Hvad bilder kvinder sig ind og hvad ved de rent faktisk - Om kvinder og deres pensionsopsparing

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad bilder kvinder sig ind og hvad ved de rent faktisk - Om kvinder og deres pensionsopsparing"

Transkript

1 Hvad bilder kvinder sig ind og hvad ved de rent faktisk - Om kvinder og deres pensionsopsparing 1

2 What women think they know and what they actually know. - about women and their retirement savings The main task of this dissertation project was to investigate the reasons for differences between women and men's retirement savings. The goal was to identify specific areas where actions in terms of changing the current conditions could be suggested. As a starting point an analysis of the broad structural regulations of the Danish market in relation to occupational conditions, women's choices about career, motherhood, reduced working hours, financial advisory and behaviors related to saving for retirement was conducted. Also it was investigated, whether the existing culture/social norms and/or biological factors could be concluded to play a role in this matter. Based on the analysis performed on the structural/social/biological level an analysis on the individual level and the conditions that specifically apply in relation to women and their involvement in retirement savings was conducted. To identify the main issues in relation to the subject a qualitative analysis initially was conducted, which included both focus group interviews and individual interviews. This revealed a generally negative attitude towards involvement in retirement savings, and a theoretical framework was established on this background in order to analyze this further. A value - attitude - behavior model with the Theory of Planned Behavior (TPB) by Fishbein and Ajzen, was selected as a theoretical basis for this analysis. An electronic-based quantitative analysis, primarily among women (a limited number of male respondents were included in the analysis, in order to be able to compare the results between the groups) was conducted. n order to examine whether the underlying personal values affected the formation of attitude regarding involvement in retirement savings personal values were measured by the Schwartz Value Theory. Further the degree of Knowlegde Calibration (KC) among the respondens was measured in order to investigate how much they actually knew about retirement savings as opposed what they thought they knew, to investigate the possible impact of this. The collected quantitative data were then analyzed by structural equation modeling using EQS. The analysis showed that Perceived Behavioral Control had significant impact on the involvement in pensions for women, while attitudes to involvement in retirement savings were significant in relation to involvement in pensions for men.

3 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. ndledning Pension en udfordring for de fleste Formål med og tilgang til opgaven Problemformulering Betragtningsniveau Afgrænsning Definitioner 9 2. Markedsbeskrivelse Pensionsbranchen Lovgivningsmæssige rammer Overordnede samfundsmæssige informationstiltag Markedet for pensionsprodukter Det danske pensionsmarked Brancheforening Forsikring og Pension Karakteristik af udbyderne af pensionsprodukter Markedføring af pensionsprodukter nformationstiltagblandt udbyderne Størrelsen af det danske pensionsmarked Karakteristik af kunderne Kundesegmenter ind og udbetaling af pension Den kompetente forbruger i internationalt perspektiv Kvinderoller - og mandeattituder Socialt betingede forskelle Piger og drenge Piger og drenge hver for sig Kvinder, indlæring og informationsindsamling Biologiske forskelle Østrogen, testosteron og finansielle beslutninger Kulturelt betingede forskelle Kvinder og risikovillighed Kvinder, arbejdsmarked og karriere 25 2

4 3.4.1 Kvinder og arbejdsmarked Løngabet mellem mænd og kvinder Kvinde og familie Kvinder og pensionsforhold Penge er tabu Regler ved skilsmisse Delkonklusion Baggrund for valg af teori og metode Resultater af den indledende, kvalitative analyse Fokusgruppe interviews ndividuelle interviews Konklusion - kvalitativ analyse Teoretisk udgangspunkt Ændringer af holdninger til involvering i pension Teoretisk model Pensionsopsparing og Theory of Planned Behavior Værdier og Theory of Planned Behavior Værdier og attitude Teoretiske tilgange til analyse af værdier Rokeach s Value Survey List of Values, LOV Values and Life Style, VALS Schwartz Value Theory Værdier, kvinder og mænd Analysemodel og opstilling af hypoteser Knowledge Calibration og Pensionsopsparing Knowledge Calibration og TPB Knowledge Calibration og overbevisninger og attitude Knowlegde Calibration og subjective norm SN Knowlegde Calibration og PBC Knowledge Calibration, kvinder og mænd 55 3

5 8. Metode til undersøgelse af impiriske data Empiriske data Målgruppedefinition, kvantitative interviews og distribution af spørgeskema Opbygning af spørgeskema Spørgeskema struktur ndsamling og beskrivelse af data Resultater af kvantitative spørgeskemaundersøgelse Specifikation af analysemetode Validering af den anvendte model Test af hypoteser Test af KC Diskussion Delkonklusion Konklusion Perspektivering og handlingsalternativer Mulige scenarier for ændring af de nuværende forhold 76 Referencer 77 Bilag: Bilag 1: Udbydere, markedsandele og fordeling af pensionsformuer Bilag 2: Det danske pensionsmarked struktur og pensionsformer Bilag 3: Annoncer vedrørende pensionsopsparing Bilag 4: Spørgeskema, udbydere Bilag 5: Pensionsopsparing fordelt på køn og civilstand Bilag 6: Kvinders pension i forhold til ægtefællers Bilag 7: Pensionsalder, kvinder og mænd Bilag 8: Kvalitative interviews Bilag 9: Kvantitativ interviews Bilag 10: Resultater af SEM analyse 4

6 1. ndledning 1.1. Pension en udfordring for de fleste Der er så meget kvinder ikke forstår bliver det jævnligt og med et glimt i øjet meldt ud i diverse medier, når det handler om sport og spil (Oddset, 2007). en lidt mere rummelig udgave - Der er så meget kvinder - og mænd - ikke forstår - giver påstanden imidlertid et ret præcist billede af danskerne og deres forhold til pensionsopsparing, (Forsikring og Pension, (F&P), 2010). Pension er en uhåndgribelig, kedelig og uoverskuelig nød at knække for de fleste. Det opfattes som et yderst komplekst område, hvor en række forskellige forhold (som den enkelte har større eller mindre indflydelse på) har betydning for, hvor stor pensionsopsparingen er på det tidspunkt, den skal udbetales og bruges, (F&P, 2010). Når ordet pension nævnes bliver flertallet da også overvældet af afmagt, dårlig samvittighed og bevidstheden om manglende overblik. Hvorvidt man gør noget aktivt for at ændre dette, vil ofte afhænge af, hvor man er alders- og/eller arbejdsmæssigt i sit liv, hvilken udsigt og hvilke forventninger man har til tilværelsen som pensionist, om man interesserer sig for området og sidst men ikke mindst i langt de fleste tilfælde, om man er mand eller kvinde. Pension er således et område som udfordrer størstedelen af befolkningen på deres kompetencer i forhold til at håndtere beslutninger af høj kompleksitet, og især mange kvinder angiver dette som en af de væsentligste årsager til, at de ikke sætter sig bedre ind i deres pensionsforhold, (Penge og Pensionspanelet, 2010). Konkret ses det, at kvinders pensionsopsparinger gennemsnitligt er lavere end mænds, hvilket betyder at kvinder alt andet lige vil være dårligere stillet, når de forlader arbejdsmarkedet. Samtidig pegede en netop gennemført analyse på, at de yngre kvinder ikke tror, at mulighederne for offentlig pension vil være de samme, som på nuværende tidspunkt, når de skal på pension, (FTF, 2010). 5

7 Som udgangspunkt er således vigtigt at gøre sig nogle overvejelser om, hvordan man ønsker at leve sit liv, (også) når man ikke er på arbejdsmarkedet længere, da det ikke er ligegyldigt, hvordan man planlægger sin pensionsopsparing. Det undlader især mange kvinder at tage stilling til, og i kombination med en række øvrige forhold betyder det, at kvinders pensionsopsparinger generelt er lavere end mænds. De bagvedliggende årsager til dette, samt hvorvidt det er muligt at ændre på disse forhold vil blive analyseret i denne opgave. 1.2 Formål med - og tilgang til opgaven Denne opgave har til formål at undersøge baggrunden for, hvorfor kvinders pensionsopsparinger generelt er mindre end mænds, samt at identificere eventuelle områder, det er relevant at fokusere på med henblik på at ændre den nuværende situation. Analysen vil dels bygge på tilgængelig litteratur inden for området, dels på empiri indsamlet via kvalitative og kvantitative analyser. For at belyse emnet så aktuelt som muligt, og fra forskellige synsvinkler, er det forsøgt at sammensætte litteraturen bag opgaven bredt. På baggrund af den gennemførte analyse opstilles mulige forslag til tiltag, som kan gennemføres på kort og på langt sigt i et forsøg på at udligne forskellene. En afdækning af de bagved liggende mekanismer vil naturligt komme til at inddrage holdninger blandt såvel mænd som kvinder med henblik på at kunne foretage en sammenligning. Da emnet omfatter en række mulige tilgange vil undersøgelser/studier af såvel økonomisk, adfærdsmæssig som biologisk/sociologisk karakter blive inddraget i opgaven, hvor det virker relevant for at kunne belyse emnet og dets kompleksitet. Det primære fokus i opgaven ligger dog på selve forbrugeradfærdsdelen (kvinder og involvering i deres pensionsopsparinger) i overensstemmelse med, at opgaven skrives på cand. merc. studiets EMF-linje. Den overvejende del af litteraturen vil derfor være relateret til de studieaktuelle fag, mens de øvrige nævnte tilgangsvinkler vil blive medtaget i det omfang, det vurderes nødvendigt for at kunne give en fyldestgørende og dybdegående beskrivelse og analyse af den valgte problemstilling. Opgavens indhold og struktur fremgår af nedenstående figur 1. 6

8 Figur 1: Opgavestruktur Mulige scenarier Strukturelt/socialt niveau Skabe positiv social norm for involvering i pension uanset køn Forenkling af materiale, pensionsoversigter, eksemplificere/cases? Relevant gennem livet? Belønning for at starte opsparingen tidligt? Kvinder tage ansvar som rollemodeller for børn, veninder, kolleger m.v. Forbedre muligheder i forhold til at købe sig til hjælp i hjemmet Kønsopdelt tværfaglig pensions /forbrugeruddannelse som en del af undervisning i folkeskoler, på ungdomsuddannelser etc. Gøre pensionsopsparing obligatorisk i højere grad? Udnytte interaktive muligheder communities, løbende info via sms, hvad har hvilke kunder brug for? Perspektiv/ Handlingsalternativer Strukturelt/socialt niveau Kvinder Rollemodeller Uddannelse Normer, ansvar Overord. tiltag Undervisning Fokus på info og viden OECD/EU tiltag Udbydere CSR/cases Materiale lettere tilgængeligt Samfundet nstitutioner Ministerier Politikere Medier Konklusion Strukturelt/socialt/ individuelt niveau Kvinder, værdier og deres opfattelse af egne evner i forhold til pension Påvirkning fra omgivelser (pos. rollemodeller vs neg. opfattelse) Tilgang til opsparing (knowlegde calibration) Risikovillighed Arbejdsmarked, familie Større viden inden for området, tage ansvar Værdier Knowlegde Calibration Teori, empiri, analyse ndividuelt niveau Holdning til pensionsops. Omgivelsernes påvirkning Attitude til handlingen Subjektiv opfattelse af normen ntention om handling Holdning egne kompetencer Opfat. kontrol over handling Uddannelse, arbejdsmarked, ansvarsfordeling, kønsopfattelser Strukturelt/socialt/ niveau Kønsmæssige forskelle Arbejdsmarked/indkomst m/k Rådgivning Opsparing/risikovillighed Tilvalg/fravalg kvinder Uddannelse Familie/børn/skilsmisse Karriere Kønsroller, kultur, socialisering Socialt niveau Socialt/kulturelt betingede kønsforskelle Biologiske kønsforskelle? ndledning, formål, pensionsmarkedet Strukturelt/socialt/ niveau Pensionsmarkedet, kvinder og pensionsopsparing 7

9 1.3 Problemformulering Hvordan kan kvinder pensionsmæssige forhold forbedres så den pensionsopsparing, de har til rådighed, kan sikre dem den tilværelse, de ønsker, når de ikke er på arbejdsmarkedet længere? Denne overordnede problemformulering undersøges nærmere gennem følgende research questions: 1. Hvilke overordnede faktorer har primært indflydelse på forskellen mellem mænds og kvinders pensionsopsparing? 2. Hvordan er kvinders egen holdning/attitude til pension, er de villige til at involvere sig, for at forbedre deres pensionsmæssige forhold og i givet fald, hvad kræver det? 3. Hvor stor er villigheden til at tage hånd om problemet blandt pensionsudbyderne? 4. Hvad er den politiske holdning til problematikken? 5. Hvordan kan problemstillingen angribes på kort sig (1-5 år) og på langt sigt (10-20) år? 1.4 Betragtningsniveau For at få belyst opgavens problemformulering vil det være relevant at se på følgende betragtningsniveauer: Det strukturelle og overordnede niveau (love, overordnede værdier, normer og samfundsbetingede forhold vedrørende pension) Det sociale niveau (hvordan opfatter vi pension og hvilken gældende opfattelser og normer eksisterer i samfundet i relation til pensionsopsparing) Det individrelaterede niveau, (hvordan agerer kvinder individuelt i forhold til at involvere sig i deres pensionsforhold, og hvorfor gør de, som de gør) Opgaven vil bevæge sig mellem de forskellige betragtningsniveauer, i et forsøg på at skabe forståelse for hvordan forholdene, der har indflydelse på kvinders pensionsforhold, hænger sammen. Der vil fra det overordnede strukturelle niveau være udstukket nogle retningslinjer, som nødvendigvis påvirker de øvrige niveauer herunder bl.a. de gældende regler for pensionsopsparing, 8

10 samt hvorvidt man på regeringsniveau forsøger at påvirke holdninger og normer, forbrugerkompetencer, økonomiske fordele etc. i forhold til pension. nden for de sociale rammer er det relevant at analysere, hvordan vi opfatter pension. Hvad er normen på pensionsområdet, og hvordan påvirker vi hinanden mht. opsparing til pension? Hvordan agerer vores referencegrupper (den vi tilhører, den vi gerne vil tilhøre, og den vi absolut ikke vil sammenlignes med) i forhold til pensionsopsparing? Endelig vil det på individniveau (det processuelle niveau) have stor betydning, hvordan den enkelte forholder sig til pension, hvad er holdninger til og opfattelsen af pensionsopsparing, og hvordan er dette relateret til gældende normer, viden, involvering, økonomisk formåen etc. 1.5 Afgrænsning Opgaven er rettet mod en analyse af kvinders forhold til pensionsopsparing i relation til forbrugeradfærd/forbrugerpsykologi. Konkrete økonomiske/finansielle forhold vil alene blive medtaget i det omfang, det vurderes relevant for at kunne belyse den valgte problemstilling. Der vil således være en overordnet beskrivelse af pensionsmarkedet, dets primære aktører, de eksisterende muligheder for opsparing og kommunikationen med kunderne. Tilsvarende vil konsekvenserne af regler for beskatning (samt generelt den skattemæssige- og juridiske del) af pension kun overordnet blive behandlet i det omfang, det er nødvendigt for sammenhængen i opgaven. Det ligger uden for denne opgaves rammer, at gå nærmere ind i beregning af fordele og ulemper ved opsparing inden for de forskellige pensionsformer. Desuden afgrænses fra forsikringsperspektivet, som ofte er den del af en pensionsordning. Opgavens fokus er kvinders pensionsforhold i relation til det danske marked for pension, og sammenligninger med udenlandske markeder vil ske i det omfang, det er relevant, for at opgaven kan sætte eksisterende forhold på det danske marked i relation til tiltag foretaget på andre markeder. Opgaven vil ikke gå ind i muligheden for at flytte til udlandet som pensionist og den relativt øgede værdi af pensionsformuen dette i nogle tilfælde kan medføre på grund af regler for beskatning, muligheden for lavere leveomkostninger m.v. 9

11 1.6 Definitioner Pension kan defineres som et erfaringsgode (Nelson, 1970), (man ved først med sikkerhed, hvordan det er gået ens investering, når man ikke længere er på arbejdsmarkedet, og har behov for sin pensionsopsparing). Dette kan bl.a. relateres til den asymmetri, i viden om pensionsopsparing, der findes mellem pensionsudbyderne og hovedparten af kunderne. Det kræver et relativt stort stykke arbejde som menig opsparer, at få et fuldstændigt overblik over sin pensionsopsparing, ikke mindst på grund af generelt svært tilgængelige pensionsoversigter fra pensionsselskaberne. Pensionsopsparing kan desuden i vid udstrækning betegnes som et tillidsgode (credence good) (The Economist, 2006) da man i princippet sjældent ved, selv når man har fået pensionsopsparingen udbetalt, om det var en god eller dårlig investering man foretog, og om man kunne have opnået et bedre resultat ved at have valgt et andet pensionsselskab etc. Pensioner er overordnet defineret inden for følgende tre kategorier: Folkepension, arbejdsmarkedspension og private pensionsopsparinger. Udbydere af pension er defineret som banker, pensionsselskaber og pensionskasser. Kunderne, er defineret som alle, der enten har en pensionsopsparing eller som potentielt har mulighed for at starte en. Som udgangspunkt kvinder mellem 20 og 65 år. 2. Markedsbeskrivelse 2.1. Pensionsbranchen Lovgivningsmæssige rammer Økonomi- og Erhvervsministeriet har det overordnede ansvar for at føre tilsyn med den finansielle sektor og dermed udbyderne af pensionsordninger. Det sker gennem Finanstilsynet, hvis hovedformål er at føre tilsyn med, at den finansielle lovgivning overholdes af de finansielle virksomheder samt af udstedere og investorer på værdipapirmarkedet, (www.finanstilsynet.dk). Finanstilsynets bidrager ligeledes til udformningen af den finansielle lovgivning, ligesom der indsamles og formidles viden om den finansielle sektor Overordnede samfundsmæssige informationstiltag På baggrund af et bredt ønske om at styrke forbrugernes viden om og interesse for finansielle forhold generelt, blev Penge- og Pensionspanelet (P & P) oprettet under Finanstilsynet i juni

12 af et enigt Folketing. Panelet hører således under Økonomi- og Erhvervsministeriets med et sekretariat placeret i Finanstilsynet. P & P har til formål på objektiv vis at fremme forbrugernes interesse for og viden om finansielle produkter og ydelser, (Finanstilsynet, 2010). Tilsvarende er etableret informationssiden Pensionsnfo, som er et samarbejde mellem pensionskasser, livsforsikringsselskaber, pengeinstitutter og offentlige myndigheder, ligesom det via borger.dk er muligt at finde en række pensionsoplysninger. Specifikt i relation til kvinder og pensionsopsparing er rapporten Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling, blevet udarbejdet, (Økonomi og Erhvervsministeriet et al., 2003). Heri belyses en bl.a. en lang række strukturelle forhold, der har betydning for den eksisterende forskel mellem kvinder og mænds pensionsopsparing. følge Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger, er aftaler indgået efter 1998, blevet pålagt at anvende unisex grundlag, således at mænd og kvinder indbetaler det samme, selvom kvinder bliver ældre statistisk set og derfor får udbetalt pension gennem en længere periode, (Økonomi og Erhvervsministeriet et al., 2003). 2.2 Markedet for pensionsprodukter Det danske marked for pensionsprodukter er karakteriseret ved, en høj koncentration af markedsandele hos de største udbydere. Af bilag 1 ses en oversigt over samtlige udbydere på markedet, deres markedsandele, koncerntilknytningsforhold og administrationsfællesskaber. Markedet præget af en meget lav mobilitet i markedsandele, således lå mobiliteten på omkring 2,5% i , (F&P, 2009). følge en analyse foretaget af P&P (P&P, 2010) er tilliden til branchen generelt rimelig høj. Det samme gør sig gældende mht. kundeloyaliteten. den forbindelse er det værd at bemærke, at dette kan skyldes flere ting. Det kan skyldes at kunderne generelt er tilfredse med deres pensionsselskaber, men samtidig kan det også være et udtryk for at de mener, at det er både tidskrævende, dyrt og besværligt at skifte fra den ene udbyder til den anden. Mange tilkendegiver desuden, at de har svært ved at gennemskue de informationer, de modtager fra pensionsselskaberne Det danske pensionsmarked Det danske pensionsmarked er opbygget således, at det består af pensionsordninger, dels baseret på det offentlige system dels på det private marked, som består af en række pensionsudbydere 11

13 herunder livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, firmapensionskasser og pengeinstitutter. Overordnet kan det danske pensionssystem opdeles i tre søjler, som ses uddybet i bilag 2, (F&P, 2009). Søjle 1: Offentlige ydelser Folkepension, ATP, SP, LD Søjle 2: Private arbejdsmarkedspensioner og tjenestemandspensioner Overenskomstbaseret arbejdsmarkedspension Firmapension Tjenestemandspension Søjle 3: Private, individuelle pensionsordninger Rate- og kapitalpensioner m.v. Da alle danske statsborgere (samt personer, der har boet i landet i en række år) har mulighed for at modtage folkepension, (Pensionsnfo, 2010), vil udfordringerne og ulighederne primært være synlige i forbindelse med pensionsforhold, inden for søjle 2 og 3, hvor tilknytning til arbejdsmarked, løn mv. spiller ind Brancheforening - Forsikring og Pension F&P s overordnede mål er at varetager branchens interesser bredt, og at medvirke til, at branchen opleves som en betydelig og ansvarlig aktør i samfundet. Samtidig har organisationen en målsætning om at gennemføre en række tiltag, der skal bidrage til at forbedre branchens image i forbrugernes bevidsthed. Det er således også F&P s formål at deltage som samfundspolitisk aktør på området, og at bidrage til at imødekomme de problemer, som findes i forholdet mellem forbrugernes kompetencer og den eksisterende kommunikation mellem udbydere og kunder. Målet er at øge den oplevede gennemskuelighed af de materialer, kunderne modtager fra pensionsselskaber m.v., og at kunderne oplever, at de modtager en kompetent og ligeværdig rådgivning i forbindelse med deres pensionsopsparing. forhold til pensionsopsparing er der taget en konkrete række initiativer, der skal implementeres i løbet af 2010 og i starten af Det handler bl.a. andet om at få etableret et fælles pensionssprog, så udbyderne bruger enslydende betegnelser. Det skal samtidigt være muligt for at beregne 12

14 omkostninger i forbindelse med valg af pensionsudbyder (herunder forklaring af ÅOK og ÅOP), ligesom der fastsættes en standard på brancheniveau for, hvordan de vigtigste tal og nøgleoplysninger skal præsenteres. Disse vil være: Hvor meget har jeg indbetalt? Hvor meget får jeg udbetalt? Hvor meget har jeg fået i rente? Hvor meget har jeg betalt for forsikringer? Hvor meget har jeg betalt i omkostninger? Hvor stor en opsparing har jeg ret til? Kilde: (F&P, Forbrugerplanen, 2010) Desuden findes på F&P s hjemmeside en række informationer om pensionsforhold, herunder kan man teste sin viden via en Pensionseksamen, hvor der stilles en række spørgsmål til de eksisterende former for opsparing mv. (F&P, 2010). Desuden er F&P opsøgende mht. at få viden om, hvordan udlandet agerer i forhold til forbrugeruddannelse på det finansielle område, hvilket blandt andet ses af debatoplægget Den kompetente forbruger (F&P, 2010a). Oplægget peger på en række områder, det er nødvendig, forbrugerne forstår og kan tage stilling til, hvis vi vil bevare vores konkurrenceevne og bibeholde de økonomiske privilegier, vi har i vores samfund. Der planlægges ikke på nuværende tidspunkt nogle tiltag specifikt rettet mod kvinder ifølge Dianne Mogensen, (F&P), men der ses løbende på forskellige målgruppe og disses individuelle behov Karakteristik af udbyderne af pensionsprodukter Udbyderne af pensionsprodukter kan opdeles i pensionsselskaber, firmapensionskasser og pengeinstitutter, (uddybet i bilag 2). Hvorvidt man har sin pensionsopsparing gennem den ene eller den anden udbyder afhænger af, hvor man er ansat og hvilken pensionsordning man har, (F&P, 2009). En nærmere uddybning af udbyderne, deres markedsandele og forretningsområder fremgår af bilag 1, hvor der samtidig findes en oversigt over fordelingen af pensionsformuen udbyderne imellem. følge lovgivningen må pensionsselskaber ikke udbyde rene pensionsprodukter, mens pengeinstitutter ikke må udbyde forsikringsprodukter, (F&P, 2009). midlertid betyder den nuværende markedsstruktur at udbyderne på koncernniveau eller via samarbejdspartnere, vil være i stand til at tilbyde de produkter kunden efterspørger. 13

15 Som supplement til initiativerne på brancheniveau tilstræber de enkelte udbydere ligeledes at rette op på den nuværende manglende viden og forståelse af produkterne blandt kunderne, (F&P, 2009) Markedsføring af pensionsprodukter erkendelsen af produkternes kompleksitet indeholder pensionsselskaberne promotion materialer (annoncer, TV-reklamer etc.) sjældent direkte produktrelateret information. En reklame, der i hurtige vendinger forsøger at forklare en række fortræffeligheder om afkast, omkostninger og skattemæssige fordele vil for langt de fleste forbrugere være umulig at afkode. Er kommunikationen for kompleks, risikerer pensionsudbyderen således, at budskabet går tabt, fordi kunden ikke kan omsætte informationen i relation til egne behov. stedet vælges ofte et overordnet slogan på koncernniveau, for at gøre det lettere for kunden at forholde sig til. F.eks. bruger PFA Pension sloganet Brug livet. Lev. Livet slutter jo først, når du ikke bruger det. Baggrunden for dette er ifølge PFA Pension, at Pension rummer meget mere end tidligere, og der kommer flere enheder til i fremtiden. Siden 2002 har vi arbejdet på at øge relevansen af pensionens nærvær. mange menneskers forståelse er pension noget, der ligger langt ude i fremtiden. Noget med alderdom, død, sygdom og ulykke, og det vil man jo ikke tænke for meget over, siger marketingchef Morten Møller Madsen og fortsætter: Pension har dog meget at gøre med, hvordan man lever livet. Hver gang, der sker noget stort og nyt i ens liv - skilsmisser, børnedækning, hospitalsophold, jobskifte etc. Derfor skal vi aktivere vore eksisterende og potentielle kunder til at engagere sig mere i deres pension., (Markedsføring Online, 2009). AP Pension bruger formuleringen Din pension vores ansvar, som signalerer til forbrugeren, at de vil tage hånd om den pension, som man selv synes er svær og kompleks at forholde sig til. Hvis pensionsselskabet tager ansvaret, er man selv (be)fri(et) for det, (AP Pension, 2010). Pensionsselskaberne forsøger på den måde at gøre det lettere for kunden at træffe komplekse beslutninger. Af nedenstående figur 2 ses forbrugeradfærd i forhold til den oplevede kompleksitet i beslutningsgrundlaget. Den oplevede grad af kompleksitet i forhold til pensionsopsparing vil være individuel og betinget af den enkeltes forudsætninger, viden, hukommelse, involvering, holdning, de eksisterende påvirkninger m.v.). Ved at bevæge sig fra punktet A 0, (produkter med lav opfattet kompleksitet og få produktegenskaber at tage stilling til), stiger antallet af produktegenskaber, der ligger til grund for beslutningen, og dermed den oplevede kompleksitet. takt med den øgede, oplevede kompleksitet, bliver det sværere for kunden at overskue og evaluere beslutningsgrundlaget. tilfælde beskrevet 14

16 ved punktet B 1 vil forbrugeren, for at kompensere for manglende overblik, forsøge at vurdere informationerne samlet og drage konklusioner deraf f.eks. høj pris = høj kvalitet, for at retfærdiggøre handlingen over for sig selv. Når forbrugeren når til punktet C vil den opfattede kompleksitet væres så høj, at beslutningen træffes på abstrakt niveau (supra kompleks beslutning), som f.eks., ved at have min pensionsopsparing i PFA Pension får jeg det bedste ud af livet eller hos AP Pension de tager ansvar for, at det går godt med min pensionsopsparing, (Hansen og Thomsen, 2006). Kunden har således mistet overblikket over de enkelte delelementer og bruger i stedet mentale markører, som de ovenfor nævnte for at kunne træffe en beslutning. Figur 2: Suprakompleks forbrugerbeslutning Kilde: (Hansen og Thomsen, 2006) Da pensionsprodukter på én gang er karakteriseret ved høj kompleksitet og lav kundeinvolvering (måske lige med undtagelse af det tidspunkt, hvor pensionen oprettes), (Wright, 2006), vil forbrugerne (for) hurtigt nå til pkt. C. pga. på grund af begrænset viden kombineret med manglende interesse for at øge de eksisterende kompetencer. Som yderligere eksempler på markedsføring af pensionsprodukter er der i bilag 3 vedlagt to eksempler på annoncer rettet mod kvinder med henblik på at øge deres interesse for pension. En nærmere uddybning findes i afs nformationstiltag blandt udbyderne På baggrund af kompleksiteten af pensionsprodukterne vil markedsføring og information i vid udstrækning virke komplementære (jo større viden hos kunderne, desto lettere er det at kommunikere budskaber om produkterne, som igen øger interessen etc.). Samtidig kan informationstiltagene have en image skabende effekt og dermed skabe større tillid til 15

17 pensionsbranchen, hvis kunderne opfatter som tiltagene som CSR-relaterede, frem for primært salgsfremmende. forbindelse med denne opgave blev en række pensionsselskaber spurgt om deres opfattelse af kvinders adfærd i forbindelse med pensionsopsparing. Spørgeskemaet, som de enten kunne svare elektronisk på, eller svare på i forbindelse med at de blev ringet op, findes vedlagt som bilag 4, sammen med de indsamlede besvarelser. Generelt var alle enige om, at kvinder udgør en vigtig målgruppe, og at der er nogle specifikke forhold, der gør at deres pensionsopsparinger generelt er lavere end mænds. Flere meldte tilbage, at de var i gang med at undersøge hvordan, man kan øge interessen og motivationen blandt kvinder, så de i højere grad involverer sig i deres pensionsforhold, mens Danica Pension, konkret havde udgivet en bog til kvinder om økonomi, (Danica Pension, 2007). Som Marketingchef Jens Christian Nielsen fra Danica Pension svarede, Ja... vi gør noget ved at udgive en bog om kvinders økonomiske forhold, og så generelt at rådgive kvinder om behovet for selv at spare op til sin egen pension. Men indrømmet... Vi kan bestemt gøre mere. Flere udbydere gav samtidig udtryk for, at de er i gang med at udvikle værktøjer, der skal gøre det lettere for kunderne at få overblik over og forstå såvel generelle termer som ÅOP og ÅOK og de gængse anvendte pensionsudtryk, hvilket også forventes at komme kvinder til gode. Afslutningsvist kan det nævnes, at det ifølge dir. Per Klitgaard Poulsen, SEB Pension, vil medføre dårligere produkter, hvis det skal være så simpelt, at alle skal kunne forstå deres pensioner, hvilke Forbrugerrådet delvis giver ham ret i, (Berlingske Tidende, Arentoft, 2009). De nuværende tiltag kan således være med til at begrænse den manglende viden hos forbrugerne, men den fulde forståelse er muligvis ikke en realistisk ambition, hvis kunderne skal kunne tilbydes de bedst mulige produkter. 2.3 Størrelsen af det danske pensionsmarked 2009 udgjorde den samlede pensionsindbetaling 116 mia. kr., som det fremgår af nedenstående figur. 16

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Pensionsopsparere 2015

Pensionsopsparere 2015 Pensionsopsparere 2015 Penge- og Pensionspanelet Undersøgelsen er gennemført i perioden 5. - 12. maj 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Undersøgelsen er gennemført blandt 1002 danskere

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

RESUME RAPPORT 2008:6. Forbrugernes finansielle forståelse og gennemsigtigheden

RESUME RAPPORT 2008:6. Forbrugernes finansielle forståelse og gennemsigtigheden SIDE 1 Forbrugernes finansielle forståelse og gennemsigtigheden på det danske pensionsmarked For de fleste forbrugere udgør pensionen den største del af deres livs samlede opsparing. Alligevel viser forskellige

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Næsten fire ud af fem pensionsopsparere (79%) ved ikke, hvad de betaler i lige omkostninger, mens knap hver tiende (9%) slet ikke mener, at de ikke betaler noget for

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

PRIVATKLIENTUNDERSØGELSE

PRIVATKLIENTUNDERSØGELSE Rapport - borgernes behov for og anvendelse af juridisk rådgivning ved køb og salg af bolig 11. april 2003 Notater INDHOLD Baggrund for undersøgelsen... 4 Undersøgelsens formål... 5 Målgruppe... 5 Metode...

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Valgmuligheder i pensionssystemet

Valgmuligheder i pensionssystemet Valgmuligheder i pensionssystemet Kundebehov og valgfrihed på pensionsområdet, Penge- og Pensionspanelets konference 30. oktober 2012. Adm. Direktør Per Bremer Rasmussen Forsikring & Pension Agenda 1.

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Undersøgelse af pensionsselskabernes dækningsoversigter. Publikationen kan hentes på

Undersøgelse af pensionsselskabernes dækningsoversigter. Publikationen kan hentes på Undersøgelse af pensionsselskabernes dækningsoversigter Undersøgelse af pensionsselskabernes dækningsoversigter Publikationen kan hentes på www.pengeogpensionspanelet.dk ISBN elektronisk udgave: 87-7985-063-4

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen

Læs mere

Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer

Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer 16.11.2006 Oplæg på Forsikring & Pensions årsmøde af adm. direktør Stine Bosse, Tryg, - Del 1 Som Jens Erik Christensen sagde i sin formandsberetning, så er

Læs mere

Investoranalysen Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser.

Investoranalysen Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. Investoranalysen 2016 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse.

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse. VIRKSOMHED Rapport d. 24. september 2014 PFA OPTIMATOR PFA Optimator er essensen af vores samlede viden om pensionsmarkedet i sin mest forenklede form. Et rådgivningsværktøj, der samler data fra PFA's

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Du logger dig på pensionsinfo med din adgangskode til netbank eller digital signatur.

Du logger dig på pensionsinfo med din adgangskode til netbank eller digital signatur. Pension behøver ikke være svært Pensionsinfo.dk er en god hjælp til dig, der gerne vil have et nemt overblik over din pension uden at skulle finde gamle breve frem eller klikke rundt mellem forskellige

Læs mere

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til Om de nye grønlandske beskatningsregler for pensionsordninger i pensionsselskaber i ( 39 a i den grønlandske indkomstskattelov) 1 Hvad er de væsentligste ændringer i loven? Fra den 1. januar 2017 er der

Læs mere

Pensionsguide: Skal du vælge bonus frem for rentegaranti?

Pensionsguide: Skal du vælge bonus frem for rentegaranti? Pensionsguide: Skal du vælge bonus frem for rentegaranti? Flere hundredtusinde pensionskunder bliver tilbudt gigantbonusser, hvis de skifter ordning, men de forgyldes bare med deres egne penge, kritiserer

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Vi holder åbent til kl. 21.00

Vi holder åbent til kl. 21.00 FOKUS Vi holder åbent til kl. 21.00 Sampension har udvidet sine åbningstider. Det betyder, at du kan ringe til os og få rådgivning om din pensionsordning helt frem til kl. 21.00 mandag til torsdag Hos

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Rammer for opsparing

Rammer for opsparing Rammer for opsparing IFB S ÅRSMØDE 2016 20. APRIL 2016 JESPER RANGVID PROFESSOR, CBS Plan Stylized facts: Hvor meget sparer Danmark op? Hvem sparer op i Danmark? Hvordan er vi stillet i forhold til andre

Læs mere

Pensionsopsparing i 2002

Pensionsopsparing i 2002 Pensionsopsparing i 2002 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005 Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2002... 3 2. Hovedtræk af analysen... 3 3. Pensionsdene fordelt

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Pension. Guide. Tjen en formue på din. sider. Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Pension. Guide. Tjen en formue på din. sider. Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 Tjen en formue på din Pension sider Se 4 pensionsselskabers gennemsnitlige afkast Pension og penge: Scor kassen med et par klik

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

I N V E S T E R I N G S R Å D G I V N I N G TIL P R I V A T E U D E N L A N D S K E E R F A R I N G E R

I N V E S T E R I N G S R Å D G I V N I N G TIL P R I V A T E U D E N L A N D S K E E R F A R I N G E R H E A L T H W E A L T H C A R E E R I N V E S T E R I N G S R Å D G I V N I N G TIL P R I V A T E U D E N L A N D S K E E R F A R I N G E R F I N A N S K O N F E R E N C E N 2015 12. november 2015 Maria

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

guide Her får du det bedste afkast Penge og pension sider Tag hånd om din pension Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide Her får du det bedste afkast Penge og pension sider Tag hånd om din pension Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Penge og pension Her får du det bedste afkast Tag hånd om din pension Foto: Iris Stor forskel på afkast Der kan være 150.000

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

Åbenhed og gennemsigtighed på pensionsområdet

Åbenhed og gennemsigtighed på pensionsområdet SIDE 1 Pension det skal være til at forstå Åbenhed og gennemsigtighed på pensionsområdet SIDE 2 Forsikring & Pension arbejder for åbenhed og gennemsigtighed SIDE 3 Opsparing til pension er en af de vigtigste

Læs mere

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT I PENSAM ER DU ALTID I GODE HÆNDER Din pensionsordning i PenSam giver dig en god basisdækning med muligheder for individuel tilpasning. Den indeholder opsparing til din

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 FOKUS 16,4 mia. kr. i afkast i 2011 Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 Årsrapporten 2011 fra Sampension er netop godkendt på generalforsamlingen

Læs mere

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension.

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension. PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension. Side 2 HAR DU SVÆRT VED AT GENNEMSKUE DIN PENSION? Side 3 8 TIPS OM PENSION Tip 1 - Tænk over din levealder...side

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder Pensionsordning i Nordea Liv & Pension For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i TK Development har vi valgt Nordea Liv & Pension som

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra. pensionsordninger med indbygget tryghed

Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra. pensionsordninger med indbygget tryghed Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra pensionsordninger med indbygget tryghed Selvstændige sparer op hos Pension For Selvstændige Pension For Selvstændige (PFS) er etableret for at give dig adgang

Læs mere

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Beskatningen af de danske pensioner Det danske pensionssystem består af tre søjler: 1. Folkepensionen finansieret via skatteindtægter

Læs mere

Kort om den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister

Kort om den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister INFORMATION TIL SAGSBEHANDLEREN Kort om den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister - en ordning der betaler sig 1 INFORMATION TIL SAGSBEHANDLEREN OM DEN SUPPLERENDE ARBEJDSMARKEDSORDNING

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Midtconsult har vi valgt Nordea Liv & Pension som leverandør

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

OPP-undersøgelse i Forsikring & Pensions medlemskreds, 2015

OPP-undersøgelse i Forsikring & Pensions medlemskreds, 2015 OPP-undersøgelse i Forsikring & Pensions medlemskreds, 15 Af Mohamed Abdullahi Muqtar, 1. marts 16 Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse om investeringer i offentlig-private

Læs mere

Finanstilsynet Att. Kamilla Bøgebjerg Nørlem Århusgade København Ø

Finanstilsynet Att. Kamilla Bøgebjerg Nørlem Århusgade København Ø Finanstilsynet Att. Kamilla Bøgebjerg Nørlem Århusgade 110 2100 København Ø Høringssvar på Finanstilsynets undersøgelse om information og rådgivning om pensionsforhold ved jobskifte (F&P) har modtaget

Læs mere

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Det forpligter at rådgive om penge, pension og investeringer Hvad er forskellen på Bankpension og andre pensionsselskaber? Der er flere, men en af

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24.

Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24. Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24. november 2009 Konsekvenser for skatten Bundskatten sænkes 1,5 procentpoint

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

JEC. Codan gør g. r op med de gamle pensionsordninger

JEC. Codan gør g. r op med de gamle pensionsordninger JEC Pressemøde, Pressemøde, tirsdag tirsdag den den 17. 17. september september 2002: 2002: Codan gør g r op med de gamle pensionsordninger Mødet i dag Jens Erik Christensen Den nye pensionsordning - 10

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 2014 Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Investering gennem investeringsfonde er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

PFA skal inden tre måneder fra dato underrette Finanstilsynet om, hvorledes påbuddet er efterlevet.

PFA skal inden tre måneder fra dato underrette Finanstilsynet om, hvorledes påbuddet er efterlevet. PFA Pension Att.: Direktionen Sundkrogsgade 4 2100 København Ø 17. oktober 2016 Ref. ALN J.nr. 6073-0325 Afgørelse Finanstilsynet påbyder i medfør af 29 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder

Læs mere

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Lægernes Pension pensionskassen for læger 20.05.2016 31/24 Side 2/5 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pension? Kunne det være bedre for mig som læge

Læs mere