Børnehaven Himmelblå AFTALE NOVEMBER 2010

Transkript

1 Børnehaven Himmelblå AFTALE NOVEMBER

2 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s inden for rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder fra 1. januar 2011 til 31. december 2012, og aftalen er indg et mellem Błrnehaven Himmelbl og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til błrn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision 2017 Overordnet błrn og ungepolitik Sektorpolitik for błrn 0 til 5 r I den overordnede błrn og ungepolitik og sektorpolitikken optr baggrund for arbejdet med błrn og unge i Randers Kommune: der fłlgende temaer, der danner Relationer L ring og uddannelse Sundhed, kost og motion Błrn og unge med s rlige behov Med afs t i de to ovenst ende politikker er der udvalgt tre temaer, der danner rammerne for de nye aftaler. Temaerne er: Błrn og matematikkens mange sprog Błrn og kreative udtryksformer Błrn og demokrati Denne aftale er udarbejdet inden for temaet: Błrn og kreative udtryksformer. 2

3 3. Pr sentation af daginstitutionen I nedenst ende fremg r centrale informationer om daginstitutionen f.eks. kontaktinformationer, ledelse og personale, den p dagogiske/ faglige profil og budgettet for Kontaktinformation Institution Institutionstype Błrnehaven Himmelbl Błrnehave bningstid Adresse Nłrresundbyvej 14 A Tebbestrupvej Randers SV Tlf himmelblaa@randers.dk Ledelse Leder Souschef Afd.leder Navn Hannah Laulund (37 T / uge) Stephen Topping (36 T / uge) Pia Knust (34 T / uge) Personale* Timer pr. uge 1. januar 2010 P dagoger 212 P dagogmedhj lpere 138 PGU/PAU vrigt personale 32 (PGU) 32,5 (Stud.) Błrn Normering 1. januar 2010 Błrn 0 til 3 r 0 Błrn 3 til 6 r 101 I alt 101 P dagogiske/ faglige profil Vores vigtigste m l er at skabe en błrnehave, hvor błrn, for ldre og personale trives. Tryghed, stabilitet, omsorg, udvikling og udfordringer er nogle af vores foruds tninger for trivsel. At vide, hvem jeg er, og hvem jeg er i forhold til andre med alt, hvad det indeb rer, er knyttet til de relationer, błrn har med andre mennesker. Derfor har den sammenh ng (błrnehaven), som błrnene f rdes i, stor betydning for det enkelte barns udvikling hen mod at tage h nd om eget liv. Vi (de voksne i błrnehaven) vil noget med błrnene. Som Bent Madsen siger det: At v re p - dagog betyder at ville noget med andre. Det er ikke et tilf ldigt socialt forhold, men et s rligt młde med det sigte at bringe andre i bev gelse. 3

4 Den daglige p dagogiske praksis tager afs t i błrnegruppens alder, błrnehavens p dagogiske l replaner, natur/udeliv og łnsket om at bringe andre i bev gelse - give mulighed for erfaringsdannelse / l ring. Vi arbejder med fokus p : Fordybelsesprojekter med afs t i et af de seks l replans temaer. V rkstedprojekter hvor fokus kan v re natur, musik m.m. Aldersprojekter torsdage Kometerne (3- rige) musik, trafik m.m. Astronauterne (4- rige) skovdage. Rumraketterne (5- rige) fłrskolearbejde m.m. Erfaringsdannelse / l ring. Det enkelte barn udvikler sig dels gennem relationer til andre og dels gennem de l reprocesser som de er en del af b de i hjemmet og i błrnehaven. Błrns erfaringsdannelser sker, n r der gives mulighed for oplevelser dels alene og dels i samspillet med andre. Vi łnsker at skabe et miljł, hvor błrnene trives og f r mulighed for at głre erfaringer om sig selv og sin krop. Vi voksne skaber rammerne og trygheden, s błrnene kan f fri rum til deres oplevelser og lege. Praksis kan v re: At vi har ugenerte rum og legesteder, b de inde og ude. At personalet ikke altid blander sig i błrnenes lege/aktiviteter/konflikter. At hj lpe błrnene med erfaringsdannelse ved tilrettelagte aktiviteter. At der gives mange fłrste-h nds-oplevelser, men ogs genkendelige oplevelser. At vi hj lper de błrn p vej, der har behov. At udgangspunktet ved projekter er, at błrnene skal opleve, fłle, se og m rke, for der igennem at głre erfaringer, som kan suppleres med voksen viden. At vi voksne er błrnenes sikkerhedsnet og hj lpere, s de altid ved, de har en voksen i n rheden. Hvad jeg hłrer, glemmer jeg hvad jeg ser, husker jeg hvad jeg głr, forst r jeg Dokumentation. Hvordan vi oms tter teori til praksis i forhold til arbejdet med p dagogiske l replaner, kan dokumentation fremkomme som fłlgende: Beskrivelse af en enkelt aktivitet. Beskrivelse af projektforlłb. Barnets bog (som indeholder barnets błrnehave historie, hvem er barnet, en historie der lłbende arbejdes med, i forhold til det der optager barnet osv.) Logbłger. Foto, som beskriver dagligdagen, projekter osv. Błrn med s rlige behov. I błrnehaven Himmelbl mener vi: At alle błrn er unikke og fłdt med forskellige kompetencer. At alle błrn kan bidrage til f llesskabet. 4

5 At det er de voksnes opgave, at stłtte błrn med s rlige behov i vanskelige situationer. At błrn udvikler sig forskelligt og i forskellige tempi. Det er derfor v sentligt for os, at den p dagogiske praksis tager det nłdvendige hensyn til det enkelte barn. I forhold til błrn med s rlige behov, kan disse have brug for en s rlig opm rksomhed. Dette kan blandt andet głres ved: At vurdere barnets styrker samt svagheder og fokuserer p barnets styrkesider. At barnet i nogle situationer har deres egen voksen, der kan guide dem gennem daglig livet i błrnehaven. At aktiviteterne foreg r i mindre grupper. At barnet alene sammen med en voksen eller sammen med andre błrn har mulighed for at besk ftige sig uforstyrret At barnet stłttes i sociale relationer (leg, venskaber o.lign.). At forberede barnet p dagens aktiviteter enten mundtligt eller ved hj lp af billeder (piktogrammer). Helheden i błrnehaven. I og med vores błrnehave er fordelt p 2 afdelinger, er det vigtigt med nogle aftaler og p dagogiske arbejdsgange for at bevare helheden i błrnehaven. I M nehuset er błrnehavens faste udegruppe. De andre 4 grupper er p skift r af gangen i M nehuset. Vores fordybelsesprojekter og aldersprojekter foreg r p tv rs af afdelingerne, og udegruppen har en m nedlig byttedag med en af grupperne p Nłrresundbyvej. Brugertilfredshedsundersłgelse for 2008 Nedenst ende graf viser Błrnehaven Himmelbl fem hłjeste og fem laveste scores blandt delspłrgsm lene. Der er anvendt en 5-punkts tilfredshedsskala rangerende fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. En hłj score kan derfor sidestilles med en hłj grad af tilfredshed. 5

6 konomi Tabel over indt gter og udgifter for Błrnehaven Himmelbl 2010-priser Budget 2010 Personale Materiale- og aktivitetsudgifter IT, inventar og materiel Grunde og bygninger Indt gter 0 Total Tabellen viser budgettet for Budgettet best r af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger. Desuden er den samlede budgetramme for daginstitutionen opgjort. 6

7 4. Udviklingsm l for gruppe 4: Błrn og kreative udtryksformer F lles udviklingsm l for Nyvang Błrnehave, Błrnehaven Tagrenden, Błrnehaven Himmelbl, Lang Błrnehave, Helsted Błrnehus, Randers Błrneasyl, Midgaard Vuggestue og Błrnehave, Vuggestuen Nyvang, Grłnnegade Vuggestue og Błrnehaven Naturfidusen. M let er, at błrnene gennem forskellige kreative processer og aktiviteter styrker deres fantasi og opfindsomhed og udvikler evnen til at udtrykke sig p forskellige m der. M let er, at błrnene gennem skabende processer styrker deres kommunikative evner, og de oplever at v re en del af et f llesskab, hvor relationerne styrkes og nye opst r. Baggrund: Kreativitet og innovation er v sentlige kompetencer at besidde i nutidens samfund b de p det personlige og professionelle plan, og som menneske er det v sentligt at kunne indg i en kompleks verdenskultur. Det er derfor vigtigt, at der arbejdes med błrnemiljłer, hvor błrnenes sanser og kreative skaberevner stimuleres og understłttes p mangfoldig vis. Dette kan ske ved, at alle błrn har mulighed for at deltage i kreative og kunstneriske processer f.eks. teater og andre optr - dener, hvor błrnene l rer at st frem og udtrykke sig b de kropsligt og verbalt. Institutionens indretning har stor betydning for błrnenes muligheder og lyst til at igangs tte og udfolde kreative aktiviteter. Der kan f.eks. etableres forskellige kreative l ringszoner s som tegne- og maleafdeling, hvor materialerne er synlige og tilg ngelige for błrnene. Kreative processer i błrnef llesskaber er ligeledes med til at styrke relationerne og skabe nye relationer p tv rs af den samlede błrnegruppe, hvormed błrnenes selvv rdsfłlelse og sociale kompetencer styrkes. Initiativer: Nedenfor beskrives daginstitutionernes f lles initiativer i forhold til det f lles udviklingsm l. Den enkelte daginstitution arbejder med et eller flere af de beskrevne initiativer. Eventyr, teater, musical og dans Flere daginstitutioner łnsker at arbejde med forskellige former for teater f.eks. dukketeater eller skyggeteater. Derudover besk ftiger institutionerne sig med eventyr, musical og dans, ligesom błrnene er med til at synge og digte sange. I forbindelse med opfłrelsen af forskellige teaterstykker eller musicals har flere institutioner drłftet muligheden for at tage kontakt til en professionel, der kan bidrage med kreative inputs til processen. Kreativt genbrug Mange institutioner anvender genbrugs- og naturmateriale til at lave forskellige musikinstrumenter, legeredskaber, billeder og skulpturer. I den sammenh ng medbringer błrnene f.eks. genbrugsmateriale med hjemme fra, ligesom der indsamles materialer i naturen. Derudover har enkelte institutioner planer om at etablere et samarbejde med Remida, der indsamler genbrugs- og overskudsmateriale til daginstitutioner og skoler, der skal genanvendes til at skabe nye ting. Hensigten er, at błrnene kan omskabe tilsyneladende v rdilłse ting til smukke og fantasifulde udtryk. Dette er med til at understłtte błrnenes kreative l reprocesser og fantasi, ligesom det er med til at fremme en kultur, der overvejer muligheder i kasserede materialer og tager medansvar for miljł og kultur. Landart Flere institutioner łnsker at besk ftige sig med landart, hvor błrnene opfłrer et kunstv rk i naturen og med naturens egne materialer. Efter fremstillingen af kunsten fłlger błrnene den nedbrydelsesproces, der finder sted. Dermed erfarer błrnene, hvordan kunstv rket over tid ndrer form og udtryk, hvilket stimulerer błrnenes sanser. Kunstv rkets varighed kan v re af f sekunder til r, inden naturen igen har taget over. 7

8 Indretning og l ringsrum Det er afgłrende, at daginstitutionen er indrettet, s den udfordrer błrnene til at v re kreative. Mange daginstitutioner besk ftiger sig derfor med indretningen af forskellige l ringszoner. Der kan f.eks. v re tale om kreative oaser, der taler til błrnenes sanser eller kunstneriske udfoldelse, og der etableres mobile l ringsrum, hvor form og indhold justeres i forhold til den aktuelle błrnegruppe. I den sammenh ng er det afgłrende, at f.eks. błger, farver og musikinstrumenter er synlige og tilg ngelige for błrnene, s ledes at de p eget initiativ kan anvende de kreative oaser. Hensigten er at styrke błrnenes kreativitet og fantasi gennem indretningen af s vel inde- som uderummet. Skulpturer og billedkunst Flere daginstitutioner besk ftiger sig med fremstilling af skulpturer og billedkunst, og der arbejdes med forskellige materialer, former og farver. I den sammenh ng har flere institutioner overvejet at lave en aftale med en billedkunstner, der kan introducere błrnene til forskellige aktiviteter, teknikker, former, farver og materialer. Derudover besłger flere institutioner j vnligt Randers Kunstmuseum eller andre udstillinger. Hensigten er, at stłtte błrnene i deres stetiske udryk og udvikling ved at give dem kendskab til forskellige materialer og teknikker, ligesom de pr senteres for stetiske udtryk ved hj lp af forskellige udstillinger. Musik og stomp Mange institutioner arbejder med musik, hvor de leger, synger, spiller og bev ger sig til musik. Der digtes sange, synges kendte błrnesange og błrnene spiller p forskellige musikinstrumenter. I den forbindelse har flere institutioner taget kontakt til en musikp dagog, der iv rks tter forskellige musik- og sanglege. Derudover arbejder enkelte institutioner med stomp, hvor de kombinerer bev gelse, rytme og lyd i et kraftfyldt rytmisk udtryk, hvor der anvendes utraditionelle materialer og redskaber. Succeskriterier: I nedenst ende beskrives de f lles succeskriterier i forhold til det f lles udviklingsm l og initiativerne. Den enkelte daginstitution arbejder ud fra et eller flere af de beskrevne succeskriterier. M let er, at błrnene deltager aktivt og viser gl de ved kreative aktiviteter, at błrnene p eget initiativ digter historier, synger og danser, at błrnene taler om eller synger sange fra et teaterstykke eller en musical, de har set eller deltaget i, at błrnene viser lyst til at arbejde med forskellige materialer, at błrnene skaber nye relationer p tv rs af błrnegruppen, at błrnene s tter sig kreative spor, at błrnene deltager aktivt i dokumentationen, at personalet g r forrest og er en aktiv del af de kreative processer og aktiviteter, at personalet tilegner sig viden og kompetencer inden for temaet błrn og kreative udtryksformer. 8

9 5. Evaluering af aftalen Daginstitutionen evaluerer indev rende aftale medio Herefter młdes daginstitutionerne i de grupper, aftalen er udarbejdet i med henblik p erfaringsudveksling og videndeling. P baggrund af ovenst ende udarbejdes der et samlet evalueringsnotat for hver af aftalegrupperne, der fremsendes til behandling i błrn og skoleudvalget. Derudover vil evalueringsnotatet indg i daginstitutionens aftale for Form let med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle daginstitutionens resultater og effekter af arbejdet med udviklingsm l. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i daginstitutionen, i aftalegruppen samt med forvaltningen i forhold til det opstillede udviklingsm l. Tidshorisont for daginstitutionens 2- rige aftale: Tidspunkt Aktivitet December 2010 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2011 Aftalerne tr der i kraft. Medio 2012 Evaluering af aftalerne. Ultimo 2012 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2013 Nye aftaler tr der i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 9

10 7. Evaluering af aftalen for I nedenst ende pr senteres Błrnehaven Himmelbl resultater og effekter af arbejdet med aftalen for Evalueringen er en sammenfatning af aftalegruppens individuelle evalueringer, og er udarbejdet medio Aftalen er udarbejdet inden for temaet: Natur og bev Evaluering af aftalen for gruppe 8: Natur og bev gelse. gelse F lles udviklingsm l for Hłrhaven/Fiskerg rden, Błrnehaven Orkestervej, Błrnehaven Skovly, Spentrup Błrnehave og Vuggestue, Błrnehaven Himmelbl, Helsted Błrnehus, Birkebo og Błrnehaven Dragonvej M let er at styrke barnets lyst, kendskab og erfaringer med forskellige former for motoriske udfoldelser i naturen - og dermed p sigte styrke barnets indl ringskompetencer og muligheder for et sundt og aktivt liv. M let er ligeledes at udvikle og styrke błrnenes viden om og respekt for naturen. Initiativer Flere af institutionerne har modtaget det grłnne flag, hvilket foruds tter, at institutionen er g et i dybden med to naturfaglige emner. I den sammenh ng har en institution f.eks. arbejdet med fugle, herunder fasanopdr t samt naturl ringsv rksteder. Derudover har en stor del af institutionerne g et lange ture med błrnene, og der er indkłbt en skridtt ller til alle for at skabe konkurrence om, hvor langt man kan g, opm ling af ruter m.v. Flere af institutionerne har ligeledes indkłbt digitalkameraer og digitale fotorammer til błrnene til fremvisning af oplevelser i naturen til gl de for błrn og for ldre. Helsted Błrnehus har iv rksat et forsłg med en udegruppe, hvor omdrejningspunktet har v ret bev gelse og fordybelse i naturen f.eks. b l og undersłgelser af dyr og planter. Błrnehaven Dragonvej har haft et projekt om fugle, hvor de f.eks. har besłgt en konservator. Dette har givet błrnene en stor viden om fugle, herunder fodring, farve og lyde. Spentrup Błrnehave og Vuggestue har arbejdet med Projekt Vand, hvor błrnene med h nderne har m rket, hvordan vandet fłles, og hvordan det f.eks. forandrer form, alt afh ngig af hvilken genstand der kommer ned i vandet. Błrnehaven Orkestervej har arbejdet indg ende med emnet Skrald, hvor der er lavet f lles forsłg og iagttagelser f.eks. om rugbrłd eller stanniol kan nedbrydes i naturen. Derudover har błrnehaven besłgt Randers Naturskole, hvor błrnene har l rt om naturens skraldem nd. Ved at iv rks tte forskellige aktiviteter inden for omr det, har Birkebo erfaret, at błrnene vender tilbage til aktiviteterne, kan huske dem og udviser interesse. F.eks. blomstens dag, hvor błrnene er interesseret i at grave og plante og kan fłlge med i processen fra frł til blomst til visne blade. Błrnehaven Himmelbl har iv rksat et projektforlłb inden for natur og bev gelse. Derudover har błrnehaven besk ftiget sig med emnet klima, som har handlet om at spare p ressourcerne. Herunder med fokus p affaldssortering og opbevaring af madpakker udenfor i de kolde vinterm - neder. Błrnehaven Skovly oplever, at błrnene har f et erfaring med forskellige naturf nomener. Hvilke planter kan sl rłdder? Hvad sker der, hvis planter mangler vand? Gennem handleplaner Fra jord til bord oplever błrnehaven, at błrnene nu sj ldent plukker blomster eller b r fłr hłst. 10

11 I forhold til handicapklubben i Hłrhaven/Fiskerg rden er den formaliserede sportsudłvelse styrket, da faste rammer og regler er nłdvendige for denne gruppe. Derudover er medarbejdere og dermed błrnene blevet meget bedre til at komme ud hver dag, og der bliver samlet insekter og snakket om vejr og vind. Initiativernes betydning for błrnenes l ring De forskellige naturprojekter har betydet, at błrnene udviser en stor interesse og begejstring, n r de finder et lille dyr eller insekt i naturen. De voksne hj lper f.eks. med at undersłge det i błger eller p nettet, og barnet finder ud af, om det tłr rłre. Ved at bruge naturen hver dag, er der blevet skabt mere plads og dermed bedre betingelser for fordybelse og sociale relationer. Derudover kan det konstateres, at stłjniveauet og stressfaktoren er v sentlig nedsat Gennem emner som skrald er błrnene blevet bevidste om, hvad der f.eks. er nedbrydeligt og skal i komposten, og hvad der skal i skraldespanden. Błrnenes nysgerrighed og viden om dyr og planter viser sig eksempelvis ved, at den indsamlede spand mariehłns bliver sluppet fri igen, ligesom błrnene sj ldent plukker blomster eller b r fłr hłst. Flere institutioner har erfaret, at det er den voksne, der definerer, hvad błrn har brug for og de skal g forrest i forhold til at bev ge sig og give muligheder i uderummet. Det at komme det samme sted i naturen mange gange giver błrnene mulighed for hele tiden at arbejde med deres n rmeste udviklingszone. Sidste gang kom jeg halvvejs op af bakken, i dag kom jeg n sten helt op. Barnet oplever pludseligt at kunne noget mere f.eks. klatre helt op ad skr nten. En daginstitution tager dagligt drengegruppen med p skovbakken, og det har styrket błrnenes motoriske f rdigheder samt det sociale f llesskab. Gennem projekter om fugle har błrnene l rt om rstidens indvirkning p fugleliv og naturens forr d. De lange g ture og arbejdet med skridtt llere har betydet, at błrnene har arbejdet med tal og l ngder, ligesom der har v ret konkurrence om, hvilke błrnegrupper der kan g l n- gst. 11