Błrnehuset Unoden AFTALE DECEMBER 2010

Transkript

1 Błrnehuset Unoden AFTALE DECEMBER

2 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s inden for rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder fra 1. januar 2011 til 31. december 2012, og aftalen er indg et mellem Błrnehuset Unoden og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til błrn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Overordnet błrn og ungepolitik Sektorpolitik for błrn 0 til 5 r I den overordnede błrn og ungepolitik og sektorpolitikken optr baggrund for arbejdet med błrn og unge i Randers Kommune: der fłlgende temaer, der danner Relationer L ring og uddannelse Sundhed, kost og motion Błrn og unge med s rlige behov Med afs t i de to ovenst ende politikker er der udvalgte tre temaer, der danner rammerne for de nye aftaler. Temaerne er: Błrn og matematikkens mange sprog Błrn og kreative udtryksformer Błrn og demokrati Denne aftale er udarbejdet inden for temaet: Błrn og kreative udtryksformer. 2

3 3. Pr sentation af daginstitutionen I nedenst ende fremg r centrale informationer om daginstitutionen f.eks. kontaktinformationer, ledelse og personale, den p dagogiske/ faglige profil og budgettet for Kontaktinformation Institution Institutionstype bningstid Adresse Błrnehuset Unoden Kombineret Ugentlig 51,5 timer Mandag-torsdag Fredag Kastanievej 20, Harridslev 8930 Randers N Randersvej 8, Mejlby 8981 Spentrup Tlf Boernehuset.unoden@randers.dk Ledelse Leder Souschef Navn Jeanette Smidt Majbrit Hłrsted Personale* Timer pr. uge 1. januar 2010 P dagoger 285 timer incl.souschef 37 timer P dagogmedhj lpere 266 timer PGU/PAU vrigt personale 30 timer 35 timer Błrn Normering 1. januar 2010 Błrn 0 til 3 r 12 Błrn 3 til 6 r 73 I alt 85 P dagogiske/ faglige profil 3

4 V rdigrundlag i Błrnehuset U oden Engagement er foruds tningen for alt p dagogisk arbejde i Błrnehuset Unoden Desuden er fłlgende 5 v rdier vigtigt i det daglige arbejde: Humor, fordi humoren skaber plads til unoder og skłre indfald samt bringer gl de i hverdagen og medvirker til at skabe en god stemning og afslappet atmosf re. Humor er et positivt grundsyn af oplevelser og situationer i tilv relsen der giver mulighed for at se det komiske i menneskelivet; det overraskende og derfor uventede er ofte det, der udlłser humoren, der har latteren uden skadefryd som udtryk. Tak for mad, m jeg g i bad, med en gammel ostemad Pige p 1 r griner med glimt i łjet, mens hun gentagende gange s tter storet en op p bordet Bekr ftende samspil, for herigennem oplever barnet, at det har ret til sine egne oplevelser, sine egne tanker og fłlelser. Og bliver bekr ftet i disse. Bekr ftende samspil skabes af den m de hvorp mennesker lytter til og kommunikere med hinanden. Gennem et bekr ftende samspil opleves samhłrighed med andre mennesker. Dreng p 4 r for rer sin p dagog en tegning. P d:tak skal du have, hvad er det, du har tegnet til mig? Pige p knap 1 r kravler hen til skabet med krus i og v lter et par stykker ud. P d: Er du tłrstig? Tager et krus og kommer vand i. Meningsskabende miljł, fordi barnet skal kunne se en mening og fłle ejerskab af dagligdagen i Błrnehuset Unoden for at kunne udvikle sig. Et meningsskabende miljł er en kontekst hvori indholdet har betydning og er forst eligt for de tilstedev rende. 4

5 Der leges hund der er en der har taget dit kłdben: P d: Lig dig ned og luk łjnene. Dreng: Nej, jeg skal have et t ppe over ellers kan jeg jo snyde.. Dreng p 1 r vifter ivrigt med pegefingrene i vejret. P d: Skal vi spille musik?gentager babytegnet for musik og tager rasle ggene ned. Respekt for forskellighed, for i Błrnehuset Unoden har alle frihed til at v re den de er uanset kultur, ressourcer og kompetencer. Respekt for forskelighed er, at mennesket uanset kłn, alder, udvikling eller anden etnisk baggrund bliver en del af et f llesskab ud fra de foruds tninger, det enkelte menneske har. Respekt for forskellighed har s ledes betydning for, at mennesket kan blive en del af et f llesskab. P d:skal jeg vinke med dig i dag? Pige 4 r:nej, det skal! P d: Det er bare i orden, skal vi s finde hende? P d. giver pige p 1 r en gaffel i h nden til at spise hendes mad med. Pigen giver slip p gaflen og spiser atter med fingrene. P d.: Okay du vil hellere spise med fingrene. Frihed under ansvar, i Błrnehuset Unoden har barnet frihed til at handle indenfor de fysiske og p dagogiske rammer, de voksne ops tter og finder ansvarlige. Frihed under ansvar er et positivt grundsyn hvor mennesket gennem tillid głres ansvarligt for sine handlinger. 3 drenge p knap 5 r spłrger p d.: m vi spise vores frugt ude i hulen? P d: Ja, hvis I lover mig at rydde op efter jer. P d. foresl r 3 gode ern - ringsm ssige menuer til den forst ende maddag, som błrnene i rundkredsen demokratisk stemmer om. 5

6 Brugertilfredshedsundersłgelse for 2008 Nedenst ende diagram viser Błrnehuset Unoden i Harridslevs fem hłjeste og fem laveste scores blandt delspłrgsm lene. Nedenst ende diagram viser Błrnehuset Unoden i Mejlbys fem hłjeste og fem laveste scores blandt delspłrgsm lene. Der er anvendt en 5-punkts tilfredshedsskala rangerende fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. En hłj score kan derfor sidestilles med en hłj grad af tilfredshed. konomi Tabel over indt gter og udgifter for Błrnehuset Unoden priser Budget 2010 Personale Materiale- og aktivitetsudgifter IT, inventar og materiel 0 Grunde og bygninger Indt gter 0 Total Tabellen viser budgettet for Budgettet best r af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger. Desuden er den samlede budgetramme for daginstitutionen opgjort. 6

7 4. Udviklingsm l for daginstitutionen F lles udviklingsm l for Troldhłj, Tirsdalens Błrnehave, Błrnehaven Dragonvej, Viborgvejens Błrnehave, Błrnehuset Unoden, Daginstitutionen Kombi, Birkebo, Tj rbyvejens Vuggestue og Vuggestuen Firklłveren. M let er: at błrnene gennem skabende processer bliver styrket og udfordret i at głre brug af nye uprłvede kreative udtryksformer. M let er: at de kreative udtryksformer er medvirkende til at skabe nye relationer og nye personlige kompetencer. Baggrund: Kreativitet og innovation er v sentlige kompetencer at besidde i nutidens samfund b de p det personlige og professionelle plan. Det er derfor vigtigt, at der arbejdes med błrnemiljłer, hvor błrnenes (naturlige) sanser og kreative udtryksformer stimuleres og understłttes. Det kan fx ske ved, at alle błrn har mulighed for at deltage i kreative og kunstneriske aktiviteter, hvor de kan lege, opleve og eksperimentere med forskellige former for materialer, redskaber og optr dener, og hvor de fysiske rum understłtter dette. Der skal v re en bredde i kreativiteten, s man tilgodeser błrnenes st rke sider og ogs udfordrer dem til at eksperimentere med nye udtryksformer. Dette er med til at styrke błrnenes fantasi og kreativitet, ligesom de l rer at udtrykke sig p forskellige m der, og deres begrebsapparat udvides. Derudover er kreative og f lles oplevelser og eksperimenter med til at styrke błrnenes relationer og deres selvtillid og selvv rd. At arbejde med kreativitet kan bne op for andre temaer og s tte spor. lles udviklingsm l. Den enkelte dagin- Initiativer Her beskrives daginstitutionernes initiativer i forhold til de f stitution arbejder med et eller flere af initiativerne. Kreative aktiviteter i naturen og p legepladsen Videreudvikling af de kreative aktiviteter i naturen, bl.a. ved brug af naturens materialer. Derudover skal der v re et łget fokus p, hvordan det fysiske rum ude som inde, kan inddrages som l rings og oplevelsesrum p en kreativ m de. Genbrugs- og naturmaterialer En udvikling i brugen af affald, genbrugs- og naturmaterialer mv., som understłtter barnets l - ringsproces, kreativitet og fantasi og stłtter en udvikling, der fremmer en kultur, der overvejer muligheder for brug af kasserede materialer og dermed tager medansvar for miljł og kultur. Teater/drama, cirkus og fort lling Der łnskes at arbejde med forskellige former for kropsligt og sproglige udtryk ved at głre brug af forskellige former for teater som fx skygge- og dukketeater, virkeliggłrelse af fort llinger og eventyr m.m. Błrnenes indtager en aktiv rolle i den indledende idø-fase, i fremstillingen af kostumer, rekvisitter og udsmykning og i afviklingen af teaterprocessen eller cirkusforestillingen. Aktiviteterne kan have en sammenh ng med den kommende Teaterfestival og Cirkus Krone. Musik, dans og bev gelse Błrnene pr senteres for nye sange, rim og remser, musik, dans og bev gelse, s błrnene udforskes motorisk og kreativt anvender nye musiske udtryk. I den sammenh ng kan błrnene introduceres til forskellige musikinstrumenter, som appellerer til łget fysiske udfoldelse. I aftaleperio- 7

8 den er der fokus p, om błrnene p eget initiativ łger deres kreative udtryk ved at danse, digte, synge og spille musik, n r musikinstrumenterne er tilg ngelige i błrnehłjde. Det kreative rum Der łnskes at eksperimentere med at skabe fysiske rum, som giver mulighed og plads for en mere kreativ udfoldelse. I nogle institutioner skal der fx arbejdes med at skabe stłjd mpende foranstaltninger for derved at give mulighed for mere ro til fordybelse. Andre steder łnskes der at arbejde med det foranderlige rum, s rummet skiftevis kan fungerer som fx malerv rksted, tr v rksted eller dramav rksted el.lign. Flere łnsker at arbejder med legepladsen som et kreativt uderum, der understłtter błrnenes kreative processer. Det kreative samarbejde I aftaleperioden arbejdes der p at indg samarbejdsrelationer p tv rs af institutioner. Det kan v re f lles forestillinger, kunstudstillinger, temaer, videndeling eller finansiering af en kunstner el.lign. De professionelles rolle Inspirerende og udfordrende professionelle voksne er en foruds tning for błrns engagement og l ring i forhold til kreative udtryksformer. Der er I aftaleperioden fokus p, at de professionelle skaber rum for błrnenes kreative og kunstneriske muligheder ved at sikre, at forskellige former for materialer fx. papir, maling, udkl dningstłj og musikinstrumenter er tilg ngelig i błrnehłjde ogs i vuggestuer, hvor det er forsvarligt. Derudover skal personalet agere som rollemodeller og młde błrnene i deres naturlige kreative processer og sammen med dem eksperimentere og videreudvikle disse. Personalet skal ogs tilegne sig ny viden, inspiration og kompetencer, s det kreative nyt nkes, og man ikke altid głr det, man plejer. Succeskriterier: at błrnene p eget initiativ opsłger kreative aktiviteter og processer, at błrnene p eget initiativ synger, danser og bruger musikinstrumenter, at błrnene fort ller om de kreative processer, der har v ret igennem, at błrnene gennemg r en personlig udvikling fx f r styrket selvtillid og selvv rd eller bliver bedre til at m rke egne lyster og behov, at błrnene udvikler deres egne kreative udtryk, at błrnene indg r i nye legerelationer, at błrnene agerer nysgerrigt, eksperimenterende og bruger deres fantasi, at alle błrn deltager i aktiviteter, de ikke har prłvet fłr, at błrnene har f et styrket deres sanser og motoriske kompetencer at błrnene f r łje p egne nye kompetencer. 8

9 5. Evaluering af aftalen Daginstitutionen evaluerer indev rende aftale medio Herefter młdes daginstitutionerne i de grupper, aftalen er udarbejdet i med henblik p erfaringsudveksling og videndeling. P baggrund af ovenst ende udarbejdes der et samlet evalueringsnotat for hver af aftalegrupperne, der fremsendes til behandling i błrn og skoleudvalget. Derudover vil evalueringsnotatet indg i daginstitutionens aftale for Form let med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle daginstitutionens resultater og effekter af arbejdet med udviklingsm l. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i daginstitutionen, i aftalegruppen samt med forvaltningen i forhold til det opstillede udviklingsm l. Tidshorisont for daginstitutionens 2- rige aftale: Tidspunkt Aktivitet December 2010 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2011 Aftalerne tr der i kraft. Medio 2012 Evaluering af aftalerne. Ultimo 2012 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2013 Nye aftaler tr der i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 9

10 7. Evaluering af aftalen for I nedenst ende pr senteres Błrnehuset Unodens resultater og effekter af arbejdet med aftalen for Evalueringen er en sammenfatning af aftalegruppens individuelle evalueringer, og er udarbejdet medio Aftalen er udarbejdet inden for temaet: Kost og bev gelse. F lles udviklingsm l for Błrnehaven Troldhłj, Błrnehuset Unoden, Błrnehaven Tagrenden, Vuggestuen Firklłveren, Błrnehaven lykke, Błrnehaven Essenb kken, Platang rdens Vuggestue, Błrnehaven Lang. M let er at styrke błrns udvikling og trivsel gennem sund kost og bev gelse. Initiativer Der er arbejdet med kultur ndringer i institutionerne, og det har bl.a. resulteret i mindre kage og mere frugt og sundt slik til fłdselsdagene. I flere institutioner har personalet f et justeret eller udarbejdet en ny sundhedspolitik. Flere for ldre er begyndt at g eller cykle til błrnehaven med deres błrn. Flere personalegrupper er tilmeldt Vi cykler p arbejde, og flere institutioner har uddannet sundhedsambassadłrer. Derudover er der foretaget renoveringer af legepladser, der głres brug af gymnastiksale p skolen, og der deltages i Fladbrolłbet med for ldre. Błrnehaven Troldhłj kan konstatere, at det inspirationsmateriale de har udarbejdet i forbindelse med sunde fłdselsdage bliver anvendt af for ldrene, og błrnenes madpakker indeholder mindre af det usunde. P legepladsen kan der konstateres, at błrnene klatrer og lłber oftere end fłr. Błrnehuset Unoden har arbejdet med en holdningsbearbejdelse i forhold til vaner og normer p personale-, for ldre- og błrneniveau. nsket har v ret at opn en f lles forst else, s der skabes bedre trivsel og opm rksomhed omkring den sunde kost. Derudover er der kommet flere fysiske udfordringer/ bev gelser ind i dagligdagens aktiviteter, og der udarbejdes en sundhedspolitik.. Lang błrnehave har etableret en kłkkenhave, og der er fokus p l ring af biologiske processer og sansning gennem bearbejdelse og aktiv inddragelse i madproduktionen. Der er etableret motionsrum og uddannet en sundhedsambassadłr, ligesom de er udformet en ny kostpolitik. Platang rden Vuggestue har styrket bevidstheden omkring en sundere kost, f et błrn til at smage p nye retter og anvender nu mindre sukker end tidligere. De har udarbejdet en idøbog til aktiviteter til den nye gymnastiksal, og kostpolitikken er revideret. Derudover er legepladsen renoveret, og de ser mere aktive voksne og gladere błrn. Błrnehaven Essenb kken har łget inddragelsen af błrnene i produktionen af maden, styrket dialogen om mad, og der kan konstateres en stłrre selvhjulpenhed ved de mindste błrn. Dette er sket ved at placere de stłrre błrn ved forskellige borde. Det har ogs łget błrnenes lyst til at smage mad, de ikke kender, da de stłrre błrn er rollemodeller. Vuggestuen Firklłveren har iv rksat en konkret registrering af sygefrav r blandt błrn og voksne, og der anvendes trivselsskemaer (anvender farverne grłn, gul, rłd som indikator p barnets trivsel ved ankomst om morgenen). P baggrund af registreringerne kan der konstateres en sammenh ng mellem błrn/voksnes sygdom og trivslen p stuen. 10

11 Błrnehaven lykke har i forhold til emnet kost udarbejdet en sundhedspolitik samt en guide til Sund fłdselsdag, og błrnene har v ret optaget af forskellige plancher, der viser sukkerindholdet. Derudover er der blevet eksperimenteret med forskellige former for bev gelse f.eks. morgengymnastik og forhindringsbaner, hvor błrnene har v ret optaget af at f pulsen op. Błrnehaven Tagrenden har arbejdet med kostpyramiden og błrnene er derigennem blevet bevidste om sund/usund mad. Derudover deltager błrn og for ldre i Fladbrolłbet, ligesom alle er ude hver dag uanset vejrets beskaffenhed. Initiativers betydning for błrnenes udvikling, sundhed og trivsel Błrnene er blevet mere fysisk aktive, bl.a. cykles der mere i błrnehaven og til błrnehaven. Błrnenes sprog er blevet styrket. De har bl.a. f et udvidet deres begreber/ordforr d omkring kroppens funktioner/dele. Der er en aktiv dialogen omkring maden, is r n r błrnene deltager aktivt i fremstillingen. De mindste błrn i błrnehaven er blevet mere selvhjulpne omkring bordet, hvilket kan henfłres til, at de stłrre błrn er placeret sammen med dem. Błrnene blevet mere beviste om forskellen p sund / usund mad ved at arbejde aktivt med kostpyramiden. Błrnene er meget fokuseret p, at hjertet banker (de f r pulsen op) og de f r sved p panden. P legepladsen klatrer og lłber błrnene oftere end fłr. Błrnenes łgede koncentration har gjort, at de har łje for hinandens ressourcer og giver inspiration til hinanden. Błrnenes balance er blevet forbedret.. Den voksnes aktive fysiske udfoldelse giver flere aktive og tilfredse błrn. Brug af flere fysisk aktiviteter p tv rs af błrnegrupper har łget błrnene motorisk og socialt, og de har f et nye venner. 11