HUR og Københavns Amt. Bussen skal frem. En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed. December 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HUR og Københavns Amt. Bussen skal frem. En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed. December 2006"

Transkript

1 HUR og Københavns Amt Bussen skal frem En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed December 2006

2 Udgivet December 2006 Tekst: COWI Foto: HUR Layout COWI Tryk COWI Oplag 50 ISBN nr

3 HUR og Københavns Amt Bussen skal frem En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed i Københavns Amt December 2006 Dokument nr A-001 Revision nr. 0 Udgivelsesdato 20. december 2006 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JSE/MJT PV JSE

4 2. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC

5 3 Indholdsfortegnelse 1 Historie og målsætning Organisation Finansiering Rammeplan Strategi og prioritering Øvrige trafiks fremkommelighed Evaluering Rapportens indhold 9 2 Aktiv og passiv busprioritering Aktiv prioritering Passiv prioritering Øvrige fremkommelighedstiltag Kombineret anvendelse 11 3 Aktiv busprioritering Aktiv busprioritering i signalanlæg Adaptive signalstyringssystemer 22 4 Passiv prioritering Busbaner 30 5 Øvrige fremkommelighedstiltag 36 6 Samlet Strækning 40 7 Kommuneoversigt 46 P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC.

6 4 1 Historie og målsætning Målet med denne rapport er at beskrive samarbejdet mellem HUR og Københavns Amt om at forbedre bussernes fremkommelighed til gavn for passagererne og driftsøkonomien. Rapporten sammenfatter endvidere de resultater, der er opnået gennem samarbejdet. Tidsgevinsterne for busserne, der er opnået gennem de gennemførte projekter, er indarbejdet i køreplanerne. Bussernes rejsehastighed og regularitet er sammen med frekvensen og kvaliteten af busser og stoppesteder centrale parametre i passagerernes oplevelse af den kollektive bustrafik. Lav rejsehastighed, få afgange, dårlig overholdelse af køreplanen, beskidte, gamle busser og elendige ventefaciliteter ved stoppesteder får passagererne til at vælge andre alternativer. Lav rejsehastighed og dårlig regularitet medfører høje driftsomkostninger for trafikselskabet og stress for chaufførerne Høj rejsehastighed, hyppige afgange i overensstemmelse med køreplanen, nye, velholdte busser og gode ventefaciliteter med information om bussernes ruter og køreplaner virker derimod tiltrækkende på passagererne. Samtidig medfører høj rejsehastighed og høj regularitet lavere driftsomkostninger for trafikselskabet og reducerer stressniveauet for chaufførerne. HUR og Københavns Amt har i en årrække sammen gennemført en række projekter med det mål at forbedre bussernes fremkommelighed på amtets vejnet og dermed øge bussernes rejsehastighed og forbedre regulariteten. Med en stigende biltrafik og øget trængsel på vejnettet har målsætningen i nogle af de gennemførte projekter været at fastholde rejsehastigheden og undgå de værste konsekvenser af den øgede trængsel. Samtidigt har det været et væsentligt mål, at fremkommeligheden for den øvrige trafik ikke skulle forringes, men som minimum holdes på et uændret niveau.. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC

7 5 1.1 Organisation Samarbejdet mellem HUR (tidligere HT) og Københavns Amt blev i mange år varetaget på ad hoc basis. Når der opstod et konkret problem, typisk omkring stoppestedsforhold, blev dette løst fra sag til sag. Efterhånden blev kontakterne hyppigere og der blev nedsat en kontaktgruppe med deltagelse af teknikere fra amtets Vejafdeling og HTs Trafikafdeling og Trafiktjeneste. Kontaktgruppen behandlede enkeltstående problemer vedr. bussernes fremkommelighed og stoppestedsforhold i takt med, at de blev konstateret. Samarbejdet blev yderligere formaliseret fra 1999 i forbindelse med ændring af finansieringen af projekterne. Kontaktgruppen blev ændret til en arbejdsgruppe og en styregruppe. Styregruppen har haft ansvaret for fastlæggelse af strategier for arbejdet samt at prioritere og igangsætte de enkelte projekter. Arbejdsgruppen har haft ansvaret for at fastlægge de tekniske løsninger, forberede de enkelte projekter samt gennemføre evalueringer af projekterne. I praksis har arbejdsgruppen udarbejdet en plan over de projekter, der skulle gennemføres hvert år. Styregruppen har efterfølgende godkendt projektplanen. Projektplanen har efter godkendelse dannet grundlag for frigivelse af anlægsbevillinger i Københavns Amts Trafik- og Miljøudvalg og i HT/HURs bestyrelse. 1.2 Finansiering Omkostninger ved anlæg og vedligeholdelse af amtets veje har påhvilet amtet. Dette vedrørte også anlæg og vedligeholdelse af fysiske anlæg til forbedring af bussernes fremkommelighed. Fra 1999 blev der i HT's budget åbnet mulighed for, at HT kunne medfinansiere fysiske anlæg til forbedring af bussernes fremkommelighed. Baggrunden herfor var et ønske fra HTs bestyrelse om at øge bussernes fremkommelighed for at fastholde og tiltrække passagerer og reducere driftsomkostninger. HT og senere HUR har generelt finansieret projekterne til forbedring af bussernes fremkommelighed med 50 %. Enkelte projekter, der har været af speciel stor interesse for HT/HUR, er blevet finansieret med en større andel fra HT/ HUR. Andre projekter, hvor det samlede projekt har omfattet mere end busprioritering, er blevet finansieret med en mindre andel. De samlede budgetmæssige rammer for arbejdet har været omkring 2-2,5 mio. kr. (ekskl. moms) hvert år. Hver part har som udgangspunkt bidraget med halvdelen. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC.

8 6 1.3 Rammeplan Arbejdet med forbedring af bussernes fremkommelighed på Københavns Amts vejnet bar før 1999 primært præg af løsning af enkeltproblemer. I forbindelse med at behovet for bedre fremkommelighed øgedes og at HT (senere HUR) fra 1999 fik mulighed for at medfinansiere anlæg til forbedring af bussernes fremkommelighed blev arbejdet baseret på en årlig plan. Årsplanerne blev til på baggrund af en Rammeplan, der blev udarbejdet i Rammeplanen er tilgængelig på Rammeplanen indeholdt en detaljeret analyse af bussernes fremkommelighed på amtets vejnet. I analysen blev bussernes rejsehastighed i morgen - og eftermiddagsmyldretiderne sat i relation til de mål for rejsehastigheden, som var blevet defineret i Kollektiv Trafikplan Mål for mindste rejsehastighed (inkl. stop ved stoppesteder). Kollektiv Trafikplan Linjetype S-bus, radiallinje S-bus, tværlinje Øvrige regionale linjer Lokal buslinje, udenfor tætbyen Lokal buslinje i tætbyen Lokal buslinje, delstrækning med mange stop, stor kundeomsætning og ringe fremkommelighed Mindste rejsehastighed 25 km/t 40 km/t 40 km/t 30 km/t 20 km/t 15 km/t Med udgangspunkt i analysen samt antallet af passagerer i busserne udpegedes otte vejstrækninger i amtet, hvor bussernes fremkommelighed primært skulle forbedres: 1 Strandvejen Stadens grænse-jægersborg Allé 2 Ring 3 Lyngby-Glostrup 3 Tårnvej-Avedøre Havnevej Slotsherrensvej-Rebæk Søpark 4 Roskildevej Glostrup og Damhustorvet-Tårnvej 5 Frederikssundsvej Stadens grænse-malmparken 6 Bagsværdvej Lyngby-Bagsværd Hovedgade 7 Frederiksborgvej Stadens grænse-ring 4 8 Englandsvej Stadens grænse-tømmerupvej. I Rammeplanen blev opstillet skitseforslag til forbedring af bussernes fremkommelighed på de otte udpegede strækninger. Omkostninger og den forventede effekt i form af sparet køretid pr. bus ved gennemførelsen af skitseforslagene blev estimeret.. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC

9 7 P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC.

10 8 1.4 Strategi og prioritering Projekterne blev defineret på længere sammenhængende strækninger. Herved opnås en større samlet effekt, som kan omsættes i køreplanen i form af kortere rejsetid, som er mærkbar for passagererne. Kortere køretid i køreplanen medfører samtidig reducerede driftsomkostninger i form af en lavere betaling til entreprenøren, der kører buslinjen på strækningen. Ved udvælgelse af strækningerne, hvor projekterne blev gennemført, er det tilstræbt at vælge strækninger med mange linjer og mange passagerer, således at flest muligt kunne få gavn og glæde af investeringerne. I forbindelse med etableringen af A-busnettet i blev projekter, der vedrørte A-busserne, prioriteret over øvrige projekter. Strækninger med S-buslinjer blev ligeledes prioriteret højt. I 2004 og 2005 blev projekter på strækninger, der skulle fungere som aflastningsstrækninger for Motorring 3 under udbygningen til 6 spor prioriteret højt, således at bussernes fremkommelighed under ombygningen kunne sikres bedst muligt. Der blev gennemført en række projekter på Ring 3 mellem Lyngby og Glostrup og på Tårnvej. Projekter til forbedring af fremkommeligheden på Ring 3 i øvrigt har afventet en afklaring af planerne om etablering af en letbane på denne strækning. Endelig har de økonomiske rammer i en vis grad været medvirkende ved prioriteringen af projekterne. Omkostningerne ved nogle af projekterne, der blev defineret i Rammeplanen, var af en størrelsesorden, der langt oversteg det enkelte års budgetramme. En del af disse projekter vedrørte Ring 3, og blev derfor som nævnt ovenfor udskudt på grund af letbaneprojektet. De øvrige projekter med store omkostninger blev ligeledes nedprioriteret. 1.5 Øvrige trafiks fremkommelighed Der er i forbindelse med de enkelte projekter lagt stor vægt på at vurdere den øvrige trafiks fremkommelighed. Målsætningen i forbindelse med de gennemførte projekter har været, enten samtidig med forbedringen af fremkommeligheden for den kollektive trafik at forbedre fremkommeligheden for den øvrige trafik, eller som minimum at fastholde den øvrige trafiks fremkommelighed.. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC

11 9 1.6 Evaluering Effekterne af udvalgte projekter er blevet analyseret. Formålet med evalueringerne har været at dokumentere de forventede effekter samt at samle viden til efterfølgende projekter. Evalueringen er foretaget ved at sammenstille målingerne af rejsehastighed før og efter gennemførelsen af projekterne. Målingen af bussernes rejsehastighed er foretaget ved hjælp af registreringerne i HURs passagertællesystem (Pasfrem), der udover at registrere antallet af passagerer også registrerer køretiden mellem stoppestederne. På A-busserne er desuden anvendt registreringer A-bit-systemet. I enkelte projekter er evalueringen foretaget ved at registrere køretiderne fra vejkant i nummerskrivningsanalyser, hvor passagetidspunkt samt registreringsnummer for busser og biler er registreret på udvalgte lokaliteter. Ved at sammenstille passagetidspunkter for det samme køretøj ved forskellige lokaliteter kan rejsehastigheden kortlægges. Ved alle evalueringer er der indsamlet data fra en periode, før ændringerne blev foretaget og en periode efter. 1.7 Rapportens indhold Denne rapport indeholder en tematiseret beskrivelse af de gennemførte projekter samt de effekter, der er opnået ved gennemførelsen af projekterne. Temaerne i rapporten er: Aktiv prioritering i signalanlæg Passiv prioritering i signalanlæg Øvrige fremkommelighedstiltag. Hvert tema er beskrevet generelt og suppleret med en samlet oversigt over, hvor den pågældende type tiltag er blevet taget i anvendelse. Tiltag, der er evalueret, er beskrevet nærmere med en oversigt over den opnåede effekt. Effekten er typisk målt i udviklingen i den gennemsnitlige køretid for busserne. Et fald i køretid, der er en positiv effekt, er angivet med et foranstillet. Til sidst i rapporten er opstillet en oversigt, der for hver kommune i amtet lister de busprioriteringstiltag, der findes på Københavns Amts vejnet i kommunen. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC.

12 10 2 Aktiv og passiv busprioritering Prioritering af busser kan foretages som aktiv eller passiv prioritering. Aktiv prioritering er prioritering, der kun aktiveres, når der er en bus til stede. Passiv prioritering er prioritering, der er til stede, uanset om der er en bus eller ej. Begge former for prioritering er anvendt på amtets vejnet. 2.1 Aktiv prioritering Aktiv prioritering etableres oftest som busstyring af signaler, f.eks. i form af: forlængelse af grøntiden i den retning bussen kører, tidligere indkobling af grønt lys i bussens køreretning indkobling af selvstændige faser, hvor bussen kan passere krydset busstyret ændring af samordning af signaler. Bussens ankomst til signalet registreres normalt ved hjælp af en busdetektorspole i kørebanen. Aktiv busprioritering medfører normalt en indgriben i den øvrige trafikafvikling med mindre afgrænsede forsinkelser til følge for den øvrige trafik. Aktiv busprioritering har imidlertid den fordel, at prioriteringen kun tilvejebringes, når der er behov for den. Når der ikke er behov, påvirkes den øvrige trafikafvikling ikke og kapaciteten bliver i disse tidsrum upåvirket. Aktiv busprioritering er derfor meget anvendelig på strækninger med relativ få busser og megen øvrig trafik.. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC

13 Passiv prioritering Passiv busprioritering omfatter et bredt spekter af tiltag og kan f.eks. omfatte: busbaner evt. kombineret med dosering af trafik bussluser bus ligeud i højresvingsbaner fast indkobling af bussignal i lysreguleret kryds ændret samordning af signalanlæg og placering af stoppesteder. Passiv busprioritering kan medføre en reduktion i den øvrige trafiks fremkommelighed. Dette gælder specielt, når der etableres fast indkobling af bussignaler i kryds, eller hvis en ændret samordning af signalanlæggene på en strækning medfører, at en "grøn bølge" for den øvrige trafik brydes. Det samme gør sig gældende for busbaner, der etableres på eksisterende kørespor. Disse former for passiv busprioritering er derfor mest velegnet på strækninger og i kryds, hvor megen bustrafik kan begrunde ændringerne. De øvrige former for passiv busprioritering er anvendelige uanset omfanget af bustrafikken. 2.3 Øvrige fremkommelighedstiltag Udover aktiv og passiv busprioritering, som beskrevet ovenfor, kan en række andre tiltag tages i anvendelse til at forbedre bussernes fremkommelighed. Som eksempler herpå kan nævnes: flytning af stoppesteder ruteomlægninger geometriske ændringer skiltning, herunder forbud mod standsning og parkering samt sving. Også disse foranstaltninger kan have en positiv indflydelse på den øvrige trafiks fremkommelighed. 2.4 Kombineret anvendelse De forskellige typer af tiltag til forbedring af bussernes fremkommelighed anvendes ofte i kombination. Busbaner ender ofte i tilknytning til et kryds, hvor bussen aktiverer et bussignal, så den kan komme ud fra busbanen, før den øvrige trafik starter for grønt. Ændret samordning af signalerne samt ændret placering af stoppestederne på en strækning kan kombineres med aktiv styring af enkelte af signalerne på strækningen. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC.

14 12 3 Aktiv busprioritering Aktiv busprioritering er velegnet til at øge bussernes fremkommelighed på strækninger, hvor busserne ikke har så høj en frekvens, da prioriteringen kun indkobles, når bussen er der. Der er endvidere mulighed for, at prioriteringen bliver relativ kraftig og mærkbar i forhold til den øvrige trafik, i det øjeblik bussen bliver anmeldt. Det er f.eks. mere acceptabelt for den øvrige trafik, at grøntiden i et signalreguleret kryds omfordeles markant, hvis det kun sker 3-6 gange i timen, end hvis det sker hver andet minut. Busfrekvensen er mange steder relativt lav på amtets veje. Aktiv busprioritering har derfor været et hyppigt anvendt middel til forbedring af busserne fremkommelighed på amtets vejnet. Følgende typer af virkemidler har været anvendt: forlængelse af grøntiden i den retning bussen kører afbrydelse af grønt i tværretningen og tidligere indkobling af grønt lys i bussens kørselsretning indkobling af selvstændige faser, hvor bussen kan køre gennem krydset eller forlade et stoppested. Alternativt til at lade busserne indkoble bestemte faser i det enkelte signalanlæg eller forlænge grønt, kan der etableres trafikstyring af et signal. Herved opnås, at den samlede trafikafvikling i krydset optimeres til gavn for såvel busser som øvrig trafik. Følgende former for trafikstyring har været anvendt til forbedring af bussernes fremkommelighed: fuld trafikstyring af signalanlæg trafikstyret indkobling af venstresvingspil. Endelig er adaptiv signalstyring anvendt på en række af amtets vejstrækninger med det formål at udnytte vejnettets samlede kapacitet bedst muligt og derved øge fremkommeligheden generelt. Der er både anvendt adaptiv signalstyring med og uden særskilte busprioriteringstiltag. Kortet på modstående side viser, hvor de enkelte tiltag er blevet anvendt.. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC

15 13 P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC.

16 Aktiv busprioritering i signalanlæg Busstyret forlængelse af grønt Eksempel: Møllemarken ved Buddinge Hovedgade. Bussen forlænger det grønne lys i op til 10 sekunder, når spolen passeres. Lokalisering af signalanlæg med busstyret forlængelse af grønt lys. Lokalitet Kommune Etableret år Ballerup Byvej/Lautrupparken Ballerup 1998 Ballerup Byvej/Skovvej Ballerup 2003 Skovlunde Byvej/Torvevej/Sønderskovvej Ballerup 1998 Skovlunde Byveje/Lautrupvang Ballerup 1998 Kirkevej/Møllegade Dragør 1998 Lyngbyvejens lokalgade/kildegårds Plads v. Kongelysvej Gentofte 1998 Buddinge Hovedgade/Gladsaxe Møllevej-Møllemarken Gladsaxe 1999 Søborg Hovedgade/Dyssegårds Allé Gladsaxe 2006 Søborg Hovedgade/Wergelands Allé Gladsaxe 2006 Søborg Hovedgade/Søborg Parkallé Gladsaxe 2006 Søborg Hovedgade/Vandtårnsvej/Hagavej Gladsaxe 2006 Herlev Hovedgade/Herlev Bygade Herlev 2000 Avedøre Havnevej/Brostykkevej Hvidovre 2002 Avedøre Havnevej/Kettegård Allé Hvidovre 2002 Tårnvej/Tæbyvej Rødovre 2001 Tårnvej/Valhøjs Allé Rødovre P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC

17 15 Busserne forlænger det grønne lys i signalreguleringen, når bussen passerer detektorspolen. Spolen ligger typisk i en afstand på ca. 100 m fra stopstregen. Varigheden af forlængelsen af det grønne lys afhænger af forholdene ved det enkelte signal, men er typisk på op til 10 sek. Den generelle effekt er relativt begrænset, når den måles i forhold til den gennemsnitlige køretid. Det er ikke alle busser, der bliver prioriteret, da de passerer krydset i den almindelige grøntid eller ankommer til krydset, mens signalet viser rødt. Busser, der kommer i slutningen af grøntiden, sparer derimod typisk omkring 30 sek., svarende til varigheden af det røde lys. Øvrig trafik, der kører i samme retning som bussen, får som bussen glæde af forlængelsen, mens trafik på tværs af bussens kørselsretning forsinkes, når der gives prioritering. Effekter af busstyret forlængelse af grønt lys opgjort i forhold til bussernes gennemsnitlige køretid. Lokalitet Prioriteret retning Ikke prioriteret retning Ændring i køretid pr. bus (sek.) Morgen Eftermiddag Morgen Eftermiddag Frederikssundsvej/Torvevej Buddinge Hovedgade/Gladsaxe Møllevej 12 1) ej målt ej målt Tårnvej/Tæbyvej Tårnvej/Valhøjs Allé ) Beregnet gennemsnitlig ændring af ventetid i kryds. angiver en reduktion i den gennemsnitlige køretid P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC.

18 16 Busstyret indkobling eller forlængelse af grønt lys Eksempel Dyrehavevej v. Strandvejen. Bussen fremskynder grønt i egen kørselsretning ved at igangsætte afkortning af det grønne lys i tværretningen, når spolen passeres. Steder med signalanlæg med busstyret indkobling eller forlængelse af grønt lys. Lokalitet Kommune Etableret år Lyngbyvej Lokalgade/Dyssegårdsvej Gentofte 1998 Lyngbyvej Lokalgade/Hagens Allé Gentofte 1998 Hvidørevej/Strandvejen Gentofte 2002 Strandvejen v. Margrethevej Gentofte 2001 Strandvejen/Tranegårdsvej Gentofte 2001 Bagsværdvej/Aldershvilevej Gladsaxe 2001 Bagsværdvej/Bindeledet Gladsaxe 1999 Søborg Hovedgade/Søborg Parkallé Gladsaxe 2006 Søborg Hovedgade/Vandtårnsvej/Hagavej Gladsaxe 2006 Strandvejen/Dyrehavevej Lyngby-Taarbæk 2002 Tårnvej/Rødovre Parkvej Rødovre 2001 Slotsherrensvej/Islevdalvej Rødovre 1998 Skodsborg Strandvej/Skodsborgvej Søllerød 2002 Vedbæk Strandvej/Trørødvej Søllerød P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC

19 17 Bussen fremskynder grønt lys i egen retning, hvis den ankommer til signalet mens der rødt lys. Foranstaltningen er på nogle lokaliteter suppleret med forlængelse af det grønne lys, som gavner bussen, hvis den ankommer i slutningen af det grønne lys. Denne type af prioritering er specielt egnet på lokaliteter, hvor en bus skal fra en sidevej ud på en større vej og hvor trafikken er prioriteret, så hovedretningen har relativt meget grønt lys og der derfor er lange ventetider for sideretningen. Målt i forhold til den gennemsnitlige køretid pr. bus er besparelserne relativt begrænsede, da det ikke er alle busser, der får gavn af prioriteringen. Nogle busser passerer krydset i den almindelige grøntid. Busser der ankommer, mens der er rødt lys, får reduceret ventetiden, til lyset igen skifter til grønt. Øvrig trafik, der kører i samme retning som bussen, får gavn af busprioriteringen på samme måde som bussen. Trafik i retninger, der bliver nedprioriteret, får øget ventetid, når prioriteringen tildeler bussen ekstra grønt. Effekter af busstyret indkobling eller forlængelse af grønt lys opgjort i forhold til bussernes gennemsnitlige køretid. Lokalitet Prioriteret retning Ikke prioriteret retning Ændring i køretid pr. bus (sek.) Morgen Eftermiddag Morgen Eftermiddag Tårnvej/Rødovre Parkvej angiver en reduktion i den gennemsnitlige køretid P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC.

20 18 Trafikstyret indkobling af venstresvingspil og forlængelse af grønt lys Eksempel: Ballerup Boulevard/Malmparken. Fasen med venstresvingspil i krydset indkobles, når der registreres en bus i stoppestedet før krydset. Fasen udkobles igen, når busse har passeret spolen i venstresvingsbanen i krydset. Lokalisering af signalanlæg med trafikstyret indkobling af venstresvingspil og busstyret forlængelse af grønt lys. Lokalitet Kommune Etableret år Ballerup Boulevard/Malmparken Ballerup 2000 Søndre Ringvej/Park Allé Brøndby 1999 Gladsaxe Ringvej/Gladsaxevej Gladsaxe 2006 Gladsaxe Ringvej/Gladsaxe Møllevej (højresvingspil) Gladsaxe 2002 Stationsalleen/Herlev Hovedgade (højresvingspil) Herlev 2000 Hveen Boulevard/Blekinge Boulevard Høje Taastrup 2000 Hveen Boulevard/Helgeshøj Allé Høje Taastrup 2000 Ishøj Stationsvej/Industribuen Ishøj 2000 Klampenborgvej/Sorgenfrigårdsvej Lyngby-Taarbæk 1999 Slotsherrensvej/Islevdalvej Rødovre P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC

21 19 Bussen afkorter grønt for modkørende trafik og den grønne svingpil for venstresvingende - herunder bussen - tændes og/eller forlænges. Bussen detekteres i venstresvingsbanen eller allerede ved det foregående stoppested, således at tømningen af venstresvingsbanen kan påbegyndes, allerede inden bussen ankommer til signalet. Ved denne form for prioritering opnås relativt store tidsbesparelser pr. bus. Busserne undgår ofte at vente et ekstra omløb, før de kan passere krydset. Øvrig trafik, der kører i samme retning som bussen, får gavn af busprioriteringen på samme måde som bussen. Trafik i den modgående retning kan blive forsinket, svarende til varigheden af en rødperiode, når der gives bussen prioritering. Effekter af trafikstyret indkobling af venstresvingspil og forlængelse af grønt opgjort i forhold til bussernes gennemsnitlige køretid. Lokalitet Prioriteret retning Ikke prioriteret retning Ændring i køretid pr. bus (sek.) Morgen Eftermiddag Morgen Eftermiddag Ballerup Boulevard/Malmparken ) ) 19 1) ) Søndre Ringvej/Park Allé Hveen Boulevard/Blekinge Blvd Hveen Boulevard/Helgeshøj Allé ) ) - 44 Ishøj Stationsvej/Industribuen ) 6 1) Klampenborgvej/Sorgenfrigårdsvej ) Slotsherrensvej/Islevdalsvej ) Højresvingende, der kører modsat af den prioriterede venstresvingspil. angiver en reduktion i den gennemsnitlige køretid P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC.

22 20 Trafikstyring af signalanlæg Eksempel: Bagsværdvej/Engelsborgvej/Nybrovej. Varigheden af det grønne lys styres i morgenmyldretiden af kølængden på Engelsborgevej og kølængden i venstresvinget fra Bagsværdvej mod Nybrovej. Lokalisering af signalanlæg med fuld trafikstyring. Lokalitet Kommune Etableret år Hveen Boulevard/Køgevej Høje Taastrup 1999 Bagsværdvej/Nybrovej Lyngby-Taarbæk 2001 Englandsvej/Løjtegårdsvej Tårnby 1999 Trafikstyring af signalanlæg kan specielt i tilfælde, hvor kapaciteten af krydset er tæt på at være fuldt udnyttet, give en forbedret trafikafvikling i krydset. Løsningen er velegnet, hvis krydset passeres af flere buslinjer, der kører i forskellige retninger. Der er opnået stor effekt i de kryds, hvor der er etableret fuld trafikstyring. Resultaterne af effektmålingerne viser et fald i køretiden gennem krydset for nogle buslinjer og mindre stigninger for andre. Øvrig trafik oplever samme ændringer i fremkommeligheden som busserne. Effekter af trafikstyring af signalanlæg opgjort i forhold til bussernes gennemsnitlige køretid. Lokalitet Ændring i køretid pr. bus (sek.) Morgen Eftermiddag Hveen Boulevard/Køgevej Englandsvej/Løjtegårdsvej angiver en reduktion i den gennemsnitlige køretid. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC

23 21 Busstyret udkørselssignal Eksempel: Strandvejen v. Jægersborg Allé. Der indkobles bus-fremkørselssignal, når der registreres en bus ved stoppestedet. Signalet giver bussen grønt før den øvrige trafik, så den kan uhindret kan skifte baneog køre til venstre i det følgende kryds 100 meter længere fremme. Lokalisering af busstyret udkørselssignal. Lokalitet Kommune Etableret år Strandvejen v. Jægersborg Allé mod Nord Gentofte 2002 Stamholmen Avedøre Holme Hvidovre 1999 Damhustorvet Rødovre før 1995 Amager Landevej/Randkløve Alle. Tårnby 1998 Udkørslen fra stoppesteder lettes ved at placere udkørselssignal, der tillader bussen at køre ud før den øvrige trafik. Specielt i kryds, hvor bussen umiddelbart efter skal krydse vognbanerne for at svinge til venstre, kan det være en stor fordel. I signaler med megen trafik er det en fordel at lade indkoblingen af bussignalet være trafikstyret. Herved tager bussen kun kapacitet fra den øvrige trafik, når den er til stede i krydset. Udkørselssignal reducerer køretiden for busserne, svarende til varigheden af en grønperiode, da bussen normalt kun vil kunne køre ud i mellemtiden mellem grønt og rødt. Øvrig trafik forsinkes omkring 2 sek., når signalet indkobles. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC.

24 Adaptive signalstyringssystemer Adaptive signalreguleringssystemer etableres i områder eller på vejstrækninger, hvor trafikmængderne nærmer sig vejens eller vejnettets kapacitet. Systemerne kan justere signalernes grøntidsfordeling og omløbstider, således at den optimale kapacitetsudnyttelse opnås i forhold til de aktuelle trafikstrømme. Målet er at forbedre udnyttelsen af vejnettets kapacitet og derved øge fremkommeligheden for trafikken som helhed. Dette medfører ikke nødvendigvis forbedret fremkommelighed for alle trafikkanter. Nogle trafikstrømme - typisk de store hovedtrafikstrømme får bedre fremkommelighed, mens små trafikstrømme på tværs af hovedstrømmene kan få forringet fremkommelighed f.eks. i form af øgede ventetider. Eksempelvis medfører øgede omløbstider, som ofte er et resultat af de adaptive signalstyringssystemers tilpasninger, længere ventetider for fodgængere og øvrig trafik, der skal krydse hovedtrafikstrømmene. Busprioritering kan indbygges i den adaptive signalstyring som en generel højere vægtning af busser eller i form af lokale tiltag i det enkelte kryds. Der er på Københavns Amt veje anvendt to forskellige systemer DOGS (Dynamisk Optimering af Grøntider og Samordning), leverandør TTS, og MOTION (Method for the Optimization og Traffic Signals In On-Line Controlled Networks) leverandør Siemens. Nr. Lokalitet Supplerende beskrivelse Kommune Etableret år 1 Nordre Ringvej ml. Roskildevej-Fabriksparken 2 Herlev Ringvej: Mileparken-Motorring 3 3 Engelsborgvej (Ring 4) Nybrrovej-Buddingevej 4 Buddingevej: Kildebakken-Kanalvej 5 Klampenborgvej ml. Kanalvej og Sorgenfrigårdsvej 6 Roskildevej Damhustorvet-Tårnvej Tårnvej: Valhøjs Allé-Nørrekær Adaptiv signalstyring med busprioritering (DOGS) Adaptiv signalstyring (DOGS) Adaptiv signalstyring (MOTION) Adaptiv signalstyring med busprioritering (MOTION) Adaptiv signalstyring med busprioritering (MOTION) Adaptiv signalstyring (MOTION) Glostrup 2005 Herlev 2004 Lyngby-Taarbæk 2004 Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk 2005 Lyngby-Taarbæk 2006 Rødovre P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC

25 23 DOGS (Dynamisk Optimering af Grøntider og Samordning) DOGS er et adaptivt system, der tilpasser varigheden af grønt lys i de enkelte signalanlæg og samordningen mellem signalanlæggene efter de aktuelle trafikmængder. Optimeringen af signalstyringen er baseret på registreringer af trafikken på spoler, der er nedfræset i kørebanen før hvert signalanlæg. Typisk placeres spolerne i tilknytning til det foregående signalanlæg for at minimere længden af kabler til spolerne. Programvalg foretages afhængig af den registrerede trafik. Ved programskift udjævnes forskydninger i grøntiderne. Data fra spolerne behandles kontinuert og justeringer i signaler kan iværksættes umiddelbart. Systemet er bedst anvendeligt på strækninger. Busser kan prioriteres i systemet ved at supplere systemet med spoler, der registrerer busserne. Busserne prioriteres ved at disse tildeles en ekstra vægt i de beregninger, der ligger til grund for fordelingen af grøntiderne i signalanlæggene. Der er installeret følgende DOGS-systemer i Københavns Amt: I Herlev på Herlev Ringvej mellem Motorring 3's tilslutningsanlæg og Mileparken I Glostrup på Nordre Ringvej mellem Fabriksparken og Roskildevej. MOTION (Method for the Optimization and Traffic Signals In On-Line Controlled Networks) MOTION er et adaptivt system, der optimerer varigheden af grøntiderne, omløbstiden og samordningen mellem signalanlæggene på baggrund af registreringer af trafikken. Systemet tilrettelægger styringen efter trafikken, der registreres ind og ud af det område, der indgår i styringen. Optimeringen af signalstyringen er baseret på registreringer af trafikken på spoler placeret omkring 75 m før stoplinierne i de kryds, der indgår i systemet. MOTION foretager genberegning af grøntider og omløbstider for hvert 15. minut. MOTION indeholder faciliteter til lokal styring af det enkelte signalanlæg afhængig af omfanget af detektorer, der er tilsluttet anlægget. Den lokale styring omfatter grøntidsforlængelser og kald af specielle faser. MOTION er udviklet til at kunne anvendes både på strækninger og i vejnet med flere krydsende samordnede strækninger. Busser kan prioriteres ved at supplere med spoler, der registrerer busserne. Busserne prioriteres ved kald af specielle faser eller ved at tildele trafikstrømme med busser en højere vægt i optimeringen af signalstyringen. Der er installeret følgende MOTION-systemer i Københavns Amt: I Lyngby på Engelsborgvej, Buddingevej og Klampenborgvej I Rødovre på Roskildevej og Tårnvej. P:\62882A\3_Pdoc\DOC\Evaluering\jse Rapport-verC.DOC.

BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT

BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR SER I KØBENHAVNS AMT Rammeplan Marts 2000 SIGNATURFORKLARING Separat busbane Kombineret busbane - højresvingsspor Flytning af stoppested Nedlæggelse af stoppested Linieomlægning

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

Fremkommelighed der batter på linje 200S

Fremkommelighed der batter på linje 200S Fremkommelighed der batter på linje 200S (Lyngby st. Avedøre Holme) Screening og effektvurdering af forbedringer for fremkommeligheden 1 Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 2 www.movia.dk

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen Endepunkterne for strækningen er Åmarken Station og Nordhavn Station. Jagtvej-linjen inkluderer Gammel Køge Landevej, Toftegårds

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Anvendt Metode* Gen. forsinkelse og forventede reducering i ventetid Gen. forsinkelse og forventede reducering i ventetid 9 5 4

Anvendt Metode* Gen. forsinkelse og forventede reducering i ventetid Gen. forsinkelse og forventede reducering i ventetid 9 5 4 nr.: Kommune: Rødovre Rødovre Parkvej/Brandholms Alle () Nyt eller allerede foreslået tiltag Der er i dag busstyring af signalanlægget ved Brandholms Alle, men denne vurderes at kunne udvides med mere

Læs mere

Busprioritering med GPS-detektering

Busprioritering med GPS-detektering Busprioritering med GPS-detektering Trafikingeniør Anders Boye Madsen, Københavns Kommune, BJ39@tmf.kk.dk, og Civilingeniør Jan Kildebogaard, ÅF Hansen & Henneberg, jak@afhh.dk For at forbedre bussernes

Læs mere

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Fremkommelighed på Supercykelstier Intelligente løsninger i lyskryds Workshop, 4. februar 2015 v/ Dennis Bjørn-Pedersen Tiltag til forbedring af fremkommelighed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse.

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse. Hørsholm Kommune Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest Trafikanalyse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig eksempler og erfaringer

Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig eksempler og erfaringer Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig eksempler og erfaringer Udgivet i oktober 2002 af: Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon: 36 13 14 00 E-mail: hur@hur.dk www.hur.dk

Læs mere

Københavns kollektivtransport

Københavns kollektivtransport Onsdag 21. sep. 2005 Transport i by - Oslo Københavns kollektivtransport Torben Knudsen (Per Gellert) tak@hur.dk Kommunalreform 1. januar 2007 Vision Værdier VT HUR København 1 nyt selskab (bus & lokalbane)

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 1. Projekttitel Projektets titel er: Busfremkommelighed på Centerringen i Randers. 2. Resumé Projektet omfatter ombygning af den trafikalt overbelastede rundkørsel

Læs mere

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Jagtvej-linjen

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Jagtvej-linjen Revideret 17.06.2015/ATM Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Jagtvej-linjen Endepunkterne for strækningen er Åmarken Station og Nordhavn Station. Jagtvej-linjen er delt op i to etaper: Etape 1 inkluderer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag Roskilde Kommune Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Generelle tiltag 1

Læs mere

Busomlægninger under anlæg af Letbane på Ring 3 i Glostrup Kommune

Busomlægninger under anlæg af Letbane på Ring 3 i Glostrup Kommune Notat Til: Glostrup Kommune Kopi til: Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Herlev Kommune, Region H. Sagsnummer Sagsbehandler PBM Direkte +45 36 13 17 28 Fax - pbm@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN

Læs mere

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål MOVIA IDÉOPLÆG TIL +WAY I HOVEDSTADSOMRÅDET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og formål 1 2 +WAY konceptet

Læs mere

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling

Læs mere

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED RØDE PORT INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3 ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune

Læs mere

Vejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1.

Vejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1. Vejdirektoratet Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen Signalregulering af rampekryds 4429not002, Rev. 2, 24.1.2013 Udført: MWE Kontrolleret: PBH Godkendt: TW Side 1 1. Indledning I forbindelse

Læs mere

Ballerup Kommune. Indhold. Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR

Ballerup Kommune. Indhold. Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR Indhold 1 Indledning... 2 2 Resumé... 3 2.1 Trafikstruktur... 3 2.2 Trafikmængder på Ballerup Boulevard... 4 2.3 Kapacitet i kryds... 4 Søvej

Læs mere

Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune. v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen

Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune. v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen Vej & Park, Københavns Kommune Trafikstyret programvalg er en overordnet signalstyring, der automatisk

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Gladsaxe Kommune Busfremkommelighed, linje 400S Screening

Gladsaxe Kommune Busfremkommelighed, linje 400S Screening Busfremkommelighed, linje 400S Screening NOTAT rev. 01 29. april 2011 ARH/psa 0 Indhold 1 Indledning 0 Indhold... 2 1 Indledning... 2 2 Rutealternativer... 3 3 Busfremkommeligheds-screening... 4 3.1 Datagrundlag...

Læs mere

Trafikanalyse for Haslev

Trafikanalyse for Haslev Trafikanalyse for Haslev Hovedrapport, Februar 2015 Side 1 Udgivelsesdato : 17. februar 2015, version 2 Vores reference : 22.5044.01 Udarbejdet : Anne Mette Bach-Jacobsen og Bo Brassøe Kontrolleret : Irene

Læs mere

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej. Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gladsaxe

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Rødovre

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold Østerbro Lokaludvalg Teknik & Miljø Randersgade 35, parterre 2100 København Ø Att.: Linda Christensen Fredeliggørelse af Østerbrogade 1. Indledning Østerbro Lokaludvalg har på møde den 6.10.2010 anmodet

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Fremkommelighed der batter på linje 3A

Fremkommelighed der batter på linje 3A Fremkommelighed der batter på linje 3A (Kongens Enghave, Valbyparken Nordhavn st.) Screening og effektvurdering af forbedringer for fremkommeligheden 1 Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1 ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT

Læs mere

Cykel ITS løsningskatalog ITS løsninger for signalanlæg

Cykel ITS løsningskatalog ITS løsninger for signalanlæg for signalanlæg CVR 48233511 for signalanlæg Udgivelsesdato : 19. maj 2015 Vores reference : 22.2790.01 Udarbejdet : Dennis Bjørn-Pedersen, Sara Elisabeth Svantesson Kontrolleret : Ute Stemmann 1 for signalanlæg

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 04-10-2011 Dato: 26-08-2011 Sag nr.: TMU 85 Sagsbehandler: Charlotte Schleiter Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Analyse af etableringen af en letbane i Århus

Analyse af etableringen af en letbane i Århus Analyse af etableringen af en letbane i Århus Søren Frost COWI sfr@cowi.com 1 Århus 2. største by i Danmark 800.000 indbyggere heraf 250.000 i bymidten 2 Projektet Analysen indeholdte VISUM beregninger

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Kan Rejsekortsdata anvendes til beregning af rejsetid?

Kan Rejsekortsdata anvendes til beregning af rejsetid? Kan Rejsekortsdata anvendes til beregning af rejsetid? Det korte svar ja! Rasmus Albrink, Plan og trafik, RSAL@COWI.DK 1 1 OKTOBER 2015 Agenda Lidt historie om rejsetider og CitySense Rejsetider beregnet

Læs mere

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger.

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger. Højklasset kollektiv trafik på Ring 3 v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI Baggrund og afgrænsninger I projekt Basisnet 1997-99 indgik en højklasset trafikløsning på Ring

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vejmyndighedsbehandling i Glostrup Kommune

Vejmyndighedsbehandling i Glostrup Kommune NOTAT: Vejmyndighedsbehandling i Glostrup Kommune Letbane Ring 3. Glostrup Kommune har modtaget udbudsprojekt for letbanen i Ring 3. Derudover er modtaget trafiksikkerhedsrevision, trin 2-3, udarbejdet

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Fremtidens Cykelveje. Fremkommelighed i signalregulerede kryds TILLÆG

Fremtidens Cykelveje. Fremkommelighed i signalregulerede kryds TILLÆG Fremtidens Cykelveje Fremkommelighed i signalregulerede kryds TILLÆG Basis Basis morgen Resultater DanKap Ingerlevsgade vest V 0,18 Ingerlevsgade vest L 0,36 Ingerlevsgade vest H 0,43 Ingerlsevgade øst

Læs mere

1f 10ao 10aq 10an AABO SØRENSEN TRAFIKVURDERING AF REVIDERET KRYDSUDFORMNING I SVENSTRUP SYD ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund COWI

Læs mere

BILAG 2. Bruttoliste over forslag til anlægsarbejder. Bruttolisten indeholder alle kendte ønsker om anlægsarbejder.

BILAG 2. Bruttoliste over forslag til anlægsarbejder. Bruttolisten indeholder alle kendte ønsker om anlægsarbejder. BILAG 2 Dato: 21-04-2016 Bruttoliste over forslag til anlægsarbejder Bruttolisten indeholder alle kendte ønsker om anlægsarbejder. De er prioriterede i 3 grupper. Gruppe 1 er projekter der anbefales udført

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet

Lyngby-Taarbæk Kommune Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet NOTAT 3. juni 2015 tfk/ms 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 3 2 Forudsætninger og metode... 4 2.1 Turrater... 4

Læs mere

højklasset busbetjening

højklasset busbetjening + way højklasset busbetjening Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS

Læs mere

TRAFIKVURDERING AF NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HOLBÆKVEJ I RINGSTED INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Sammenfatning 2. 3 Ny dagligvarebutik mv.

TRAFIKVURDERING AF NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HOLBÆKVEJ I RINGSTED INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Sammenfatning 2. 3 Ny dagligvarebutik mv. FL-CONSULT APS TRAFIKVURDERING AF NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HOLBÆKVEJ I RINGSTED ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TRAFIKNOTAT INDHOLD

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. 1 Bernadotteskolen, Hellerup Skole, Maglegårdsskolen og Tranegårdskolen Cyklistprøve Rute 3 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne rundt

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Bilag 6 - Holme-området

Bilag 6 - Holme-området Bilag 6 - Holme-området Forslag: Årlige omkostninger: Passagertal: Omlægning af linjerne 16, 20 og 202 i Holme-området. Omkostningsneutralt. Skønnes uændret. Problematikker: 1) Der er ønsker om direkte

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

Effekten af anvendelse af adaptivt styringssystem til gadesignaler.

Effekten af anvendelse af adaptivt styringssystem til gadesignaler. Effekten af anvendelse af adaptivt styringssystem til gadesignaler. I forbindelse med udbygningen af Motorring 3 forventes anlægsarbejderne at medføre en omlejring af trafik til bl.a. (se figur 1). For

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Samspillet DK PTV UGM 2015 mellem vejtrafik og letbane på Ring 3

Samspillet DK PTV UGM 2015 mellem vejtrafik og letbane på Ring 3 Samspillet DK PTV UGM 2015 mellem vejtrafik og letbane på Ring 3 Morten Hedelund COWI A/S 1 Baggrund Etablering af en Letbane på Ring 3 i København Fakta: Længde: 27 km Antal stationer: 27 Køretid: 55

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ring 3 ruten Nuværende forhold Ring 3 ruten forbinder Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Glostrup, Brøndby og Vallensbæk kommuner, se figur 1 Desuden

Læs mere

Fremkommelighed der batter på linje 2A

Fremkommelighed der batter på linje 2A Fremkommelighed der batter på linje 2A (Tingbjerg Kastrup st.) Screening og effektvurdering af forbedringer for fremkommeligheden 1 Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 www.movia.dk 2

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5. UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.

Læs mere

Mindre kø i Limfjordstunnelens nordgående retning mod Frederikshavn og Hirtshals

Mindre kø i Limfjordstunnelens nordgående retning mod Frederikshavn og Hirtshals Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 300 Offentligt Mindre kø i Limfjordstunnelens nordgående retning mod Frederikshavn og Hirtshals Oversigtskort, der viser området omkring Kridtsvinget

Læs mere

Det adaptive signalstyringsprincip MOTION. Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense

Det adaptive signalstyringsprincip MOTION. Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense Forår 2009 Titel: Undertitel: Det adaptive signalstyringsprincip MOTION Undersøgelse af MOTION s

Læs mere

ITS til prioritering af cyklister

ITS til prioritering af cyklister ITS til prioritering af cyklister Eksempler på tiltag til prioritering af cyklister ved lyskryds Ute Stemmann Aalborg Trafikdage, 25. august 2015 Snelfietsroute (supercykelstier på hollandsk) 2 Siden 2005

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Tårnby

Læs mere

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Trafikdage i Aalborg 22. august 2016 v/lone M. H. Kristensen og René Juhl Hollen Indhold Evalueringsprojekt Formål med evalueringsprojekt

Læs mere

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ny REMA1000 - Hundige Strandvej 190. Rema Ejendomsinvest A/S. Trafikredegørelse. 1 Baggrund

Indholdsfortegnelse. Ny REMA1000 - Hundige Strandvej 190. Rema Ejendomsinvest A/S. Trafikredegørelse. 1 Baggrund Rema Ejendomsinvest A/S Ny REMA1000 - Hundige Strandvej 190 Trafikredegørelse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT

Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT HT har gennem de seneste år differentiseret busproduktet i S-, E- og P-busser foruden lokale og regionale linier, servicebus- og telebuslinier. HT har udviklet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kombinerede taxi- og busbaner. Københavns Kommune. Notat

Indholdsfortegnelse. Kombinerede taxi- og busbaner. Københavns Kommune. Notat Københavns Kommune Kombinerede taxi- og busbaner Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 11 Medlemsforslag fra

Læs mere

Hvordan forbedrer vi signalstyringer?

Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Trafik A/S peter.christensen@swarco.com Signalanlæg indgår som en væsentlig del i trafikafviklingen særligt i byer. Det burde

Læs mere

Busprioritering med GPSdetektering

Busprioritering med GPSdetektering Busprioritering med GPSdetektering Anders Boye Torp Madsen, Københavns Kommune Jan Kildebogaard, ÅF Hansen & Henneberg Vejforum 2011 Projektet 39 signalregulerede kryds med GPS-baseret busprioritering

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gentofte

Læs mere

UDKAST. Rudersdal Kommune

UDKAST. Rudersdal Kommune UDKAST Rudersdal Kommune Birkerød Bymidte Vurdering af ændringer på vejnettet NOTAT REV. 1 22. august 2014 JVL/uvh 1 Baggrund Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Skiltning og P-ring rundt om Birkerød

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Region

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

28. august 2012 Ålborg Trafikdage. Oprettelse af Pendlernet i Movias område

28. august 2012 Ålborg Trafikdage. Oprettelse af Pendlernet i Movias område 28. august 2012 Ålborg Trafikdage Oprettelse af Pendlernet i Movias område Baggrund Staten Mest vækst i kollektiv trafik Kommuner/regioner Mange ændringer siden 2007 Mest mulig trafik for pengene Stort

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere