Indskoling Assentoftskolen. Randers Kommune

Transkript

1 Indskoling Assentoftskolen Randers Kommune 1

2 BESKRIVELSE AF INDSKOLINGSMODEL P ASSENTOFTSKOLEN Grundlaget for beskrivelsen er bl.a. Indskolingsmodel for folkeskolerne i Randers Kommune 10. november Af indledningen fremg r det s ledes Der eksisterer p nuv rende tidspunkt v rdifuld erfaringsbaseret viden p skolerne om gevinsterne ved et fagligt samarbejde mellem l rere og p dagoger. Błrn og skole vurderer, at en harmonisering af indskolingsordningerne i Randers Kommune vil medfłre en kvalitetsforbedring af skolens samlede virksomhed og understłtte inklusionen. Alle skoler fremsender en beskrivelse af deres indskolingsmodel til błrn og skoleudvalget inden 1. maj i det r hvor modellen planl gges. Form let med beskrivelsen Skabelonen er t nkt som en hj lp. Processen med at beskrive en model for egen skole skulle gerne głres til en dynamisk proces hvor det bl.a. er hensigten at komme i dialog med flere niveauer p skolen og med andre skoler, fx p temadag for de fłrste 10 skoler og 3 fritidshjem og med skoledernetv rkene. Sparring kan ogs foreg med forvaltning og med PU. PU l gger modellerne p F llesnettet senest maj Her kan de bidrage til den f lles sparring og gensidige inspiration ogs for de skoler der skal i gang med at udvikle eget design i Den overordnede intention med samarbejdet mellem l rere og p dagoger i indskolingen er at fremme błrnenes personlige, faglige og sociale udvikling. Det drejer sig om at skabe et godt p dagogisk l ringsmiljł, kendetegnet ved błrnenes oplevelse af sammenh ng, trivsel, selvv rd, lyst til at lege og l re, tilpas hłje forventninger fra de voksne (og błrnene selv) samt balance mellem det enkelte barns interesser og hensynet til f llesskabet En udvidet indskolingsordning giver mulighed for at skabe sammenh ng i błrnenes l ringssituationer hvor der dels er plads til de faglige udfordringer og dels plads til at tilgodese błrnenes behov for at de mere kropslige og sociale udfoldelser kan integreres i skoledagen. Der vil ligeledes v re rum for at s tte fokus p alternative undervisnings og l ringsformer der kan tilgodese błrn med behov for en s rlig indsats. Fra Helhedsplan for folkeskolerne i Randers 2008 side.11 M let er at sikre en hłj kvalitet i grunduddannelsen for alle błrn og samtidig minimere eksklusionen til specialtilbuddene. Sagsfremstillingen 2. dec (sagsnummer 07/08861) 2

3 Beskrivelse af indskolingsmodellen p Assentoftskolen. 1. Beslutningsprocessen for forarbejdet For ret 09 besluttes fłlgende: Der neds ttes en projekt/ styre gruppe best ende af afdelingskoordinatoren for indskolingen, en p dagog, SFO-lederen og den p dagogiske afdelingsleder. Projekt gruppen er overordnet styringsorgan for processen men relaterer sig til skoleledelsen og bestyrelsen. PU best ende af en repr sentant for hver af de tre afdelinger, młdelederen, en p dagog samt skoleledelsen udgłr sparringsgruppe for projektgruppen. Samtlige l rere og p dagoger i indskolingen udgłr en udviklingsgruppe, som tildeles anden tid til udvikling af projektet. Inddragelse af łvrige l rere og p dagogmedhj lpere foreg r p PR-młde (og afdelingsmłder). Processen drłftes lłbende p bestyrelsesmłder. Information til for ldregruppen som helhed gives via Nyhedsbreve p For ldreintra og f lles for ldremłde i for ret Implementeringsprocessen Implementeringsprocessen: Overvejelser over implementeringsprocessen p Assentoftskolen tager dels udgangspunkt i, at en ndret skolestart er et skoleprojekt og som fłlge heraf vigtigheden i at alle medarbejdere inddrages i processen, dels i at Assentoftskolen i en 10- rig periode har arbejdet med en udvidet skoledag i indskolingen hvor l rere og p dagoger har samarbejdet dels om dele af undervisningens planl gning og gennemfłrelse dels om skole-hjem samarbejdet. Hele det p dagogiske personale blev s ledes indledningsvis pr senteret for det kommunale opl g omkring m l og rammer for indskolingsordningen i maj m ned

4 P baggrund af de udstukne rammer beskrev ledelsen derefter et forslag til en ndret struktur for indskolingen p Assentoftskolen. Forslaget blev drłftet i styregruppen og i PU, og det blev besluttet at sende forslaget videre til drłftelse i august september m ned 09 a. i udviklingsgruppen b. p PR-młde c. og forel gge det bestyrelsen T nkningen var at se beskrivelsen af strukturen som en dynamisk proces, hvor refleksioner og overvejelser dels i hele medarbejdergruppen dels i bestyrelsen giver input til en endelig strukturbeskrivelse i lłbet af efter ret Udviklingsgruppen: I forhold til at forankre udviklingsprocessen i styrkerne i Assentoftskolens nug ldende praksis og skabe en vision om noget nyt har overvejelserne g et p vigtigheden af: a. at głre status i forhold til skolestarten p Assentoftskolen b. at beskrive łnsker og h b for et fremtidigt samarbejde - begge dele som opstart til at beskrive en kommende skolestart (Bilag: P dagogisk dag september) Det har dog forud for dette v ret vigtigt at anerkende behovet - i s vel p dagog, som l rergruppen for at f luft for bekymringer omkring en ndret skolestart og et endnu t ttere samarbejde. Dette blev der givet mulighed for i august, og bekymringerne blev tematiseret. (Bilag: Temaer ) Andre vigtige overvejelser har handlet om at sikre en optimal og fleksibel brug af lokalerne i indskolingsafdelingen, samt at understłtte samarbejdet mellem l rere og p dagoger i forhold til et f lles łkonomisk r derum. I forhold til det indholdsm ssige og f lles kompetenceudvikling planl gges en p dagogisk dag omkring l ringsstile i januar (Bilag: P dagogisk dag januar) Endelig skabes der rum for, at hvert rgangsteam f r mulighed for en fordybelsesdag i for ret 2010, n r teamene for skole ret er p plads (Bilag: Procesbeskrivelse i oversigtsform) 3. Faglige og p dagogiske m l for indsatsen De faglige og p dagogiske m l med indsatsen p Assentoftskolen er: At styrke błrnenes sociale, personlige og faglige udvikling At styrke błrnenes foruds tninger for at indg i et forpligtende f llesskab At styrke błrnenes selvv rd, selvst ndighed og lyst til at l re At styrke błrnenes fysiske og psykiske velv re og trivsel Det betyder at: Undervisningen tilrettel gges, s alle błrn udfordres f.eks via holddannelser, 4

5 l ringsstilst nkning, storyline. Der udf rdiges sociale spilleregler som ramme om klassens f llesskab. Der afholdes klassemłder, hvor bl.a. błrnenes trivsel drłftes. Der afholdes elevsamtaler forud for skole-hjem samtaler. Undervisningen varieres, s ledes at błrnenes behov for at v re undersłgende, eksperimenterende og skabende tilgodeses. De fysiske rum indrettes fleksibelt, s de fremmer undervisningens hensigt. Błrnenes medansvar v gtes hłjt, og der skabes mulighed for, at błrnene kan foretage relevante valg i dagligdagen. Błrnene medinddrages gennem indskolingsafdelingens elevr d. Alle błrn f r styrket muligheden for fysisk aktivitet/motorik og bev gelse. Błrn med s rlige behov f r mulighed for at udvikle sociale f rdigheder. Succeskriterier: At s vel fagligt st rke som fagligt svage błrn bliver set og udfordret. At alle błrn trives og udvikler sig og oplever sig som en del af f llesskabet. At błrnene generelt er glade og veltilpasse. 4. M l for samarbejdet mellem p dagoger og l rere M lene med samarbejdet mellem l rere og p dagoger p Assentoftskolen er: Med udgangspunkt i l rere og p dagogers forskellige faglige kompetencer at give det enkelte barn det bedst mulige p dagogiske tilbud. At tilrettel gge undervisnings- lege og fordybelsesforlłb der tilgodeser m lene for błrnenes udvikling og l ring At kunne tilgodese og rumme s mange błrn som muligt. At skabe helhed og sammenh ng for det enkelte barn. At styrke samarbejdet mellem for ldre og skole. Det betyder at: L rere og p dagoger indg r i faste samarbejdsteam p hver rgang Der skabes rammer der giver tid og mulighed for samarbejde. L rere og p dagoger lłbende afklarer kompetencer og forventninger i teamet L rere og p dagoger planl gger, gennemfłrer og evaluerer forlłb sammen. Det sikres at f voksne fłlger det enkelte barn (Som udgangspunkt samme p dagog fra 0.-3.klasse) L rere og p dagoger forbereder, gennemfłrer og evaluerer skolehjemsamtaler og for ldremłder sammen, - herunder afvikler elevsamtaler og udf rdiger elevplaner. Succeskriterier: At l rere og p dagoger tydeligt kender deres ansvarsomr der 5

6 At l rere og p dagoger anerkender hinandens forskellige kompetencer og faglige fokus At l rere og p dagoger er glade og fłler sig gensidig anerkendt og v rdsat. At for ldrene oplever helhed og sammenh ng i samarbejdet med skolen. Normer og v rdier i indskolingsafdelingen. P Assentoftskolen ser vi indskolingsafdelingen som en helhed, hvor SFO er en integreret del af skolen og dens p dagogik, og hvor der er hłj grad af f lles anvendelse af lokaler. Vi łnsker at indskolingsafdelingen skal udgłre et stille og roligt miljł, hvor der er en behagelig, tryg og anerkendende atmosf re, og omgivelserne er inspirerende og udfordrende for błrnene. V rdier som ansvarlighed, respekt, stetik og f llesskab v gtes hłjt og opdragelse til medansvarlighed er central, hvorfor der bl.a. arbejdes ud fra f lles sociale spilleregler. Personalet er f lles ansvarlige for lokalerne, som afleveres ryddelige og p ne, og der udarbejdes et klart og tydeligt regels t for hele indskolingsafdelingen, som alle er forpligtede p. Det betyder at personalet g r forrest, viser et godt eksempel og er tydelige og ansvarlige og indgribende ogs overfor andre end ens egne elever. P skift słrger personalet for at f llesarealerne er inspirerende at f rdes i og der indkłbes grłnne planter til afdelingen. Skolens samlede rum anvendes ude og inde, og de enkelte lokaler indrettes fleksibelt, s der gives plads til forskellige arbejdsformer, undervisning og leg. Der sikres et hłjt kommunikationsniveau, dels via brug af personaleintra, dels via white-boards til hurtige beskeder. Desuden koordinerer personalet i indskolingsafdelingen rsplaner i forhold til lokale- og materialebooking. Med hensyn til materialer etableres et f lles łkonomisk r derum, og en ansvarsgruppe best ende af en p dagog og en l rer słrger for der altid er en basepakke af materialer p det f lles depot, hvor skiltning og overskuelige systemer sikrer orden og tilg ngelighed. Det samme g lder indkłb og opbevaring af udendłrs legetłj. Det sikres at s vel p dagoger som l rere har mulighed for at opbevare s rskilte materialer til planlagte aktiviteter i henholdsvis SFO og skole. For at sikre at alt fungerer s ttes et fast opfłlgningspunkt p A-skolemłderne, ligesom kontinuerlig teambuilding v gtes hłjt for at sikre benhed og accept mellem faggrupperne s ledes at vi til stadighed udnytter forskelligheden som en ressource til błrnenes bedste. 6

7 5. Indhold/skole-hjem samarbejde Set i relation til de faglige og p dagogiske m l for indsatsen er omdrejningspunktet at udvikle stłttende l ringsmiljłer, der imłdekommer det enkelte barns behov og anerkender, at błrn har forskellige foruds tninger. Det er ligeledes v sentligt at tilgangen til błrnene er anerkendende og tager udgangspunkt i det enkelte barns resurser. Vi łnsker derfor at videreudvikle: Undervisningsformer, der tilgodeser błrnenes behov for at v re undersłgende, eksperimenterende og skabende, - f.eks storyline, v rkstedsforlłb, projektarbejde, fordybelsesdage og ud af huset aktiviteter. Fysiske rammer, der fremmer en differentieret, mangfoldig og fleksibel tilrettel ggelse af dagens głrem l. Organisationsformer f.eks holddannelse, der tager udgangspunkt i błrnenes l rings-foruds tninger det v re sig i forhold til kłn, alder, l ringsstile, faglig udvikling, personlig og social udvikling m.v. Meningsgivende f llesskaber baseret p f lles sociale spilleregler i skole/sfo med udgangspunkt i en anerkendende synsvinkel Vi łnsker desuden at fastholde traditioner i indskolingsafdelingen som: Morgensamlinger en gang om ugen, hvor der synges og hvor klasserne p skift optr der for hinanden f.eks. med udgangspunkt i den daglige undervisning. Juleklip den sidste fredag i november med deltagelse af for ldre og bedstefor ldre S rlige julemorgensamlinger med opl sning af julehistorier. Lucia optog ( 3. rgang) F lles kirkegang sidste dag fłr juleferien. Tyndeslagning fastelavnsmandag. Udeaktivitetsdage og matematikfagdage p tv rs af rgange. Motionsdag fredag fłr efter rsferien. I forhold til elevernes l se-skriveudvikling afvikles diverse p dagogiske prłver som foruds tning for l seskubforlłb i henholdsvis og 3. klasse, og eleverne LUSes. I to perioder - henholdsvis i efter ret og for ret afvikles desuden l seb nd. I begge sammenh nge har skolens l sevejledere en central rolle. For at styrke indsatsen omkring udsatte błrn tilbydes lektiecafe i SFO-tiden en gang om ugen for hver rgang. rgangens p dagoger er p skift i lektiecafeen, hvortil błrnene guides i samarbejde mellem l rere, p dagoger og for ldre. For ldrene er de vigtigste voksne i barnets liv og barnets mest betydningsfulde rollemodeller. Derfor er for ldrenes engagement en af de v sentligste faktorer i forhold til de l ringsprocesser, der foreg r p skolen Et godt skole-hjem samarbejde, der bygger p tillid, benhed og dialog og hvor 7

8 for ldrene er med til at tage ansvaret er derfor centralt. Dette kan ske ved: Forventningsafklaring i forhold til hvem der har ansvaret for hvad som fundament for samarbejdet. At drłfte v rdier og lave forpligtende aftaler i forhold til eksempelvis fłdselsdage og samv r i og udenfor skolen. At der er en dialog mellem barnet, for ldrene og l rere og p dagoger i forhold til lektier. Differentierede former for for ldrekontakt og for ldreinddragelse herunder brug af for ldreintra. At tilpasse skole-hjemsamtalerne det enkelte barns og błrnegruppens konkrete behov. 6. Struktur Strukturen p dagen retter sig mod to form l, - dels at understłtte arbejdet med błrnenes l ring og socialisering i forhold til m let med indskolingen, - dels at skabe rum og rammer for l rere og p dagogers samarbejde. (Bilag: Struktur) Fłrste modul g r over to lektioner fra kl og efterfłlges af en pause p 20 minutter. Herefter fłlger 2.modul, hvor den sidste lektion afvikles ude (se beskrivelse nedenunder). I udelektionen skabes samtidig rum for at l rere og p dagoger kan samarbejde i rgangsteamet to gange om ugen. Efter udelektionen er der afsat en halv time til spisning. Der er s ledes skabt tid og ro til at spise maden og mulighed for at samtale om oplevelser og trivsel i udelektionen. Fra fłlger 3.modul inden overgangen til SFO. L rere og p dagoger planl gger selv den f lles tilstedev relse, afh ngig af undervisningens indhold. Skemaerne kan s ledes v re forskellige fra team til team og forskellige i perioder hen over ret. I relation til helhedsopfattelsen af barnet, hvor der l gges v gt p en samlet styrkelse af barnets fysiske, psykiske og sociale sundhed er m let med daglig fysisk aktivitet i udelektionerne: Generelt at styrke mulighederne for fysisk aktivitet og udfordre błrnenes motorik Specifikt at styrke indsatsen i forhold til błrn med s rlige behov for motorik og bev gelse. At styrke indsatsen i forhold til enkelte błrn/grupper af błrns udvikling af sociale f rdigheder. Den frie leg i udelektionerne er vigtig, men der skelnes samtidig mellem to slags planlagte aktiviteter hver dag: a. Lege/ aktivitetstilbud, som eleverne frit frekventerer. b. Lege/aktivitetstilbud som retter sig mod grupper af błrn der har s rlige 8

9 behov, og som l rere og p dagoger udpeger til tilbuddet. Tilbuddene under punkt a. kan v re diverse boldspil (fodbold, rundbold, bordtennis), f lles tagfatlege, gamle lege m.v., men det kan ogs v re udeaktiviteter der relaterer sig til undervisningen, eller aktiviteter der udspringer af udeomr dets muligheder b l, biologiaktiviteter m.v. Tilbuddene under punkt b. kan v re fysisk l rende aktiviteter indenfor specifikke omr der som: Styrkelse af den fysiske udvikling Socialisering/sociale f rdigheder Motorik (herunder ogs kreative aktiviteter). Dansk og matematik L rere og p dagoger planl gger sammen udelektionerne i samarbejdstiden. Der planl gges for perioder af seks uger. Tilbuddene synliggłres p en oversigtstavle i aulaen med pictogrammer og billeder af de ansvarlige voksne. De voksne har p skift rollen som flyver. Flyverne sikrer at błrn, der ikke deltager i tilbuddene trives og guider om nłdvendigt błrn til tilbud, ligesom de tager sig af evt. konflikter, plaster, m.v. 7. Overgange I Assentoft distriktet har der de sidste ca. 10 r v ret et t t samarbejde mellem dagpleje, błrnehaver og SFO/skole. Samarbejdet er formaliseret i et samarbejdsudvalg best ende af repr sentanter fra de respektive institutioner. De seneste 4 r er samarbejdet yderligere styrket via etableringen af en fłrskolegruppe Boblegruppen som lłber fra 1. februar til 15.juli, og som har til huse i egne lokaler p Assentoftskolen. Form let med samarbejdet er at bygge bro mellem institutionerne og sikre en tryg overgang for błrnene. Der udarbejdes en rsplan for samarbejdet, som bl.a. indeholder for ldremłde omkring Skoleparathed, udlevering af folderen P vej i skole, błrnehaveklasseledernes besłg i Boblegruppen og Boblebłrnenes besłg i błrnehaveklassen, indhentning af samtykkeerkl ring for at sikre videregivelse af v sentlig information fra daginstitution til skole m.m. (Bilag: rsplan vedr. samarbejdet om Boblegruppen 2010). Endelig er der taget et v sentligt p dagogisk skridt i forhold til at skabe en rłd tr d og styrke barnets selvv rd og identitet ved sikring af barnets spor gennem dokumentation af erfaringer, kundskaber og f rdigheder erhvervet i błrnehaven som formidles til skolen i form af portfolio Denne portfolio danner grundlag for et videre portfolio-arbejde igennem hele 9

10 skoleforlłbet. I overgangen fra błrnehaveklasse til 1. klasse sikres kontinuiteten i barnets faglige, personlige og sociale udvikling ved at kommende l rere p 1. rgang deltager 2 lektioner om ugen i undervisningen i błrnehaveklassen. Endelig fłlger klassens p dagog błrnene fra rgang og er prim rp dagog i en funktionsopdelt SFO, ligesom det sikres at klassep dagogen har timer i Boblen inden opstarten i 0.klasse. Assentoftskolen er afdelingsopdelt, og der vil som hovedregel v re l rerskift ved afdelingsskift. Ved overgangen til mellemtrinnet sikres tryghed og forudsigelighed ved en grundig overlevering fra det afleverende team til det modtagende team, og portefolien indg r som v sentlig dokumentation for elevens faglige udvikling beskrevet i elevplanen. Desuden fłlges błrn med specielle behov s vidt muligt af kendte stłttepersoner. Et igangv rende udviklingsarbejde p mellemtrinnet, hvor de musisk-kreative fag er to- rige, og hvor der arbejdes med holddannelse p tv rs af de enkelte rgange vil p indholdssiden styrke et inkluderende og stimulerende l ringsmiljł, som ligger i forl ngelse af undervisningen i indskolingen. Det samme g lder et igangv rende udviklingsarbejde omkring Cooperative-learning, hvor samtlige l rere p mellemtrinnet, har deltaget p lokalt kursus og lłbende videndeler p afdelingsmłder. Vi har endelig i en rr kke haft venskabsklasser med hensigten at skabe tillid og tryghed p tv rs af aldersgrupper, samtidig med at skabe andre muligheder for l ringssituationer. 8. Evaluering af praksis i r 2 Forelłbige overvejelser: Lłbende evaluering i teamene 10/11 (teamportefolio, SMTTE) og p afdelingsmłder i indskolingen. F lles medarbejderevaluering i januar 11 (SMTTE) Spłrgeskemaundersłgelse blandt for ldre for ret 11 Samtaler med błrnene ud fra spłrgeskemaer. 10

11 11