Måling af sikkerhedskultur på danske apoteker

Transkript

1 Måling af sikkerhedskultur på danske apoteker Artikel udsendt med Pharmakons Nyhedsbrev til apotekerne, januar 2011 Af Hanne Herborg, Charlotte Rossing og Marianne Agergaard Vammen Resumé Pharmakon og Danmarks Apotekerforening gennemførte i foråret 2010 en spørgeskemaundersøgelse på danske apoteker med det formål at afprøve et redskab til måling af sikkerhedskultur og at kortlægge niveauet for sikkerhedskultur på danske apoteker. Undersøgelsen var en del af en international undersøgelse til validering af spørgeskemaet gennemført i 5 europæiske lande. Undersøgelsen blev gennemført som en selvrapporteret måling af sikkerhedskultur vha. et spørgeskema med 45 spørgsmål udsendt til 318 apoteksenheder og besvaret af en person med ansvar for patientsikkerhed på hver apoteksenhed. 198 spørgeskemaer blev returneret svarende til besvarelse fra 62 % af apoteksenhederne. Når deltagerne skulle give apoteket én samlet karakter, vurderede 34 % patientsikkerheden som særdeles god ; 60 % vurderede den som god ; 6 % vurderede den som acceptabel, mens ingen vurderede den som dårlig eller utilstrækkelig. For de overordnede temaer Organisatorisk læring, Bebrejdende kultur, Arbejdsforhold og Sikkerhedsfokus lå scoringen på mellem 78 % og 87 % af den maksimale score, hvilket var det højeste niveau i den europæiske undersøgelse. Svarene på enkeltspørgsmålene gav mere detaljerede resultater om variation og forbedringsmuligheder. De forbedringsområder, som stod klarest frem, var at utilsigtede hændelser gentager sig at der ind imellem gives køb på patientsikkerheden at medarbejderne ses som årsagen til utilsigtede hændelser og løsningen som sanktioner at effekten af ændringer ikke evalueres at der ikke er nok medarbejdere til at håndtere arbejdsbyrden. Undersøgelsens konklusion er, at spørgeskemaredskabet er egnet til måling af sikkerhedskultur på danske apoteker. Resultaterne viser en sikkerhedskultur på et relativt højt niveau, der i den samlede karakter overvejende er karakteriseret som god. Apotekets rolle i sundhedsvæsenet vil formentlig kunne styrkes, hvis sikkerhedskulturen videreudvikles til at være både proaktiv og generativ. Fremover vil der være mulighed for at tilbyde undersøgelse af sikkerhedskultur som en apoteksundersøgelse blandt det samlede personale og at kombinere denne med udviklingsstøtte for apotekets forbedringsområder. Pharmakon gennemførte i november 2009 og marts 2010 henholdsvis et pilotprojekt og en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af sikkerhedskulturen på danske apoteker i samarbejde med Danmarks Apotekerforening (DA). Denne artikel giver en kort beskrivelse af undersøgelsens vigtigste resultater. 1

2 Indholdsfortegnelse Resumé...1 Tabelfortegnelse...2 Baggrund: Hvorfor undersøge sikkerhedskultur på apotek?...3 Metode: Hvordan gjorde vi?...3 Resultater: Hvad viste undersøgelsen?...4 Konklusion og diskussion: Vurdering af resultaterne...7 Perspektivering...8 Referencer...9 Tabelfortegnelse Tabel 1: Apotekernes sikkerhedskultur... 4 Tabel 2: Scoring i forhold til underskalaer for sikkerhedskultur... 7 Tabel 3: Niveauer for organisationers sikkerhedskultur

3 Baggrund: Hvorfor undersøge sikkerhedskultur på apotek? Apotekssektoren står i en situation, hvor der er brug for viden og fælles læring om patientsikkerhed. I den forbindelse har DA og Pharmakon ønsket at få et billede af, hvordan der på nuværende tidspunkt tænkes og handles i forhold til patientsikkerhed på apotekerne. Det er også væsentligt at finde måder, hvorpå vi fremover kan arbejde med apotekets kultur for patientsikkerhed - kaldet sikkerhedskulturen - og at finde frem til, hvordan man kan dokumentere resultatet. Sikkerhedskulturen kan enkelt beskrives som den måde, vi gør tingene på her og omfatter således både de fælles værdier og overbevisninger, som hersker i en organisation, og adfærden i forhold til patientsikkerhed i. Begrebet sikkerhedskultur er således knyttet til indsatsen for patientsikkerhed i sundhedsvæsenet. Udviklingen både i Danmark og internationalt peger på, at indførelsen af rapportering af utilsigtede hændelser samt tilpasning af systemer og procedurer ikke er tilstrækkelig. Man bliver i stigende grad opmærksom på, at der må arbejdes med hele sikkerhedskulturen, hvis man skal komme bedre i mål med at beskytte patienter mod utilsigtede hændelser 1,2, 3. Tilsvarende observationer har vi for apotekssektoren. Både pseudokundeundersøgelser og mystery-shopper tests fra myndigheder viser god kvalitet i rådgivningen - dog ikke perfekt eller på samme høje niveau som fx kvaliteten i forhold til receptfejl 4. For testkunder med specifikke risici er det ikke overraskende konstateret, at standarden for skrankerådgivning ikke altid er præcis. At opfange risiko for utilsigtede hændelser kræver konstant opmærksomhed og en kultur, hvor man hele tiden har patientsikkerhed i front både mht. sikkerhed for effekt og risiko for patientskade og mht. læring, når fejl og utilsigtede hændelser er sket. Her er der muligvis et forbedringspotentiale for sektoren. Vi ved det ikke; derfor der er brug for undersøgelser. For at kunne målrette et eventuelt udviklingsarbejde om sikkerhedskultur er det vigtigt at have redskaber, som kan afdække, om og hvordan kulturen i en given organisation er befordrende for høj patientsikkerhed eller det modsatte. University of Manchester har forsket i sikkerhedskultur i forhold til apotekspraksis. De har i den sammenhæng udviklet både et måleredskab og en ramme til karakterisering og udvikling af sikkerhedskulturer på apotek 5. I 2009 fik vi i Danmark mulighed for at komme med i en international afprøvning af måleredskabet sammen med UK, Tyskland, Holland og Portugal og valgte at slå til. Timingen var perfekt, da det stod klart, at den danske rapportering af utilsigtede hændelser i 2010 skulle udvides til at omfatte primærsektoren, og at DA på denne baggrund havde valgt patientsikkerhed som et af temaerne for Det Fælles Temaår i Ved at deltage i undersøgelsen ville vi både få et dansk benchmark for sikkerhedskulturen på apotekerne før opstart af rapporteringen i primærsektoren, og vi ville få adgang til redskaber og knowhow, som kan bruges både i Temaåret og videre frem. Metode: Hvordan gjorde vi? Målet med at have et redskab til måling af sikkerhedskultur er både at kunne opbygge nationale benchmarks og at kunne tilbyde en apoteksmåling, så det enkelte apotek kan tage temperaturen på eget sikkerhedsklima. Pilotundersøgelsen i 2009 blev derfor gennemført, så vi fik svar fra alle personalegrupper, mens spørgeskemaet i den efterfølgende landsdækkende undersøgelse blev besvaret af en person med ansvar for patientsikkerhed på hvert apotek. i European Society for Quality in Health Care (ESQHC) definerer safety culture som: An integrated pattern of individual and organisational behaviour, based upon shared beliefs and values that continuously seeks to minimize patient harm which may result from the processes of care delivery. 3

4 I pilotundersøgelsen deltog 12 apoteker, og spørgeskemaet blev besvaret af 11 apotekere, 15 farmaceuter og 29 farmakonomer. Undersøgelsen viste, at skemaet kunne fungere på danske apoteker og var i stand til at finde forskelle i sikkerhedskulturen mellem de deltagende apoteker, men også at der var behov for tilpasning af nogle spørgsmål, flere forklaringer og klarere instruktioner. Spørgeskemaet til den landsdækkende undersøgelse blev udsendt til 318 apoteksenheder i februar Skemaet bestod af 45 spørgsmål, hvoraf 10 var baggrundsspørgsmål, 34 spørgsmål indgik i en score for sikkerhedskulturen på apoteket, og ét spørgsmål omhandlede en samlet karakter for patientsikkerhed på apoteket. Analyserne blev ved hjælp af statistikværktøjet SPSS analyseret dels af Pharmakon (frekvensanalyser), dels af University of Manchester (faktoranalyser og internationale sammenligninger). Resultater: Hvad viste undersøgelsen? 198 spørgeskemaer blev returneret svarende til besvarelse fra 62 % af apoteksenhederne. 37,1 % af svarpersonerne var apotekere, 51,5 % var ansatte farmaceuter, og 11,3 % var farmakonomer. 21 % af svarpersonerne var mænd, 79 % var kvinder. Svarpersonernes gennemsnitsalder var 48,8 år, og de havde i gennemsnit arbejdet 18,8 år på apotek. Når deltagerne skulle give apoteket én samlet karakter, vurderede 34 % patientsikkerheden som særdeles god, 60 % vurderede den som god, 6 % vurderede den som acceptabel, og ingen vurderede den som dårlig eller utilstrækkelig. Tabel 1 viser redskabet til sikkerhedssscoring og svarene på de enkelte spørgsmål med kategorien, der rummer medianen fremhævet med fed. Tabellen er farvekodet ii, så spørgsmål markeret med grønt repræsenterer områder med de bedste resultater for patientsikkerheden (14 spørgsmål); gul farvemarkering udgør en mellemgruppe (12 spørgsmål), mens spørgsmål markeret med rødt repræsenterer områder med størst forbedringspotentiale (8 spørgsmål). Tabel 1: Apotekernes sikkerhedskultur Angiv, om du er enig eller uenig i følgende udsagn med tanke på dit apotek (besvarelserne er angivet i procent, N=198) Meget uenig Uenig Neutral Enig Meget enig 1. Apoteker, farmakonomer og farmaceuter vurderer konstant risici og søger efter forbedringer Apotekets medarbejdere arbejder kriseagtigt og forsøger at nå for meget for hurtigt Samme type utilsigtede hændelser har en tendens til at gentage sig ,5 4. Når en utilsigtet hændelse registreres, føles det, som om ii Som kriterier for farvekodningen er valgt: Rød: Over 20 % i de tre dårligste grupper. Gul: 5-20 % i de tre dårligste grupper og medianen i den næstbedste kategori. Grøn: Under 10 % i de tre dårligste grupper og medianen i den bedste kategori. 4

5 Angiv, om du er enig eller uenig i følgende udsagn med tanke på dit apotek (besvarelserne er angivet i procent, Meget Meget N=198) uenig Uenig Neutral Enig enig personen registreres, ikke problemet Der er spændinger mellem de ansatte på apoteket Ledelsen overvejer seriøst medarbejdernes forslag til forbedring af patientsikkerheden... 0, Det skyldes rent held, at der ikke sker flere alvorlige fejl på apoteket Alle medarbejdere er uddannet og trænet i patientsikkerhed Apotekets medarbejdere vil åbent sige deres mening, hvis de ser noget, der kan påvirke patientsikkerheden negativt... 0, Der er en bebrejdende kultur, så medarbejderne tøver med at registrere utilsigtede hændelser Apotekets medarbejdere deler information om og lærer af utilsigtede hændelser... 0, Apotekets medarbejdere har længere arbejdsdage, end det er fornuftigt af hensyn til patientsikkerheden Kulturen er kendetegnet ved løbende forbedring... 0, Apotekets medarbejdere føler, at de bebrejdes for deres fejl ,5 15. Enkeltpersoner er ikke reelt engagerede i teamet, og arbejder kun sammen, fordi de skal Apotekets medarbejdere diskuterer rutinemæssigt måder, der kan forebygge, at utilsigtede hændelser sker igen Snak om patientsikkerhed følges ikke op af handlinger, før en egentlig patientsikkerhedshændelse indtræffer Apotekets medarbejdere opfattes som allerede uddannet til deres job, så hvorfor skulle de have behov for efteruddannelse Når der ændres som følge af en utilsigtet hændelse, evalueres effekten efterfølgende Apoteks medarbejdere ses som årsagen til utilsigtede hændelser relateret til patientsikkerhed, og ,5 5

6 Angiv, om du er enig eller uenig i følgende udsagn med tanke på dit apotek (besvarelserne er angivet i procent, Meget Meget N=198) uenig Uenig Neutral Enig enig løsningen er uddannelse og sanktioner Apotekets medarbejdere føler, at det er accepteret at stille spørgsmål ved beslutninger og handlinger fra kollegaer med større autoritet Der gives aldrig køb på patientsikkerhed for at få mere arbejde gjort Analyser af utilsigtede hændelser har til hensigt at opnå læring og kommunikere konklusionerne bredt , Der er nok medarbejdere til at håndtere arbejdsbyrden Udredninger af utilsigtede hændelser har til hensigt at placere skyld hos enkeltpersoner ,5 26. Personalegruppen deler en fælles forståelse og vision om patientsikkerhed; alle er lige værdsat og føler sig fri til at bidrage... 0, Apotekets medarbejdere informeres rutinemæssigt om utilsigtede hændelser, der sker på apoteket... 0, Apoteket er åbent over for ekstern deltagelse i undersøgelser... 0, Alle på apoteket har tiltro til ledelsen Utilsigtede hændelser og klager fejes under gulvtæppet, hvis det er muligt ,5 0,5 31. Apoteket anvender flere vikarer/midlertidigt ansatte end er fornuftigt af hensyn til at løse apotekets opgaver , Efter en utilsigtet hændelse er der reel vilje til at ændre i forhold, der er nødvendige, for at det ikke sker igen... 0,5 0, Efteruddannelse i patientsikkerhed har hidtil haft lav prioritet og anses for at være irriterende, tidskrævende og dyr Undersøgelser opfattes som muligheder for læring... 0,5 0,

7 De mange enkeltspørgsmål kan grupperes i undertemaer. Faktoranalyser blev brugt til at identificere, hvilke spørgsmål statistisk hænger sammen i temaer eller underskalaer. Der blev fundet 4 temaer, som er vist i Tabel 2 sammen med de dimensioner, som bidrager til temaet og disses score angivet som % af den maksimale score. De danske resultater ligger mellem 78 % og 87 % af den maksimale score på underskalaerne, hvilket er det højeste niveau i den internationale undersøgelse. Faktoranalyserne viste også, at det endelige spørgeskema kunne reduceres til 24 spørgsmål uden væsentligt tab af information. Tabel 2: Scoring i forhold til underskalaer for sikkerhedskultur Tema/underskala Dimensioner % af den maksimale score Organisatorisk læring Undersøge og lære af hændelser 78 % Intern kommunikation i apoteket 84 % Bebrejdende kultur Opfattelse af årsager til utilsigtede 87 % hændelser og rapportering Arbejdsforhold Team work 81 % Personale og ledelse 80 % Sikkerhedsfokus Commitment til patientsikkerhed 82 % Uddannelse og træning i patientsikkerhed 82 % Konklusion og diskussion: Vurdering af resultaterne Målingen af apotekets sikkerhedskultur er baseret på et selvrapporteringsskema, som for den danske undersøgelse blev besvaret af en person med ansvar for patientsikkerhed på hvert apotek. Undersøgelsen viser, at dette redskab er egnet til måling af sikkerhedskultur på danske apoteker. Resultaterne viser en sikkerhedskultur på et relativt højt niveau, der i den samlede karakter overvejende er karakteriseret som god. Dette bekræftes af underskalaerne og svarene på de enkelte spørgsmål. Resultatet er forventeligt, da danske apoteker allerede har gjort en betydelig indsats på områder af vigtighed for sikkerhedskulturen. Med hensyn til at identificere forbedringsområder giver de enkelte spørgsmål mere information end underskalaerne, der ligger meget tæt omkring 82 % af den maksimale score. De forbedringsområder, som står klarest frem, er at utilsigtede hændelser gentager sig at der ind imellem gives køb på patientsikkerheden at medarbejderne ses som årsagen til utilsigtede hændelser og løsningen som sanktioner at effekten af ændringer ikke evalueres at der ikke er nok medarbejdere til at håndtere arbejdsbyrden. Disse forbedringsområder går på tværs af temaerne i underskalaerne og vil formentlig kunne variere meget fra apotek til apotek. Svarprocenten på 62 % er ikke høj, men bestemt tilfredsstillende for denne type undersøgelse. Der er dog en risiko for, at de apoteker, der ikke har valgt at svare, er systematisk forskellige fra dem, som har svaret. Hvis det har givet en skævhed i 7

8 resultatet, er der størst risiko for, at det er apoteker med mindre engagement i emnet, som ikke har svaret. Der er derfor en mulighed for, at niveauet ville ligge lavere, hvis alle apoteker deltog. I pilotundersøgelsen, hvor flere medarbejdergrupper fra hvert apotek svarede, var der en større spredning på resultaterne. Dette indikerer, at man ved kun at spørge personer med ansvar for patientsikkerhed får et lidt fortegnet billede, der måske er for positivt. For en fremtidig brug af redskabet vil det således være en anbefaling, at det anvendes som apoteksundersøgelse, hvor alle medarbejdere svarer. Begge afprøvninger viser, at skemaet er velegnet til at udpege forbedringsområder for apoteket. De danske resultater ligger på det højeste niveau blandt de 5 deltagende lande. Da den internationale undersøgelses formål var at validere spørgeskemaet og ikke at sammenligne landenes niveau for sikkerhedskultur på apotek, bør man være forsigtig med at lægge for meget i dette. Dataindsamlingen og udvælgelsen af deltagere var forskellig fra land til land. I UK blev der fx arbejdet med en tilfældig stikprøve af farmaceuter, og i Holland har man fået svar fra både assistenter og farmaceuter. Perspektivering Med denne undersøgelse kan apotekssektoren nu dokumentere viden om sikkerhedskultur i sektoren overfor andre dele af sundhedssektoren. Det vil blive relevant i forbindelse med udrulning af rapporteringen af utilsigtede hændelser. Fremover bliver der mulighed for at tilbyde undersøgelser af sikkerhedskultur som apoteksundersøgelser og at kombinere disse med udviklingspakker for apotekets forbedringsområder. University of Manchester har til dette udviklet et såkaldt Patient Safety Assessment Framework (MaPSAF) 6 med tilhørende udviklingsredskaber. Her er sikkerhedskulturen karakteriseret i 5 niveauer, som er vist i Tabel 3. Tabel 3: Niveauer for organisationers sikkerhedskultur Niveau for sikkerhedskultur Niveau 1: Patologisk kultur Niveau 2: Reaktiv kultur Niveau 3: Kalkulativ kultur Niveau 4: Proaktiv kultur Niveau 5: Generativ kultur Karakteristik Hvorfor skal vi spilde tid på risiko management og sikkerhedsproblemer? Vi tager risiko alvorligt og gør noget, hver gang vi oplever en hændelse. Vi har systemer på plads til at håndtere alle sandsynlige risici. Vi er altid opmærksomme og tænker på risici, som kunne opstå. Risiko management er en integreret del af alt, hvad vi gør. Betragter vi de danske resultater med disse briller, er der meget lidt, der tyder på, at vi har apoteker på niveau 1 med en patologisk sikkerhedskultur. Der er ikke tvivl om, at der kan findes danske apoteker på niveau 2 med en reaktiv sikkerhedskultur; men flertallet vil befinde sig på niveau 3 med en kalkulativ sikkerhedskultur. Apotekets rolle i sundhedsvæsenet vil formentlig kunne styrkes, hvis sikkerhedskulturen videreudvikles til at være både proaktiv og generativ. 8

9 Referencer 1 Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen Enheden for brugerundersøgelser. Region Hovedstaden Colla JB,Bracken AC,Kinney LM, Weeks WB. Measuring patient safety climate: a review of surveys. Qual Saf Health Care 2005;14: Kristensen S, Bartels P. Patient Safety Culture Instruments used in Member States. The European Network for Patient Safety (EUNetPaS), March Schmidt LB. Apoteker fanger fejl i recepter. Farmaci 2009(2);116: Ashcroft, DM, Parker D. Development of the Pharmacy Safety Climate Questionnaire: a principal component analysis. Qual Saf Health Care 2009;18: Ashcroft DM, Morecroft C, Parker D, Noyce P. Safety culture assessment in community pharmacy: development, face validity and feasibility of the Manchester Patient Safety Assessment Framework. Qual Saf Health Care,2005;14: