Evaluering af Spædbørnsprojektet Familieplejeanbringelse af børn i alderen 0-24 måneder, hvor der forventes et langsigtet anbringelsesperspektiv

Transkript

1 Evaluering af Spædbørnsprojektet Familieplejeanbringelse af børn i alderen 0-24 måneder, hvor der forventes et langsigtet anbringelsesperspektiv Oktober 2011 Udviklingskonsulent Ane Feldskov

2

3 Resumé Spædbarnsprojektet blev igangsat 1. oktober 2009 med varighed i to år, hvorefter det skal besluttes, om det skal permanentgøres. Bl.a. denne evaluering indgår i beslutningsgrundlaget. Spædbørnsprojektet skal understøtte, at spædbørn anbringes i plejefamilier frem for på døgninstitution. Målgruppen er spædbørn i alderen 0 24 måneder, der førstegangsanbringes, og hvor der forventes et længevarende anbringelsesperspektiv. Hvis det er muligt, anbringes barnet fra start i en blivende plejefamilie, men der kan være faglige begrundelser for, at en placering i en midlertidig plejefamilie er påkrævet. 19 børn blev førstegangsanbragt i familiepleje fra Spædbørnsprojektets start 1. oktober 2009 til 31. maj 2011, hvor evalueringen startede. Fire af de 19 børn blev senere hjemgivet til deres forældre. Formålet med evalueringen lægger sig tæt op ad formålet med Spædbørnsprojektet, nemlig at afdække om, og i hvilken grad børnene har fået trygge rammer som base for en sund udvikling. For at få svar på dette og komme hele vejen rundt om barnet, blev der foretaget forskellige delevalueringer med henholdsvis plejefamilierne, familieplejekonsulenterne, myndighedsrådgiverne samt forældre til nogle få børn. Svarprocenten er 100 i alle delevalueringerne. Hvordan udvikler plejebørnene sig, og trives de? Konsulenterne fra Familieplejecentret blev bedt om at angive det enkelte barns udviklingsprofil sammenlignet med gennemsnitsbarnets udvikling: Seks af børnenes udvikling svarer til gennemsnitsbørns, syv børn ligger lidt under, og to børn ligger langt under normale børns udviklingsprofil. Evalueringen viser, at alle eller næsten alle børnene udvikler sig positivt og tilfredsstillende både helbredsmæssigt, motorisk, kognitivt, socialt og følelsesmæssigt. To af de 15 børn har en udviklingsprofil, der ligger langt under gennemsnitsbarnets, og der er derfor ikke noget mærkeligt i, at de er længere tid om at komme i stabil udvikling på enkelte områder, bl.a. sprogligt. Plejefamilierne besvarede en række spørgsmål om barnets trivsel i dagligdagen. Det fremgår af deres svar, at langt de fleste børn har en fast døgnrytme, at de er rolige og tilfredse, virker glade og er lette at trøste. De fleste nyder tæt fysisk kontakt og er i stand til at skelne mellem kendte og ukendte mennesker. Alle børnene kan give udtryk for deres behov, de fleste kan det i høj grad. Næsten alle børnene er aktive, lette at aktivere samt nysgerrige over for omgivelserne. Hvordan fungerer plejefamilien? Konsulenterne fra Familieplejecentret besvarede en række spørgsmål om plejefamiliens kompetencer og forhold til barnet. Nogle af spørgsmålene blev også stillet til myndighedsrådgiverne. Der er meget stor overensstemmelse mellem de to parters besvarelser. Gennem databehandlingen af evalueringsmaterialet tegner der sig et billede af, at alle plejefamilier besidder de ressourcer og kompetencer, der er brug for, bl.a. til at skabe et tilpasset og stabilt udviklingsmiljø omkring barnet i dagligdagen, og at alle plejeforældrene har forståelse for barnets særlige behov og situation og reagerer hensigtsmæssigt på barnets signaler. Det er også familieplejekonsulenternes vurdering, at langt de fleste plejeforældre formår at bevare roen og overblikket i hektiske situationer. Rådgivere og konsulenter blev spurgt, hvordan de bedømmer plejefamiliens samarbejde med barnets forældre i de 12 sager, hvor der rent faktisk er kontakt mellem de to parter. Både myndighedsrådgivere og familieplejekonsulenter vurderer, at 11 af de 12 plejefamilier kan samarbejde med barnets forældre. Familieplejekonsulenterne mener, at syv af plejefamilierne kan det i høj grad, mens myndighedsrådgiverne placerer fem af plejefamilierne i denne svarkategori. Otte af de 12 plejefamilierne oplever, at de i høj grad får den støtte, de har brug for fra kommunen, til at tackle E v a l u e r i n g a f S p æ d b ø r n s p r o j e k t e t S i d e 3

4 kontakten med barnets forældre, to plejefamilier synes, at de får støtten i nogen grad, en svarer hverken eller og en svarer nej kun i mindre grad. Plejefamiliernes vurdering af kontakten med Aarhus Kommune? Plejefamilierne blev bedt om deres samlede vurdering af kontakten med kommunen gennem tildeling af 1-5 stjerner, hvor 4 og 5 stjerner udtrykker høj grad af tilfredshed. Her satte 13 af de 15 plejefamilier deres kryds nogenlunde ligeligt fordelt mellem 4 og 5 stjerner. Plejefamilierne blev også spurgt, om de generelt får den støtte, de har brug for. De er særdeles tilfredse med kontakten og supervisionen fra familieplejekonsulenten. Knap så mange er ubetinget tilfredse med kontakten med myndighedsrådgiveren, men det er kun et par stykker, der er direkte utilfredse. Plejefamiliens muligheder for at kunne og ville beholde barnet i mange år fremefter? For de børn, der på evalueringstidspunktet var i blivende plejefamilie, blev konsulenter og rådgivere spurgt, hvordan de vurderer plejefamiliens mulighed for at beholde barnet. Der er fuld overensstemmelse mellem de to instansers tilbagemeldinger. De vurderer, at alle på nær en enkelt plejefamilie absolut kan matche barnets behov og udviklingsmål, og at de kan beholde det mange år fremover. En enkelt plejefamilie er de lidt i tvivl om, men de mener, at det nok vil være muligt, hvis der gives særlig støtte til både forældre og plejeforældre. Tre børn var på evalueringstidspunktet anbragt i midlertidig plejefamilie. Det ene barn er nu på vej i blivende plejefamilie. Hvordan forholder børnenes forældre sig til barnet og anbringelsen? Forældre til tre af de anbragte børn gav tilladelse til, at Center for Socialfaglig Udvikling (CSU) måtte interviewe dem. De fortæller, at det er vigtigt at føle sig velkommen i plejefamiliens hjem, da det ofte er her, de har samvær med deres barn. Også accepten af dem som forældre og menneske har stor betydning. Forældrene har brug for at blive opfattet som samarbejdspartnere og for, at plejeforældrene tilbyder dem, at de kan have nogle forældrefunktioner i forhold til barnet. Også kontakten med plejefamilien imellem besøgene er af overordentlig stor betydning for forældrene. Deres oplevelse af at være medinddraget og velorienteret har betydning for, i hvilken grad de kan acceptere anbringelsen og tidsperspektivet og dermed også signalere accept over for barnet. Hvad kendetegner de fire børn, der blev hjemgivet? For 18 af de 19 børn anbragt via projektet gælder, at man på anbringelsestidspunktet forventede langvarigt ophold i familiepleje. For et af de fire børn, som blev hjemgivet, forventede myndighedsrådgiveren en kortvarig anbringelse, men dog ikke så kort, som den faktisk blev på kun tre uger. Mens plejefamilien tog sig af det meget urolige barn, fik moderen kræfterne tilbage. Samtidig fik forvaltningen aktiveret det private netværk, som kunne aflaste moderen, da hun atter boede alene med sit barn. Det andet barn, som også kun var anbragt i nogle få uger, fik i første omgang ophold på en familieinstitution sammen med sin mor. Både i denne sag og de to resterende sager udvikledes mødrenes forældreevne i takt med, at de havde samkvem med deres børn i plejefamilien. Fornyede undersøgelser viste, at de havde udviklet forældreevne i en sådan grad, at man kunne arbejde på hjemgivelse. I en af sagerne fik mor og barn sammen ophold i en plejefamilie, inden de kunne bo for sig selv. I en af de andre sager var der et langvarigt og meget vellykket udslusningsforløb fra plejefamilien, hvor moderen gradvist blev i stand til at overtage ansvaret for barnet. Man kan altså konstatere, at alle fire hjemgivelser er sket på et positivt grundlag, og at børnene ikke er blevet flyttet fra plejefamilierne, fordi der var problemer i plejeforholdet tværtimod har specielt de tre af plejeforløbene bidraget til, at mødrene kunne udvikle forældreevne. Det kræver særlig uddannelse og kvalifikationer, som de midlertidige plejefamilier besidder. Alle de fire hjemgivne børn var anbragt i midlertidige familier. Myndighedsrådgiverne til de fire hjemgivne børn blev spurgt, om de med deres nuværende viden om sagsforløbene ville have foretrukket at anbringe disse børn på døgninstitution. Deres svar er et utvetydigt nej. De mener, at kun en plejefamilie med få stabile voksne kunne give spædbørnene den ro, kontinuitet og opmærksomhed, som de havde brug for. S i d e 4 C S U o k t o b e r

5 Indhold 1 Baggrund, formål og evalueringsmetode 7 2 Undersøgelsens datagrundlag Fem delevalueringer Signalement af anbringelserne Læsevejledning til kapitel 3 og De 15 børn, der fortsat er i familiepleje Tilkøb af Døgncentret Barnets udvikling set i forhold til dets udviklingsprofil Barnets trivsel i plejefamilien Plejefamiliens kompetencer og forhold til barnet Plejefamiliens kompetencer og forhold til barnets forældre Kontakt, støtte og supervision til plejefamilien Kontakten mellem plejefamilien og myndighedsrådgiveren Kontakten mellem plejefamilien og familieplejekonsulenten Plejefamiliens vurdering af honoreringen Plejefamiliens samlede indtryk af kontakten med Aarhus Kommune Børnenes fremtid Lidt om børnenes forældre og nogle få forældreinterviews Myndighedsrådgivernes oplysninger Interviews med forældre til tre af børnene 29 4 De fire børn, der blev hjemgivet 33 BILAG 1. Programteori Læsere, der er interesseret i bilagsmateriale i form af dataskemaer, spørgeskemaer og interviewguides kan rekvireres det i Center for Socialfaglig Udvikling E v a l u e r i n g a f S p æ d b ø r n s p r o j e k t e t S i d e 5

6 S i d e 6 C S U o k t o b e r

7 1 Baggrund, formål og evalueringsmetode Projektets formål og målgruppe Spædbarnsprojektet blev igangsat 1. oktober Projektperioden afsluttes 30. september Projektet er forankret i Familieplejecentret hos tre medarbejdere med Hanne Beedholm Rasmussen som daglig projektleder. Projektet skal understøtte, at spædbørn anbringes i plejefamilier frem for på døgninstitution. Målgruppen er spædbørn i alderen 0 24 måneder, der førstegangsanbringes, og hvor der forventes et længevarende anbringelsesperspektiv. Hvis det er muligt, anbringes barnet fra start i en blivende plejefamilie, men der kan være faglige begrundelser for, at en placering i en midlertidig plejefamilie er påkrævet. Der kan f.eks. være tale om uoplyste forhold omkring barnet, mistanke om skadelige påvirkninger under graviditeten eller om forældre, der er uafklarede på deres ansvar og rolle, hvilket medfører, at det kan være vanskeligt at lave det rette match mellem barn og plejefamilie på anbringelsestidspunktet. Projektets overordnede mål er at sikre barnet så trygge rammer ved en anbringelse som muligt som base for en sund udvikling. Med udgangspunkt i forhold omkring børn i alderen 0 2 år vil det særligt sige at medvirke til bedst mulige betingelser for, at barnet udvikler tilknytningsmønstre så tidligt som muligt i dets liv. Noget af det, der specielt kendetegner Spædbørnsprojektet, er muligheden for tilkøb af ydelser fra henholdsvis Døgncentret og Vuggestedet. Sidstnævnte kan, for at skabe de bedste betingelser for det ufødte barn, give et behandlingstilbud, der starter allerede i graviditeten. Døgncentret kan foretage observation af barnet, mens det er i plejefamilien og i tæt samarbejde med denne. En detaljeret beskrivelse af projektet kan læses i Projektbeskrivelse vedr. projekt Anbringelse af spæd- og småbørn (0-2 år), som senest er redigeret den 7. maj Evalueringens målgruppe Evalueringens målgruppe er alle spædbørn i alderen 0 24 måneder, der via Spædbørnsprojektet blev førstegangsanbragt i familiepleje fra projektets start 1. oktober 2009 og frem til evalueringstidspunktet medio Målgruppen er børn, hvor der forventes et langsigtet anbringelsesperspektiv. Målgruppen omfatter både børn, der stadig er i familiepleje og børn, der er hjemgivet. E v a l u e r i n g a f S p æ d b ø r n s p r o j e k t e t S i d e 7

8 Formål med evalueringen Formålet med evalueringen lægger sig meget tæt op ad formålet med Spædbørnsprojektet, nemlig at afdække om, og i hvilken grad, børnene har fået trygge rammer som base for en sund udvikling Som det fremgår af formålet med Spædbarnsprojektet vil det for børn i alderen 0-24 måneder særligt sige at medvirke til bedst mulige betingelser for, at barnet udvikler et trygt tilknytningsmønster. Vurderinger af, om børnene har fået trygge rammer, som giver mulighed for en sund udvikling, er indhentet fra familieplejekonsulenterne, plejefamilierne og myndighedsrådgiverne. Desuden er enkelte forældre blevet interviewet. Der er ganske vist tale om forholdsvis subjektive datakilder, men hvis flere instansers vurderinger af det samme barn og dets betingelser er nogenlunde samstemmende, kan man betragte dem som tilstrækkeligt pålidelige i en evaluering som denne. Forberedelsesfase og inspiration I maj 2011 afviklede CSU fokusgruppe med deltagelse af lederen af Familieplejecentret og to af de tre familieplejekonsulenter fra Spædbørnsprojektet. Gruppen blev spurgt, hvad der skal til, for at børnene i projektet får trygge rammer som base for en sund udvikling. Der blev udelukkende fokuseret på perioden efter selve anbringelsen i plejefamilien, jf. evalueringens formål og målgruppe. På samme møde præsenterede CSU udkast til programteori, og deltagerne fra Familieplejecentret gav input til kvalificering. Gennem opstilling af programteori tydeliggøres sammenhængen mellem de aktiviteter, der er iværksat i Spædbarnsprojektet og de strategiske målsætninger, man ønsker at opnå. Efter mødet reviderede CSU programteorien. Den er indsat som bilag 1 i rapporten. Formålet med affinitetsfokusgruppen og programteorien var at få materiale, der kunne bruges som input i forbindelse med den efterfølgende udarbejdelse af spørgeskemaer og interviewguides til evalueringen. Desuden lod CSU sig inspirere af Spædbørnsprojektets projektbeskrivelse, Socialfagligt grundlag for gennemførelse af 50 undersøgelser i Aarhus Kommune, Deloittes Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår (Servicestyrelsen oktober 2010) samt Integrated Children s System: Aldersopdelte fokusområder (version 3.3.). Overordnede evalueringsspørgsmål Undersøgelsens formål blev udfoldet gennem følgende overordnede spørgsmål: Trives de plejeanbragte børn? Hvordan er børnenes udvikling set i forhold til deres udviklingsprofil: Helbredsmæssigt, motorisk, kognitivt, socialt, følelsesmæssigt m.v.? Hvordan fungerer plejefamilien? Besidder plejefamilien de ressourcer og kompetencer, der er brug for? Har plejeforældrene forståelse for barnets særlige behov og S i d e 8 C S U o k t o b e r

9 situation? Hvordan vurderes plejefamiliens muligheder for at kunne og ville beholde barnet i mange år fremefter? Hvordan forholder børnenes forældre sig til barnet og anbringelsen? Forholder de sig på en måde, som understøtter barnets mulighed for at knytte sig til plejefamilien? Bakker de op om anbringelsen i plejefamilien? Får de den støtte, de har brug for til at kunne have kontakt med barnet på en hensigtsmæssig måde? Hvad kendetegner de børn, der blev hjemgivet? Hvorfor blev de hjemgivet? Hvordan er det gået dem siden hjemgivelsen? Delevalueringer For at få svar på disse spørgsmål og komme hele vejen rundt om barnet, blev der foretaget fem forskellige delevalueringer: Udvidet dataskema til familieplejekonsulenterne Spørgeskema til plejefamilierne Spørgeskema til myndighedsrådgivere til børn, der stadig havde ophold i familiepleje på evalueringstidspunktet Telefoninterviews med nogle af børnenes forældre Telefoninterviews med myndighedsrådgivere til børn, hvis ophold i familiepleje blev afbrudt Organisering Evalueringen har været fulgt af en følgegruppe, som består af: Marianne Brix Hvillum, projektleder, Familier, Børn og Unge Hanne Beedholm Rasmussen, leder af Familieplejecentret Morten Olsen, afdelingsleder Familiekontor Centrum Birgit Moselund, leder, socialforvaltningen Ebbe Lorentzen, forstander på Døgncentret Evalueringsdesign, herunder spørgeskemaer og interviewsguides, er den 1. juni 2011 drøftet i følgegruppen, hvorefter der blev foretaget enkelte rettelser. Følgegruppen har også drøftet udkast til denne rapport på møde 24. oktober E v a l u e r i n g a f S p æ d b ø r n s p r o j e k t e t S i d e 9

10 S i d e 10 C S U o k t o b e r

11 2 Undersøgelsens datagrundlag Antal anbragte spædbørn Fra projektets start den 1. oktober 2009 til den 31. maj 2011, hvor dataindsamlingen i forbindelse med evalueringen startede, er der i Aarhus Kommune blevet døgnanbragt 21 børn i alderen 0-24 måneder. To af de 21 børn blev anbragt i Børnehuset på Døgncentret for Børn og Familier. Der var tale om anbringelser med særlige omstændigheder, som der ikke skal redegøres nærmere for her, da målgruppen for denne evaluering er de børn, der blev anbragt i familiepleje via Spædbørnsprojektet. Det kan dog oplyses, at det ene barn blev hjemgivet efter 1½ måned, og at det andet barn blev anbragt i familiepleje efter ni måneders ophold i Børnehuset. 19 børn blev førstegangsanbragt i familiepleje via Spædbørnsprojektet. Fire af de 19 børn blev senere hjemgivet til deres forældre. 2.1 Fem delevalueringer Udvidet dataskema til familieplejekonsulent erne Spørgeskema til plejefamilierne Ved projektets start udarbejdede Familieplejecentret et dataskema med nogle få spørgsmål vedr. det enkelte barn og forskellige forhold før og i forbindelse med anbringelsen i familiepleje. CSU supplerede skemaet med forskellige spørgsmål vedrørende barnets trivsel og plejefamiliens kompetencer på evalueringstidspunktet. Desuden indeholder skemaet forskellige faktuelle spørgsmål, som var nødvendige at få svar på, før de øvrige delevalueringer kunne effektueres (f.eks. plejefamiliernes og myndighedsrådgivernes navne m.v.). Familieplejekonsulenterne fik tilsendt og besvarede det udvidede dataskema i juni Svarprocent: 100. Spørgeskemaet til plejefamilier, der stadig har barn fra evalueringens målgruppe i pleje, indeholder spørgsmål inden for følgende temaer: Barnets trivsel, støtten til plejefamilien fra myndighedsrådgiver og familieplejekonsulent, Døgncentrets eventuelle inddragelse, aflønning samt plejefamiliens samlede vurdering af kontakten med Aarhus Kommune. Herudover er der enkelte baggrundsspørgsmål. Flere steder i skemaet havde plejefamilierne mulighed for at knytte kvalitative kommentarer til deres afkrydsninger. Plejefamilierne fik tilsendt spørgeskemaet ultimo juni De fleste returnerede det i juli-august. Telefonisk rykkede CSU for de besvarelser, der ikke var indkommet medio august. Det sidste skema modtog CSU medio september. Svarprocent: 100. Spørgeskema til myndighedsrådgivere til børn, der stadig havde ophold i familiepleje Spørgeskemaet til myndighedsrådgivere, der har aktive sager med børn fra evalueringens målgruppe, indeholder spørgsmål inden for følgende temaer: Plejefamiliens forhold til barnet, Døgncentrets eventuelle inddragelse, tilsyn med barn og plejefamilie samt oplysninger om barnets forældre og deres eventuelle deltagelse i evalueringen, jf. neden for. Flere steder i skemaet havde myndighedsrådgiverne mulighed for at knytte kvalitative kommentarer til deres afkrydsninger. Primo august 2011 sendte CSU brev til afdelingslederne for Familiekontorerne, der blev orienteret om evalueringen og fik kopi af spørgeskemaet samt oplysning om, hvilke E v a l u e r i n g a f S p æ d b ø r n s p r o j e k t e t S i d e 11

12 myndighedsrådgivere, der ville få tilsendt spørgeskema. Kort tid herefter udsendte CSU spørgeskema til de pågældende rådgivere. De returnerede det frem til primo september. Svarprocent: 100. Telefoninterviews med nogle af børnenes forældre I det spørgeskema, som myndighedsrådgiverne besvarede, blev de spurgt, om de troede, at børnenes forældre ville deltage i et telefoninterview med CSU, og om de i givet fald ville være behjælpelige med at kontakte forældrene og spørge, om deres telefonnumre måtte udleveres til CSU. Forældre til tre af de 15 børn, der stadig var i familiepleje, gav tilladelse til, at CSU måtte ringe til dem. Til interviewene, der fandt sted i september, blev anvendt en semistruktureret interviewguide. Forældre til alle tre børn deltog, så også her er svarprocenten 100. Telefoninterviews med myndighedsrådgivere til børn, der blev hjemgivet I perioden fra 1. oktober 2009 til juli 2011 er fire børn blevet hjemgivet på trods af intentionen om langtidsanbringelse. Myndighedsrådgiverne til disse børn blev kontaktet telefonisk af CSU og bedt om at fortælle, hvorfor børnene blev hjemgivet, og hvordan det er gået dem siden hjemgivelsen. Da det drejer sig om så få børn, og da sagsforløbene er så forskellige, udarbejdede CSU ikke en decideret interviewguide, men foretog åbne telefoninterviews i september Svarprocent: 100. Læsere, der er interesseret i at se dataindsamlingsmaterialet i form af spørgeskemaer og interviewguides, kan rekvirere det i CSU. 2.2 Signalement af anbringelserne Tabel 1. Signalement af anbringelserne Barnets køn Antal % Pige 8 42 % Dreng % Foranstaltninger efter fødsel og inden anbringelse i plejefamilie (summerer ikke op til 19, da kategorierne ikke er gensidigt udelukkende. Nogle børn har haft flere foranstaltninger, mens andre ikke har haft nogen, f.eks. fordi de blev anbragt umiddelbart efter fødslen) Familiedøgninstitution med en eller begge forældre Familiepleje med en eller begge forældre Døgninstitution (uden forældre) 1 - Familie dagbehandling 2 - Vides ikke med sikkerhed 2 - Ingen 7 - Barnets alder, da sagen blev visiteret til Familieplejecentret Mere end 1 måned før fødslen 5 26 % 2 3 uger før fødslen 2 11 % På fødselsdagen 2 11 % 1 2 uger efter fødslen 3 16 % Ml. 1 og 3 mdr. efter fødslen 2 11 % 3 6 mdr. efter fødslen 3 16 % Mere end 6 mdr. efter fødslen 2 11 % S i d e 12 C S U o k t o b e r

13 Sagsbehandlingstid i Familieplejecentret (fra visitation til familieplejeanbringelse) Familieplejecentrets gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de 19 børn i projektperioden er på 36 dage dvs. langt under forvaltningens mål på tre måneder i denne type sager. Antal % 0 dage 6 32 % 1 7 dage 3 16 % 8 21 dage 2 11 % dage 2 11 % dage 4 21 % uger 1 5 % Mere end 16 uger 1 5 % Barnets alder, da det blev anbragt i familiepleje 0 9 dage 6 32 % 10 dage 3 mdr % 4 6 mdr % 7 13 mdr % Midlertidig og/eller blivende Plejefamilie Udelukkende midlertidig 7 37 % Både midlertidig og blivende 6 32 % Udelukkende blivende (heraf to netværksplejefamilier) 6 32 % Varighed af anbringelse i midlertidig plejefamilie (i alt 13 børn) Under 1 måned (2 hjemgivet) 3 23 % 3 6 mdr. (1 hjemgivet) 3 23 % 7 12 måneder 3 15 % mdr. (1 hjemgivet) 1 Stadig anbragt i midlert. pl.fam % Inddragelse af Vuggestedet og/eller Døgncentret Vuggestedet (den ene også Døgncentret) Døgncentret (den ene også Vuggestedet) Ingen inddragelse af disse instanser 8 - Involvering af Familieambulatoriet på Skejby Sygehus, efter at barnet fik kontakt med plejefamilien Ja 4 21 % Nej % Uoplyst 3 16 % Barnets alder august 2011 (på evalueringstidspunktet) Under ½ år (heraf 1 hjemgivet) 4 21 % Mellem 6 og 12 måneder 3 16 % Ml. 1 og 2 år (heraf 2 hjemgivet) % Over 2 år (hjemgivet) 1 5 % Barnets bopæl august 2011 (på evalueringstidspunktet) Midlertidig plejefamilie 3 16 % Blivende plejefamilie % Hjemgivet til forældre 4 21 % Familiekontor august 2011 (på evalueringstidspunktet) Centrum 3 16 % Nord 5 26 % Syd 7 37 % Vest 4 21 % E v a l u e r i n g a f S p æ d b ø r n s p r o j e k t e t S i d e 13

14 2.3 Læsevejledning til kapitel 3 og 4 Kun 19 børn Svarkategorier i spørgeskemaer Dette er en totalundersøgelse, hvor samtlige plejeforhold er medtaget, og selvom svarprocenten er 100, er 19 børn stadig et forholdsvis lille materiale. Det vil derfor være misvisende at fremstille resultaterne med procenter, idet der ikke skal ret flyttes mange kryds, før det påvirker procenttallene meget. Derfor har CSU fortrinsvis valgt at fremstille resultaterne med numeriske tal (f.eks. 11 af de 15 plejefamilier) og kun i ganske få tilfælde at benytte procenter sammen med de faktuelle tal. I det udvidede dataskema til familieplejekonsulenterne og i spørgeskemaerne til plejefamilierne og myndighedsrådgiverne, har de fleste kvantitative spørgsmål fem svarkategorier foruden Ved ikke/ej relevant : Ja i høj grad Ja i nogen grad Hverken eller Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Når der i fremstillingen af resultaterne f.eks. står, at de fleste svarpersoner svarer bekræftende, betyder det, at de har sat kryds i en af de to ja-kategorier, og at svaret altså overvejende er positivt. Tilsvarende gør sig gældende med de to nej-kategorier. Ved fremstillingen af mange af resultaterne nævnes det også, hvor mange, der har svaret f.eks. ja i høj grad. Tendenser til at nogle grupper svarer på en bestemt måde CSU har indsamlet forskellige baggrundsoplysninger om børnene, f.eks. alder ved anbringelsen, varighed af anbringelse i midlertidig plejefamilie, tvangsmæssig eller frivillig anbringelse, tilkøb af Døgncentret osv. (jf. tabel 1 på de to foregående sider). Ved databearbejdningen har CSU undersøgt, om der er tendenser til, at nogle af disse baggrundsvariable har indflydelse på resultaterne. Det har de kun i ganske få tilfælde, og så er det nævnt i teksten. Hvis der ikke er nævnt nogen tendenser, er det fordi, de ikke findes. Databehandling og anonymitet Evalueringen fulgte barnet, idet de forskellige instanser blev bedt om oplysninger vedrørende de samme børn. Alle disse oplysninger samkørte CSU ved databearbejdningen. For at dét var muligt, skulle barnet og de enkelte svarpersoner kunne identificeres, mens data indsamledes. Svarpersonerne er blevet lovet anonymitet i rapporteringen. Både de kvantitative og de kvalitative resultaterne i denne rapport er fremstillet i anonymiseret form, så hverken børn, forældre, plejefamilier, myndighedsrådgivere eller familieplejekonsulenter kan genkendes personligt af udenforstående læsere. Desuden er data fra delevalueringerne ikke fremstillet som enkelthistorier i deres helhed, men splittet op under emner og tematiseret. Det har også været nødvendigt helt at udelade enkelte resultater, fordi de er så specielle, at det ikke er muligt at anonymisere dem. Følgegruppen har læst rapporten, inden den blev offentliggjort, og kan stå inde for, at der er foretaget tilstrækkelig anonymisering. S i d e 14 C S U o k t o b e r

15 3 De 15 børn, der fortsat er i familiepleje 3.1 Tilkøb af Døgncentret 8 sager med tilkøb fra Døgncentret Døgncentret har været tilkøbt i otte af de 19 familieplejeanbringelser, en af dem vedrører et barn, der senere blev hjemgivet. De resterende syv er børn, som stadig er i familiepleje. I forhold til dem, blev plejefamilierne og myndighedsrådgiverne bedt om en vurdering af Døgncentrets medvirken. Plejefamiliernes vurdering Fem af plejefamilierne har kendskab til, at Døgncentret har været inddraget. At det ikke gælder alle syv børn, der stadig er i familiepleje, skyldes, at Døgncentret tilknyttes i den første del af plejeforløbet, som i en del tilfælde foregår i en midlertidig plejefamilie. Den blivende plejefamilie, som barnet senere kommer i, har derfor ikke nødvendigvis kendskab til dette forløb. At de fem plejefamilier i langt overvejende grad betragter Døgncentrets indsats som meget værdifuld, fremgår af citaterne nedenfor. Det var en fantastisk sikkerhed for barnet og os som plejefamilie, at vi meget tidligt har fået faglig sparring i forh. til at tackle barnet optimalt. Denne mulighed havde været fantastisk til et af vores andre plejebørn, som bogstaveligt set er "tabt på gulvet" af systemet!!! Inddragelsen af Døgncentret har betydet, at barnet har været i faste rytmer fra starten, og at vi har haft en helt perfekt indslusning af barnet. Det har haft afgørende betydning i form af vejledning og supervision samt aktivering af barnet - "nye øjne" på et specielt og vanskeligt plejebarn. Det har været værdifuldt, fordi de tidligt har kunnet gøre opmærksom på og vejlede i forhold til barnets eventuelle problemer. De er en god sparring og støtte, men det kan godt virke, som om der er for megen fejlfinding, og at konklusionen ikke må være, at her er et barn uden problemer. De skal være mere nuancerede i deres tilgang til undersøgelsen af barnet. Myndighedsrådgivernes vurdering Lige som plejefamilierne blev myndighedsrådgiverne bedt om at svare på, hvilken betydning de oplever, at inddragelsen af Døgncentret har haft. Deres svar fremgår nedenfor: Det gav en god overgang fra akut plejefamilie til permanent plejefamilie. Udredning af barnets vanskeligheder. Det havde betydning i forhold til barnets mange relationsskift. Døgncentret har styrket de faglige vurderinger og givet klarhed omkring barnets aktuelle behov for indsats fra plejefamilien. Det har givet større forståelse af barnets fysiske/psykiske udvikling. Døgncentret er tilkøbt i forbindelse med observation/undersøgelse, hvilket har været yderst relevant i forhold til det videre forløb. Døgncentret var involveret, før jeg fik sagen, hvorfor jeg ikke har føling med, hvilken betydning det har haft. E v a l u e r i n g a f S p æ d b ø r n s p r o j e k t e t S i d e 15

16 3.2 Barnets udvikling set i forhold til dets udviklingsprofil Konsulenterne fra Familieplejecentret blev bedt om at angive det enkelte barns udviklingsprofil sammenlignet med gennemsnitsbarnets udvikling. For nogle af børnene foreligger en sådan vurdering fra Døgncentret i form af en ERA-test. ERA er en forkortelse af Early Relational Assessment og er en undersøgelse og analyse af den tidlige relation mellem barn og den nære omsorgsperson. For de andre børn har familieplejekonsulenterne foretaget vurderingen. Som det fremgår af lagkagen herunder svarer seks af plejebørnenes udvikling til dets kronologiske alder. Det betyder dog ikke, at der ikke for nogle af disse børns vedkommende har været brug for særlig støtte af forskellig art, bl.a. sundhedsplejerske. Syv af plejebørnene har en udviklingsprofil, der ligger lidt under normale børns, og to plejebørn ligger langt under gennemsnitsbarnets udvikling.. Figur 1. De 15 plejebørns generelle udviklingsprofil sammenlignet med "normale" børns Langt under 2 børn (13%) Svarende til 6 børn (40%) Lidt under 7 børn (47%) For plejebørn med en udviklingsprofil under den normale for alderen vil det ikke give mening at sammenligne med normale børns profil. Derfor blev familieplejekonsulenterne bedt om at vurdere det enkelte barns udvikling set i lyset af barnets egen udviklingsprofil. Helbredsmæssig udvikling For alle 15 børn er svaret ja, når der bliver spurgt, om den helbredsmæssige udvikling er tilfredsstillende set i forhold til barnets udviklingsprofil. Det gælder bl.a. højde, vægt, syn, hørelse, sygdomme, indlæggelser m.v. For ni af børnene er svaret ja i høj grad, mens det for 6 børn er ja i nogen grad. En kommentar til sidstnævnte er, at barnet har reageret kraftigt på en vaccination. Motorisk udvikling Familieplejekonsulenterne blev også bedt om at vurdere børnenes fin- og grovmotorik set i forhold til deres udviklingsprofil. Grovmotorisk er 14 af de 15 børns udvikling tilfredsstillende, de seks af dem i høj grad. For et af de to børn, hvis udviklingsprofil ligger langt under normale børn, er svaret nej kun i mindre grad. Dette barn har også nogle S i d e 16 C S U o k t o b e r

17 medfødte lidelser. Finmotorisk scorer barnet lidt højere end grovmotorisk. Hos de øvrige 14 børn er finmotorikken tilfredsstillende, for halvdelen endda i høj grad. Sproglig udvikling 12 af de 15 børns sproglige udvikling er tilfredsstillende, de seks er det i høj grad. To familieplejekonsulenter har knyttet kommentarer til deres afkrydsning vedr. to af de børn, hvis generelle udviklingsprofil er lidt under normale børns: Stor sproglig udvikling trods kort tid i plejefamilien, hvor fokus har været at falde til/knytte sig. Barnet kommunikerer med lyde. Er nysgerrig, undersøgende og vedholdende. For to af børnene svarer familieplejekonsulenten hverken eller, og et barns sproglige udvikling vurderes til kun at være tilfredsstillende i mindre grad. Det drejer sig om et af de to børn, hvis udviklingsprofil er langt under normale børns. Kognitiv udvikling De kognitive færdigheder, som f.eks. opmærksomhed, koncentration, evne til at huske og lære, vurderes som tilfredsstillende hos 13 af de 15 børn, heraf fem i høj grad. For et barn svares der hverken eller og for et andet svares nej kun i mindre grad. Det er det samme barn, som er nævnt ovenfor vedr. sproglig udvikling. Tilknytning Familieplejekonsulenterne blev spurgt, om de 13 børn, der var over ½ år på evalueringstidspunktet, udviser tilknytning til den eller de personer, der hovedsagelig drager omsorg for dem. Svaret er ja for 12 af de 13 børn for ni af dem ja i høj grad. For et enkelt barn er krydset sat i nej slet ikke, og der er ikke knyttet nogen kommentar hertil. Reaktion på kærlig omsorg 14 børn reagerer med åbenlys tilfredshed, når de får kærlig omsorg og opmærksomhed de 11 gør det i høj grad. Ved det 15. barn har familieplejekonsulenten sat kryds i Ved ikke, og der er ikke knyttet nogen kommentar til denne afkrydsning. E v a l u e r i n g a f S p æ d b ø r n s p r o j e k t e t S i d e 17

18 3.3 Barnets trivsel i plejefamilien De 15 plejefamilier blev bedt om at besvare en række spørgsmål angående barnets trivsel i dagligdagen. Generel tilpashed og humør Plejefamilierne blev spurgt, om barnet har en fast rytme i forhold til søvn, mad m.v. 13 af de 15 plejefamilier svarer bekræftende, for de 10 er det i høj grad. En plejefamilie, som har et barn, hvis udviklingsprofil er langt under normale børns, svarer hverken eller. De oplyser, at barnet har været i en rivende udvikling det sidste halve år, og at de før den tid ville have svaret nej på dette spørgsmål. En anden plejefamilie svarer nej kun i mindre grad, og de har ikke knyttet kommentarer til deres afkrydsning. Alle plejefamilier svarer bekræftende på, at barnet som regel er roligt og tilfreds, 11 af dem endog i høj grad. En af de plejefamilier, der svarer Ja i nogen grad oplyser, at barnet har tendens til natlige mareridt, men at det er roligt og tilfreds om dagen. 14 af de 15 plejefamilier svarer Ja i høj grad på spørgsmålet om, hvorvidt barnet tit smiler og virker glad. En enkelt svarer Ja i nogen grad. Det er samme familie, som på de øvrige spørgsmål vedr. barnets generelle tilpashed oplyser, at barnet har været i rigtig god udvikling det sidste halve års tid, og at de før den tid ville have svaret nej på flere af disse spørgsmål. Det gælder også i forhold til trøst, hvor plejefamilien har svaret hverken eller på spørgsmålet om, hvorvidt barnet generelt er let at trøste, når det er ked af det. De øvrige 14 plejefamilier svarer bekræftende på dette spørgsmål, ni af dem oven i købet i høj grad. Barnet og andre mennesker Alle plejefamilierne svarer bekræftende på, at barnet nyder tæt fysisk kontakt, for de 11 er det i høj grad. En af de familier, der svar ja i nogen grad, begrunder det med, at barnet kun kan falde i søvn i favn, når det er rigtig træt, og at det ikke kan falde til på skulderen, men godt kan lide at være på arm. Alle på nær en enkelt plejefamilie svarer ja i høj grad på spørgsmålet om, hvorvidt de kan få øjenkontakt med barnet. Den sidste plejefamilie svarer ja i nogen grad. Det drejer sig om et barn, der ikke er ret gammelt og samtidig ligger langt under normale børns udviklingsprofil. 14 af de 15 plejefamilier svarer bekræftende på, at barnet skelner mellem kendte og ukendte mennesker, de 11 svarer ja i høj grad. En enkelt plejefamilie svarer nej kun i mindre grad, men de begrunder ikke deres afkrydsning. Af plejefamiliernes svar fremgår, at 14 af de 15 børn i høj grad har forventning om at få hjælp fra nære voksne. Et enkelt barn har det i nogen grad. S i d e 18 C S U o k t o b e r

19 Integritet Alle 15 plejefamilier svarer bekræftende på, at barnet kan give udtryk for sine behov, 13 af dem endda i høj grad. 10 af de 14 børn kan i høj grad skelne mellem, hvad de kan lide og ikke kan lide, f.eks. mad, sengetider, legetøj o.lign. For to børn er svaret ja i nogen grad. For to andre børn svares der hverken eller, og for et barn er krydset sat i ved ikke/ej relevant. Disse tre børn er kun omkring et halvt år gamle, hvilket er en sandsynlig grund til afkrydsningen. Aktivitet og nysgerrighed 14 plejefamilier svarer bekræftende på, at barnet er aktivt og let at aktivere, for de 11 er det i høj grad. For et barn er svaret nej kun i mindre grad. Det drejer sig om et barn, der ikke er ret gammelt og samtidig ligger langt under normale børns udviklingsprofil. 14 af de 15 børn er nysgerrige over for deres omgivelser, de 12 er det i høj grad. En enkelt plejefamilie svarer hverken eller, og det gælder samme barn som omtalt ovenfor. E v a l u e r i n g a f S p æ d b ø r n s p r o j e k t e t S i d e 19

20 3.4 Plejefamiliens kompetencer og forhold til barnet Konsulenterne fra Familieplejecentret besvarede en række spørgsmål om plejefamiliens kompetencer og forhold til barnet. Nogle af spørgsmålene blev også stillet til myndighedsrådgivere. Udviklingsmiljø og vilkår Familieplejekonsulenter til alle 15 børn svarer bekræftende på, at plejefamilien formår at skabe tilpasset udviklingsmiljø omkring barnet i dagligdagen, for 13 af plejefamilierne gælder det i høj grad. Det kan bl.a. handle om at skabe ro omkring barnet og skærme det mod udefrakommende forstyrrelser, som ikke vil være til gavn for det. Det kan i sagens natur ikke gælde forældresamvær, som plejefamilien ingen indflydelse har på. Familieplejekonsulenter og myndighedsrådgivere er enige om, at alle 15 plejefamilier formår at skabe rutine og et stabilt omsorgsmønster i barnets hverdag. Myndighedsrådgiverne vurderer, at 14 af plejefamilierne i høj grad er i stand til det, mens tallet er 11 for familieplejekonsulenternes vedkommende. Empati og forståelse Alle 15 plejefamilier er lydhøre over for barnets behov for omsorg, vurderer familieplejekonsulenterne, der afkrydser i høj grad ved 14. Der er fuldstændig overensstemmelse mellem familieplejekonsulenters og myndighedsrådgiveres vurdering af, hvorvidt plejeforældrene kan læse, tolke og forstå barnets signaler. De mener, at 14 af de 15 plejeforældre i høj grad er i stand til dette. Kontakt og stimulation Både myndighedsrådgivere og familieplejekonsulenter vurderer, at alle 15 plejefamilier reagerer hensigtsmæssigt på barnets signaler. Familieplejekonsulenterne mener, at 14 af de 15 plejefamilier gør det i høj grad, mens det tilsvarende tal er 12 for myndighedsrådgiverne. Familieplejekonsulenterne oplyser, at samtlige 15 plejefamilier i høj grad taler kærligt med barnet. De vurderer også, at 14 af de 15 plejefamilier i høj grad stimulerer barnet gennem leg, musik m.v. Familieplejekonsulenterne vurderer, at 13 af de 15 plejefamilier er i stand til i høj grad at bevare overblikket og også i høj grad evner at bevare roen, når barnet er meget ulykkeligt. Ifølge familieplejekonsulenterne magter ligeledes 13 af de 15 plejefamilier i høj grad at håndtere, hvis barnet ikke altid reagerer på deres forsøg på kontakt. Plejefamiliens opfølgning på evt. anvisninger Myndighedsrådgiverne og familieplejekonsulenterne bliver spurgt, i hvilken grad plejefamilierne følger op på eventuelle anvisninger. Svaret er bekræftende for næsten alle 15 plejefamilier. Familieplejekonsulenterne er lidt mere tilbøjelige end myndighedsrådgiverne til at mene, at plejefamilierne gør det i høj grad (11 plejefamilier mod myndighedsrådgivernes 8). Til gengæld svarer familieplejekonsulenterne hverken eller for to plejefamilier, mens myndighedsrådgiverne kun bedømmer en enkelt plejefamilie på denne måde. S i d e 20 C S U o k t o b e r

21 3.5 Plejefamiliens kompetencer og forhold til barnets forældre Spørgsmålene om plejefamiliens forhold til barnets forældre, blev både stillet til familieplejekonsulenter og myndighedsrådgivere. Det gælder for alle data i dette kapitel, at der er stor overensstemmelse mellem de to instansers afkrydsninger mht. hvilke konkrete plejefamilier, de peger på, selvom de på ingen måde har koordineret deres besvarelser (familieplejekonsulenterne besvarede deres spørgeskema i maj-juni, mens myndighedsrådgiverne svarede i august-september 2011). Forståelse for barnets forældres vanskeligheder Familieplejekonsulenter og myndighedsrådgivere blev spurgt, om de mener, at plejefamilierne har forståelse for børnenes forældres vanskeligheder. Begge instanser vurderer, at ca. halvdelen af plejefamilierne i høj grad har en sådan forståelse, og at ca. en tredjedel har det i nogen grad. Familieplejekonsulenterne svarer hverken eller for to plejefamilier, mens det gælder tre af myndighedsrådgivernes afkrydsninger. De tre plejefamilier har måske også særligt vanskelige betingelser for at være forstående over for forældrene, viser det sig, når man inddrager andre data fra undersøgelsen: To af de tre plejefamilier har plejebørn, der er tvangsfjernet, og i en af plejefamilierne er der intet samvær mellem plejebarnet og dets forældre. Forældrene til børnene i de to andre plejefamilier er ikke stabile i kontakten med børnene og signalerer ikke accept af plejeanbringelsen, når de er sammen med deres børn. Samarbejde med barnets forældre Familieplejekonsulenter og myndighedsrådgivere blev spurgt, om det er deres vurdering, at plejefamilien kan samarbejde med barnets forældre. De blev bedt om ikke at medtage de plejefamilier, som slet ikke har kontakt med forældrene. Det gjaldt tre plejefamilier. Både myndighedsrådgivere og familieplejekonsulenter svarer ja til, at 11 af de 12 resterende plejefamilier kan samarbejde med barnets forældre. Familieplejekonsulenterne vurderer, at syv af plejefamilierne kan det i høj grad, mens myndighedsrådgiverne placerer fem af plejefamilierne i denne svarkategori. Med hensyn til den sidste plejefamilie svarer familieplejekonsulenten nej kun i mindre grad, mens myndighedsrådgiveren har sat krydset i hverken eller. Af anonymitetshensyn kan der ikke gives yderligere oplysninger om disse afkrydsninger. Plejefamiliens oplevelse af støtte til forældresamarbejdet Otte af de 12 plejefamilier, der har kontakt med barnets forældre, oplever, at de i høj grad får den støtte, de har brug for fra kommunen, til at tackle denne kontakt. En af disse plejefamilier begrunder afkrydsningen således: Det er en uvurderlig stor hjælp, at der altid er en familiebehandler med til alle samvær. Vores store skræk er, at det bliver sparet væk på et tidspunkt. To plejefamilier oplever, at de får støtten i nogen grad. En af dem anfører, at familieplejekonsulenten har vejledt og støttet dem rigtig godt, men at de ikke har oplevet nogen støtte fra myndighedsrådgiveren. En plejefamilie svarer hverken eller og en anden svarer nej kun i mindre grad. Der efterlyses supervision fra en støtteperson med psykiatrisk indsigt. E v a l u e r i n g a f S p æ d b ø r n s p r o j e k t e t S i d e 21

22 3.6 Kontakt, støtte og supervision til plejefamilien En del af de spørgsmål, der vedrører kontakt, støtte og supervision til plejefamilien, blev både stillet til familieplejekonsulenterne, myndighedsrådgiverne og plejefamilierne Kontakten mellem plejefamilien og myndighedsrådgiveren Antal tilsynsbesøg af myndighedsrådgiver For børn, der har boet over ½ år i den nuværende plejefamilie, blev både plejefamilierne og myndighedsrådgiverne bedt om at angive antallet af tilsynsbesøg inden for de sidste seks måneder. De plejefamilier, som har haft barnet i kortere tid end et halvt år, blev bedt om at angive antal besøg i den tid, barnet har boet der. I fem af de 15 plejeforhold angiver myndighedsrådgiverne antallet af plejebesøg til at være højere end, hvad plejefamilien har oplyst - typisk et besøg mere. Begge dele kan faktisk være korrekte, da plejefamilierne fik evalueringsskemaet før sommerferien 2011, mens myndighedsrådgiverne fik det efter sommerferien. I to plejeforhold angiver myndighedsrådgiverne færre besøg end plejefamilierne. Tilgængeligheden af myndighedsrådgiver Når man fraregner de to plejefamilier, der har svaret ved ikke/ej relevant, viser det sig, at 1/3 af plejefamilierne synes, at de i høj grad kan få fat på myndighedsrådgiveren, når de har brug for det. Det svarer til, hvad rådgiverne forventer (de blev spurgt, om de tror, at plejefamilierne oplever, de kan få kontakt, når de har brug for det). Knap halvdelen af plejefamilierne svarer ja i nogen grad. En af de myndighedsrådgivere, der forventer, at plejefamilierne vil svare sådan, skriver, at vi kan altid være vanskelige at få kontakt med. En anden har den oplevelse, at plejefamilien primært har haft brug for kontakten til familieplejekonsulenten. Myndighedsrådgiverne forventer ikke, at nogen plejefamilier svarer nej, kun i mindre grad på spørgsmålet om myndighedsrådgiverens tilgængelighed, men det gør to af plejefamilierne faktisk. En af disse oplyser, at de har skrevet til myndighedsrådgiveren uden at få noget svar. Myndighedsrådgivers kendskab til sagen 2/3 af myndighedsrådgiverne oplever i høj grad at have et tilstrækkeligt kendskab til barn og forældre til, at de kan træffe relevante beslutninger, bl.a. vedr. fastsættelse af samvær. Er par rådgivere synes, at de har det i nogen grad. En enkelt svarer hverken eller, og to synes, at de kun har det i mindre grad. Kun den ene af disse tre kommenterer sin afkrydsning og skriver, at hun derfor har iværksat forældreevneundersøgelse. Plejefamilierne bliver spurgt, om de oplever, at myndighedsrådgiveren har et tilstrækkeligt kendskab til barnet (dets ressourcer, problemer, skader, behov for særlig støtte m.v.). En enkelt plejefamilie svarer ikke. Blandt de øvrige 14 svarer 12 bekræftende, og seks af disse svarer ja i høj grad, mens otte svarer ja i nogen grad. En enkelt svarer hverken eller og en anden svarer nej slet ikke. S i d e 22 C S U o k t o b e r

23 Myndighedsrådgivers støtte og vejledning til plejefamilien Når man fraregner de to plejefamilier, der har svaret ved ikke/ej relevant, viser det sig, at 11 ud af de resterende 13 plejefamilier oplever, at de får den støtte, de har brug for fra myndighedsrådgiveren. Fem af dem oplever det i høj grad, seks oplever det i nogen grad, og to svarer hverken eller. Mange plejeforældre har kommenteret deres afkrydsning, og nogle af kommentarerne kan læses i tekstboksen herunder. Der har været to forskellige sagsbehandlere, så de skal først lige lære barnet at kende, inden de kan give den optimale støtte. Vores nye sagsbehandler er fantastisk kompetent og engageret, men er utrolig hårdt presset pga. økonomi. Meget kompetent sagsbehandler med god forståelse for barnets "hele" situation - god til at spørge ind og god til støtte. Vi har aldrig modtaget en handlingsplan. Sagsbehandler kom sent ind i billedet pga. organisatoriske omstruktureringer. Vi har ikke oplevet hende som tovholder. Beslutninger taget på et møde ændres, uden vi informeres det har vi oplevet flere gange Kontakten mellem plejefamilien og familieplejekonsulenten Antal besøg af familieplejekonsulent Plejefamilier, der har haft barnet over ½ år, blev bedt om at angive antallet af besøg af familieplejekonsulent inden for de sidste seks måneder. De plejefamilier, som har haft barnet i kortere tid end et halvt år, blev bedt om at angive antal besøg i den tid, barnet har boet der. Resultaterne vises i de to nedenstående lagkager. Fiur 2. Antal besøg af familieplejekonsulent hos de fem plejefamilier, som har haft barnet under ½ år Flere end tre besøg af konsulent: 2 pl.fam. To besøg af konsulent: 1 pl.fam. Tre besøg af konsulent: 2 pl.fam. Figur 3. Antal besøg af familieplejekonsulent inden for det sidste halve år hos de 10 plejefamilier, som har haft barnet over ½ år Flere end tre besøg af konsulent : 5 pl.fam. Et besøg af konsulent : 3 pl.fam. Tre besøg af konsulent : 2 pl.fam. Børnene hos de tre plejefamilier, som kun har haft et enkelt besøg af familieplejekonsulenten, er anbragt direkte i blivende plejefamilie (uden forudgående anbringelse i midlertidig). E v a l u e r i n g a f S p æ d b ø r n s p r o j e k t e t S i d e 23

24 Tilgængeligheden af familieplejekonsulent Når man fraregner den ene plejefamilie, der har svaret ved ikke/ej relevant, viser det sig, at alle de øvrige 14 plejefamilier svarer bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt de kan få kontakt med familieplejekonsulenten, når de har brug for det de 11 svarer endda ja i høj grad. Familieplejekonsulentens kendskab til barnet Plejefamilierne bliver spurgt, om de oplever, at familieplejekonsulenten har tilstrækkeligt kendskab til barnet (dets ressourcer, problemer, skader, behov for særlig støtte m.v.). En plejefamilie svarer ved ikke/ej relevant. Af de resterende 14 svarer 11 ja i høj grad, mens de sidste tre svarer ja i nogen grad. Der er ingen kommentarer til disse afkrydsninger. Støtte og vejledning fra familieplejekonsulenten til plejefamilien Alle 15 plejefamilier svarer bekræftende på, at de får den støtte, de har brug for fra familieplejekonsulenten 11 af de 13 synes oven i købet, at de får den i høj grad. Der er ingen kommentarer fra de to plejefamilier, der svarer ja i nogen grad. Flere plejeforældre har kommenteret deres afkrydsninger vedr. kontakten med familieplejekonsulenten, og nogle af kommentarerne kan læses i tekstboksen herunder. Vi har den mest fantastiske familieplejekonsulent, og det betyder alt. Hun er der altid for os, når vi har brug for det. Vi har fået en konsulent, der er sin opgave voksen. Meget kompetent konsulent med god forståelse for barnets "hele" situation - god til at spørge ind og god til støtte. God kontakt, skaber sammenhæng, stabilitet og meget vigtigt TILLID. Jeg tør tale med min konsulent om alt det svære. Vores konsulent er helt perfekt og super kompetent Plejefamiliens vurdering af honoreringen 10 af de 15 plejefamilier svarer bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt de er tilfredse med den honorering, de får for plejeopgaven. To af de 10 plejefamilier er i høj grad tilfredse, mens otte er tilfredse i nogen grad. Fire plejefamilier svarer hverken eller, og en enkelt svarer nej slet ikke. Blandt de plejefamilier, som har kommenteret deres afkrydsning, fremføres bl.a. synspunkterne i boksen nedenfor. Der bør være pensionsordning knyttet til aflønningen. Starten og længden på ansættelsesforholdet er for usikker i forhold til honoreringens størrelse (midlertidige plejefamilier). Omkostningsdækningen er utilstrækkelig. Vi kunne ønske pension og fastansættelse. I de perioder, hvor vi ingen børn har, kunne vi få mindre honorering, f.eks. svarende til fuldtidsunderstøttelse. Vi oplever Spædbørnsprojektet som en god opgave og god start for barnet. For at vores erfaring ikke skal gå til spilde, fordi vi må finde andet arbejde pga. den usikre ansættelse, vil det optimale være at ansætte et grundteam til projektet og måske have familier tilknyttet, hvis der er mere arbejde, end teamet kan honorere. S i d e 24 C S U o k t o b e r

25 3.6.4 Plejefamiliens samlede indtryk af kontakten med Aarhus Kommune Plejefamilierne bliver spurgt, hvad deres samlede indtryk er af kontakten med Aarhus Kommune i forbindelse med familieplejeforløbet. De får at vide, at det gælder alle kommunale instanser, herunder bl.a. myndighedsrådgiver, Familieplejecentret, Døgncentret m.fl. Svaret bedes givet i form af tildeling af 1-5 stjerner. Hensigten med spørgsmålet er at afdække plejefamiliernes overordnede og generelle vurdering af samarbejdet med de kommunale instanser. Denne samlede karaktergivning kan både afspejle forhold, som de forudgående spørgsmål hver især afdækker og forhold, der ikke er stillet spørgsmål om i evalueringen. I figur 4 er plejefamiliernes afkrydsninger vist. Figur 4. Plejefamiliernes samlede indtryk af kontakten med Aarhus Kommune 5 stjerner (enestående) 5 pl.fam. (33 %) 1 stjerne (uacceptabelt) 1 pl.fam. (7 %) 3 stjerner (både godt og dårligt 1 pl.fam. (7 %) 4 stjerner (godt) 8 pl.fam. (53 %) Begrundelser for stjernetildelingen Plejefamilierne blev opfordret til at begrunde deres afgivne antal stjerner. Det gjorde 14 af de 15 familier. 5 stjerner Vi er virkelig blevet godt klædt på til at modtage vores plejebarn. Vi er tilfredse med samarbejdet med alle parter og den hjælp, vi får. Det vigtigste for os er, at konsulent og socialrådgiver er tilgængelige (til at få fat i), og det oplever vi, at de er. Vi er superglade for samarbejdet. Mangler man hjælp, er det bare at ringe, og er der telefonsvarer på, går der ikke lang tid, inden de kontakter os! Vi får den allerbedste behandling, man kan ønske sig. DEJLIGT. Det er en fornøjelse at samarbejde med Aarhus Kommune under de givne forhold. Har ikke oplevet lignende i andre kommuner. Støtten fra familieplejekonsulent., sagsbehandler og Døgncentret fremstår som en helhed. E v a l u e r i n g a f S p æ d b ø r n s p r o j e k t e t S i d e 25

26 4 stjerner Synes i det daglige det fungerer fint. Der er dog forhold som vi gerne ville have været bedre forberedt på, inden vi stod i situationen. Generelt har vi været meget tilfredse med forløbet. Kommunen flytter en opgave fra en specialinstans med ekspertise til en normal"institution". Derfor må kommunikationen/vejledningen være bedre endnu, før vi kan give 5 stjerner. F.eks. ved samvær: Er det plejefamilie og barn, der skal være fleksible i forhold til, hvornår tidspunktet passer ind i personalets kalender? Ikke 5 stjerner, da sagsbehandleren er vanskelig at komme i kontakt med. Det er positivt, at der kun har været 1 rådgiver på sagen. Familieplejecentret opvejer meget af de antal stjerner, vi har givet. Det er perfekt i forhold til det plejebarn, som er anbragt via Spædbørnsprojektet. Men det er ikke optimalt i forhold til et andet af vores plejebørn, som har massive problemer, og hvor fagligheden helt mangler samtidig med, at sagen er fuldstændig nedprioriteret alene med baggrund i økonomi. 3 og 1 stjerne En plejefamilie giver tre stjerner og en anden giver en stjerne i deres samlede vurdering af kontakten med kommunen. Af anonymitetshensyn kan detaljerne i disse to familiers begrundelser for stjernetildelingen ikke refereres, men det kan oplyses, at begge plejefamilier mener, at myndighederne har eller har haft alt for lidt fokus på barnet, og at sagsbehandlingen har været utilstrækkelig eller mangelfuld. S i d e 26 C S U o k t o b e r

27 3.7 Børnenes fremtid Børn i blivende plejefamilier På evalueringstidspunktet var 12 af de 15 plejebørn anbragt i blivende plejefamilier. Myndighedsrådgivere og familieplejekonsulenter blev spurgt, hvordan de vurderer de blivende plejefamiliers muligheder for at kunne og ville beholde barnet i mange år fremover - herunder at matche barnets individuelle udviklingsmål, jf. handleplanen. Rådgivernes og konsulenternes vurderinger Et af børnene i blivende plejefamilie var på vej mod hjemgivelse (afhængigt af udfaldet af en ankesag). I denne sag var det derfor ikke relevant at besvare spørgsmålet. Der er fuldstændig overensstemmelse mellem myndighedsrådgivernes og familieplejekonsulenternes tilbagemeldinger, selvom de har svaret helt uafhængigt af hinanden. De vurderer, at 10 af de resterende 11 blivende plejefamilier absolut kan matche barnets behov og udviklingsmål og beholde det mange år fremover. I en af disse anbringelser overvejes i øvrigt adoption i plejefamilien. I forhold til den 11. plejefamilie er både myndighedsrådgiveren og familieplejekonsulenten lidt betænkelige, men de mener dog, at det formentlig vil kunne gå, hvis forløbet følges tæt med råd og vejledning samt særlig støtte til både plejeforældre og forældre på hvert deres niveau. Af anonymitetshensyn kan der ikke rapporteres yderligere oplysninger om denne plejefamilie eller barnet. Børn i midlertidige plejefamilier Tre børn var på evalueringstidspunktet anbragt i midlertidig plejefamilie. To af børnene har været der i ca. et halvt år. Det tredje barn blev anbragt der for godt et år siden og er nu på vej i blivende plejefamilie. E v a l u e r i n g a f S p æ d b ø r n s p r o j e k t e t S i d e 27

28 3.8 Lidt om børnenes forældre og nogle få forældreinterviews Myndighedsrådgivernes oplysninger Myndighedsrådgiverne har givet nedenstående oplysninger om forældrene til de 15 børn, der stadig var i familiepleje. Oplysningerne gælder tidspunktet for evalueringen, dvs. august Forældremyndighed 14 af mødrene og 11 af fædrene til de 15 børn har forældremyndighed. Tvang eller frivillig anbringelse Syv af de 15 børn er anbragt med forældresamtykke, mens otte er tvangsmæssigt anbragt. Mors samvær med barnet 10 af de 15 mødre har samvær med deres børn for to af dem er der tale om overvåget samvær. Inden for de sidste tre måneder før evalueringen havde en af de 10 mødre haft samvær med sit barn en enkelt gang, seks havde haft det 6-10 gange, 2 havde haft det mellem 11 og 20 gange, og en enkelt havde haft det over 20 gange. Fire af de 10 mødre har samvær med deres barn hos plejefamilien, en har det både hos plejefamilien og et andet sted, og fem har det udelukkende et andet sted. Myndighedsrådgiverne vurderer, at syv af de 10 mødre er stabile i kontakten med barnet, f.eks. overholder aftaler, planer o.lign. de fem af dem endda i høj grad. Svaret er hverken eller for to mødres vedkommende og slet ikke for en enkelt af de 10 mødre. Myndighedsrådgiverne vurderer, at kun fem af de 10 mødre, der har samvær med deres barn, er i stand til over for barnet at signalere accept af dets situation og de to af disse mødre er det kun i nogen grad. Fire mødre er ikke i stand til det, og for den sidste mor svarer myndighedsrådgiveren ved ikke/ej relevant. Fars samvær med barnet Syv af de 15 fædre har samvær med deres børn ingen af dem overvåget. Inden for de sidste tre måneder før evalueringen havde en af de syv fædre haft samvær med sit barn en enkelt gang, en anden havde haft det fire gange, to havde haft det 6-10 gange, en havde haft det mellem 11 og 20 gange, og den sidste havde haft det over 20 gange. En af de syv fædre har samvær med sit barn hos plejefamilien, fire har det både hos plejefamilien og et andet sted, og to har det udelukkende et andet sted. Myndighedsrådgiverne vurderer, at seks af de syv fædre er stabile i kontakten med barnet, men kun en af dem er det i høj grad. Den syvende har slet ikke en stabil kontakt til sit barn. Myndighedsrådgiverne vurderer, at fire af de syv fædre, der har samvær med deres barn, er i stand til over for barnet at signalere accept af dets situation de tre af disse fædre er det dog kun i nogen grad. For de resterende tre er der svaret hverken eller. S i d e 28 C S U o k t o b e r

29 3.8.2 Interviews med forældre til tre af børnene På spørgeskemaet blev myndighedsrådgiverne spurgt, om de troede, at forældrene ville deltage i et telefoninterview med CSU, og om de i givet fald ville være behjælpelige med at kontakte forældrene og spørge dem, om deres telefonnumre måtte udleveres til CSU. Forældre til tre af de 15 børn gav tilladelse til, at CSU måtte ringe til dem, og CSU har talt med dem alle. Af anonymitetshensyn vil der ikke blive givet baggrundsoplysninger om disse forældre, og deres fortællinger og oplevelser bliver i det følgende fremstillet tematisk og repræsenterende forskellige måder, man kan have det på som forældre. Selve anbringelsen Nogle forældre ønsker selv, at deres barn skal anbringes i familiepleje, for at det kan få en god start på livet og en bedre opvækst, end de selv har haft. For andre forældre opleves anbringelsen som ret uforståelig. De har glædet sig til at få et barn og har ikke selv erkendelsen af at have voldsomme problemer, som kan begrunde en anbringelse. Nogle forældre accepterer kun en frivillig anbringelse, fordi de sociale myndigheder har sagt, at der ellers bliver udarbejdet en indstilling om tvangsmæssig anbringelse. Nogle forældre giver udtryk for, at de i givet fald er bange for at blive sat endnu længere ud på et sidespor. Jeg har selv været anbragt 19 steder gennem hele min barndom, og forskningen viser jo, at man bliver ligesom sine egne forældre, så mit barn skal ikke igennem mange anbringelser, og jeg er ordblind og kan hverken læse eller skrive, så jeg kan ikke hjælpe mit barn med det så er det bedre, at barnet er hos en god plejefamilie. Selvfølgelig føler man sig tilsidesat. Man kan jo ikke være med i de daglige rutiner, f.eks. være med til at strukturere barnets hverdag, følge med når han lærer at sige nye ord osv. At føle sig velkommen hos plejefamilien For forældre, der har samkvem med barnet i plejefamiliens hjem, er det vigtigt at føle sig velkommen, for at man kan slappe nogenlunde af. De interviewede fortæller om forskellige måder, man kan komme til at føle sig velkommen, f.eks. ved at blive hentet ved bussen, spise et måltid sammen med plejeforældrene, få lov at bruge plejefamiliens computer, få lov til at se en film på TV og ikke mindst ved, at plejeforældrene giver sig tid til at være sammen med og tale med forældrene. Mit barn er sådan et sart barn og falder som regel i søvn en time efter, at jeg er kommet. Så er det hyggeligt, at jeg kan sidde og tale med plejeforældrene resten af tiden. E v a l u e r i n g a f S p æ d b ø r n s p r o j e k t e t S i d e 29

30 At føle sig accepteret af plejefamilien At forældrene føler sig accepteret af plejefamilien er væsentligt for deres accept af anbringelsen og et positivt samarbejde. Forældrenes sårbarhed, mindreværdsfølelse og angst for kritik betyder imidlertid, at det kan være meget svært at opleve sig accepteret. Blandt de interviewede er der både nogen, der med tiden er kommet til at føle sig accepteret og nogen, som følte det tidligere, men ikke gør det længere. Forældreinterviewene viser, at noget af det, der kan virke befordrende i forhold til at føle sig accepteret, er, at plejeforældrene viser, at de ser forældrene, og at de hører, hvad forældrene siger og forholder sig positivt til det. Smil og varme er også meget befordrende, men det skal være ægte. Noget af det vigtigste er, at plejeforældrene på forskellig måde viser, at de regner med forældrene som samarbejdspartnere, og at de deler nogle af forældrefunktionerne med forældrene eller oven i købet lader forældrene selvstændigt have visse forældrefunktioner. Noget af det værste for forældrene er helt at miste forældrerollen. Det opleves også som mangel på accept, når plejefamilien konstant blander sig i forældrenes måde at være sammen med barnet på, når de har samkvem med det hos plejefamilien. For nogle forældre betyder det, at de hellere vil have samkvem med barnet et andet sted. I starten følte jeg ikke, at de hørte, hvad jeg sagde. Desuden er de jo ikke så varme over for mig, de er jo ikke min familie. De har kærlighed over for mit barn, men ikke over for mig det kan man jo ikke forvente. Det er dejligt, at de har tilbudt, at jeg kan være med til at indrette mit barns værelse og være med til at købe tøj til hende. Kontakten med plejefamilien ud over besøg Det er et gennemgående træk i interviewene, at kontakten mellem forældre og plejefamilie imellem besøgene er af overordentlig stor betydning for forældrene, og at det derfor er noget, plejefamilien skal være meget opmærksom på, da det nemt glemmes i en travl hverdag. Jeg sætter stor pris på, at plejefamilien er så god til at holde mig orienteret om mit barns trivsel og udvikling. De er simpelthen så gode til at sende billeder og sms er til mig mest over mobilen. Så skriver de f.eks., at hun har fået tænder, eller hvis hun har været lidt syg. De fortæller hele tiden, hvad der sker, så jeg kan følge med. Også når de er på ferie, hvor jeg så ikke kan besøge hende hos dem, er de rigtig flinke til at sende mange billeder. Jeg savner kontakt uden for mine egne besøg hos plejefamilien. Jeg ville gerne i højere grad være en del af det. Jeg synes, at det ville være dejligt, hvis de ringede til mig ind imellem og fortalte afslappet, hvad de havde oplevet med mit barn, hvilken udvikling der var sket, og hvordan det gik. Kontakten med myndighedsrådgiveren De interviewede forældre bliver bedt om at fortælle om deres kontakt med myndighedsrådgiveren. Der er lidt blandede tilkendegivelser lige fra topkarakterer til en følelse af utryghed og oplevelse af, at rådgiveren tager parti for plejefamilien og ikke er interesseret i at komme til at forstå forældrenes synspunkter. Det har betydning for forældrene, at de ofte har S i d e 30 C S U o k t o b e r

31 kontakt med myndighedsrådgiveren og derved får mulighed for at fortælle, hvordan det går med deres kontakt med barnet og plejefamilien. De værdsætter også, hvis rådgiveren er fleksibel og f.eks. villig til at arrangere møder, når forældrene har behov for det. Jeg får al den støtte, jeg har brug for fra min rådgiver, og jeg er sikker på, at hun virkelig accepterer mig. Jeg er simpelthen bare så tilfreds, for hun er meget åben og fleksibel og har været med til at arrangere ekstra møder, når jeg havde brug for det. Før havde jeg en anden, som jeg var utilfreds med. Heldigvis flyttede hun. Hende, jeg har nu, har mere forståelse for mig. Hun ser mig ikke som handikappet, bare fordi jeg har en psykiatrisk diagnose. Hun betragter mig som alle andre forældre, og hun fjernede reglen om overvåget samvær, for det var jo helt unødvendigt. Jeg har aldrig fået referater fra møder eller samværsaftaler på skrift, så rådgiveren holder ikke, hvad han lover. Jeg har bedt om at få en anden, men har fået at vide, at det kan jeg kun, hvis rådgiveren har været voldelig over for mig. Forældrenes tanker om fremtiden For enhver forælder er det et naturligt ønske og håb at kunne få sit barn hjem at bo. Det er hårdt at måtte acceptere, at det ikke ser ud til at være muligt, og mange forældre når ikke til en sådan accept, selvom socialforvaltningen melder tydeligt ud, at man regner med langtidsanbringelse af barnet. Jeg håber at få mit barn hjem på et tidspunkt, men jeg ved ikke, om det kan lykkes. Først sagde socialforvaltningen, at han skulle være i plejefamilie, til han bliver 18 år, så sagde de 2-3 år, og senest har de sagt længerevarende, men hvor lang tid det er, ved jeg jo ikke. Jeg regner med og håber på, at mit barn skal være hele sin opvækst hos plejefamilien lige til hun bliver voksen. Men det er planen, at hun skal til at komme hjem på weekend til mig. Hvis ikke mit barn kan komme hjem til mig, vil jeg helst have det flyttet til en anden plejefamilie, som jeg kan bedre sammen med. De sociale myndigheders plan er en flerårig anbringelse mhp. senere hjemgivelse sådan skal de vist sige? Mit håb er hjemgivelse, men det skal ikke være, før han har udviklet sig så meget, at han er mere forudsigelig. Han kræver rigtig meget nu. Det skal der en professionel plejefamilie til at klare. Det kan jeg ikke. Interviewene med tre børns forældre viser, at forældres kontakt med plejefamilien og deres oplevelse af at være medinddraget og velorienteret har betydning for, i hvilken grad de kan acceptere anbringelsen og tidsperspektivet og dermed også signalere accept over for barnet, så det ikke kommer alt for meget i klemme mellem forældre og plejefamilie. Interviewene udgør ganske vist et spinkelt og ikke repræsentativt materiale, men det svarer ret godt til nogle af resultaterne i Deloittes Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår, Servicestyrelsen oktober Heri peges bl.a. på, at kompetencer hos plejefamilien såsom rummelighed, tålmodighed, åbenhed, empatisk formåen samt relationelle og kommunikative kompetencer er afgørende for et vellykket anbringelsesforløb (side 7). E v a l u e r i n g a f S p æ d b ø r n s p r o j e k t e t S i d e 31

32 S i d e 32 C S U o k t o b e r

33 4 De fire børn, der blev hjemgivet Signalement af de fire børn To drenge og to piger er blevet hjemgivet, efter at de blev anbragt i familiepleje via Spædbørnsprojektet. Alle fire børn var i midlertidig plejefamilie, og ingen af dem kom i blivende plejefamilie. Tre af børnene var under tre måneder, da de blev anbragt. Det fjerde barn var ni måneder ved anbringelsen. Familieplejecentrets sagsbehandlingstid fra de fire børn blev visiteret, til de blev anbragt, var mellem 0 og 7 dage. Der var tilkøb af Døgncentret i en af anbringelserne. To af børnene blev hjemgivet efter ca. tre uger. Et barn blev hjemgivet efter tre måneder, og det sidste barn var hos plejefamilien godt et år. De fire børn hører til tre forskellige af Aarhus Kommunes Familiekontorer. Telefoninterviews med myndighedsrådgiverne CSU har via telefoninterviews med myndighedsrådgiverne indhentet oplysninger om de fire hjemgivne børn. Da det drejer sig om så få børn, og da sagsforløbene er så forskellige, udarbejdede CSU ikke en decideret interviewguide til disse interviews, men foretog åbne interviews ud fra en stikordsliste med det hovedsigte at afdække, hvorfor børnene blev hjemgivet, og om der har kunnet skaffes trygge rammer i den biologiske familie. Af anonymitetshensyn er der grænser for, hvor specifikt og detaljeret der kan rapporteres om, hvad der kendetegner disse børn og sagsforløbene, men der kan godt svares generelt på de overordnede evalueringsspørgsmål. Anbringelsen i familiepleje To af de fire børn blev tvangsmæssigt og akut anbragt i familiepleje efter en formandsbeslutning, idet de sociale myndigheder vurderede, at forældrene ikke kunne tage tilstrækkeligt vare på børnene. I den ene sag var der voldsomme konflikter mellem forældrene, og socialforvaltningen var usikker på moderens forældreevne. Hun ville ikke forlade faderen, og hun ville ikke tage imod tilbud om ophold på en familieinstitution sammen med barnet. I den anden sag havde moderen ingen bolig, hun var meget ung, man vidste ikke, om hun havde et misbrug, og man var i tvivl om hendes forældreevne og havde derfor brug for at få foretaget en forældreevneundersøgelse. I den tredje sag var kommunen, allerede inden barnets fødsel, bekymret for moderens motivation og forældreevne samt hendes ustabile liv og dårlige boligforhold. Der blev foretaget en 50 undersøgelse. Fordi barnet E v a l u e r i n g a f S p æ d b ø r n s p r o j e k t e t S i d e 33

34 blev født et par måneder for tidligt, accepterede moderen en frivillig anbringelse i form af tilknytning af den midlertidige plejemor til barnet under indlæggelsen på Skejby frem til normal terminsdato for fødsel. Herefter blev barnet anbragt hos den midlertidige plejefamilie I den fjerde sag var en ung mor alene med barnet, som næsten aldrig sov og var meget uroligt. Socialforvaltningen forsøgte at støtte med tilbud om Familiebehandling og aflastningsfamilie, men moderen var ikke i stand til at overskue det og bad på et tidspunkt om at få barnets akut anbragt, da hun ikke havde kræfter til at klare det længere. Barnets blev anbragt i en midlertidig plejefamilie. Myndighedsrådgiveren havde ikke regnet med, at det ville blive en langvarig anbringelse, men dog længere end den blev. I de øvrige tre af sager havde myndighedsrådgiverne regnet med, at der ville blive tale om langvarige familieplejeanbringelser, først i midlertidige og senere i blivende plejefamilier. Familieplejeforløbet og hjemgivelsesprocessen To familieplejeophold blev ganske kortvarige, ca. tre uger. I den ene sag oplyser myndighedsrådgiveren, at hun stadig synes, at den bedste løsning i den akutte situation var anbringelse af barnet i familiepleje, fordi det var ret uroligt og havde brug for den ro og de få og stabile voksne omkring sig, som det kun kunne få i en plejefamilie. Når hun ser tilbage på forløbet, ville hun ikke have foretrukket en døgninstitutionsanbringelse til barnet, selvom der var tale om kort tid. Efter tre uger indvilgede moderen i at forlade sin mand (barnets far), for at tage ophold på familieinstitution sammen med barnet. Her var de et halvt års tid. Ung og forælder var tilknyttet et par gange ugentlig og vurderede slutteligt, at moderen var meget kompetent som mor, havde forældreevne og var i stand til at se barnets behov. Barnet var desuden i positiv udvikling, så myndighederne var ikke bekymret for at lade mor og barn bo alene sammen. Den anden anbringelse, der også blev meget kortvarig, afsluttedes, dels fordi barnets udenlandske far ikke kunne acceptere familiepleje, og dels fordi socialforvaltningen og plejefamilien gennem observationer af mor og barn under plejeforløbet vurderede, at moderen med nogen støtte og aflastning ville kunne tage vare på barnet i hjemmet. I de to anbringelser, som blev af noget længere varighed, havde mødrene samkvem med børnene i plejefamilien - i starten overvåget og senere støttet, indtil man var sikker på, at mødrene kunne klare det forsvarligt alene. Samtidig blev der foretaget undersøgelse, som viste, at mødrene havde forældreevne. Myndighedsrådgiveren til det barn, der var anbragt tre måneder, fortæller om et enestående samarbejde mellem mange forskellige instanser, der var involveret: Barnets mor, som arbejdede målrettet med udvikling af sin forældreevne, plejemoderen som var meget rutineret, konsulenten fra Familieplejecentret, som ydede en stor indsats mht. supervision af plejefamilien, et privat firma i nærheden af plejefamiliens bopæl, der observerede og støttede i forb. med moderens samvær med barnet, Familieambulatoriet på Skejby Sygehus samt myndighedsrådgiveren selv, som fulgte sagen tæt. Selvom forløbet vanskeliggjordes af, at barnets mor ikke trivedes med, at hendes samvær med barnet foregik i plejefamilien, S i d e 34 C S U o k t o b e r

35 vurderer myndighedsrådgiveren stadig, at anbringelse i familiepleje var den rette placering, og hun ville ikke have foretrukket en døgninstitution. Hun mener, at barnet havde brug for den ro og personlige ømhed, som kun en plejefamilie kan tilbyde gennem at tage det ind til hjertet. Myndighedsrådgiveren lægger også vægt på, at plejemoderen var meget erfaren og hverken havde modstand mod moderens kontakt med barnet, eller at samværet foregik hos plejefamilien. Myndighedsrådgiveren mener, at det altid må være et krav til de midlertidige plejefamilier. Hvis de ikke kan magte dette, skal de ikke have midlertidige opgaver. Den instans, som havde overvåget og støttet moderens samvær med barnet, konkluderede efter tre måneder, at moderens kærlighed til barnet og hendes motivation for at kunne varetage forældrerollen var meget stor. De mente, at mor og barn havde brug for at være sammen hele døgnet, men at de endnu ikke var klar til, at det kunne foregå i moderens bolig. Mor og barn fik derfor i en overgangsperiode på et par måneder ophold sammen i en anden plejefamilie. Efter hjemgivelsen og børnenes fremtid I den ene af de fire sager oplyser myndighedsrådgiveren, at moderen helst vil være helt fri for kontakt med de sociale myndigheder og deres snagen, efter at hun har fået barnet hjem. Socialforvaltningen har dog holdt et indskrivningsmøde med den vuggestue, barnet er startet i, og bedt personalet være ekstra opmærksom på barnets trivsel. Desuden har myndighedsrådgiveren krævet at holde et månedligt møde med moderen de første tre måneder efter hjemgivelsen af barnet. Når det tredje og sidste møde er afviklet i nær fremtid, vil sagen blive lukket i socialforvaltningen. I den anden af sagerne var moderen oprindelig familiesammenført med den mand, som hun forlod for at kunne få lov at være sammen med sit barn. Efter at barnet kortvarigt havde været i familiepleje, og mor og barn derefter sammen havde ophold på en familieinstitution, blev moderens opholdstilladelse inddraget, og mor og barn rejste tilbage til moderens hjemland. Sagen blev lukket i socialforvaltningen. I den tredje sag fik moderen kræfterne tilbage, mens plejefamilien i nogle få uger tog sig af det meget urolige barn, Samtidig fik forvaltningen aktiveret det private netværk, som kunne aflaste moderen, da hun atter boede alene med sit barn. Gennem en række samtaler med myndighedsrådgiveren blev hun desuden klædt på til at tackle de svære perioder i hverdagen. Da hun ikke længere oplevede behov for støtte, blev sagen lukket i socialforvaltningen. I den fjerde sag fik mor og barn sammen ophold i en plejefamilie, hvor de på interviewtidspunktet havde boet knap to måneder og nu var på vej til at flytte hjem. Myndighedsrådgiveren fortæller, at moderen nu udviser betingelsesløs kærlighed til sit barn og søger fuld forældremyndighed over det. Barnet har udviklet sig meget og er blevet mere robust, men er dog stadig noget sart grundet for tidlig fødsel. Der er fremover fortsat brug for særlige indsatser i forhold til mor og barn i form af fysioterapi og psykologisk opfølgning fra Familieambulatoriet på Skejby Sygehus, støtte i hjemmet fra Familiebehandlingen, særlig advisering af sundhedsplejerske og en opprioritering af sagen hos myndighedsrådgiveren, der vil holde øje med, hvordan det går. Desuden vil man støtte op omkring et ressource- E v a l u e r i n g a f S p æ d b ø r n s p r o j e k t e t S i d e 35

36 S i d e 36 C S U o k t o b e r stærkt privat netværk, som vil kunne aflaste moderen og blive en ressource i barnets liv både nu, og når det bliver ældre.

37 Bilag E v a l u e r i n g a f S p æ d b ø r n s p r o j e k t e t S i d e 37

38 Før anbringelse i plejefamilie Ufødt barn Barn (0-24 mdr.) og forældre Nyfødt barn på hospital Barn bor hjemme hos forældre Barn i fam.dagbehandilng m/ forældre Bilag 1 Programteori udarbejdet af CSU og revideret efter fremlæggelse 1. juni 2011 for lederen af Familieplejecentret og to af de tre familieplejekonsulenter i Spædbørnsprojektet Barn i familiedøgnbeh. m/ forældre Barn bor på døgninstitution uden forældre Myndighedsrådg iver Kan inddrage FPC konsultativt 50 undersøgelse og handleplan Kan inddrage Småbørnsteamet Kan inddrage Vuggestedet Visiterer sagen til FPC Evt. aftale plejemors ophold på føde-/barselafd. og barnets samvær med forældrene dér Evt. Småbørnsteamet Læse sagsakter, vurdere sagen, tale med forældrene m.v. Obs.på tidlig inddragelse af FPC Evt. Vuggestedet, partnerskab Beh.forløb fra 2. trimester: Un-ders., omsorg, terapi, fødselsfor-bered., afdækn. af forældres res-sourcer og vanskeligheder. Evt. Skejby Sygehus, fødsel/barsel Samarb. vedr. plejemors ophold på hosp. og barnets samvær med forældrene. Evt. pædiatrisk vurdering Evt. Døgncentret Kan have barnet døgnanbragt og i døgnobs. Familieplejecentret Tilbud om konsulenthjælp for rådgivere I samrb. med mynd.rdg.præciseres opgaven, aktører, behov, tidsperspektiv mv Matche pl.fam,barn og forældre sm m/ rdg. S i d e 38 C S U o k t o b e r

39 Programteorien bag Spædbørnsprojektet, efter barnet er anbragt Indsats, når barnet er anbragt i plejefamilie Myndighedsrådgiver har kontakt med og støtter barnets forældre med udgangspunkt i barnets perspektiv. Evt. Småbørnsteamet Læse sagsakter, vurdere sagen, tale med forældrene, samværsvurdering m.v. Evt. partnerskab med Døgncentret, Observation, udredning og unders. af barnet, (vejl. til pl.fam. i dette + dagbogsbeskr.m.v). Evt. midlertidig plejefamilie mhp udredning, afklaring, afvente blivende fremskaffes m.v. (ofte akut) dages intensivt overgangs-forløb til blivende pl.fam. Blivende plejefamilie Myndighedsrådgiver fører tilsyn med barnet Forældre har ikke samvær med barn Proces / Deleffekt Forældrene får mulighed for at være forældre med de ressourcer, de har Forældre har samvær med barnet enten hos plejefamilie eller et andet sted Døgncentret foretager de faglige vurderinger og den endelige rapportskrivning i ft. blivende plejefamilie Afsluttende møde med delt. af Døgncentret, FPC, myndigheds.rdg. og evt. øvrige samarb.partnere Plejefam. føler sig støttet og fagligt klædt på til opgaven Barnet er er ordentligt udredt, og alle instanser samarbejder (også sikre det rette match fra midlertidig til blivende pl.fam.) Plejefam. magter at beholde og integrere barnet i familien Virkning / Effekt / Mål Kontakten ml. barn og forældre bevares Barnets tilknytningsevne er aktiveret og i udvikling Barnet trives: Helbred, motorik, socialt, følelsesmæssigt mv. Pl.fam. er en tryg ramme for barnets udvikling af stabilt tilknytningsmønst er og sund udvikling. Sikkert tilknytningsmønster og sund personlighedsudvikling videre i livet FPC besøger pl.fam hver 14. dag de første mdr. (supervision, vejledning, støtte) Herefter besøger FPC pl.fam min. hver 3. md. (supervision, vejledning, støtte) Kurser /efteruddannelse for plejefamilier Formål med den aktuelle evaluering: At afdække om, og i hvilken grad, børnene har fået trygge rammer som base for en sund udvikling Kommunen sparer penge E v a l u e r i n g a f S p æ d b ø r n s p r o j e k t e t S i d e 39

40 S i d e 40 C S U o k t o b e r

41 UDGIVET AF Center for Socialfaglig Udvikling UDARBEJDET AF Ane Feldskov, udviklingskonsulent Center for Socialfaglig Udvikling Tlf Mail: UDGIVELSESÅR Oktober 2011 ISBN-NUMMER Rapporten kan ses på Center for Socialfaglig Udviklings hjemmeside Center for Socialfaglig udvikling Uddrag er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til denne rapport, bedes tilsendt Center for Socialfaglig Udvikling CSU er en enhed i Aarhus Kommunes Socialforvaltning. Vores opgave er at understøtte udviklingen af den sociale indsats i dialog og samarbejde med ledelse, driftsområder, medarbejdere og brugere. Kompetenceområderne er evaluering, dokumentation og effektstyring, konsulentbistand og implementeringsstøtte og kompetenceudvikling.

42