, vi gerne ville kendes p. Vi fandt hurtig frem til helhedsp dagogikken fra Reggio Emilia, som netop passer ind til vores menneskesyn. En filosofi som tager udgangspunkt i barnets 100 sprog. Reggio Emilia er en lille Norditaliensk provinsby, som er verdenskendt p grund af sine fremragende daginstitutioner.her lidt baggrundshistorie fra Reggio Emilia: Efter 2. verdenskrig var mange kvinder blevet eneforsłrgere, og der opstod et behov for at f passet błrnene under gode forhold. Kvinderne byggede derfor nye institutioner af murstenene fra de bombede bygninger. En mand 3

4 ved navn Loris Malaguzzi hłrte om dette initiativ og fattede s stor interesse for det, at han blev en af drivkr fterne bag den berłmte p dagogik. Midgaards v rdiord som błrnene har ret til og brug for at l re sig MOD... Turde młde det ukendte ANSVAR... St ved sine egne handlinger FANTASI... Drłmme om det uopn elige EMPATI... At kunne s tte sig i andres sted fłlelsesm ssigt RESPEKT...Tage hensyn til andre SELVV RD...Tro p sig selv NYSGERRIGHED.. Have lyst til at vide FORDYBELSE...Undersłge grundigt HUMOR... At se de lyse sider FILOSOFI... At t nke dybere over tingene, undersłge og udforske i spłrgsm l, der fremkommer ved denne t nkning - VENSKAB... F llesskab p godt og ondt KREATIVITET... T nke kreativt, at t nke mange muligheder. Handlekreativt, at bruge sine h nder og v lge mangen forskellige materialer. I det p dagogiske arbejde handler det om at stimulere barnets evne til at fordybe sig og tilegne sig viden om ting og begivenheder. Gl den ved at l re, erkende og forst er en af de mest grundl ggende fłlelser, som ethvert barn forventer af de erfaringer, det głr alene, sammen med andre błrn eller sammen med voksne. Błrn har brug for at udforske, forsłge, fejle og rette fejl. De har brug for at nyde de uendelige muligheder, der ligger i bev gelsen, h nderne, synet og hłrelsen. De har ogs brug for at udvikle kreativiteten, at udforske materialer, lyde, former og farver. Det er en p dagogik, der kr ver en grundig og aktiv voksen medvirken. Midgaard er ikke en Reggio Emilia institution, men en institution, der er inspireret af den italienske p dagogik, og vi bruger det af den, som kan indg i vores kultur. I Midgaard tager vi udgangspunkt i det, vi kan fornemme, błrnene interesserer sig for og behandler disse interesseomr der i projektarbejder. Det er vores klare opfattelse, at hvis barnet skal tilegne sig viden, ja - s skal emnet have dets interesse. S ledes er det oftest błrnenes interesser, projekterne bygger p, men vi voksne har jo ogs gode idøer, og s er det op til os at motivere błrnene bedst muligt. Midgaards barnesyn. Her i Midgaard er det vores grundliggende holdning, at barnet har medfłdt optimisme og mod. Barnet er et st rkt og nysgerrigt menneske, som har evne til at udforske, undersłge og afprłve sig selv og omverden. For at bibeholde disse medfłdte evner, er det vigtigt for os at give barnet tryghed, omsorg og n rv r. Helt konkret tager vi barnets signaler alvorligt. Er barnet glad eller er det ked af det og skal trłstes? Er barnet i godt eller i d rligt humłr? Er barnet rask og frisk, eller har det brug for omsorg? Det barnet giver udtryk for er vigtigt. Derfor prioriterer vi at v re n rv rende og lyttende. Det giver os mulighed for at opfange barnets 100 sprog. Vi ser barnet som noget s rligt og forskellig fra andre. Det har sin egen personlighed, som vi respekterer. Barnet vil m ske gerne sige farvel til sine for ldre p en bestemt m de, eller det skal puttes p en bestemt m de. Nogle błrn er stille af natur, andre mere talende. 4

5 Det betyder ikke, at vi underkender vores rolle som modeller og opdragere. Hvis vi iagttager en uhensigtsm ssig adf rd, stłtter vi barnet i at arbejde sig hen imod en adf rd, der er hensigtsm ssig for barnet selv og dets omgivelser. Nutidens informationssamfund er i konstant forandring, og vi bombarderes dagligt med nye oplysninger og tilbud. Vi tager ikke afstand fra disse forandringer, men i vores hverdag har vi en mulighed for at standse og give tid til fordybelse, hvilket vi finder vigtigt. Derfor arbejder vi med temaer, som interesserer błrnene, og bruger den tid der skal til for at undersłge og udforske det p g ldende emne. Vi lader emnerne udvikle sig i takt med błrnenes og de voksnes spłrgsm l. Det er grunden til, at vi ikke kan lave en f rdig uge- eller m nedsplan. Alle vød błrn stiller tusindvis af spłrgsm l. De undersłger og afprłver deres teorier og danner sig forestillinger. Her er det s rlig sp ndende at v re voksen sammen med błrnene. Det er nemlig ikke vigtigt for os at v re l rer for błrnene, men at v re undersłgende sammen med dem. Vi stiller igangs ttende spłrgsm l, der kan stłtte barnets tanker og fantasi. For eksempel Hvor tror I fiskene sover om natten? Hvad siger de til hinanden? Her er der naturligvis flere svar og ingen har patent p det rigtige. Sammen med barnet afprłver vi om, der er mulighed for at finde svarene p spłrgsm lene, og vi stłtter dem derved i l rerprocesserne. Det, vi kan iagttage, er, at błrnene bringer temaerne med i deres leg, s udbyttet af temaerne bliver en del af deres virkelighed. Ved at give błrnene tryghed, omsorg og n rv r, at respektere personligheden, og at stłtte deres nysgerrighed, - ja s stłtter vi barnet i at udvikle deres kompetencer og ressourcer. Vi stłtter dem i, at de kan noget, de vil noget, de forst r, og de kan give noget til f llesskabet. Dette barnesyn kr ver et t t samarbejde mellem barn, for ldre og personale. Vi har fokus p błrns l ring. Błrnenes l ringsstrategier bearbejdes i sm eller stłrre temaer, hvor błrnene er delt op i mindre grupper, efter alder og udviklingstrin. I projekterne og det daglige arbejde med błrnene, er vi meget opm rksomme p at vores l replaner og błrnemiljłvurderingen indg r som en naturlig del af vores v rdigrundlag. 5

6 Brugertilfredshedsundersłgelse for 2008 Nedenst ende graf viser Midgaard vuggestue og błrnehaves fem hłjeste og fem laveste scores blandt delspłrgsm lene. Der er anvendt en 5-punkts tilfredshedsskala rangerende fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. En hłj score kan derfor sidestilles med en hłj grad af tilfredshed. konomi Tabel over indt gter og udgifter for Midgaard vuggestue og błrnehave 2010-priser Budget 2010 Personale Materiale- og aktivitetsudgifter IT, inventar og materiel 0 Grunde og bygninger Indt gter 0 Total Tabellen viser budgettet for Budgettet best r af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger. Desuden er den samlede budgetramme for daginstitutionen opgjort. 6

7 4. Udviklingsm l for gruppe 4: Błrn og kreative udtryksformer F lles udviklingsm l for Nyvang Błrnehave, Błrnehaven Tagrenden, Błrnehaven Himmelbl, Lang Błrnehave, Helsted Błrnehus, Randers Błrneasyl, Midgaard Vuggestue og Błrnehave, Vuggestuen Nyvang, Grłnnegade Vuggestue og Błrnehaven Naturfidusen. M let er, at błrnene gennem forskellige kreative processer og aktiviteter styrker deres fantasi og opfindsomhed og udvikler evnen til at udtrykke sig p forskellige m der. M let er, at błrnene gennem skabende processer styrker deres kommunikative evner, og de oplever at v re en del af et f llesskab, hvor relationerne styrkes og nye opst r. Baggrund: Kreativitet og innovation er v sentlige kompetencer at besidde i nutidens samfund b de p det personlige og professionelle plan, og som menneske er det v sentligt at kunne indg i en kompleks verdenskultur. Det er derfor vigtigt, at der arbejdes med błrnemiljłer, hvor błrnenes sanser og kreative skaberevner stimuleres og understłttes p mangfoldig vis. Dette kan ske ved, at alle błrn har mulighed for at deltage i kreative og kunstneriske processer f.eks. teater og andre optr - dener, hvor błrnene l rer at st frem og udtrykke sig b de kropsligt og verbalt. Institutionens indretning har stor betydning for błrnenes muligheder og lyst til at igangs tte og udfolde kreative aktiviteter. Der kan f.eks. etableres forskellige kreative l ringszoner s som tegne- og maleafdeling, hvor materialerne er synlige og tilg ngelige for błrnene. Kreative processer i błrnef llesskaber er ligeledes med til at styrke relationerne og skabe nye relationer p tv rs af den samlede błrnegruppe, hvormed błrnenes selvv rdsfłlelse og sociale kompetencer styrkes. Initiativer: Nedenfor beskrives daginstitutionernes f lles initiativer i forhold til det f lles udviklingsm l. Den enkelte daginstitution arbejder med et eller flere af de beskrevne initiativer. Eventyr, teater, musical og dans Flere daginstitutioner łnsker at arbejde med forskellige former for teater f.eks. dukketeater eller skyggeteater. Derudover besk ftiger institutionerne sig med eventyr, musical og dans, ligesom błrnene er med til at synge og digte sange. I forbindelse med opfłrelsen af forskellige teaterstykker eller musicals har flere institutioner drłftet muligheden for at tage kontakt til en professionel, der kan bidrage med kreative inputs til processen. Kreativt genbrug Mange institutioner anvender genbrugs- og naturmateriale til at lave forskellige musikinstrumenter, legeredskaber, billeder og skulpturer. I den sammenh ng medbringer błrnene f.eks. genbrugsmateriale med hjemme fra, ligesom der indsamles materialer i naturen. Derudover har enkelte institutioner planer om at etablere et samarbejde med Remida, der indsamler genbrugs- og overskudsmateriale til daginstitutioner og skoler, der skal genanvendes til at skabe nye ting. Hensigten er, at błrnene kan omskabe tilsyneladende v rdilłse ting til smukke og fantasifulde udtryk. Dette er med til at understłtte błrnenes kreative l reprocesser og fantasi, ligesom det er med til at fremme en kultur, der overvejer muligheder i kasserede materialer og tager medansvar for miljł og kultur. Landart Flere institutioner łnsker at besk ftige sig med landart, hvor błrnene opfłrer et kunstv rk i naturen og med naturens egne materialer. Efter fremstillingen af kunsten fłlger błrnene den nedbrydelsesproces, der finder sted. Dermed erfarer błrnene, hvordan kunstv rket over tid ndrer form 7

8 og udtryk, hvilket stimulerer błrnenes sanser. Kunstv rkets varighed kan v re af f sekunder til r, inden naturen igen har taget over Indretning og l ringsrum Det er afgłrende, at daginstitutionen er indrettet, s den udfordrer błrnene til at v re kreative. Mange daginstitutioner besk ftiger sig derfor med indretningen af forskellige l ringszoner. Der kan f.eks. v re tale om kreative oaser, der taler til błrnenes sanser eller kunstneriske udfoldelse, og der etableres mobile l ringsrum, hvor form og indhold justeres i forhold til den aktuelle błrnegruppe. I den sammenh ng er det afgłrende, at f.eks. błger, farver og musikinstrumenter er synlige og tilg ngelige for błrnene, s ledes at de p eget initiativ kan anvende de kreative oaser. Hensigten er at styrke błrnenes kreativitet og fantasi gennem indretningen af s vel inde- som uderummet. Skulpturer og billedkunst Flere daginstitutioner besk ftiger sig med fremstilling af skulpturer og billedkunst, og der arbejdes med forskellige materialer, former og farver. I den sammenh ng har flere institutioner overvejet at lave en aftale med en billedkunstner, der kan introducere błrnene til forskellige aktiviteter, teknikker, former, farver og materialer. Derudover besłger flere institutioner j vnligt Randers Kunstmuseum eller andre udstillinger. Hensigten er, at stłtte błrnene i deres stetiske udryk og udvikling ved at give dem kendskab til forskellige materialer og teknikker, ligesom de pr senteres for stetiske udtryk ved hj lp af forskellige udstillinger. Musik og stomp Mange institutioner arbejder med musik, hvor de leger, synger, spiller og bev ger sig til musik. Der digtes sange, synges kendte błrnesange og błrnene spiller p forskellige musikinstrumenter. I den forbindelse har flere institutioner taget kontakt til en musikp dagog, der iv rks tter forskellige musik- og sanglege. Derudover arbejder enkelte institutioner med stomp, hvor de kombinerer bev gelse, rytme og lyd i et kraftfyldt rytmisk udtryk, hvor der anvendes utraditionelle materialer og redskaber. Succeskriterier: I nedenst ende beskrives de f lles succeskriterier i forhold til det f lles udviklingsm l og initiativerne. Den enkelte daginstitution arbejder ud fra et eller flere af de beskrevne succeskriterier. M let er, at błrnene deltager aktivt og viser gl de ved kreative aktiviteter, at błrnene p eget initiativ digter historier, synger og danser, at błrnene taler om eller synger sange fra et teaterstykke eller en musical, de har set eller deltaget i, at błrnene viser lyst til at arbejde med forskellige materialer, at błrnene skaber nye relationer p tv rs af błrnegruppen, at błrnene s tter sig kreative spor, at błrnene deltager aktivt i dokumentationen, at personalet g r forrest og er en aktiv del af de kreative processer og aktiviteter, at personalet tilegner sig viden og kompetencer inden for temaet błrn og kreative udtryksformer. 8

9 5. Evaluering af aftalen Daginstitutionen evaluerer indev rende aftale medio Herefter młdes daginstitutionerne i de grupper, aftalen er udarbejdet i med henblik p erfaringsudveksling og videndeling. P baggrund af ovenst ende udarbejdes der et samlet evalueringsnotat for hver af aftalegrupperne, der fremsendes til behandling i błrn og skoleudvalget. Derudover vil evalueringsnotatet indg i daginstitutionens aftale for Form let med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle daginstitutionens resultater og effekter af arbejdet med udviklingsm l. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i daginstitutionen, i aftalegruppen samt med forvaltningen i forhold til det opstillede udviklingsm l. Tidshorisont for daginstitutionens 2- rige aftale: Tidspunkt Aktivitet December 2010 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2011 Aftalerne tr der i kraft. Medio 2012 Evaluering af aftalerne. Ultimo 2012 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2013 Nye aftaler tr der i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 9

10 7. Evaluering af aftalen for I nedenst ende pr senteres Midgaard vuggestue og błrnehaves resultater og effekter af arbejdet med aftalen for Evalueringen er en sammenfatning af aftalegruppens individuelle evalueringer, og er udarbejdet medio Aftalen er udarbejdet inden for temaet: Sprog og l Evaluering af aftalen for gruppe 5: Sprog og l ring ring F lles udviklingsm l for Błrnehaven Bredstrupsgade, Błrnehaven Nyvang, Kombi, Midgaard, Randers Błrneasyl, Romalt Błrnehave, Stevnstrup Błrnehave. M let er at udvikle błrnenes mange sprog, s ledes de forst r og anvender et nuanceret tale- og kropssprog blandt andet ved at benytte mangfoldige udtryk i et sprogstimulerende l ringsmiljł. M let er ligeledes gennem sprogarbejde at styrke błrnenes evner til at indg i gode sociale relationer. Initiativer Błrnehaverne og de integrerede institutioner har haft fokus p at t nke sprogudviklende aktiviteter ind i błrnenes dagligdag, s ledes der i s vel de daglige som de planlagte aktiviteter er en łget opm rksomhed p błrnenes sproglige kompetencer. Arbejdet med błrnenes sproglige kompetencer er i institutionerne blevet koblet med arbejdet med błrnenes relationer, som blandt andet har resulteret i, at błrnene er blevet bedre til at s tte ord p deres fłlelser, afl se hinandens kropssprog og lłse konflikter via sproget. Błrnehaven Bredstrupsgade har haft fokus p, hvordan de i bedst muligt kan tilrettel gge błrnenes dagligdag s de stimuleres sprogligt og indl ringsm ssigt. De har bl.a. lavet poser med forskelligt indhold, som de taler ud fra sammen med błrnene. Poser anvendes forskelligt afh ngigt af błrnenes aldersgruppe. Błrnehaven Nyvang har arbejdet med sprogets betydning for relationerne błrnene imellem, hvor de bl.a. via Trin for trin har haft fokus p kropssprog og lłsning af konflikter. De har erfaret, at det er et godt afs t for arbejdet og for at udvikle błrnenes empati. Daginstitutionen Kombi har via forskellige tiltag som feriekasser, bogstavlege Hit med lyden, skolestuen og sanggrupper p tv rs af stuer oplevet, at błrnene tłr st frem b de n r det handler om fort lle i grupper, og n r de laver teater. I arbejdet med błrnenes sprogudvikling har de f et positive tilbagemeldinger fra for ldre og skole. Daginstitutionen Midgaard har oplevet, at ved at arbejde med videndeling blandt błrnene, f r de et mere nuanceret ordforr d, og de kan fort lle de andre błrn, hvad de arbejder med i grupperne. Gennem arbejdet med at s tte ord p fłlelser og at kunne l se de andre błrns fłlelser og signaler, har de erfaret, at błrnene er blevet bedre til at samarbejde og til at forhandle sig gennem uenigheder. Randers Błrneasyl har via kreative tiltag, hvor de fort ller l ser og digter rłverhistorier (teater) med błrnene som aktive deltagere, oplevet, at błrnene bliver stłttet i at s tte ord p begreber for det der foreg r i historien. ( F. eks. i deres opdigtede historier om Eliot og Dodo). Ligesom de har arbejdet med at l re błrnene sprogrytme gennem musik, vrłvlesange, rim og remser. Ved at iv rks tte forskellige aktiviteter rettet mod błrnenes sproglige udvikling har Romalt Błrnehave observeret, at błrnene leger mere med sproget i hverdagen f.eks. ved at pjatte med ord/rim 10

11 og remser, og ved at hj lpe hinanden med udtale og s tningsopbygning. Derudover oplever de, at błrnenes koncentration til samling omkring weekendbłger/talehatten er forbedret. Stevnstrup Błrnehave har bl.a. arbejdet med hłjtl sning, hvor błrnene l rer at stille undrende spłrgsm l, hvor błrnene bliver bedre til at fort lle, til at danne s tninger og bruge deres fantasi. I abc-grupper har de stłrre błrn arbejdet med at s tte ord p fłlelser, lłse konflikter verbalt, og afl se hinandens kropssprog. Initiativernes betydning for błrnenes l ring Ved at have łget fokus p inddragelse af sprogudviklende aktiviteter eksempelvis i forbindelse med samling, oplever institutionerne, at błrnene er blevet mere nysgerrige p, at l re hvilket bogstav deres eget navn begynder med, samt bogstaver og begreber generelt. Kreative tiltag som poser med forskelligt indhold, arbejde med vrłvlehistorier og teater har fłrt til, at błrnene leger mere med sproget i hverdagen som f.eks. at pjatte med ord/rim og remser samt at błrnene generelt er blevet mere sikre i at udtrykke sig nuanceret, b de n r det handler om faktiske oplevelser, og om fantasi. Flere institutioner har f et positive tilbagemeldinger fra for ldregrupper og skoler om, at de kan m rke det łgede fokus og arbejdet med błrnenes sproglige udvikling blandt andet i form af, at błrnene har en łget sproglig opm rksomhed. Gennem arbejdet med Trin for trin, hvor błrnene l rer at s tte ord p deres fłlelser og at afl se hinandens kropssprog og mimik, har błrnene f et mere mod p at bruge sproget, og de er blevet meget bedre til at argumentere sig ud af konflikter. Flere institutioner har gennem arbejdet med fort llinger erfaret, at błrnene via aktiviteter som eksempelvis feriekasser, Talehatten og weekendbłger styrkes i at st frem og fort l- le deres egen historie. 11