F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut februar 2018, uge 5

Transkript

1 F I N A N S U G E N 2. februar 2018, uge 5 Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-0,6% Nikkei -1,7% C20cap -1,6% S30-0,3% FTSE -1,6% DAX -2,2% Euro 50-1,5% BRIC -1,1% 370 VIX + 16,3% 13 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +0,2% 1,2513 EUR/DKK - 0,0% 7,4431 USD/DKK - 0,2% 5,9481 SEK/DKK - 0,3% 0,7568 NOK/DKK +0,0% 0,7772 GBP/DKK - 0,2% 8,4810 CHF/DKK +0,7% 6,4205 JPY/DKK - 1,2% 5,4201 Obligationsrenterne er steget yderligere 2018 er startet med en for mange overraskende stærk stigning i obligationsrenterne, der synes at have baggrund i, at finansmarkedet begynder at indprise kommende pengepolitiske stramninger i obligationskurserne. Aktiemarkedet har haft det lidt vanskeligt med de stigende obligationsrenter, og eksempelvis det danske aktiemarked er nu i minus år-til-dato. Næste uge: Meget tynd nøgletalskalender Næste uges nøgletalskalender er stort set blottet for vigtige tal og begivenheder. Det betyder, at andre forhold kan komme til at bestemme stemningen på finansmarkedet, så som storpolitiske udviklinger eller udtalelser fra ledende centralbankchefer og politikere. Fra eurozonen kommer tal for industriproduktionen i december fra flere af de store lande, og de seneste mange måneders fremgang forventes at fortsætte. Udenfor eurozonen afholdes pengepolitisk møde i Bank of England, der forventes at holde pengepolitikken uændret nu, men som samtidig forventes at ville hæve den ledende rente senere i år. Den amerikanske nøgletalskalender er endnu tyndere end den europæiske. Markedsfokus kan komme til at ligge på årsregnskaberne fra de amerikanske aktieselskaber, der indtil nu har overrasket positivt. Desuden kan der komme fokus på Trumps bebudede forøgelse af de offentlige investeringer, især om det vil være noget, der øger risikoen for en overophedning af økonomien. Fra Danmark kommer på tirsdag tal for ejendomssalget og -priserne i november. Onsdag kommer der tal for industriens produktion og omsætning, og torsdag kommer der tal for betalingsbalancen og udenrigshandlen. Vi forventer, at fremgangen på boligmarkedet fortsat vil kunne ses i tallene for ejendomshandlen. Vi forventer også. at det smørhul vi har i dansk og international økonomi, med høj vækst og lave renter, vil kunne ses på industriens omsætning og produktion, således at niveauet fortsat vil være højt. Tallene for betalingsbalancen og udenrigshandlen tror vi også kommer godt ud, da fremgangen i global økonomi må smitte af på dansk eksport. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,08 2,16% US 10Y +0,17 2,79% Tysk 10Y +0,12 0,73% Dansk 10Y +0,13 0,75% Råvarer 7 dage Niveau Guld +0,1% Olie (WTI) +0,1% 66 Metaller +0,2% Opdateret per: 2. februar Side 1 af 9

2 Indhold Er vi på vej mod en handelskrig?... 2 Indtil videre befinder verdensøkonomien sig dog fortsat i smørhullet... 4 Dansk økonomi: Solid vækst... 6 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger... 8 Hvor ligger den næste store sten på vejen? Hvad er en handelskrig? Bliver det et af Trumps 2018-projekter? Er vi på vej mod en handelskrig? Finansmarkedet er hele tiden på udkik efter begivenheder, der kan true det nuværende smørhul, som verdensøkonomien befinder sig i med høj vækst, lav inflation, lave renter og stigende priser på fast ejendom og aktier. Denne trussel kan komme i form af en handelskrig mellem USA og dets samhandelspartnere. Og lad det være sagt med det samme: Vi anser ikke handelskrig som en reel trussel. En handelskrig er et noget flydende begreb, der dækker over flere forhold. Det kan eksempelvis være i form af kunstigt lave valutakurser, som giver en konkurrenceevnefordel på de andre landes bekostning. Eller det kan være i form af protektionisme, hvor der indføres tekniske handelshindringer eller indføres told for at gøre import fra andre lande besværligt og dyrt, igen for at begunstige sin egen industri. En handelskrig er en meget negativ udvikling som rammer verdenshandlen, og som før eller siden ender med højere priser på industrivarer og dermed højere inflation. Trump gik blandt andet til valg i 2016 på at gøre op med de internationale handelsaftaler med det formål at trække produktion og arbejdspladser tilbage til USA. Siden valget har han fået en skatteplan gennemført, mens andre valgløfter så som afskaffelse af Obamacare, muren langs den mexicanske grænse og offentlige investeringer indtil videre ikke er blevet til noget. Frygten/muligheden er derfor, at Trump kan vælge at gøre protektionisme til sit store politiske projekt i Spæde tilløb til handelskrig På det seneste har vi set et par begivenheder, som har givet næring til frygten for handelskrig. Side 2 af 9

3 I sidste uge meddelte Trump-administrationen, at de indfører en 40 procents importtold på importerede vaskemaskiner og solceller, og det blev antydet, at mere kunne følge efter. Desuden har den amerikanske finansminister og handelsminister udtalt støtte til en lav kurs på US Dollar, hvilket Trump dog efterfølgende har udlagt som en fejlfortolkning af deres udtalelser. Indtil videre er det blevet ved frygten, og finansmarkedet har reageret meget roligt på begivenhederne. Store amerikanske underskud på samhandlen med Europa og Asien Trump-administrationen bruger blandt andet som argument, at USA har store underskud på samhandlen mellem Europa og Asien og har antydet, at det skyldes kunstigt lave valutakurser på eksempelvis euro og kinesiske renmimbi. Amerikanerne har en pointe, som det fremgår af grafen nedenfor, der viser et handelsunderskud overfor EU på omkring 150 mia. US Dollars på årsbasis og et handelsunderskud overfor Kina på omkring 375 mia. US Dollars. Men skyldes de store amerikanske handelsunderskud bevidst valutamanipulation fra europæisk og kinesisk side? Næppe. Desuden er amerikanernes påstand blevet svækket ved det faktum, at euroen er blevet styrket knapt 20 pct. overfor US Dollar gennem det seneste års tid. Eurostyrkelsen skyldes ikke en politisk beslutning, men finansmarkedets forventning om, at ECB s ultra-lempelige pengepolitik lakker mod enden. Det er også påpeget, at de store amerikanske handelsunderskud snarere skyldes overforbrug i USA end det skyldes underforbrug i Europa og Asien. Hvis handelskrigen så kommer alligevel? Som udgangspunkt forventer vi, at parterne holder hovedet koldt, så en udvikling i retning af handelskrig og protektionisme bliver undgået. Men politiske fejltagelser og irrationelle handlinger kan aldrig udelukkes. Hvad vil der ske, hvis USA gør alvor om truslerne mod at øge eksempelvis importtolden en række industrivarer fra Europa og Asien? Side 3 af 9

4 En handelskrig vil blandt andet gøre varerne dyrere Handelskrige er dog sjældne nu om dage Umiddelbart vil det føre til usikkerhed på finansmarkederne og dermed større udsving i kurserne (øget volatilitet). Umiddelbart vil kurserne på amerikanske industriaktier formentlig også stige, mens de vil falde på eksportorienterede industriaktier i Europa og Asien. Modtræk er sandsynlige fra de lande, som rammes af eksempelvis importtold. På lidt længere sigt vil det påvirke den økonomiske vækst negativt, især i de europæiske lande, der har en stor eksport af industrivarer til USA. Det gælder ikke mindst Tyskland. Aktiekurserne vil efter nogen tid begynde at falde. Inflationen vil stige, fordi industrivarerne fordyres, når det ikke længere er muligt for virksomhederne at købe komponenter og halvfabrikata, dér, hvor de normalt er bedst og billigst. Højere inflation betyder almindeligvis stigende obligationsrenter. Det skal afslutningsvist også tilføjes, at handelskrige er meget sjældne nu om dage, fordi de internationale aftalesystemer er meget veludbyggede, eksempelvis i form af regelmæssige topmøder mellem verdens 20 største økonomier i G20-regi. Hertil kommer, at centralbankerne i langt de fleste lande er uafhængige af det politiske system, og derfor ikke kan presses af politikerne til eksempelvis at gennemføre markante nedsættelser af deres pengepolitiske renter for at svække valutakursen. Indtil videre befinder verdensøkonomien sig dog fortsat i smørhullet Selv om der kan opstilles mange negative scenarier for udviklingen er det dog et faktum, at verdensøkonomien som tidligere nævnt fortsat befinder sig i et sjældent set smørhul. BNP-væksten er høj og inflationen er lav, hvilket vi har fået nye tal for på det seneste. Der kom nemlig BNP-tal for 4. kvartal fra USA og fra eurozonen, hvor eurozonens væksttal er vist i grafen nedenfor. Væksttempoet i eurozonen er nu på højde med den amerikanske Eurozonens økonomi voksede med 0,6 pct. i fjerde kvartal, hvilket er samme høje væksttempo som i tredje kvartal. Grafen viser desuden, at siden opsvinget kom sidst i 2013, så er det gradvist taget til i styrke, således at det aktuelt matcher væksttempoet i den amerikanske økonomi. Hvem havde troet det for blot et par år siden? Side 4 af 9

5 Samtidig er inflationen fortsat lav, både i USA og i eurozonen. Set i helikopterperspektivet er det enestående, at så langvarige perioder med opsving (det amerikanske startede endda tilbage i 2009) ikke har ført til inflation. Inflationen er fortsat lav Grafen viser, at inflationen holder sig omkring 1,5 pct. både i eurozonen og i USA. Forventningen er dog, at inflationen vil tage moderat til gennem 2018, men den præcise udvikling afhænger især af to forhold: Dels af oliepriserne, dels af lønudviklingen. Det pengepolitiske pendul er ved at svinge om Som omtalt i Finansugen uge 4 er finansmarkedet begyndt at fokusere på, at det pengepolitiske pendul generelt er ved at svinge bort fra det ultra-lempelige over til begyndende opstramning. Det har presset obligationsrenterne pænt meget op i år. Både den 10-årige tyske og 10-årige amerikanske statsrente er steget godt et kvart procentpoint til de højeste niveauer i flere år. For obligationsejerne har det betydet et negativt afkast på beholdningerne år-til-dato. Det har presset renterne op Er finansmarkedet blevet for aggressiv i forventningerne? Man kan dog undre sig over, at den betydelige rentestigning kommer lige nu, da der intet nyt er i det makroøkonomiske scenarie. Det kan ikke afvises, at finansmarkedet er blevet for aggressiv i forventningerne til den pengepolitiske udvikling, og hvis det viser sig korrekt, kan renterne falde noget tilbage de kommende uger. Men ingen tvivl om, at rentepilen på den lange bane peger op, jfr. forventningsoversigten. Side 5 af 9

6 Dansk økonomi: Solid vækst Prisstigninger på andelslejligheder har været langt under ejerlejligheder de seneste år Det er ikke så underligt, at andelslejligheder - særligt i hovedstadsområdet - bliver revet væk. En ny analyse fra Danmarks Statistik (DST) viser, at priserne på andelslejligheder er steget langt mindre end ejerlejligheder over de seneste år. Dermed er der basis for at få de samme kvadratmeter til en billigere pris, hvis man er så heldig at få fingre i en af de eftertragtede andelslejligheder. Andelslejligheder +16 pct., ejerlejligheder +32 pct. Maksimalpriser Ifølge analysen er prisen på andelslejligheder steget langt mindre end for ejerlejligheder over de seneste tre år. Prisen på andelslejligheder er steget med 16 pct. fra første kvartal 2014 til andet kvartal 2017, mens den tilsvarende prisstigning for ejerlejligheder er det dobbelte, nemlig 32 pct. 84 pct. af de handler med andelslejligheder, der indgår i DST s nye prisindeks, er foregået i København by. Derfor giver det mening at sammenligne med prisudviklingen på ejerlejligheder i samme område. Det gør forskellen endnu mere slående: priserne på ejerlejligheder i København by er steget med hele 35 pct. Årsagen til den afdæmpede prisudvikling på andelslejligheder skal langt hen ad vejen findes i reglerne om maksimalpriser, der lægger et loft over, hvor meget en andelsbolig må blive solgt for. Det underbygges af det faktum, at salgsprisen på andelslejligheder siden 3. kvartal 2015 i gennemsnit har ligget tæt på 100 pct. af maksimalprisen. Med andre ord så har maksimalprisen været en bindende øvre grænse for andelslejlighedens pris i langt de fleste handler over de seneste to år. Dansk økonomi kom godt fra start i det nye år Konjunkturbarometre fra Danmarks Statistik bekræfter billedet af dansk økonomi i fremgang. Højeste tillidsbarometer for bygge- og anlægssektoren i 10 år Detailhandlen er fulgt med op Industrien går derimod den anden vej Generelt ligger erhvervstilliden på høje niveauer, men særligt i bygge-og anlæg har tendensen været opadgående de seneste tre år, og konjunkturbarometeret er nu tilbage på det højeste niveau i ti år. Det er da heller ikke nogen hemmelighed, at der har været godt gang i hjulene i byggeriet, hvilket også har ført til flaskehalse og mangel på arbejdskraft. Det ser dog ud til, at problemet med manglen på arbejdskraft er blevet mindre her i Fra at hver tredje virksomhed indenfor bygge-og anlæg meldte om mangel på arbejdskraft i andet halvår 2017, er det her i januar 2018 kun hver fjerde virksomhed. Efter en svær periode igennem 2017 er optimismen i detailhandlen også vokset de seneste fire måneder. I januar steg konjunkturbarometeret yderligere en tand. Det skyldes den flotte julehandel og danskernes shoppelyst på Black Friday, der trækker op i virksomhedernes vurdering af omsætningen over de seneste tre måneder. Til gengæld er forventningerne til de kommende måneders omsætning faldet en del tilbage i januar, hvilket ikke er underligt, givet at vi nu er på den anden side af både julehandlen og januarudsalget. Optimismen i industrien led et knæk i januar drevet af et kollaps i produktionsforventningerne. Det sker på trods af skyhøj industritillid i euroområdet, og særligt i vores største samhandelspartner Tyskland buldrer industrien derudaf. Det kan derfor Side 6 af 9

7 undre, men en del af forklaringen skal nok findes i den stærke krone, der følger af styrkelsen af euroen den seneste tid. Det giver modvind til de eksportorienterede industrivirksomheder, men vi er nu fortsat optimister på dansk industris vegne. Global vækst buldrer derudaf, og det vil også komme de danske virksomheder til gode trods modvind fra valutaen. Sidst men ikke mindst, så går det rigtigt godt for servicesektoren. Optimismen har været stigende igennem 2017 og holdt det høje niveau i januar. Ikke mindst har den almindelige dansker fået flere penge mellem hænderne, og vores forbrug er i større og større grad rettet mod serviceydelser - det kan naturligvis mærkes færre ledige i december flere i job gennem de seneste fem måneder Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsætter Antallet af bruttoledige faldt med 1800 fuldtidspersoner i december måned, hvilket betyder, at ledighedsprocenten faldt til 4,2 procent. Det viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik. I foregående måned faldt antallet af bruttoledige med 2000 fuldtidspersoner. Tallene skal dog tages med et lille forbehold, da teknikken omkring sæsonjusteringen gør, at tallene er mere usikre end normalt, og faldet i bruttoledigheden derved optræder større, end det egentlig er. Det er nu 5. måned i træk, at arbejdsløsheden falder. Der har været ekstraordinær stor usikkerhed omkring tallene siden juli, hvor ledigheden steg med 4800 personer pga. en ændret opgørelsesmetode. Tallene for beskæftigelsen bekræfter dog historien om fremgang på det danske arbejdsmarked. Over de seneste fem måneder er beskæftigelsen steget med personer, hvilket er en rigtig flot jobvækst. Når det er sagt, har nogle virksomheder svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft ved de nuværende lave ledighedsniveauer. Vi ser dog ikke tegn på en egentlig overophedning af arbejdsmarkedet her og nu. Lønstigningerne er for opadgående, men er fortsat moderate. Det skyldes i høj grad, at arbejdsstyrken vokser løbende som følge af allerede vedtagne jobreformer og tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Det tager tilsammen toppen af presset på arbejdsmarkedet. 19 pct. op i forhold til december Stigende bilsalg i januar tegner godt for 2018 Danske bilimportører har offentliggjort bilsalget for årets første måned. Der blev solgt biler i januar. Det betyder, at bilsalget er steget med 21 pct. fra december til januar. Det er dog normalt, at bilsalget stiger meget fra december til januar, for - som de danske bilimportører selv nævner - holder bilforhandlerne mange nytårskure med weekendåbent og gode tilbud i januar. Sammenligner man bilsalget i januar med samme måned sidste år, er der tale om en stigning på 1,9 pct. Alt i alt tegner bekræfter ugens nøgletal solid dansk vækst Alt i alt tegner konjunkturbarometrene et lyst billede af dansk økonomi, og alt peger på, at jobopsvinget fortsætter i år. Stigende bilsalg bekræfter, at danskerne udskød deres bilkøb under forhandlingerne om registreringsafgiften i efteråret. Dagens tal bekræfter, at privatforbruget har medvind fra alle retninger: Beskæftigelsen og friværdierne er stigende, renterne er stadig lave, og reallønningerne stadig stigende. Alt i alt er billedet af dansk økonomi lige nu et solidt opsving. Side 7 af 9

8 Efter den sløje vækst i tredje kvartal sidste år forventer vi at se langt bedre vækstrater i fjerde kvartal og forventer en samlet vækst på 2,0 pct. i Kalender Udgiver Udgivelse Periode Dato Danmarks Statistik Ejendomssalg og November prisstatistik Danmarks Statistik Industriens produktion December og omsætning Danmarks Statistik Betalingsbalance og udenrigshandel December og 3. kvartal Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger 2016 faktisk forv. USA BNP-vækst 1,5 2,3 2½ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,25-1,50 1,50-1,75 2,00-2,25 10-årig statsrente 2,79 2,50-2,75 2,75-3, faktisk forv. Eurozonen BNP-vækst 1,8 2,5 2¼ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,74 0,50-0,75 1,00-1, faktisk 2017 forv forv. Danmark BNP-vækst 1,7 2,2 2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,77 0,50-0,75 1,00-1,25 30-årig realkreditrente* 2,16 2,15-2,35 2,35-2,60 6 mdr s Cita -0,49-0, ,35-0, ,35 F3 (jan. 2021)* -0,10-0, ,05-0,05-0,15 F5 (jan. 2023)* 0,363 0,20 0,30 0,40 0,50 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,2505 1,20-1,25 1,15-1,20 DKK pr. 100 EUR 744,35 743,5-745,0 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 595, *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 8 af 9

9 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag JPY PM I-service (01.30) januar indeks 51, JPY PM I-Composite (01.30) januar indeks 52,2 Kina Caixin service PM I (02:45) januar indeks 53,5 53,9 Kina Caixin composite-pm I (02.45) januar indeks 53,0 EUR PM I-service (10.00) januar indeks 57,6 prelim: 57,6 EUR PM I-Composite (10.00) januar indeks 58,6 prelim: 58,6 UK PM I-service (10.30) januar indeks 54,0 54,2 UK PM I-Composite (10.30) januar indeks 54,9 EUR detailomsætning (11:00) december % m/m og år/år -1,0 / 1,8 1,5 / 2,8 USD M arkit PM I-service (endelige tal, 15.45) januar indeks prelim: 53,3 USD M arkit PM I-Composite (endelige tal, 15.45) januar indeks prelim: 53,8 USD ISM -service (16.00) januar indeks 56,5 56,0 Tirsdag DEU industriens ordreindgang (08.00) december % m/m og år/år 0,5 / 3,0-0,4 / 8, FRA M ånedstal for statsfinanserne (08.45) jan.-dec.2015 mia.eur -84,7 EUR PM I for detailhandlen (10:10) januar indeks 53,0 USD handelsbalance (14.30) december mia.usd -52,1-50,5 USD JOLTS-stillingsopslag (16.00) december mill. 5,879k USD auktion, 3 årige statsobligationer udbud USD 24 mbid-to-cover: Onsdag DEU industriproduktion (08.00) december % m/m og år/år -0,6 / 7,0 3,4 / 5, DKK industriproduktion (09.00) december % m/m og år/år 2,7 / NOK industriproduktion (08.00) december % m/m og år/år 0,3 / 2,3 FRA betalingsbalance (08.45) december mia. EUR -3,3 UK Halifax husprisindeks (09.30) januar % m/m -0,6 EUR Kommissionens økonomiske rapport (11.00) USD Forbrugerkreditter (21.00) december ændring, mia. USD 19,3 28,0 USD auktion, 10 årige statsobligationer udbud USD 23 mbid-to-cover: Torsdag JPY betalingsbalance (00.50) december mia.jpy Kina Handelsbalance (03.00) februar mia.usd 54,7 54,7 Kina Import (03.00) februar % år/år 11,2 4,5 Kina Eksport (03.00) februar % år/år 11,3 10,9 NL inflation (06.30) januar % m/m år/år -0,1/ 1,2 DEU eksport (08.00) december % m/m -0,7 4,1 DEU import (08.00) december % m/m -0,5 2,2 DEU handelsbalance (08.00) december mia.eur 20 23,7 DEU betalingsbalance (08:00) december mia.eur 25,4 DKK handelsbalance (09.00) december mia. DKK 7,5 DKK Betalingsbalancen (09.00) december/sen 1mia. DKK 13,8 SPA industriproduktion (09.00) december % år/år 1,0 / 4,2 GRE arbejdsløshed (11.00) november % 20,7 OECD leading indicators (12.00) december indeks UK pengepolitisk møde (13.00) repo rate, % 0,50 0,50 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 230k USD auktion, 30 årige statsobligationer bid-to-cover: Fredag Kina inflation (02.30) januar % år/år 1,5 1, Kina Producentpriser (02.30) januar % år/år 4,2 4,9 NOK inflation (i alt/kerne, 08.00) januar % år/år 1,6 / 1,4 NOK BNP-tal (i alt / fastlandsøkonomien 08.00) 4.kvt.2017 % kvt/kvt 0,6 / 0,7 FRA industriproduktion (08.45) december % m/m og år/år -1,0 / 3,0 ITA industriproduktion (10.00) december % m/m og år/år 0,9 / 1,9 0,0 / 2,2 UK industriproduktion (10.30) december % m/m og år/år 0,3 / 1,2 0,4 / 3,5 UK Construction output (10.30) december % m/m og år/år 0,4 / 0,4 GRE industriproduktion (11.00) december % år/år 0,8 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 9 af 9