F I N A N S U G E N. 1. marts 2019, uge 9. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut

Transkript

1 F I N A N S U G E N 1. marts 2019, uge 9 Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Privatøkonom Brian Friis Helmer bf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,3% Nikkei + 0,6% C25 (DK) + 1,2% S30 + 0,0% FTSE -1,3% DAX + 0,8% Euro ,1% BRIC + 0,8% 315 VIX + 2,2% 15 + Vil næste uge påvirke markedsstemningen? Grundlæggende forblev markedsstemningen uændret denne uge i forhold til de foregående, dvs. med positive aktiemarkeder og obligationsrenter, der svingede op og ned i takt med tonen i nyhedsstrømmen, dog mest med pil op. De væsentligste nyheder var, at EU-Kommissionen udsendte en rapport om den italienske økonomi, som de nu anser for en trussel for den finansielle stabilitet i hele Sydeuropa. I Storbritannien synes risikoen for en no-deal Brexit (indtil videre) afværget. I USA kommer der stadig bløde toner fra centralbanken. Alt sammen uden at kunne påvirke den grundlæggende markedsstemning synderligt. Men det kan måske ændre sig næste uge. Næste uge: Amerikanske jobtal og rentemøde i ECB Fra USA kommer arbejdsmarkedsrapporten for februar, hvor finansmarkedets fokus især vil være på jobvæksten (forventes noget lavere end det usædvanligt høje tal sidste måned) og på lønstigningstakten (forventes fortsat høj). I eurozonen holder ECB årets andet pengepolitiske møde. Se mere om vores forventninger til mødet på side 5). Desuden får vi de første tal for den faktiske udvikling i økonomien i januar i form af tal fra Tyskland vedrørende industriens ordreindgang, samt tal for industriproduktionen i Frankrig og Italien, alle på fredag. De forventes at vise en stabilisering/fremgang i forhold til de foregående måneder. I Danmark bliver næste uge en stille af slagsen på nøgletalsfronten, hvor det mest nævneværdige bliver ejendomshandel og prisstatistik for december. Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +0,3% 1,1369 EUR/DKK - 0,0% 7,4612 USD/DKK - 0,3% 6,5628 SEK/DKK +0,9% 0,7098 NOK/DKK +0,5% 0,7669 GBP/DKK +1,3% 8,6948 CHF/DKK - 0,0% 6,5741 JPY/DKK - 1,2% 5,8698 Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,01 2,52% US 10Y +0,03 2,72% Tysk 10Y +0,06 0,19% Dansk 10Y +0,05 0,08% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 1,0% Olie (WTI) +0,5% 57 Metaller +1,8% Opdateret per: 1. marts Side 1 af 10

2 Indhold Stemningen er fortsat god på aktiemarkedet... 2 Lavt privatforbrug i eurozonen sammenlignet med USA... 4 ECB forventes at beslutte ny runde af lån til bankerne... 5 Dansk økonomi... 6 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger... 9 Aktiekurserne ligger fortsat i plus Stemningen er fortsat god på aktiemarkedet Omkring nytår satte et markant stemningsskift ind på finansmarkedet vedrørende risikoaktiver. Grafen nedenfor viser, at aktiekurserne er steget vedholdende siden nytår efter de store kursfald i slutningen af Amerikanske aktier er steget mest, mens aktiestigningerne på Emerging Markets har tabt fart på det seneste. Danske aktier har præsteret nogenlunde på linje med aktier fra eurozonen. Ændrede rentesignaler fra centralbankerne er en væsentlig årsag Kursstigningerne er bredt baserede på brancher Set i bakspejlet var årsagerne til stemningsskiftet - for det første - ændrede markedsforventninger til pengepolitikken, som samlet trækker i retning af et fortsat lavt renteniveau og stor likviditetsrigelighed i pengekredsløbet. De ændrede markedsforventninger skyldes blødere udmeldinger fra Fed og ECB i kombination med lave tal for den faktiske inflation. For det andet er risikovilligheden støttet af generelt stærke regnskaber fra selskaberne. På det allerseneste har aktiekurserne desuden fået medvind af spinkle tegn på, at den økonomiske nedgang især i eurozonen kan være ved at bunde ud, jævnfør Finansugen uge 8, og at der er positive markedsforventninger til en løsning af den amerikanske-kinesiske handelskonflikt. Kursudviklingen på brancheniveau tyder på opkøb af billige aktier Zoomes ind på kursudviklingen på brancheniveau i eurozonen er billedet, at aktiestigningerne har været bredt fordelt på sektorer, jævnfør grafen næste side. Ingen branche ligger i minus. Kursstigningerne har typisk været størst på de sektorer, der klarede sig dårligst sidste år, hvilket kunne tyde på, at de store investorer er gået på indkøb blandt billige aktier. Selv bankaktier er nu at finde blandt de bedst performende aktiesektorer. Side 2 af 10

3 Fortsætter det? Det taler imod: Det taler for: Både ryg- og modvind til aktiekurserne de kommende måneder Set fremad er det nok farligt at forlænge kursudviklingen her fra starten af året til også at gælde de kommende måneder. Der synes at være mange udfordringer til aktiemarkedet men selvfølgelig også forhold, som kunne tale for fortsatte kursstigninger. Udfordringerne er: - Der kan komme tilbageslag i handelsforhandlingerne, og specielt for eurozonens aktier er der fortsat risiko for højere amerikansk importtold på biler fra EU. - Væksttempoet i USA vil sandsynligvis falde mere mærkbart i løbet af i år, hvor effekten fra Trumps skattelettelser ebber ud. - Forårsspirerne i eurozonens økonomi er indtil nu meget tidlige og dermed også skrøbelige. - Pilen for obligationsrenterne peger fortsat op: Inflationen ser ud til at have bundet ud i denne omgang, og stigende råvarepriser og stigende lønninger taler for gradvis højere inflation de kommende måneder. Andre forhold kan give mulighed for fortsatte stigninger i aktiekurserne: - Stor likviditetsrigelighed i pengekredsløbet og lav obligationsrente tvinger de store investorer til en høj aktieandel i deres beholdninger. - Guldlok-scenariet (vækst i økonomien samtidig med lav inflation) er stadig gældende, om end i en lettere falmet udgave end tidligere. - Prissætningen (P/E-kvoten) på aktier er høj, men ikke foruroligende høj, hverken i USA eller i eurozonen. I hvert fald ikke så længe, at væksten fortsætter i verdensøkonomien. Side 3 af 10

4 Meget mere tilbageholdne forbrugere i Europa end i USA Lavt privatforbrug i eurozonen sammenlignet med USA Én ting er, at man kan glæde sig over de små tegn på bedring i eurozonens økonomi, og at aktiekurserne stiger. Men betragter man eurozonens økonomi i fugleperspektivet, er der en anden ting, der springer i øjnene: Nemlig at privatforbruget er for lavt i forhold til, hvad det burde/kunne være. Det betyder, at væksttempoet i eurozonens økonomi samlet set er lavere, end hvad det kunne være, ikke bare lige nu, men set over en længere periode. Grafen nedenfor viser udviklingen i privatforbrugets andel af den samlede økonomi i USA og i eurozonen, målt med BNP, siden årtusindskiftet. I USA udgør privatforbruget dels en højere andel af BNP end i eurozonen, og dels har andelen været mere stabil over tid end i eurozonen, hvor den har været faldende siden finanskrisen. I 2009 udgjorde privatforbruget 56,5 pct. af eurozonens BNP, men er siden faldet til 53,8 pct. Stabil forbrugsandel i USA, faldende i eurozonen For at tydeliggøre forskellen i udvikling er de to regioners forbrugsandele af BNP sat lig med indeks 100 primo 2000 i grafen nedenfor. Hvad kan man så bruge det til? For det første kan man spørge, hvad der er steget i andel af eurozonens BNP, når nu privatforbrugets andel er faldet, og det hele skal summe op til 100 pct.? Svaret er, at investeringernes og udenrigshandlens andele af BNP er steget. Side 4 af 10

5 De forsigtige forbrugere koster på det samlede væksttempo For det andet kan man spørge, hvorfor privatforbruget ikke er fulgt med den generelle fremgang i eurozonens økonomi, sådan som tilfældet har været i USA? En mulig forklaring er, at husholdningernes opsparingskvote er forblevet høj i eurozonen siden finanskrisen, mens den er faldet i de amerikanske husholdninger. Spareiveren i eurozonens husholdninger kan egentlig undre, henset til et efterhånden langvarigt økonomisk opsving, faldende arbejdsløshed, rekordlav rente osv. Bundlinjen er i hvert fald, at BNP er lavere, end den ville have været, hvis forbrugsudviklingen havde lignet den amerikanske mere. Hvis det havde været tilfældet, ville det formentlig have betydet højere inflation og et højere renteniveau end i dag. Vigtige beslutninger skal tages på torsdagens rentemøde: Nye lån til bankerne? Nyt rentesignal? Nedjustering af prognosen? Fortsat fuld geninvestering? Hvor er ECB s lån til bankerne vigtigt? ECB forventes at beslutte ny runde af lån til bankerne På torsdag afholder ECB årets andet af i alt otte pengepolitiske møder, og forventningen er, at ECB vil annoncere væsentlige beslutninger, der trækker i retning af fortsat meget lave obligationsrenter i eurozonen: For det første forventes de at annoncere en ny runde langt løbende pengemarkedslån til eurozonens banker, de såkaldte TLTRO, se mere nedenfor. For det andet forventes ECB at signalere en udskydelse af en eventuel kommende renteforhøjelse. Det aktuelle signal er, at den pengepolitiske rente vil blive forhøjet efter sommeren 2019, men det forventes at blive skubbet længere ud i fremtiden, fordi væksttempoet er løjet af i eurozonen, og fordi inflationen er forblevet meget lav. Et bud kunne være, at ECB først vil hæve renten i løbet af For det tredje udsender ECB en ny prognose for eurozonens økonomi, hvor det synes oplagt, at der vil ske en nedjustering af vækst- og inflationsskønnene for 2019 og måske også for Prognoserne bliver revideret sidste måned i hvert kvartal, og prognosen fra december 2018 ser sådan ud: ECB's prognose for eurozonens økonomi prognose pr: dec-18 sep-18 dec-18 sep-18 dec-18 sep-18 dec-18 BNP-vækst 1,8 2,0 1,7 1,8 1,7 1,7 1,5 inflation 1,8 1,7 1,6 1,7 1,7 1,7 1,8 For det fjerde og sidste kan ECB måske komme med signaler om deres geninvesteringspolitik af renter og udtræk på deres obligationsbeholdning. I øjeblikket er der fuld geninvestering, men på et tidspunkt kan det måske komme på tale at reducere geninvesteringerne og dermed nedbringe obligationsbeholdningen, sådan som den amerikanske centralbank er i færd med. Hvad er TLTRO for noget? TLTRO er billige pengemarkedslån, som eurozonens banker kan optage for et beløb op til 30 pct. af deres udestående lån til borgere og virksomheder. Renten på pengemarkedslånet ligger et sted mellem ECB s pengepolitiske udlåns- og indlånsrente, dvs. mellem 0,00 og -0,40 pct. ECB s hensigt med lånene er at stimulere bankernes långivning ved at give dem adgang til billig finansiering. Der er tale om 4-årige lån med mulighed for tilbagebetaling efter 2 år. Side 5 af 10

6 Der været to foregående runder med 4-årige TLTRO-pengemarkedslån: TLTRO-I fra juni 2014, bestående af otte dellån åbnet med et kvartals mellemrum fra september 2014 til juni TLTRO-II fra marts 2016 bestående af fire dellån: Åbnet Oprindelig størrelse Udestående Juni mia. euro 380 September December Marts Kilde: ECB En indirekte form for hjælp til bankerne Årsagen til, at der nu forventes en ny runde TLTRO er, at det store udlån fra juni 2016 vil få en restløbetid på under 1 år i juni En restløbetid på under 1 år betyder, at bankerne ikke længere kan tage pengemarkedslånet med i opgørelsen over deres sikkerheder, groft sagt. Hvis ECB ikke tilbyder nye pengemarkedslån, skal bankerne alternativt ud på det almindelige lånemarked og finde pengene, hvilket vil være væsentligt dyrere for dem, især for de skrøbelige sydeuropæiske banker. Ikke meget nyt tøj i januar Forsigtighed præger forbrugerne Dansk økonomi Detailsalget taber fart Detailsalget har tabt fart over de seneste måneder, og januar er ingen undtagelse. Detailsalget faldt med 0,3 pct. sammenlignet med december, og det kommer efter et fald på 0,8 pct. i december måned. Det skyldes særligt et fald i salget af beklædning mv., da forbrugerne i mindre grad end normalt brugte januarudsalget til at forny garderoben. Siden sommeren sidste år har detailsalget generelt udviklet sig sløjt efter en stærk start på Selvom forbrugernes privatøkonomi generelt er stærk, så bunder tilbageholdenheden formentlig i en vigende tiltro til fremtiden. Det tyder de seneste måneders fald i forbrugertilliden på. Her har en vigende optimisme omkring Danmarks økonomiske situation om et år trukket ned i den samlede forbrugertillid over de seneste mange måneder, mens forbrugerne fortsat ser optimistisk på deres egen økonomiske situation. Både lave renter, stigende beskæftigelse og fremgang i reallønnen taler ellers for at 2019 bør blive et godt år for privatforbruget. Uro på de finansielle markeder og en betydelig usikkerhed om styrken af det globale opsving ser dog ud til at påvirke forbrugernes optimisme, og det kan øge forsigtigheden og dæmpe lysten til at købe nyt. På trods af dette forventer vi fortsat, at privatforbruget vil være en væsentlig drivkraft bag væksten i år. Dalende optimisme tyder på, at dansk økonomi taber fart Optimismen i både industrien og serviceerhvervene er dalet over de seneste måneder, og peger generelt på aftagende økonomisk vækst i starten af året. Side 6 af 10

7 Stigende lagre og tyndere ordrebøger i industrien Afmatningen i den globale industricyklus har ramt de danske industrivirksomheder. Industriens konjunkturbarometer faldt yderligere i februar til -6 fra -5 i januar måned. Det er særligt en stigende lagerbeholdning kombineret med aftagende ordreindgang, der har trukket den danske industritillid nedad over de seneste måneder, og den kombination peger i retning af lavere industriproduktion over de kommende måneder. Tallene for lagerudviklingen i 4. kvartal tyder i det hele taget på, at meget af den flotte vækst vi så i BNP i 4. kvartal skyldes lageropbygning og ikke en underliggende stærk efterspørgsel. Den dalende optimisme i industrien er i tråd med den opbremsning vi har set i flere af Danmarks store samhandelspartnere, navnlig Tyskland. De seneste nøgletal fra euroområdet tyder desværre ikke på, at en vending i industrien står ligefor. Der er altså ikke udsigt til en umiddelbar udvikling til det bedre for de danske industrivirksomheder. Bekymrende svaghedstegn i servicesektoren Mere bekymrende er det, at også servicesektoren nu viser svaghedstegn. Konjunkturbarometret tog et markant dyk i februar og ligger nu på det laveste niveau siden december Solid indenlandsk efterspørgsel har ellers holdt hånden under servicesektoren, men fortsætter den nedadgående tendens i de kommende måneder, så tyder det på en større opbremsning i dansk økonomi, end vi havde regnet med. I byggesektoren er stemningen fortsat optimistisk. Manglen på arbejdskraft er aftaget over de seneste måneder, og er nu på det laveste niveau siden maj Solstrålehistorien kommer fra detailhandlen, hvor konjunkturbarometeret svinger meget fra måned til måned, men over de seneste måneder har udvist en faldende tendens. Februar viste dog en pæn stigning, og det tyder på, at detailsalget fik lidt mere vind i sejlene i februar efter de seneste måneders meget svage udvikling. Slutningen af 2018 gik godt for eksporten Stort set uændrede boliginvesteringer Eksporten løfter væksten, men det varer næppe ved BNP voksede med 0,7 pct. i årets sidste kvartal, og 2018 sluttede dermed med lidt af et vækstbrag for dansk økonomi. Det er særligt en stor stigning i vareeksporten, der løfter væksten i 4. kvartal, hvilket er noget overraskende i en periode, hvor mange af vores største samhandelslande har haft dalende vækst. En af årsagerne er formentligt, at en betydelig del af dansk vareeksport er i varegrupper, der ikke er så konjunkturafhængige, f.eks. eksport af medicinalvarer og vindmøller. Det er dog tvivlsomt, om eksporten formår at holde dampen oppe i år, hvor global vækst kører i et noget lavere tempo end sidste år. Udover en flot eksport er der ikke så meget at juble over. Privatforbruget steg moderat med 0,3 pct. i 4. kvartal drevet af fremgang i forbruget af tjenester. Det offentlige forbrug steg med 1,2 pct. og bidrog dermed med 0,3 pct. point til den samlede vækst. Boliginvesteringerne steg marginalt med 0,2 pct., mens erhvervsinvesteringer faldt lidt tilbage. Ser vi ind i dette år, er der meget der tyder på, at dansk økonomi taber fart. Konjunkturbarometrene har været faldende siden sommer, særligt for industrien, men også servicesektoren har vist svaghedstegn på det seneste. Selvom forbrugernes situation generel er lys, med stigende beskæftigelse, lønninger og formue, så har vi set falden- Side 7 af 10

8 de forbrugertillid over de seneste måneder og beskedent privatforbrug. Vi ser fortsat mulighed for et pænt løft i privatforbruget i år, men fortsætter forbrugerne med at holde igen på baggrund af usikkerheden omkring global vækst og politisk uro, så bliver vækstudsigterne for 2019 mere dystre. Lavere væksttempo i Europa truer den danske vækst Der var revisioner til 2. og 3. kvartal, der giver et lidt mere stabilt vækstbillede henover året, men ikke rokker meget ved den samlede vækst for 2018, der lander på 1,2 pct. i forhold til I betragtning af, at dansk økonomi i 2018 var i en højkonjunktur, er det en overraskende svag udvikling i BNP. Efter vores vurdering er det da heller ikke særligt retvisende for den faktiske tilstand i dansk økonomi. Der er usædvanligt mange enkeltstående faktorer, der påvirker BNP og gør det svært at tolke tallene. I 1.kvartal 2017 fik eksporten et stort løft fra en engangsbetaling på 9 mia. kroner for et patent, som isoleret set løfter BNP-væksten i 2017 med 0,4 pct. point, og giver et tilsvarende negativt bidrag i år. Dertil kommer den dårlige høst som følge af sommerens tørke, som også trækker ned i væksten. Det siger dog meget lidt om den egentlige tilstand i dansk økonomi, og vi vurderer, at den underliggende vækst i 2018 var omtrent 2 pct. svarende til en kvartalsvis vækstrate på 0,5 pct. De største risikofaktorer for dansk økonomi ligger i øjeblikket udenfor landets grænser. Global vækst er kommet ned i gear, og de udenlandske virksomheder er ikke længere så optimistiske omkring aktiviteten i økonomien. Vi tror fortsat på, at væksten i euroområdet vil få lidt mere fart på i andet halvår, men vi mangler fortsat at se overbevisende indikationer på, at vækstafmatningen ikke fortsætter længere ind i Kalender: Udgiver Udgivelse Periode Dato Danmarks Statistik Byggeomkostningsindeks 4. kvartal Danmarks Statistik Ejendomssalg og prisstatistik December Danmarks Statistik Industriens omsætning og produktion Januar Side 8 af 10

9 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger forv forv. USA BNP-vækst 3,0 2,3-2,5 1,5-2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 2,25-2,50 2,25-2,50 2,50-2,75 10-årig statsrente 2,72 2,85-3,10 3,25-3, forv forv. Eurozonen BNP-vækst 1,8 1,1 (ny) 1,2 (ny) aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,19 0,15-0,40 0,60-0, forv forv. Danmark BNP-vækst 1,2 (ny) 1,7 (ny) 1,3 (ny) Inflation 0,8 1,3 1,9 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,09 0,15-0,40 0,60-0,85 30-årig realkreditrente* 1,92 1,95-2,15 2,20-2,45 6 mdr s Cita -0,52-0, ,40-0, ,25 F3 (juli 2021)* -0,245-0, ,10-0,05-0,05 F5 (juli 2023)* 0,052 0,15 0,25 0,30 0,40 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1372 1,13-1,18 1,18-1,23 DKK pr. 100 EUR 746,11 746,0-747,0 745,0-746,0 DKK pr. 100 USD 656, DKK pr. 100 SEK 71,04 72,50-74,50 76,80-78,40 DKK pr. 100 NOK 76,69 78,00-80,00 81,00-82,75 * Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 9 af 10

10 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag SPA arbejdsløshed (09.00) februar ændring antal pers UK PM I-Construction (10.30) februar indeks 50,4 50,6 EUR producentpriser (i alt/kerne, 11.00) februar % år/år -0,8 / 3,0 DKK valutareserven (16.00) februar ændring / ialt, mia.kr. -1,8 / 455,5 USD construction spending (16.00) december % m/m 0,2 Tirsdag JPY PM I-service (00:15) februar indeks 51, Kina Caixin service PM I (02:45) februar indeks 53,5 53,6 CHF inflation (09.15) februar % m/m og år/år 0,4 / 0,5-0,3 / 0,6 SEK industriproduktion (09.30) januar % m/m og år/år 0,9 / 4,6 EUR PM I-Composite (10.00) februar indeks 51,4 prelim: 51,4 EUR PM I-service (10.00) februar indeks 52,3 prelim: 52,3 ITA BNP-tal (reviderede, 10.00) 4.kvt.2017 % kv/kv og år/år -0,2 / 0,1prelim: -0,2 / 0,1 UK PM I-service (10.30) februar indeks 50,1 50,1 UK PM I-Composite (10.30) februar indeks 50,1 50,3 EUR detailomsætning (11:00) januar % m/m og år/år 1,0 / -1,6 / 0,8 USD M arkit PM I-service (15.45) februar indeks 56,2 prelim: 56,2 USD M arkit PM I-Composite (15.45) februar indeks prelim: 55,8 USD ISM -service (16.00) marts indeks 57,2 56,7 USD new home sales (16.00) december % m/m -0,3 16,9 USD offentligt budget (20:00) okt.-jan. mia. USD Onsdag SEK betalingsbalance (09.30) 4. kvt.2018 mia. SEK 38, OECD Ny prognose for verdensøkonomien (11.00) USD ADP-beskæftigelsestal (14.15) februar antal nye jobs 185k 213k USD handelsbalance (14.30) december mia.usd ,3 USD factory orders (16.00) januar % m/m USD Beige Book (20.00) Torsdag NL Inflation (09.30) februar % m/m og år/år -0,2 / 2, DKK industriproduktion (08.00) januar % m/m og år/år 12,6 NOK industriproduktion (08.00) januar % m/m og år/år 0,5 / 2,5 UK Halifax husprisindeks (09.30) februar % m/m 0,0-2,9 EUR BNP-tal (reviderede, 11.00) 4.kvt.2018 % kv/kv og år/år 0,2 / 1,2 prelim: 0,2 / 1,2 EUR Beskæftigelse, 11.00) 4.kvt.2018 % kv/kv og år/år 0,3 / 1,2 GRE arbejdsløshed (11.00) december % 18,5 GRE BNP-tal (11.00) 4.kvt.2018 % kvt/kvt og år/år 1,0 / 2,2 EUR pengepolitisk møde i ECB (medd 13.45, tale 14.30) refi rente, % 0,00 0,00 EUR pengepolitisk møde i ECB (medd 13.45, tale 14.30) deposit rente, % -0,40-0,40 EUR ECBs kvartalsprognose off.gøres USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD enhedslønomkostninger (revideret, 14:30) 4.kvt.2018 % kvt/kvt ann. 2,0 0,9 USD Produktivitet (revideret, 14.30) 4.kvt.2018 % kvt/kvt ann. 1,5 2,2 USD Forbrugerkreditter (21.00) januar mia.usd 17,0 16,6 Fredag JPY BNP-tal (reviderede, 00.50) 4.kvt.2018 % kvt/kvt 0,4 0, JPY betalingsbalance (00.50) januar mia. JPY Kina Handelsbalance (03.00) februar mia.usd 39,2 Kina Import (03.00) februar % år/år -1,5 Kina Eksport (03.00) februar % år/år 9,1 DEU industriens ordreindgang (08.00) januar % m/m og år/år 0,5 / -1,6 / -7,0 FRA betalingsbalance (08.45) januar mia.eur -1,1 FRA industriproduktion (08.45) januar % m/m 1,0 / -1,0 SPA industriproduktion (09.00) januar % år/år -1,4 / -6,2 ITA PPI (10.00) januar % m/m og år/år -0,6 / 5,2 ITA industriproduktion (10.00) januar % m/m og år/år -0,8 / -5,5 GRE industriproduktion (11.00) januar % år/år 1,1 USD beskæftigelse (nonfarm payrolls, 14.30) februar ændring, 1000 jobs 185k 304k USD beskæftigelse (private sektor, 14.30) februar ændring, 1000 jobs 165k 296k USD arbejdsløshed (14.30) februar % 3,9 4,0 USD gns. timeløn (14.30) februar % m/m 0,3 / 3,3 0,1 / 3,2 USD participation rate (14.30) februar % 63,2 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 10 af 10