Tlf.:

Transkript

1 Regionshuset Viborg Uanmeldt tilsyn på Nørholm Kollegiet Udført den 6. januar 2012 Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Dato Ellen Brunebjerg Tel Side 1 Nørholm Kollegiet Allingevej Herning Målgruppe Afdelinger Tlf.: noerholmkollegiet@ps.rm.dk Forstander: Peter Hald Nørholm Kollegiet er et botilbud for voksne mennesker med udviklingshæmning og svære adfærdsmæssige eller psykiske problemstillinger. Tilbuddet modtager dømte med vilkår om institutionsanbringelse. Nørholm Kollegiet drives efter Lov om Social Service 107 og 108, samt aktivitets- og samværstilbud efter 104. Tilbuddet har 42 døgnpladser. Afdeling A1 Afdelingsleder: Marianne Brandt Driftscenter Afdeling A2 Afdeling A3 Afdeling A4 Afdeling B + E Afdeling DB (Dagbeskæftigelsen) Afdeling I-B Center for Voksensocial Tingvej 15B, 3. sal 8800 Viborg Afdelingsleder: Helle C. Jensen Afdelingsleder: Helle C. Jensen Afdelingsleder: Heines Marker Afdelingsleder: Heines Marker Afdelingsleder: Jasper Nielsen Afdelingsleder: Annette Niemi VSA@rm.dk

2 Tidligere tilsyn Listen omfatter tilsyn fra 2009 og frem. Alle tilsynsrapporter kan ses på Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Afdeling I-B Afdeling A Afdeling AB Afdeling A Afdeling B+E Afdeling DB Aktuelt tilsyn Uanmeldt tilsyn på Nørholm Kollegiet, afdeling A1 Den 6. januar 2012 Fra er Nørholm Kollegiet en del af organisationen, som pt. benævnes De 5+, Regionstilbuddet for udviklingshæmning og ADHD Grundlag for tilsynet Fokusområder for tilsynet Deltagere i tilsynet Program for tilsynet Tilsynet er udført af Seneste tilsynsrapport, som omhandlede afdeling I-B, ligger på tilbuddets hjemmeside. Der var følgende opmærksomhedspunkter: Medicinhåndtering: 1) Medicininstruksen bør indeholde retningslinjer for hvordan fejl og utilsigtede hændelser anvendes til læring og forebyggelse. 2) Håndkøbsmedicin og naturmedicin bør være lægeordineret. 3) Medicininstruksen bør indeholde regler for adgang til medicinrummet/personalerummet. 4) Medicinskabet bør sikres yderligere. Tilsynet er bekendt med handleplanen for opmærksomhedspunkterne Tilsynet havde ved dette tilsyn fokus på følgende områder: Status og organisatoriske udfordringer Opfølgning på opmærksomhedspunkter og anbefalinger i den seneste tilsynsrapport Ydelsesspecifikke standarder: Individuelle planer, brugerinddragelse og kommunikation, samt dokumentation Magtanvendelse Medicinhåndtering Ledelse: Marianne Brandt, afdelingsleder A1 Medarbejdere: Deltageren blev udvalgt af ledelsen. Navnet er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten Brugere/beboere og pårørende: En pædagog Der deltog ikke beboere/brugere eller pårørende i dette uanmeldte tilsyn. Tilsynet ankom kl og forlod tilbuddet igen kl. 12. Ved ankomsten blev besøget planlagt i samarbejde med afdelingslederen. Afslutningsvist var der en opsamling med afdelingslederen. Camilla Rebekka Rask Tlf.: Tilsynskonsulent camilla.rask@stab.rm.dk Ellen Brunebjerg Tilsynskonsulent Tlf.: Ellen.Brunebjerg@stab.rm.dk Side 2

3 Tilsynets samlede vurdering Alle pladser på Nørholm Kollegiets afdeling A1 er tildelt til borgere med udviklingshæmning, psykiatrisk overbygning og flere har dom til institutionsanbringelse. Afdelingen har fem pladser samt en plads med akutfunktion. Nørholm Kollegiet sammenlægges fra 2012 med fire andre regionale tilbud til en samlet organisatorisk enhed for borgere med udviklingshæmning og ADHD. Afdelingslederen forventer at fusionen vil give mérværdi i forhold til uddannelse og adgang til specialviden, som vil understøtte opgaveløsningen overfor borgerne. Alle beboere på afdeling A1 har individuelle planer, som er baseret på en kommunal 141-handleplan. Beboerne inddrages i statusmøder og i målarbejdet, hvor beboernes udvikling understøttes med såkaldte snublemål, hvilket er beboerens nærmeste udviklingszone, som samtidig skal være motiverende for beboeren. Medarbejderne følger op på målene ved månedlige beboerkonferencer, men også i dagligdagen skal det dokumenteres hvordan indsatsen understøtter målene. Bosted System = Socialfagligt it-system til dokumentation Tilsynet anbefaler et øget fokus på dokumentationen for mål og delmål. A1 kan ligesom afdeling I-B med fordel anvende Bosted Systems aktive delmål, som kan fremgå af forsiden på beboerens informationer og desuden dokumentere struktureret for delmålene/ snublemålene. Tilsynet foretog ikke en struktureret opfølgning på anbefalingerne og opmærksomhedspunkterne fra den seneste tilsynsrapport, da forstanderen ikke medvirkede ved tilsynsbesøget, men opfølgningen vil fremgå af denne rapport. Efter tilsynets vurdering er flere af anbefalingerne fra afdeling I-B også relevante på afdeling A1, herunder at anvende benævnelsen individuel plan frem for handleplan i overensstemmelse med den Danske Kvalitetsmodel (DKM). Desuden bør det tydeligt fremgå at den individuelle plan baseres på en kommunal handleplan. Beboerne inddrages på både individuelt og fælles niveau på A1. Som følge af besparelser er der sket en ændring i retning af, at individuel støtte kan gives i fællesskabet og ikke kun i beboerens bolig, hvilket kan have været en medvirkende faktor til udvikling af beboernes tolerance overfor medbeboere. Der holdes beboermøder hver 14. dag, og desuden inddrages beboerne også fælles i dagligdagen fx ved at vælge hvilke aktiviteter, de ønsker at indgå i. PAS = Pædagogisk Analyse System Det er tilsynets vurdering at brugerinddragelse kan fremgå mere eksplicit af den individuelle plan, herunder afdækning af forudsætninger for og ønsker til indflydelse. Tilsynet anbefaler desuden at konklusioner vedrørende brugerinddragelse og kommunikation fra PAS-test indgår i de individuelle planer eller som bilag i Bosted System, hvorved materialet er tilgængeligt for alle medarbejdere og kan anvendes aktivt i den individualiserede støtte, som ydes beboerne. Beboernes kommunikative ressourcer og barrierer afdækkes med PAStesten. Af den individuelle plan ses afdækning af både tale, læsning, skrivning og kropssprog. Konkret ses skemaer for strukturen omkring beboerne, hvor der kan anvendes piktogrammer, billeder eller tekst af- Side 3

4 hængig af beboerens kompetencer. Beboerne kan også anvende kort til at kommunikere med. I 2011 er der registreret én magtanvendelse på afdeling A1, hvilket efter tilsynets vurdering er eksempel til efterfølgelse i forhold til målgruppens udfordringer. Et forhold som efter til synets vurdering hænger sammen med at der kontinuerligt arbejdes med at forebygge magtanvendelser blandt andet med en konfliktreducerende tilgang og ved at drage læring af registreringer af konflikter, vold og trusler. Der er praksis for at registrere magtanvendelserne. I forbindelse med skærmning af en beboer fra en anden afdeling, hvor der blev registreret flere magtanvendelser på et skema, skal tilsynet påpege, at tilbuddet skal registrere hvert enkelt indgreb i selvbestemmelsesretten jf. vejledning nr. 8 til magtanvendelsesbekendtgørelsen. Tilsynet har ingen kommentarer til afdelingens praksis med låste forbindelsesdøre, da beboerne altid kan komme ud af afdelingen. Afdeling A1 har fire medarbejdere med medicinkursus, som primært håndterer beboernes medicin. Det er tilsynets vurdering at medicinen i praksis håndteres sikkert og struktureret på afdelingen. Medicininstruksen er tilgængelig, men ikke opdateret på flere områder. Tilsynet anbefaler at Nørholm Kollegiet reviderer den fælles medicininstruks, så den omfatter registrering af utilsigtede hændelser. I lighed med opmærksomhedspunkterne fra tilsynet i afdeling I-B skal Nørholm Kollegiets medicininstruks endvidere efter tilsynets vurdering indeholde retningslinjer for, hvordan fejl og utilsigtede hændelser anvendes til læring og forebyggelse i afdelingen, og - hvor det giver mening på tværs i hele organisationen. Medicininstruksen bør tillige omfatte naturmedicin, som bør være lægeordineret. Medicininstruksen kan endelig tilføjes afdelingsspecifikke forhold, så den aktuelle praksis i hver afdeling fremgår af instruksen. Tilsynet vil endvidere anbefale at medicininstruksen omfatter en beskrivelse af hvordan medicinordinationer formidles ved indlæggelse på og udskrivelse fra sygehus, herunder dosisdispensering. Tilsynet anbefaler endelig at pn-medicin doseres og mærkes af medicinansvarlige samt opbevares i medicinskabet, så medarbejdere uden medicinkursus ikke skal dosere medicin i en akut situation. Opmærksomhedspunkter Magtanvendelse: Alle indgreb i selvbestemmelsesretten skal registreres som magtanvendelser Medicinhåndtering: Nørholm Kollegiet skal opdatere medicininstruksen, så den omfatter registrering af fejl, læring af fejl og utilsigtede hændelser samt definition af medicin, herunder naturmedicin. Side 4

5 Status/organisatoriske udfordringer Målgruppe Efterspørgsel Afdeling A1 har fem pladser samt en plads med akutfunktion, som pt. anvendes til en person i varetægtssurrogat. De seks beboere i afdelingen har alle udviklingshæmning, alle med en psykiatrisk overbygning, fx e- motionel ustabil personlighedsstruktur, skizofreni og/eller psykopati. De fleste beboere har desuden dom til institutionsanbringelse. Der kan være beboere med andre forstyrrelser eller handicaps, men hvor adfærden er tilsvarende målgruppen i øvrigt. En beboer har Huntingtons Chorea (HC), en arvelig og progressiv lidelse i nervesystemet, som medfører både fysiske, psykiske og sociale udfordringer. Ifølge afdelingslederen har det været nødvendigt at opkvalificere viden i afdelingen om HC og dens konsekvenser, hvilket blandt andet har medført inddragelse af kommunens demenskonsulent og botilbud for borgere med HC. Der er fx behov for en anderledes pædagogisk tilgang, som hele tiden skal tilpasses efter beboerens tilstand. Når beboeren med HC får et stort plejebehov, er det aftalt med kommunen, at visitationen skal genvurderes. Afdelingslederen forventer at organisationsændringen med dannelse af De 5+, Regionstilbuddet for udviklingshæmning og ADHD (bestående af Nørholm Kollegiet, Saustrup, Mosetoft, Granbakken og Elbæk Højskole) vil give adgang til en flerfacetteret faglighed i opgaveløsningen, som kan løfte enhver opgave på arbejdsfeltet. Det vil fx give synergi på uddannelsesområdet og samlet viden på særlige interesseområder til fordel for medarbejdere, som vil kunne trække på specialviden i den nye organisation til udfordrende opgaver. Afdelingslederne får samtidig et større ledelsesfællesskab og nye personalemæssige opgaver. Nørholm Kollegiet refererer til en forstander, som har ansvar for endnu to tilbud i den nye organisation. Den generelle faglige indsats Ydelsesspecifikke forhold Individuel plan/ dokumentation I forbindelse med interview med medarbejderne blev der foretaget en delvis gennemgang af dokumentationen i Bosted System for to beboere. Alle beboere har en individuel plan, og tilsynet modtog en kopi af en individuel plan, kaldet handleplan for en beboer. Det fremgår ikke eksplicit af den individuelle plan, at der foreligger en 141-plan. Medarbejderen kan ikke lokalisere den kommunale 141-plan for den pågældende beboer, hverken i Bosted System eller i beboermappen. Afdelingslederen fremviser planen og oplyser at alle beboere på A1 pt. har en 141-plan, som opbevares på papir i beboermappen. I konklusionen i den udleverede individuelle plan fremgår der fem indsatser/delmål. Beboeren har medvirket ved statusmødet med kommunen, og beboerens ønsker til udviklingen under opholdet på Nørholm Kollegiet fremgår af mødereferatet. Side 5

6 Den generelle faglige indsats Ydelsesspecifikke forhold Afdelingslederen oplyser at de langsigtede mål sættes i samarbejde med beboeren, hvorefter medarbejderne foreslår delmål, som også drøftes med beboeren. KRAP: Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik Ud fra KRAP-uddannelsen beskrives beboernes delmål som snublemål, hvilket er beboerens nært foreliggende udviklingszone. Snublemålene er synlige i opslag på kontoret, og de skal være så små, at beboerne kontinuerligt motiveres til at arbejde med målene. Det kan være konfliktskabende, hvis målene ikke giver mening for beboeren, hvilket vil medføre at der skal sættes nye snublemål. For én beboer er snublemålet fx at give beboeren den samme struktur hver morgen. En anden beboer ønsker at lejligheden er ren og indbydende for besøgende, og medarbejderne støtter denne beboer dagligt med oprydning og rengøring med henblik på selvstændiggørelse ved at indarbejde opgaven i beboerens daglige struktur. Beboernes mål eller snublemål drøftes månedligt ved beboerkonferencer, som er anvendt de seneste tre år, hvor der fokuseres på det virksomme og erfaringsdeling. Alle medarbejdere har botræningsdage med beboerne, hvilket giver et bredt syn på beboernes ressourcer og barrierer. Der anvendes ikke kontaktteams på A1, men to til tre medarbejdere varetaget primære støttefunktioner for den enkelte beboer. For én beboer er der ikke sat delmål, men i stedet anvendes et ugeskema over strukturen for aktiviteterne. Desuden er der beskrevet en række strategier, som kan anvendes når beboeren er dårligst fungerende, hvilket ofte forekommer uden varsel. Medarbejderne dokumenterer i dagbogen hvilke indsatser, som virker, og hvilke, som ikke virker, herunder ved botræningsdage. Samtidig skal det beskrives hvordan indsatsen har haft fokus på mål og delmål, hvilket ifølge afdelingslederen udfordrer en del medarbejdere. Funktionen aktive delmål, hvor delmål står på forsiden af beboerens journal, og der kan dokumenteres for hvert delmål, anvendes ikke i Bosted System. Dagbogsdokumentationen skal ifølge medarbejderen alene omfatte væsentlige hændelser, da dagligdags ting overleveres til kollegaerne i overlap, hvilket understøttes af en overlapsseddel. Informationerne kan til dels kategoriseres i typer; fx medicinobservationer, konflikter og trusler, hvilket forenkler opsamlingen for de enkelte emner over en periode. Medarbejderne kan desuden sende elektroniske beskeder til hinanden for at gøre opmærksom på forhold, som kan forebygge konflikter, fx status på udlevering af cigaretter. Medarbejderen oplyser at det er vanskeligt at få tid til dokumentation, eftersom normeringen på grund af besparelser er blevet lavere. Brugerinddragelse Af den udleverede individuelle plan fremgår brugerinddragelse ikke direkte med en overskrift, men emnet behandles i flere afsnit, herunder i ét af målene, som handler om beboerens medbestemmelse. Af metodeplanen fremgår, at der arbejdes med frihedsrammer, da beboeren har svært ved Side 6

7 Den generelle faglige indsats Ydelsesspecifikke forhold at administrere frihed. Afdeling A1 modtager normalt psykologiske udredninger af beboerne fra henvisende instans. Lejlighedsvist anvendes KunoBeller test. Beboere, som kommer fra andre botilbud, får ofte medsendt status og strukturer, som er anvendelige i støtten til beboeren. Afdelingen er desuden opmærksom på, at der kan ske udvikling eller afvikling af beboernes kompetencer over tid. Fremover skal alle beboere gennemgå en PAS-test (Pædagogisk Analyse System), som blandt andet vil kortlægge forudsætninger for brugerinddragelse. Pt. har nogle af beboerne på A1 fået en PAS-test. Ifølge ledelsen anvendes konklusionerne fra PAS-testen, og viden herom formidles i personalegruppen. Eksempelvis kan det være beskrevet hvordan beboeren bedst lærer nye færdigheder, fx ud fra piktogrammer, tekst eller anden instruktion. Ifølge ledelsen anvendes erfaringer og observationer også til at vurdere beboernes læring og inddragelse. Det fremstår ikke tydeligt for tilsynet om beboernes høringsret, medbestemmelse og selvbestemmelse er afdækket som en del af PAS-testen eller på anden måde. Afdelingslederen oplyser i høringsfasen at de individuelle planer skal tilrettes med et særskilt faneblad, hvoraf afdækningen af brugerinddragelse vil fremgå. Snublemål/delmål er udviklet på baggrund af PAS. PAS-testen foreligger på en CD-rom i en fysisk mappe, hvilket hver beboer har på afdelingskontoret. Tilsynet beder om at se et eksempel på en PAS-test eller en konklusion på samme, hvilket afdelingslederen ikke kan fremvise på dagen. Brugerinddragelse på individuelt niveau anvendes i hverdagen i samtale med beboerne fx ved at opstille et afgrænset antal valgmuligheder for beboere, som ikke kan overskue utallige muligheder. Desuden er der individuel inddragelse på botræningsdage. På det fælles niveau holdes der beboermøder hver 14. dag, hvor beboerne kan tage emner op, fx ønsker til fælles ture og udflugter; såsom at spise ude, bowling eller ferieophold. Beboerne drøfter også forslag til madplanen ved beboermøderne. Beboerne kan i varierende omfang tage hensyn til hinanden, men de kan også tage særlige hensyn til en medbeboer, som udfordres ved at være i fællesskabet. Beboerne inddrages også på fælles niveau i hverdagen, hvor forslag til fælles aktiviteter aftales, fx videoaften eller spil. I sommeren 2011 var beboerne tre dage i sommerhus, hvilket var en god oplevelse, i modsætning til tidligere dårlige erfaringer med tilsvarende ture. Afdelingslederen vurderer at succesen til dels skyldes en ændring i tilgangen til beboerne fra primært individuel støtte i deres bolig til mere indsats i fællesskabet, hvor beboerne får støtte i dagligstuen eller i det nye aktivitetsrum, som er indrettet i et tidligere kontor. En beboer kan eksempelvist snakke med en medarbejder, mens denne arbejder i køk- Side 7

8 Den generelle faglige indsats Ydelsesspecifikke forhold kenet. Ændringen har delvist været en konsekvens af besparelser og en ændret vagtplan, men kan have øget beboernes tolerance overfor hinanden. Afdelingslederen tilføjer dog at beboerne stadig kan få varetaget individuelle hensyn med én-til-én støtte i lejlighederne. Kommunikation PAS anvendes også til udredning af de kommunikative ressourcer og begrænsninger. Desuden anvendes afdelingens faglige kompetencer til at finde virksomme metoder til kommunikation, herunder skemaer og piktogrammer, alt efter hvad der er mest virksomt for den enkelte beboer. Den individuelle tilgang til kommunikationen anvendes i særdeleshed til beboeren med Huntingtons Chorea, hvor forskellige kommunikative strategier anvendes afhængig af beboerens tilstand. Beboerne kan have ringe eller ingen sygdomserkendelse, hvilket også præger kommunikationen. Afdeling A1 anvender skemaer for strukturen, hvilket synliggøres for både beboere og medarbejdere på en tavle i beboernes boliger. Dog hænger skemaet udenfor døren hos én beboer, som ikke tåler denne forstyrrelse. Øvrige beboere lægger ikke mærke til skemaet på gangen. Afdelingslederen nævner som et andet eksempel, at beboere kan anvende farvede kort eller billeder til at markere at de har behov for at snakke, men ikke kan få det sagt. Af den individuelle plan, som tilsynet har modtaget, fremgår kommunikation flere steder, herunder er beboerens læse- og skrivefærdigheder beskrevet samt en vurdering af tale-, skrift- og kropssproget. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser Der er registreret én magtanvendelse på afdeling A1 i Der er ifølge afdelingslederen og medarbejderen, som tilsynet talte med, tilstrækkelig viden om magtanvendelser i afdelingen, om end der er begrænsede erfaringer med registrering af magtanvendelser. Når der kommer nye regler vedrørende magtanvendelser, drøftes det i personalegruppen. Afdelingslederen har i en kortere periode arbejdet med en beboer fra en anden afdeling, som havde behov for skærmning, hvor der blev foretaget flere tilladte og ikke tilladte magtanvendelser i forhold til beboeren, som efterfølgende blev indlagt. Magtanvendelserne, som blev foretaget i løbet af tre timer, blev registreret på ét skema for tilladte og et for ikke tilladte magtanvendelser. Afdelingslederen oplyser at fastholdelserne/føringerne var kortvarige (ca. tre minutter) og blev foretaget af to personer, som tog beboeren under hver arm og førte denne til et andet rum og satte beboeren ned. I afdeling A1 er der fokus på at afprøve andre tilgange, før der anvendes Side 8

9 Den generelle faglige indsats magt. Balancen mellem krav og ressourcer er vigtig, vurderer afdelingslederen, da krav, som overstiger beboerens ressourcer, kan udløse en konflikt. Medarbejderne kan tilkalde hjælp fra kollegaer eller andre afdelinger ved hjælp af de kropsbårne alarmer. Medarbejderen vurderer at den anerkendende tilgang sammen med rummelighed og lytning er virkningsfuldt overfor beboerne og medvirkende til at forebygge konflikter og magtanvendelser. Det er samtidig vigtigt at medarbejderne stoler på hinanden, har en åbenhed til at drøfte indsatsen og står sammen bag beslutninger om indsatsen. Ifølge medarbejderen har besparelserne konsekvenser for konfliktniveauet på afdeling A1, da der i nogle arbejdsskift kun er to medarbejdere i afdelingen, hvilket vanskeliggør skærmning af én eller flere beboere. Registreringerne af konflikter, trusler og vold anvendes til refleksion både på dagen og ved det kommende personalemøde, hvor der drøftes alternative interventioner, og hvilke signaler fra beboeren, som er blevet overset, for at drage læring af situationerne. Efter en magtanvendelse vurderer kollegaerne, om de involverede medarbejdere skal sendes hjem. Afdelingslederen følger op ved at kontakte de involverede medarbejdere pr. telefon og vurderer løbende, om der er behov for ekstern psykologhjælp. Vold og trusler registreres internt. Afdelingslederen oplyser at hoveddør samt terrassedør på A1 altid er ulåste, hvorimod forbindelsesdørene til henholdsvis afdeling A3 og administrationsgangen er låste. Begrundelsen herfor er at skærme beboerne fra sanseindtryk og skabe ro og tryghed. På baggrund af beboernes adfærd vil det ikke være hensigtsmæssigt, hvis de frit kan bevæge sig rundt på de andre afdelinger. Det er praksis at beboerne bliver låst ud, hvis de beder herom. Sundhedsfaglige forhold Medicinadministration Fire medarbejdere har medicinkursus og håndterer primært beboernes medicin. Dokumentation for medicinkursus fremgår af afdelingens medicinmappe. Afdelingens medicininstruks, som tilsynet får udleveret, er fra foråret 2010, men er ikke dateret. Medicininstruksen er ikke tilrettet jf. reglerne om indberetning af utilsigtede hændelser. Medicininstruksen er identisk med den instruks, som tilsynet modtog i forbindelse med tilsynsbesøget på afdeling I-B den 8. september Medicinskabet, hvor alle beboeres medicin opbevares, står i afdelingens kontor, hvortil beboerne ikke har adgang. Døren til kontoret ses låst, når der ikke er personale tilstede, og medicinskabet er aflåst. De fem faste beboere modtager alle medicin med støtte fra medarbejderne. Medicinen opbevares adskilt og mærket med navn og personnummer. Der anvendes Side 9

10 Sundhedsfaglige forhold doseringsæsker, og doseres til fire uger af gangen. Dosering og kontrol dokumenteres. Fejl fx i dosering eller ved medicingivning registreres internt på medicinskemaet og i Bosted System. Ved forkert medicingivning kontaktes læge. Pn = pro necessitate, dvs. efter behov Ved gennemgang af medicininstruksen ses en udførlig beskrivelse af overvejelser inden udlevering af pn-medicin. Pn-medicin er ikke doseret op i medicinskabet. Udlevering af pn-medicin dokumenteres på en liste i medicinskabet. Virkning af pn-medicin noteres i dagbog i Bosted System. Beboerne køber selv håndkøbsmedicin, som de oftest afleverer til opbevaring i medicinskabet til medarbejdernes administration. Håndkøbsmedicinen er ikke lægeordineret på afdeling A1, hvilket afdelingslederen vurderer ikke vil have effekt, når medicinen handles frit. Afdeling A1 anvender en overlapsseddel, hvor medicingivning også kan noteres, hvis der er givet pn-medicin eller på anden måde sket noget specielt. Side 10