Familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? Afsluttende rapport udarbejdet af Hellmuth Christian Stuven &Thomas Krag for Københavns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? Afsluttende rapport udarbejdet af Hellmuth Christian Stuven &Thomas Krag for Københavns Kommune"

Transkript

1 Familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? Afsluttende rapport udarbejdet af Hellmuth Christian Stuven &Thomas Krag for Københavns Kommune Oktober 2001

2 Indhold 1. Formål side 3 2. Opbygning side 3 3. Valg af målgruppe side 4 4. Baggrund side 4 5. Sponsorer side 5 6. Ansvarlige side 5 7. Hvervning side 6 8. Familiernes profil side 6 9. Introduktionsmødet side Turdagbøger et værktøj side Det afsluttende møde side Pressedækning side Analyse af turdagbøger side Familiernes evaluering af kampagnen side Erfaringer i øvrigt side Fremadrettede konklusioner side Bilagsoversigt side 24 Denne rapport er udarbejdet for Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Byggeog Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, og forfattet af: Hellmuth Christian Stuven Stuvend t - rén mobilitet!, cand.techn.soc., konsulent i miljø & transport Fælledvej 39, 3. tv., 4000 Roskilde tlf , - & Thomas Krag Rådgiver i cykelplanlægning og transportadfærd Wilhelm Marstrands Gade 11, 2100 København Ø tlf , mobil ,

3 1. Formål med kampagnen Det primære formål med kampagnen familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? var at sætte fokus på og skabe debat om, hvordan man i dagligdagen kan formå at reducere bilkørslen, ikke mindst de korte bilture. Subsidiært havde kampagnen til hensigt at øge opmærksomheden omkring Københavns Kommunes Miljøtrafikuge, såvel dens talrige aktiviteter som dens overordnede sigte: at sætte fokus på de praktiske muligheder for at være mobil på en måde, der tager større hensyn til vores sundhed, miljøet, ikke-bilisters vilkår, færdselssikkerheden og til byen som et roligere, men stadig levende udfoldelsesrum. 2. Opbygning Selve kampagnen strakte sig over en måned, fra sidst i august 2001 til den 22. september. Herudover kom evalueringsprocessen. Kampagnen var bygget op omkring et forsøg, hvor børnefamilier skulle forsøge at køre mindre i bil. I forsøget indgik rådgivning, hjælpemidler til at klare transporten og registrering af familiernes transport. Indledningsvis skulle de deltagende familier fremskaffes. Familierne skulle derefter deltage i et introduktionsmøde, hvor de fik generelle oplysninger, gratis kort til tog og bus for forsøgsugen, diverse mindre hjælpemidler, og mulighed for at tegne sig for gratis lån af en cykelanhænger. Familierne havde desuden mulighed for at trække på to rådgivere til diverse tekniske og praktiske spørgsmål. Som led i forsøget skulle de deltagende børnefamilier udfylde to turdagbøger, én for en almindelig uge, hvor de vante transportvaner bibeholdtes og én for forsøgsugen, hvor bilkørslen søgtes minimeret mest muligt, i henhold til mål, som den enkelte familie forinden havde sat sig. Herudover omfattede kampagnen mediedækning før, under og efter forsøget, en række indlagte konkurrencer og præmier, samt to afsluttende møder, hvor resultaterne fra analysen af turdagbøgerne præsenteredes for henholdsvis deltagerne og offentligheden. Afslutningsvis blev forsøget evalueret. Familiernes bevæggrunde, erfaringer og forventede transportvaner fremover blev til støtte herfor registreret gennem et spørgeskema. Familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? 3

4 3. Valg af målgruppe Begrundelsen for at vælge netop børnefamilier som målgruppe er, at det kan være særligt svært for udearbejdende forældre at få en hverdag til at hænge sammen uden udstrakt brug af bil. Målgruppen var altså udvalgt som en kritisk case, med strategisk betydning i forhold til den overordnede problemstilling; nemlig øget biltrafik, stadig flere korte bilture og for lidt fysisk aktivitet blandt befolkningen med deraf negative følger for miljøet, samfundet og den enkelte. Følgelig er rationalet, at hvis det kan lade sig gøre for denne befolkningsgruppe at reducere bilkørslen, især indenfor de korte afstande, selvom samfundsmæssige drivkræfter peger i modsat retning, er det overvejende sandsynligt, at det samme kan lade sig gøre for andre og mindre travle befolkningsgrupper. 4. Baggrund Biltrafikken i København er øget væsentligt det seneste årti, og overstiger i dag tit vejnettets kapacitet, med bilkøer til følge i myldretiden. En tilstand, der som følge af trafikvæksten efterhånden breder sig til tidspunkter udenfor myldretiden. Denne udvikling reducerer ikke alene bilernes fremkommelighed i byen, det går også ud over bustrafikken, og har dertil diverse negative effekter på fodgængere og cyklister, idet trængslen gør det mere stressende og risikofyldt at færdes ude i trafikken. Hertil kommer, at de korte ture i bil(under 5 km), som andrager 52% af de samlede bilture, forurener meget i forhold til den tilbagelagte afstand, og derfor vigtige at undgå. Eksempelvis forurener de første 5 kilometer i en koldstartende bil lige så meget som ved at køre 450 kilometer med varm motor. Sideløbende hermed erfares det, at flere og flere velmenende forældre bruger bilen til at køre deres børn i skole og til og fra fritidsaktiviteter. Imidlertid gør de rent faktisk børnene, og sig selv på sigt, en bjørnetjeneste på mere end én måde. Foruden den ekstra forurening børnene udsættes for ved at sidde inde i bilen (3-4 gange højere), sammenlignet med at gå/cykle, betyder det at blive kørt rundt i bil til alting, at børnene ikke som noget naturligt vænnes til at transportere sig selv. Derved går de glip af en række udviklingsmæssige fordele ved at gå/cykle. Familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? 4

5 Konstant transport i bil gør også, at børn ikke lærer at begå sig sikkert i trafikken, hvilket medvirker til at børn generelt bliver mindre selvstændige. Motion og muligheden for at bevæge sig selvstændigt har nemlig vist sig at udgøre en vigtig og positiv faktor i udvikling af børns motorik, koncentrationsevne og vækstproces. Denne overordnede udvikling, herhjemme og i udlandet, er en del af baggrunden for den europæiske bilfri dag In town without my car, den 22. september, som i år omfattede i alt 998 byer fra 33 europæiske lande. Miljøtrafikugen er den danske variant af denne mærkedag. I København udmøntede Miljøtrafikugen sig i den skitserede kampagne for børnefamilier, plus i en lang række andre aktiviteter (lokale arrangementer i bydelene, koncert, udstillinger, filmfremvisning, ½ maratonløb m.m.) i ugen op til den 22.og 23. september, hvor stort set alle gader i Indre By og Christianshavn blev erklæret bilfri. Udover København tog 58 kommuner og 4 amter del i årets Miljøtrafikuge. Oveni skal lægges de kommuner, der via de grønne guider og lokale miljøgrupper, gennemførte aktiviteter, uden dog, at kommunen lagde navn til. 5. Sponsorer Kampagnens finansielle velgørere var Københavns Kommune og Miljøtrafiksekretariatet. Herudover bidrog DFDS Seaways, Bingo Foto, Vandkulturhuset i DGI-byen, HT og DSB S-tog med præmier og ugekort til bus og tog. 6. Kampagneansvarlige Initiativtagerne til kampagnen var den til formålet nedsatte Miljøtrafikugeprojektgruppe, primært Pia Nielsen, Mette Machon, begge fra Miljøkontrollen, og Anette Egetoft, Miljø- og Forsyningsforvaltningens sekretariat. Projektgruppen udgøres, foruden de ovennævnte, af Peter Bach Nielsen (Økonomiforvaltningen) og Maria Stephansen (Vej & Park). Kampagnens ansvarlige forestod hvervning, kontakt til pressen, indgåelse af aftaler med sponsorer, afholdelse af møder, sekretariatsfunktion samt kontakten til konsulenterne Hellmuth Christian Stuven og Thomas Krag. Konsulenterne stod for en del af det forberedende arbejde, rådgivning af Familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? 5

6 familierne, indsamling og analyse af turdagbøger, evaluering samt udarbejdelsen af nærværende rapport. 7. Hvervning Indledningsvis blev børnefamilierne søgt hvervet gennem korte indslag i Københavns Radio, der sendtes flere gange i løbet af radioens morgenudgave - det tidspunkt, hvor lyttere på farten får dagens første trafikale meldinger. Interesserede blev opfordret til at kigge nærmere på radiostationens hjemmeside eller til at sende radioen en e-post, som derefter blev videresendt til den ansvarlige i Miljøkontrollen. De, der henvendte sig, modtog et uddybende brev sammen med at tilmeldingsskema, som de potentielle deltagere kunne returnere elektronisk til Miljøkontrollen. Sideløbende med de æterbårne indslag skrev Jyllands Posten København en artikel om den forestående kampagne. Avisens dækning medførte respons fra mindst én familie. Ugen op til tilmeldingsfristen lå antallet af tilmeldte familier under forventningerne, hvorfor tilmeldingsfristen blev forlænget og opsøgende metoder taget i anvendelse. Alle grønne guider i Københavnsområdet blev kontaktet elektronisk med opfordring til at finde interesserede familier, hvoraf nogle videresendte materialet gennem deres netværk. Dernæst kiggedes der på hjemmesiden for Vi cykler til arbejde, den cykelfremmende kampagne rettet mod virksomheder, som Dansk Cyklist Forbund står for. Herigennem var det muligt at finde navnene på kontaktpersoner i tilmeldte virksomheder. Efterfølgende blev et stort antal kontaktpersoner ringet op for derved at pejle sig frem til potentielle kampagnedeltagere. De interesserede fik tilsendt det relevante materiale elektronisk. Succeskriteriet blev sat til 15 familier. På dagen for introduktionsmødet havde 12 familier tilmeldt sig. Familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? 6

7 8. Familiernes profil Kampagnen omfattede i alt 12 børnefamilier, bestående af 22 voksne og 27 børn. De fleste er kernefamilier. Således er der kun tale om to enlige forældre. Samtlige forældre er erhvervsaktive, om end en af dem var gået på barsel på det tidspunkt, hvor kampagnen fandt sted. Afstanden til forældrenes arbejde svinger mellem 5 og 52 km, dog har hovedparten mindre end 13 km til arbejdspladsen. Hertil skal føjes, at en af forældrene, på trods af en relativ kort afstand til sin arbejdsplads, også kører over hele landet. Alle familier, på nær én, har 1 bil. Den familie undtagelsen gælder for, råder over 3 biler. Familiernes geografiske spredning strakte sig fra Svogerslev i vest til Esrum i nord og til Solrød Strand i syd. Dog boede de fleste indenfor Københavns Amts grænse. Ud af de 22 forældre har 14 fritidssysler udenfor hjemmet, med en afstand svingende mellem 0 og 20 km, og hvor alle på nær én har op til 15 km til fritidsaktiviteten. Antallet af forældre, der bruger bil mindst 3 gange pr. uge er 16, hvilket dog ikke lader sig forklare med mangel på cykel. Samtlige forældre angiver nemlig at have en køreklar cykel, dog af svingende kvalitet for nogle fås vedkommende. Alderen på de i alt 27 børn spænder fra 0 til 17 år. For de børn, der går på institution eller skole, overstiger afstanden normalt ikke 3 km. Undtagelsen er et barn med 8 km til skole og en ung pige med 7 km til ungdomsuddannelse. Med hensyn til fritidsaktiviteter er børnene, af oplagte årsager, langt mere aktive end forældrene. 21 ud af de 27 børn går til noget, eller har fritidsjob, med en afstand svingende fra 1 til 15 km. Det er dog kun 4 børn, der har mere end 5 km til fritidsaktiviteten. 2 af de 4 er søskende, der går til den samme (sports-)aktivitet, og selv klarer transporten. For så vidt angår transportvaner, bliver 15 af børnene kørt rundt i bil af forældrene mindst 3 gange pr. uge. I betragtning af den korte daglige afstand til skole, er den omfattende brug af bil tankevækkende. En mulig ændring af denne praksis ligger ligefor, idet 23 af børnene angiver at have en køreklar cykel. Alle, på nær én familie, gennemførte forsøgsugen. Årsagen til den ene families frafald lader sig forklare med en kombination af dårlige alternativer til at køre børnene rundt, lang afstand til arbejde og til børnenes fritidsaktiviteter samt for lang transporttid med kollektiv trafik. Hertil Familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? 7

8 kommer, at dømme ud fra skema og turdagbog, at der er tale om en person, der er alene med to børn og som har et tidskrævende job og fritidsaktivitet. Her skal det tilføjes, at en anden familie ikke synes at have været særlig flittig til at notere sine ture, og ikke i væsentlig grad har reduceret sin brug af bil. Denne families gennemførelse kan derfor diskuteres. 9. Introduktionsmødet Indledningsvis blev børnefamilierne indbudt til et introduktionsmøde tirsdag den 4. september i Miljøkontrollens kantine. Her fik de en orientering om kampagnens planlagte forløb, om den hjælp arrangørerne kunne yde dem, og om den indlagte billedkonkurrence og de mulige præmier. Til mødet havde kampagnens konsulenter udarbejdet et papir med information om personlige fordele for såvel forældre som børn ved at bruge bilen mindre, foruden konkrete råd til hvordan man kunne planlægge forsøgsugens transport mest hensigtsmæssigt. Under mødet opstillede den enkelte familie hver sit mål for hvilke bilture, den mente kunne spares bort. Familierne fik under mødet stillet hjælpemidler til rådighed til forsøgsugen. Disse var: hjelme, lygter, kurve, reflekser, tog- og busplaner, ugekort til tog og bus for personer til forsøgsugen, samt cykelanhængere til børn og/eller indkøbsvarer. Herudover fremviste Dansk Cyklist Forbund eksemplarer af de cykelanhængere familierne efterfølgende kunne låne hos organisationen. De lånte cykelanhængere skulle ved forsøgsugens afslutning afleveres hos Cyklistforbundet. Hovedpræmie Hovedpræmien var en sejltur fra København til Oslo for hele familien, til en værdi af kr. med DFDS Seaways, og skulle udtrækkes blandt de fremmødte familier ved kampagnens afsluttende møde. Fotokonkurrence Alle familier fik ved introduktionsmødet udleveret et engangskamera, med det formål var at tage billeder, der illustrerede forskellige situationer under forsøgsugen. Ved det afsluttende møde ville et dommerpanel udvælge den bedste billedserie og de billeder, der bedst afspejlede kategorierne det sjoveste billede, det mest problematiske øjeblik og vores nye transportvaner. Præmierne var henholdsvis et kamera til værdi af kr. og familiebilletter til Vandkulturhuset i DGI-byen. Familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? 8

9 10. Turdagbøger et værktøj Formålet med turdagbøgerne var at kortlægge det enkelte familiemedlems transportvaner. I første omgang sådan som den plejer at være og siden som den tog sig ud med mindst mulig bilkørsel. Turdagbøgerne skulle kun udfyldes af de familiemedlemmer, der var i stand til at transportere sig selv. Den enkelte dagbog, bestående af 8 sider i A5 størrelse, indeholdt en kort vejledning og havde en side for hver af de syv dage i den pågældende uge. Hver side bestod af et skema med plads til 8 ture pr. dag. For at gøre det nemmest løbende at udfylde turdagbogen, var den lavet, så man altid kunne have den med sig, i baglommen f.eks. Yderligere oplysninger om selve turdagbøgerne fremgår af afsnit 13, og et eksemplar af turdagbøgerne findes som bilag 2. Efterhånden som familierne tilmeldte sig fik de, forud for introduktionsmødet, tilsendt turdagbøger til registrering af den almindelige uge. De udfyldte dagbøger skulle sendes tilbage i vedlagt frankeret svarkuvert til konsulenterne, der stod for indtastning af turene og analyse af resultaterne. Oprindeligt var målet, at denne uge skulle have været omme og dagbøgerne sendt til konsulenterne inden introduktionsmødet den 4. september, således at familierne kunne præsenteres for en analyse af en normal uge. Imidlertid medførte den forsinkede markedsføring og den beskedne respons, at disse planer blev ændret. I uge 37 ( september), som var ugen inden Miljøtrafikugen, skulle familierne forsøge at gennemføre deres hverdag i overensstemmelse med de tidligere opstillede mål. Det sidste hold dagbøger skulle sendes retur straks efter forsøgsugens afslutning, således, at konsulenterne kunne nå at taste turene ind og analysere resultaterne. I praksis kom en stor del af dagbøgerne meget sent retur. 11. Det afsluttende møde Kampagnens afslutning markeredes med to møder i Nationalmuseet lørdag den 22. september. Datoen markerede dels indledningen på de bilfri dage for Københavns bymidte og faldt desuden sammen med dagen for den europæiske bilfri dag. De deltagende familier havde forinden fået tilsendt en påmindelse om afslutningsmødet med posten. Indledningsvis blev analyseresultaterne fra familiernes turdagbøger præsenteret for familierne. Familierne blev efterfølgende bedt om at berette om såvel gode som dårlige erfaringer opnået i løbet af forsøgsugen. Familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? 9

10 Afslutningsvis blev vinderne af kampagnens fotokonkurrencer offentliggjort, og hovedpræmien blev udtrukket af Københavns miljøborgmester. Det afsluttende møde efterfulgtes af et offentligt debatmøde om trafik- og miljø med deltagelse af tre københavnske politikere (SF, K og S). Analysens resultater blev gentaget her, denne gang overfor en bredere skare. Formålet med dette møde var, med afsæt i erfaringerne fra kampagnen, at initiere en debat om transportvaner, og om forandringsmulighederne. Blandt familierne var der forinden udvalgt to familier, hvis profil skønnedes interessant for den bredere offentlighed. Disse to familier var villige til at indgå i mødets panel og berette om sine gode og dårlige erfaringer overfor en større forsamling. Begge møder var vellykkede i den forstand, at de medførte en levende og saglig debat om hvordan myndighederne og andre kan medvirke til at løse de problemer/barrierer som børnefamilier typisk vil erfare ved forsøg på at mindske behovet for bil. Flere meldinger fra publikum gik på det fornuftige i at opsamle familiernes erfaringer til senere brug andre steder, hvilket også er hensigten med nærværende rapport. 12. Pressedækning Kampagnens eksponering i medierne var omfattende, og dækningen var muligvis større end hvad der skildres i det følgende. For at sikre et mindsteniveau af pressedækning havde Københavns Kommune etableret kontakt til Københavns Radio og Jyllands-Posten København. Imidlertid fik ikke blot Miljøtrafikugen nationalt og lokalt, men også selve kampagnen, en omfattende mediedækning, og i flere medier end blot de to førnævnte. Som led i markedsføringen af initiativet skrev Jyllands-Posten København en artikel om den forestående kampagne. Ved kampagnens start udsendte Københavns Radio en række korte indslag som optakt til kampagnen. Disse blev senere afløst af interviews med et par udvalgte familier og et indslag om gode råd ved cykelpleje. Ved introduktionsmødet mødte den regionale kanal TV2/Lorry op for at interviewe en af de ansvarlige embedsmænd og et par af familierne, samt vise lidt fra mødet. En af familierne fik ganske meget dækning, både i form af interviews til radioen, avisartikler og en dagbog på Danmarks Radios hjemmeside. Familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? 10

11 En anden familie fik i Jyllands-Posten København en stor artikel om deres genvordigheder, gode oplevelser og erfaringer med forsøgsugen. En tredje familie blev, ved forsøgsugens start, inviteret til pressemøde på Københavns Rådhus, hvor Politiken satte fokus på familien. Indslag fra pressemødet blev desuden vist i TV-Danmark og i KøbenhavnerKanalen. Endnu en families oplevelser i løbet af forsøgsugen omtaltes i Berlingske Tidende. Herforuden indgik de vindende billeder fra kampagnens fotokonkurrence i en artikel i Jyllands Posten, hvor flere familier kort berettede om deres erfaringer. Ved kampagnens afslutning blev initiativet omtalt i Radioavisen, foruden Fredericia Dagblad, med Ritzau som kilde. 13. Analyse af turdagbøger Som led i forsøget blev de deltagende familier som tidligere nævnt i to omgange forsynet med turdagbøger, hvor de skulle notere samtlige ture, de foretog de enkelte dage. I første omgang var det en almindelig uge, der skulle registreres, anden omgang var forsøgsugen, hvor familierne skulle prøve at lade bilen stå. Turdagbøgerne indholdt for hver dag et skema med plads til op til 8 ture, som skulle udfyldes med hensyn til afstand, transportmiddel/midler (gang, cykel, bil, bus/tog), fra, til og evt. formål. De anvendte dagbøger fremgår af bilag 2. Den almindelige uge var "rullende" for de forskellige familier, idet de blev opfordret til at gå i gang umiddelbart efter tilmelding. Forsøgsugen var for alle ugen den september. De familiemedlemmer, der selvstændigt bevægede sig rundt, blev opfordret til at udfylde turdagbøger. Samtlige 12 familier returnerede udfyldte dagbøger, hvoraf langt de fleste var udfyldt særdeles grundigt. 39 af familiernes i alt 49 medlemmer havde udfyldt dagbøger. Aldersmæssigt var der 22 voksne (på 30 år og derover), 6 teenagere (fra år), 11 børn på 7-12 år og 10 på under 7 år. De rapporterende var 7 år og opefter på nær to undtagelser (én på 6, der rapporterede, og én på 7, der ikke gjorde). Der blev modtaget rapporter om i alt ture. I visse tilfælde - i alt 0,8% af samtlige - blev der foretaget mere end de 8 daglige ture, der var afsat plads til i turdagbøgerne. Der var eksempler på op til 11 daglige ture. I forhold til det teoretiske maksimum (antal personer gange antal dage) blev der rapporteret om størstedelen af de mulige dage, jvf. tabellen nedenfor. Årsager til ikke-rapportering blev angivet som sygdom eller bortrejse. Familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? 11

12 i alt alm. uge forsøgsuge Antal person-dage teoretisk antal aktive dage % 85% 87% 82% 3 familier klarede helt eller praktisk taget helt at lade være at køre i bil. For andre 6 familier var reduktionen af antallet af bilture særdeles markant, i området 77 til 94%. En enkelt familie fik knapt halveret antallet af bilture, mens de sidste to kun havde en beskeden reduktion eller endda en stigning i antallet. I det følgende er antallet af ture sat i forhold til antal "aktive dage", dvs. de dage, hvor de pågældende transporterede sig og rapporterede om det. Turene er desuden opdelt på cykel og gang, kollektiv og bil 1. Alle ture - inklusive fra den familie, der opgav efter et par dage - er medtaget. Hvad angår ture var der i det samlede antal ture ingen nævneværdig forskel på den almindelige uge og forsøgsugen. Til gengæld var der en særdeles markant forskel hvad angår valget af transportmidler. Den kollektive trafik blev i forsøgsugen brugt næsten 4 gange så meget, som den plejer, mens bilturene er reduceret med næsten tre fjerdedele. Der er også en stigning på godt 50% i antallet af gå- og cykelture. almindelig uge cykel og gang bus og tog bil i alt antal ture ture pr. person pr. dag 1,6 0,2 2,1 4,0 Turfordeling 41% 6% 53% 100% 1 Alle ture, hvor kollektiv trafik indgår, er regnet som kollektiv-ture. Øvrige ture, hvor bil indgår, er regnet som bilture. Resten er regnet til cykel og gang. Man kan således ikke fra tallene se, at cykel og gang indgår i en del af de kollektive ture og enkelte bilture, ligesom bil i enkelte tilfælde er anvendt i kombination med kollektiv trafik. Familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? 12

13 Forsøgsuge cykel og gang bus og tog bil i alt antal ture ture pr. person pr. dag 2,6 1,0 0,6 4,1 Turfordeling 63% 24% 14% 100% ændring i.f.t. alm. uge +53% +289% -74% Hvad angår antal km er billedet tilsvarende. Den samlede transport er stort set uændret og overraskende nok forøget i forsøgsugen, og der er sket en betydelig overflytning fra bil til især kollektiv trafik. almindelig uge cykel og gang bus og tog bil i alt antal km km pr. person pr. dag 4,1 4,6 22,2 30,8 km-fordeling 13% 15% 72% 100% Forsøgsuge cykel og gang bus og tog bil i alt antal km km pr. person pr. dag 6,4 22,1 10,4 39,0 km-fordeling 16% 57% 27% 100% ændring i.f.t. alm. uge 23% 285% -63% Forholdsvis få, lange ture, påvirker i nogen grad billedet. Medtages alene ture under 100 km, fås følgende billede: alm. uge (u. 100 km) cykel og gang bus og tog bil i alt antal km Km pr. person pr. dag 4,1 4,6 20,5 29,2 Km-fordeling 14% 16% 70% 100% forsøgsuge (u. 100 km) cykel og gang bus og tog bil i alt antal km Km pr. person pr. dag 5,5 12,8 6,2 24,5 Km-fordeling 23% 52% 25% 100% ændring i.f.t. alm. uge 59% 235% -64% Familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? 13

14 De korte ture er klart dem, der er flest af, og der er flere af dem i forsøgsugen, som vist procentvis i tabellen og grafen på næste side. I den almindelige uge er over halvdelen af bilturene 5 km eller derunder. ture i almindelig uge ture i forsøgsuge Længde i km bil bus og tog cykel og gang bil bus og tog cykel og gang ,5% 0,4% 27,3% 5,3% 3,6% 46,6% ,3% 1,9% 6,4% 0,8% 5,1% 9,1% ,8% 0,8% 6,7% 1,5% 4,5% 6,2% ,4% 0,7% 0,8% 3,3% 4,5% 0,9% ,4% 1,9% 0,0% 1,4% 3,6% 0,0% ,3% 0,2% 0,0% 1,0% 1,1% 0,0% 100-0,2% 0,0% 0,0% 0,3% 1,1% 0,1% Karakteristisk er, at mange familier har ganske komplicerede turkæder med at hente/bringe undervejs til arbejde eller indkøb. Dette afspejler sig i, at kun 37% af turene (692 af 1.856) har hjemmet som mål. Var turmønstret mere enkelt, ville dette tal være tæt på 50%. En meget stor del af turene består i transport af børn, det være sig til institution, skole, fritidsaktiviteter eller venner. En oversigt over de mest almindelige mål for turene fremgår på næste side. Når børnene tegner sig for så forholdsvis få ture til institution, skyldes det, at de mindste børn ikke er medregnet. Familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? 14

15 almindelig uge forsøgsuge mål barn voksen barn voksen i alt hjem arbejde institution fritid indkøb skole besøg service Andet i alt Tallene antyder, at børnene i forsøgsugen får besøgt en del flere, mens forældrene omvendt slipper for at være chauffører i en del af disse ture. Det tyder således på, at det er muligt på én gang at øge antallet af børnenes transportkrævende aktiviteter og nedsætte anvendelsen af bil. 14. Familiernes evaluering af kampagnen Som afslutning på kampagnen fik samtlige familier tilsendt et evalueringsskema. 11 ud af de 12 familier havde besvaret skemaet ved afslutningen af denne rapport. Formålet med skemaet var at blive klogere på deltagernes begrundelse for at deltage, tilfredshed med den tilbudte bistand og udstyr, erfaringer og forventede transportvaner fremover. Her følger en sammenfatning af familiernes tilbagemeldinger. Muligheden for at vinde de tilbudte præmier havde generelt meget lidt betydning for familiernes motivation for at være med i forsøget. Således svarede kun en familie, at disse havde haft meget betydning for deres lyst til at deltage i forsøget. De øvrige satte kryds udfor noget eller højst lidt. Muligheden for at køre gratis med bus og tog i en uge tillagdes større betydning blandt nogle af familierne. Her svarede 2 familier, at de gratis billetter havde haft meget betydning for deres beslutning om at deltage, 2 svarede en del, og 2 svarede noget. 4 andre familier svarede højst lidt og en af familie havde på tilmeldingstidspunktet slet ikke kendskab til hverken præmier eller gratis bus- og togkort. Blandt dem, hvor de gratis tog- og busbilletter betød noget, var en familie, der i forvejen ønskede at afprøve alternativerne til bilen, med økonomiske besparelser som et af argumenterne. Her udgjorde tilbuddet om lån af cykelanhænger og gratis kollektiv trafik den altafgørende faktor. Familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? 15

16 Efterfølgende kom beregning af besparelserne ved at bruge bilen mindre/helt afskaffe som en stor overraskelse for den pågældende familie og dermed som en ekstra gulerod. En anden familie bed, undervejs i forløbet, mærke i de lavere benzinudgifter. Generelt var den vigtigste drivkraft dog chancen for at deltage i en skæg kampagne, være en forsøgsfamilie, og at lade det gå sport i at få det til at fungere uden bil. Vigtigt var det også at have andres bevågenhed, når man skal i gang med noget nyt og måske svært, eller at blive påskønnet på den ene eller anden måde. Opmærksomheden i deltagernes sociale netværk blev senest i løbet af kampagnen en begrundelse i sig selv. Undervejs blev skepsis og forventningen om frafald blandt kolleger og venner et argument for at fortsætte, selv når det viste sig at være besværligt, noget, der ofte gik på regnvejr. Det skal her siges, at forsøgsugen var særlig regnfuld. Med andre ord lå der bag motivationen i høj grad et ønske om at kombinere det spændende med muligheden for at udnytte de sociale støttemekanismer, der ligger i en kampagne, hvor ens indsats belønnes og evalueres samt ikke mindst nøje følges af andre, det være sig familie, skeptiske kolleger, venner, arrangørerne eller medierne. Herudover havde muligheden for at indarbejde såvel miljøvenlige som sunde transportvaner også en klar betydning. Heri indgår det praktiske i at kombinere transport med motion, det vil sige øget cykling. Endelig så flere her en chance for at få afprøvet egne holdninger om den kollektiv trafik. Alle familier, på nær en, nåede det mål de havde sat sig inden forsøgsugen. Fordelingen går igen, for så vidt angår om familien fandt det enten meget, en del eller noget besværligt at klare sig med færre bilture/helt uden bil. Som nævnt svarede de flestes erfaringer med den kollektive trafik til forventningerne. Der var ikke tale om en mere positiv holdning end før forsøgets start. Årsagerne hertil gik på begrænset kapacitet på jernbanenettet, langsomme, upålidelige og overfyldte busser samt de gamle S-togs måde at tage cyklen med, som er langt fra kundevenlig. Der var generelt tilfredshed med den tilbudte hjælp og det udstyr deltagerne fik/kunne låne. Såvel cykelanhængeren til børn og til udelukkende varer viste sig som vigtige hjælpemidler i bestræbelserne på at reducere behovet for at køre i bil. Flere havde gerne set, at de tilbudte ugekort til den kollektiv trafik havde indbefattet cykelmedtagning. Denne mulighed blev undersøgt kort før forsøgsugen, men med negativt resultat. Familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? 16

17 Endelig foreslog en familie brug af kilometertællere, hvilket erfaringsvis er med til at øge motivationen for at cykle. Alle familier havde - ikke overraskende - større eller mindre besvær med at undvære bilen. Eksempelvis savnede en familie mulighed for at låse cykelanhængeren fast på et sikkert sted ved togstationen, og så gerne bedre vilkår for at tage cykelanhænger med i S-toget, hen til det nærmeste storcenter. Begge disse forhold vanskeliggjorde indkøb på cykel. Flere familier kom ind på et dårligt samspil mellem cykel og kollektiv trafik, det være sig medtagningsmulighederne eller parkeringsforhold, såsom kaotiske forhold (i dette tilfælde ved Vanløse Station). Ud fra folks kommentarer tyder det på, at anvendelse af alternativerne til bilen betød en længere transporttid, og dermed større pres for at nå de daglige gøremål. Flere har dog nævnt, at årsagerne ikke udelukkende skyldes utilstrækkelige alternativer til bilkørsel. Andre vanskeligheder udmøntede sig i besvær med at finde ud af køreplaner, lære stisystemet og stilleveje i lokalområdet at kende, og i at lære at planlægge lidt i forhold til vejrlig og ærinder på vej hjem. Til gengæld blev det flere gange nævnt, at besværet faldt/ville være faldet med tiden, i takt med at man kom ind i rutinen. At besværet også kunne være begrundet i den valgte livsstil, og dermed have mere komplekse og dybtliggende årsager end manglende erfaring og dårlige alternativer til bilen, kom en familie selv ind på: Et liv uden bil er meget mere stresset. Vi har jo valgt en livsstil, hvor bilen er indbefattet. Hvis vi ingen bil havde haft havde vi nok tilpasset vores liv derefter. - en bemærkning, der stemmer godt overens med hvad man ved fra andre undersøgelser af mobilitet og livsstil. De positive oplevelser ved at køre mindre i bil, gik i høj grad på børnenes glæde ved at gå/cykle. Børnene fandt det nemlig meget sjovt at sidde og hygge sig i hulen i cykelanhængeren, at sidde bagved far/mor, at vænne sig til at cykle og at møde kammerater under gåturen på vej hen til skole. At møde flere i nærmiljøet, og kunne stoppe op for en snak, oplevede forældrene også som en fordel. Herudover gik fordelene på muligheden for at cykle ud og sammen; få frisk luft på kinderne; det praktiske (og glædeligt) i at kunne kombinere transport med motion og slankning og den bevægelsesfrihed det giver at tage cyklen med i toget ind til København. Endelig kom det som en overraskelse for flere, at de korte cykelture godt kunne være hurtigere end i bil, og at den tid, det tog at cykle til arbejde, ikke var større. Dette understreger erfaringen om at det er ofte er opfattelsen af forholdene, og ikke forholdene som sådan, der bestemmer valget af transport. Familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? 17

18 Samlet set blev de fleste fordele knyttet til det at gå og cykle, om end der var undtagelser. En familie skrev med henvisning til cykling, bus og tog; vi opfattede ikke den ekstra tid som den forventede spildtid man kom ofte mere afslappet hjem... Hvad angår forventede transportvaner fremover, viste øget cykling sig som det mest populære alternativ, sammenlignet med gang og ikke mindst kollektiv trafik. Årsagen hertil kan være, at cyklen, udover den indbyggede mulighed for motion og frisk luft, også er det nemmeste og mest fleksible alternativ til bilen, når det drejer sig om korte ture. Også dette stemmer overens med resultater andre steder fra. Som en konsekvens heraf har flere familier anskaffet sig en cykelanhænger. Forsøget har også udmøntet sig i modsatrettede resultater. En familie, der cyklede og lod bilen stå hele ugen, følte ved vejs ende, at de nye vaner betød stress, men medgav samtidig, at det måske handler om tilvænning. Familiens erfaring skal ses i sammenhæng med at familien er børnerig, og har et højt aktivitetsniveau, med rejsemål, der ikke altid befinder sig i cykeleller gåafstand. Familien forventer derfor ikke at køre mindre i bil. Paradoksalt nok vil denne familie gerne cykle mere. Ændring af indgroede vaner, og hvad der dertil hører kan være svært. Derfor sker det ikke over én dag, ej heller over en uge, ifølge familierne. På spørgsmålet om én forsøgsuge var for kort tid, svares der typisk; ja, helst to til fire uger. 15. Erfaringer i øvrigt Kampagnekonceptet betød i det store og hele et vellykket forsøg, hvis det måles set i forhold til eksponeringen i medierne, og ved at kigge på familiernes tilbagemeldinger. Imidlertid følger her en række konkrete forslag til forbedring af fremtidige kampagner. Som førnævnt var tilmeldingen sparsom i dagene op til tilmeldingsfristen. Hvor vidt dette skyldtes, at de første radioindslag blev sendt meget sent i forhold til den oprindelige tilmeldingsfrist, og havde en diskutabel form vides ikke. Men de første indslag kom ikke ind på kampagnens præmiemuligheder, de gratis bus- og togrejser m.m., den oplagte mulighed for at komme i gang med at få lidt mere motion eller muligheden for vejledning hele vejen igennem. Familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? 18

19 Tværtimod hørtes en baggrundslyd, der antydede den kollektive trafik som konstant problemfyldt. Dette har med stor sandsynlighed betydet, at indslagene var utilstrækkelige som lokkemiddel for potentielle deltagere. Senere i markedsføringsfasen udsendtes et nyt og forbedret radioindslag, dog stadig ikke fyldestgørende set i forhold til kampagnens faktiske tilbud og muligheder. Desuden var det uheldigt, at radioindslagene blev udsendt relativt sent i forhold til tilmeldingsfristen, da en god markedsføring ofte forudsætter tid til gentagelse af budskabet og en rum tid til at opfange folks reaktioner. Markedsføringen kunne med fordel været blevet suppleret med kontakt til de mange lokale miljøvejledere i regionen de grønne guider. Andre oplagte muligheder for markedsføring er kommunale Agenda21- kontakter, kontakter i virksomheder via Dansk Firmaidræt eller Vi Cykler til Arbejde, de yngste klasser i folkeskolen og børneinstitutioner. Konklusionen herpå bør være en bredere og bedre styret markedsføring samt en tidligere indsats og supplerende brug af kontakter som de skitserede. Tilmeldingsskemaet på kampagnens hjemmeside kunne have fungeret bedre. Med hensyn til det tilsendte elektroniske skema var det ikke nødvendigt at tilføje det linjer, da man ikke kan skrive oveni dem, når det sker på komputer. Elektronisk post viste sig at være et effektivt, nemt og hurtigt kommunikationsmiddel i løbet af kampagnen. Kun en familie kunne ikke kontaktes elektronisk, hvorfor postvæsenet kom i anvendelse. Informationspapiret om de personlige fordele ved at bruge bilen mindre og konkrete forslag syntes berettiget. En af familierne nævnte direkte det motiverende i kombinationen af baggrundsviden og udpegning af mulige personlige fordele ved nye transportvaner. Desuden var det på foranledning af dette papir, at en medarbejder fra Danmarks Radio producerede et indslag om korrekt cykelpleje. Rådgivningen over e-post/telefon fandt sted, om end begrænset set i forhold til forventningerne. Det skyldtes, at familierne stort set kunne klare det hele selv. Særligt en familie gjorde brug af muligheden for rådgivning. Formålet var konkrete oplysninger om delebiler. Med hensyn til hjælpemidler kunne en forbedring ske i form af tilbud om foræring af cykelkomputere til gengæld for et mindste antal kilometer i kampagneperioden. Ved tilbud om gratis kort til tog og bus, kan det anbefales at lade gratis medtagning af cyklen indgå i ordningen. Muligheden for at sikre kampagnedeltagerne gode cykelparkeringsforhold ved togstationer bør også overvejes. Familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? 19

20 Selvom alle voksne angav at have en køreklar cykel, nævnte flere, at denne ikke var helt så køreklar som de kunne ønske sig det. Dette kan der tages højde for ved at tilbyde gratis cykeltjek, eventuelt ved den stedlige cykelsmed. Med tanke på mindst mulig forbrug af tid og transport ved overdragelse af de cykelanhængere Dansk Cyklist Forbund udlånte, ville det have været en fordel at have henlagt instruktionsmødet til cyklistforbundets lokaler. Derved kunne to ture i bil, og tiden dertil, være sparet. En børnerig familie, som fandt det skægt at være med i kampagnen, anførte i evalueringsskemaet, at begge møder var nogle forfærdelige møder.p.g.a. folks og jeres manglende evne og/eller vilje til at (dæmpe) støjende børn Ved fremtidige arrangementer for børnefamilier kan denne situation forebygges ved at afse én medarbejder til at holde børnene beskæftiget i et andet lokale, så længe seancen står på. 16. Fremadrettede konklusioner Formålet med forsøget var som nævnt at finde ud af, om det var muligt at reducere brugen af bil blandt børnefamilier. Til det kan der svares; Ja, det er muligt for udearbejdende forældre at klare en hverdag sammen med væsentligt mindre brug af bil. Et nuanceret svar herpå lyder er dog, at det kan lade sig gøre, men ikke uden en vis tilvænningstid, planlægning og øget tidsforbrug. Spørgsmålet er, hvad der skal til, for at flere i det daglige anvender alternativerne til bilen. Listen af konkrete løsningsforslag er lang og omfattende. Vi har her begrænset den til en række hovedområder, med udgangspunkt i, hvad der har været fremme af forslag i løbet af kampagnen. Forslagene er hovedsagligt rettet mod hvad myndighederne kan gøre for at føre dem ud i livet indenfor en kortere horisont. Vores bud er følgende: A) Kampagner af længere varighed Den typiske tilbagemelding fra familierne har været, at en uge er for kort tid til at opnå den fornødne erfaring i at klare den daglige transport på en ny måde. Ikke alene kan ændring af indgroede vaner være svært og tidskrævende, men alternativerne skal også læres godt at kende med hvad Familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? 20

"Kan vi lade bilen stå?"

Kan vi lade bilen stå? Miljøtrafikugen 2002 Hovedstadens Udviklingsråd Københavns Kommune "Kan vi lade bilen stå?" Beskrivelse og evaluering af kampagnen Beskrivelse og evaluering af "Kan vi lade bilen stå?" Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Jorden rundt på 80 dage IAA 2011

Jorden rundt på 80 dage IAA 2011 Jorden rundt på 80 dage IAA 2011 Baggrund Antallet af børn, der hver dag bliver kørt i bil til skole, er fordoblet i løbet af de seneste femten år Konsekvenserne heraf er en stor gruppe inaktive, overvægtige

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Handicapkørsel. i Sydtrafik GÆLDENDE FRA JANUAR

Handicapkørsel. i Sydtrafik GÆLDENDE FRA JANUAR Handicapkørsel i Sydtrafik GÆLDENDE FRA JANUAR 2015 Handicapkørsel i Sydtrafik (5. udgave) 05 Velkommen 06 Bestilling sådan gør du! Ture i bil/liftbus Lange rejser og landsdækkende rejser Oplysninger

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995

Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995 Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport Udgivelsesår: 1995 Forfattere: Karen Marie Lei Krogsgaard, Civilingeniør Ole Kristoffer Jensen, Bach.oecon Puk Kristine Nilsson, Civilingeniør Lene Herrstedt.

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Pendlere skal nurses. Vi cykler stadig til arbejde. af Henrik Christoffersen, Middelfart Kommune.

Pendlere skal nurses. Vi cykler stadig til arbejde. af Henrik Christoffersen, Middelfart Kommune. Pendlere skal nurses Vi cykler stadig til arbejde af Henrik Christoffersen, Middelfart Kommune. Vi cykler stadig til arbejde HVORDAN? Cykelkampagne i efteråret Gratis deltagelse Hjælp til holdkaptajnen

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Hvordan fremmes delebilisme

Hvordan fremmes delebilisme 7. januar 2008 Til politikere og beslutningstagere med indflydelse på trafikplanlægning Hvordan fremmes delebilisme Bilismen stiger markant i disse år, og koster samfundet mange penge. Bilisme betragtes

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Billøs i bilsamfundet

Billøs i bilsamfundet Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober 2000. Rapporten

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Information om Ledsageordning

Information om Ledsageordning Information om Ledsageordning Indholdsfortegnelse Hvad er en ledsageordning... 3 Hvordan søges ledsageordning... 3 Hvem er omfattet af ledsageordningen... 3 Hvem er ikke omfattet af ledsageordningen...

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

& '( " #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3 " #)

& '(  #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3  #) #$ & '( #) * + #, $/)01 /)0/* * 0 0 00 * 02 * 3 /)0/* * #) '( 2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Odense Danmarks Nationale Cykelby. Sykkelkampanjer

Odense Danmarks Nationale Cykelby. Sykkelkampanjer Odense Danmarks Nationale Cykelby Sykkelkampanjer Firmacykler 29 virksomheder bestilte 67 cykler 500 km på ½ år = under halv pris (65 cykler) Den Gyldne Cykelkæde - 5 cykler a 4645 km Gennemsnit 5 km/dag/cykel

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Guide til PowerPoint præsentation Indhold: 1. Link til animationsvideo: 2. Forklarende tekst til PowerPoint præsentation:

Guide til PowerPoint præsentation Indhold: 1. Link til animationsvideo: 2. Forklarende tekst til PowerPoint præsentation: GÅBUS-materialet er til skolebrug og består af seks dele, der kan hjælpe jer med at synliggøre projektet GÅBUS for skolens potentielle brugere. Del 1-4 er udviklet med et særligt fokus på anvendelse til

Læs mere

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557)

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557) Odense Bilklub (paper) Trafikdagene 1998 Undersøgelsen af Odense Bilklub er foretaget som en før- og efterundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer, kørebøger og udlånskvitteringer. Undersøgelsen involverer

Læs mere

Sundhedsordninger Samlet dokument over høringssvar fra Magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-udvalget.

Sundhedsordninger Samlet dokument over høringssvar fra Magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-udvalget. Sundhedsordninger Samlet dokument over høringssvar fra Magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-udvalget. Magistratens 1. Afdeling Magistratens 1. Afdeling tilslutter sig ønsket om at sætte mere

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen

ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY Ved Jesper Nygård Kristensen Trafikbestillerkonferencen 2014 12. juni 2014 ROSKILDE KOMMUNE: DEN KOLLEKTIVE BUSTRAFIK ER HØJT PRIORITERET +WAY VISION Politisk besluttet

Læs mere

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013 Indhold 1 Formål og metode 3 2 Sammenfatning 6 3 Segmenter 10 4 Nationalrute 1 og 9 13 5 Grafik fremstilling af alle spørgsmålene 16 2 1 Formål og metode

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

EVALUERING AF UDLÅNET AF LADCYKLER FRA MILJØPUNKT INDRE BY-CHRISTIANSHAVN I PERIODEN JULI 2012 TIL OKTOBER 2013 EVALUERING AF LADCYKEL- ORDNINGEN

EVALUERING AF UDLÅNET AF LADCYKLER FRA MILJØPUNKT INDRE BY-CHRISTIANSHAVN I PERIODEN JULI 2012 TIL OKTOBER 2013 EVALUERING AF LADCYKEL- ORDNINGEN EVALUERING AF UDLÅNET AF LADCYKLER FRA MILJØPUNKT INDRE BY-CHRISTIANSHAVN I PERIODEN JULI 2012 TIL OKTOBER 2013 EVALUERING AF LADCYKEL- ORDNINGEN Miljøpunkt Indre By - Christianshavn Rådhuspladsen 77 st.

Læs mere

Efterårets store aktivitetskonkurrence

Efterårets store aktivitetskonkurrence DENNE FOLDER ER EN ANNONcE FRA FRISKOP.DK Friskere og gladere medarbejder friskop.dk præsentere Efterårets store aktivitetskonkurrence route 66 gå virtuel fra Los Angeles til Las Vegas 20.september - 21.november

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2014

Nyhedsbrev Oktober 2014 Nyhedsbrev Oktober 2014 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Dette er vores tredje nyhedsbrev i år. Siden sidst har der været sommerferie, og i dette kvartal har satspuljeprojektet haft

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

AaCRM på hjul af Contador & Co.

AaCRM på hjul af Contador & Co. AaCRM på hjul af Contador & Co. Figur 1 AaCRM foran hotellet er klar til første tur Costa Blanca, Alicante og den spanske østkyst det må være grisefester, betonhoteller og badedyr! Sådan var min klare

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Observatørrapport. Løbsnavn: Storegaard Biler. Tøseløbet. Dato: 5/9 2014 DAF-observatør: Sonni Thelmark

Observatørrapport. Løbsnavn: Storegaard Biler. Tøseløbet. Dato: 5/9 2014 DAF-observatør: Sonni Thelmark Observatørrapport Løbsnavn: Storegaard Biler. Tøseløbet. Dato: 5/9 2014 DAF-observatør: Sonni Thelmark 1 Indledning I dag står foreninger bag de fleste motionsløb i Danmark, og sådan skal det selvfølgelig

Læs mere

Spørgeskema til ansøger

Spørgeskema til ansøger Spørgeskema til ansøger Formålet med at udfylde dette skema er at sikre, at din ansøgning om støtte til køb af bil efter Servicelovens 114 kan behandles hurtigt, og at udfaldet af din sag bliver så korrekt

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere