Når terrænet ikke passer med kortet

Transkript

1 Når terrænet ikke passer med kortet Myter og fakta om overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og videre derfra. Inge Henningsen Institut for matematiske Fag Københavns Universitet Netværksmøde i Projekt Ungdomsuddannelse Kolding

2 Erhvervskompetence Fremskrivning af endelig erhvervskompetence. Årgang 2011 Niveau Procent Kvinder Mænd Erhvervsfaglig uddannelse 22,4 28,2 Videregående uddannelse 65,8 52,6 Ingen erhvervskompetence 12,0 19,1 Kilde Undervisningsministeriet 2013 Den officielle uddannelsesmålsætning: 95 % med ungdomsuddannelse (gymnasial eller EDU) 60 % med videregående uddannelse 25 % med lang videregående uddannelse

3 Erhvervskompetence Fremskrivning af endelig erhvervskompetence. Årgang 2011 Niveau Procent Kvinder Mænd Erhvervsfaglig uddannelse 22,4 28,2 Videregående uddannelse 65,8 52,6 Ingen erhvervskompetence 12,0 19,1 Kilde Undervisningsministeriet 2013 Den officielle uddannelsesmålsætning: 95 % med ungdomsuddannelse (gymnasial eller EDU) 60 % med videregående uddannelse 25 % med lang videregående uddannelse Bemærk: Ingen mål for de erhvervsfaglige uddannelser

4 Udviklingen i erhvervskompetence Endelig erhvervskompetence opdelt på køn. Uddannelsesprofiler 25 år efter 9. klasse. Procent. Køn Kvinder Mænd Erhvervs- Uden Med Uden Med kompetence Erhvervs- Faglig Videregående Erhvervsfaglig Videregående ,0 22,1 65,8 19,1 28,2 52, ,2 32,4 51,4 23,7 37,9 38, ,7 32,5 33,8 33,4 38,0 28, ,2 27,1 26,8 40,9 39,0 20,1

5 Udviklingen i erhvervskompetence Endelig erhvervskompetence opdelt på køn. Uddannelsesprofiler 25 år efter 9. klasse. Procent. Køn Kvinder Mænd Erhvervs- Uden Med Uden Med kompetence Erhvervs- Faglig Videregående Erhvervsfaglig Videregående ,0 22,1 65,8 19,1 28,2 52, ,2 32,4 51,4 23,7 37,9 38, ,7 32,5 33,8 33,4 38,0 28, ,2 27,1 26,8 40,9 39,0 20,1 Antal ufaglærte arbejdspladser falder Men måske falder antallet af ufaglærte hurtigere

6 Retorikken om taberdrenge Danmark har i de senere år fået en stigende gruppe, især af yngre mænd i de sydlige og vestlige udkantskommuner, der lever afkoblet fra både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Danmark har fået en ny etnisk underklasse af white trash -tabere. Hver anden dreng dropper i dag ud af erhvervsskolerne. Alt for mange drenge er tilsyneladende ikke klædt på socialt og kulturelt til at klare sig igennem en kompetencegivende uddannelse. Lars Trier Mogensen, ledende redaktør i Politiken januar 2010

7 Retorikken om taberdrenge Danmark har i de senere år fået en stigende gruppe, især af yngre mænd i de sydlige og vestlige udkantskommuner, der lever afkoblet fra både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Danmark har fået en ny etnisk underklasse af white trash -tabere. Hver anden dreng dropper i dag ud af erhvervsskolerne. Alt for mange drenge er tilsyneladende ikke klædt på socialt og kulturelt til at klare sig igennem en kompetencegivende uddannelse. Hvilken empiri har han på det? Lars Trier Mogensen, ledende redaktør i Politiken januar 2010

8 Mere italesættelse af taberdrenge Danmarks Evalueringsinstitut 2005 Der er en større andel mænd end kvinder der er stagneret (min udhævning) på grundskole- eller ungdomsuddannelsesniveau (gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.)

9 Mere italesættelse af taberdrenge Danmarks Evalueringsinstitut 2005 Der er en større andel mænd end kvinder der er stagneret (min udhævning) på grundskole- eller ungdomsuddannelsesniveau (gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.) Her illustreres et af de greb som anvendes når man konstruerer taberdrenge

10 Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. Pigerne får i gennemsnit op til en hel karakter mere end drengene i nogle fag. Det er kun i matematik, at drengene klarer sig bedre end pigerne. Disse forskelle kan være en del af forklaringen på, at langt flere drenge end piger ikke får en ungdomsuddannelse. Samme nyhed hvert år siden 2006 Men betyder karaktererne alverden? Arbejderbevægelsens erhvervsråd

11 Ungdomsuddannelser. Påbegyndt og afsluttet. Fremskrivning. Ungdomsuddannelser. Årgang Opdelt på køn. Procent. Påbegyndt Afsluttet Piger Drenge Alle Gymnasial 76,8 66,7 71,6 Erhvervsfag 42,0 53,0 47,6 STU 1,5 2,5 2,0 Intet 1,4 1,5 1,5 Gymnasial 70,5 59,6 64,9 Erhvervsfag 28,8 35,7 32,3 Både-og 10,4 10,2 10,3 Mindst ung. udd 94,2 (90,0) 90,2 (86,8) 92,1 (88,4)

12 Endelig erhvervskompetence opdelt på køn. Endelig erhvervskompetence opdelt på køn. Årgang Uddannelsesprofiler 25 år efter 9. klasse. Erhvervsfaglig Videregående Procent Kvinder Mænd Merkantil 8,0 5,4 Teknisk 4,1 19,5 SOSU mv. 10,0 3,2 I alt 22,1 28,2 KVU 3,8 5,8 MVU 33,6 21,7 LVU 28,4 25,2 I alt 65,8 52,6 Andet 12,0 19,1 I

13 Endelig erhvervskompetence opdelt på køn. Endelig erhvervskompetence opdelt på køn. Årgang Uddannelsesprofiler 25 år efter 9. klasse. Erhvervsfaglig Videregående Procent Kvinder Mænd Merkantil 8,0 5,4 Teknisk 4,1 19,5 SOSU mv. 10,0 3,2 I alt 22,1 28,2 KVU 3,8 5,8 MVU 33,6 21,7 LVU 28,4 25,2 I alt 65,8 52,6 Andet 12,0 19,1

14 Udkantsdanmark!

16 17% Funktionelle analfabeter

17 17% Funktionelle analfabeter At vi stadig har en for stor del elever i slutningen af skoleforløbet (17 procent), der ikke får tilstrækkeligt gode læsefærdigheder Jan Mejding, lektor på DPU og National Project Manager for PISA 2003 At 17 procent af de danske unge er så dårlige læsere, at det vanskeliggør ligeværdig deltagelse i uddannelse, arbejdsliv og samfundsliv i øvrigt. Per Fibæk Laursen, professor på DPU Det er vigtigt, at flere har disse [læse]-kompetencer (hvor 17 procent vurderes ikke at have kompetencen). Margrethe Vestager, uddannelsesordfører for Det Radikale Venstre At 17 procent gik ud af skolen i 2003 uden brugbare læsefærdigheder. Gitte Lillelund Bech, uddannelsesordfører for Venstre Vi vidste i forvejen at op mod 20 procent af en ungdomsårgang ikke får en uddannelse efter folkeskolen, og det tal bekræftes af Pisa, der beskriver 17 procent af eleverne som dårlige læsere. Pernille Rosenkrantz-Theil, uddannelsesordfører for Enhedslisten

18 Men - funktionelle analfabeter" får studenterhuer og svendebreve 59 procent af de 9. klasses elever, der ifølge PISA 2007-testen ikke havde funktionelle læsekompetencer, populært kaldet funktionelle analfabeter, havde tre et halvt år senere taget en ungdomsuddannelse eller var i gang med at tage en. Inddrages socioøkonomiske baggrundsfaktorerviser det sig, at PISAscorerne hverken i læsning eller matematik bruges som indikator for, om de unge falder fra en ungdomsuddannelse.. Kilde: Allerup et al (2012)

19 Hvad er tricket? når man skal konstruere funktionelle analfabeter Pisa scorer Kvantitative metoder Råscorer

20 Beregning og betydning af PISA-scorer For hver elev fås en råscore, der angiver antal rigtige svar Manglende observationer imputeres (fra andres corerne?). Kurven glattes gennem resampling (addition af kontinuert støj) De tilpassede råscorer for OECD-landene transformeres til (normal)fordeling med middelværdi 500 og spredning 100. Niveaugrænser er faste. Dette betyder at der f.eks. altid vil være en bestemt andel af everne i OECD-landene (18,8 %), der ligger på eller under niveau 1 (=funktionelle analfabeter).

21 Sådan konstrueres Funktionelle analfabeter Der er altid 18.8 % funktionelle analfabeter i OECD-landene

22 Problemer på de erhvervsfaglige uddannelser Mænd vælger i højere grad end kvinder erhvervsfaglige uddannelser I Danmark mangler der knapt 9000 af de praktikpladser der er nødvendige for at færdiggøre uddannelsen. Strukturel hindring for mænds uddannelse Individuelle praktikaftaler har vist sig at ramme det utraditionelle køn En bedre tilrettelæggelse af de erhvervsfaglige uddannelser ville betyde mindre frafald, flere mænd med uddannelse og formentlig et mindre kønssegregeret arbejdsmarked.

23 Masseflugt fra erhvervsskoler Hver anden dreng dropper i dag ud af erhvervsskolerne. Alt for mange drenge er tilsyneladende ikke klædt på socialt og kulturelt til at klare sig igennem en kompetencegivende uddannelse. Lars Trier Mogensen, ledende redaktør i Politiken januar 2010 Ifølge de nyeste tal falder hver anden fra på erhvervsskolerne. Frafaldet er ikke alene skyhøjt, det er også steget dramatisk de senere år. Fra 38 procent i 1999 til 50 procent i 2007,viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Fagfolk efterlyser politisk vilje til at vende udviklingen. (Ugebrevet A4 31. august 2010) Frafaldet på erhvervsuddannelserne er steget fra godt afbrudte uddannelsesforløb i 1991 til i 2010 (Information 28. september 2011)

25 Max mener Jeg synes ikke det er vigtigt (med udd. red.). Min far han tjener om måneden og han har ingen uddannelse Man kan også tage ud og sejle, eller tage ud på en boreplatform og tjene masser af penge uden en uddannelse. Hvis du skal ud og sejle skal du bare lige have et par kurser. Min mor hun er uddannet som social og sundhedshjælper og hun tjener ikke en skid. (Max 17år) (Kilde: Mette Lykke Nielsen)

26 Italesættelse af Indvandrerdrenge er et kapitel for sig Indvandrerdrengene halter langt efter pigerne Information 13. november 2008

27 PISA og tosprogede elever Tosprogede drenge og mænd læser elendigt Det står skidt til for tosprogede drenge og mænd. Det viser nye tal, som forskerne bag den danske del af OECD s Pisa-undersøgelser har lavet for Politiken og DR P4 København. Tallene viser blandt andet, at 55 pct. af københavnske tosprogede drenges læsefærdigheder er så dårlige efter 9. klasse, at de betragtes som funktionelle analfabeter. Politiken Tosprogede elever halter stadig bagefter Omkring 50 procent af de tosprogede elever forlader folkeskolen uden at beherske de basale færdigheder til at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse, viser undersøgelsen (PISA 2010), der offentliggøres til april. Information

28 - men de får uddannelse

29 Ungdomsuddannelser. Etnicitet og køn Fremskrivning. Ungdomsuddannelser. Årgang Opdelt på køn og herkomst. Procent. Påbegyndt Afsluttet Piger Drenge Alle dansk udenlandsk dansk udenlandsk Gymnasial 77,3 74,3 66,7 66,4 71,6 Erhvervsfag 41,9 43,9 53,0 53,2 47,6 STU 1, ,5 2,2 2,0 Intet 1,3 1,1 1,3 3,6 1,5 Gymnasial 71,0 66,3 59,9 57,5 64,9 Erhvervsfag 29,1 26,3 37,1 24,0 32,3 Både-og 10,7 7,3 10,6 6,5 10,3 Mindst ung. udd 94,6 (90,5) 90,9 (86,2) 91.3 (88,1) 80.4 (76,1) 92,1 (88,4)

32 Ufaglærtes muligheder Mange, der er registreret som ufaglærte har i virkeligheden betydelige mængder af uddannelse. Undersøgelser tyder også på, at selv om visse ufaglærte grupper er udsatte, så klarer de ufaglærte sig ikke bare forholdsvis godt på arbejdsmarkedet i dag, men må også forventes at gøre det i fremtiden. Plougmann (2001) skriver f.eks. Ikke-faglærte har mange forskellige karriereveje baseret på en høj fleksibilitet. [ ] En stor del af de ikke-faglærte har, ifølge deres egne udsagn, en situation på arbejdsmarkedet, der er bedre end andre faggruppers. [ ] der er mange ikkefaglærte der udfører ledelsesopgaver, idet 34% af alle der udfører ledelsesfunktioner er ikke-faglærte. (AMS 2001:11-12) Hvem er de ufaglærte? Rent teknisk.

33 Mænd uden uddannelse En del af arbejdsstyrken har til dels betydelige reelle kompetencer uden at det registreres i statistikkerne og mange mænd uden erhvervsuddannelse indtager topstillinger (men få kvinder gør det samme). Kan være under ændring pgr. kvinders højere uddannelsesniveau Tabel 10: Andel af kvinder og mænd der er beskæftiget som topleder eller som lønmodtager på højeste niveau opdelt efter uddannelsesniveau og branche. Højeste uddannelse Grund- Skole Gymna- Sial Branche/Køn K M K M Bygge og anlæg 4,9 6,7 14,6 21,4 Landbrug, fiskeri råstofudvinding Energi- og vandforsyning Transport, post og tele 3,9 5,6 15,9 21,9 2,2 2,4 22,9 42,7 3,1 5,3 6,7 12,9 Industri 1,9 3,8 17,7 30,1 Finansiering og forretningsservice Handel, hotel og restauration Offentlige og personlige tjenester 7,5 22,5 31,6 53,6 15,1 20,8 20,2 35,7 4,3 13,2 37,7 61,2 Andel af hhv. kvinder og mænd uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der er beskæftiget som topleder eller lønmodtager på højeste niveau Kilde: Holt et al (2006) bilag 5

34 Optagelsesprøver og egnethed Paradokser Uddannelsespåbud Ungesanktioner Optagelseskrav Studieegnethed PISAs funktionelle analfabeter Gymnasieegnethed

35 De uegnede Gymnasier optager 'uegnede' elever Unge, som vejledere har erklæret uegnede til gymnasiet, optages alligevel med risiko for frafald. Minister er overrasket. Rektorer mistænkes for kun at tænke på penge. Knap halvdelen af de folkeskoleelever, der bliver vurderet ikke uddannelsesparate, kommer i gymnasiet alligevel, viser nye tal fra Ministeriet for Børn og Unge Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) ser med alvor på tallene.»jeg er meget overrasket over, at så relativt mange alligevel bliver optaget. Uddannelsesparathedsvurderingen er et værktøj, der skal hjælpe de unge, ikke gøre dem en bjørnetjeneste, så de vader lige ind i et nederlag«, Poltiken

36 De uegnede Hver 3. uegnede dropper ud af gymnasiet. 36 % af de folkeskoleelever der i 2009 startede på et alment gymnasium på trods af manglende faglige kompetencer var droppet ud inden studentereksamen i sommer. Det er problematisk siger John Wilhelmsen, der er formand for Ungdommens Uddannelses vejledning. Det er rigtig, rigtig skidt, at et ungt menneske skal starte med et nederlag. Politiken

37 De uegnede Hver 3. uegnede dropper ud af gymnasiet. 36 % af de folkeskoleelever der i 2009 startede på et alment gymnasium på trods af manglende faglige kompetencer var droppet ud inden studentereksamen i sommer. Det er problematisk siger John Wilhelmsen, der er formand for Ungdommens Uddannelses vejledning. Det er rigtig, rigtig skidt, at et ungt menneske skal starte med et nederlag. Politiken Er det ikke mere problematisk at man har erklæret så mange af dem der gennemfører uddannelsen som uegnede?

38 Piger er bedst til at bryde den sociale arv Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring hver ottende dreng Uddannelse ud over folkeskole Drenge Piger Forskel Relativ forskel Pct. Pct. Pct.point Pct. Forældre er ufaglærte Forældre med gymnasie udd Faglærte forældre Forældre har KVU Forældre har MVU Forældre har LVU Arbejderbevægelsens erhvervsråd

39 Hvad bliver børnene? Sammenhængskraften på spil? Hvad bliver børnene? Forældres socialklasse (målt som socialklasse som årig i 1985) Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse I alt Socialklasse som årig i 2009 Overklasse pct Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse Studerende Forældre Arbejderbevægelsens erhvervsråd

40 Hvad bliver børnene? Sammenhængskraften på spil? Hvad bliver børnene? Forældres socialklasse (målt som socialklasse som årig i 1985) Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse I alt Socialklasse som årig i 2009 Overklasse pct Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse Studerende Forældre85 Pct af alle Arbejderbevægelsens erhvervsråd

41 Hvad bliver børnene? Sammenhængskraften på spil? Hvor kom forældrene fra? Forældres socialklasse (målt som socialklasse som årig i 1985) Overklasse Socialklasse som årig i 2009 Højere middelklasse Middelklasse pct Arbejderklasse Underklasse Overklasse I alt Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse Forældre

42 Hvad bliver børnene? Sammenhængskraften på spil? Hvor kom forældrene fra? Forældres socialklasse (målt som socialklasse som årig i 1985) Overklasse Socialklasse som årig i 2009 Højere middelklasse Middelklasse pct Arbejderklasse Underklasse Overklasse I alt Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse Forældre

43 Fremtidens arbejdskraft Forestillinger om, at højteknologisk vækst alene skabes gennem at mestre specifikke teknologier er forældet. Det drejer sig om få skabt vidensmiljøer, der kan udvikle og håndtere viden inden for mange områder. Fremtidens vækst ligger i højteknologiske dagligdagsprodukter, i design, management og marketing, medier og underholdningsbranchen. Hvis industriens produkter skal blive en god forretning på de globale markeder, er der brug for stor viden om ledelse, afsætning, organisation, sprog, markedsøkonomi og en lang række andre områder. Der er stadig brug for industriproduktion i DK. Vekselvirkning mellem innovation og produktion er forudsætning for højteknologisk vækst.

44 Kreative industrier De kreative industrier udgør en stadig stigende og mere betydelig del af den samlede globale økonomi. Der er ingen tvivl om at de kreative erhverv allerede nu er stærke sektorer, men de har et endnu større udviklingspotentiale. Der er behov for et aktivt nordisk udviklings- og policyarbejde for at Norden skal kunne profileres som en førende region inden for kreative industrier. (Nordisk Råds hjemmeside) (Kreative industrier: reklame, arkitektur, kunst og antik, kunsthåndværk, design, mode, film, interaktive computerspil, musik, udøvende kunst, publicering, software samt tv og radio.) Men hvad skal der være af uddannelser?

45 Udenfor En lang række iværksætterprægede erhverv, hvor der ikke eksisterer adækvate uddannelser i det officielle uddannelsessystem, som ofte vælges af dygtige og ressourcestærke unge. Både mande- og kvindeområder: Oplevelsesøkonomi : Musik, film, webdesignere, spiludviklere osv., (fortrinsvis er (unge) mænd). Alternative behandlere (Både mænd og kvinder) Fitness, massage, skønhed, velvære (mest kvinder) Bør inddrages i diskussion af det kønsopdelte uddannelsessystem og arbejdsmarked og spørgsmålet om livslang læring.