BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT"

Transkript

1 BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR SER I KØBENHAVNS AMT Rammeplan Marts 2000

2 SIGNATURFORKLARING Separat busbane Kombineret busbane - højresvingsspor Flytning af stoppested Nedlæggelse af stoppested Linieomlægning Signaltekniske tiltag S Signaltekniske tiltag med bussignaler Udgiver: HT Gl. Køge Landevej Valby Telefon: S Forsignalanlæg Busprioritering Københavns Amt Stationsparken Glostrup Telefon: Forbedret signalsamordning for busser Design: COWI, Rådgivende Ingeniører AS Ensretning af gade Tekst: COWI, Rådgivende Ingeniører AS i samarbejde med HT og Københavns Amt P- og standsningsforbud Foto: Andrew Stewart P Regulering af kørespor og parkering Tryk: Christensen Fotosats & Repro Marts 2000 Forlængelse af svingbane 1. oplag: 135 stk. ISBN: Svingbaner

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé Indledning Planen Analysen Virkemidlerne Forslagene Læsevejledning Bussernes fremkommelighed i dag Målsætninger Rejsehastigheder Lokale busser S-busser, E-busser og P-busser Lokaliteter med dårlig fremkommelighed Udpegede strækninger Virkemidler Busbaner Ændringer i den kollektive trafik Signalanlæg Øvrige virkemidler Strandvejen Callisensvej-Jægersborg Allé Buddingevej og Ring Lyngby-Hillerødmotorvejen Hillerødmotorvejen-Ejby Ejby-Glostrup Tårnvej Slotsherrensvej-Rebæk Søpark Roskildevej Damhustorvet-Vridsløsevej Frederikssundsvej Herlev Hovedgade, Skovlunde Byvej og Ballerup Byvej Bagsværdvej Lyngby-Bagsværd Hovedgade Frederiksborgvej Søborg Hovedgade, Buddinge Hovedgade og Bagsværd Hovedgade Englandsvej Bygrænsen-Tømmerupvej Prioritering af projekter Strategier Eksempel på en prioriteret rækkefølge af projekter Alternative prioriteringer Bilag 1: Rejsehastighed, lokale busser, morgen (kl ) Bilag 2: Rejsehastighed, S-, E- og P-busser, morgen (kl ) Bilag 3: Rejsehastighed, lokale busser, eftermiddag (kl ) Bilag 4: Rejsehastighed, S-, E- og P-busser, eftermiddag (kl ) 1

4 RESUMÉ INDLEDNING Bussernes fremkommelighed i trafikken har central betydning for passagerernes valg eller fravalg af den kollektive trafik og for udgifter til driften af den kollektive bustrafik. Bussernes fremkommelighed og dermed muligheden for at overholde køreplanen samt omfanget af konflikter med den øvrige biltrafik er også af stor betydning for chaufførernes arbejdsmiljø. Passagerernes oplevelse af kvaliteten i den kollektive trafik er meget afhængig af rejsehastigheden og bussernes overholdelse af køreplanen. Den kraftigt stigende biltrafik medfører ringere fremkommelighed for såvel busser som øvrige trafikanter og medfører en reduktion af rejsehastigheden for passagererne. Bussernes køreplan tilpasses løbende de ændrede trafikforhold, men i kraft af den meget uregelmæssige trafikafvikling opstår der oftere og oftere forsinkelser for busserne. Bussernes fremkommelighed påvirker i høj grad arbejdsforholdene for chaufførerne i busserne. Tæt biltrafik, passagerer, der er sure over forsinkelser, og vanskelighed ved at overholde køreplanen påvirker chaufførerne både psykisk og fysisk. De væsentligste problemer for bussernes fremkommelighed i hovedstadsområdet ligger i Københavns og Frederiksberg Kommuner samt i Københavns Amt. Problemerne er primært knyttet til det overordnede vejnet, som både afvikler store biltrafikmængder og som også fungerer som hovedfærdselsårer i den kollektive bustrafik. HT og vejmyndighederne arbejder målrettet på at forbedre fremkommeligheden. HT har givet problemstillingen en central plads i Kollektiv Trafikplan 1998 og søger gennem medfinansiering af anlægsarbejder at fremme projekter, der gavner bussernes fremkommelighed. Københavns Amt har i arbejdet med en trafikog miljøhandlingsplan for amtet lagt op til at forbedre fremkommeligheden og regulariteten for bustrafikken for at styrke den kollektive trafiks konkurrenceforhold. HT og Københavns Amt har for at styrke grundlaget for arbejdet med at forbedre fremkommeligheden for busserne udarbejdet denne rammeplan for "Bedre fremkommelighed for busser i Københavns Amt". Rammeplanens formål er at give et overblik over fremkommeligheden for busser på Københavns Amts vejnet samt her ud fra identificere steder med dårlig fremkommelighed og opstille idéforslag til løsning af problemerne disse steder. Rammeplanen indeholder endvidere et eksempel på, hvordan projekterne kunne prioriteres. 2

5 PLANEN Rammeplanen indeholder en række projekter til forbedring af bussernes fremkommelighed på Københavns Amts vejnet. Der er i rammeplanen taget udgangspunkt i otte udvalgte strækninger på Københavns Amts vejnet. Strækningerne er udvalgt på baggrund af en analyse af fremkommeligheden for busserne på hele Københavns Amts vejnet som de strækninger, hvor fremkommeligheden er dårligst: 1 Strandvejen Callisensvej-Jægersborg Allé 2 Ring 3 Lyngby-Glostrup 3 Tårnvej Slotsherrensvej-Rebæk Søpark 4 Roskildevej Damhustorvet-Vridsløsevej 5 Frederikssundsvej Herlev Hovedgade, Skovlunde Byvej og Ballerup Byvej 6 Bagsværdvej Lyngby-Bagsværd Hovedgade 7 Frederiksborgvej Søborg Hovedgade, Buddinge Hovedgade og Bagsværd Hovedgade 8 Englandsvej Bygrænsen-Tømmerupvej Busserne har også fremkommelighedsproblemer på lokaliteter uden for de otte strækninger. Disse indgår ikke i Rammeplanen. På baggrund af en detaljeret analyse af de otte strækninger er der opstillet idéskitser (delprojekter) til forbedring af fremkommeligheden på i alt 68 lokaliteter. Delprojekterne er samlet i egentlige projekter, der bør gennemføres i deres helhed for at opnå en samlet effekt, der kan medføre en mærkbar reduktion af køretiden og dermed overføres til bussernes køreplan. De otte strækninger indeholder hver for sig flere projekter, der kan realiseres uafhængigt af hinanden. I alt er der defineret 30 sådanne projekter. De otte udvalgte strækninger på Københavns Amts Vejnet. 3

6 RESUMÉ Projekterne på Ring 3 er udarbejdet uafhængigt af et kommende analysearbejde omfattende en skinnebåren trafikforbindelse mellem Lyngby og Glostrup. Projekterne på Ring 3 kan gennemføres selvstændigt og medvirke til at øge fremkommeligheden for den kollektive trafik på strækningen, men skal naturligvis vurderes nøjere i relation til tidshorisonten for en mere vidtgående løsning. Københavns Amt vurderer i øjeblikket en omlægning af Roskildevej (Idéprojekt til Roskildevejs modernisering). Forslagene til forbedring af bussernes fremkommelighed på Roskildevej kan indgå i disse overvejelser med henblik på at finde en samlet løsning. Projekterne kan dog også gennemføres uafhængigt af en eventuel omlægning af Roskildevej. Konsekvenserne af Københavns Amts Hastighedsplan, der i princippet medfører en reduktion i den tilladte hastighed med 10 km/t på hele amtets vejnet, er ikke medtaget i rammeplanen. De konkrete tiltag, der skal gennemføres for at nå Hastighedsplanens målsætninger og Rammeplanens forslag til forbedret fremkommelighed vil blive arbejdet sammen i forbindelse med detailprojekteringen på de enkelte vejstrækninger. Målet er at opnå såvel den ønskede effekt for den generelle hastighed som for bussernes fremkommelighed. Rammeplanens 30 projekter indeholder anlægsomkostninger på i alt ca. 110 mio. kr. Realiseringen af Rammeplanens projekter må derfor ske over en længere årrække. I Rammeplanen er der opstillet et eksempel på, hvordan projekterne kan prioriteres. Denne prioritering er baseret på at projekter, der vedrører strækninger, der betjenes af S-busser, er prioriteret højere end strækninger uden S-busser samt på, at projekter, der ligger på samme strækning, søges gennemført samtidig. Endvidere er der ved prioriteringen af projekterne taget hensyn til projekternes tilbagebetalingstid (cost-benefit). Tilbagebetalingstiden er beregnet som forholdet mellem projektets anlægsomkostninger og den årlige økonomiske besparelse, der opnås ved reduktionen i bussernes køretid og passagerernes samlede rejsetid. Projekter med busbaner er ikke blevet prioriteret specielt, men er i forslaget til prioritering behandlet på lige fod med de øvrige projekter. Da mange af disse projekter er meget omkostningskrævende, fordi de medfører etablering af nye kørespor, ligger disse projekter lavt på den opstillede prioriteringsliste. Busbaner rummer imidlertid markante forbedringer af bussernes fremkommelighed, regularitet og kørselskomfort, der kan berettige til at disse projekter opprioriteres i forhold til de øvrige projekter. Samtidig er sådanne projekter med til at "synliggøre" den kollektive trafik og til at sikre dens fremkommelighed også ved fremtidig tiltagende biltrafik. Det kan overvejes om nogle af projekterne, der indeholder etablering af busbaner, skal gennemføres som selvstændige projekter med en selvstændig bevillingsramme. Den prioritering, man vælger at opstille for busfremkommelighedsprojekterne, kan ikke være endegyldig. Prioriteringen af projekterne bør revurderes årligt og sammenvejes med (nye) projekter, der ikke er medtaget i rammeplanen. En væsentlig årsag hertil er, at den kraftige udvikling i biltrafikken i disse år samt etablering af nye veje kan medføre, at rækkefølgen af projekterne ændrer sig, at nye projekter bliver aktuelle eller, at nogle af de definerede projekter ikke længere er relevante. Omlægninger af buslinier kan tilsvarende betyde, at projekterne ændrer prioritering. 4

7 ANALYSEN Analysen af bussernes nuværende fremkommelighed på Københavns Amts vejnet er gennemført på baggrund af registreringerne af hastighederne, der foretages af HT's automatiske tællebusser i Passagertællesystemet (PTS) og på baggrund af indmeldinger fra HT's buschauffører om, hvor der er fremkommelighedsproblemer. Hastighederne i myldretiderne er sammenholdt med målsætninger for bussernes hastigheder i Kollektiv Trafikplan Målet for hastighederne (inklusive stop ved stoppestederne) er 40 km/t for S-busser og 30 km/t for lokale busser på vejnettet i Københavns Amt. Strækninger, hvor disse mål ikke er opfyldt i myldretiderne, er identificeret i analysen. Analysen af de registrerede hastigheder og lokaliteterne med fremkommelighedsproblemer har dannet grundlag for udpegning af de otte vejstrækninger på Københavns Amts vejnet, hvor fremkommelighedsproblemerne er størst. Det er primært strækninger med mange busser og passagerer, der er udvalgt. Rammeplanen behandler således ikke hele amtets vejnet. Lokaliteter med fremkommelighedsproblemer for busserne uden for de udvalgte strækninger er ikke analyseret og medtaget i Rammeplanen. De otte strækninger er gennemgået og analyseret i detaljer, og årsagerne til problemerne for busserne er identificeret. 5

8 RESUMÉ VIRKEMIDLERNE Forslagene til forbedring af fremkommeligheden for busserne er baseret på trafiktekniske virkemidler, der primært har til formål at løse fremkommelighedsproblemet lokalt. Københavns Amts vejnet består næsten udelukkende af overordnede veje, hvorfor det på de fleste strækninger ikke er muligt at flytte den øvrige biltrafik og derved forbedre bussernes fremkommelighed. Virkemidlerne omfatter en bred vifte af de tekniske værktøjer, der er til rådighed til regulering af trafik. Enkelte virkemidler er anvendt systematisk på de analyserede strækninger og kan som sådan også anvendes på den resterende del af amtets vejnet: Busbaner samt forsignalanlæg til passage af køer af ventende biler ved signalanlæg I store kryds, hvor kapaciteten er brugt op, og der er lange køer i tilfarterne til krydset, er anvendt busbaner kombineret med forsignalanlæg. Forsignalanlægget flytter køen et stykke væk fra krydset til en lokalitet, hvor busserne i en busbane kan passere køen og komme frem til signalet og passere krydset i første grønperiode. Forsignalet giver samtidig bussen mulighed for frit at vælge bane (venstre, ligeud, højre) i krydset. Busbaner generelt giver udover reduktionen i køretiden som følge af, at bussen kan passere en kø af ventende biler, en markant forbedring af regulariteten, da bussens køretid på en strækning med busbane er den samme uanset omfanget af den øvrige biltrafik. Busbanen giver en større kørselskomfort for passagererne og mindre stressende kørsel for chaufføren, da bussen i busbanen har færre konflikter med den øvrige trafik. Samtidig gør busbanen den kollektive bustrafik "synlig" i trafikbilledet og sikrer fremkommeligheden også ved fremtidig stigende biltrafik. Busbaner har altså karakter af en mere "permanent" løsning. Busbaner kan bruges af udrykningskøretøjer og dermed sikre større fremkommelighed for disse, når dette er påkrævet. Busbanerne har imidlertid høje anlægsomkostninger, hvis de skal etableres som nye selvstændige kørespor. Projekter med busbaner får derved en lang tilbagebetalingstid, hvis man alene indregner besparelsen i bussernes køretid og passagerernes rejsetid og ikke medtager de øvrige fordele i vurderingerne. 6

9 Busprioritering og trafikstyring i signaler med lille sidevejstrafik Busprioritering og trafikstyring anvendes generelt i signalregulerede kryds, hvor sidevejen har en begrænset biltrafikmængde og hvor signalet primært er etableret for at give sidevejstrafikken mulighed for at komme ud på den overordnede amtsvej. Signalet indrettes, så busserne i hovedretningen kan forlænge grøntiden og således, at der kun gives grønt lys for sideretningen, når der er biler eller cyklister herfra og, når der er fodgængere, der ønsker at krydse den overordnede vej. Busprioriteringen og trafikstyringen skal indrettes, så fodgængerne sikkert kan krydse den overordnede vej inden for samme grønperiode. Kombineret højresving og bus-ligeud Busser kan med fordel valgfrit anvende banen til højresvingende til at køre ligeud i kryds, hvor der ligger et stoppested i en buslomme efter krydset. Herved kan længere køer af biler, der skal ligeud, passeres, og bussen kan undgå at skulle vente et omløb i signalet, før den kan køre frem til stoppestedet. Placering af stoppesteder Ophold ved stoppesteder udgør omkring 25% af bussens samlede køretid. Udover selve opholdet ved stoppestedet betyder nedbremsning før og acceleration samt fletning med den øvrige biltrafik efter stoppestedet en reduktion af den gennemsnitlige hastighed. Endelig betyder ophold ved stoppestederne, at busserne ikke kan følge en grøn bølge for biltrafikken i signalanlæggene. Nedlæggelse af stoppesteder, hvor stoppestedsafstanden er lille og flytning af stoppestedernes placering, så busserne kan passere mere end én signalregulering ad gangen, kan betyde en forøgelse af rejsehastigheden. Omkostningerne ved anvendelsen af virkemidlerne er meget varierende. En lille regulering af grøntiden i et signalreguleret kryds kan ofte gennemføres for under kr. og kan medføre en besparelse i bussernes køretid på f.eks sek. Etableringer af busbaner på 200 m, der kan sikre at busserne kan passere en kø ved en signalregulering og derved få en køretidsgevinst i samme størrelsesorden, koster hvis den skal etableres som nyt spor omkring 3 mio. kr. 7

10 RESUMÉ FORSLAGENE 1 Strandvejen (Callisensvej-Jægersborg Allé) På Strandvejen foreslås bussernes fremkommelighed forbedret gennem en dosering af biltrafikken på strækningen fra Maglemosevej til Callisensvej. Doseringen sker ved gennem signaltekniske virkemidler at flytte bilkøerne på strækningen til nord for Maglemosevej og syd for Callisensvej. Begge steder passerer busserne køerne på busbaner. De lokale bussers hastighed på Strandvejen øges med ca. 7 km/t på strækningen fra ca. 17 km/t til omkring 24 km/t. 2 Ring 3 (Lyngby-Glostrup) Busbaner sikrer en forbedret fremkommelighed på Buddingevej og Ring 3. På Buddingevej foreslås busbaner fra Gammelmosevej til Lyngby, hvor det ene kørespor inddrages. På Ring 3 foreslås etableret busbaner langs de eksisterende kørespor. Der foreslås etableret busbaner i tilknytning til de overbelastede kryds ved Herlev Hovedgade, Jyllingevej og Roskildevej, således at busserne kan komme frem til krydset uden om køerne. I Glostrup foreslås endvidere, at busserne kører ad Engtoftevej og Sydvestvej til stationen frem for ad Hovedvejen og Nyvej. Etableringen af busbaner på Ring 3 kan fortsætte fra krydsene langs Ring 3 og dermed være forløberen for et baneprojekt på denne strækning. Busbanerne kan i forbindelse med etablering af skinnebåren trafik i vejmidten konverteres til kørespor for den øvrige biltrafik. Ændres projektet til en højklasset busløsning, kan busbanerne indgå direkte heri. S-bussernes gennemsnitlige hastighed øges med 5-11km/t fra den nuværende hastighed på ca. 26 km/t til km/t på de fleste dele af Ring 3 som følge af forslagene. Igennem Herlev er hastighedsforøgelsen dog lidt mindre. 3 Tårnvej (Slotsherrensvej-Rebæk Søpark) Forslagene på Tårnvej er baseret på både busbaner og busprioritering. På Tårnvej er der mange signalregulerede kryds fra mindre sideveje, hvor en busprioritering vil gavne fremkommeligheden og ved de større kryds foreslås etableret busbaner, der kan sikre, at busserne kommer forbi køerne. S-bussernes hastigheder forøges med 6 km/t til 28 km/t på Tårnvej mens de lokale bussers hastighed øges med 5 km/t til 26 km/t som følge af de opstillede forslag. 4 Roskildevej (Damhustorvet-Vridsløsevej) Københavns Amt har planer om en større ombygning af Roskildevej (Idéprojektet til Roskildevejs modernisering). Forslagene til forbedring af fremkommeligheden på den nuværende Roskildevej er primært baseret på busprioritering i signalanlæggene og en ændring af den grønne bølge, så den i højere grad tager hensyn til bussernes kørselsrytme. I Glostrup søges kørslen til stationen gjort nemmere ved at etablere en ekstra venstresvingsbane i krydset ved Banegårdsvej. Venstresvingsbanen reserveres for busserne, der kommer fra øst ad Roskildevej. S-bussernes hastighed øges med op til 6 km/t til omkring 45 km/t på dele af Roskildevej, mens de lokale bussers hastighed kun øges med ca. 2 km/t til 25 km/t. 5 Frederikssundsvej (Herlev Hovedgade, Skovlunde Byvej og Ballerup Byvej) På Frederikssundsvej er krydset ved Herlev Ringvej en flaskehals. På dette sted foreslås bussernes fremkommelighed øget ved etablering af busbaner og forsignal, således at busserne kan komme frem til krydsene forbi køerne. På den øvrige del af Frederikssundsvej øges fremkommeligheden ved busprioritering i krydsene med de små sideveje samt flytning af stoppesteder, så busserne ikke fanges mellem to lysreguleringer. Forslagene medfører at S-bussernes hastighed øges med 6 km/t til 40 km/t, mens de lokale bussers hastighed øges med 3 km/t til 25 km/t. 8

11 6 Bagsværdvej (Lyngby-Bagsværd Hovedgade) Fremkommelighedsproblemerne på Bagsværdvej og Engelsborgvej skyldes i første række den trafikale flaskehals på Buddingevej i Lyngby, som medfører, at køen af biler strækker sig tilbage til Engelsborgvej-Chr. X's Allé. For at forbedre bussernes fremkommelighed foreslås busserne omlagt, således at de i myldretiden kører ad Chr. X's Allé og Buddingevej, hvor der er etableret busbaner. For at komme hurtigt igennem krydset ved Buddingevej/Chr. X's Allé etableres en speciel venstresvingsbane for busser alene. I modsat retning på Engelsborgvej, hvor der også er kødannelser, foreslås ændring i signalreguleringen ved Nybrovej suppleret med en forlængelse af den nuværende kombinerede bus- og højresvingsbane, så køen kan afkortes og passeres. Forslagene medfører en forøgelse af både S- bussernes og de lokale bussers gennemsnitlige hastighed med 4 km/t. S-bussernes hastighed bliver herefter 34 km/t, mens de lokale bussers hastighed øges til 26 km/t. 7 Frederiksborgvej (Søborg, Buddinge og Bagsværd Hovedgader) På Frederiksborgvej øges fremkommeligheden primært gennem etablering af busprioritering i signalanlæggene på strækningen samt gennem en justering af den grønne bølge, så den kommer til at passe bedre til bussernes kørselsrytme. De lokale bussers hastighed på strækningen øges med 4 km/t til omkring 24 km/t. 8 Englandsvej (Bygrænsen-Tømmerupvej) På Englandsvej giver krydset ved Øresundsmotorvejens ramper ved Tårnby Torv anledning til kødannelser både nord og syd for krydset. Kødannelserne på Englandsvej kan fjernes ved en ombygning af rampen og ved en mindre ændring af omløbsplanen i krydset. Kan denne løsning ikke gennemføres, foreslås etableret et ekstra kørespor i stedet for eksisterende p-pladser på Englandsvej syd for krydset ved Øresundsmotorvejen samt en kombineret bus- og højresvingsbane i krydset ved Sneserevej nord for krydset ved Øresundsmotorvejen. Både S-bussernes og de lokale bussers gennemsnitlige hastighed øges med 4 km/t ved gennemførelse af forslagene. S-bussernes hastighed bliver herefter 34 km/t, mens de lokale bussers hastighed bliver på 26 km/t. LÆSEVEJLEDNING Rammeplanen består af fire hoveddele; Analyse af bussernes fremkommelighed i dag Virkemidler til forbedring af bussernes fremkommelighed Gennemgang af fremkommeligheden samt forslag til forbedringer på de otte udvalgte strækninger. Eksempel på prioritering af projekterne til forbedring af fremkommeligheden. I gennemgangen af fremkommeligheden på de otte udvalgte strækninger er der foretaget en detailanalyse af bussernes fremkommelighed og opstillet forslag til konkrete projekter bestående af mindre, selvstændige delprojekter. Projekterne bør gennemføres som helheder for at opnå tilstrækkelig store effekter, der kan afspejle sig i bussernes køreplaner. Begreberne "projekt" og "delprojekt" er anvendt konsekvent gennem hele planen for de to typer af projekter. Projekterne er nummereret indenfor hver af de analyserede strækninger. I beskrivelserne af forslagene er der henvist til projektnumrene, hvorved det er muligt at få et overblik over hvad det enkelte projekt indeholder. 9

12 SERNES FREMKOMMELIGHED I DAG MÅLSÆTNINGER Målsætningen for bussernes hastigheder er formuleret i Kollektiv Trafikplan 1998 for hovedstadsområdet. Målene er defineret som en mindste hastighed inkl. stop ved stationer og stoppesteder. Linietyper Mål for mindste hastighed (inkl. stop ved station og stoppested). S-busserne på Københavns Amts vejnet er primært tværlinier, hvorfor der som mål for S-busserne i analyserne i rammeplanen generelt er anvendt 40 km/t. Københavns Amts vejnet ligger uden for tætbyen. Målet for lokale buslinier er derfor sat til 30 km/t. REJSEHASTIGHEDER Mindste rejsehastighed (km/t) S-bus, radiallinie 25 S-bus, tværlinie 40 Øvrige regionale linier 40 Lokal buslinie uden for tætbyen 30 Lokal buslinie i tætbyen 20 Lokal buslinie, delstrækning med mange stop, stor kundeomsætning og ringe fremkommelighed 15 Den nuværende fremkommelighed på Københavns Amts vejnet er vurderet på baggrund af registreringer foretaget i HT's Passagertællesystem (PTS) i perioden fra 1. januar til 29. maj Passagertællesystemet registrerer ud over antallet af på- og afstigende passagerer også køretider og hastigheder mellem stoppestederne, hvor lang tid busserne holder ved stoppestederne samt hvor lang tid busserne holder stille mellem stoppestederne, når disse ophold varer mere end 30 sekunder ad gangen (ventetid på strækningen). Tidsregistreringerne fra de observerede ture er behandlet i GIS-systemet Arc-View. Den gennemsnitlige rejsehastighed bestående af køretid mellem og opholdstid ved stoppestederne er beregnet i hver retning for hver delstrækning mellem to stoppesteder på Københavns Amts vejnet. Der er foretaget beregninger for lokale busser og for S-busser, E-busser og P-busser hver for sig. Beregningerne er adskilt, da stoppestedsmønster og hastighedsmål for de to kategorier er forskellige. Beregningerne er foretaget for ture i morgenmyldretiden (afgang fra endestation kl ) og eftermiddagsmyldretiden (afgang fra endestation kl ). Da beregningerne er baseret på ture, der både ligger i spidstimen og i starten samt i slutningen heraf, er hastighedsprofiler og passagertal gennemsnit af situationen omkring myldretiderne. De beregnede hastighedsprofiler er vist i bilagene 1-4. Bussernes aktuelle hastigheder er sammenholdt med målsætningen for den enkelte rutekategori. I figurerne på de følgende sider er angivet strækninger på Københavns Amts vejnet, hvor bussernes hastigheder er henholdsvis under og mere end 10 km/t under det definerede mål. Hastigheden på en strækning er på figurerne angivet som værende under målsætningen, hvis den blot i én af myldretidsperioderne er lavere end det fastsatte mål. Hastigheden på en strækning er markeret som 10 km/t under målsætningen, såfremt den i begge myldretider er mere end 10 km/t lavere end det fastsatte mål. 10

13 LOKALE SER Målsætningen om en rejsehastighed på 30 km/t for de lokale busser kan ikke overholdes i begge myldretider på store dele af Københavns Amts vejnet. På en række strækninger ligger rejsehastigheden endvidere 10 km/t under målsætningen i begge myldretider. Det drejer sig om delstrækninger af: Strandvejen i Hellerup Tuborgvej ved Lyngbyvej Bagsværdvej i Lyngby Bagsværdvej i Lyngby Søborg og Buddinge Hovedgade Herlev og Gladsaxe Ringvej samt Buddingevej (i Lyngby) Ndr. Ringvej i Glostrup Frederikssundsvej og Herlev Hovedgade Tårnvej Roskildevej i Hedehusene, Albertslund og Rødovre Hovedvejen i Glostrup Englandsvej Amager Landevej. Lokale busser. Strækninger med lav hastighed i myldretiderne. 11

14 S-SER, E-SER OG P-SER Ligesom for de lokale busser er målet for rejsehastigheden på 40 km/t for S-busser, E-busser og P-busser ikke opfyldt på store dele af Københavns Amts vejnet i myldretiderne. Rejsehastigheden ligger 10 km/t under målsætningen i begge myldretider på dele af strækningerne: Klampenborgvej i Lyngby Bagsværdvej i Lyngby Herlev og Gladsaxe Ringvej samt Buddingevej Ballerup Byvej Tårnvej Hovedvejen i Glostrup Englandsvej Kirkevej. S-, E- og P-busser. Strækninger med lav hastighed i myldretiderne. 12

15 LOKALITETER MED DÅRLIG FREMKOMMELIGHED I det løbende arbejde med at forbedre fremkommeligheden for busserne i hovedstadsområdet foretager HT registreringer af lokaliteter med dårlig fremkommelighed. Registreringen foretages på baggrund af henvendelser fra buschauffører og entreprenører samt egne observationer. De udpegede lokaliteter med dårlig fremkommelighed på Københavns Amts vejnet er vist på figuren. Lokaliteter, hvor der er gennemført projekter i 1999, er markeret med særskilt signatur. De udpegede lokaliteter er primært enkeltstående kryds. Lokaliteterne er spredt over amtet, men er dog koncentreret om følgende vejstrækninger: Bagsværdvej Herlev og Gladsaxe Ringvej samt Buddingevej Tårnvej Hovedvejen i Glostrup. Lokaliteter med dårlig fremkommelighed udpeget af chauffører, entreprenører og HT. 13

16 SERNES FREMKOMMELIGHED I DAG UDPEGEDE STRÆKNINGER Strækningerne, der er udvalgt til nærmere analyse, er udvalgt på baggrund af de gennemførte analyser af rejsehastigheder og lokaliteter med dårlig fremkommelighed. Ved udvælgelsen af strækningerne er der endvidere taget hensyn til antallet af passagerer og busser, der benytter den enkelte strækning, således at forslagene kommer flest mulige passagerer til gode. Der er udvalgt de strækninger, hvor antallet af busser og passagertallet er stort og hvor forbedring af fremkommeligheden derfor vil komme flest passagerer til gode. Enkelte strækninger er fravalgt, da der allerede her er igangsat projekter til forbedring af bussernes fremkommelighed eller hvor biltrafikmængden forventes at falde markant. Det drejer sig f.eks. om Klampenborgvej gennem Lyngby, hvor der i forbindelse med ombygning af vejen er et projekt for forbedring af busfremkommeligheden. Passagertal og antallet af busser på strækningerne, der er udvalgt til nærmere analyse, fremgår af tabellen. 14

17 Passagerer pr. time, begge retninger Antal busser pr. time pr. retning Strækning Morgen Eftermiddag Morgen Eftermiddag Strandvejen Callisensvej-Jægersborg Allé Ring 3 Lyngby-Hillerødmotorvejen Hillerødmotorvejen-Ejby Ejby-Glostrup Tårnvej Slotsherrensvej-Rebæk Søpark Roskildevej Damhustorvet-Tårnvej Glostrup Frederikssundsvej Herlev Hovedgade-Ballerup Byvej Bagsværdvej Buddingevej-Bagsværdvej Frederiksborgvej Søborg Hovedgade Buddinge og Bagsværd Hovedgade Englandsvej Følfodvej-Tømmerupvej 1) ) Passagertallet er eksklusiv passagererne på linie 28, der er forlænget til Tårnby st. fra den 9. januar Passagerer og busser pr. time i myldretiderne på strækninger med fremkommelighedsproblemer. 15

18 VIRKEMIDLER Rammeplanen indeholder en række ideskitser til forbedring af fremkommeligheden for busserne på de steder, hvor der er identificeret fremkommelighedsproblemer. Idéskitser er beskrevet i teksten og vist med symboler på illustrationer, der viser strækningerne. Symbolerne er vist og beskrevet herunder. Virkemidlerne er beskrevet kort i det følgende. Som en del af beskrivelsen er angivet de enhedspriser, der er anvendt ved beregningen af anlægsomkostninger ved de enkelte projekter. De anførte priser er alle ekskl. moms samt eventuelle eksproprieringer. BANER Separat busbane Kørespor alene forbeholdt busser. Busbanen kan enten etableres ved at reservere et eksisterende kørespor til busser alene eller ved at anlægge et nyt spor ved siden af den eksisterende vejbane. Busbanen giver busserne maksimal fremkommelighed, idet bussen ikke er afhængig af anden biltrafik. Busbaner anlagt på et eksisterende kørespor betyder en reduktion i vejens samlede kapacitet. Dette kan afhængig af trafikmængden på vejen medføre et fald i den øvrige trafiks fremkommelighed. Etablering på eksisterende kørespor: kr. pr. m. Anlæg af nyt kørespor: kr. pr. m. Kombineret busbane-højresvingsspor Eksisterende højresvingsspor, hvor busserne kører ligeud. Etablering af denne foranstaltning kræver, at der er mulighed for gennemkørsel i krydset parallelt med den ligeudkørende biltrafik, samt at der på den modsatte side af krydset er enten et busstoppested eller busbane, så bussen uhindret kan køre ud af krydset. Højresvingende biler kan blive forsinket af, at en del af kapaciteten i højresvingssporet optages af en bus. Normalt vil forsinkelsen dog være meget begrænset, da bussen ikke skal afvente krydsende fodgængere. Etablering af kombineret busbane og højresvingsspor ekskl. evt. ombygning af kryds: ÆNDRINGER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK kr. pr. bane. Flytning af stoppested Flytning af stoppesteder kan være medvirkende til at øge bussernes fremkommelighed. Som et eksempel herpå kan nævnes, at såfremt placeringen af et stoppested kan ændres, således at busserne kan passere flere lysreguleringer mellem et stoppestedspar, kan der spares en del køretid, idet busserne ikke forsinkes i hvert signalanlæg. Flytning af stoppesteder har i de fleste tilfælde ingen betydning for den øvrige biltrafik. Flytning af stoppested: Eksklusiv busly og etablering af buslomme: kr. pr. stoppested. Etablering af ny buslomme: kr. pr. lomme. 16

19 Nedlæggelse af stoppested Nedlæggelse af stoppesteder medfører, at busserne sparer ophold ved stoppestedet. Nedlæggelse af stoppesteder kan herudover have samme effekt som flytning af stoppesteder, idet det herved kan opnås, at flere lysreguleringer passeres mellem hvert sæt af stoppesteder. Nedlæggelse af stoppesteder har i de fleste tilfælde ingen betydning for den øvrige biltrafik. En frigjort stoppestedslomme kan dog eventuelt anvendes til p-pladser. Nedlæggelse af stoppested: kr. pr. stoppested. Linieomlægning Ændring af linieforløbet for en linie kan medføre, at linien undgår et kryds eller en strækning, hvor der opstår forsinkelser. En ændring af linieforløbet for en buslinie har som oftest ingen eller kun begrænset indflydelse på den øvrige trafiks fremkommelighed. Omkostninger ved linieomlægninger afhænger af, om der skal etableres nye stoppesteder eller foretages andre vejtekniske ændringer i forbindelse med omlægningen. SIGNALANLÆG Ændring af signalplaner, etablering af specielle faser i signalet for busserne fast eller styret af busserne er virkemidler med stor effekt over for den kollektive trafik, da det ofte er signalreguleringerne, der forsinker busserne og dermed nedsætter rejsehastigheden. En væsentlig forudsætning for gennemførelse af signaltekniske tiltag er naturligvis, at sikkerheden i krydsene ikke må forringes. Fodgængernes sikkerhed er i den forbindelse speciel vigtig. Københavns Amts princip om, at fodgængere skal kunne passere gaden inden for samme grønperiode, skal derfor fastholdes, når der foretages signaltekniske ændringer. Signaltekniske tiltag Ændring af signalindstillingen i et signalanlæg, så bustrafikken tilgodeses direkte eller indirekte. Ændringen kan medføre en ændret grøntidsfordeling, etablering/fjernelse af svingpile mv., der afkorter bussernes ventetid i signalanlægget. Ændringen af signalindstillingen medfører som regel forsinkelser for andre trafikstrømme i krydset, da grøntiden for disse reduceres eller omfordeles. Trafikstrømme parallelt med busserne, hvis fremkommelighed ønskes forbedret, får samme forbedring af fremkommeligheden. Omkostninger ved ændring af signalplaner varierer meget, afhængig af omfanget af analyser, der skal gennemføres før ændringen samt karakteren af ændringen, herunder om ændringen kræver fysiske ændringer i krydset. I skønnene over omkostningerne ved projekterne er hvert projekt skønnet for sig. Signaltekniske tiltag med bussignaler Etablering af en signalfase i signalanlægget med anvendelse af bussig- S naler, der alene er beregnet for busser. Bussignaler kan etableres i kryds, hvor bussen som det eneste køretøj kan foretage et venstresving eller ved afslutning af en busbane i et kryds. Indkoblingen af bussignalet kan ske med busdetektering eller fast i hvert omløb. Bussen vil som regel også kunne afvikles via de almindelige signaler. I nogle situationer er det kun muligt og desuden kun tilladt for bussen at køre ved "grønt" i egne bussignaler f.eks. ved udkørsel fra en terminal eller lignende. 17

20 VIRKEMIDLER Forsignalanlæg Forsignalanlæg benyttes som afslutning på en busbane før et kryds. S Forsignalet giver busserne mulighed for at passere bilerne, der holder for rødt i forsignalet og derved komme først frem til det egentlige signal og passere krydset i den først følgende grønperiode. Forsignalet gør det samtidig lettere for busserne at køre fra en busbane i højre side af vejen til en venstresvingsbane på tværs af den øvrige trafik. Forsignalet har stor effekt i kryds, hvor der er kødannelser og hvor busserne har tendens til at sidde fast i køen. Forsignalet giver ingen forsinkelser for den øvrige biltrafik, idet signalet alene flytter køen fra stopstregen i krydset til stopstregen i forsignalet. Forsignal og hovedsignal kører i samme program der sikrer, at bilerne får grønt ved hovedsignalet, når de starter for grønt i forsignalet. Forsignal: kr. pr. anlæg. Busprioritering Busprioritering i signalanlæg sikrer, at signalet så hurtigt som muligt, efter at bussen har anmeldt sin ankomst til signalet, giver bussen grønt lys i den ønskede retning. Busdetektering kan f.eks. ske gennem spoler i vejbanen eller via radiokommunikation mellem bus og signalanlæg eller andre metoder. Ved anvendelse af f.eks. radiokommunikation kan signalet styres, afhængig af om bussen er forsinket i forhold til køreplanen. Skønnene over anlægsomkostningerne er baseret på anvendelse af detektorspoler, da alle busser endnu ikke er udstyret med radioudstyr til kommunikation med signalanlæg. Busprioritering kan anvendes sammen med forsignaler, bussignaler eller andre signaltekniske tiltag. Prioriteringen af bussen sker under hensyntagen til afviklingen af tværgående trafik og der skal indbygges tilstrækkelig sikringstid i signalet, således at f.eks. fodgængere i sikkerhed kan nå at krydse kørebanerne. Busprioritering medfører reduceret ventetid for busserne (og øvrig trafik i samme retning) i krydset. Tværgående trafik kan forsinkes. Mange kryds på amtsvejene i Københavns Amt er etableret af hensyn til, at fodgængere skal kunne krydse vejen eller at biler fra en sidevej skal kunne komme ud på amtsvejen. I disse kryds kan etableres anmeldelse af tværtrafikken som supplement til busprioriteringen. Hvis der ikke er anmeldt tværgående trafik, kan det grønne lys i bussens kørselsretning fastholdes. Etablering af busprioritering: Ændring i styreskab mm.: kr. pr. anlæg. Etablering af detektorspoler: kr. pr. spole. Forbedret signalsamordning for busser Samordning af signalanlæg ("grøn bølge") er primært indrettet efter bilernes kørselsmønster. Da busserne skal holde ved stoppestederne kommer de ofte ud af den grønne bølge og bliver fanget i en "rød bølge". Justeringer af samordningen af signalerne kan medføre, at busserne kan nå det grønne lys i nogle signalanlæg og derved reducere køretiden. Ændringer i samordningen kan betyde reduceret fremkommelighed for den øvrige trafik. Ændring af samordning: kr. pr. strækning. 18

21 ØVRIGE VIRKEMIDLER Ensretning af gade Ensretning af gader kan foretages med henblik på at reservere et kørespor til busbane enten i samme eller modsat retning af kørselsretningen. Etablering af ensretning medfører omvejskørsler for den trafik, der førhen har kørt modsat ensretningen. Da omkostningerne ved ensretning af veje blandt andet er afhængig af, hvor mange veje den ensrettede vej passerer og hvor meget skiltning, der i øvrigt skal foretages, er der ikke opstillet en enhedspris. P- og standsningsforbud Parkerings- og standsningsforbud kan etableres (evt. tidsbegrænset) på strækninger, hvor parkeringen optager et kørespor. Ved at etablere standsningsforbud tilvejebringes øget kapacitet på vejen og dermed øget fremkommelighed for den samlede trafik. Etablering af standsningsforbud: 100 kr. pr. m. P Regulering af kørespor og parkering Regulering af kørespor og parkeringsforhold kan medvirke til en bedre trafikafvikling og dermed til at øge fremkommeligheden for busser og øvrig biltrafik. Stoppestedernes placering forbedres samtidig, således at udkørsel fra stoppestederne foregår ligeud i køresporet og således at det i højere grad er den øvrige trafik, der skal flette med bussen end det er bussen, der fra en buslomme skal køre ud i et kørespor med en ubrudt strøm af biler. Forlængelse af svingbane Forlængelse af et svingbane øger pladsen til de køretøjer, der skal foretage den pågældende svingbevægelse og fjerner samtidig tilbageblokering i ligeudsporene, der kan forsinke busser og anden biltrafik. Forlængelse af svingbane: Etablering på eksisterende vejbane (f.eks. ved inddragelse af p-pladser): kr. pr. m. Anlæg af nyt spor: kr. pr. m. Svingbaner Der kan etableres separate svingbaner enten fælles for al trafik eller specielt for busser. Etablering af svingbaner kan enten øge antallet af køretøjer, der kan svinge i den givne retning og dermed afkorte ventetiden i krydset eller fjerne svingende trafik fra et ligeud spor og dermed øge kapaciteten i dette. Etablering af svingbane: Etablering på eksisterende vejbane (f.eks. ved inddragelse af p-pladser): kr. pr. m. Anlæg af nyt spor: kr. pr. m. Regulering af kørespor og parkering (2-sporet gade) kr. pr. m. 19

22 1. STRANDVEJEN Callisensvej-Jægersborg Allé NUVÆRENDE SITUATION Strandvejen i Hellerup er på strækningen mellem Callisensvej og Blidahpark en strøggade med mange forretninger. Hovedvægten af forretningerne ligger på den sydligste strækning mellem Callisensvej og A.N. Hansens Allé. Strandvejen har på hele strækningen ét kørespor i hver retning adskilt af en midterhelle. Der er kantstensparkering i begge sider af vejen og for at lette fodgængernes passage af vejen, er kantstensparkeringen afbrudt af fodgængerøer, hvorfra fodgængerne kan krydse de to spor med støtte på midterhellen. Rejsehastigheden for de lokale busser er på de fleste delstrækninger lavere end målsætningen på 30 km/t. Det samme gør sig gældende for linie 650S mellem Callisensvej og Hellerupvej, der på denne strækning har en rejsehastighed på km/t, hvor målsætningen er 40 km/t. Om morgenen er rejsehastigheden specielt lav på strækningen mellem Blidahpark og Lille Strandvej i retning mod syd, og fra Tuborgvej til Hellerupvej i retning mod nord. Om eftermiddagen er rejsehastigheden lav mellem Blidahpark og Annasvej samt mellem A.N. Hansens Allé og Hellerupvej i retning mod syd. I retning mod nord er rejsehastigheden især lav på strækningerne mellem Tuborgvej og Hellerupvej, Lille Strandvej og A.N. Hansens Allé samt Annasvej og Blidahpark. Lokale busser Lokale busser Under 30 km/t Under km/t km/t Under 20 km/t S-busser Under 40 km/t Under 30 km/t Strandvejen (Callisensvej-Jægersborg Allé). Strækninger med lav rejsehastighed i myldretiderne. Passagerer pr. time, begge retninger Antal busser pr. time pr. retning Linie Strækning Lokalitet Morgen Eftermiddag Morgen Eftermiddag 6 Tuborgvej-Jægersborg Allé Callisensvej Tuborgvej-Hellerupvej Callisensvej Callisensvej-Jægersborg Allé Callisensvej Callisensvej-Maglemosevej Callisensvej ) 3 1) 179 Maglemosevej-Hellerupvej Hellerupvej ) 3 1) 650S Tuborgvej-Hellerupvej Callisensvej I alt ) Kun kørsel i en retning. Passagerer og busser pr. time i myldretiderne på Strandvejen. 20

23 PROBLEMER En detaljeret analyse af de registrerede køretider samt observationer af trafikken i morgen- og eftermiddagsmyldretiden har identificeret følgende problemer for busserne på Strandvejen: Kødannelser fra krydset ved Duntzfelts Allé i retning mod nord for sydkørende trafik. Kødannelsen går til nord for krydset ved Maglemosevej. (Primært i morgenmyldretiden). I eftermiddagsmyldretiden kødannelser fra krydset ved Duntzfelts Allé i retning mod syd for nordkørende trafik. Kødannelsen går til syd for krydset ved Callisensvej. Busserne forsinkes ved venstresving fra Strandvejen ind på Maglemosevej (linie 169). Busserne forsinkes ved venstresving fra Strandvejen ind på Hellerupvej (linierne 21 og 650S). Blokering af ligeudkørende trafik mod nord ved Hellerupvej af venstresvingende, når venstresvingsbanen er fyldt op. Forsinkelser ved bilers ind- og udkørsel fra p-pladser, ved uhensigtsmæssig parkering samt ved ind- og udstigning fra parkerede biler. Kødannelserne på Strandvejen kendes også på sommerdage, med meget trafik til og fra strandene ved Charlottenlund Fort og Bellevue. FORSLAG HT's målsætning om en mindste hastighed for de lokale busser på 30 km/t kan næppe nås på strækningen uden etablering af busbaner over længere strækninger. Etableringen af busbaner på længere strækninger af Strandvejen vil kræve, at de eksisterende kantstens p-pladser fjernes og at vejen omprofileres. Denne løsning anses ikke for realistisk i lyset af, at Strandvejen er en handelsgade og fordi antallet af passager og busser (9 pr. time pr. retning) nord for Hellerupvej ikke er af en størrelsesorden, der kan berettige til, at der reserveres vejareal til særskilte busbaner. 21

24 1. STRANDVEJEN Callisensvej-Jægersborg Allé Duntzfelts Allé Strandvejen/Hellerupvej Hellerup st. Callisensvej Stengaardsvej Annasvej Tuborg Boulevard Jægersborg Allé Jægersborg Allé/Strandvejen A.N. Hansens Allé Lille Strandvej Maglemosevej Onsgårdsvej Blidahpark Charlottenlund Fort Constantia Strandvejen (Callisensvej-Jægerborg Allé). Løsningsforslag. N Dosering af biltrafikken (Projekt 1.1) Bussernes fremkommelighedsproblemer på Strandvejen, der primært kan tilskrives kødannelse på strækningen kan afhjælpes gennem dosering af biltrafikken på Strandvejens centrale del mellem Maglemosevej og Callisensvej. Løsningen er illustreret på principskitsen. Trafikkøen for den sydgående trafik flyttes til nord for Maglemosevej og Jægersborg Allé, mens køen for trafikken mod nord flyttes til strækningen syd for Callisensvej. Grøntiderne i signalanlæggene i krydsene ved Maglemosevej, Jægersborg Allé og Callisensvej justeres, således at der ikke tillades mere biltrafik på strækningen end, der kan afvikles. Busserne passerer trafikkøerne, der dannes før Maglemosevej, Jægersborg Allé og Callisensvej i busbaner. Der eksisterer allerede en busbane på strækningen mellem Tuborgvej og Callisensvej for busser i nordgående retning. For at passere køen ved Maglemosevej etableres busbane på strækningen fra stoppestedet ved Constantia til krydset ved Maglemosevej. Busbanen fungerer desuden som højresvingsbane for den øvrige biltrafik. Busbanen afsluttes i krydset, hvor busserne kan passere krydset og køre over til stoppestedet på modsatte side. Nord for Jægersborg Allé etableres en separat busbane og udkørsel i krydset med Jægersborg Allé fra bussernes stoppested på Strandvejen (ved "Café Jorden Rundt"). Udkørslen styres af en separat fase for busserne i signalanlægget. 22

25 Ved afslutningen af busbanerne i krydsene ved Callisensvej og Maglemosevej etableres busprioritering kombineret med grønt for højresvingende biltrafik, hvorved busserne kan komme hurtigere gennem krydset end den øvrige trafik. Doseringen af trafikken i signalanlæggene gøres endvidere afhængig af, om der findes en bus på strækningen. Når en bus kører forbi krydsene ved Maglemosevej henholdsvis Callisensvej, reduceres grøntiden i de kommende omløb i disse kryds yderligere, hvorved færre biler tillades på strækningen og busserne får større fremkommelighed. Busserne bliver ved stoppestedsophold overhalet af den øvrige biltrafik og ved at reducere antallet af biler, mens der er busser på strækningen, lettes udkørslen fra stoppestederne. Når bussen er ude af strækningen, vendes tilbage til den oprindelige grøntid. Registreringen af, at der findes busser på strækningen, foretages med spoler i busbanerne. På Strandvejen justeres samordningen af lysreguleringerne ved Duntzfelts Allé og Margrethevej samt mellem Callisensvej og Onsgårdsvej, ligesom den tilpasses de aktuelle hastigheder samt signalforanstaltningerne, der etableres for busserne. Øvrige forbedringer Udover doseringen af biltrafikken på strækningen kan følgende ændringer gennemføres for at forbedre fremkommeligheden for busserne på og ved indkørsel på Strandvejen: Prioritering af busser ved indkørsel fra Callisensvej og Maglemosevej. Dosering af biltrafikken kan suppleres med prioritering (førgrønt og/eller forlænget grøntid) for busser, der kører ind på Strandvejen. (Projekt 1.1). Indkobling af venstresvingspil ved Hellerupvej og Maglemosevej styret af busserne. (Projekt 1.2). Forlængelse af venstresvingsbane ved Hellerupvej. Længden af svingbanen afstemmes så den svarer til mindst to busser og et par biler. (Projekt 1.2). Flytning af stoppestedet ved A.N. Hansens Allé i mod syd til efter Duntzfeldts Allé og støttepunkt for fodgængerne. (Projekt 1.1). 23

26 1. STRANDVEJEN Callisensvej-Jægersborg Allé KONSEKVENSER Busser De lokale bussers hastigheder på Strandvejen hæves fra omkring 17 km/t til 24 km/t ved gennemførelse af samtlige foreslåede foranstaltninger. For S-bus 650S mellem Callisensvej og Hellerupvej medfører forlængelsen af venstresvingsbanen og venstresvingspil ved Hellerupvej ikke nogen mærkbar forøgelse af hastigheden, da besparelsen i køretiden kun er 10 sek. Nuværende Efter Difference Lokale busser S-busser 1) ) Kun strækningen fra Callisensvej til Hellerupvej. Bussernes rejsehastighed i km/t på Strandvejen (Callisensvej-Jægerborg Allé) ved etablering af samtlige forslag. Omkostninger for hvert af de selvstændige delprojekter på Strandvejen er skønnet. Det enkelte delprojekts reduktion af køretiden er endvidere vurderet og fremgår sammen med omkostningerne af tabellen med projekter og delprojekter. Delprojekterne kan gennemføres hver for sig. Delprojekterne foreslås dog samlet i to projekter for at få den størst mulige samlede effekt af tiltagene. Det ene (projekt 1.1) omfatter samtlige forslag på strækningen, bortset fra etableringen af venstresvingsbanen og pilen ved Hellerupvej, som udskilles i et selvstændigt projekt (projekt 1.2). I projekt 1.1 er medtaget etablering af busbane ved Jægersborg Allé samt flytning af stoppested ved A.N. Hansens Allé. Disse to delprojekter kan udelades af hovedprojektet, uden at effekten af dette reduceres væsentligt. Projektnr. Projekt Anlægs- Besparelse i Rejsehastighed Busser Passagerer Delprojekt omkost- køretid / bus lokale / S-busser pr. time pr. time ninger (sek.) Mål Nuv. Efter Morgen Efterm. Morgen Efterm. 1.1 Strandvejen /- 17/- 23/ Dosering af biltrafik fra nord og syd: (busbane v. Maglemosevej og samordning af signalanlæg) Busprioritering: - Callisensvej Maglemosevej Busbane: - Jægersborg Allé Flytning af stoppested: - A.N. Hansens Allé Strandvejen-Hellerupvej (forlængelse af svingbane og busstyring af venstresvingspil) /25 15/18 18/ Strandvejen (Callisensvej-Jægersborg Allé). Anlægsomkostninger og effekter. 24

HUR og Københavns Amt. Bussen skal frem. En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed. December 2006

HUR og Københavns Amt. Bussen skal frem. En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed. December 2006 HUR og Københavns Amt Bussen skal frem En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed December 2006 Udgivet December 2006 Tekst: COWI Foto: HUR Layout COWI Tryk COWI Oplag 50 ISBN nr 978-87-7971-201-0

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig eksempler og erfaringer

Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig eksempler og erfaringer Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig eksempler og erfaringer Udgivet i oktober 2002 af: Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon: 36 13 14 00 E-mail: hur@hur.dk www.hur.dk

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Vesterbrogade - evaluering af ombygningen

Vesterbrogade - evaluering af ombygningen Vesterbrogade - evaluering af ombygningen November 2004 Vesterbrogade - evaluering af ombygningen November 2004 Dokument nr.: 2.2 Revision nr.: November 2004 Udgivelsesdato: 18.11.2004 Udarbejdet: LM Kontrolleret:

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udeladte signaler i Viborg

Udeladte signaler i Viborg Udeladte signaler i Viborg Trafikanters holdninger Søren Underlien Jensen Oktober 2008 Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Indledning... 5 2. Metode og gennemførelse... 7 2.1 Udformning af spørgekort

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Hvordan forbedrer vi signalstyringer?

Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Trafik A/S peter.christensen@swarco.com Signalanlæg indgår som en væsentlig del i trafikafviklingen særligt i byer. Det burde

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 3 9000 Aalborg TLF +4 6 40 00 00 FAX +4 6 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIKALE FORHOLD TEKNISK

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13.

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen Indledende høring fra 23. april til 30. maj 2014 Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. maj 2014 Om letbanen

Læs mere

Det adaptive signalstyringsprincip MOTION. Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense

Det adaptive signalstyringsprincip MOTION. Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense Forår 2009 Titel: Undertitel: Det adaptive signalstyringsprincip MOTION Undersøgelse af MOTION s

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel med modulvogntog mellem Køge Bugt Motorvejen og erhvervsområderne beliggende mod vest.

Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel med modulvogntog mellem Køge Bugt Motorvejen og erhvervsområderne beliggende mod vest. NOTAT Projekt Arealbehovsanalyse for Modulvogntog Klient Greve Kommune Notat nr. 001 Dato 20100219 Til Michael Løgstrup Fra Rambøll By og Trafik 1. Indledning Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE SIGNALSTRATEGI

BALLERUP KOMMUNE SIGNALSTRATEGI Til Ballerup Kommune Dokumenttype Rapport Dato August 2015 BALLERUP KOMMUNE SIGNALSTRATEGI BALLERUP KOMMUNE SIGNALSTRATEGI Revision 2 Dato 2015-08-18 Udarbejdet af NICH Kontrolleret af JPL Godkendt af

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Om signalregulering. af trafikingeniør Lars Bo Frederiksen, Københavns Kommunes Center for Trafik

Om signalregulering. af trafikingeniør Lars Bo Frederiksen, Københavns Kommunes Center for Trafik Om signalregulering i KØBENHAVN af trafikingeniør Lars Bo Frederiksen, Københavns Kommunes Center for Trafik indhold Signalsystemet 5 Kriterier for etablering af signalanlæg 5 Overvejelser om etablering

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Gammel Holte ruten Nuværende forhold Gammel Holte ruten forbinder Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Gammel

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

5A Vores bus Intelligente køreplaner og aktiv trafikstyring pa linje 5A

5A Vores bus Intelligente køreplaner og aktiv trafikstyring pa linje 5A Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ August 2004 PROJEKT TRÆNGSEL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Projektorganisation og - finansiering 3 3 Trængselsbegrebet 4 4 Metoder til opgørelse af trængsel 6 5

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

IDEALLØSNINGER TIL FORBEDRING AF FREMKOMMELIGHEDEN

IDEALLØSNINGER TIL FORBEDRING AF FREMKOMMELIGHEDEN IDEALLØSNINGER TIL FORBEDRING AF FREMKOMMELIGHEDEN D e l o p g a v e 2 1 3. j a n u a r 2 0 1 4 IDEALLØSNINGER TIL FORBEDRING AF FREMKOMMELIGHEDEN Kataloget er udarbejdet for Sekretariatet for Supercykelstier

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Bilag 6 - Holme-området

Bilag 6 - Holme-området Bilag 6 - Holme-området Forslag: Årlige omkostninger: Passagertal: Omlægning af linjerne 16, 20 og 202 i Holme-området. Omkostningsneutralt. Skønnes uændret. Problematikker: 1) Der er ønsker om direkte

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Udformning af færdselsarealer

Udformning af færdselsarealer FOTO: Lars Bahl Udformning af færdselsarealer For cyklister er udformning af færdselsarealerne et spørgsmål om fremkommelighed, tryghed og sikkerhed. For at kunne vælge den rigtige udformning er det vigtigt

Læs mere

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Nem adgang til Ring 3 og motorvejsnettet. Nu udbydes dette moderne kontorlejemål i en markant

Læs mere

Læserbrevsbesvarelse for marts 2008.

Læserbrevsbesvarelse for marts 2008. Læserbrevsbesvarelse for marts 2008. Der er til denne gang kommet adskillige skriftlige henvendelser. Når jeg bruger udtrykket skriftlige henvendelser, så er det fordi de 5 af henvendelserne er konkrete

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Direktebusser på Sjælland

Direktebusser på Sjælland Movia Idéskitse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Dokument nr P-66732-2 Revision nr 3 Udgivelsesdato 21 september 2007 Udarbejdet Kontrolleret

Læs mere

Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium

Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Præsentabel ejendom Hvis I er på udkig efter et

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet HUR. Notat

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet HUR. Notat HUR Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Generelle forudsætninger

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

evaluering af nørrebrogadeprojektets Januar 2013

evaluering af nørrebrogadeprojektets Januar 2013 evaluering af nørrebrogadeprojektets etape 1 Januar 2013 2 Dronning Louises Bro - januar 2013 indhold evaluering af nørrebrogadeprojektets etape 1...4 nørrebrogade skal fredeliggøres trafikalt... 6 antallet

Læs mere

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012 Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Inspirationsmøde om trafikafvikling og hvordan man vælger det bedste alternativ. Torsdag den 13. november 2014 1 Program Velkomst Karen Marie Lei, COWI Indledning

Læs mere

Adfærd og kapacitet på cykelstier

Adfærd og kapacitet på cykelstier Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)

Læs mere

Mandag-fredag Monday-Friday

Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 M2 M1 02 12 22 32 42 52 17 27 47 57 07 22 32 42 52 02 12 30 40 50 00 20 47 57 07 17 27 59 09 19 29 39 49 02 12 22 32 42 52 07 17 27 47 57 11 21 31 41 51 01 17 27 47 57 07 Hillerød Hillerød Allerød

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Mandag-fredag Monday-Friday

Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 Mandag-fredag Monday-Friday 17 27 47 57 07 22 32 42 52 02 12 47 57 07 17 27 59 09 19 29 39 49 07 17 27 47 57 11 21 31 41 51 01 17 27 47 57 07 Hillerød Hillerød Allerød

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Om Letbaner.DK. Side 1. Moderne sporveje i Danmark og udlandet.

Om Letbaner.DK. Side 1. Moderne sporveje i Danmark og udlandet. Om Side 1 består af en gruppe trafikfolk med forskellig baggrund Formålet er at udbrede kendskabet til letbaner i Danmark Vi har lavet ideoplæg, folder, udstilling, hjemmeside og debatindlæg. er uafhængig

Læs mere

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf.

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf. Grundejerforeningen Teglbakken Skåde Skole Katterhøjvej Grf. Askehøjen Moesgårdvej Grundejerforeningen Københavnergården Grundejerforeningen Bækkelund Aarhus Efterskole Grf. Skådehøjen Restaurant Unico

Læs mere

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet - Organisering, finansiering og resultater Ved Terminalsamarbejdet mellem HUR, DSB, DSB S-tog og Banestyrelsen. Oplægsholdere HA, HD Brian Haapanen og Civilingeniør

Læs mere

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 By- og Teknikforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Sagsbehandler: Per Jensen

Læs mere

BusTrafikken. September/Oktober 2008 Nummer 5. ONLINE: Læs Dagens nyhed på Bustrafikken.dk

BusTrafikken. September/Oktober 2008 Nummer 5. ONLINE: Læs Dagens nyhed på Bustrafikken.dk BusTrafikken September/Oktober 2008 Nummer 5 ONLINE: Læs Dagens nyhed på Bustrafikken.dk Første afgange på 300S & 400S Første 300S Den første danske Concordia Bus i rute var bus 6022 og den kørte sin første

Læs mere

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Husk at stemple CityPass første gang der stiges på. CityPass er gyldigt i 24 timer efter stempling.

Husk at stemple CityPass første gang der stiges på. CityPass er gyldigt i 24 timer efter stempling. Benyttelse af CityPass Transport med bus, tog og metro kan i zonerne 1-4 betales med City Pass. Betaling for transport til lufthavnen er således inkluderet. Husk at stemple CityPass første gang der stiges

Læs mere

Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse. Arbejdsrapport August 2007

Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse. Arbejdsrapport August 2007 Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse Arbejdsrapport August 2007 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Rapportens tilblivelse... 3 3. Ikke en ny tanke... 3 4. Trafikken i regionen på langs og på tværs... 5 5. Hvilken

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE 2 INDHOLD SAMMENFATNING 2 1. INDLEDNING 6 2. ITS-SYSTEMERNE I ANALYSEN 8 3. METODE 10 4. RESULTATER OG PERSPEKTIVERING 12 BILAG A. ITS VED UDBYGNING AF MOTORVEJE

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015.

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. NOTAT Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. har nu udarbejdet et revideret forslag til

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

KONSEKVENSER FOR TRAFIKANTER OG SAMFUND BEDRE TRAFIKSIGNALER RAPPORT 411

KONSEKVENSER FOR TRAFIKANTER OG SAMFUND BEDRE TRAFIKSIGNALER RAPPORT 411 KONSEKVENSER FOR TRAFIKANTER OG SAMFUND BEDRE TRAFIKSIGNALER RAPPORT 411 Konsekvenser for trafikanter og samfund BEDRE TRAFIKSIGNALER Rapport 411-2012 DATO: April 2012 LAYOUT: Vejdirektoratet / MONTAGEbureauet

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Justeringer af busbetjening i Egedal Kommune INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Pendlingsanalyse, sammenfatning 2

Justeringer af busbetjening i Egedal Kommune INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Pendlingsanalyse, sammenfatning 2 MOVIA OG EGEDAL KOMMUNE Justeringer af busbetjening i Egedal Kommune ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere