F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut september 2017, uge 39

Transkript

1 29. september 2017, uge 39 F I N A N S U G E N Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,4% Nikkei + 0,0% C20cap + 0,8% S30 + 1,8% FTSE + 0,8% DAX + 0,8% Euro ,7% BRIC -3,9% 313 VIX -1,2% 10 Yellen skubbede renterne yderligere opad Renten på statsobligationer steg yderligere hen over ugen, efter at den amerikanske centralbankchef, Janet Yellen, holdt en tale, hvori hun meget tydeligt signalerede, at den pengepolitiske rente vil blive sat op på det pengepolitiske møde i december. Hertil kom stigende markedsforventninger til, at skatterne bliver sænket i USA, hvilket potentielt kan få inflationen til at stige. Næste uge: Orkanforstyrret arbejdsmarkedsrapport fra USA Den kommende uges to vigtigste statistikker kommer fra USA: Mandag udsendes ISM-industribarometret for september, der forventes at stige og dermed signalere, at den amerikanske industri ikke tillægger orkanerne den store betydning for økonomien. Derimod forventes orkaneffekterne at være tydeligere i arbejdsmarkedsrapporten for september, især med en jobvækst, der er langt lavere end normalt. Det burde ikke skræmme finansmarkedet, da der som sagt er tale om noget forbigående. Finansmarkedet vil dog også holde et skarpt øje på lønningerne, der hidtil er steget overraskende moderat set i lyset af den lave arbejdsløshed. Nøgletalskalenderen er noget tyndere i eurozonen uden egentlige market drivere. Størst fokus vil der være på tallene for ordreindgangen til Tysklands industri i august. Dansk økonomi byder på juli-tal for ejendomssalg og boligpriserne. Vi forventer, at der fortsat vil være stigninger i boligpriserne. Derudover kommer der tal for konkurser og tvangsauktioner for september. Realkreditrådet udgiver også boligudbudsstatistikken for september. Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 1,2% 1,1784 EUR/DKK +0,0% 7,4415 USD/DKK +1,3% 6,3149 SEK/DKK - 0,4% 0,7780 NOK/DKK - 0,4% 0,7943 GBP/DKK +0,1% 8,4730 CHF/DKK +1,2% 6,4988 JPY/DKK +1,0% 5,6031 Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,02 1,47% US 10Y +0,04 2,32% Tysk 10Y +0,02 0,48% Dansk 10Y +0,02 0,56% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 0,4% Olie (WTI) +2,3% 52 Metaller - 0,3% Opdateret per: 29. september Side 1 af 8

2 Indhold Danske aktier og græske obligationer... 2 Globalt opsving, men erhvervsinvesteringerne er for lave... 3 Dansk økonomi: Fortsat gang i dansk økonomi... 5 Oversigt over AL-Banks forventninger... 7 Danske aktier og græske obligationer Tredje kvartal lakker mod enden, og det er en god anledning til at stoppe op og få et overblik over, hvordan udvalgte aktivtyper har præsteret siden årsskiftet. Det er vist i tabellen nedenfor, hvor obligationsafkastene er målt over alle løbetider. Danske aktier i top efter årets tre første kvartaler Kilde: Macrobond, Bloomberg. Obligationer har generelt præsteret sløjt, på nær Grækenland og Portugal Generelt har aktier præsteret bedre end obligationer, og allerbedst er det gået danske aktier, hvor C20 Cap-indekset er steget mere end 15 pct. Også en kurv af græske statsobligationer har præsteret godt med et afkast på godt 12 pct. år-til-dato, målt i euro. Bemærk at der er tale om markedsporteføljer, dvs. alle landets statsobligationer eller alle landets aktier set under ét. I den virkelige verden har en investor næppe en sammensætning af sine papirer, der svarer til markedsporteføljen. Derfor vil afkasttal på konkrete porteføljer kunne afvige i forhold til disse markedsindeks. Også portugisiske statsobligationer har præsteret godt med et plus på 11 pct. år-tildato, hvilket skyldes en god udvikling i landets økonomi, som senest resulterede i en opjustering af landets kreditværdighed til den fineste række (Investment Grade). Side 2 af 8

3 Ellers har også aktier som nævnt præsteret godt i de fleste lande og regioner, støttet af global likviditetsrigelighed i pengekredsløbet, økonomisk opsving og beskedne afkastudsigter på obligationer, som er det typiske alternativ til en aktieinvestering. Stigende aktiekurser i USA spises op af kursfald på valutaen Bemærk i øvrigt, at valutakursbevægelserne betyder ganske meget for afkastene. Målt i US dollars er amerikanske aktier steget 13,3 pct. i år, men for en dansk investorer vil regnestykket vise et minus på ca. 3 pct., da US dollar er faldet markant mod danske kroner. Statsobligationer har i de fleste lande givet et meget beskedent afkast eller direkte tab, som eksempelvis en kurv af tyske statsobligationer. Baggrunden er det svagt stigende renteniveau på statsobligationer i Europa. Valutaerne har bevæget sig mest i år Risikospredning fremfor spådomme I bunden af grafikken ligger en række valutaer målt mod danske kroner, og det afspejler styrkelsen af euro i år, som den danske krone følger pga. fastkurspolitikken kan blive husket som året med de store valutakursbevægelser. Et kik i krystalkuglen Grundlæggende mener de fleste også professionelle investorer -, at det er meget vanskeligt at få ret i spådomme om fremtiden. Derfor er det langt vigtigere at have spredt risikoen i sin portefølje på forskellige papirer, end at satse på at kunne spå rigtigt om fremtiden. Når det er sagt, er der nogle overordnede forhold, som siger, at det vil være vanskeligt at få positivt afkast på statsobligationer i den nærmeste fremtid, mens omstændighederne ser lidt mere gunstige ud for aktier: De grundlæggende forhold støtter aktier, mens obligationerne kan få det svært Verdensøkonomien har det godt Verdensøkonomien har det godt, og det globale væksttempo er tiltagende. Fremgang i samfundsøkonomien er normalt godt for aktier, fordi det giver stigende indtjening til selskaberne. Inflationen er meget lav for tiden, men det vil næppe vare ved. Pilen peger opad for inflationen, og det vil betyde stigende rente/kursfald på obligationer. Pengepolitikken er i færd med at blive strammet i både USA og indirekte også i eurozonen. Det vil bidrage til et stigende renteniveau, og derudover vil aktier blive udfordret af, at centralbankerne begynder at reducere pengerigeligheden i finanskredsløbet. Det betyder, at der gradvist bliver mindre overskudslikviditet, som de store investorer skal have placeret i eksempelvis aktier. Globalt opsving, men erhvervsinvesteringerne er for lave OECD (de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation) har netop udsendt en opdatering af deres prognose for verdensøkonomien, og hovedbudskabet er, at det går godt for tiden: Væksttempoet i verdensøkonomien er tiltagende. Opsvinget er synkront, dvs. at alle store lande og regioner er i fremgang. Der er udelukkende opjusteringer af tallene ingen nedjusteringer. Side 3 af 8

4 I tabellen er hovedtallene i den opdaterede OECD-prognose vist. Nu refererer til den aktuelle prognose, mens ændring er ændringen i forhold til den foregående prognose, der blev sendt ud i juni. Lutter opjusteringer i forhold til sidst BNP-vækst i pct nu ændring nu ændring Verdensøkonomien 3,1 3,5 0,0 3,7 0,1 USA 1,5 2,1 0,0 2,4 0,0 Eurozonen 1,8 2,1 0,3 1,9 0,1 Storbritannien 1,8 1,6 0,0 1,0 0,0 Japan 1,0 1,6 0,2 1,2 0,2 Kina 6,7 6,8 0,2 6,6 0,2 Kilde: OECDs Interim Economic Outlook Omkring OECD-prognosen bemærkes også, at Kina forventes at fastholde et højt væksttempo. Mange på finansmarkedet frygter ellers for en hård landing af den kinesiske økonomi, men det er ikke OECD s hovedscenario. Manglende investeringer kan dog sende væksttempoet ned igen Men ingen roser uden torne, desværre. OECD peger på et problem, som potentielt kan ramme væksttempoet de kommende år, nemlig at erhvervsinvesteringerne er for lave i de fleste lande. Det truer væksttempoet, fordi det såkaldte kapitalapparat (maskiner og produktionsudstyr) gradvist forældes, og gamle, utidssvarende maskiner producerer mindre end nyt udstyr. Det giver en nedgang i produktivitetsvæksten og en nedgang i den mulige BNP-vækst uden at økonomierne overopheder. Figuren nedenfor er hentet i OECD-prognosen, og er vist her, fordi den er så god og sigende. Grafen i venstre halvdel fortæller, at erhvervsinvesteringerne i alle lande under ét er steget langsommere efter den seneste krise (røde kurve), end hvad der har været det normale efter de foregående 45 års kriser (den blå linje). Der mangler erhvervsinvesteringer i alle de store lande Kilde: OECDs Interim Economic Outlook Diagrammet i højre halvdel viser situationen i nogle af de store OECD-lande. Søjlerne viser erhvervsinvesteringerne i procent af BNP, mens trekanterne viser, hvad der er nødvendigt for at holde de kommende års BNP-vækst på niveau med det aktuelle væksttempo. I alle lande er erhvervsinvesteringerne for lave, på nær Sydkorea. OECD Side 4 af 8

5 giver ingen konkrete bud på, hvorfor det er tilfældet, til trods for historisk lave renter og globalt opsving. Det kan blive en udfordring for aktier Kobling over til aktiemarkedet De for lave erhvervsinvesteringer kan ende med at blive til en stor udfordring for aktiemarkedet og samfundsøkonomien indenfor de nærmeste år. I øjeblikket er det globale væksttempo tiltagende, og opsvinget forventes at fortsætte også til næste år. Arbejdsløsheden er faldende overalt, og USA har allerede fuld beskæftigelse. Under normale omstændigheder ville de gode tider få virksomhederne til at investere mere i nye maskiner. Det ville give gode muligheder for at holde trit med den voksende efterspørgsel og samtidig reducere afhængigheden af stadig ekstra arbejdskraft. Kan lægge grunden til den næste økonomiske nedtur Men med de aktuelle lave investeringer er risikoen, at et fortsat opsving i samfundsøkonomien og stor efterspørgsel efter arbejdskraft i stedet resulterer i stigende lønninger og dalende indtjening i virksomheden. Det kan sætte gang i en negativ spiral, som lægger grunden for den næste nedtur i verdensøkonomien. Når virksomhedernes indtjening presses, kan de enten vælge at investere sig ud af problemet, eller mere sandsynligt at slå bremsen i og begynde at fyre de ansatte. Det vil så i anden omgang ramme privatforbruget og dermed hele samfundsøkonomien. Mekanismen har vi forsøgt anskueliggjort i nedenstående diagram. Heldigvis er vi langt fra den negative spiral Koblingen over til de nuværende høje aktiekurser er, at store kursfald kan blive resultatet, hvis den negative spiral kommer til udfoldelse indenfor de nærmeste år. Det skal dog kraftigt understreges, at vi langt fra er der endnu, og at det slet ikke er givet, at vi overhovedet lander der. Eksempelvis er lønningerne endnu ikke begyndt at røre på sig for alvor. Konjunkturbarometre for september Dansk økonomi: Fortsat gang i dansk økonomi Konjunkturbarometret for industrien er uændret i forhold til august, men optimismen er tæt på det højeste i tre år. Industrien forventer at øge beskæftigelsen de kommende måneder. Det går rigtigt godt i både euro-området og USA, og det kom- Side 5 af 8

6 mer de danske industrivirksomheder, hvoraf mange producerer til eksport, til gode. Den stærke krone drysser dog lidt malurt i bægeret for eksportvirksomhederne, og det kan meget vel have sat sig lidt i optimismen i september. I bygge- og anlægssektoren er konjunkturbarometret også uændret i forhold til august, men befinder sig derfor også på et historisk højt niveau. Også serviceerhvervenes konjunkturbarometer ligger på et meget højt niveau. Kun detailhandlen skranter lidt Stigende vanskeligheder med at finde kvalificeret arbejdskraft I detailhandlen går det dog ikke lige så godt. Konjunkturbarometret tog et dyk og er nu på sit laveste niveau i fire år. Faldet skal dog ses i lyset af, at særligt bilhandlen har ligget usædvanlig lavt som følge af usikkerhed om regeringens forhandlinger om registreringsafgiften. Dog er handlen med fødevarer også faldet, og netop fødevarehandlen har længe haft en nedadgående trend. Da vi forventer, at bilsalget vil normaliseres, nu hvor der er kommet klarhed om de fremtidige registreringsafgifter, forventer vi også en stigning i næste måned. De skuffende tal for detailhandlen skal derfor tages med forbehold. Det kan virke mærkeligt, at detailhandlen længe har været presset, da privatforbruget har været drivkraften bag væksten i Danmark de seneste to år. Men fremgangen går i mange tilfælde uden om de danske detailvirksomheder. Det skyldes, at en større del af privatforbruget går til tjenester, fx restaurantbesøg og rejser. Men også, at meget af vores shopping i dag foregår via nettet og ofte på udenlandske hjemmesider. Pres på arbejdsmarkedet Det er blevet mere tydeligt, at det for nogle virksomheder er svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft ved de nuværende lave ledighedsniveauer. Konjunkturbarometeret viser, at mere end hver fjerde virksomhed i byggeriet har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft. Samtidig er det også blevet sværere i industrien over de seneste måneder, mens der ikke har været den store ændring i servicesektoren. Og der er udsigt til, at udfordringerne kan blive større over tid. For både byggeriet og industrien svarer samstemmende, at de forventer at øge antallet af medarbejdere over de kommende måneder. Der er dog ikke tegn på en egentlig overophedning af arbejdsmarkedet her og nu. Lønstigningerne er opadgående, men er fortsat moderate. Det skyldes i høj grad, at arbejdsstyrken vokser løbende som følge af allerede vedtagne jobreformer og tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Det tager tilsammen toppen af presset på arbejdsmarkedet. Provinsen er kommet med Stigende boligpriser i hele landet Boligpriserne steg på landsplan med 3,2 pct. for enfamiliehuse og 3,1 pct. for ejerlejligheder fra første kvartal til andet kvartal Priserne på enfamiliehuse steg mest i Region Sjælland med 5,7 pct. og i Region Syddanmark med 4,5 pct. I samme periode steg priserne på ejerlejligheder mest i Region Syddanmark med 4,4 pct. og i Region Nordjylland med 3,7 pct. Det skyldes blandt andet, at boligpriserne i hovedstadsområdet er kommet op på et niveau, hvor det er svært for almindelige lønmodtagerfamilier at være med. Det betyder, at flere ser mod omegnskommunerne, når de skal købe en bolig. Derudover hjælper den økonomiske udvikling med stigende beskæftigelse også boligmarkedet udenfor hovedstaden på vej. Side 6 af 8

7 Opbremsning i de store byer er måske på vej Der er ingen tvivl om, at det går rigtigt stærkt på boligmarkedet i de store byer, særligt København og Århus. Vi ligger med årlige prisstigninger på mere end 10 pct. i København og omkring 6 pct. i Århus. Nye regler træder i kraft 1. oktober Når prisudviklingen går så stærkt, øger det risikoen for spekulativ adfærd og bobledannelser. For at imødegå denne risiko kom Erhvervsministeriet med en henstilling, der pr. 1. oktober skærper kravene til kreditinstitutternes långivning til boligkøb i København (og omegn) og Århus. Da tallene er fra 2. kvartal, er det for tidligt at sige, om stramningerne vil dæmpe prisstigningerne men det er værd at holde øje med i de kommende måneder. Kalender Udgiver Udgivelse Periode Dato DST Ejendomssalg og prisindeks juli DST Konkurser og tvangsauktioner September Realkreditrådet Boligudbudsstatistikken September Oversigt over AL-Banks forventninger 2016 faktisk 2017 forv forv. USA BNP-vækst 1,5 2¼ 2½ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,00-1,25 1,25-1,50 1,75-2,00 10-årig statsrente 2,32 2,50-2,75 2,75-3, faktisk 2017 forv forv. Eurozonen BNP-vækst 1,8 2 1¾ - 2 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente 0,48 0,40-0,60 0,75-1, faktisk 2017 forv forv. Danmark BNP-vækst 1,7 2,2 1,8 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,56 0,65-0,85 1,00-1,25 30-årig realkreditrente* 2,11 2,15-2,35 2,50-2,75 F1 (okt. 2018)* -0,55-0, ,45-0, ,45 F3 (okt. 2020)* -0,23-0, ,20-0, ,20 F5 (juli 2022)* 0,145 0,10 0,20 0,30 0,40 Aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1782 1,15-1,20 1,10-1,15 CHF pr. EUR 1,1447 1,09-1,13 1,08-1,12 DKK pr. 100 EUR 744,15 743,5-745,0 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 631, DKK pr. 100 CHF 650, *): Der er tale om effektive renter. Desuden er der ikke taget hensyn til kursskæring og bidrag. Side 7 af 8

8 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag Kina PM I-industri (03.00) september indeks 51,5 51, Kina PM I-service (03.00) september indeks 53,4 Kina Caixin industri-pm I (03.45) september indeks 51,5 51,6 JPY Tankan-rapport (industri/service, 01:50) 3. kvt indeks 16 / / 23 JPY PM I-industri (endelige tal, 03.35) september indeks prelim: 52,6 ITA arbejdsløshed (10.00) august % 11,2 11,3 EUR PM I-industri (endelige tal, 10.00) september indeks 58,2 prelim: 58,2 EUR arbejdsløshed (11.00) august % 9,0 9,1 UK PM I-industri (10.30) september indeks 56,2 56,9 USD PM I-industri (endelige tal, 15.45) September indeks prelim: 53,0 USD ISM -industri (16.00) september indeks 57,5 58,8 USD construction spending (16.00) august % m/m 0,4-0,6 ITA M ånedstal for statsfinanserne (19.00) september mia.eur -1,0 Tirsdag SPA arbejdsløshed (09.00) september ændring UK PM I-Construction (10.30) september indeks 50,8 51,1 EUR PPI (11.00) august % m/m og år/år 0,1 / 2,3 0,0 / 2,0 DKK valutareserven (16.00) september ændring / ialt, mia.kr. 0,6 / 464,4 USD bilsalget (22.00) september mill. annualiseret 16,6 16,03 Onsdag JPY PM I-Composite (02.30) september indeks 51, JPY PM I-service (02.30) september indeks 51,6 EUR PM I-Composite (10.00) september indeks 56,7 prelim: 56,7 EUR PM I-service (10.00) september indeks 55,6 prelim: 55,6 UK PM I-Composite (10.30) september indeks 54,0 UK PM I-service (10.30) september indeks 53,1 53,2 EUR detailomsætning (11:00) august % m/m og år/år 0,3 / 2,6-0,3 / 2,6 USD ADP-beskæftigelsestal (14.15) september antal nye jobs 138k 237k USD M arkit service-pm I (15.45) september indeks prelim: 55,1 USD M arkit Composite PM I (15.45) september indeks prelim: 54,6 USD ISM -service (16.00) oktober indeks 55,0 55,3 Torsdag NL inflation (09.30) september % m/m og år/år 0,2 / 1, CHF Inflation (09.15) september % m/m og år/år 0,0 / 0,5 SEK industriproduktion (09.30) august % m/m og år/år -0,9 / 5,3 EUR PM I for detailhandlen (10.10) september indeks 50,8 SPA sælger statsobligationer (10.30) GRE Arbejdsløshed (11.00) juli % 21,2 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD handelsbalance (14.30) august mia.usd -43,4-43,7 USD Factory orders (i alt/excl. transportmidler, 16.00) august % m/m 0,9 /. -3,3 / 0,5 Fredag DEU industriens ordreindgang (08.00) august % m/m og år/år 0,7 / 4,7-0,7 / 5, NOK industriproduktion (08.00) august % m/m og år/år 1,9 / 1,4 FRA betalingsbalance (08.45) august mia.eur -4,2 FRA månedstal for statsfinanserne (08.45) jan-august mia.eur -83,8 DKK industriproduktion (09.00) august % m/m og år/år -0,8 SPA industriproduktion (09.00) august % år/år -0,3 / 1,9 UK Halifax husprisindeks (09.30) september % m/m 1,1 USD beskæftigelse (nonfarm payrolls, 14.30) september ændring, 1000 jobs 75k 156k USD beskæftigelse (private sektor, 14.30) september ændring, 1000 jobs 53k 165k USD arbejdsløshed (14.30) september % 4,4 4,4 USD participation rate (14.30) september % 62,9 USD gns. timeløn (14.30) september % m/m 0,3 / 2,6 0,1 / 2,5 USD forbrugerkreditter (21.00) august ændring, mia. USD 16 18,5 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 8 af 8