Projektlederpanel En IDA-analyse af projektledernes ansvarsområder og udfordringer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektlederpanel En IDA-analyse af projektledernes ansvarsområder og udfordringer."

Transkript

1 Projektlederpanel En IDA-analyse af projektledernes ansvarsområder og udfordringer. August 2016

2 Projektlederpanel 2016 Resume Denne analyse beskriver projektlederne i IDA, deres ansvarsområder og deres udfordringer. Undersøgelsen peger på, at projektlederne blandt IDAs medlemmer hovedsageligt er midt i deres arbejdsliv, og at de fleste er projektledere i nogle år, mens færre er det igennem en hel karriere. Derudover viser undersøgelsen også, at langt de fleste projektledere er fastansatte og kun 2 pct. er projektansatte. Projektlederne sidder oftest med 1 til 5 projekter ad gangen. Over halvdelen af projektlederne har budgetter over 2 millioner kr. Det er projektlederne med de største budgetter, der har tilknyttet flest medarbejdere, og disse projektledere har typisk over 6 års erfaring med projektledelse. Undersøgelsen viser videre, at mange af projektlederne arbejder under et krydspres, hvor de har ansvaret for projektets deadline, men ikke føler, at der er afsat tilstrækkeligt tid. Samme problem opleves også i forhold til medarbejdere/kompetencer tilknyttet projektet og projektets budget, dog i mindre grad. Godt halvdelen af projektlederne har aktivt søgt efter rollen som projektleder, mens hver syvende er blevet pålagt det af deres leder. Over to tredjedele, af dem der er gået efter projektlederrollen, varetager projekter med budget på over 2 millioner kr. Det samme gælder knap halvdelen af dem, der føler, at de er blevet pålagt projektlederrollen af deres leder. Over halvdelen af projektlederne har modtaget en form for kursus i projektledelse. Kun omkring en femtedel har taget en uddannelse eller en certificering i projektledelse, mens en femtedel ikke har modtaget nogen form for opkvalificering. Omkring hver tredje mener, at de mangler relationelle kompetencer i forhold til deres rolle som projektleder (Konflikthåndtering, personlig kommunikation og gennemslagskraft, motivation af projektdeltagere og medarbejderledelse). Det er for mange det at have ansvar for projektet, der er attraktivt ved rollen som projektleder. Men også muligheden for selvudvikling gør rollen attraktiv. Halvdelen af projektlederne ønsker efteruddannelse, hvis deres arbejdsgiver skal holde på dem. Generelt er der flest af dem, der har modtaget opkvalificering i forbindelse med deres projektlederrolle, der ønsker mere efteruddannelse. Knap halvdelen ønsker højere løn og mere indflydelse. Det ses derudover, at fleksibilitet og en kortere arbejdsuge betyder noget for flere af kvinderne end af mændene, mens løn og bonus samt ansvar, indflydelse og karriere betyder noget for flere af mændene end kvinderne. Afsluttende har denne undersøgelse fokuseret på projektledernes udfordringer i udlandet. Knap to tredjedele af projektlederne leder projekter, der helt eller delvist foregår i udlandet. Her er det især de kulturelle forskelle, der udfordre dem. Det kan være de kulturelle forskelle, der er årsag til, at flere i høj eller meget høj grad også er udfordret af muligheden for at have overblik over fremdriften, kvaliteten i leverancerne og overlevering af opgaver. August

3 Indhold Projektlederpanel Resume Projektlederpanel Projektlederprofil hvem er IDAs projektledere, og hvor store projekter leder de? Ansvar og ressourcer til rådighed Karriere og kompetencer Globale projektledere August

4 1. Projektlederpanel Projektlederprofil hvem er IDAs projektledere, og hvor store projekter leder de? Følgende afsnit har til formål tegne et billede af projektledernes profil i forhold til den samlede population af erhvervsaktive IDA medlemmer samt give et billede af størrelsen af de projekter, de leder. Tabel 1.1 viser projektledernes aldersprofil i forhold til IDAs erhvervsaktive medlemmer. Af tabellen ses, at dem under 25 og de årige er underrepræsenterede blandt projektlederne. Det kan pege på, at det kræver en vis anciennitet på arbejdsmarkedet, før man tager en projektlederrolle. I de midterste aldersgrupper (ml. 30 og 59 år) er projektlederne overrepræsenteret i fordelingen. Der er en lige stor andel af dem over 65 år, der er projektledere, som der er blandt IDAs erhvervsaktive medlemmer generelt. Tabel 1.1: Projektlederpanelets aldersprofil, pct. IDAs erhvervsaktive medlemmer 2. kvartal 2016 IDAs projektlederpanel 2016 Under 25 år år år år år år år år år år år eller derover 1 1 Uoplyst 0 1 I alt Tabel 1.2 viser projektledernes kønsprofil i forhold til IDAs erhvervsaktive medlemmer. Tabellen viser, at andelen af mænd, der har angivet, at de er projektledere, er større end andelen af mænd blandt IDAs erhvervsaktive medlemmer generelt. Tabellen viser også, at der er en overrepræsentation af kvindelige projektledere, der har besvaret undersøgelsen, i forhold til kvindelige projektledere generelt. August

5 Tabel 1.2: Projektlederpanelets kønsprofil, pct. IDAs erhvervsaktive medlemmer 2. kvartal 2016 IDAs projektledere* IDAs projektlederpanel 2016** Mænd Kvinder I alt *IDAs projektledere er de der er registreret hos IDA som projektledere, som denne undersøgelse er sendt ud til. **IDAs projektlederpanel 2016 er de 659 projektledere, der helt eller delvist har besvaret undersøgelsen. Figur 1.1 viser, at knap halvdelen (43 pct.) har 0-5 års anciennitet som projektledere, mens 26 pct. har 6-10 års anciennitet. Det er kun 8 pct., der har haft rollen som projektleder i mere end 20 år. Sammen med aldersfordelingen i tabel 1.1 peger det på, at IDAs medlemmer er projektledere i en årrække midt i deres arbejdsliv, mens de færreste er det en hel karriere igennem. Figur 1.1: Antal år som projektleder 50% 45% 43% 40% 35% 30% 25% 26% 20% 15% 12% 12% 10% 5% 0% 4% 4% 0-5 år 6-10 år år år år Over 25 år Af tabel 1.3 fremgår det, at hovedparten af respondenterne er fastansatte (96 pct.), mens kun 2 pct. er ansatte på det enkelte projekt. Fastansættelse er altså stadig den dominerende ansættelsesform. Tabel 1.3: Ansættelse Fastansat Projektansat 16 2 Andet (fx tidsbegrænset ansættelse) 10 2 Total Antal Pct. Tabel 1.4 viser, at knap halvdelen af projektlederne primært arbejder med projektledelse (47 pct.). Kun et fåtal arbejder primært fagligt (6 pct.). Overvejer man som ingeniør eller naturvidenskabelige kandidat, at August

6 bevæge sig fra sit faglige felt mod en karriere som projektleder, skal man altså være opmærksom på, at der typisk vil blive mindre fagligt arbejde. Det betyder også, at det er nogle andre kompetencer end de faglige, der skal i spil. Rapportens afsnit 3 vil fokusere på den opkvalificering, medlemmerne har modtaget, og hvilke kompetencer, de oplever, de mangler i deres virke som projektledere. Tabel 1.4: Primær rolle Primært projektledelse Lige dele projektledelse og fagligt arbejde Primært fagligt arbejde 35 6 Alle Antal Pct. Tabel 1.5 viser, at der er en lidt større andel projektansatte, blandt de der primært laver fagligt arbejde, end blandt de der laver lige dele fagligt og projektledelse, og de der primært arbejder med projektledelse. Sammen giver tabel 1.3, 1.4 og 1.5 et billede af, at virksomhedernes projektledere er betroede medarbejdere, i og med at stort set alle projektlederne er fastansatte, uanset om de primært laver fagligt arbejde, laver både fagligt og projektarbejde eller primært arbejder med projektledelse. Tabel 1.5: Primær rolle Primært projektledelse Lige dele projektledelse og fagligt arbejde Primært fagligt arbejde Fastansat Projektansat Andet (fx tidsbegrænset ansættelse) Ved ikke Alle Tabel 1.6 viser, at knap halvdelen af projektlederne er involverede i 2-3 projekter ad gangen (48 pct.). Langt de fleste varetager mellem 1 og 5 projekter ad gangen (89 pct.), mens kun 11 pct. varetager mere end 6 projekter ad gangen. August

7 Tabel 1.6: Projekter involveret i ad gangen 1 projekt projekter projekter projekter projekter projekter projekter projekter projekter projekter eller flere 40 6 Antal Pct. Tabel 1.7 viser størrelsen af respondenternes projekter. 60 pct. arbejder med projekter over 2 millioner. Generelt har projekter med små budgetter færrest involverede medarbejdere. Det er bemærkelsesværdigt, at ca. en fjerdedel (14 pct. ud af 60 pct.) af projekterne med budget over 2 millioner ikke involverer et ledelsesansvar. Enten er der tale om nogle ret omfattende enkeltmandsprojekter, eller også sidder der en relativt stor del af projektlederne med ledelse af projektgrupper, som de ikke har et ledelsesmæssigt ansvar overfor. Hvis de ikke har et ledelsesmæssigt ansvar over projektgruppen på projekter i den størrelsesorden, kan de være vanskeligt at gennemføre projektet til tiden og med de aftalte ressourcer. Tabel 1.7: Størrelse af projekter medarbejderansvar og budget, pct. af alle I hvilken størrelsesorden ligger de største budgetter, du har ansvar for? Ledelsesansvar millioner Over 2 millioner Intet ledelsesansvar medarbejdere medarbejdere medarbejdere Mere end 50 medarbejdere Total Total I tabel 1.8 ses, at det hovedsageligt er dem, som primært laver projektledelse, der leder projekter med meget medarbejderansvar. August

8 Tabel 1.8: Primær rolle og ledelsesansvar, pct. Hvor mange medarbejdere leder du i forbindelse med dine projekter? Intet ledelsesansvar 1-5 medarbejdere 6-10 medarbejdere medarbejdere Mere end 50 medarbejdere Primært projektledelse Lige dele projektledelse og fagligt arbejde Total Primært fagligt arbejde Total Af tabel 1.9 ses det, at de budgetmæssigt største projekter hovedsageligt varetages af dem, der primært beskæftiger sig med projektledelse (60 pct.). Der er en klar tendens til, at jo større budgetter projektlederen har ansvaret for, jo mere fylder projektledelse i forhold til fagligt arbejde. Tabel 1.9: Primært arbejdsområde og budget, pct. I hvilken størrelsesorden ligger de største budgetter, du har ansvar for? Primært arbejdsområde millioner Over 2 millioner Primært projektledelse Lige dele projektledelse og fagligt arbejde Total Primært fagligt arbejde Total Tabel 1.10 viser i forlængelse af ovenstående, at flest af projektlederne med budgetter på kr. varetages af dem med 0-5 års anciennitet som projektledere (72 pct.). Det samme gælder for projekter med budgetter mellem kr. (53 pct.). Projekter over varetages hovedsageligt af projektledere med over 6 års anciennitet (hhv. 61 pct. for millioner og 62 pct. for projekter over 2 millioner). Det tegner et billede af, at det er de mere erfarne projektledere, der sidder, med de største budgetter. Dog har næsten en tiendedel af dem med projekter med budgetter over 2 millioner kroner kun 0-1 års anciennitet som projektledere. Det er et forholdsvist stort ansvar at have, når man ikke har en længere erfaring at trække på. Generelt synes det at være dedikation til rollen som projektleder samt erfaring, der åbner op for ansvar for de store projekter (jf. tabel 1.8, 1.9 og 1.10). August

9 Tabel 1.10: Anciennitet og budget, pct. I hvilken størrelsesorden ligger de største budgetter, du har ansvar for? Antal år som projektleder millioner Over 2 millioner 0-1 år år år år år år år år år Over 25 år Total Total 2. Ansvar og ressourcer til rådighed Dette afsnit har til formål at give et billede af omfanget af projektledernes ansvarsområder, samt om projektlederne mener, at de har de ressourcer til rådighed, der er nødvendige for at udføre deres arbejde. Figur 2.1. illustrerer projektledernes ansvarsområder. 99 pct. af projektlederne har ansvar for projektets deadline, mens kun 58 pct. har ansvaret for medarbejderressourcer/kompetencer til rådighed. Figuren viser også, det kun er dem, der også har ansvar for deadline, der har ansvar for medarbejdere/kompetencer til rådighed. Samtidig er der næsten 50 pct., der ikke har ansvaret over de ressourcer, der er til rådighed i projektet. Hvis tidsplanen skrider, har de ikke nogle reelle håndtag at dreje på i form af om allokering af ressourcer eller tilførsel af flere ressourcer til projektet og det gør det svært at sidde med ansvaret for at nå at levere et projekt til tiden, hvis man ikke råder over det nødvendige antal ressourcer. De 49 pct. der har ansvaret for deadline, ressourcer og økonomi, har de bedste forudsætninger for at lykkedes som projektledere. Under 1 pct. af alle projektlederne har hverken ansvar for budget/økonomi, projektets deadline eller medarbejdere/kompetencer til rådighed. Det er uklart hvilken projektlederrolle disse ca. 0,5 pct. udfører. August

10 Figur 2.1: Projektledernes ansvarsområder Deadline: 99 pct. 7 pct. 9 pct. 0 pct. 49 pct. 0 pct. 34 pct. Budget og økonomi: 84 pct. 1 pct. Medarbejdere/kompetencer til rådighed: 58 pct. Ingen af ovenstående ansvarsområder: 0,5 pct. Af figur 2.2 ses det, at hele 10 pct. ikke mener, at de generelt har de ressourcer til rådighed, som de har brug for. 84 pct. angiver, at budgettet er stort nok, mens kun lidt over halvdelen (54 pct.) mener, at de har tid nok. 42 pct. mener ikke, at de har medarbejdere/kompetencer nok til at gennemgøre deres projekter. Figur 2.2: Har projektlederne generelt ressourcer nok til rådighed Tid: 54 pct. 2 pct. 2 pct. 3 pct. 13 pct. Budget og økonomi: 84 pct. 37 pct. 18 pct. 16 pct. Medarbejdere/kompetencer til rådighed: 58 pct. Nej: 10 pct. I forlængelse af figur 2.1 og 2.2 viser tabel 2.1 herunder, at hele 46 pct. har ansvar for deadline på projekterne, men ikke føler at de har tid nok til at gennemføre dem. 21 pct. angiver, at de har ansvar for medarbejderne/kompetencerne i forbindelse med projektet, men ikke nok medarbejdere/kompetencer til rådighed. Modsat er det kun 13 pct. der har ansvar for budgettet, der ikke mener, at dette er stort nok. Tabel 2.1: Ansvar og ressourcer til rådighed, pct. Budget Medarbejdere/kompetencer Deadline/Tid Ressourcer Ansvar Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja ,6 Nej ,5 August

11 Figurerne og tabellen herover peger på, at mange af projektlederne arbejder under et krydspres mellem deres ansvar og de ressourcer, de har til rådighed. Det gælder især hvad angår tid, men for en femtedels vedkommende også hvad angår medarbejdere/kompetencer til at udføre projektet. Dette krydspres kommer af en organisationsstruktur, hvor projektlederen typisk ikke har mandat til at tilføre ekstra ressourcer. Det kan være svært som projektleder at få tilført ekstra ressourcer, når først projektet er i gang. Dette selvom det oftest først er under projektgennemførslen, at det bliver tydeligt, hvis ressourcerne ikke er tilstrækkelige. Det gælder altså som projektleder om at være forudseende særligt på ressourceområdet, hvilket er en kompetence, der sandsynligvis styrkes med projektlederens anciennitet og erfaring. 3. Karriere og kompetencer Dette afsnit har til formål at beskrive projektledernes karrierevej, deres kompetencer, og hvilke kompetencer de efter egen opfattelse mangler i deres arbejde som projektledere. Indledningsvist viser figur 3.1. herunder, at kun ca. halvdelen (53 pct.) aktivt er gået efter rollen som projektleder, mens hver syvende (14 pct.) har fået rollen pålagt af deres leder. For en tredjedels vedkommende synes det mest at være et udslag af tilfældigheder eller opståede muligheder, at de blev projektledere, idet det hverken var planlagt eller blev dem pålagt. Figur 3.1: Vejen til projektlederrollen, pct. Jeg har aktivt søgt efter at blive projektleder Det var hverken planlagt eller pålagt ovenfra, at jeg endte med projektledelse Jeg fik pålagt en projektopgave af min leder 53% 33% 14% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Tabel 3.1 viser, at en større andel, af de der aktivt har søgt projektlederrollen, arbejder med projekter med budgetter over 2 millioner, end dem der ikke aktivt søgte rollen. Dog viser den også, at 70 pct. af dem, der har fået pålagt rollen som projektleder af deres chef og altså ikke aktivt har søgt den vej, arbejder med projekter med budgetter over en halv millioner kroner. August

12 Tabel 3.1: Vejen til projektlederrollen og budgetansvar, pct. I hvilken størrelsesorden ligger de største budgetter, du har ansvar for? Jeg har aktivt søgt efter at blive projektleder Det var hverken planlagt eller pålagt ovenfra, at jeg endte med projektledelse Jeg fik pålagt en projektopgave af min leder millioner Over 2 millioner Total I figur 3.2 ses det, at 54 pct. af projektlederne i undersøgelsen har modtaget kurser. En tredjedel af de 54 pct. angiver, at det var kurser internt afholdt af arbejdspladsen. De, der har deltaget i eksterne kurser, nævner bl.a. IDA, Mannaz/DIEU, DTU og COWI som udbydere. 20 pct. har modtaget uddannelse i projektledelse, her nævnes diverse projektlederuddannelser herunder bl.a. lederuddannelser fra CBS, HD i organisering, regnskab og ledelse, MBA-uddannelser og diplomuddannelser i ledelse og projektledelse. 17 pct. har fået en certificering, af dem nævner 50 pct. IMPA-certificeringen i Project management, og 51 pct. nævner Prince2 projektleder-certificeringer. De 6 pct. der har modtaget anden opkvalificering nævner erfaring, faglig sparring og netværk. Næsten hver femte (19 pct.) har ikke modtaget nogen form for opkvalificering, siden de blev projektledere. Dette kan give anledning til bekymring, at en så stor andel ikke er blevet oprustet i forhold til at løfte rollen som projektleder. Som afsnit 1 og 2 viser, sidder projektlederne med ansvaret for store og relativt tunge projekter. Har de ikke de rette kompetencer, er risikoen for at projekter mislykkes eller overskrider budget og deadline større. Figur 3.2: Modtaget opkvalificering, pct. Kurser 54% Sidemandsoplæring 35% Uddannelser 20% Certificeringer 17% Mentorforløb 11% Andet 6% Ingen opkvalificering 19% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%. Note: Respondenterne kan angive mere end én type opkvalificering. August

13 Af tabel 3.2 ses det, at en større andel af dem med projekter på over 2 millioner har modtaget kurser, sidemandsoplæring, uddannelser og certificeringer, end projektledere med mindre budgetter. Det er dog kun 21 pct. af dem, der har en officiel projektleder certificering, og kun 24 pct. der har en projektleder uddannelse. Ca. en fjerdedel af dem, der varetager budgetter mellem og 2 millioner kr., har ikke modtaget nogen form for opkvalificering. Det samme gælder for ca. en sjettedel af dem, der varetager budgetter over 2 millioner kroner. Med projekter i den størrelsesorden kan man argumenterer for, at en projektlederuddannelse til kr. er godt givet ud, når ekstraudgifterne på et på et forsinket projekt potentielt kan løbe op i samme størrelsesorden. Tabel 3.2: Opkvalificering og budgetstørrelse, pct. I hvilken størrelsesorden ligger de største budgetter, du har ansvar for? millioner Over 2 millioner Kurser Sidemandsoplæring Uddannelser Certificeringer Mentorforløb Andet Ingen opkvalificering Note: Respondenterne kan angive mere end én type opkvalificering, derfor summer kolonnerne til mere end 100. Af figur 3.3 ses, at de fire områder som flest af projektlederne i undersøgelsen (ca. hver tredje) angiver, at de mangler viden om, er af relationel karakter. Ca. hver fjerde angiver, at de mangler viden om budgetplanlægning, håndtering af styregruppen og interessehåndtering. Hver femte mangler viden om projektstyrring og forretningsforståelse. 13 pct. mangler viden om mødeledelse. De 6 pct. der angiver andet, uddyber bl.a. med, at man altid kan blive bedre. Derudover mener 15 pct. ikke, at de mangler nogen viden. August

14 Figur 3.3: Føler du, at du mangler viden om følgende, i din faglige værktøjskasse? pct. Konflikthåndtering Personlig kommunikation og gennemslagskraft Motivation af projektdeltagere Medarbejderledelse Budgetplanlægning Håndtering af styregruppen Interessenthåndtering Projektstyrring Forretningsforståelse Mødeledelse Mangler ikke noget Andet 6% 13% 15% 20% 20% 26% 25% 27% 34% 33% 31% 31% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Af tabel 3.3 ses det, at knap halvdelen af respondenterne, der leder mere end 50 medarbejdere, føler, at de mangler viden om konflikthåndtering. Tabellen viser også, at der blandt de, der leder over 11 medarbejdere, er mellem en femtedel og halvdelen, der mener, at de mangler viden om ledelse. Tabellen viser også, at medarbejderledelse især er en udfordring for dem, der leder mellem 1-5 medarbejdere (39 pct.). Personlig kommunikation og gennemslagskraft er især en udfordring for dem, der intet ledelsesansvar har. Det er et problem, at medlemmerne mangler ledelsesredskaber, når de skal lede andre. For så er det ikke længere kun dem selv, men også de projektdeltagere, der er i projektet, der oplever udfordringerne ved manglende kompetencer. Netop ledelse af medarbejdere gør projektledelse-faget mere komplekst, fordi projektlederen leder andres medarbejdere. Projektlederen råder måske ikke over medarbejderen hele tiden, og der er andre opgaver, som den enkelte medarbejder også skal løse, som kan tage tid fra det enkelte projekt. Det er heller ikke projektlederen, der belønner medarbejdere, der yder en ekstra indsats, eller styrer kapacitetsplanlægning, efteruddannelse etc. som en leder med det formelle ledelsesansvar gør. Alt sammen noget, der har indflydelse på den enkelte medarbejders motivation og indsats og dermed indflydelse på projektet. Tabel 3.3: Ledelsesansvar og pct. der svarer at de mangler viden om emnet Føler du, at du mangler viden om følgende ledelsesansvar medarbejdere medarbejdere medarbejdere Intet Mere end 50 medarbejdere Konflikthåndtering Personlig kommunikation og gennemslagskraft Motivation af projektdeltagere I alt Medarbejderledelse Note: Respondenterne kan angive mere end et område de mangler viden om, derfor summer kolonnerne til mere end 100. August

15 Tabel 3.4 viser, at 26 pct. af projektlederne med ansvar for budget og økonomi i projekterne angiver, at de mangler viden om budgetplanlægning. I forlængelse heraf ses det, at der både hos dem der administrerer store og små budgetter er en stor del, der føler, at de mangler viden om budgetplanlægning (mellem 24 og 35 pct.). Det er bekymrende både for virksomheden og projektlederen at så mange med ansvar for projekternes budgetter, ikke føler sig rustede til opgaven. Tabel 3.4: Størrelse på budget og viden om budgetplanlægning, pct. Føler du, at du mangler viden om budgetplanlægning millioner Over 2 millioner I alt Ja Nej Figur 3.4 viser, at 43 pct. af dem, der har været projektledere i over 25 år, angiver at de ikke mangler noget viden, mens kun 8 pct. af dem der har været projektledere i mellem 0 og 5 år, angiver det samme. Tabellen indikerer, at de, der ikke mangler noget viden i deres faglige værktøjskasse som projektledere, generelt også er dem med høj anciennitet som projektleder. Figur 3.4: pct. der ikke mangler viden om noget, fordel på anciennitet som projektleder 50% 45% 43% 40% 35% 30% 33% 30% 25% 20% 15% 10% 8% 11% 19% 15% 5% 0% 0-5 år 6-10 år år år år Over 25 år I alt Figur 3.5 viser, at det for 74 pct. af respondenterne er det at have ansvaret for projektet, der gør det attraktivt at være projektleder. I forlængelse af det uddyber flere i andet-kategorien, at det handler om indflydelse, følelsen af at lykkes med noget gennem samarbejde og at skabe resultater. Det er altså andet end den faglighed, de har med fra studiet det handler om ansvar. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at de ikke ser projektlederkarrieren som et springbræt til en lederkarriere men derimod som et aktivt tilvalg af projektledelse. August

16 Derudover er selvudvikling i form af variation i opgaverne (61 pct.), det at bruge andre kompetencer end de ingeniørfaglige kompetencer (60 pct.) og det at udvikle sig (59 pct.) også vigtigt for mange af projektlederne, jf. figur 3.5. Afsnit 1 viste, at projektlederne typisk har nogle år på arbejdsmarkedet. Det kan både have noget at gøre med, at man skal have den nødvendige erfaring, før man kan træde ind i projektlederrollen, men det kan jf. figur 3.5 også være, fordi man efter en årrække på det faglige felt søger nye udfordringer i form af projektledelse. I projektledelse har man modsat ledelse mulighed for stadig at være tæt på det faglige, hvilket stemmer overens med de 39 pct. der angiver, at de finder det attraktivt, at de gennem projektledelse får mulighed for at bringe deres ingeniørkompetencer i spil. Kun 21 pct. angiver, at projektlederrollen er attraktiv for dem, fordi det er en trædesten i et videre karriereforløb. Figur 3.5: Hvad gør arbejdet som projektleder attraktivt for dig? pct. Ansvar for projektet 74% Større variation i arbejdsopgaver 61% Jeg kan bringe andre kompetencer i spil* 60% Jeg får en mulighed for at udvikle mig 59% Jeg kan bringe mine ingeniørfaglige kompetencer i spil 39% Ledelse af medarbejdere 34% Det er en trædesten til mit videre karriereforløb 21% Rejseaktivitet til og/eller samarbejde med udlandet 12% Andet 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%. *Jeg kan bringe andre kompetencer i spil, end mine ingeniørfaglige kompetencer. Figur 3.6. viser, at uanset hvordan projektlederne har fået rollen, svarer størstedelen, at ansvar for projektet er med til at gøre projektlederarbejdet attraktivt. Hvor hele 86 pct. af projektlederne, der aktivt har søgt at blive projektleder, finder ansvaret attraktivt, så gælder det samme kun for 66 pct. af projektlederne, der har fået projektlederrollen pålagt. Det vidner - ikke overraskende - om, at man er mere motiveret til at udføre en opgave, man selv har valgt, frem for en man er blevet pålagt. August

17 Figur 3.6: Vejen til rollen som projektleder og attraktivt ansvar, pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 86% Jeg har aktivt søgt efter at blive projektleder. 71% 66% Det var hverken Jeg fik pålagt en planlagt eller pålagt projektopgave af min ovenfra, at jeg endte leder med projektledelse Af figur 3.7. ses det, at halvdelen af projektlederne vil have mere efteruddannelse, hvis de skal blive i deres nuværende stilling. Når man sammenholder det med, hvor store projekter projektlederne håndterer, samt de udfordringer ift. manglende kompetence de oplever, så er efteruddannelse af projektlederne et relativt godt værktøj for virksomhederne til både at fastholde og motivere deres projektledere, samtidig med at de gerne skulle gennemføre projekterne mere effektivt. Næsten halvdelen vil derudover gerne have højere løn (48 pct.) og mere indflydelse (47 pct.). Figur 3.7: Hvad skal der til, for at din arbejdsgiver holder på dig? pct. Efteruddannelse Højere løn Mere indflydelse Mere ansvar Bonus for en ekstra arbejdsindsats Udsigt til et tilbud om en lederstilling Mere fleksibilitet Bedre arbejdsmiljø Kortere arbejdsuge Mere specifikt arbejde med mit faglige område Udstationeringer/projekter i udlandet Andet 6% 27% 26% 22% 21% 19% 15% 11% 11% 48% 47% 50% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%. Note: under andet nævnes især udfordringer og variation i arbejdsdagen. August

18 Figur 3.8 viser, at der er flere af dem, der har modtaget en given type opkvalificering, der ønsker mere efteruddannelse, end dem der ikke har modtaget en given type opkvalificering. Det kan skyldes, at dem der efterspørger efteruddannelse, i højere grad modtager den, end dem der ikke efterspørger efteruddannelse. Det kan også være resultatet af, at personer, der har modtaget en form for struktureret opkvalificering, i højere grad kan se værdien af efteruddannelse. I givet fald synes certificeringer og kurser at øge appetitten på efteruddannelse mest. Kun hos dem, der angiver at have modtaget anden opkvalificering, er der færre der ønsker mere efteruddannelse, end dem der ikke har modtaget anden opkvalificering. Figur 3.8: Ønske om efteruddannelse, pct. Har modtaget Har ikke modtaget Certificeringer 48% 59% Kurser 44% 56% Sidemandsoplæring 48% 53% Uddannelser Mentorforløb Andet 44% 53% 50% 52% 50% 51% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%. Note: pct. af dem der har, eller ikke har, modtaget en given type opkvalificering, som angiver at de ønsker efteruddannelse. Følgende tabeller giver et overblik over ønsker til projektlederjobbet, fordelt på køn. Tabel 3.5 viser, at 40 pct. af kvinderne ønsker højere løn, for at blive i deres stilling, det samme gælder for 51 pct. af mændene. Her ser vi altså en stor forskel mellem kønnene. Tabel 3.5: Køn og lønønsker, pct. Hvad skal der til, for at din arbejdsgiver holder på dig? Kvinde Mand Højere løn Bonus for en ekstra arbejdsindsats pct. af kvinderne ønsker bonus for ekstra arbejdsindsats, hvilket gælder for 28 pct. af mændene. På den mere usikre del af indkomsten er forskellen mellem mænd og kvinder dermed lavere. Der er dog generelt set flere af mændene, der lægger vægt på de økonomiske incitamenter for at blive hos arbejdsgiveren, end af kvinderne. August

19 I tabel 3.6 ses det, at 19 pct. af kvinderne lægger vægt på en kortere arbejdsuge og 27 pct. på mere fleksibilitet, hvis de skal blive hos arbejdsgiveren. Det samme gælder kun for færre af mændene, hvor 13 pct. ønsker en kortere arbejdsuge og 19 pct. ønsker mere fleksibilitet. Der er således flere kvinder end mænd, der ønsker en anden balance mellem privatliv og arbejdsliv. Tabel 3.6: Køn og ønskede ansættelsesforhold, pct. Hvad skal der til, for at din arbejdsgiver holder på dig? Kvinde Mand Kortere arbejdsuge Mere fleksibilitet Tabel 3.7 viser, at 29 pct. af mændene ønsker mere ansvar, det samme gælder for 24 pct. af kvinderne. 48 pct. af mændene ønsker mere indflydelse, det samme gælder for 44 pct. af kvinderne. 24 pct. af mændene ønsker udsigt til et tilbud om en lederstilling, mens det samme gælder for 18 pct. af kvinderne. Tabel 3.7: Køn og karriereønsker, pct. Hvad skal der til, for at din arbejdsgiver holder på dig? Kvinde Mand Mere ansvar Mere indflydelse Udsigt til et tilbud om en lederstilling Opsummerende kan det siges, at der er en stor forskel på, hvilke ønsker IDAs kvindelige og mandlige projektledere har til deres arbejdsgiver, hvis de skal blive i jobbet. Flere kvinder end mænd ønsker en kortere arbejdsuge og mere fleksibilitet, mens flere mænd end kvinder ønsker højere løn, bonus, ansvar, indflydelse og udsigt til en lederstilling. Dog er der generelt mange både kvindelige og mandlige projektledere, der ønsker højere løn og mere indflydelse i arbejdet. 4. Globale projektledere Dette afsnit har til formål at belyse, hvor mange af IDAs projektledere der varetager projekter, der strækker sig ud over Danmarks grænser, samt hvilke udfordringer de oplever i den forbindelse. Af figur 4.1 ses det, at knap to tredjedele af projektlederne arbejder helt eller delvist i udlandet. Figur 4.1: Projektledere med globale projekter, pct. Ja, mit arbejdsområde er primært i udlandet Ja, men det er primært i Danmark Nej 13% 51% 36% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% August

20 Figur 4.2. viser, at de kulturelle forskelle er en større udfordring for projektlederne end de sproglige forskelle, når de samarbejder med udlandet (Kulturelle forskelle: 31 pct. i høj eller meget høj grad, sproglige forskelle: 18 pct. i høj eller meget høj grad). Mulighed for overblik over fremdriften er (i høj eller meget høj grad) en udfordring for 30 pct., kvalitet i leverancen er en udfordring for 25 pct., mens overlevering af opgaver er en udfordring for 24 pct. Man kan argumentere for, at udfordringerne med overblik over fremdriften, kvaliteten af leverancer samt overlevering af opgaver alle er managementproblemer, som muligvis hænger sammen med problemet med de kulturelle forskelle. Det er i den forbindelse interessant, at de udenlandske medarbejderes faglighed ikke i så høj grad opleves som en udfordring jf. figur 4.2. Figur 4.2: Særlige udfordringer ved samarbejde med udlandet, pct. I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Kulturelle forskelle 13% 17% 31% 26% 11% 1% Mulighed for at få overblik over fremdriften 10% 21% 38% 20% 8% 4% Kvalitet i leverencen 8% 16% 33% 27% 12% 2% Overlevering af opgaver 7% 17% 37% 25% 11% 4% Sproglige forskelle 7% 11% 31% 39% 11% 1% Udenlandske medarbejderes faglighed Mange rejsedage 5% 1% 5% 10% 16% 30% 40% 31% 35% 21% 3% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Respondenterne har haft mulighed for at rapportere andre udfordringer ved global projektledelse. Den mulighed har 29 benyttet sig af. Her tegner sig et billede af, at især den geografiske afstand er en stor udfordring. Både i forhold til tidsforbrug på forsendelse af prøver fra produktionslandet, men også i forhold til ledelse på afstand. Derudover fremhæves også eksempler på de kulturelle forskelle: at hierarkiet og arbejdsgangen er anderledes i udlandet, og at det kan være svært at være kvinde i en mandeverden. I forlængelse heraf viser tabel 4.1, at 68 pct. af mændene varetager grænseoverskridende projekter, gælder det for færre af kvinderne; nemlig 55 pct.. Det kan jf. kommentaren ovenfor skyldes et andet syn på køn i andre lande, eller jf. tabellerne 3.10, 3.11 og 3.12 at flere kvinder søger korte arbejdstider og fleksibilitet, der kan være sværere at forene med en global karriere. Mens flere mænd søger ansvar, indflydelse og karriere, hvilket stemmer bedre overens med at varetage internationale projekter. Tabel 4.1: Globale projekter og køn, pct. Kvinde Mand Ingen globale projekter Ja, men det er primært i Danmark Ja, mit arbejdsområde er primært i udlandet 7 15 August

21 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til lederudviklingskonsulent Mette Olesen eller til cheføkonom Martin Kyed Metode Denne undersøgelse er første undersøgelse i række årlige undersøgelser af projektledernes ansvarsområder og udfordringer. Undersøgelsen er gennemført blandt de af IDAs medlemmer, der er registreret som projektledere. I alt har 659 medlemmer helt eller delvist besvaret undersøgelsen, hvilket svarer til 16 pct. af de 4144 inviterede. Deltagere i undersøgelsen er blevet spurgt, om de vil være en del af IDAs projektlederpanel. Følgende undersøgelser vil blive sendt til IDAs projektlederpanel, samt de der har registreret sig som projektledere siden sidste års undersøgelse. Af de 659 der har deltaget i undersøgelsen har 397 (60 pct.) meldt sig til IDAs projektlederpanel. Undersøgelsen er gennemført i 2. kvartal August

IDA lederpanel Denne analyse omhandler de medlemmer af IDA, der er ledere af ledere eller ledere af medarbejdere

IDA lederpanel Denne analyse omhandler de medlemmer af IDA, der er ledere af ledere eller ledere af medarbejdere IDA lederpanel 2016 Denne analyse omhandler de medlemmer af IDA, der er ledere af ledere eller ledere af medarbejdere November 2016 IDA lederpanel 2016 Resume Denne analyse beskriver mellemlederne i IDA,

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Atypisk beskæftigelse. Atypisk beskæftigelse, holdninger og motiver, blandt IDAs medlemmer

Atypisk beskæftigelse. Atypisk beskæftigelse, holdninger og motiver, blandt IDAs medlemmer Atypisk beskæftigelse Atypisk beskæftigelse, holdninger og motiver, blandt IDAs medlemmer Februar 2017 Atypisk beskæftigelse Resume Analysen viser, at det typiske blandt IDAs medlemmer stadig er én fast

Læs mere

Uddannelsesbarometer 2014

Uddannelsesbarometer 2014 Uddannelsesbarometer 2014 Brug af uddannelse i 2014 Har du været på seminar, kursus eller uddannelse i 2014? Type uddannelse og arbejdsområde Salg Marketing Konsulent/rådgivning Andet Total Nej; 47,4%

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Distanceledelse Lederne September 2015

Distanceledelse  Lederne September 2015 Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2014

Integration på arbejdsmarkedet 2014 Integration på arbejdsmarkedet 2014 Lederne Maj 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er blevet integreret på arbejdspladserne. Undersøgelsen

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling 6. oktober 2016 Lokalløn 7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling til at aftale løn ved deres nuværende ansættelse, og 36 procent af medlemmerne

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5 - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forums e-survey 5 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2009 Forums bestyrelse: Departementschef

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn

Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn FOA, Analysesektionen 8. november 2007 Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn Dette notat er udarbejdet på baggrund af svarene i en medlemsundersøgelse, som FOA har gennemført via

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport

Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis Tabelrapport Dette bilag til EVA s evaluering af lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forældres muligheder for at passe syge børn

Forældres muligheder for at passe syge børn 19.9.2006 Notat 13007 MELA/kiak Forældres muligheder for at passe syge børn Der er store forskelle på forældres muligheder for at passe deres børn, når de bliver syge. Det viser en undersøgelse som FTF

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Erfaring med lokal løn. Undersøgelse blandt IDA og DDL tillidsrepræsentanter på offentlige arbejdspladser om de lokale lønforhandlinger

Erfaring med lokal løn. Undersøgelse blandt IDA og DDL tillidsrepræsentanter på offentlige arbejdspladser om de lokale lønforhandlinger Erfaring med lokal løn Undersøgelse blandt IDA og DDL tillidsrepræsentanter på offentlige arbejdspladser om de lokale lønforhandlinger December 2014 Erfaring med lokal løn Resume IDA har i slutningen af

Læs mere

Lederudvikling Lederne April 2015

Lederudvikling Lederne April 2015 Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...

Læs mere

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Juli 2010 Resume Den universitetsbaserede forskning er et af grundelementerne i vidensamfundet. For det første skal den nyeste viden være en

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller.

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller. Undersøgelse om kompetenceudvikling IDAs Kompetence- og Uddannelsesudvalg har gennemført en spørgeundersøgelse om kompetenceudvikling blandt foreningens medlemmer. Undersøgelsen er gennemført via IDAs

Læs mere

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012

Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012 Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012 Indhold Metode Hovedkonklusioner Salgsafdelingens opbygning Profiltyper i internt og eksternt salg Hvordan skaber man gode sælgere Aflønning

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

Flygtninge på arbejdsmarkedet

Flygtninge på arbejdsmarkedet Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at

Læs mere

Samarbejdet i ledergruppen

Samarbejdet i ledergruppen Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Lederne Maj 16 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på den aktuelle status for det psykiske arbejdsmiljø og konfliktniveauet på arbejdspladserne.

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Mannaz Projektlederundersøgelse 2011. Resultat af undersøgelsen. www.mannaz.com

Mannaz Projektlederundersøgelse 2011. Resultat af undersøgelsen. www.mannaz.com Mannaz Projektlederundersøgelse 2011 Resultat af undersøgelsen www.mannaz.com Mannaz Projektlederundersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af Projektlederundersøgelsen gennemført i juni 2011

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Konference om karriere- og talentudvikling, maj 2010

Konference om karriere- og talentudvikling, maj 2010 Konference om karriere- og talentudvikling, maj 2010 Sessionsprogram Baggrund, aftaleindhold, præsentation af inspirationsmateriale til karrieresamtalen v. Rita Jensen, Personalestyrelsen Refleksionsrunde

Læs mere