Social arv og uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social arv og uddannelse"

Transkript

1 12.2 Social arv I Danmark er de fleste stolte af vores velfærdsstat. Det er gratis at tage en uddannelse, og dette skulle gerne sikre, at alle har lige muligheder for at få et godt job og dermed en rimelig indkomst. På denne måde udlignes sociale forskelle i befolkningen. Men ikke desto mindre er det sådan, at ikke alle får en uddannelse. Og ikke alle får et ordentligt liv. Men afgøres det af tilfældigheder eller kan man pege på nogle faktorer, som kan give en fornuftig forklaring? Det var svenskeren Gustav Jonsson ( ), der oprindelig opfandt begrebet social arv. Til at starte med arbejdede han ud fra en teori om, at kriminalitet arves. Kriminaliteten ville blive videreført fra generation til generation og blive stadig mere alvorlig blandt familiemedlemmerne. Senere måtte selv Gustav Jonsson erkende, at dette viste sig ikke altid at holde stik i virkeligheden. Trods kritikken af hans arbejde er begrebet social arv blevet hængende og er flittigt brugt i dag, når man snakker om social ulighed i samfundet. Det viser sig, at det ikke altid er tilfældigheder, der bestemmer, hvilken hylde man lander på i samfundet. Mange undersøgelser viser, at børns videre livsforløb i nogen grad afhænger af deres forældres sociale position. Børn fra en socialgruppe 1-familier vil have en større sandsynlighed for at ende i socialgruppe 1 end i 5 og omvendt. Man taler i den forbindelse om den 'sociale arv'. Dette beskriver det fænomen, at en persons livsforløb ofte er kraftigt påvirket af personens opvækst. Barnet 'arver' og viderefører de sociale omstændigheder, som det er opvokset under. Her kan man skelne mellem positiv social arv og negativ social arv.

2 Et barn vokser måske op i sunde og trygge rammer. Forældrene har masser af overskud og videregiver barnet en masse viden, positive holdninger og personlighedstræk. Hvis personen bruger sin gode baggrund til også selv at få et godt liv, så taler man om positiv social arv. Omvendt, et andet barn vokser måske op i et hjem, hvor forældrene ikke har det samme overskud og måske ikke er i stand til at ændre på nogle svære livsvilkår. Arbejdsløshed og alkoholmisbrug er måske en del af hverdagen i dette hjem. Hvis barnet gentager forældrenes dårlige liv, taler man om negativ social arv. Hvis personen ikke overtager forældrenes livssituation, siger man, at en person bryder den sociale arv. Personen får altså et liv, der på væsentlige områder adskiller sig fra forældrenes. Måske får personen en anden uddannelse eller måske kommer han til at tjene meget mere. Måske kommer personen fra socialt belastede familieforhold, men som voksen er han måske med til at skabe sunde og harmoniske rammer for sin familie. Når man taler om at bryde den sociale arv er det oftest den negative sociale arv, man hentyder til. Social arv og uddannelse I Danmark har vi forsøgt at bryde den sociale arv ved at udbygge vores uddannelsessystem. Man har fra 1960'erne og frem øget antallet af uddannelser og studiepladser. Dels har man ønsket at øge arbejdskraftens kvalifikationer. Og dels har man ønsket at give danskerne lige muligheder for uddannelse og for at få sig et godt job og en rimelig indkomst. Henrik Kureer I Danmark er det officielle uddannelsesmål, at 95 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse og 60 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse. Hvorvidt man når disse mål er i høj grad afhængig af, at man i større grad får brudt den sociale arv på

3 uddannelseområdet. En af måderne er at mindske det store frafald på ungdomsuddannelserne. Man forsøger sig bl.a.med mentorordninger, lektiecafeer, brobygningskurser og fastholdelseskonsulenter. Forældrenes uddannelse spiller en stor rolle og påvirker på mange måder barnet eller den unges valg af uddannelse og senere muligheder i livet. Børn af forældre med ringe uddannelse klarer sig ofte dårligere uddannelsesmæssigt end børn fra de øverste socialgrupper. Hvis man f.eks. ser på folkeskolen, viser det sig, at børn af ufaglærte forældre får markant dårligere karakterer end børn af forældre med en lang videregående uddannelse. Jo længere uddannelse forældrene har, jo bedre karakterer får børnene. Set i forhold til gymnasiet er der heller ikke nær så mange børn af ufaglærte, der går i gymnasiet, sammenlignet med børn af veluddannede forældre. Det er også i stor stil de højtuddannedes børn, som ender med at læse videre efter gymnasiet. Sandsynligheden for, at et barn af forældre med lang uddannelse tager en videregående uddannelse, er således over 4 gange større end for et barn af ufaglærte forældre. Det fremgår af følgende tabel. Tabel 12.2: Andel 25-årige som har eller har gang i en videregående uddannelse fordelt på forældrenes uddannelsesniveau. Ufaglært Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU I procent Note: KVU, MVU og LVU betyder henholdsvis kort (f.eks. tandplejer, finansøkonom eller laborant), mellemlang (f.eks. pædagog, sygeplejerske eller journalist) og lang videregående uddannelse (f.eks. læge, gymnasielærer eller advokat). Tabellen viser, at blandt unge med ufaglærte forældre er 18 pct. i gang med eller har fået en videregående uddannelse som 25-årig. Blandt unge med forældre, der har en gymnasial uddannelse er det 41 pct., der har eller er i gang med en videregående uddannelse som 25-årig. For unge med forældre, der har en lang videregående uddannelse er det hele 77 pct., der er i gang med eller har fået en videregående uddannelse. Den sociale uddannelsesbaggrund er altså helt afgørende for, om barnet får en videregående uddannelse. De markante forskelle skyldes f.eks. opdragelsen. I de højtuddannede familier vil traditionen for uddannelse motivere barnet til også at få en lang uddannelse. Måske lægges der vægt på, at barnet skal læse bøger og aviser, måske er der mere plads og ro i hjemmet til at læse eller tid til at tale med børnene eller diskutere samfundsforhold.

4 Henrik Kureer Bliver drengene taberne i fremtidens informationssamfund? Nogle samfundsforskere mener, at drenge uden boglige kundskaber får det svært. Tidligere fik de job ved samlebåndet eller arbejde som stik-i-rend-dreng på et lager. Men nu kræver selv de mest simple job, at man skal have gode læsekundskaber og kendskab til IT. Drengene har det svært i det danske uddannelsessystem. Men skyldes det 'dårlig opdragelse' eller, at undervisningen passer bedst til piger, som måske i højere grad er pligtopfyldende og bedre til at koncentrere sig? Omvendt er der måske i nogle ufaglærte familier en tendens til at tro på, at man nok kan klare sig uden uddannelse. Det har forældrene jo selv vist med deres eksempel. Forældre fungerer jo som 'rollemodeller' for deres børn, på den ene eller den anden måde. Det har sikkert også en vis betydning, om forældrene har råd til at yde barnet økonomisk støtte til en lang uddannelse. I velstående familier ser man ofte, at forældrene køber en lejlighed for at støtte barnet i studietiden eller sørger for økonomisk støtte, så barnet ikke skal have alt for meget erhvervsarbejde. Selvfølgelig har begavelse en stor betydning for, hvor højt du når i jobpyramiden, men betragter vi to børn med samme begavelse - fra henholdsvis socialgruppe 1 og socialgruppe 5 - så vil barnet fra socialgruppe 1 have langt større chancer for at nå en placering i socialgruppe 1. En vigtig udvikling er dét, man kan kalde pigernes eller kvindernes fremmarch. Fra 1990'erne og frem har flere og flere piger fået en studentereksamen. Blandt disse piger er der mange, der 'bryder' den uddannelsesmæssige arv og bliver den første student i familien. Udviklingen ser man også på universiteterne. Der er nu flere kvinder end mænd på universiteterne, heriblandt mange kvinder med en arbejderklassebaggrund. For piger eller kvinder er den sociale arvs betydning altså blevet mindre i forhold til valg af uddannelse, og blandt kvinder med indvandrerbaggrund ser man en særlig positiv udvikling. Blandt drenge eller mænd ser man desværre en negativ udvikling.

5 Social arv og andre områder Man har indenfor sociologien også undersøgt den sociale arvs betydning for andre forhold end lige indkomst og uddannelse. Overordnet kan man pege på andre områder, hvor den sociale arv har en vis betydning, men dog ikke i samme omfang som i forhold til uddannelse. Børn med kriminelle forældre har f.eks. en (statistisk set) større risiko for selv senere at blive kriminelle. Børn af misbrugere har statistisk set også en lidt større risiko for selv at blive misbrugere som voksne. Hvis et barns forældre har været arbejdsløse gennem en længere periode, er der også større risiko for at, barnet i sit voksenliv vil opleve længerevarende arbejdsløshed. På samme måde er der også større sandsynlighed for, at man i højere grad gifter sig indenfor samme socialgruppe end udenfor. Den sociale arv viser sig også i forhold til demokratisk deltagelse. Hvis forældrene ikke stemmer er der også en større risiko for, at børnene ikke vil gøre det Chanceulighed Hvis man vokser op i en socialt belastet familie, ender man så med garanti som social taber? Nej, Så snævert hænger tingene heldigvis ikke sammen! Fordi din mor er arbejdsløs, behøver du ikke blive arbejdsløs. Figur 12.1: Forhold der påvirker den enkeltes muligheder og adfærd på væsentlige samfundsmæssige områder. Fordi din mor er narkoman, behøver du ikke at blive det. Tværtimod viser undersøgelser, at langt størstedelen af børn fra disse familier klarer sig bedre end deres forældre. Nogle samfundsforskere foretrækker derfor, at man i stedet for social arv taler om begrebet chanceulighed for at betone, at ikke alle har lige chancer for at få en god uddannelse og et godt job. Man kan sige, at forskellige ting har indflydelse på, hvordan det enkelte individs liv bliver. Man får forskellige ting med fra de personer og miljøer, man møder på sin vej i livet. Figur 12.1 viser,

6 hvordan du som menneske bliver påvirket i forskellige arenaer: i familien, i daginstitutionen, i nærmiljøet, i sundhedsvæsenet, på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. I uddannelsessystemet bliver hver enkelt bedømt ud fra adfærd, ordforråd, formuleringsevne og hvor meget man ved om det enkelte fag. Vurderingerne, som du får i uddannelsessystemet, får stor betydning for din sociale position senere i livet. Undersøgelser viser, at især elever med forældre, der ikke har gået i gymnasiet, har problemer med at forstå sproget, som tales i gymnasiet. Det opleves af eleverne som fremmed og svært. Henrik Kureer Pilene i figuren viser, at du får noget med fra alle disse steder. Hvad du får med, er med til at bestemme, hvor godt det vil gå dig (som individ) på en masse forskellige områder senere i livet. Altså hvor godt et job du vil få, hvor meget du kommer til at tjene, hvor godt dit helbred vil være, hvor lang uddannelse du får osv. Det kan godt være, at en person har få ressourcer og uheldig adfærd med fra familien. Til gengæld har personen måske et godt netværk af venner eller støder ind i nogle mennesker i uddannelsessystemet, der fungerer som rollemodeller. Dette kan medvirke til, at personen ændrer indstilling og adfærd. 'Slutresultatet' kan altså sagtens blive positivt. Personen bryder måske den sociale arv. På samme måde kan man sige, at en god klasselærer måske kan være med til at udligne belastende forhold i familien. Det er et komplekst indviklet samspil af, hvordan man klarer sig i forskellige sammenhænge, der bestemmer, hvilket liv man får. Den sociale arv spiller en rolle, men slet ikke i alle menneskers liv. For nogle kommer familiearenaen til at være den vigtigste. For andre er det, hvordan man begår sig i nogle andre arenaer, der bliver det vigtigste. Man siger, at det enkelte individ ikke er låst af den sociale arv, men også selv kan handle. Det er altså ikke bare 'samfundets skyld' eller dine forældres skyld, hvis tingene ikke flasker sig.

7 12.4 Social mobilitet og mønsterbrydere Vi nævnte tidligere, at mange mennesker forbliver i samme socialgruppe som deres forældre. Set i forhold til andre lande, bevæger danskerne sig i høj grad enten op eller nedad på den sociale rangstige. Dette er tilfældet, hvis f.eks. datteren af to ufaglærte tager en HHX-uddannelse og ender som funktionær i en bank. Eller hvis sønnen af to topfunktionærer ender som ufaglært. Lisbeth Zornig Andersen overvandt den negative sociale arv og blev mønsterbryder. Barndomshjemmet var præget af vold og druk, og hun blev udsat for seksuelt misbrug. På trods af disse opvækstvilkår er hun i dag mor til fem, uddannet økonom med flere topposter på sit cv og formand for børnerådet. I hendes barndom kom bl.a. opmærksomme og kærlige naboer til at spille en vigtig rolle. Hun mener bl.a. at den negative sociale arv kan brydes, hvis folk tør blande sig i forhold til andres børn. Gjesing-coaching Når en person ender i en enten lavere eller højere socialgruppe, end personen kommer fra, er det udtryk for det, man kalder social mobilitet. En sådan person kan man kalde for en mønsterbryder. Mønsterbrydere skal forstås som individer, der tager elevatoren op eller ned i samfundets sociale hierarki. Individer som i deres voksenliv ikke gentager de opvækstvilkår, som de er opvokset under. Nyere undersøgelser viser, at de fleste kommer til at lave noget andet end deres forældre og derved kan betegnes som mønsterbrydere. Om man bliver mønsterbryder afhænger især af faktorer som forældrenes uddannelsesniveau, forældrenes interesse for skolearbejdet, om man er glad for at gå i skole, boglige evner, motivation eller om man er opvokset i relativ fattigdom.

8 Men er det vigtigt at vi har social mobilitet i samfundet? Ja, det mener de fleste samfundsforskere. For den enkelte betyder det mindre risiko for, at man 'havner på den forkerte hylde'. Hvis man lever i et samfund, hvor det er nemmere at rykke op i det sociale hierarki, kan man forestille sig, at det enkelte individ gør en ekstra indsats. Samfundsøkonomisk set er det også en fordel, at der er stor social mobilitet i et samfund. Det vil være mere sandsynligt, at de jobs, der kræver specielle færdigheder, faktisk også bliver besat af personer, der har disse specielle færdigheder. På den måde udnyttes de menneskelige ressourcer mest effektivt, og sådan et samfund er også bedre til at tilpasse sig forandringer, f.eks. i forhold til globaliseringen. I de senere år er der tegn på, at den samlede sociale mobilitet i samfundet ikke er blevet større i Danmark Social arv i informationssamfundet Vi så i kap. 9, at industrisamfundet er blevet afløst af informationssamfundet. Men betyder den sociale arv mindre i informationssamfundet? Mauviniere/AP, Polfoto Franskmanden Pierre Bourdieu ( ) var professor i sociologi. Han arbejdede igennem det meste af sit liv med at undersøge hvilke faktorer, der er med til at fastholde ulighederne i samfundet. Han ville vise, hvordan disse uligheder på forskellig vis begrænser det enkelte

9 menneskes udvikling. Bourdieus tanke var, at hvis det enkelte menneske bliver bevidst om, hvordan uligheden i samfundet fungerer, kan det derved frigøre sig selv, orientere sig mod nye mål og få et bedre liv. Dette vil skabe et mere lige samfund. Bourdieu regnes i dag for en af de vigtigste franske tænkere i forrige århundrede. Den franske sociolog Pierre Bourdieu har set nærmere på, hvor meget den sociale arv betyder. Han mener, at der foregår en konstant konkurrence om de bedste positioner rundt omkring i samfundet. Vi er meget afhængige af de ressourcer, vi kan trække på, når vi vokser op. Disse er i høj grad med til at bestemme, hvilke muligheder man får i sit liv. I stedet for at tale om ressourcer bruger Bourdieu begrebet kapital. For de fleste er kapital noget med opsparing, som man kan trække på, når man står og mangler kontanter til at købe et eller andet. Bourdieu bruger imidlertid udtrykket 'kapital' på en lidt anden måde. Han mener, at et individ kan have forskellige typer af kapital, som kan bruges til at forbedre sin position i samfundet. Her fokuserer vi på tre af hans former for kapital: Økonomisk kapital. Her menes indkomst og pengeressourcer. Dette er jo ressourcer, som kan forbedre en person økonomiske position. Kulturel kapital. Her er der tale om et individs uddannelse, eksaminer, titler. Det kan også dreje sig om viden om kultur, sprogkendskab, evne til at tilegne sig viden, indsigt i hvordan man skal opføre sig i forskellige sociale arenaer: altså vide, hvad det er vigtigt at kunne tale med om, hvordan man taler om det, hvordan man bruger sit kropssprog osv. Det er vigtigt at kunne kende forskel på, hvordan man opfører sig en lørdag aften sammen med vennerne og hvordan man opfører sig til en mundtlig eksamen! Selvom du måske ikke har så meget økonomisk kapital, så kan du måske klare dig fint i samfundet, hvis du så til gengæld har kulturel kapital. Social kapital. Her er der tale om, hvilke ressourcer du kan trække på i forhold til din familie, dine venner og dit netværk, så man kan forbedre sin livssituation. Hvis du er dårlig til matematik, hjælper det at have gode venner, der er superdygtige til matematik og som måske gider hjælpe dig, fordi du er en god ven. Måske kan du også trække på et netværk af mennesker omkring dig, når du efter studentereksamen skal finde dig en elevplads. Henrik Kureer

10 I økonomernes verden er kapital lig med penge. Men for Bourdieu er kapital også besiddelse af eksempelvis sociale netværk, som kan forbedre din livssituation. Du kan også besidde kapital, hvis du har en høj uddannelse og du generelt er god til at begå dig i kulturelle sammenhænge. Det enkelte individ kan ombytte eller investere de forskellige former for kapital. Forestil dig, at du er datter af en succesfuld virksomhedsejer, og at han gerne vil have, at du en dag overtager firmaet. Måske kan dine forældre købe en bolig til dig og betale en del af din husleje og give dig lommepenge gennem studietiden. Så behøver du ikke bruge så meget tid på erhvervsarbejde og kan fokusere på din uddannelse. Måske er de også villige til at betale for dit studieophold i udlandet, der vil gøre dig ekstra kvalificeret i forhold til dine jævnaldrende. Fordi du kan trække på en stor økonomisk kapital i familien får du bedre mulighed for at få en god uddannelse. Du får altså større kulturel kapital. Dette vil give dig bedre muligheder for at gå ind i familiefirmaet på sigt. Måske vælger du alligevel ikke at gå ind i familiefirmaet, men så vil du under alle omstændigheder have større mulighed for at få et vellønnet job på arbejdsmarkedet. Kort sagt: man fastholder eller forbedrer sin position i samfundet ved at 'handle' på kapitalmarkedet. I eksemplet ovenfor bliver forældrenes økonomiske kapital ombyttet til datterens kulturelle kapital, som hun så kan bruge til at skaffe sig endnu mere økonomisk kapital. På samme måde kan økonomisk kapital også ombyttes til social kapital. Hvis du har penge, har du også større mulighed for at deltage i diverse arrangementer og derved udbygge din sociale kapital. Du har måske råd til at tage med på skituren, du kan fyre flere tusinde kroner af på gallakjole osv. På den måde kan du måske skabe et bredere netværk af mennesker, som du kan trække på senere i livet f.eks. i forretningsmæssige sammenhænge. Meget tyder på, at din evne til at kunne begå dig i uddannelsessystemet er påvirket af, hvor meget kulturel kapital du har med fra din familie eller fra andre personer. På den måde kan man sige, at uligheden i velfærdsstatens uddannelsessystem ikke så meget skyldes ulighed i økonomisk kapital. Den skyldes mere forskelle i kulturel kapital. Det vil sige, at hvis du har kulturel kapital, er der også en større sandsynlighed for, at du senere kan skaffe dig større økonomisk kapital.

11 Henrik Kureer For nogle kommer det til at betyde en del, hvor meget af de forskellige former for kapital, de får i starten af livet. Det er jo heller ikke nemt at vinde i Matador, hvis du ikke har nogen penge eller ejendomme, mens andre har rigeligt af begge. Der er også andre mere positive bud på den sociale arvs betydning i fremtiden. Som du læste om i kapitel 10, mener den engelske sociolog Anthony Giddens, at samfundet i dag er præget af en aftraditionalisering og individualisering. I dag skaber mennesker i højere grad end tidligere deres eget liv og identitet og er altså mere frigjort fra normerne og værdierne i opvækstmiljøet. Set fra den synsvinkel kommer den sociale arv til at spille en mindre rolle i informationssamfundet. Det bliver nemmere for det enkelte individ at vælge sin egen livsbane og trodse traditioner og opvækstvilkår. Når du mødes med din gymnasieklasse om 25 år og hører om dine klassekammeraters liv, vil du måske kunne komme med et bud på, hvor meget den sociale arv måske kom til, at betyde for jer allesammen.

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling Ulf Lindow B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling - Etnisk europæer af svensk og polsk afstamning, dansker, sjællænder, forbruger, ægtemand, far (to sønner på 19 og 37), farfar (til endnu to drenge),

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået?

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Indholdsfortegnelse Side Hovedresultater og perspektiver 2 Afgrænsning 6 Hvem kom i restgruppen 2001? - de enkelte baggrundsfaktorer 8 Udviklingen 1981-2001

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fakta ca. 15.000 skilsmisser om året i Danmark. ca. 40% af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse. ca.

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Identitet, socialisering og integration (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2014. Download denne og mere på www.joachim.fehler.

Identitet, socialisering og integration (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2014. Download denne og mere på www.joachim.fehler. Identitet, socialisering og integration (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2014. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Normer: Skrevne og uskrevne adfærdsregler. Anviser hvordan man kan og

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

konklusioner det gode liv

konklusioner det gode liv Analysen har indtil nu haft fokus på kommunen, dens borgere og dens erhvervsliv. I dette afsnit fokuseres der igen på borgeren. Dette afsnit er dog anderledes, da det viser hvorvidt man som borger i Kommune

Læs mere

Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov

Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov Ungdomskultur Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Kan man forudsige børns senere kriminalitet?

Kan man forudsige børns senere kriminalitet? Kan man forudsige børns senere kriminalitet? Mogens Nygaard Christoffersen SFI THE DANISH NATIONAL CENTRE FOR WELFARE RESEARCH Firkantens byggelegeplads 1973-80 Problemstillinger: Kan man forudsige kriminalitet

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

HF Et aktivt valg! 1

HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! Kobling mellem teori og praksis VELKOMMEN TIL BRØNDERSLEV GYMNASIUM OG HF Brønderslev Gymnasium og HF lægger vægt på at flytte den enkelte elev mest muligt, skabe

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom - Odense bryder den negative sociale arv odense Baggrund Danmark er et rigt samfund, og alligevel har vi fattige. Odense Kommune bestilte i 2006 en fattigdomsundersøgelse,

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Forældre og vejledning

Forældre og vejledning Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Forældre og vejledning Forældre til tosprogede børn Maj 2005 Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Undersøgelse af forældre og vejledning Forældre

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere