AKADEMI- OG MARKEDSØKONOMER DE NYE ØKONOMERS JOB OG KARRIERE

Transkript

1 AKADEMI- OG MARKEDSØKONOMER DE NYE ØKONOMERS JOB OG KARRIERE

2 Ved du, hvad du vil? side 3 Myter og fordomme side 4 Det første job side 5 Økonom.dot.com side 6 Men hvad laver de så? side 7 Udlandet trækker side 8 Ledelse side 9 Reklame og marketing topper side 11 Jobmål side 12 Videreuddannelse side 13 De arbejder, og de arbejder side 14 INDHOLD Tryghed i jobbet side 15 Kilder: Job og karriere i den nye økonomi - En CA-undersøgelse 2000 De studerendes forventninger til karriere - En CA undersøgelse 2001 Forkortelser: AØ = akademiøkonom MØ = markedsøkonom CM = cand.merc.

3 Handelsskolerne har igen fornyet sig. Til foråret 2002 kommer de første unge ud med en akademiuddannelse som fundament, og de skal stå deres prøve i virksomhederne. De nye uddannelsesprofiler er ikke afprøvet, og virksomhederne har ingen erfaringer hermed. Men selv om der kun er tale om en justering, vil mange være usikre: Hvad kan de? Som nyuddannet må du meget konkret forholde dig til de store spørgsmål: Hvad kan jeg bruge min uddannelse til? Hvordan skal min karriere være? Skal jeg nøjes med et deltidsjob? Kan jeg starte med et ikke-økonom job? Og helt på samme måde må virksomhederne tage stilling til, hvilke job og karrierer de kan tilbyde dig. Forventninger fra begge sider skifter hele tiden. Hvad ønsker du? Har du selv en plan for din nærmeste fremtid? Kender du nogen, der har prøvet det? Har du nogen til at rådgive dig? Har du en familie at tage hensyn til? De 10 mest ønskede stillinger i % Stillingsbetegnelse AØ MØ Afdelingsleder 5 10 Direktør - 5 Eksportassistent 5 4 Eksportchef 7 4 Indkøber 4 - Key Account Manager - 4 Marketingassistent - 4 Marketingchef 17 7 Marketingkonsulent 5 - Marketingkoordinator 5 8 Produktchef - 4 Projektleder 4 7 Salgschef 8 5 Salgskonsulent 4 4 I alt 100% 99% VED DU, HVAD DU VIL? For at hjælpe dig lidt på vej har vi talt med nogle af de unge, som skal finde deres første job til sommer, og vi har spurgt en række af dem, der er længere fremme i karrieren: markedsøkonomer, som blev færdige i sommeren Der er et vist snit over de jobtyper og de karriereveje, som de har valgt, og det kan du læse om i dette hefte. Du kan få en ide om det jobmarked, du skal ud i. Topscorerne er job som afdelingsleder, marketingkoordinator, marketingchef og projektleder, men ønskerne er i høj grad spredt ud på forskellige funktioner - mange ønsker ledelsesansvar både over hele afdelinger og projekter. Men det er helt op til dig selv at forme din jobfremtid - gør det i diskussioner med andre. Alene er det nok mere end svært, sammen med andre kan det lade sig gøre! Og i CA er du ikke alene, idet der ikke noget andet sted er så mange økonomer samlet i en forening. Godt akademiøkonomer og markedsøkonomer samt næsten civiløkonomer. Alle har de en økonomuddannelse, og alle arbejder de med typiske økonomjob. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning for civiløkonomer, akademiøkonomer og markedsøkonomer Ove Bjørn Petersen direktør 3

4 Der er naturligvis mange myter og fordomme om økonomer og om IT-eksperter, specielt om de yngre privatansatte økonomer: De er mænd i jakkesæt. Af ydre er de smarte og tjekkede. Fem telefonnumre og mindst to telefonsvarere, og internet på arbejde og hjemme er standard. De arbejder inden for finans, IT og marketing. Deres interesse ligger i den globale aktiehandel eller den næste verdensomspændende kampagne for Procter & Gamble eller Coca Cola. De bor i de store byer, hvor de med største lethed springer fra den ene stilling til den anden, til stadig højere lønninger, de arbejder stort set altid. Hvordan de så har det privat med at få alt til at passe sammen, er mere uklart! Virkelighedens økonomer er mindre eksotiske, om end myter og fordomme ofte bærer et gran af sandhed i sig. Men virkeligheden for de nye er alligevel mere farefuld og forskellig. Trods alt ligner økonomerne på mange punkter andre i den private sektor. Men da næsten ingen økonomer i den private sektor er ansat på kollektive aftalevilkår, er vores faktiske viden om dem begrænset og behæftet med megen mytologi. Men noget ved vi da, nemlig fra de unge akademiøkonomer og markedsøkonomer, som er i job. Brian Rønnemoss, Sales Manager i Mobilethink A/S MYTER OG FORDOMME Jeg er oprindelig udlært i butik og læste derpå Højere Handelseksamen. Næste skridt var et job som butikschef, men kort tid efter begyndte jeg at læse til markedsøkonom. Gennem mit job og studierne fik jeg øje for mine svagheder og styrker, og jeg satte mig som mål at mestre forhandlingsteknik. Dette skulle være en vigtig kompetence og en hjørnesten i min karriere. Ved uopfordrede ansøgninger og svar på jobannoncer i brancher med et højt konkurrenceniveau fik jeg et job som salgskonsulent ved Canon. Jeg er netop startet som Sales Manager i Mobilethink A/S, som udvikler løsninger til den mobile fremtid. Jeg skal blandt andet bygge bro mellem en meget kreativt udviklingsafdeling og det mere kommercielle salgsorienterede. Jeg mener afgjort, at man skal udvikle sine kompetencer og videreuddanne sig, så man hele tiden kan bidrage med nye vinkler og løfte sig selv og virksomheden op til nye niveauer. Jeg har derfor taget HD (A) og er nu ved at afslutte MBA på Henley Management College i England. Jeg har aldrig været uden job, men føler mig tryg ved, at CA kan og vil hjælpe, hvis jeg skulle få brug for hjælp. Mine krav til en moderne a-kasse er ret enkle. CA skal tage hånd om mine interesser. Det er vigtigt med en uafhængig, professionel og serviceorienteret a-kasse, så jeg kan få besvaret mine spørgsmål hurtigt og præcist, det gælder også i mere jobrelaterede sager. Gode råd Gode råd til de nye økonomer: Hver enkelt skal sætte sig sine personlige mål for, hvad man vil opnå med sin karriere. Dernæst må man kigge realistisk på sig selv: Hvad forhindrer mig i at nå målet, og hvad fremmer det? Alt efter svarene må man tage action. Vær ikke være bange for at gå utraditionelle veje, arbejde i udlandet og lignende. Tag også chancer, selv om det kan koste nogle 'lærepenge'. Måske giver det nye kompetencer, der fører til drømmejobbet. 4

5 Vi har spurgt to studerende om deres forventninger til det første job. Helle Stougaard, læser markedsføringsøkonom på Herning Handelsskole Jeg læser til markedsføringsøkonom på 2. år og har specialer i salg og entrepreneurship. Jeg satser på tekstilbranchen for at arbejde med noget, jeg kan forholde mig til, og et job som eksportsælger med eget distrikt går jeg nok efter. Da jeg begyndte på uddannelsen, var mine forventninger til et job nok lidt højere, end de er nu. Jeg er blevet klar over, at det muligvis er nødvendigt at starte i et assistent job, men med min kompetence skulle jeg have det let ved at arbejde mig opad. Jeg forventer fra første dag at få en del ansvar f.eks. egne kunder og ikke bare tage mig af fakturering o.s.v. En arbejdsuge på 50 timer eller mere er OK for mig, hvis jeg bliver glad for jobbet. Lønnen vil i starten sikkert ligge mellem kroner, men også her er min forventning en stigning i løbet af de første år. Når jeg læser jobannoncer, står der oftest, at man tidligere skal erfaring fra en lignende stilling. Derfor må jeg være fleksibel i min jobsøgning. Jobbet får jeg nok gennem jobannoncer i aviser, fjernsynet eller internettet. Jeg regner ikke med at gå i gang med en større videregående uddannelse med det samme, men jeg kunne godt tænke mig at tage kurser, der er relevante for min stilling. HD kunne være interessant, men da mine specialefag ikke giver merit til 2. del ved jeg ikke, om det bliver aktuelt. Inden for 10 år kan jeg godt se mig selv i en stilling som salgschef i en mindre virksomhed. DET FØRSTE JOB Jakob Lindedam, læser markedsføringsøkonom på Lyngby Handelsskole Jeg har en solid praktisk baggrund, men da jeg savnede en mere fagteoretisk sammenhæng i mit job, gik jeg i gang med at læse til markedsføringsøkonom. Nu har jeg fået blod på tanden, og næste skridt skal derfor være en bachelor. Det vil gøre mig topkvalificeret til at arbejde med marketing eller human ressources i en internationalt orienteret virksomhed. Det er klart, at det første job vil være meget krævende, måske helt op til timer om ugen. Men det er også OK, hvis bare lønnen og udfordringerne følger med. Det er ikke så afgørende hvilken branche, jeg kommer til at arbejde i, men da jeg har næsten syv års erfaring inden for turisme, vil jeg nok satse på et job i servicebranchen. Alligevel vil jeg søge at være åben, for der kan jo altid vise sig noget. Og så gælder det om at slå til. Vælger jeg forkert, så lærer jeg forhåbentlig noget af det, som jeg så kan bruge i et senere job. Da jeg jo har et netværk fra mine år i erhvervslivet, før jeg begyndte uddannelsen som markedsføringsøkonom, vil jeg nok tro, at jeg den vej rundt kan finde det gode job. Men at deltage i kurser til at udvide både horisont og kontaktnet med, er bestemt også i mine overvejelser. Hvad jeg så vil lave om fem år? Det er umuligt at sige, men udlandet trækker, så hvis jeg kunne finde et job i en international koncern og den vej komme udenlands.. I et lidt længere perspektiv kan jeg godt se mig selv som selvstændig. 5

6 Er de unge job-shoppers, der springer fra de store, traditionelle virksomheder i den 'gamle økonomi' og ind i små, vidensintensive virksomheder? Er de utålmodige? Kan arbejdsgiverne regne med deres loyalitet? Det er en almindelig opfattelse, at de unge økonomer ikke arbejder i den traditionelle fremstillingssektor, men inden for reklame og marketing, inden for IT eller i finanssektoren. Sidste er præget af store virksomheder. Generelt er der en tendens til, at personer med høj uddannelse har lettere ved at finde job i store end i små virksomheder. Akademi- og markedsøkonomer er især beskæftiget i virksomheder med 25 ansatte og derunder. I de helt store virksomheder med over 250 ansatte er kun 28% af akademiøkonomerne og 49% af markedsøkonomerne ansat. Forklaring: Akademi- og markeds-økonomerne indgår bredt i virksomhedernes økonomstillinger og deltager kun sjældent i de mere specialiserede stillinger, som hovedsagelig de store virksomheder kan tilbyde. Modsat andre økonomgrupper finder vi ikke markedsøkonomer inden for fagområder som revision, offentlig administration, undervisning, bygge/anlæg eller sundhedsvæsenet. ØKONOM.DOT.COM Branche - markedsøkonom i % Alle Mænd Kvinder Industri/fremstil.virksh Handel, shipping m.m IT og tele Finans, bank, forsikring, realkredit Reklame, marketing og medier Offentlig administration Interesse- og brancheorganisationer Hotel og restaurant Sundhedsvæsenet Andet I alt Den klart største gruppe finder vi inden for handel og shipping (43%). Årsagen er givet uddannelsens internationale præg og viden om kulturforskelle, hvilket klart afspejles i jobopgaverne inden for handel og shipping. Derudover er lige ved hver fjerde inden for reklame, ofte med vinkler på internationale forhold. Der er flest kvinder inden for reklame og marketing. GODE RÅD OM JOBVALG En vellykket karriere er ofte en kombination af tilfældigheder og en fastlagt karriereplan. Men også når tilfældigheder spiller ind, vil den, der har forberedt sig godt, stå stærkest. Derfor skal du gennemtænke og realistisk vurdere dine egne faglige kvalifikationer, sociale og menneskelige egenskaber. Kombinerer du det med dine jobønsker, har du have et stort forspring for de mange, der blot venter på, at andre skal tage initiativet. Professionel sparring får du hos de erfarne konsulenter i Økonomernes Jobcenter. De kender din uddannelse, de kender økonomernes jobmark, og de har gode værktøjer. 7

7 GODE RÅD OM NETVÆRK Du bør lægge mange kræfter i at få et netværk og så at holde det vedlige. Dit netværk er familie, venner, bekendte og som studerende dine studiekammerater. I deres jobliv møder de andre mennesker, som kan hjælpe dig til et nyt job eller over i en anden branche, for kun en lille del af ledige job bliver slået op i aviser eller på nettet. Fortæl dit netværk om dine jobønsker og karriereplaner. Husk også at tilbyde dem din hjælp! Kundeansvar for fem virksomheder. Otte igangværende projekter. Planlægning af to kurser og intern oplæring. Højt tempo og ikke megen tid til at se sig tilbage og overveje, om de gjorde det rigtige. Længe før resultaterne af reklamekampagnen viser sig, er de i fuldt sving med tre nye projekter. Arkivering og efterbehandling er ikke deres stærke side. Det er den slags myter, vi støder på. Men hvordan er så virkeligheden? Akademiøkonom Tabellen viser de 12 jobbetegnelser, der forekommer hyppigt med følgende to som topscorere: marketingkoordinater og salgsassistent. Men også stillinger som eksportassistent, key account manager og salgskonsulent rangerer højt. Der er mange 'semiprof' job og ganske få lederjob, og det er vel ganske naturligt, da formålet med uddannelsen ikke er at uddanne færdige ledere, men snarere økonomer, der løbende avancerer. Da gennemsnitsalderen i dag for akademiøkonomer er meget lav, mellem år, vil der gå nogen tid, inden flertallet er 'modnet' til ledere. Hvad laver de? i % Stillingsbetegnelse AØ MØ Afdelingsleder 8 11 Direktør 10 - Eksportassistent 10 - Eksportchef 8 - IT-konsulent - 11 Key Account Manager 10 - Marketingassistent - 14 Marketingchef 8 - Marketingkoordinator Salgsassistent Salgschef - 11 Salgskonsulent I alt MEN HVAD LAVER DE SÅ? Samtidig er uddannelsen meget fagspecifikt funderet i de fagområder og de retninger, der ligger i uddannelsen. Det betyder en nedprioritering af de videregående økonomiske modeller og sammenhænge samt almen ledelse. Markedsøkonom Salgskonsulent, salgsassistent og marketingassistent rangerer højst over de foretrukne job, og det passer fint med uddannelsens sigte. 8

8 Over halvdelen af danske økonomer har ønske om at arbejde i udlandet, og det er i sig selv et helt atypisk højt niveau. Men akademi- og markedsøkonomer betragter i langt højere grad det globale arbejdsmarked som deres eget arbejdsmarked. 83% ønsker at arbejde i udlandet, og det stiller helt særlige krav til rådgivning om muligheder - og risici. England topper! Om det er det relativt lette engelske sprog, rockkoncerterne, fodbolden, tøjbutikkerne eller de mange hyggelige pubber, der trækker mest, ved vi ikke - men det er en kendsgerning, at England er det foretrukne land, når det drejer sig om studieophold i udlandet. Hvert år drager ca unge danskere til udlandet for at studere - og de fire ud af 10 satte kursen mod England. GODE RÅD OM UDLANDET Et job i udlandet kan være et godt afsæt for en bedre karriere i Danmark. Du får mulighed for at opbygge internationalt netværk og udbygge dine sproglige kompetencer. Gør dig klart, hvorfor du vil til udlandet. Udvælg med omtanke de interessante lande, så de passer ind i din fremtidige karrierevej. Gør dig klart, om du vil forbedre din viden indenfor et nicheområde, eller om du går efter et personligt udviklende og modnende ophold. Spørg i Økonomernes Jobcenter om andre landes jobsøgningsmetoder. Få hjælp i CA om de indviklede regler om arbejdsløshedsforsikring og social sikring i det land, du ønsker at arbejde i. Elin Ellefsen, Sales Manager i IT-Akademiet UDLANDET TRÆKKER Jeg er uddannet markedsøkonom i international markedsføring. Da det var svært at få arbejde i Odense, besluttede jeg at flytte. Så da jeg i nyhederne hørte, at Preben Elkjær var ved at starte en sportskanal op i København, sendte jeg ham en uopfordret ansøgning. Én uge efter var jeg ansat som marketingkoordinator. Utrolig spændende og udfordrende opgaver. Desværre blev Sportskanalen en kort oplevelse -den lukkede. Efter at have samlet mig selv op, fik jeg en telemarketingstilling. Stillingen fandt jeg igennem Berlingske. Via nettet fandt jeg et job i IT-branchen, og efter tre år blev jeg kontaktet af et rekrutteringsbureau, der tilbød mig en stilling som sales manager hos et IT firma. Allerede efter 1/2 år blev jeg ringet op af en tidligere kollega, der nu var afdelingschef hos IT-Akademiet i København med afdeling i Odense: retur til Fyn til et job som sales manager hos IT-Akademiet. Jeg har ikke haft tid til efteruddannelse, men nu satser jeg på at komme ind på uddannelsen 'Human Resource Development' ved Tietgenskolen i Odense som led i min karriereudvikling. Jeg har i en kort periode efter min stilling hos Sportskanalen været uden job. Så jeg brugte CA og fik dagpenge. Mine krav til en moderne a-kasse? Når man har brug for sin A-kasse, er det måske fordi man er blevet opsagt. Det er derfor vigtigt, at sagen håndteres professionelt og hurtigt. Også at blive behandlet som et menneske. Sådan agerede CA. Gode råd Gode råd til de nye økonomer: Find ud af, hvilken branche du ønsker at arbejde indenfor. Forsøg at være med til at udforme din stillingsbeskrivelse. Opstil din egen karriereplan. Vis ved den første samtale, at du har tænkt over, hvem du er, hvor du er på vej hen, og hvorfor du har truffet dine valg. Vær villig til at investere i en flytning, hvis det gavner din karriere. 9

9 Over halvdelen regner med inden for fem år at få et lederjob eller et job som projektleder. Men er det realistisk? LEDELSE - Blandt de allerede uddannede er hver fjerde et job med nogen ledelse. - Hver fjerde er i gang med et professionelt arbejde. - Hver femte har et semiprofessionelt job. Stillingsniveau - Andel mænd og kvinder i % Mænd Kvinder Alle AØ MØ AØ MØ AØ MØ 1 Ledelse Professionelt arbejde Semiprofessionelt Arbejde /5 Kontor-, salgs- og servicearbejde I alt Stillingskoder - eksempler 1 Ledelse Marketingchef, salgschef, indkøbschef 2 Professionelt arbejde Marketingkonsulent, IT-konsulent 3 Semiprofessionelt Arbejde Salgskonsulent, marketingassistent 4/5 Kontor-, salgs- og servicearbejde Trainee, telemarketingassistent Ambitionerne fejler ikke noget, men det gør måske den konkrete viden om de muligheder, som virksomhederne tilbyder. Der er dog en lille forskel alt efter, om man er kvinde eller mand. For mens 60% af mændene forventer enten et lederjob eller et projektlederjob, så forventer færre kvinder at få sådanne job. Deres kortsigtede ambitioner er mere dæmpede, nogen vil sige mere realistiske. De fleste finder vi i de to 'øverste' stillingsgrupper, nemlig ledelse (33%) og professionelt arbejde (25%) derefter kommer mere 'alm. arbejde' som kontor og salgsarbejde (22%). I lidt mindre grad arbejdes der inden for semiprofessionelt arbejde (19%). Altså er akademiøkonomerne generelt placeret ret højt i stillingshierarkiet om end med en vis Stillingsniveau i % CM HD HA AØ 1 Ledelse Professionelt arbejde Semiprof. arbejde /5 Kontor-, salgs- og servicearbejde I alt spredning og med særlig vægtning af mænd i ledelsesniveauet (44%) mod kvinder (25%). Derimod er kvinder stærkest repræsenteret på de andre niveauer; professionelt arbejde, semiprofessionelt arbejde samt kontor og salgsarbejde. 10

10 Mønsteret er ganske klart, nemlig at mændene i højere grad end deres kvindelige kolleger satser meget på en jobkarriere på niveauerne ledelse og professionelt arbejde. Og at det ser ud til at lykkes for ganske mange. Markedsøkonomer Den største enkeltgruppe, hele to ud af tre, er beskæftiget ved semiprofessionelt arbejde og professionelt arbejde. Den anden dækker niveauerne ledelse og kontor- og salgsarbejde. De to øverste stillingsniveauer er repræsenteret af 46% mænd, mens det samme for kvinder er 43% - ret ligeværdigt må man sige. Der viser sig at være en klar forskel på den karrierevej, man vælger som akademiøkonom og som markedsøkonom. Førstnævnte gruppe kommer hurtigere til stillinger med et vist ledelsesansvar: 58% er placeret i de to øverste stillingsniveauer mod 'kun' 44% for markedsøkonomer. I og for sig er det ikke overraskende, for leder kan man ikke læse sig til. Det tager både tid og kræver praktisk erfaring samt modenhed. Og her har akademiøkonomerne det fortrin, at deres uddannelse er en kombination af fagteoretisk undervisning og praktisk arbejde i en konkret virksomhed. Næsten ingen har flere end 10 underordnede, og det hænger givetvis sammen med målgruppens meget lave gennemsnitsalder. Derimod nævner næsten hver tredje, at de har projektlederansvar, uden at det dog fylder en stor del af arbejdstiden. Kun 7% bruger mere end 30% af deres arbejdstid på projektleder arbejde. MYTER LEDELSE OG FORDOMME Underordnede og projektlederansvar i % Mænd Kvinder Alle AØ MØ AØ MØ AØ MØ 1 Underordnede Mere end 10 underordnede Projektlederansvar /5 Projektlederansvar > 30% af arb.tid I alt I gruppen, der angiver at have flere end 10 underordnede, finder vi udelukkende mænd. Når vi hertil lægger, at over dobbelt så mange mænd som kvinder (47% over for 20%) har projektlederansvar, træder det billede frem, at mændene - i hvert fald i de unge år - er meget fokuseret på deres erhvervsmæssige karriere. Det klassiske kønsrollemønster træder i nogen grad frem. Men hvor i virksomhederne vil vi så finde de nyuddannede? De studerende har selv givet svaret. Stillinger inden for marketing er topscorerne, og stillinger med deltitlen 'chef' har en høj prioritet. Marketingchef nævnes som nummer to med 7% af samtlige. 11

11 GODE RÅD OM JOB OG LEDELSE Er du i tvivl om dit fremtidige karrierevalg? Ønsker du et job som leder eller specialist? En karrieresamtale med en jobkonsulent fra Økonomernes Jobcenter hjælper dig på vej. Med afsæt i dine stærke og svage sider kan du ofte med en erfaren sparringspartner fastlægge dine realistiske jobmål, den ideelle virksomhedsstørrelse og branche. Konsulentens værktøj er blandt andet en personlighedstest, som også forbereder dig på lignende test i fremtidige jobsøgningsinterview. Går du efter en lederstilling, skal du vide, at man ikke kan læse sig til at være leder; det er ikke et skolefag. Den rolle udvikles efterhånden, som du får erfaring med og indsigt i at arbejde sammen med andre. Det er ikke nok at holde dagens arbejde fra hånden og gå hjem fra et tomt skrivebord. Du skal have personligt overskud til at gå foran og sætte kursen, tænke længere frem end dagen i morgen, og du skal have mod til at gå foran og sætte kursen i ukendt land. Men hvor i virksomhederne vil vi så finde de nyuddannede? De studerende har selv givet svaret. Stillinger, der topper 1. Marketingchef 2. Marketingkonsulent 3. Marketingkoordinator 4. Projektleder 5. Afdelingsleder 6. Web-designer 7. Personalechef 8. Eksportassistent 9. Salgschef Brancher, der topper 1. Reklame og marketing 2. Eksport/import 3. Hotel og restaurant 4. IT 5. Detailhandel 6. Finans, bank, forsikring, realkredit 7. Industri 8. Interesse- og brancheorg. Stillinger inden for marketing er topscorerne, og stillinger med deltitlen 'chef' har en høj prioritet. Stillinger, der indeholder ordet marketing topper, og her er marketingchef nummer et. Branchevalget er ganske klart. Over hver fjerde peger på reklame og marketing som det mest attraktive. Det er helt naturligt, for reklamer fylder meget i vores hverdag. Også Hotel- og restaurantvirksomhed er højt på listen over populære brancher. Med IT som den fjerde højeste placering på ønskelisten, dokumenterer de studerende, at de følger med i den nye økonomi. REKLAME OG MARKETING TOPPER 12

12 Jobmål sættes sammen med de nærmeste Den altoverskyggende faktor er den nærmeste familie (68%), dog stærkt forfulgt af ens arbejdsgiver og nuværende kolleger. JOBMÅL MYTER OG FORDOMME Af professionelle instanser bruger næsten hver femte CA, Økonomernes Jobcenter. I år betød det under et 60 formidlede job og over 1000 individuelle rådgivningssamtaler med og uden test som en del af rådgivningssamtalen. Flere veje til jobbet De studerende har en ganske god fornemmelse for teknologiens muligheder, for de satser i højere grad på at finde jobbene via databaser og internet end andre økonomer. De fleste beslutninger om karriere og job træffer de helst sammen med andre - det viser både erfaringen og forventningerne. Så selv om stillingsopslagene vinder i løbet om at finde nyt job (29%), ligger det personlige netværk på niveau. Markedsøkonomer avancerer internt i virksomhederne i højere grad end andre økonomer. Det siger meget om deres måder at få nyt job på, og også hvordan de stiger i stillingsniveauer. De har fart på! Stillingsopslag i avis eller fagblad er dog stadig den mest oplagte vej til nyt job eller højere charge. Men også uopfordrede ansøgninger får en høj score. Det er et godt tegn, som viser gå-på-mod i den første jobsøgningsperiode. Hvem rådfører du dig med? i % AØ MØ Min nærmeste familie Din arbejdsgiver Tidligere studiekammerater Kollegaer på nuvær. arbejdsplads Økonomernes Jobcenter CA 8 8 Venner/netværk 8 5 Min faglige forening 4 3 Bureau 1 1 Ingen (jeg selv) 1 - Andet sted 1 3 I alt Vejen til jobbet i % AØ MØ Stillingsopslag Personligt netværk Uopfordret ansøgning Avancement 5 11 Headhuntet 8 1 Emnebank 3 1 Søgning på Internet 5 7 AF, bureau 7 4 CV-database på nettet 1 3 Afhandl. eller praktik i Virksh. 3 - I alt Hvordan forventer du at få dit første job? i % Avis eller fagblad 35 Uopfordret ansøgning 26 Personligt netværk 16 Emnebank 1 CV-database på nettet 8 Søgning på nettet 13 I alt 99 Derimod tillægger de ikke det personlige netværk ret stor værdi, og det er meget forståeligt: De er ret unge og har endnu ikke etableret et professionelt netværk på jobmarkedet. 13

13 De studerende betragter livslang uddannelse som en helt naturlig proces, og de satser på at læse HD eller bachelor på et udenlandsk universitet. Næsten hver femte peger desuden på 'andet', og heri ligger formentlig ønske om kortere kurser og udvikling via jobskifte. Det er en absolut positiv holdning, for ikke mindst i dagens samfund er det vigtigt løbende at holde sin personlige og faglige kompetence vedlige. Har du overvejet at videreuddanne dig og hvor? Bachelor på et udenlandsk universitet 40% HD 34% Andet 18% Merkonom 8% GODE RÅD OM VIDEREUDDANNELSE Flere og flere unge får en højere uddannelse, og flere og flere ledere har en akademisk uddannelse. Så hvis du vil gøre dig gældende, må du løbende forbedre dine kompetencer: Efteruddannelse er et must! Tænk over om din vej er at læse bachelor, HD eller MBA. Men også korte målrettede kurser giver bonus. Gør du intet, falder du af vognen. VIDEREUDDANNELSE Suzana Profeta Hæstrup, finansieringskonsulent i Vækstfonden Jeg er født i São Paulo i Brasilien, og som 23-årig kom jeg til Danmark i 1993 med en bachelor i marketing, hvor jeg valgte at læse til markedsøkonom med vægt på international marketing. Bagefter var det svært at finde et job, så jeg blev glad for at være medlem af CA. Ikke blot fik jeg dagpenge, men også en kompetent sparring ved ansøgningsudformning, samtaletræning og tests. Det var også godt bare at kunne ringe for at dele mine frustrationer og sejrer med jobkonsulenten. Det første rigtige job fik jeg i Danavox efter en uopfordret ansøgning. Efter flere samtaler og tests fik jeg et skræddersyet job som ledelsesrådgiver, og jeg var bare så glad for at være der: Man lyttede og motiverede. Men da virksomheden fusionerede med Resound til selskabet GN Resound og flyttede til USA måtte jeg desværre se mig omkring. Jeg valgte at prøve nettet, blandt andet CA s database, og snart havde jeg tre job at vælge imellem. Sammen med CA's jobkonsulenter fandt jeg ud af, hvad der ville være det sjoveste og mest udfordrende for mig. Det blev som finansieringskonsulent i VækstFonden, og mit job er både spændende og udfordrende. Vi er netop nu ved at gå igennem en svær organisationsændring. Og det er en meget usikker periode, men omvendt giver det mig chancen for at lære noget nyt og få nye udfordringer. Min erfaring er, at det er svært at vide, hvad man virkelig kan lide, og hvad man er god til, før man har prøvet det. Derfor er min anbefaling til de nye uddannede: Tag et job og skift job til du kender dine kompetencer og dine interesser. Brug venner, kolleger og CA til at finde din rette plads. Det kan godt tage lang tid, men det må du tage med, for det er jo på arbejdet du bruger det mest af dit liv. Det er også meget vigtigt at blive ved med at kvalificere sig fagligt, så man altid er ajour og får flere muligheder i fremtiden. 14

14 Vandene er delt! For 52% af de studerende er erhvervskarrieren af meget stor betydning, mens resten prioriterer andre og vigtigere ting i livet. Det kan være et advarselssignal for fremtidige arbejdsgivere. Tilrettelægger de ikke arbejdsdagen, så der kan tages hensyn til udviklingsmuligheder, venner og familie, kommer de højst sandsynligt til at savne kvalificeret arbejdskraft. Den største gruppe (42%) arbejder mellem timer om ugen, mens hele 37% arbejder mellem timer om ugen. 6% arbejder mere end 50 timer om ugen. Under et betyder det, at over halvdelen arbejder mellem timer ugentligt. Så der er noget om, at økonomer arbejder meget. MYTER DE ARBEJDER OG FORDOMME OG DE ARBEJDER Også her ser vi, at der arbejdes meget, nemlig halvdelen mellem 41 og 50 timer om ugen. Så snart det ugentlige timetal overstiger de timer, er mændene i klart overtal. Men det er i og for sig ikke noget specielt for akademi- og markedsøkonomer. For økonomer generelt arbejder mere end andre faggrupper. Sammenligner man med befolkningens arbejdstid som helhed, så handler det ikke alene om at være mand eller kvinde, men derimod mere om hvilken faggruppe man tilhører. Flexibel fremtid Arbejdsmarkedet for veluddannede er i disse år blevet mere og mere stramt, og mange taler om de såkaldte 'job-hoppers', der med korte intervaller springer fra job til job. Spørgsmålet er så, om akademiøkonomer og markedsøkonomer har et karriereforløb, der er præget heraf. Hvor længe sidder de i et job, før de begynder at se sig om efter noget nyt? Har de kortere lunte, dvs. en lavere jobanciennitet end andre? Har de dermed en hurtigere karriere i form af jobskift? Andelen af markedsøkonomer, der har skiftet job i samme stillingsniveau, falder fra tredje sidste skifte til sidste skifte fra 88% til 40%. Det vil altså sige, at størstedelen af samtlige jobskift ikke nødvendigvis fører til et højere stillingsniveau. Dog ved det seneste jobskifte for markedsøkonomer tilkendegiver 40%, at de har opnået et højere stillingsniveau. Dette hænger igen sammen med den opnåede erfaring gennem tiden. Heller ikke her er der forskelle mellem mænd og kvinders stillingsniveauer ved jobskifte. I de første par jobskift bliver de på samme niveau, de giver sig tid til at arbejde sig op, få erfaring og som tiden går, avancerer de. Avancement er flittig brugt for at opnå højere stillingsniveau. På den anden side skifter hver anden branche, når han eller hun skifter job, man føler sig altså ikke bundet eller forpligtet til en bestemt branche. GODE RÅD OM AKTIV JOBSØGNING Hver eneste dag skriver en økonom på en jobansøgning, der skal føre frem til et nyt og bedre job. Den rigtige ansøgning eksisterer ikke, men.. - Læs annoncen grundigt. Skriv ned og prioriter kravene. Forhold dig til alle virksomhedens krav. - Skriv individuelt og personligt. Standardansøgninger duer ikke. - Forklar, hvorfor virksomheden skal vælge lige netop dig og ikke en de mange andre ansøgere. - Skriv det vigtigste først. Det er i første eller andet afsnit, at du skal vække interessen. Det er her, du skal skille du ud. - Fortæl hvad du kan tilbyde virksomheden, og ikke hvad den kan give dig. - Skriv kun, hvad du kan stå inde for. En ansøgning skal være ærlig. - Brug et aktivt og fængende sprog. Skriv korte sætninger. Brug ikke lange ord eller fagudtryk, der ikke er nævnt i annoncen. - Skriv korrekt, dvs. uden fejl i stavning og tegn. l Skriv en ansøgning på højst én side. Dér skal du vække interessen. 15

15 I vores rundspørge mødte vi som et gennemgående tema, at man som ansat får den bedste jobsikkerhed ved at levere en god indsats, så virksomheden giver overskud. Et fremsynet og modent synspunkt hos så unge. Det er måske derfor, så få af dem har valgt en fagforening som sikkerhedsnet, for en konflikt med arbejdsgiveren er ikke særlig sandsynlig. Derimod er de ikke i tvivl om værdien af en forsikring ved et medlemskab af en a-kasse. For det kan jo gå galt for os alle. Så selvom de fleste finder et nyt job efter kort tid, så er det anderledes for de helt unge, der skal gøre deres debut på jobmarkedet. Her er det sværere og mere usikkert, for det første job er som regel det sværeste at få. Medlemmer af CA fordelt på uddannelse oktober 2001 Akademiøkonom Markedsøkonom Cand.merc Cand.negot. 562 HA HD Andre I alt TRYGHED I JOBBET Medlemmer af CA fordelt på alder oktober 2001 < 25 år år år år år år år I alt

16 PRODUKTER Meld dig ind i CA. Som jobsøgende dimittend har du ret til alle ydelser fra Økonomernes karriererådgivning. For at gøre det nemt, kan du som nyuddannet trække på alle ydelser fra den dag, du har afleveret din optagelsesbegæring til CA. Det kan du gøre op til 1/2 år, inden du forventer at blive færdig med din uddannelse. Optagelsen får derefter virkning fra uddannelsens afslutning. Medlemskab af den eneste emnebank, der udelukkende optager økonomer Personlighedstest Jobrådgivning Udarbejdelse af ansøgninger Udarbejdelse af CV Råd om ansættelsessamtaler Videotræning Orientering om økonomers arbejdsmarked CA s 10 karriererådgivere, der alle er uddannet på handelshøjskoler eller handelsakademier, har et indgående kendskab til økonomernes arbejdsmarked. De tager afsæt i din særlige situation. Dine ønsker og muligheder er centrum for vores rådgivning. November 2001 CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning - Sværtegade 3 - Postboks København K Tel Fax ca@ca.dk