Social arv og uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social arv og uddannelse"

Transkript

1 12.2 Social arv I Danmark er de fleste stolte af vores velfærdsstat. Det er gratis at tage en uddannelse, og dette skulle gerne sikre, at alle har lige muligheder for at få et godt job og dermed en rimelig indkomst. På denne måde udlignes sociale forskelle i befolkningen. Men ikke desto mindre er det sådan, at ikke alle får en uddannelse. Og ikke alle får et ordentligt liv. Men afgøres det af tilfældigheder eller kan man pege på nogle faktorer, som kan give en fornuftig forklaring? Det var svenskeren Gustav Jonsson ( ), der oprindelig opfandt begrebet social arv. Til at starte med arbejdede han ud fra en teori om, at kriminalitet arves. Kriminaliteten ville blive videreført fra generation til generation og blive stadig mere alvorlig blandt familiemedlemmerne. Senere måtte selv Gustav Jonsson erkende, at dette viste sig ikke altid at holde stik i virkeligheden. Trods kritikken af hans arbejde er begrebet social arv blevet hængende og er flittigt brugt i dag, når man snakker om social ulighed i samfundet. Det viser sig, at det ikke altid er tilfældigheder, der bestemmer, hvilken hylde man lander på i samfundet. Mange undersøgelser viser, at børns videre livsforløb i nogen grad afhænger af deres forældres sociale position. Børn fra en socialgruppe 1-familier vil have en større sandsynlighed for at ende i socialgruppe 1 end i 5 og omvendt. Man taler i den forbindelse om den 'sociale arv'. Dette beskriver det fænomen, at en persons livsforløb ofte er kraftigt påvirket af personens opvækst. Barnet 'arver' og viderefører de sociale omstændigheder, som det er opvokset under. Her kan man skelne mellem positiv social arv og negativ social arv.

2 Et barn vokser måske op i sunde og trygge rammer. Forældrene har masser af overskud og videregiver barnet en masse viden, positive holdninger og personlighedstræk. Hvis personen bruger sin gode baggrund til også selv at få et godt liv, så taler man om positiv social arv. Omvendt, et andet barn vokser måske op i et hjem, hvor forældrene ikke har det samme overskud og måske ikke er i stand til at ændre på nogle svære livsvilkår. Arbejdsløshed og alkoholmisbrug er måske en del af hverdagen i dette hjem. Hvis barnet gentager forældrenes dårlige liv, taler man om negativ social arv. Hvis personen ikke overtager forældrenes livssituation, siger man, at en person bryder den sociale arv. Personen får altså et liv, der på væsentlige områder adskiller sig fra forældrenes. Måske får personen en anden uddannelse eller måske kommer han til at tjene meget mere. Måske kommer personen fra socialt belastede familieforhold, men som voksen er han måske med til at skabe sunde og harmoniske rammer for sin familie. Når man taler om at bryde den sociale arv er det oftest den negative sociale arv, man hentyder til. Social arv og uddannelse I Danmark har vi forsøgt at bryde den sociale arv ved at udbygge vores uddannelsessystem. Man har fra 1960'erne og frem øget antallet af uddannelser og studiepladser. Dels har man ønsket at øge arbejdskraftens kvalifikationer. Og dels har man ønsket at give danskerne lige muligheder for uddannelse og for at få sig et godt job og en rimelig indkomst. Henrik Kureer I Danmark er det officielle uddannelsesmål, at 95 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse og 60 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse. Hvorvidt man når disse mål er i høj grad afhængig af, at man i større grad får brudt den sociale arv på

3 uddannelseområdet. En af måderne er at mindske det store frafald på ungdomsuddannelserne. Man forsøger sig bl.a.med mentorordninger, lektiecafeer, brobygningskurser og fastholdelseskonsulenter. Forældrenes uddannelse spiller en stor rolle og påvirker på mange måder barnet eller den unges valg af uddannelse og senere muligheder i livet. Børn af forældre med ringe uddannelse klarer sig ofte dårligere uddannelsesmæssigt end børn fra de øverste socialgrupper. Hvis man f.eks. ser på folkeskolen, viser det sig, at børn af ufaglærte forældre får markant dårligere karakterer end børn af forældre med en lang videregående uddannelse. Jo længere uddannelse forældrene har, jo bedre karakterer får børnene. Set i forhold til gymnasiet er der heller ikke nær så mange børn af ufaglærte, der går i gymnasiet, sammenlignet med børn af veluddannede forældre. Det er også i stor stil de højtuddannedes børn, som ender med at læse videre efter gymnasiet. Sandsynligheden for, at et barn af forældre med lang uddannelse tager en videregående uddannelse, er således over 4 gange større end for et barn af ufaglærte forældre. Det fremgår af følgende tabel. Tabel 12.2: Andel 25-årige som har eller har gang i en videregående uddannelse fordelt på forældrenes uddannelsesniveau. Ufaglært Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU I procent Note: KVU, MVU og LVU betyder henholdsvis kort (f.eks. tandplejer, finansøkonom eller laborant), mellemlang (f.eks. pædagog, sygeplejerske eller journalist) og lang videregående uddannelse (f.eks. læge, gymnasielærer eller advokat). Tabellen viser, at blandt unge med ufaglærte forældre er 18 pct. i gang med eller har fået en videregående uddannelse som 25-årig. Blandt unge med forældre, der har en gymnasial uddannelse er det 41 pct., der har eller er i gang med en videregående uddannelse som 25-årig. For unge med forældre, der har en lang videregående uddannelse er det hele 77 pct., der er i gang med eller har fået en videregående uddannelse. Den sociale uddannelsesbaggrund er altså helt afgørende for, om barnet får en videregående uddannelse. De markante forskelle skyldes f.eks. opdragelsen. I de højtuddannede familier vil traditionen for uddannelse motivere barnet til også at få en lang uddannelse. Måske lægges der vægt på, at barnet skal læse bøger og aviser, måske er der mere plads og ro i hjemmet til at læse eller tid til at tale med børnene eller diskutere samfundsforhold.

4 Henrik Kureer Bliver drengene taberne i fremtidens informationssamfund? Nogle samfundsforskere mener, at drenge uden boglige kundskaber får det svært. Tidligere fik de job ved samlebåndet eller arbejde som stik-i-rend-dreng på et lager. Men nu kræver selv de mest simple job, at man skal have gode læsekundskaber og kendskab til IT. Drengene har det svært i det danske uddannelsessystem. Men skyldes det 'dårlig opdragelse' eller, at undervisningen passer bedst til piger, som måske i højere grad er pligtopfyldende og bedre til at koncentrere sig? Omvendt er der måske i nogle ufaglærte familier en tendens til at tro på, at man nok kan klare sig uden uddannelse. Det har forældrene jo selv vist med deres eksempel. Forældre fungerer jo som 'rollemodeller' for deres børn, på den ene eller den anden måde. Det har sikkert også en vis betydning, om forældrene har råd til at yde barnet økonomisk støtte til en lang uddannelse. I velstående familier ser man ofte, at forældrene køber en lejlighed for at støtte barnet i studietiden eller sørger for økonomisk støtte, så barnet ikke skal have alt for meget erhvervsarbejde. Selvfølgelig har begavelse en stor betydning for, hvor højt du når i jobpyramiden, men betragter vi to børn med samme begavelse - fra henholdsvis socialgruppe 1 og socialgruppe 5 - så vil barnet fra socialgruppe 1 have langt større chancer for at nå en placering i socialgruppe 1. En vigtig udvikling er dét, man kan kalde pigernes eller kvindernes fremmarch. Fra 1990'erne og frem har flere og flere piger fået en studentereksamen. Blandt disse piger er der mange, der 'bryder' den uddannelsesmæssige arv og bliver den første student i familien. Udviklingen ser man også på universiteterne. Der er nu flere kvinder end mænd på universiteterne, heriblandt mange kvinder med en arbejderklassebaggrund. For piger eller kvinder er den sociale arvs betydning altså blevet mindre i forhold til valg af uddannelse, og blandt kvinder med indvandrerbaggrund ser man en særlig positiv udvikling. Blandt drenge eller mænd ser man desværre en negativ udvikling.

5 Social arv og andre områder Man har indenfor sociologien også undersøgt den sociale arvs betydning for andre forhold end lige indkomst og uddannelse. Overordnet kan man pege på andre områder, hvor den sociale arv har en vis betydning, men dog ikke i samme omfang som i forhold til uddannelse. Børn med kriminelle forældre har f.eks. en (statistisk set) større risiko for selv senere at blive kriminelle. Børn af misbrugere har statistisk set også en lidt større risiko for selv at blive misbrugere som voksne. Hvis et barns forældre har været arbejdsløse gennem en længere periode, er der også større risiko for at, barnet i sit voksenliv vil opleve længerevarende arbejdsløshed. På samme måde er der også større sandsynlighed for, at man i højere grad gifter sig indenfor samme socialgruppe end udenfor. Den sociale arv viser sig også i forhold til demokratisk deltagelse. Hvis forældrene ikke stemmer er der også en større risiko for, at børnene ikke vil gøre det Chanceulighed Hvis man vokser op i en socialt belastet familie, ender man så med garanti som social taber? Nej, Så snævert hænger tingene heldigvis ikke sammen! Fordi din mor er arbejdsløs, behøver du ikke blive arbejdsløs. Figur 12.1: Forhold der påvirker den enkeltes muligheder og adfærd på væsentlige samfundsmæssige områder. Fordi din mor er narkoman, behøver du ikke at blive det. Tværtimod viser undersøgelser, at langt størstedelen af børn fra disse familier klarer sig bedre end deres forældre. Nogle samfundsforskere foretrækker derfor, at man i stedet for social arv taler om begrebet chanceulighed for at betone, at ikke alle har lige chancer for at få en god uddannelse og et godt job. Man kan sige, at forskellige ting har indflydelse på, hvordan det enkelte individs liv bliver. Man får forskellige ting med fra de personer og miljøer, man møder på sin vej i livet. Figur 12.1 viser,

6 hvordan du som menneske bliver påvirket i forskellige arenaer: i familien, i daginstitutionen, i nærmiljøet, i sundhedsvæsenet, på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. I uddannelsessystemet bliver hver enkelt bedømt ud fra adfærd, ordforråd, formuleringsevne og hvor meget man ved om det enkelte fag. Vurderingerne, som du får i uddannelsessystemet, får stor betydning for din sociale position senere i livet. Undersøgelser viser, at især elever med forældre, der ikke har gået i gymnasiet, har problemer med at forstå sproget, som tales i gymnasiet. Det opleves af eleverne som fremmed og svært. Henrik Kureer Pilene i figuren viser, at du får noget med fra alle disse steder. Hvad du får med, er med til at bestemme, hvor godt det vil gå dig (som individ) på en masse forskellige områder senere i livet. Altså hvor godt et job du vil få, hvor meget du kommer til at tjene, hvor godt dit helbred vil være, hvor lang uddannelse du får osv. Det kan godt være, at en person har få ressourcer og uheldig adfærd med fra familien. Til gengæld har personen måske et godt netværk af venner eller støder ind i nogle mennesker i uddannelsessystemet, der fungerer som rollemodeller. Dette kan medvirke til, at personen ændrer indstilling og adfærd. 'Slutresultatet' kan altså sagtens blive positivt. Personen bryder måske den sociale arv. På samme måde kan man sige, at en god klasselærer måske kan være med til at udligne belastende forhold i familien. Det er et komplekst indviklet samspil af, hvordan man klarer sig i forskellige sammenhænge, der bestemmer, hvilket liv man får. Den sociale arv spiller en rolle, men slet ikke i alle menneskers liv. For nogle kommer familiearenaen til at være den vigtigste. For andre er det, hvordan man begår sig i nogle andre arenaer, der bliver det vigtigste. Man siger, at det enkelte individ ikke er låst af den sociale arv, men også selv kan handle. Det er altså ikke bare 'samfundets skyld' eller dine forældres skyld, hvis tingene ikke flasker sig.

7 12.4 Social mobilitet og mønsterbrydere Vi nævnte tidligere, at mange mennesker forbliver i samme socialgruppe som deres forældre. Set i forhold til andre lande, bevæger danskerne sig i høj grad enten op eller nedad på den sociale rangstige. Dette er tilfældet, hvis f.eks. datteren af to ufaglærte tager en HHX-uddannelse og ender som funktionær i en bank. Eller hvis sønnen af to topfunktionærer ender som ufaglært. Lisbeth Zornig Andersen overvandt den negative sociale arv og blev mønsterbryder. Barndomshjemmet var præget af vold og druk, og hun blev udsat for seksuelt misbrug. På trods af disse opvækstvilkår er hun i dag mor til fem, uddannet økonom med flere topposter på sit cv og formand for børnerådet. I hendes barndom kom bl.a. opmærksomme og kærlige naboer til at spille en vigtig rolle. Hun mener bl.a. at den negative sociale arv kan brydes, hvis folk tør blande sig i forhold til andres børn. Gjesing-coaching Når en person ender i en enten lavere eller højere socialgruppe, end personen kommer fra, er det udtryk for det, man kalder social mobilitet. En sådan person kan man kalde for en mønsterbryder. Mønsterbrydere skal forstås som individer, der tager elevatoren op eller ned i samfundets sociale hierarki. Individer som i deres voksenliv ikke gentager de opvækstvilkår, som de er opvokset under. Nyere undersøgelser viser, at de fleste kommer til at lave noget andet end deres forældre og derved kan betegnes som mønsterbrydere. Om man bliver mønsterbryder afhænger især af faktorer som forældrenes uddannelsesniveau, forældrenes interesse for skolearbejdet, om man er glad for at gå i skole, boglige evner, motivation eller om man er opvokset i relativ fattigdom.

8 Men er det vigtigt at vi har social mobilitet i samfundet? Ja, det mener de fleste samfundsforskere. For den enkelte betyder det mindre risiko for, at man 'havner på den forkerte hylde'. Hvis man lever i et samfund, hvor det er nemmere at rykke op i det sociale hierarki, kan man forestille sig, at det enkelte individ gør en ekstra indsats. Samfundsøkonomisk set er det også en fordel, at der er stor social mobilitet i et samfund. Det vil være mere sandsynligt, at de jobs, der kræver specielle færdigheder, faktisk også bliver besat af personer, der har disse specielle færdigheder. På den måde udnyttes de menneskelige ressourcer mest effektivt, og sådan et samfund er også bedre til at tilpasse sig forandringer, f.eks. i forhold til globaliseringen. I de senere år er der tegn på, at den samlede sociale mobilitet i samfundet ikke er blevet større i Danmark Social arv i informationssamfundet Vi så i kap. 9, at industrisamfundet er blevet afløst af informationssamfundet. Men betyder den sociale arv mindre i informationssamfundet? Mauviniere/AP, Polfoto Franskmanden Pierre Bourdieu ( ) var professor i sociologi. Han arbejdede igennem det meste af sit liv med at undersøge hvilke faktorer, der er med til at fastholde ulighederne i samfundet. Han ville vise, hvordan disse uligheder på forskellig vis begrænser det enkelte

9 menneskes udvikling. Bourdieus tanke var, at hvis det enkelte menneske bliver bevidst om, hvordan uligheden i samfundet fungerer, kan det derved frigøre sig selv, orientere sig mod nye mål og få et bedre liv. Dette vil skabe et mere lige samfund. Bourdieu regnes i dag for en af de vigtigste franske tænkere i forrige århundrede. Den franske sociolog Pierre Bourdieu har set nærmere på, hvor meget den sociale arv betyder. Han mener, at der foregår en konstant konkurrence om de bedste positioner rundt omkring i samfundet. Vi er meget afhængige af de ressourcer, vi kan trække på, når vi vokser op. Disse er i høj grad med til at bestemme, hvilke muligheder man får i sit liv. I stedet for at tale om ressourcer bruger Bourdieu begrebet kapital. For de fleste er kapital noget med opsparing, som man kan trække på, når man står og mangler kontanter til at købe et eller andet. Bourdieu bruger imidlertid udtrykket 'kapital' på en lidt anden måde. Han mener, at et individ kan have forskellige typer af kapital, som kan bruges til at forbedre sin position i samfundet. Her fokuserer vi på tre af hans former for kapital: Økonomisk kapital. Her menes indkomst og pengeressourcer. Dette er jo ressourcer, som kan forbedre en person økonomiske position. Kulturel kapital. Her er der tale om et individs uddannelse, eksaminer, titler. Det kan også dreje sig om viden om kultur, sprogkendskab, evne til at tilegne sig viden, indsigt i hvordan man skal opføre sig i forskellige sociale arenaer: altså vide, hvad det er vigtigt at kunne tale med om, hvordan man taler om det, hvordan man bruger sit kropssprog osv. Det er vigtigt at kunne kende forskel på, hvordan man opfører sig en lørdag aften sammen med vennerne og hvordan man opfører sig til en mundtlig eksamen! Selvom du måske ikke har så meget økonomisk kapital, så kan du måske klare dig fint i samfundet, hvis du så til gengæld har kulturel kapital. Social kapital. Her er der tale om, hvilke ressourcer du kan trække på i forhold til din familie, dine venner og dit netværk, så man kan forbedre sin livssituation. Hvis du er dårlig til matematik, hjælper det at have gode venner, der er superdygtige til matematik og som måske gider hjælpe dig, fordi du er en god ven. Måske kan du også trække på et netværk af mennesker omkring dig, når du efter studentereksamen skal finde dig en elevplads. Henrik Kureer

10 I økonomernes verden er kapital lig med penge. Men for Bourdieu er kapital også besiddelse af eksempelvis sociale netværk, som kan forbedre din livssituation. Du kan også besidde kapital, hvis du har en høj uddannelse og du generelt er god til at begå dig i kulturelle sammenhænge. Det enkelte individ kan ombytte eller investere de forskellige former for kapital. Forestil dig, at du er datter af en succesfuld virksomhedsejer, og at han gerne vil have, at du en dag overtager firmaet. Måske kan dine forældre købe en bolig til dig og betale en del af din husleje og give dig lommepenge gennem studietiden. Så behøver du ikke bruge så meget tid på erhvervsarbejde og kan fokusere på din uddannelse. Måske er de også villige til at betale for dit studieophold i udlandet, der vil gøre dig ekstra kvalificeret i forhold til dine jævnaldrende. Fordi du kan trække på en stor økonomisk kapital i familien får du bedre mulighed for at få en god uddannelse. Du får altså større kulturel kapital. Dette vil give dig bedre muligheder for at gå ind i familiefirmaet på sigt. Måske vælger du alligevel ikke at gå ind i familiefirmaet, men så vil du under alle omstændigheder have større mulighed for at få et vellønnet job på arbejdsmarkedet. Kort sagt: man fastholder eller forbedrer sin position i samfundet ved at 'handle' på kapitalmarkedet. I eksemplet ovenfor bliver forældrenes økonomiske kapital ombyttet til datterens kulturelle kapital, som hun så kan bruge til at skaffe sig endnu mere økonomisk kapital. På samme måde kan økonomisk kapital også ombyttes til social kapital. Hvis du har penge, har du også større mulighed for at deltage i diverse arrangementer og derved udbygge din sociale kapital. Du har måske råd til at tage med på skituren, du kan fyre flere tusinde kroner af på gallakjole osv. På den måde kan du måske skabe et bredere netværk af mennesker, som du kan trække på senere i livet f.eks. i forretningsmæssige sammenhænge. Meget tyder på, at din evne til at kunne begå dig i uddannelsessystemet er påvirket af, hvor meget kulturel kapital du har med fra din familie eller fra andre personer. På den måde kan man sige, at uligheden i velfærdsstatens uddannelsessystem ikke så meget skyldes ulighed i økonomisk kapital. Den skyldes mere forskelle i kulturel kapital. Det vil sige, at hvis du har kulturel kapital, er der også en større sandsynlighed for, at du senere kan skaffe dig større økonomisk kapital.

11 Henrik Kureer For nogle kommer det til at betyde en del, hvor meget af de forskellige former for kapital, de får i starten af livet. Det er jo heller ikke nemt at vinde i Matador, hvis du ikke har nogen penge eller ejendomme, mens andre har rigeligt af begge. Der er også andre mere positive bud på den sociale arvs betydning i fremtiden. Som du læste om i kapitel 10, mener den engelske sociolog Anthony Giddens, at samfundet i dag er præget af en aftraditionalisering og individualisering. I dag skaber mennesker i højere grad end tidligere deres eget liv og identitet og er altså mere frigjort fra normerne og værdierne i opvækstmiljøet. Set fra den synsvinkel kommer den sociale arv til at spille en mindre rolle i informationssamfundet. Det bliver nemmere for det enkelte individ at vælge sin egen livsbane og trodse traditioner og opvækstvilkår. Når du mødes med din gymnasieklasse om 25 år og hører om dine klassekammeraters liv, vil du måske kunne komme med et bud på, hvor meget den sociale arv måske kom til, at betyde for jer allesammen.

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Social arv. Temadag for Gymnasier om Uddannelse. Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet

Social arv. Temadag for Gymnasier om Uddannelse. Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Social arv Temadag for Gymnasier om Uddannelse 22. september 2009 Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Emne: Social arv Social arv negativ social arv social mobilitet mønsterbrydere

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.;

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.; Ulighed i uddannelsessystemet. Nogle opdaterede tal Den hvidbog om ulighed, LO udgav i forbindelse med sin kongres efteråret 2007, har naturligt givet anledning til debat. Det gælder navnlig påvisningen

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Kommunerne og den regionale læringsstrategi Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune Udfordringer i Sjælland Uddannelsesniveauet

Læs mere

Klasser og kasser Socialgrupper

Klasser og kasser Socialgrupper Klasser og kasser Klassebegrebet forbindes ofte med Karl Marx. Hans grundtese var, at man kunne opdele befolkningen i de industrialiserede lande i to klasser. Den herskende klasse som udbytter den arbejdende

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Introduktion til spørgeskemaet

Introduktion til spørgeskemaet Bilag 3 - Spørgeskema Introduktion til spørgeskemaet Vi er en gruppe sociologistuderende fra Aalborg Universitet, der er i gang med at lave en undersøgelse om Brønderslev Gymnasium og HF-kursus. Vi har

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 Danmarks Biblioteksforening Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning. 3 2. Biblioteksbrug, socialt udsatte og mønsterbrydere. 5 3. Indvandrere og efterkommeres

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Livss%lsanalyse i Danmark. Side 89 94 i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København

Livss%lsanalyse i Danmark. Side 89 94 i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København Livss%lsanalyse i Danmark Side 89 94 i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København Dagsorden Øvelse med Gallup Kompas Lærergennemgang af Bourdieus kapitaler Afrunding: Hvad

Læs mere

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange

Læs mere

Udsat i børnehavens hverdag

Udsat i børnehavens hverdag Udsat i børnehavens hverdag Speciale Anne Wind Temadag November 2012 Børneliv i udsatte boligområder Specialet Er en analyse af udsathed i børnehaveliv med fokus på køn, klasse og etnicitet Bygger på observationer

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Sp.1 Har du en eller flere opsparinger? *Du kan markere flere svar* Base (507)

Sp.1 Har du en eller flere opsparinger? *Du kan markere flere svar* Base (507) Analyseinstituttet YouGov har i 2017 gennemført en analyse for Finans Danmark. Analysen undersøger 16-25 åriges adfærd i forhold til opsparing, hvor velinformerede de unge er, samt deres holdning til investering

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference Generation Y Alice Hypervælgeren Bastian Lystfiskeren Shamir/Aisha - Generation Y blikket udefra Curlingbørnene

Læs mere

Figur 6.1 Har modtaget undervisning i brug af computer det seneste år Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv I alt

Figur 6.1 Har modtaget undervisning i brug af computer det seneste år Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv I alt It-kompetencer 61 6. It-kompetencer Figur 6.1 Har modtaget undervisning i brug af computer det seneste år. 4-6 4 Procent 3 35 4 1 17 16 15 1 1 7 7 7 7 8 5 6 7 4 Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Er du mand eller kvinde? Mand ,5. Kvinde ,5. I alt ,0. Hvad er din alder? år ,8.

Er du mand eller kvinde? Mand ,5. Kvinde ,5. I alt ,0. Hvad er din alder? år ,8. Er du mand eller kvinde? Mand 645 50,5 Kvinde 635 49,5 Hvad er din alder? 16-29 år 144 23,8 30-59 år 676 52,4 60 år eller derover 460 23,8 Hvilken region er du bosat i? Hovedstaden inkl. Bornholm 378 28,7

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Indhold Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Februar 2009 Udgivet af Uddannelsesforbundet Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf. 7070 2722 info@uddannelsesforbundet.dk

Læs mere