Perspektivkatalog p skoleomr det November 2010

Transkript

1 Perspektivkatalog p skoleomr det November

2 1.1 Indledning Błrn og skoleudvalget har vedtaget, at der skal udarbejdes et samlet perspektivkatalog p skoleomr det, der redegłr for centrale visioner, m ls tninger og initiativer p omr det i forhold til at beskrive det fremtidige skolev sen. Kommissoriet for perspektivkataloget er behandlet p błrn og skoles udvalgsmłde 1. juni 2010, og perspektivkataloget forventes f rdig til forel ggelse 1. november Perspektivkataloget tager afs t i byr dets Vision 2017, den overordnede błrn og ungepolitik, sektorpolitikken p skole- og dagtilbudsomr det omr det samt aktuelle temaer og udfordringer p omr det. M let er, at perspektivkataloget bidrager med et detaljeret indblik i de centrale visioner, forventninger og krav til Randers Kommunes fremtidige skolev sen. 1.2 Perspektivkatalogets 5 temaer Med afs t i byr dets Vision 2017, de centrale udfordringer p omr det samt nyere forskning og rapporter inden for omr det, er der udvalgt fem temaer, der tilsammen udgłr det samlede perspektivkatalog. De 5 temaer: L ringsmiljł og undervisningsformer It og l ring Inklusion og specialundervisning Overgang dagtilbud og skole Overgang til ungdomsuddannelser Under hvert tema er angivet relaterede visioner fra byr dets Vision Dette efterfulgt at m l- s tninger, strategier og initiativer p omr det, der skal bidrage til at indfri de overordnede visioner. 2

3 1. L ringsmiljł og undervisningsformer. Byr dets Vision 2017 Alle skoler har s rlige spidskompetencer i l ringsmiljłer, hvor man kan udforske nye p - dagogiske veje og udvikle sig forskelligt. Skole og for ldre kvalificerer alle błrn til at agere hensynsfuldt og ansvarligt og sikrer, at alle błrn har et optimalt l ringsmiljł, og at de oplever at v re en del af et f llesskab. Det er afgłrende, at der skabes fleksible l ringsmiljłer, der imłdekommer den enkelte og gruppens l ringsm l, da dette hłjner elevernes trivsel og faglige pr stationer. I Randers Kommune arbejder alle skoler med at skabe udviklende og motiverende l ringsmiljłer, hvor der arbejdes systematisk med elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. I den sammenh ng arbejder de professionelle ud fra et f lles v rdis t, der tager udgangspunkt i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til eleven, hvor der er fokus p kompetencer, ressourcer og potentialer. I forhold til at udvikle l ringsmiljłet anvender skolerne bl.a. v rktłjer og metoder som klassetrivsel.dk, Cooperative Learning og LP modellen (l ringsmiljł og p dagogisk analyse), der skal hłjne elevernes trivsel og dermed den faglige l ring. I udviklingen af l ringsmiljłet skal der ydermere fokus p de fysiske rammer, der skal indrettes med inklusion for łje og i łvrigt under hensyntagen til de p dagogiske aktiviteter p skolen. Med henblik p at skabe fleksible l ringsmiljłer er det en afgłrende faktor, at eleverne i stigende grad inddrages i tilrettel ggelsen af en meningsfuld skoledag, der tager afs t i undervisnings- og l ringsm l. Dette kan fremme elevernes motivation, skaber mere l ring og bedre trivsel. I den sammenh ng viser forskningen, at tydelige forventninger, m lrettet undervisning, konsekvent opfłlgning af elevfremskridt og aktiv elevinvolvering fremmer elevernes l ring. At sikre optimale betingelser for l ringsmiljłet stiller krav om, at skolernes ledelser g r forrest og har hłje ambitioner for l ringsmiljłet. Skolen skal indrettes, s den matcher elevens l rings- og udviklingsbehov og skaber rum for medarbejdernes refleksion over elevernes trivsel og l ring. I den sammenh ng er det afgłrende, at der iv rks ttes en systematisk evaluering af undervisningen, der anvendes fremadrettet i tilrettel ggelsen af undervisningen og i teamsamarbejdet. Derudover skal medarbejdernes kompetencer understłtter den enkelte elevs m de at l re p, ligesom de skal kunne vejlede og indg i dialog med eleven om l ringsm l og l ringsstrategier. 3

4 M let er, at undervisningen tilpasses den enkelte og gruppens l ringsm l, at eleverne inddrages i planl gningen af undervisningen og egen faglig udvikling med henblik p at fremme deres motivation, trivsel og l ring, at elevernes l ring er kendetegnet ved, at de deltager, bidrager og har indflydelse i meningsfulde faglige og sociale f llesskaber, at undervisningen organiseres fleksibelt f.eks. som forel sninger, v rksteder, kurser, projekter og individuelt, at elever, l rere og for ldre i samr d udvikler et fleksibelt, individuelt tilpasset for ldresamarbejde, at de fysiske rammer indrettes, s de understłtter forskellige undervisningsformer og kreative l reprocesser, at undervisningen fremmer błrnenes selvv rd, positive selvopfattelse og evne til at h ndtere s vel sociale som mentale udfordringer. Initiativer I Randers Kommune iv rks ttes der lłbende kompetencegivende kurser og efteruddannelsestilbud med henblik p at kvalificere skolernes arbejde med l ringsmiljł og undervisningsformer. Der afholdes f.eks. kurser i l ringsledelse, l ringsstile, eksperimenterende undervisning, fagdidaktiske kurser og Cooperative Learning, ligesom flere skoler arbejder systematisk med LP-modellen. I nedenst ende redegłres for de v sentligste initiativer, der iv rks ttes p omr det. Nye tiltag igangs ttes under hensyntagen til nye politiske initiativer, nye forskning og udvikling af g ldende praksis. LP-modellen (l ringsmiljł og p dagogik analyse) En del af folkeskolerne i Randers Kommune har implementeret, eller p t nker at implementere LP-modellen (l ringsmiljł og p dagogisk analyse), hvilket finder sted i t t samarbejde med P - dagogisk Psykolog R dgivning. LP modellen er en p dagogisk analysemodel, der har til form l at opn en klar forst else af de faktorer, som udlłser, p virker og opretholder adf rds-, trivsels- og l ringsproblemer i skolen. Modellen anvendes systematisk af l rerne over tid, og der er fokus p interaktionen mellem eleven og omgivelserne. I fłrste fase har LP-modellen fokus p interaktionen mellem eleven og omgivelserne, mens anden fase har fokus p, hvordan LP-modellen systematisk kan anvendes p didaktiske forhold af mere generel karakter. 4

5 Cooperative Learning Flere skoler arbejder med Cooperative Learning, som er en m de at tilrettel gge l reprocesser p, hvor elevernes gl de ved at kommunike og lyst til at l re slippes lłs. Cooperative Learning bygger p den nyeste viden om motivation og l ring, hvor de s kaldte Cooperative Learningstrukturer sikrer, at eleverne hj lper hinanden, at alle tager ansvar for arbejdet, deltager aktivt og har det sjovt, mens de l rer. Cooperative Learning har indbygget undervisningsdifferentiering, og hensigten er, at eleverne udfordres og udfolder sig langt mere, end de głr i traditionel undervisning/gruppearbejde. De forklarer, pr senterer, stiller spłrgsm l, giver feedback, opsummerer, brainstormer osv. Klassetrivsel I forbindelse med at sikre klassens trivsel anvender flere skoler hjemmesiden Her kan l rerne bl.a. udarbejde undersłgelser, der giver indblik i de udfordringer, klassen st r overfor i forhold til at sikre klassens trivsel. P hjemmesiden findes der ligeledes eksempler p handleplaner, der understłtter en hensigtsm ssig bearbejdning og h ndtering af udfordringerne. Teamsamarbejde Teamet samarbejder om at udvikle et optimalt l ringsmiljł, som omfatter det sociale og faglige klima i klassen. I l rernes arbejde med klasseledelse er en af foruds tningerne, at teamet har en f lles forst else af, hvad god klasseledelse er. P teammłder diskuteres retningslinjer for god klasseledelse, og disse bringes i spil i dialogen med eleverne, s de oplever, at klassen og l rerteamet omkring klassen udgłr et f llesskab. Det er ogs p teammłder, l rerne orienterer hinanden om udfordringer i forhold til elever med s rlige behov, s der kan tilrettel gges et l ringsmiljł, som udfordrer błrnene i forhold til deres udvikling. I teamet udnytter l rere og p dagoger de f lles ressourcer og kompetencer, og opgaven er sammen, at lave den bedste skole. P teammłderne skal der afs ttes tid til refleksion over egen og teamkollegers undervisning samt mulighed for sparring. Aktionsl ring kan v re et bud p et kompetencegivende tilbud til teamet. For ldresamarbejde For ldresamarbejdet skal prioriteres hłjt uanset hvilke błrn, der er m lgruppen. Det betyder ikke, at alle for ldre skal deltage i lige mange młder. Fleksible tilbud til for ldrene vil betyde, at resurserne anvendes, hvor behovet er stłrst. Indholdet i de traditionelle for ldremłder nyt nkes s for ldrene oplever, at de inddrages som aktłrer i deres błrns skoleliv. Dette kan bl.a. ske ved, at for ldre f r mulighed for at afprłve undervisningsformer- og metoder, som deres błrn kender til 5

6 fra dagligdagen. P den m de sikrer teamet omkring klassen ogs, at for ldrene bedre forst r, hvad der sker i en moderne folkeskoleklasse anno For ldrene har stor viden om deres błrns trivsel og om hvordan undervisningen virker p deres błrn, hvilket skolen drager nytte af. Et godt socialt klima i klassen, hvor der er gode relationer elever og de voksne imellem og eleverne imellem, er en af foruds tningerne for, at eleverne trives og udvikler sig fagligt og personligt. Den sociale handleplan for klassen er et vigtigt element heri, og for ldre har en alt afgłrende rolle i arbejdet med at l re deres barns sociale spilleregler. 6

7 2. It og l ring Byr dets Vision 2017 Alle skoler har s rlige spidskompetencer i l ringsmiljłer, hvor man kan udforske nye p - dagogiske veje og udvikle sig forskelligt. Skole og for ldre kvalificerer alle błrn til at agere hensynsfuldt og ansvarligt og sikrer, at alle błrn har et optimalt l ringsmiljł, og at de oplever at v re en del af et f llesskab. It spiller en central rolle i forhold til at fremme elevernes l ring og it kompetencer. Der satses derfor markant p nye innovative undervisningsformer som it baseret undervisning, it baseret undervisningsmaterialer og l rernes it kompetencer. Derudover spiller it en central rolle i bestr belserne p at skabe faglige udfordringer for alle elever, og it understłtter, at der kan arbejdes med afs t i den enkelte elevs faglige niveau og l ringsstil. Eksempelvis muliggłre brugen af interaktive tavler, at eleverne kan lłse opgaver, der understłttes af b de lyd, tekst og billeder, og der anvendes f.eks. opl sningsprogrammer med syntetisk tale. M let er, at it fremadrettet i hłjere grad anvendes fagdidaktisk og til at understłtte fagspecifikke l ringsm l i klassen og ikke blot som et supplement til den almindelige undervisning. Vi łnsker, at v re p forkant med at udvikle elevernes it f rdigheder ved at anvende v rktłjer som pcere, interaktive tavler, mobiltelefoner og ipods i undervisningen, hvormed elevernes motivationskraft og l ringspotentialet i it udnyttes fuldt ud. It skal s ledes bidrage til at hłjne kvaliteten af undervisningen og fungere som en faglig lłftestang i de enkelte fag og for den enkelte elev. Dette kr ver investering i it baserede undervisningsmaterialer og kompetenceudvikling af l rerne, hvorfor byr det i 2008 vedtog en samlet it strategi for Randers Kommunes skolev sen jf. s 8. Derudover er der udarbejdet en f lleskommunal digitaliseringsstrategi for 2010 til Fokuset p it som l ringsfremmende redskab fremg r ogs af den overordnede błrn og ungepolitik, hvor der er fokus p łget anvendelse af it i undervisningen, der skal understłtte indl ringen af fagenes vidensformer p nye m der. 7

8 M let er, at elevernes selvv rd, udvikling og lyst til at l re styrkes gennem nye l ringsformer og nye it baserede l ringsmidler, at elevernes motivationskraft og l ringspotentiale i forhold til it udnyttes ved at anvende v rktłjer som pcere, interaktive tavler og mobiltelefoner i undervisningen, at it anvendes som et centralt v rktłj i forbindelse med undervisningsdifferientering f.eks. ved hj lp af it-rygs kke og opl sningsprogrammer med syntetisk tale, at der lłbende udarbejdes og formidles it baserede undervisningsmaterialer og tr ningsprogrammer, at alle elever har de nłdvendige kompetencer i forhold til kildekritik og god opfłrsel p internettet, at der udvikles digitale l ringsformer i folkeskolen, der uafh ngig af tid, sted, klasser og rgange er med til at fremme elevernes l ring, at alle ledere og medarbejdere har viden om og kompetencer til at udnytte it teknologien p deres fagomr de, at al kommunikation mellem skole og for ldre foreg r digitalt via. for ldreintra, at de it teknologiske metoder og v rktłjer p l ngere sigt kan afhj lpe en del af de rekrutteringsvanskeligheder, folkeskolen kommer til at st overfor. Initiativer I forbindelse med lanceringen af it strategien i 2008, vedtog byr det, at der skulle ske en fremtidssikret udbygning af skolernes it udstyr og kommunikationsveje. Som et led i denne beslutning blev der afsat en anl gsbevilling p 32 mio. kr. til it udbygningen p folkeskolerne i perioden fra 2008 til For at sikre en lłbende investering og udskiftning af it udstyr, er det dog afgłrende, at der ogs fra 2012 og frem vedtages en investeringsplan for omr det. Investering i it Investeringen i it har betydet, at skolerne har f et centrale servere med hurtigere adgang for brugerne, et tidssvarende netv rk med fiber forbindelse til hver skole, forbedret adgang til servere og hurtigere adgang til tr dlłse netv rk. Derudover er der indkłbt computere og interaktive tavler, der skal bidrage til, at it i hłjere grad integreres i undervisningen. I den sammenh ng har flere skoler foretaget en medfinansiering med henblik p en yderligere opgradering af antallet af computere og interaktive tavler. En undersłgelse foretaget i efter ret 2010 viser, at der er 443 interaktive tavler fordelt p 25 skoler og heraf 477 klasser. I forbindelse med indkłb af interaktive tavler har 600 l rere v ret p kursus i brugen af tavlerne, ligesom de er uddannet en r kke superbrugere. 8

9 3. Inklusion og specialundervisning Byr dets Vision 2017 Fastholdelsen af błrn fra normalklassen er łget med 25% i perioden fra 2010 til Skole og for ldre kvalificerer alle błrn til at agere hensynsfuldt og ansvarligt og sikrer, at alle błrn har et optimalt l ringsmiljł, og at de oplever at v re en del af f llesskabet. M ls tningen er, at specialundervisning i videst muligt omfang erstattes af l ring med t t opfłlgning og en udvidet elevplan, s ledes at eleven bevarer tilknytningen til den almene klasse. I den sammenh ng viser undersłgelser, at błrn der bevarer tilknytningen til almenklassen, frem for at blive henvist til en specialklasse, har stłrre mulighed for at gennemfłre en erhvervs- eller ungdomsuddannelse. I de seneste r har Randers Kommune oplevet et stigende pres p antallet af elever, der udskilles til specialundervisning. For Randers Kommune har dette betydet, at der er oprettet flere specialklasse- og specialgruppetilbud med henblik p at imłdekomme et stigende antal henvisninger. Dette er en udvikling, der h nger d rligt sammen med de politiske łnsker om łget inklusion og indsats i barnets n rmiljł. P baggrund af ovenst ende er der udarbejdet et forslag til en ny organisering af specialundervisningsomr det, der skal styrke indsatsen i elevens n rmiljł og hłjne inklusionen. Forslaget til den nye organisering blev behandlet i błrn og skoleudvalget 1. september 2009, hvorefter det blev sendt i hłring p kommunens folkeskoler. P baggrund af hłringen besluttede błrn og skoleudvalget, at forslaget bearbejdes yderligere med henblik p ikrafttr delse 1. august M let er, at eleverne i stłrst muligt omfang sikres et individuelt tilrettelagt tilbud i n rmiljłet, at der iv rks ttes en hurtig indsats, at ressourcerne udnyttes s fleksibelt som muligt i relation til elevens stłttebehov, at inklusionen p skolen styrkes gennem łget frihed og flere handlemuligheder, at den faglige og p dagogiske udvikling og nyt nkning p skolen styrkes, at samarbejdet mellem alle skoler udvikles med henblik p at styrke den p dagogiske udvikling p skolen. 9

10 Initiativer Der er siden 2009 arbejdet p et forslag om en ny organisering af specialundervisningsomr det, der skal bidrage til, at flere elever inkluderes i den almene undervisning. Forslaget indeholder bl.a. overvejelser vedrłrende en ny budgetmodel, udarbejdelse af budgetstyringsmodel, systematisk brug af specialskolernes/- klassernes kompetencer i normalomr det samt distrikternes ydelser. Nedenst ende initiativer skal ses som et bidrag til det samlede design af den nye organisering af specialundervisningsomr det, der indeholder s vel łkonomiske som faglige og p dagogiske overvejelser og perspektiver. Forslaget til den nye organisering forventes behandlet i błrn og skoleudvalget i for ret 2011, efter det har v ret sendt i hłring p kommunens folkeskoler. Forslag til ny budgetmodel p specialundervisningsomr det Forvaltningen udarbejder et forslag til en ny budgetmodel, hvor en stłrre andel af specialundervisningsressourcerne placeres hos den enkelte skole, og hvor indstillingen af elever til vidtg ende stłtte kobles med et łkonomisk ansvar. En s dan budgetmodel vil sikre en fleksibel udnyttelse af ressourcerne i relation til elevens stłttebehov, hvilket vil understłtte, udvikle og styrke de inkluderende l ringsmiljłer p skolerne. Endvidere vil en decentralisering af specialundervisningsressourcerne medfłre łgede frihedsgrader og heraf flere handlemuligheder til lokalt at tilrettel gge specialundervisningen for elever, der kr ver en s rlig hensyntagen eller stłtte. Det endelige design forventes f rdigt ultimo december Udarbejdelse af budgetstyringsmodel I forbindelse med forslaget til den fremtidige organisering af specialundervisningsomr det, hvor en stłrre andel af midlerne til specialundervisning decentraliseres, udtrykker flere skoler bekymring over, at der igennem en l ngere rr kke har kunnet konstateres en stigning i antallet af elever, der udskilles til specialiserede tilbud. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en model, der kan forudsige ndringer i efterspłrgslen p omr det. M let er, at den samlede budgetramme, ved en decentralisering af midlerne til specialundervisning, er afstemt den kalkulerede udvikling p omr det. Det endelige design forventes f rdigt ultimo december

11 Ledelse og administration p skolerne I forbindelse med forslag om den nye budgetmodel udtrykker flere skoler bekymring over, at en decentralisering af ressourcerne til specialundervisning vil p fłre skolernes ledelser og administrative medarbejdere merarbejde. P denne baggrund er der nedsat en arbejdsgruppe med en bred repr sentation af skoleledelser og medarbejderrepr sentanter, der skal udarbejde en oversigt over, hvilke ledelsesm ssige og administrative opgaver, der fłlger med organiseringen. P denne baggrund udarbejdes der et design for, hvordan udfordringer kan h ndteres inden for de eksisterende budgetm ssige rammer. Det endelige design forventet f rdigt ultimo december Systematisk brug af specialskolernes/-klassernes ekspertise For at inkludere flere elever i den almene undervisning stiller dette krav om, at skolens ledelse og personale efter behov kan indhente og tilegne sig en specialiseret viden fra kommunens specialskoler og specialklasser kker. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe, der skal kortl gge de kompetencer og ydelser, specialskolerne og specialklasser kkerne kan tilfłre normalomr det, samt hvordan disse tilvejebringes. Det endelige design forventes f rdigt ultimo december P dagogisk Udviklings ydelser Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal konkretisere, hvilke gennemg ende uddannelsestiltag P dagogisk Udvikling skal iv rks tte p skolerne med henblik p at sikre et generelt kompetencelłft inden for specialundervisningsomr det. Dertil udarbejdes der en model for, hvordan P dagogisk Udviklings ydelserne fremadrettet bliver mere fleksible, s ledes at en del af kompetenceudviklingen p skolerne kan planl gges ad hoc. Det endelige design forventes f rdigt ultimo december Distriktscentrenes ydelser Medarbejderne p de tre distriktscentre samarbejder t t med skoler og daginstitutioner i forhold til błrn og unge med s rlige stłttebehov. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et design for, hvordan distriktscentrene i hłjere grad kan indg i vidensprocesser p skolerne (og i daginstitutionerne) i forhold til det forebyggende arbejde. M let at, at psykologer og socialr d- givere fremadrettet i hłjere grad er til stede p skoler og i daginstitutioner i forhold til konsultativ bistand og supervision. Det endelige design forventes f rdigt ultimo december Deltagelse i analyse af specialundervisningsomr det I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til en ny organisering af specialundervisningsomr - det, har Randers Kommune, sammen med 11 andre kommuner, deltaget i en omfattende analyse 11

12 af specialundervisningsomr det. 1 Resultaterne er sammenfattet i rapporten Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring (juni 2010), hvor der er oplistet centrale anbefalinger til en mere effektiv ressourceudnyttelse p omr det. Flere af disse anbefalinger er indt nkt i det samlede design. Udarbejdelse af nye ressourcemodel for kommunens specialskoler I budgetforliget for 2011 er det besluttet, at der skal gennemfłres en rammebesparelse svarende til 5 mio. kr. netto p kommunens tre specialskoler: Vesterbakkeskolen, Firklłverskolen og Oust Młlleskolen. P denne baggrund iv rks ttes der i efter ret 2010 en analyse, der skal danne grundlag for en nye ressourcetildelingsmodel for de tre skoler, der skal implementeres med virkning fra 1. august Analysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Finansministeriet, Undervisningsministeriet, KL og Deloitte Business Consulting. 12

13 4. Overgang dagtilbud og skole Byr dets Vision 2017 For ldrene og błrn fort ller enstemmigt om de smidige og velfungerende overgange mellem daginstitution og skole. Det er afgłrende at sikre sammenh ng og kontinuitet i overgangen mellem dagtilbud og skole og dagtilbud og fritidsdelen. Det er i s rdeleshed vigtigt i forhold til błrn med s rlige behov med henblik p at fastholde visionen om en tidlig indsats og łget inklusion. M let er, at de udviklingsog l ringsforlłb som barnet gennemg r, sker i naturlig forl ngelse af hinanden. Den hidtidige praksis har v ret kendetegnet ved en forskelligartet tilgang til opgaven, idet der kan konstateres afgłrende forskelle i omfang, kvalitet og procedure i forbindelse med samarbejdet mellem dagtilbud og skole i forhold til overgange. I den overordnede błrn og ungepolitik samt sektorpolitikkerne p omr det, er der fokus p at sikre en hensigtsm ssig overgang fra dagtilbud til skole. I den sammenh ng er der oplistet fłlgende m ls tninger: M let er, at błrnene og de unge oplever overgangene som sammenh ngende, trygge og velforberedte, og de młdes med en ressource- og relationsorienteret tilgang, at medarbejderne sikrer, at der videregives vigtig viden/information om barnet ved overgange - helst i samarbejde med for ldrene. Ved alle former for overgage er det vigtigt, at der fokuseres p barnets kompetencer og ressourcer, der understłttes af en anerkendende og ressourceorienteret p dagogik. Med afs t i m ls tningerne p omr det om at styrke og kvalificere overgangene, har błrn og skoleudvalget i sommeren 2010 godkendt en r kke procedurer i forbindelse med overgange jf. nedenst ende. Modellen for det fremtidige samarbejde tager hłjde for, at vilk rene for samarbejdet er forskelligt fra omr de til omr de, idet nogle daginstitutioner samarbejder med Øn skole, mens andre samarbejde med flere skoler. 13

14 Initiativer I 2009 blev der nedsat en arbejdsgruppe, hvis form l var at udarbejde et design for en mere hensigtsm ssig og ensartet praksis i forbindelse med overgange. Forslaget til det fremtidige design er sammenfattet i notatet Sammenh nge dagtilbud og skole og er endeligt vedtaget i błrn og skoleudvalget 17. august Procedurerne er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repr sentanter fra daginstitutioner, fritidshjem, dagplejen, skoler og PPR. Notat indeholder konkrete initiativer specificeret p overgang fra dagpleje eller vuggestue til błrnehave og fra błrnehave til skole og skolefritidsordning. I nedenst ende redegłres for de centrale overvejelser og initiativer i notatet, der er knyttet an til at kvalificere overgangene. Fłrskolegrupper p tv rs af dagtilbud Błrn samles i fłrskolegrupper p tv rs af dagtilbud med reference til den skole, barnet skal g i, og der arrangeres overgangsaktiviteter i samarbejde med den enkelte skole. I forbindelse med overlevering af fłrskolebłrn til skolefritidsordningen, forlader nogle błrn allerede błrnehaven i marts/april. Det er derfor afgłrende, at afgivende og modtagende institution er i dialog om forlłbet fra marts/april og frem til august. Overlevering błrnehave, skole, SFO og fritidshjem Afgivende og modtagende institution skal i samarbejde udarbejde et rshjul, hvoraf det fremg r, hvorn r młderne mellem afgivende og modtagende institutioner finder sted. P młdet deltager repr sentanter fra de respektive institutioner. I den forbindelse skal der planl gges młder, hvor fłrskolebłrnene inviteres p besłg p deres kommende skole samt efter skolestart, hvor de besłger deres gamle institution. P młderne skal der bl.a. v re mulighed for at give feedback fra den modtagende institution i forhold til barnets trivsel og udvikling. Inddragelse af for ldrene i forbindelse med overlevering Ansvaret for at sikre helhed i indsatsen samt en optimal overlevering p hviler afgivende og modtagende institution samt barnets for ldre. Det er afgłrende at sikre, at barnets for ldre i hłjere grad inddrages som en ressource og aktiv medspiller i overdragelsen af den viden, der foreligger om deres barn. F.eks. gennem overlevering af TRAS skema samt information om barnets generelle trivsel og udvikling. For ldreinddragelsen er s rdeles afgłrende i forhold til błrn med s rlige behov eller et udsat barn, og samarbejdet med for ldrene skal tage udgangspunkt i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang. 14

15 Błrn med s rlige behov Inden barnet starter i błrnehaveklassen, skal der afholdes tv rfaglige koordineringsmłder med deltagelse af p dagogen fra błrnehaven, kommende błrnehaveklasseleder, SFO- p dagog, psykolog, tale-hłre konsulent, barnets for ldre og evt. barnets kommende l rer i 1. klasse. Der skal udarbejdes en handleplan for błrn med s rlige behov, som skal overleveres til skolen inden skolestart. Kompetenceudvikling for medarbejdere Der er udarbejdet en r kke forslag til kompetenceudvikling p tv rs af de enkelte institutioner. Det omhandler f.eks. en f lles temadag for det p dagogiske personale i dagtilbud, skole og SFO. Derudover er der forslag om jobswop mellem dagtilbud, błrnehaveklasse, SFO og fritidshjem, ligesom fremtidige kursusudmeldinger skal tilfalde b de dagtilbud og skole. 15

16 5. Overgange til ungdomsuddannelser Byr dets Vision 2017 I Randers Kommune gennemfłrer 95% af en ungdoms rgang nu en ungdomsuddannelse (i 2009 var det 85%) Skolerne i Randers Kommune motiverer og kvalificerer de unge til at l re mere og słge mod videreg ende uddannelse (jf. de nye tal for gennemfłrelse) I Randers Kommune indbefatter fokus p unges uddannelse ogs fokus p det sammenh ngende forlłb, der starter i dagtilbuddet, forts tter i skolen og g r videre til det formelle ungdomsuddannelsesmiljł. Det er en national m ls tning, at 95% af en ungdoms rgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse. I dag v lger 95% af alle unge med stłtte fra deres l rer og udannelsesvejleder en ungdomsuddannelse, men alt for mange unge falder fra undervejs i uddannelserne. I Randers Kommune er łnsket at skabe en vej til uddannelse og job for alle unge ogs unge med faglige, sociale eller personlige udfordringer. En uddannelse giver livskvalitet i form at identitet og tilhłrsforhold, ligesom uddannelse er den bedste foruds tning mod ledighed og social marginalisering En af foruds tningerne for at minimere de unges frafald fra ungdomsuddannelserne er at sikre de unge et kvalificeret grundlag for at v lge en uddannelse, der matcher den unges motivation, personlige og faglige kompetencer. I den sammenh ng spiller Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UUR) en central rolle, idet de har til opgave at sikre kvalitet i arbejdet med de unges uddannelsesplaner og at flest mulige unge er afklaret i forhold til egen uddannelsesparathed. Derudover er det afgłrende, at der s ttes m lrettet ind med henblik p at fastholde de unge, der g r p uddannelsesinstitutionerne f.eks. ved hj lp af mentorforlłb eller andre forebyggende indsatser. Randers Kommune har iv rksat og planl gger at iv rks tte flere centrale initiativer med henblik p at indfri den nationale m ls tning om, at flere unge gennemfłrer en ungdomsuddannelse. Derudover iv rks tter de enkelte uddannelsesinstitutioner lłbende forskellige initiativer med henblik p at minimere frafald. I starten af 2011 p begynder skoleafdelingen, bl.a. i samarbejde med repr sentanter fra uddannelsesinstitutionerne, udarbejdelsen af en samlet uddannelsespolitik for Randers Kommune. Uddannelsespolitikken skal bl.a. sikre en stringens i samarbejdet mellem folkeskoler, uddannelsesinstitutioner og UUR i forhold til de unge, der ikke er uddannelsesparate eller er i fare for at falde fra en ungdomsuddannelse. 16

17 M let er, at alle 16 til 24 rige er i gang med uddannelse, job eller uddannelsesforberedende aktivieter, at folkeskolen sikrer de unge kundskaber og f rdigheder, der matcher uddannelsesinstitutionernes krav, og giver de unge lyst og mod p at l re mere, at de unge sikres et kvalificeret grundlag for valg af uddannelse gennem tidlig, opsłgende og stłttende vejledning med afs t i den unges uddannelsesplan, at de unge der ikke umiddelbart er uddannelsesparat tilbydes en uddannelsesforberedende aktivitet, s ledes at de har mulighed for at udvikle deres uddannelsesparathed og motivation for udannelse, at der arbejdes ud fra en f lles opfattelse af begrebet uddannelsesparathed, der tager afs t i den unges faglige, sociale og personlige kompetencer, og hvor udgangspunktet er den unges og for ldrenes vurdering. Initiativer Garantiskolen Projekt Garantiskolen skal bidrage til at opfylde m ls tningen om, at minimum 95% af alle unge gennemfłrer en ungdomsuddannelse. Garantiskolen skal ikke ses som en skole i fysisk forstand, men defineres som et virtuelt system, der skal słrge for, at alle unge, der ikke er i gang med en ordin r uddannelse bliver kontaktet. Dette for at sikre, at de f r reelle muligheder for p sigt at gennemfłre en ungdomsuddannelse. Garantiskolen skal s ledes sikre en lłbende kontakt til alle unge som ikke er i uddannelse med henblik p at etablere og fastholdelse et uddannelsesm ssigt perspektiv. Garantiskolen udgłr alle centrale aktłrer p uddannelsesomr det, og samarbejdet skal skabe den nłdvendige tv rg ende sammenh ng i indsats. Projekt Hold Fast Randers Kommune deltager i Projekt Hold Fast, som er forankret under Garantiskolen. Projektet er et f lles regionalt projekt, der er etableret i et samarbejde mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland. Projektet lłber over en 2 rig periode (2010 til 2012) og finansieres af EUs Socialfondsmidler. Projektet er m lrettet frafaldstruede unge i alderen 16 til 24 r og skal bidrage til at opn regeringens m ls tning om, at 95% af en ungdoms rgang f r en ungdomsuddannelse. Projektet involverer Ungdommens Uddannelsesvejledning, erhvervsskoler, gymnasier, VUC, folkeskolens ldste klasser, efterskoler og produktionsskoler, der hver is r etablerer forskellige frafaldsforebyggende initiativer. I den forbindelse har Nłrrevangsskolen f.eks. iv rksat Projekt tilstedev - 17

18 relse og fastholdelse i 10.kl., Randers HF og VUC Fastholdelse i 1 HF, mens Randers Ungdomsskole har etableret et udvidet vejledningsforlłb for ikke uddannelsesparate unge. 18