F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut marts 2018, uge 9

Transkript

1 F I N A N S U G E N 2. marts 2018, uge 9 Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-1,0% Nikkei -2,6% C25 (DK) -1,8% S30-1,7% FTSE -1,1% DAX -2,2% Euro 50-1,0% BRIC -1,6% 353 VIX + 20,0% 22 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 0,6% 1,2256 EUR/DKK +0,0% 7,4477 USD/DKK +0,7% 6,0767 SEK/DKK - 1,1% 0,7357 NOK/DKK +0,5% 0,7730 GBP/DKK - 0,8% 8,3626 CHF/DKK - 0,0% 6,4661 JPY/DKK +1,6% 5,7456 Nye signaler fra ECB på torsdag? Ugen bød på pæne obligationsrentefald af to grunde: For det første fordi inflationen fortsat er meget lav i både USA og i Europa, og fordi den nyudnævnte chef for USA s centralbank i det store og hele holdt sig til forgængerens synspunkter ved hans første optræden for den amerikanske kongres (se mere på side 4). Pilen peger dog opad for inflationen og dermed også for obligationsrenterne de kommende måneder, se mere på side 2). Aktiemarkedet startede ugen med stigninger, men sidst på ugen førte Trumps seneste handelsudspil til nye kursfald. Næste uge: ECB-rentemøde og amerikanske jobtal I eurozonen holder ECB pengepolitisk møde på torsdag, og det er et stort møde, da ECB også udsender en ny prognose for eurozonens økonomi. Vi forventer ingen ændringer i pengepolitikken, men samtidig kan det ikke udelukkes, at ECB fjerner eller trimmer deres løfte om at forlænge obligationsopkøbene efter september. Sker det, vil finansmarkedet formentlig reagere med en stigning i obligationsrenterne. Fra USA kommer arbejdsmarkedsrapporten for februar (fredag). Størst fokus vil der være på lønningerne, jævnfør grafen nedenfor. Hvis de seneste måneders stigende tendens fortsætter, kan det også bidrage til højere obligationsrenter, mens en overraskende nedgang i lønstigningstakten kan få den modsatte effekt. Markedsforventningen er en uændret lønstigningstakt på 2,9 pct. I Danmark bliver næste uge en stille en af slagsen på nøgletalsfronten. Det eneste nøgletal er fra Danmarks Statistik, der udgiver ejendomssalget og den tilhørende prisstatistik for december. Vi forventer, at antallet af handler og priser vil holde deres nuværende niveau. Priserne har de sidste par år steget i første halvår for efterfølgende at flade ud, hvorfor vi først tror, at vi vil se priserne stige igen i Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,02 2,23% US 10Y -0,10 2,82% Tysk 10Y -0,08 0,62% Dansk 10Y -0,08 0,68% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 1,2% Olie (WTI) - 1,0% 61 Metaller - 2,9% Opdateret per: 2. marts Side 1 af 9

2 Indhold Tyske lønninger stiger mere end de sydeuropæiske... 2 Fortsat lav inflation, men pilen peger opad... 4 Dansk økonomi: Bilsalg holder niveauet... 5 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger... 8 Moderat lønvækst indtil nu på trods af meget lav arbejdsløshed Tyske lønninger stiger mere end de sydeuropæiske 2018 er et stort overenskomstsår i Tyskland, og det følges meget nøje på finansmarkedet, fordi lønudviklingen kan give vigtige fingerpeg om udviklingen i inflationen og i økonomien de kommende år. Tysk økonomi har gennem lang tid været inde i et opsving, og arbejdsløsheden er faldet til det laveste siden starten af 1980 erne. Alligevel har lønudviklingen frem til nu været meget moderat, senest på 2,2 pct. p.a. for alle lønmodtagere under ét. Spørgsmålet er derfor, om 2018 bliver året, hvor lønudviklingen omsider begynder at accelerere. Hvad er 100 kroner vokset til? Den første store overenskomst landede på ca. 4 pct. p.a. Forhandlingerne er afsluttet indenfor den vigtige metal- og elektroindustri, der ofte betragtes som retningsgivende for det samlede arbejdsmarked. Resultatet blev et miks af lønforhøjelser og bløde værdier så som lønmodtagernes ret til fleksibilitet i arbejdslivet. De tyske økonomer har regnet sig frem til, at metaloverenskomsten svarer til en lønstigning på ca. 4 pct. p.a. i 2018 og Det er ensbetydende med en pæn reallønfremgang til metalarbejderne, idet inflationen p.t. er på omkring 1,5 pct. p.a., mens produktiviteten vokser med omkring 1 pct. p.a. I denne uge startede forhandlingerne inden for de næste store områder, nemlig de offentlige ansatte samt byggesektoren. Vi skal ikke spå om, hvordan de ender, men man kan spørge, om det er godt eller dårligt, hvis de ender i den høje ende ligesom metaloverenskomsten? Høje tyske lønstigninger er både godt og dårligt Oversigtsmæssigt kan det sammenfattes således: Side 2 af 9

3 Godt for noget, dårligt for andet godt Mere i lønningsposen Øget købekraft Øget privatforbrug Andre landes eksport til Tyskland vokser dårligt Øget inflation Højere renter end ellers Forringet konkurrenceevne Højere lønstigningstakt er selvfølgelig godt for dem, der får mere i lønningsposen og øget købekraft, og dermed er det også godt for den tyske BNP-vækst, som privatforbruget udgør 53 pct. af. Høje tyske lønstigninger vil også være godt for Tysklands nabolande, fordi Tysklands import vil stige. Dermed bliver der taget hul på den omfordeling af velstand, som mange økonomer længe har efterlyst: Tyskland har et af verdens største overskud på betalingsbalancen, hvilket ikke blot er udtryk for god konkurrenceevne, men også er udtryk for tysk underforbrug (både privatforbrug og investeringer). Omvendt er høje lønstigninger dårligt i den forstand, at det uundgåeligt vil betyde højere inflation i Tyskland end ellers, og det betyder videre, at obligationsrenterne vil stige mere end ellers. Det vil også være dårligt i den forstand, at det på papiret - forringer den tyske konkurrenceevne. Eksporten udgør en meget stor andel af den tyske økonomi (46 pct.), men konkurrenceevne er meget andet end lønninger. Det handler også om at have de rigtige varer på de rigtige markeder. Her har Tyskland hidtil klaret sig godt, fordi eksporten er tung på biler og investeringsgoder, hvilket der er stor efterspørgsel efter, når det går fremad for verdensøkonomien. Generelt høje timelønninger i Nordeuropa Hvordan ser de tyske lønninger ud i forhold til andre EU-lande? Målt i euro ligger de tyske timelønninger til i den høje ende i Europa, jævnfør grafen nedenfor, mens timelønningerne i Sydeuropa ligger i den lave ende. Det burde jo være lig med en stærk sydeuropæisk konkurrenceevne kontra den nordeuropæiske. Sådan er det bare ikke i praksis, idet eksportens sammensætning på varer og lande er endnu vigtigere, jævnfør det foranstående. Side 3 af 9

4 Ser man på, hvordan lønningerne har udviklet sig gennem de senere år, er der sket en klar udvikling i tysk disfavør. Grafen nedenunder viser den indekserede udvikling i enhedslønomkostningerne, dvs. løn pr. produceret enhed. Bemærk at grafen IKKE siger noget om, hvorvidt lønningerne er høje eller lave, men derimod viser, hvordan udviklingen har været over tid for landene hver især. Udviklingen bevæger sig til ugunst for Tyskland I årene før statsgældskrisen i stod de tyske lønninger stille eller faldt endda på grund af de omfattende arbejdsmarkedsreformer i starten af 00 erne. Derimod steg lønudviklingen stærkt i Sydeuropa, således at den fordel i lønkonkurrence, som Sydeuropa havde i starten af 00 erne, var forsvundet i årene op til statsgældskrisen. Efter statsgældskrisen i er lønstigningstakten dæmpet betydeligt i Sydeuropa, fordi krisen fik landene til at gennemføre arbejdsmarkedsreformer. Derimod er de tyske fortsat opad. Så i dag er det faktisk sådan, at den tyske løn-konkurrenceevne er blevet forringet betydeligt kontra Sydeuropa. Svarer til en opskrivning af den tyske euro Kan give Tyskland udfordringer på længere sigt Det er det samme som at sige, at den tyske euro er blevet opskrevet, mens den sydeuropæiske euro er blevet nedskrevet helt efter bogen. Udfordringer for den tyske økonomi Umiddelbart peger den første tyske overenskomster med relativt høj lønstigning i retning af moderat stigende inflation og dermed stigende obligationsrenter. Desuden peger det i retning af, at forringelsen af den tyske løn-konkurrenceevne fortsætter relativt til de andre eurozonelande. Det indebærer en stor udfordring af den tyske økonomi den dag, hvor de økonomiske konjunkturer vender, og efterspørgslen efter investeringsgoder falder. Fortsat lav inflation, men pilen peger opad De seneste signaler for inflationen og obligationsrenterne giver et noget broget billede, hvor nogle forhold peger i retning af stigende obligationsrenter, mens andre peger i den anden retning. I USA deltog den nye centralbankchef, Jerome Powell, i sin første pengepolitiske høring i Kongressen. Her udtrykte han større optimisme omkring vækstudsigterne end Side 4 af 9

5 Optimistisk centralbankchef Uændret inflation i USA Lavere inflation i eurozonen Men inflationen forventes moderat stigende over det kommende års tid han forgænger, Janet Yellen, gjorde, og dertil var han meget fortrøstningsfuld om, at inflationen vil nå op til Fed s 2 procents målsætning allerede inden for det kommende år. Men ellers lå hans udtalelser meget tæt på de hidtidige signaler fra Fed. De optimistiske vurderinger skubbede til forventningerne på finansmarkedet med hensyn til antallet af renteforhøjelser i år, sådan at flere og flere nu hælder til, at der kommer fire renteforhøjelser i stedet for hidtil forventet tre. Antallet af renteforhøjelser har stor betydning for obligationsrenterne. Fra USA kom desuden nye tal for inflationen, målt med det såkaldte PCE-pristal, som er Fed s foretrukne inflationsmål. Inflationen lå uændret på 1,7 pct. i januar, altså under det ønskede. Fra eurozonen peger de seneste signaler i retning af fortsat lav obligationsrente på kort sigt. For det første faldt inflationen i februar med 0,1 procentpoint til 1,2 pct., og det er fortsat væsentligt under ECB s målsætning om en inflation tæt på, men ikke over 2 pct. For det andet har de fremadrettede aktivitetsbarometre for økonomien alle vist nedgang i februar i forhold til januar. Det sidste tyder på, at det europæiske opsving er ved at komme ud af accelerationsfasen og nu er på vej ind i en fase, hvor det høje væksttempo blot bliver holdt. Samtidig er det dog vores forventning, at inflationen i eurozonen vil have pil op gennem 2018, jævnfør afsnittet om lønudviklingen i Tyskland. For de 10-årige statsrenter har de seneste nøgletal mm. haft den betydning, at renten er faldet, hvilket er en ny udvikling i forhold til starten på året, hvor renterne steg betydeligt. Vi forventer dog, at renterne vil generelt vil ligge højere om 12 måneder end i dag. Dansk økonomi: Bilsalg holder niveauet Bilsalget endte på solgte biler i februar, når man tager højde for normale sæsonudsving. Det er et fald på 276 solgte biler i forhold til januar, men niveauet er stadig højt. Side 5 af 9

6 Tallene for februar bekræfter, at de store udsving vi så i andet halvår af 2017, kun var udtryk for forvirring omkring registreringsafgiften. Vi forventer derfor, at bilsalget vil stabilisere sig omkring sit nuværende niveau. Fortsat optimisme i erhvervet Konjunkturbarometre for februar fra Danmarks Statistik bekræfter billedet af dansk økonomi i fremgang. Særlig høj optimisme indenfor servicesektoren Knapt så højt i detailhandlen Har toppet i industrien Generelt ligger erhvervstilliden på høje niveauer, men særligt servicesektoren har haft fart på det seneste halve år. Optimismen har været stigende igennem 2017 og ramte i februar det højeste niveau i indikatorens historie, der går tilbage til maj Den almindelige dansker fået flere penge mellem hænderne, og vores forbrug er i større og større grad rettet mod serviceydelser, og det kan mærkes. Dertil kommer også en stigende efterspørgsel efter serviceydelser i erhvervslivet. Det viser sig blandt andet ved, at der er et stigende antal virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft i servicesektoren, selvom det fortsat er beskedne 16 pct. af virksomhederne. Til gengæld er antallet af virksomheder, der forventer at ansætte flere over de kommende tre måneder på det højeste niveau siden august Helt så godt går det ikke i detailhandlen. Efter en svær periode igennem 2017 voksede optimismen i detailhandlen i slutningen af året, men faldt tilbage igen i februar måned. Det skyldes primært et fald i den faktiske omsætning, efter at januarudsalget, julehandlen og danskernes shoppelyst på Black Friday har trukket op de seneste måneder. Forventningerne til de kommende måneders omsætning er ligeledes faldet. Optimismen i industrien ligger fortsat på et højt niveau, men det ser ud til at optimismen er toppet for denne gang i lighed med industritilliden i Tyskland og Euroområdet. En del af forklaringen skal nok findes i den stærke krone, der følger af styrkelsen af euroen den seneste tid. Det giver modvind til de eksportorienterede industrivirksomheder, men vi er nu fortsat optimister på dansk industris vegne. Global vækst buldrer derudaf, og det vil også komme de danske virksomheder til gode trods modvind fra en stærk krone. I bygge-og anlæg har tendensen været opadgående de seneste tre år, og konjunkturbarometeret er på det højeste niveau i ti år. Det er da heller ikke nogen hemmelighed, at der har været godt gang i hjulene i byggeriet, hvilket også har ført til flaskehalse og mangel på arbejdskraft. Det ser dog ud til, at problemet med manglen på arbejdskraft er blevet mindre her i starten af Fra at hver tredje virksomhed indenfor bygge-og anlæg meldte om mangel på arbejdskraft i andet halvår 2017, er det i februar 2018 kun knap hver fjerde. Tegner samlet set et lyst billede Alt i alt tegner konjunkturbarometrene et lyst billede af dansk økonomi. Samtlige fire sektorer forventer at skulle ansætte flere medarbejdere de kommende tre måneder, og konjunkturbarometrene tyder på, at jobopsvinget vil fortsætte med uforandret styrke her i starten af året. Dansk økonomi tilbage på vækstsporet Danmarks Statistik offentliggjorde i denne uge BNP for 4. kvartal 2017, der viser en vækst på 1,0 pct. i kvartalet efter et fald i tredje kvartal på 0,8 pct. Det sætter en fed Side 6 af 9

7 BNP-vækst på 1 pct. i fjerde kvartal streg under, at den sløje vækst i tredje kvartal var midlertidig. For 2017 som helhed landede væksten på 2,1 pct., hvilket er den højeste vækst siden En del af dette skyldes dog et ekstraordinært løft til eksporten fra en enkelt betaling i første kvartal, der samlet løfter væksten i 2017 med 0,4 pct. point. Ser vi på fjerde kvartal, er det blandt andet en stor stigning i bilsalget, der trækker væksten op. Salget af biler blev ramt af forhandlingerne omkring registreringsafgiften, der i løbet af tredje kvartal satte en komplet stopper for bilsalget. Bilsalget er dog kommet tilbage og steg med hele 38 pct. i fjerde kvartal efter et fald på 23 pct. i tredje kvartal. Det giver et markant løft til privatforbruget. Overraskende sløvt privatforbrug Ser vi bort fra bilsalget, er der nu ikke megen forbrugsfest at spore med en marginal stigning i forbruget ex biler på 0,1 pct. Det er overraskende givet husholdningernes solide privatøkonomi og det stærke arbejdsmarked. Vi tror, at forbrugerne vil smide lidt af forsigtigheden over bord her i 2018 og forventer, at forbruget vil være en af vækstmotorerne for dansk økonomi i år. Der er gang i byggeaktiviteten rundt omkring i landet, og boliginvesteringerne steg med hele 5,1 pct. i fjerde kvartal. Lave renter og stigende boligpriser gør det mere attraktivt at bygge nyt og giver også gode muligheder for at finansiere tilbygninger eller ombygninger gennem et tillægslån i boligens friværdi. Lagerforøgelse trækker op i BNP-væksten Lagerinvesteringerne gav også et markant løft til væksten i fjerde kvartal på 0,9 pct. point efter et stort fald i tredje kvartal. Virksomhederne valgte i tredje kvartal at imødekomme efterspørgslen ved at nedbringe lagrene fremfor at producere nyt. Men med en efterspørgsel, der har pil opad herhjemme og globalt, er der i fjerde kvartal blevet produceret på højtryk for at genopbygge lagrene, og det har givet et løft til væksten. Efter en sløj periode for eksporten er det også godt at se, at der igen er fremgang i fjerde kvartal. Det er særligt eksporten af tjenester, der er steget med 5,0 pct., mens eksporten af varer har været stort set uændret. Opsvinget forventes at fortsætte Teknisk betinget nedgang i væksttempoet i 2018 Ser vi frem mod de kommende kvartaler, ser det fortsat fornuftigt ud for dansk økonomi. Optimismen blomstrer hos forbrugerne, og væksten i vores samhandelslande buldrer derudaf. Det giver gode muligheder for den danske eksport og privatforbruget. Herhjemme er optimismen høj, og virksomhederne har tilkendegivet, at de regner med at øge deres investeringer i år. Det giver håb om, at der endelig kan komme gang i erhvervsinvesteringerne, der har haltet lidt igennem opsvinget. Der er også udsigt til endnu et solidt år for privatforbruget. Danskerne har generelt været forsigtige med at bruge penge, selvom både beskæftigelsen, indkomsterne og formuerne er steget. Derfor står de danske husholdninger med en solid privatøkonomi, og det giver plads til fortsat fremgang i det private forbrug i år. BNP-væksten landede på 2,1 pct. i 2017, og for 2018 venter vi en vækst på 1,5 pct. Det dog vigtigt at understrege, at den lavere vækst i 2018 ikke er fordi, opsvinget løber ud i sandet. Den store engangsbetaling til eksporten i første kvartal 2017 medfø- Side 7 af 9

8 rer et negativt vækstbidrag fra nettoeksportens i 2018, hvorfor den lavere vækst i 2018 er af teknisk karakter. Kalender Udgiver Udgivelse Periode Dato Danmarks Statistik Ejendomssalg og prisstatistik December Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger forv forv. USA BNP-vækst 2,3 2,5 2,3 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,25-1,50 1,50-1,75 2,00-2,25 10-årig statsrente 2,82 2,50-2,75 2,75-3, forv forv. Eurozonen BNP-vækst 2,5 2,5 2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,68 0,50-0,75 1,00-1, forv forv. Danmark BNP-vækst 2,0 1,5 1,9 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,68 0,50-0,75 1,00-1,25 30-årig realkreditrente* 2,24 2,15-2,35 2,35-2,60 6 mdr s Cita -0,48-0, ,35-0, ,35 F3 (apr. 2021)* -0,01-0, ,05-0,05-0,15 F5 (jan. 2023)* 0,377 0,20 0,30 0,40 0,50 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,2277 1,20-1,25 1,15-1,20 DKK pr. 100 EUR 744,78 743,5-745,0 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 606, *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 8 af 9

9 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag JPY PM I-service (00:15) februar indeks 51, Kina Caixin service PM I (02:45) februar indeks 54,3 54,7 SEK betalingsbalance (09.30) 4. kvt.2017 mia. SEK 50,7 EUR PM I-Composite (10.00) februar indeks 57,5 prelim: 57,5 EUR PM I-service (10.00) februar indeks 56,7 prelim: 56,7 UK PM I-service (10.30) februar indeks 53,2 53,0 UK PM I-Composite (10.30) februar indeks 53,5 EUR detailomsætning (11:00) januar % m/m og år/år 0,6 / 2,5-1,1 / 1,9 GRE BNP-tal (11.00) 4.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år 0,3 / 1,3 USD M arkit PM I-service (15.45) februar indeks prelim: 55,9 USD M arkit PM I-Composite (15.45) februar indeks prelim: 55,9 USD ISM -service (16.00) marts indeks 58,7 59,9 Tirsdag CHF inflation (09.15) februar % m/m og år/år -0,1/ 0, SEK industriproduktion (09.30) januar % m/m og år/år 7,5 EUR PM I for detailhandlen (10:10) februar indeks 50,8 SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) USD factory orders (16.00) januar % m/m -0,5 1,7 Onsdag DKK industriproduktion (09.00) januar % m/m og år/år 0, FRA betalingsbalance (08.45) januar mia.eur -0,9 UK Halifax husprisindeks (09.30) februar % m/m -0,6 EUR BNP-tal (reviderede, 11.00) 4.kvt.2017 % kv/kv og år/år 0,6 / 2,7 prelim: 0,6 / 2,7 USD ADP-beskæftigelsestal (14.15) februar antal nye jobs 193k 234k USD enhedslønomkostninger (revideret, 14:30) 4.kvt.2017 % kvt/kvt ann. 2,1 2,0 USD Produktivitet (revideret, 14.30) 4.kvt.2017 % kvt/kvt ann. -0,1-0,1 USD handelsbalance (14.30) januar mia. USD -52,6-53,1 USD Beige Book (20.00) USD Forbrugerkreditter (21.00) januar mia.usd 19,0 18,4 Torsdag Kina Handelsbalance (03.00) februar mia.usd -8,5 20, Kina Import (03.00) februar % år/år 6,5 36,8 Kina Eksport (03.00) februar % år/år 10,0 11,1 JPY BNP-tal (reviderede, 00.50) 4.kvt.2017 % kvt/kvt 0,2 / prelim: 0,1 / JPY betalingsbalance (00.50) januar mia. JPY NL Inflation (09.30) februar % m/m og år/år -0,4 / 1,5 DEU industriens ordreindgang (08.00) januar % m/m og år/år -1,5 / 11,7 3,8 / 7,2 NOK industriproduktion (08.00) januar % m/m og år/år 1,3 / 3,4 GRE arbejdsløshed (11.00) december % 20,9 OECD Economic Outlook (11.00) OECD leading indicators (12.00) januar indeks EUR pengepolitisk møde i ECB (medd 13.45, tale 14.30) refi rente, % 0,00 0,00 EUR pengepolitisk møde i ECB (medd 13.45, tale 14.30) deposit rente, % -0,40-0,40 EUR ECBs kvartalsprognose off.gøres USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 210k Fredag Kina Producentpriser (03.00) februar % år/år 3,8 4, Kina inflation (03.00) februar % år/år 2,4 1,5 JPY pengepolitisk møde (06.00) ledende rente, % -0,10-0,10 DEU handelsbalance (08.00) januar mia.eur 18,1 DEU betalingsbalance (08.00) januar mia.eur 27,8 DEU eksport (08.00) januar % m/m 0,3 0,0 DEU import (08.00) januar % m/m -0,2 1,1 DEU industriproduktion (08.00) januar % m/m og år/år 0,5 / 6,1-0,6 / 6,5 DEU Lønninger (08.00) 4.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år 0,7 / 2,2 DKK handelsbalance (09.00) januar mia.dkk 6,4 DKK Betalingsbalancen (09.00) januar/sen 12 mdmia.dkk 13,8 NOK inflation (i alt/kerne, 08.00) februar % år/år 1,6 / 1,1 FRA M ånedstal for statsfinanserne (08.45) januar mia.eur -67,8 FRA industriproduktion (08.45) januar % m/m 0,3 / 4,7 SPA industriproduktion (09.00) januar % år/år 5,0 6,1 ITA PPI (10.00) januar % m/m og år/år 0,0 / 2,2 UK industriproduktion (10.30) januar % m/m og år/år 0,2 / 2,8 0,3 / 1,4 UK construction output (10.30) januar % m/m og år/år 0,0 / -0,5 1,6 / -0,2 GRE inflation (11.00) februar % år/år 0,2 USD beskæftigelse (nonfarm payrolls, 14.30) februar ændring, 1000 jobs 200k 200k USD beskæftigelse (private sektor, 14.30) februar ændring, 1000 jobs 195k 196k USD arbejdsløshed (14.30) februar % 4,0 4,1 USD gns. timeløn (14.30) februar % m/m 0,3 / 2,9 0,3 / 2,9 USD participation rate (14.30) februar % 62,7 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 9 af 9