HUR og Københavns Amt. Bussen skal frem. En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed. December 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HUR og Københavns Amt. Bussen skal frem. En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed. December 2006"

Transkript

1 HUR og Københavns Amt Bussen skal frem En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed December 2006

2 Udgivet December 2006 Tekst: COWI Foto: HUR Layout COWI Tryk COWI Oplag 50 ISBN nr

3 HUR og Københavns Amt Bussen skal frem En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed i Københavns Amt December 2006 Dokument nr A-001 Revision nr. 0 Udgivelsesdato 20. december 2006 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JSE/MJT PV JSE

4 2. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC

5 3 Indholdsfortegnelse 1 Historie og målsætning Organisation Finansiering Rammeplan Strategi og prioritering Øvrige trafiks fremkommelighed Evaluering Rapportens indhold 9 2 Aktiv og passiv busprioritering Aktiv prioritering Passiv prioritering Øvrige fremkommelighedstiltag Kombineret anvendelse 11 3 Aktiv busprioritering Aktiv busprioritering i signalanlæg Adaptive signalstyringssystemer 22 4 Passiv prioritering Busbaner 30 5 Øvrige fremkommelighedstiltag 36 6 Samlet Strækning 40 7 Kommuneoversigt 46 P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC.

6 4 1 Historie og målsætning Målet med denne rapport er at beskrive samarbejdet mellem HUR og Københavns Amt om at forbedre bussernes fremkommelighed til gavn for passagererne og driftsøkonomien. Rapporten sammenfatter endvidere de resultater, der er opnået gennem samarbejdet. Tidsgevinsterne for busserne, der er opnået gennem de gennemførte projekter, er indarbejdet i køreplanerne. Bussernes rejsehastighed og regularitet er sammen med frekvensen og kvaliteten af busser og stoppesteder centrale parametre i passagerernes oplevelse af den kollektive bustrafik. Lav rejsehastighed, få afgange, dårlig overholdelse af køreplanen, beskidte, gamle busser og elendige ventefaciliteter ved stoppesteder får passagererne til at vælge andre alternativer. Lav rejsehastighed og dårlig regularitet medfører høje driftsomkostninger for trafikselskabet og stress for chaufførerne Høj rejsehastighed, hyppige afgange i overensstemmelse med køreplanen, nye, velholdte busser og gode ventefaciliteter med information om bussernes ruter og køreplaner virker derimod tiltrækkende på passagererne. Samtidig medfører høj rejsehastighed og høj regularitet lavere driftsomkostninger for trafikselskabet og reducerer stressniveauet for chaufførerne. HUR og Københavns Amt har i en årrække sammen gennemført en række projekter med det mål at forbedre bussernes fremkommelighed på amtets vejnet og dermed øge bussernes rejsehastighed og forbedre regulariteten. Med en stigende biltrafik og øget trængsel på vejnettet har målsætningen i nogle af de gennemførte projekter været at fastholde rejsehastigheden og undgå de værste konsekvenser af den øgede trængsel. Samtidigt har det været et væsentligt mål, at fremkommeligheden for den øvrige trafik ikke skulle forringes, men som minimum holdes på et uændret niveau.. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC

7 5 1.1 Organisation Samarbejdet mellem HUR (tidligere HT) og Københavns Amt blev i mange år varetaget på ad hoc basis. Når der opstod et konkret problem, typisk omkring stoppestedsforhold, blev dette løst fra sag til sag. Efterhånden blev kontakterne hyppigere og der blev nedsat en kontaktgruppe med deltagelse af teknikere fra amtets Vejafdeling og HTs Trafikafdeling og Trafiktjeneste. Kontaktgruppen behandlede enkeltstående problemer vedr. bussernes fremkommelighed og stoppestedsforhold i takt med, at de blev konstateret. Samarbejdet blev yderligere formaliseret fra 1999 i forbindelse med ændring af finansieringen af projekterne. Kontaktgruppen blev ændret til en arbejdsgruppe og en styregruppe. Styregruppen har haft ansvaret for fastlæggelse af strategier for arbejdet samt at prioritere og igangsætte de enkelte projekter. Arbejdsgruppen har haft ansvaret for at fastlægge de tekniske løsninger, forberede de enkelte projekter samt gennemføre evalueringer af projekterne. I praksis har arbejdsgruppen udarbejdet en plan over de projekter, der skulle gennemføres hvert år. Styregruppen har efterfølgende godkendt projektplanen. Projektplanen har efter godkendelse dannet grundlag for frigivelse af anlægsbevillinger i Københavns Amts Trafik- og Miljøudvalg og i HT/HURs bestyrelse. 1.2 Finansiering Omkostninger ved anlæg og vedligeholdelse af amtets veje har påhvilet amtet. Dette vedrørte også anlæg og vedligeholdelse af fysiske anlæg til forbedring af bussernes fremkommelighed. Fra 1999 blev der i HT's budget åbnet mulighed for, at HT kunne medfinansiere fysiske anlæg til forbedring af bussernes fremkommelighed. Baggrunden herfor var et ønske fra HTs bestyrelse om at øge bussernes fremkommelighed for at fastholde og tiltrække passagerer og reducere driftsomkostninger. HT og senere HUR har generelt finansieret projekterne til forbedring af bussernes fremkommelighed med 50 %. Enkelte projekter, der har været af speciel stor interesse for HT/HUR, er blevet finansieret med en større andel fra HT/ HUR. Andre projekter, hvor det samlede projekt har omfattet mere end busprioritering, er blevet finansieret med en mindre andel. De samlede budgetmæssige rammer for arbejdet har været omkring 2-2,5 mio. kr. (ekskl. moms) hvert år. Hver part har som udgangspunkt bidraget med halvdelen. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC.

8 6 1.3 Rammeplan Arbejdet med forbedring af bussernes fremkommelighed på Københavns Amts vejnet bar før 1999 primært præg af løsning af enkeltproblemer. I forbindelse med at behovet for bedre fremkommelighed øgedes og at HT (senere HUR) fra 1999 fik mulighed for at medfinansiere anlæg til forbedring af bussernes fremkommelighed blev arbejdet baseret på en årlig plan. Årsplanerne blev til på baggrund af en Rammeplan, der blev udarbejdet i Rammeplanen er tilgængelig på Rammeplanen indeholdt en detaljeret analyse af bussernes fremkommelighed på amtets vejnet. I analysen blev bussernes rejsehastighed i morgen - og eftermiddagsmyldretiderne sat i relation til de mål for rejsehastigheden, som var blevet defineret i Kollektiv Trafikplan Mål for mindste rejsehastighed (inkl. stop ved stoppesteder). Kollektiv Trafikplan Linjetype S-bus, radiallinje S-bus, tværlinje Øvrige regionale linjer Lokal buslinje, udenfor tætbyen Lokal buslinje i tætbyen Lokal buslinje, delstrækning med mange stop, stor kundeomsætning og ringe fremkommelighed Mindste rejsehastighed 25 km/t 40 km/t 40 km/t 30 km/t 20 km/t 15 km/t Med udgangspunkt i analysen samt antallet af passagerer i busserne udpegedes otte vejstrækninger i amtet, hvor bussernes fremkommelighed primært skulle forbedres: 1 Strandvejen Stadens grænse-jægersborg Allé 2 Ring 3 Lyngby-Glostrup 3 Tårnvej-Avedøre Havnevej Slotsherrensvej-Rebæk Søpark 4 Roskildevej Glostrup og Damhustorvet-Tårnvej 5 Frederikssundsvej Stadens grænse-malmparken 6 Bagsværdvej Lyngby-Bagsværd Hovedgade 7 Frederiksborgvej Stadens grænse-ring 4 8 Englandsvej Stadens grænse-tømmerupvej. I Rammeplanen blev opstillet skitseforslag til forbedring af bussernes fremkommelighed på de otte udpegede strækninger. Omkostninger og den forventede effekt i form af sparet køretid pr. bus ved gennemførelsen af skitseforslagene blev estimeret.. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC

9 7 P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC.

10 8 1.4 Strategi og prioritering Projekterne blev defineret på længere sammenhængende strækninger. Herved opnås en større samlet effekt, som kan omsættes i køreplanen i form af kortere rejsetid, som er mærkbar for passagererne. Kortere køretid i køreplanen medfører samtidig reducerede driftsomkostninger i form af en lavere betaling til entreprenøren, der kører buslinjen på strækningen. Ved udvælgelse af strækningerne, hvor projekterne blev gennemført, er det tilstræbt at vælge strækninger med mange linjer og mange passagerer, således at flest muligt kunne få gavn og glæde af investeringerne. I forbindelse med etableringen af A-busnettet i blev projekter, der vedrørte A-busserne, prioriteret over øvrige projekter. Strækninger med S-buslinjer blev ligeledes prioriteret højt. I 2004 og 2005 blev projekter på strækninger, der skulle fungere som aflastningsstrækninger for Motorring 3 under udbygningen til 6 spor prioriteret højt, således at bussernes fremkommelighed under ombygningen kunne sikres bedst muligt. Der blev gennemført en række projekter på Ring 3 mellem Lyngby og Glostrup og på Tårnvej. Projekter til forbedring af fremkommeligheden på Ring 3 i øvrigt har afventet en afklaring af planerne om etablering af en letbane på denne strækning. Endelig har de økonomiske rammer i en vis grad været medvirkende ved prioriteringen af projekterne. Omkostningerne ved nogle af projekterne, der blev defineret i Rammeplanen, var af en størrelsesorden, der langt oversteg det enkelte års budgetramme. En del af disse projekter vedrørte Ring 3, og blev derfor som nævnt ovenfor udskudt på grund af letbaneprojektet. De øvrige projekter med store omkostninger blev ligeledes nedprioriteret. 1.5 Øvrige trafiks fremkommelighed Der er i forbindelse med de enkelte projekter lagt stor vægt på at vurdere den øvrige trafiks fremkommelighed. Målsætningen i forbindelse med de gennemførte projekter har været, enten samtidig med forbedringen af fremkommeligheden for den kollektive trafik at forbedre fremkommeligheden for den øvrige trafik, eller som minimum at fastholde den øvrige trafiks fremkommelighed.. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC

11 9 1.6 Evaluering Effekterne af udvalgte projekter er blevet analyseret. Formålet med evalueringerne har været at dokumentere de forventede effekter samt at samle viden til efterfølgende projekter. Evalueringen er foretaget ved at sammenstille målingerne af rejsehastighed før og efter gennemførelsen af projekterne. Målingen af bussernes rejsehastighed er foretaget ved hjælp af registreringerne i HURs passagertællesystem (Pasfrem), der udover at registrere antallet af passagerer også registrerer køretiden mellem stoppestederne. På A-busserne er desuden anvendt registreringer A-bit-systemet. I enkelte projekter er evalueringen foretaget ved at registrere køretiderne fra vejkant i nummerskrivningsanalyser, hvor passagetidspunkt samt registreringsnummer for busser og biler er registreret på udvalgte lokaliteter. Ved at sammenstille passagetidspunkter for det samme køretøj ved forskellige lokaliteter kan rejsehastigheden kortlægges. Ved alle evalueringer er der indsamlet data fra en periode, før ændringerne blev foretaget og en periode efter. 1.7 Rapportens indhold Denne rapport indeholder en tematiseret beskrivelse af de gennemførte projekter samt de effekter, der er opnået ved gennemførelsen af projekterne. Temaerne i rapporten er: Aktiv prioritering i signalanlæg Passiv prioritering i signalanlæg Øvrige fremkommelighedstiltag. Hvert tema er beskrevet generelt og suppleret med en samlet oversigt over, hvor den pågældende type tiltag er blevet taget i anvendelse. Tiltag, der er evalueret, er beskrevet nærmere med en oversigt over den opnåede effekt. Effekten er typisk målt i udviklingen i den gennemsnitlige køretid for busserne. Et fald i køretid, der er en positiv effekt, er angivet med et foranstillet. Til sidst i rapporten er opstillet en oversigt, der for hver kommune i amtet lister de busprioriteringstiltag, der findes på Københavns Amts vejnet i kommunen. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC.

12 10 2 Aktiv og passiv busprioritering Prioritering af busser kan foretages som aktiv eller passiv prioritering. Aktiv prioritering er prioritering, der kun aktiveres, når der er en bus til stede. Passiv prioritering er prioritering, der er til stede, uanset om der er en bus eller ej. Begge former for prioritering er anvendt på amtets vejnet. 2.1 Aktiv prioritering Aktiv prioritering etableres oftest som busstyring af signaler, f.eks. i form af: forlængelse af grøntiden i den retning bussen kører, tidligere indkobling af grønt lys i bussens køreretning indkobling af selvstændige faser, hvor bussen kan passere krydset busstyret ændring af samordning af signaler. Bussens ankomst til signalet registreres normalt ved hjælp af en busdetektorspole i kørebanen. Aktiv busprioritering medfører normalt en indgriben i den øvrige trafikafvikling med mindre afgrænsede forsinkelser til følge for den øvrige trafik. Aktiv busprioritering har imidlertid den fordel, at prioriteringen kun tilvejebringes, når der er behov for den. Når der ikke er behov, påvirkes den øvrige trafikafvikling ikke og kapaciteten bliver i disse tidsrum upåvirket. Aktiv busprioritering er derfor meget anvendelig på strækninger med relativ få busser og megen øvrig trafik.. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC

13 Passiv prioritering Passiv busprioritering omfatter et bredt spekter af tiltag og kan f.eks. omfatte: busbaner evt. kombineret med dosering af trafik bussluser bus ligeud i højresvingsbaner fast indkobling af bussignal i lysreguleret kryds ændret samordning af signalanlæg og placering af stoppesteder. Passiv busprioritering kan medføre en reduktion i den øvrige trafiks fremkommelighed. Dette gælder specielt, når der etableres fast indkobling af bussignaler i kryds, eller hvis en ændret samordning af signalanlæggene på en strækning medfører, at en "grøn bølge" for den øvrige trafik brydes. Det samme gør sig gældende for busbaner, der etableres på eksisterende kørespor. Disse former for passiv busprioritering er derfor mest velegnet på strækninger og i kryds, hvor megen bustrafik kan begrunde ændringerne. De øvrige former for passiv busprioritering er anvendelige uanset omfanget af bustrafikken. 2.3 Øvrige fremkommelighedstiltag Udover aktiv og passiv busprioritering, som beskrevet ovenfor, kan en række andre tiltag tages i anvendelse til at forbedre bussernes fremkommelighed. Som eksempler herpå kan nævnes: flytning af stoppesteder ruteomlægninger geometriske ændringer skiltning, herunder forbud mod standsning og parkering samt sving. Også disse foranstaltninger kan have en positiv indflydelse på den øvrige trafiks fremkommelighed. 2.4 Kombineret anvendelse De forskellige typer af tiltag til forbedring af bussernes fremkommelighed anvendes ofte i kombination. Busbaner ender ofte i tilknytning til et kryds, hvor bussen aktiverer et bussignal, så den kan komme ud fra busbanen, før den øvrige trafik starter for grønt. Ændret samordning af signalerne samt ændret placering af stoppestederne på en strækning kan kombineres med aktiv styring af enkelte af signalerne på strækningen. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC.

14 12 3 Aktiv busprioritering Aktiv busprioritering er velegnet til at øge bussernes fremkommelighed på strækninger, hvor busserne ikke har så høj en frekvens, da prioriteringen kun indkobles, når bussen er der. Der er endvidere mulighed for, at prioriteringen bliver relativ kraftig og mærkbar i forhold til den øvrige trafik, i det øjeblik bussen bliver anmeldt. Det er f.eks. mere acceptabelt for den øvrige trafik, at grøntiden i et signalreguleret kryds omfordeles markant, hvis det kun sker 3-6 gange i timen, end hvis det sker hver andet minut. Busfrekvensen er mange steder relativt lav på amtets veje. Aktiv busprioritering har derfor været et hyppigt anvendt middel til forbedring af busserne fremkommelighed på amtets vejnet. Følgende typer af virkemidler har været anvendt: forlængelse af grøntiden i den retning bussen kører afbrydelse af grønt i tværretningen og tidligere indkobling af grønt lys i bussens kørselsretning indkobling af selvstændige faser, hvor bussen kan køre gennem krydset eller forlade et stoppested. Alternativt til at lade busserne indkoble bestemte faser i det enkelte signalanlæg eller forlænge grønt, kan der etableres trafikstyring af et signal. Herved opnås, at den samlede trafikafvikling i krydset optimeres til gavn for såvel busser som øvrig trafik. Følgende former for trafikstyring har været anvendt til forbedring af bussernes fremkommelighed: fuld trafikstyring af signalanlæg trafikstyret indkobling af venstresvingspil. Endelig er adaptiv signalstyring anvendt på en række af amtets vejstrækninger med det formål at udnytte vejnettets samlede kapacitet bedst muligt og derved øge fremkommeligheden generelt. Der er både anvendt adaptiv signalstyring med og uden særskilte busprioriteringstiltag. Kortet på modstående side viser, hvor de enkelte tiltag er blevet anvendt.. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC

15 13 P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC.

16 Aktiv busprioritering i signalanlæg Busstyret forlængelse af grønt Eksempel: Møllemarken ved Buddinge Hovedgade. Bussen forlænger det grønne lys i op til 10 sekunder, når spolen passeres. Lokalisering af signalanlæg med busstyret forlængelse af grønt lys. Lokalitet Kommune Etableret år Ballerup Byvej/Lautrupparken Ballerup 1998 Ballerup Byvej/Skovvej Ballerup 2003 Skovlunde Byvej/Torvevej/Sønderskovvej Ballerup 1998 Skovlunde Byveje/Lautrupvang Ballerup 1998 Kirkevej/Møllegade Dragør 1998 Lyngbyvejens lokalgade/kildegårds Plads v. Kongelysvej Gentofte 1998 Buddinge Hovedgade/Gladsaxe Møllevej-Møllemarken Gladsaxe 1999 Søborg Hovedgade/Dyssegårds Allé Gladsaxe 2006 Søborg Hovedgade/Wergelands Allé Gladsaxe 2006 Søborg Hovedgade/Søborg Parkallé Gladsaxe 2006 Søborg Hovedgade/Vandtårnsvej/Hagavej Gladsaxe 2006 Herlev Hovedgade/Herlev Bygade Herlev 2000 Avedøre Havnevej/Brostykkevej Hvidovre 2002 Avedøre Havnevej/Kettegård Allé Hvidovre 2002 Tårnvej/Tæbyvej Rødovre 2001 Tårnvej/Valhøjs Allé Rødovre P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC

17 15 Busserne forlænger det grønne lys i signalreguleringen, når bussen passerer detektorspolen. Spolen ligger typisk i en afstand på ca. 100 m fra stopstregen. Varigheden af forlængelsen af det grønne lys afhænger af forholdene ved det enkelte signal, men er typisk på op til 10 sek. Den generelle effekt er relativt begrænset, når den måles i forhold til den gennemsnitlige køretid. Det er ikke alle busser, der bliver prioriteret, da de passerer krydset i den almindelige grøntid eller ankommer til krydset, mens signalet viser rødt. Busser, der kommer i slutningen af grøntiden, sparer derimod typisk omkring 30 sek., svarende til varigheden af det røde lys. Øvrig trafik, der kører i samme retning som bussen, får som bussen glæde af forlængelsen, mens trafik på tværs af bussens kørselsretning forsinkes, når der gives prioritering. Effekter af busstyret forlængelse af grønt lys opgjort i forhold til bussernes gennemsnitlige køretid. Lokalitet Prioriteret retning Ikke prioriteret retning Ændring i køretid pr. bus (sek.) Morgen Eftermiddag Morgen Eftermiddag Frederikssundsvej/Torvevej Buddinge Hovedgade/Gladsaxe Møllevej 12 1) ej målt ej målt Tårnvej/Tæbyvej Tårnvej/Valhøjs Allé ) Beregnet gennemsnitlig ændring af ventetid i kryds. angiver en reduktion i den gennemsnitlige køretid P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC.

18 16 Busstyret indkobling eller forlængelse af grønt lys Eksempel Dyrehavevej v. Strandvejen. Bussen fremskynder grønt i egen kørselsretning ved at igangsætte afkortning af det grønne lys i tværretningen, når spolen passeres. Steder med signalanlæg med busstyret indkobling eller forlængelse af grønt lys. Lokalitet Kommune Etableret år Lyngbyvej Lokalgade/Dyssegårdsvej Gentofte 1998 Lyngbyvej Lokalgade/Hagens Allé Gentofte 1998 Hvidørevej/Strandvejen Gentofte 2002 Strandvejen v. Margrethevej Gentofte 2001 Strandvejen/Tranegårdsvej Gentofte 2001 Bagsværdvej/Aldershvilevej Gladsaxe 2001 Bagsværdvej/Bindeledet Gladsaxe 1999 Søborg Hovedgade/Søborg Parkallé Gladsaxe 2006 Søborg Hovedgade/Vandtårnsvej/Hagavej Gladsaxe 2006 Strandvejen/Dyrehavevej Lyngby-Taarbæk 2002 Tårnvej/Rødovre Parkvej Rødovre 2001 Slotsherrensvej/Islevdalvej Rødovre 1998 Skodsborg Strandvej/Skodsborgvej Søllerød 2002 Vedbæk Strandvej/Trørødvej Søllerød P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC

19 17 Bussen fremskynder grønt lys i egen retning, hvis den ankommer til signalet mens der rødt lys. Foranstaltningen er på nogle lokaliteter suppleret med forlængelse af det grønne lys, som gavner bussen, hvis den ankommer i slutningen af det grønne lys. Denne type af prioritering er specielt egnet på lokaliteter, hvor en bus skal fra en sidevej ud på en større vej og hvor trafikken er prioriteret, så hovedretningen har relativt meget grønt lys og der derfor er lange ventetider for sideretningen. Målt i forhold til den gennemsnitlige køretid pr. bus er besparelserne relativt begrænsede, da det ikke er alle busser, der får gavn af prioriteringen. Nogle busser passerer krydset i den almindelige grøntid. Busser der ankommer, mens der er rødt lys, får reduceret ventetiden, til lyset igen skifter til grønt. Øvrig trafik, der kører i samme retning som bussen, får gavn af busprioriteringen på samme måde som bussen. Trafik i retninger, der bliver nedprioriteret, får øget ventetid, når prioriteringen tildeler bussen ekstra grønt. Effekter af busstyret indkobling eller forlængelse af grønt lys opgjort i forhold til bussernes gennemsnitlige køretid. Lokalitet Prioriteret retning Ikke prioriteret retning Ændring i køretid pr. bus (sek.) Morgen Eftermiddag Morgen Eftermiddag Tårnvej/Rødovre Parkvej angiver en reduktion i den gennemsnitlige køretid P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC.

20 18 Trafikstyret indkobling af venstresvingspil og forlængelse af grønt lys Eksempel: Ballerup Boulevard/Malmparken. Fasen med venstresvingspil i krydset indkobles, når der registreres en bus i stoppestedet før krydset. Fasen udkobles igen, når busse har passeret spolen i venstresvingsbanen i krydset. Lokalisering af signalanlæg med trafikstyret indkobling af venstresvingspil og busstyret forlængelse af grønt lys. Lokalitet Kommune Etableret år Ballerup Boulevard/Malmparken Ballerup 2000 Søndre Ringvej/Park Allé Brøndby 1999 Gladsaxe Ringvej/Gladsaxevej Gladsaxe 2006 Gladsaxe Ringvej/Gladsaxe Møllevej (højresvingspil) Gladsaxe 2002 Stationsalleen/Herlev Hovedgade (højresvingspil) Herlev 2000 Hveen Boulevard/Blekinge Boulevard Høje Taastrup 2000 Hveen Boulevard/Helgeshøj Allé Høje Taastrup 2000 Ishøj Stationsvej/Industribuen Ishøj 2000 Klampenborgvej/Sorgenfrigårdsvej Lyngby-Taarbæk 1999 Slotsherrensvej/Islevdalvej Rødovre P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC

21 19 Bussen afkorter grønt for modkørende trafik og den grønne svingpil for venstresvingende - herunder bussen - tændes og/eller forlænges. Bussen detekteres i venstresvingsbanen eller allerede ved det foregående stoppested, således at tømningen af venstresvingsbanen kan påbegyndes, allerede inden bussen ankommer til signalet. Ved denne form for prioritering opnås relativt store tidsbesparelser pr. bus. Busserne undgår ofte at vente et ekstra omløb, før de kan passere krydset. Øvrig trafik, der kører i samme retning som bussen, får gavn af busprioriteringen på samme måde som bussen. Trafik i den modgående retning kan blive forsinket, svarende til varigheden af en rødperiode, når der gives bussen prioritering. Effekter af trafikstyret indkobling af venstresvingspil og forlængelse af grønt opgjort i forhold til bussernes gennemsnitlige køretid. Lokalitet Prioriteret retning Ikke prioriteret retning Ændring i køretid pr. bus (sek.) Morgen Eftermiddag Morgen Eftermiddag Ballerup Boulevard/Malmparken ) ) 19 1) ) Søndre Ringvej/Park Allé Hveen Boulevard/Blekinge Blvd Hveen Boulevard/Helgeshøj Allé ) ) - 44 Ishøj Stationsvej/Industribuen ) 6 1) Klampenborgvej/Sorgenfrigårdsvej ) Slotsherrensvej/Islevdalsvej ) Højresvingende, der kører modsat af den prioriterede venstresvingspil. angiver en reduktion i den gennemsnitlige køretid P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC.

22 20 Trafikstyring af signalanlæg Eksempel: Bagsværdvej/Engelsborgvej/Nybrovej. Varigheden af det grønne lys styres i morgenmyldretiden af kølængden på Engelsborgevej og kølængden i venstresvinget fra Bagsværdvej mod Nybrovej. Lokalisering af signalanlæg med fuld trafikstyring. Lokalitet Kommune Etableret år Hveen Boulevard/Køgevej Høje Taastrup 1999 Bagsværdvej/Nybrovej Lyngby-Taarbæk 2001 Englandsvej/Løjtegårdsvej Tårnby 1999 Trafikstyring af signalanlæg kan specielt i tilfælde, hvor kapaciteten af krydset er tæt på at være fuldt udnyttet, give en forbedret trafikafvikling i krydset. Løsningen er velegnet, hvis krydset passeres af flere buslinjer, der kører i forskellige retninger. Der er opnået stor effekt i de kryds, hvor der er etableret fuld trafikstyring. Resultaterne af effektmålingerne viser et fald i køretiden gennem krydset for nogle buslinjer og mindre stigninger for andre. Øvrig trafik oplever samme ændringer i fremkommeligheden som busserne. Effekter af trafikstyring af signalanlæg opgjort i forhold til bussernes gennemsnitlige køretid. Lokalitet Ændring i køretid pr. bus (sek.) Morgen Eftermiddag Hveen Boulevard/Køgevej Englandsvej/Løjtegårdsvej angiver en reduktion i den gennemsnitlige køretid. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC

23 21 Busstyret udkørselssignal Eksempel: Strandvejen v. Jægersborg Allé. Der indkobles bus-fremkørselssignal, når der registreres en bus ved stoppestedet. Signalet giver bussen grønt før den øvrige trafik, så den kan uhindret kan skifte baneog køre til venstre i det følgende kryds 100 meter længere fremme. Lokalisering af busstyret udkørselssignal. Lokalitet Kommune Etableret år Strandvejen v. Jægersborg Allé mod Nord Gentofte 2002 Stamholmen Avedøre Holme Hvidovre 1999 Damhustorvet Rødovre før 1995 Amager Landevej/Randkløve Alle. Tårnby 1998 Udkørslen fra stoppesteder lettes ved at placere udkørselssignal, der tillader bussen at køre ud før den øvrige trafik. Specielt i kryds, hvor bussen umiddelbart efter skal krydse vognbanerne for at svinge til venstre, kan det være en stor fordel. I signaler med megen trafik er det en fordel at lade indkoblingen af bussignalet være trafikstyret. Herved tager bussen kun kapacitet fra den øvrige trafik, når den er til stede i krydset. Udkørselssignal reducerer køretiden for busserne, svarende til varigheden af en grønperiode, da bussen normalt kun vil kunne køre ud i mellemtiden mellem grønt og rødt. Øvrig trafik forsinkes omkring 2 sek., når signalet indkobles. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC.

24 Adaptive signalstyringssystemer Adaptive signalreguleringssystemer etableres i områder eller på vejstrækninger, hvor trafikmængderne nærmer sig vejens eller vejnettets kapacitet. Systemerne kan justere signalernes grøntidsfordeling og omløbstider, således at den optimale kapacitetsudnyttelse opnås i forhold til de aktuelle trafikstrømme. Målet er at forbedre udnyttelsen af vejnettets kapacitet og derved øge fremkommeligheden for trafikken som helhed. Dette medfører ikke nødvendigvis forbedret fremkommelighed for alle trafikkanter. Nogle trafikstrømme - typisk de store hovedtrafikstrømme får bedre fremkommelighed, mens små trafikstrømme på tværs af hovedstrømmene kan få forringet fremkommelighed f.eks. i form af øgede ventetider. Eksempelvis medfører øgede omløbstider, som ofte er et resultat af de adaptive signalstyringssystemers tilpasninger, længere ventetider for fodgængere og øvrig trafik, der skal krydse hovedtrafikstrømmene. Busprioritering kan indbygges i den adaptive signalstyring som en generel højere vægtning af busser eller i form af lokale tiltag i det enkelte kryds. Der er på Københavns Amt veje anvendt to forskellige systemer DOGS (Dynamisk Optimering af Grøntider og Samordning), leverandør TTS, og MOTION (Method for the Optimization og Traffic Signals In On-Line Controlled Networks) leverandør Siemens. Nr. Lokalitet Supplerende beskrivelse Kommune Etableret år 1 Nordre Ringvej ml. Roskildevej-Fabriksparken 2 Herlev Ringvej: Mileparken-Motorring 3 3 Engelsborgvej (Ring 4) Nybrrovej-Buddingevej 4 Buddingevej: Kildebakken-Kanalvej 5 Klampenborgvej ml. Kanalvej og Sorgenfrigårdsvej 6 Roskildevej Damhustorvet-Tårnvej Tårnvej: Valhøjs Allé-Nørrekær Adaptiv signalstyring med busprioritering (DOGS) Adaptiv signalstyring (DOGS) Adaptiv signalstyring (MOTION) Adaptiv signalstyring med busprioritering (MOTION) Adaptiv signalstyring med busprioritering (MOTION) Adaptiv signalstyring (MOTION) Glostrup 2005 Herlev 2004 Lyngby-Taarbæk 2004 Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk 2005 Lyngby-Taarbæk 2006 Rødovre P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC

25 23 DOGS (Dynamisk Optimering af Grøntider og Samordning) DOGS er et adaptivt system, der tilpasser varigheden af grønt lys i de enkelte signalanlæg og samordningen mellem signalanlæggene efter de aktuelle trafikmængder. Optimeringen af signalstyringen er baseret på registreringer af trafikken på spoler, der er nedfræset i kørebanen før hvert signalanlæg. Typisk placeres spolerne i tilknytning til det foregående signalanlæg for at minimere længden af kabler til spolerne. Programvalg foretages afhængig af den registrerede trafik. Ved programskift udjævnes forskydninger i grøntiderne. Data fra spolerne behandles kontinuert og justeringer i signaler kan iværksættes umiddelbart. Systemet er bedst anvendeligt på strækninger. Busser kan prioriteres i systemet ved at supplere systemet med spoler, der registrerer busserne. Busserne prioriteres ved at disse tildeles en ekstra vægt i de beregninger, der ligger til grund for fordelingen af grøntiderne i signalanlæggene. Der er installeret følgende DOGS-systemer i Københavns Amt: I Herlev på Herlev Ringvej mellem Motorring 3's tilslutningsanlæg og Mileparken I Glostrup på Nordre Ringvej mellem Fabriksparken og Roskildevej. MOTION (Method for the Optimization and Traffic Signals In On-Line Controlled Networks) MOTION er et adaptivt system, der optimerer varigheden af grøntiderne, omløbstiden og samordningen mellem signalanlæggene på baggrund af registreringer af trafikken. Systemet tilrettelægger styringen efter trafikken, der registreres ind og ud af det område, der indgår i styringen. Optimeringen af signalstyringen er baseret på registreringer af trafikken på spoler placeret omkring 75 m før stoplinierne i de kryds, der indgår i systemet. MOTION foretager genberegning af grøntider og omløbstider for hvert 15. minut. MOTION indeholder faciliteter til lokal styring af det enkelte signalanlæg afhængig af omfanget af detektorer, der er tilsluttet anlægget. Den lokale styring omfatter grøntidsforlængelser og kald af specielle faser. MOTION er udviklet til at kunne anvendes både på strækninger og i vejnet med flere krydsende samordnede strækninger. Busser kan prioriteres ved at supplere med spoler, der registrerer busserne. Busserne prioriteres ved kald af specielle faser eller ved at tildele trafikstrømme med busser en højere vægt i optimeringen af signalstyringen. Der er installeret følgende MOTION-systemer i Københavns Amt: I Lyngby på Engelsborgvej, Buddingevej og Klampenborgvej I Rødovre på Roskildevej og Tårnvej. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC.

BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT

BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR SER I KØBENHAVNS AMT Rammeplan Marts 2000 SIGNATURFORKLARING Separat busbane Kombineret busbane - højresvingsspor Flytning af stoppested Nedlæggelse af stoppested Linieomlægning

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig eksempler og erfaringer

Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig eksempler og erfaringer Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig eksempler og erfaringer Udgivet i oktober 2002 af: Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon: 36 13 14 00 E-mail: hur@hur.dk www.hur.dk

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Det adaptive signalstyringsprincip MOTION. Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense

Det adaptive signalstyringsprincip MOTION. Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense Forår 2009 Titel: Undertitel: Det adaptive signalstyringsprincip MOTION Undersøgelse af MOTION s

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Hvordan forbedrer vi signalstyringer?

Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Trafik A/S peter.christensen@swarco.com Signalanlæg indgår som en væsentlig del i trafikafviklingen særligt i byer. Det burde

Læs mere

Busprioritering med GPSdetektering

Busprioritering med GPSdetektering Busprioritering med GPSdetektering Anders Boye Torp Madsen, Københavns Kommune Jan Kildebogaard, ÅF Hansen & Henneberg Vejforum 2011 Projektet 39 signalregulerede kryds med GPS-baseret busprioritering

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Bilag 6 - Holme-området

Bilag 6 - Holme-området Bilag 6 - Holme-området Forslag: Årlige omkostninger: Passagertal: Omlægning af linjerne 16, 20 og 202 i Holme-området. Omkostningsneutralt. Skønnes uændret. Problematikker: 1) Der er ønsker om direkte

Læs mere

Mandag-fredag Monday-Friday

Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 M2 M1 02 12 22 32 42 52 17 27 47 57 07 22 32 42 52 02 12 30 40 50 00 20 47 57 07 17 27 59 09 19 29 39 49 02 12 22 32 42 52 07 17 27 47 57 11 21 31 41 51 01 17 27 47 57 07 Hillerød Hillerød Allerød

Læs mere

Mandag-fredag Monday-Friday

Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 Mandag-fredag Monday-Friday 17 27 47 57 07 22 32 42 52 02 12 47 57 07 17 27 59 09 19 29 39 49 07 17 27 47 57 11 21 31 41 51 01 17 27 47 57 07 Hillerød Hillerød Allerød

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium

Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Præsentabel ejendom Hvis I er på udkig efter et

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE SIGNALSTRATEGI

BALLERUP KOMMUNE SIGNALSTRATEGI Til Ballerup Kommune Dokumenttype Rapport Dato August 2015 BALLERUP KOMMUNE SIGNALSTRATEGI BALLERUP KOMMUNE SIGNALSTRATEGI Revision 2 Dato 2015-08-18 Udarbejdet af NICH Kontrolleret af JPL Godkendt af

Læs mere

Udeladte signaler i Viborg

Udeladte signaler i Viborg Udeladte signaler i Viborg Trafikanters holdninger Søren Underlien Jensen Oktober 2008 Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Indledning... 5 2. Metode og gennemførelse... 7 2.1 Udformning af spørgekort

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Nem adgang til Ring 3 og motorvejsnettet. Nu udbydes dette moderne kontorlejemål i en markant

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Vesterbrogade - evaluering af ombygningen

Vesterbrogade - evaluering af ombygningen Vesterbrogade - evaluering af ombygningen November 2004 Vesterbrogade - evaluering af ombygningen November 2004 Dokument nr.: 2.2 Revision nr.: November 2004 Udgivelsesdato: 18.11.2004 Udarbejdet: LM Kontrolleret:

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21 Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Transportministeriet Bagom letbanen på Ring 3 I sommeren 2013 indgik 11 kommuner Lyngby-Taarbæk,

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse. Arbejdsrapport August 2007

Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse. Arbejdsrapport August 2007 Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse Arbejdsrapport August 2007 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Rapportens tilblivelse... 3 3. Ikke en ny tanke... 3 4. Trafikken i regionen på langs og på tværs... 5 5. Hvilken

Læs mere

IDEALLØSNINGER TIL FORBEDRING AF FREMKOMMELIGHEDEN

IDEALLØSNINGER TIL FORBEDRING AF FREMKOMMELIGHEDEN IDEALLØSNINGER TIL FORBEDRING AF FREMKOMMELIGHEDEN D e l o p g a v e 2 1 3. j a n u a r 2 0 1 4 IDEALLØSNINGER TIL FORBEDRING AF FREMKOMMELIGHEDEN Kataloget er udarbejdet for Sekretariatet for Supercykelstier

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012 Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Bilag 2.2 Fredericia Havn

Bilag 2.2 Fredericia Havn Bilag 1 Bilag 2.1 Esbjerg Havn Fra E20, der fører direkte frem til havneområdet, må der køres ind i dette enten ad Taurusvej eller Østre Havnevej. Kørsel bort fra området må foretages ad samme ruter. Havneområdets

Læs mere

Om signalregulering. af trafikingeniør Lars Bo Frederiksen, Københavns Kommunes Center for Trafik

Om signalregulering. af trafikingeniør Lars Bo Frederiksen, Københavns Kommunes Center for Trafik Om signalregulering i KØBENHAVN af trafikingeniør Lars Bo Frederiksen, Københavns Kommunes Center for Trafik indhold Signalsystemet 5 Kriterier for etablering af signalanlæg 5 Overvejelser om etablering

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13.

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen Indledende høring fra 23. april til 30. maj 2014 Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. maj 2014 Om letbanen

Læs mere

BusTrafikken. September/Oktober 2008 Nummer 5. ONLINE: Læs Dagens nyhed på Bustrafikken.dk

BusTrafikken. September/Oktober 2008 Nummer 5. ONLINE: Læs Dagens nyhed på Bustrafikken.dk BusTrafikken September/Oktober 2008 Nummer 5 ONLINE: Læs Dagens nyhed på Bustrafikken.dk Første afgange på 300S & 400S Første 300S Den første danske Concordia Bus i rute var bus 6022 og den kørte sin første

Læs mere

KONSEKVENSER FOR TRAFIKANTER OG SAMFUND BEDRE TRAFIKSIGNALER RAPPORT 411

KONSEKVENSER FOR TRAFIKANTER OG SAMFUND BEDRE TRAFIKSIGNALER RAPPORT 411 KONSEKVENSER FOR TRAFIKANTER OG SAMFUND BEDRE TRAFIKSIGNALER RAPPORT 411 Konsekvenser for trafikanter og samfund BEDRE TRAFIKSIGNALER Rapport 411-2012 DATO: April 2012 LAYOUT: Vejdirektoratet / MONTAGEbureauet

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel med modulvogntog mellem Køge Bugt Motorvejen og erhvervsområderne beliggende mod vest.

Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel med modulvogntog mellem Køge Bugt Motorvejen og erhvervsområderne beliggende mod vest. NOTAT Projekt Arealbehovsanalyse for Modulvogntog Klient Greve Kommune Notat nr. 001 Dato 20100219 Til Michael Løgstrup Fra Rambøll By og Trafik 1. Indledning Dette notat beskriver arealbehovene for kørsel

Læs mere

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE 2 INDHOLD SAMMENFATNING 2 1. INDLEDNING 6 2. ITS-SYSTEMERNE I ANALYSEN 8 3. METODE 10 4. RESULTATER OG PERSPEKTIVERING 12 BILAG A. ITS VED UDBYGNING AF MOTORVEJE

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet HUR. Notat

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet HUR. Notat HUR Trængselskortlægning i Hovedstadsområdet Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Generelle forudsætninger

Læs mere

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ August 2004 PROJEKT TRÆNGSEL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Projektorganisation og - finansiering 3 3 Trængselsbegrebet 4 4 Metoder til opgørelse af trængsel 6 5

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

- Forslaget til linjefordeling giver et sammenhængende regionalt busnet - De økonomiske effekter ved ny finansieringsmodel skal indfases over 3 år

- Forslaget til linjefordeling giver et sammenhængende regionalt busnet - De økonomiske effekter ved ny finansieringsmodel skal indfases over 3 år Notat Til: Styregruppe for ny linjefordeling Kopi til: Arbejdsgruppe Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte +45 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 6. oktober 2014

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf.

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf. Grundejerforeningen Teglbakken Skåde Skole Katterhøjvej Grf. Askehøjen Moesgårdvej Grundejerforeningen Københavnergården Grundejerforeningen Bækkelund Aarhus Efterskole Grf. Skådehøjen Restaurant Unico

Læs mere

Direktebusser på Sjælland

Direktebusser på Sjælland Movia Idéskitse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Dokument nr P-66732-2 Revision nr 3 Udgivelsesdato 21 september 2007 Udarbejdet Kontrolleret

Læs mere

CBR-club Denmark. De grundliggende principper. Den blå pil illustrerer i det følgende vores kørselsretning. Den røde prik illustrerer vejviseren

CBR-club Denmark. De grundliggende principper. Den blå pil illustrerer i det følgende vores kørselsretning. Den røde prik illustrerer vejviseren CBR-club Denmark Når vi er mange motorcykler der er ude at køre sammen, har det vist sig, at den nemmeste måde at holde styr på flokken, at få alle med, er at bruge den gruppekørsel-metode, hvor 2. køreren

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet - Organisering, finansiering og resultater Ved Terminalsamarbejdet mellem HUR, DSB, DSB S-tog og Banestyrelsen. Oplægsholdere HA, HD Brian Haapanen og Civilingeniør

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Justeringer af busbetjening i Egedal Kommune INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Pendlingsanalyse, sammenfatning 2

Justeringer af busbetjening i Egedal Kommune INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Pendlingsanalyse, sammenfatning 2 MOVIA OG EGEDAL KOMMUNE Justeringer af busbetjening i Egedal Kommune ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Gammel Holte ruten Nuværende forhold Gammel Holte ruten forbinder Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Gammel

Læs mere

Region Sjælland. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia

Region Sjælland. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Region Sjælland Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Oktober 2009 Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Hermed fremsendes

Læs mere

LETBANE TIL LUFTHAVNEN

LETBANE TIL LUFTHAVNEN APRIL 2013 REGION HOVEDSTADEN SCREENINGSRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 REGION HOVEDSTADEN SCREENINGSRAPPORT PROJEKTNR.

Læs mere

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning.

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 14. september 2011 Mads Lund Larsen 18 Driftsplanlægning under VM i cykling Indstilling: Det indstilles, at orienteringen om driftsplanlægningen under

Læs mere

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane Københavns Amt Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane December 2003 Tabelrapport Projektledere: Asger H. Nielsen Casper O. Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører. Materialet

Læs mere

Aalborg letbane alternativt forslag

Aalborg letbane alternativt forslag Aalborg letbane alternativt forslag Her i september 2015 har letbanen modtaget ca. 65 høringssvar, hvor de største kritikpunkter er - usikkerheden om banen vil skabe tilstrækkeligt mange nye passagerer

Læs mere

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Inspirationsmøde om trafikafvikling og hvordan man vælger det bedste alternativ. Torsdag den 13. november 2014 1 Program Velkomst Karen Marie Lei, COWI Indledning

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til ungdomsuddannelser

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til ungdomsuddannelser Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til ungdomsuddannelser August 2012 Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til ungdomsuddannelser August 2012 Dato: 14-08-2012

Læs mere

Busplan for Herlev Kommune 2008-2011. version 1.0

Busplan for Herlev Kommune 2008-2011. version 1.0 Busplan for Herlev Kommune 2008-2011 version 1.0 Marts 2007 Busplan for Herlev Kommune 2008-2011 3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 1 Indledning 4 1.1 Busplanen 4 1.2 Generelle bemærkninger 5

Læs mere

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen i dialog

Læs mere

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Møde i Psykiatri- og Handicapudvalget den 13. december 2010 Organisationen afspejler den fysiske struktur Direktion Stabe Psykiatri Børne- og

Læs mere

Husk at stemple CityPass første gang der stiges på. CityPass er gyldigt i 24 timer efter stempling.

Husk at stemple CityPass første gang der stiges på. CityPass er gyldigt i 24 timer efter stempling. Benyttelse af CityPass Transport med bus, tog og metro kan i zonerne 1-4 betales med City Pass. Betaling for transport til lufthavnen er således inkluderet. Husk at stemple CityPass første gang der stiges

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2009 HVT 07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Indstilling: Direktionen indstiller at: Lån til finansiering

Læs mere

5A Vores bus Intelligente køreplaner og aktiv trafikstyring pa linje 5A

5A Vores bus Intelligente køreplaner og aktiv trafikstyring pa linje 5A Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.

Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu. Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Måling af passagerpræferencer - hvad betyder noget? Rejsetid

Læs mere

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til de 11 hospitaler

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til de 11 hospitaler Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til de 11 hospitaler August 2012 Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til de 11 hospitaler August 2012 Dato: 14-08-2012

Læs mere

+Way. Abstrakt. Indledning

+Way. Abstrakt. Indledning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere