Produktionsvirksomhedernes organisering af Logistik og Transport
|
|
- Børge Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Produktionsvirksomhedernes organisering af Logistik og Transport Lektor, Poul Erik Christiansen, erhvervsforsker Institut for Logistik og Transport, Handelshøjskolen i København. Resumé: Denne artikel belyser, hvorledes produktionsvirksomheder organiserer og styrer deres logistikaktiviteter og hvilke implikationer, dette har for transportvirksomhederne. Artiklen viser, at logistikafdelinger er relativt udbredte og har en relativ stor indflydelse på styring af vareflowet til og fra virksomheden. Dette er formentlig årsagen til, at der etableres et udvidet samarbejde med leverandører og kunder om Jit-leverancer, rammeaftaler og kvalitetstyringssystemer. Dette indikerer, at der bliver lagt et stort pres på transportvirksomhederne med henblik på at transportere hyppigere med mindre volumen pr. ordre samtidig med et stigende krav om høj leveringspræcision. Dette kan være med til at forklare, hvorfor produktionvirksomhederne ikke er indstillet på at outsource mere end den rene transport, idet de ikke ønsker at afgive kontrol. Tilbage fremstår et stærkt konkurrencebetonet marked, hvor der udbydes en standardydelse, der omfatter tid, præcision og pålidelighed til lavest mulig pris. Indledning Under forskningprogrammet PROTEUS har vi i efteråret 1996 gennemført en større surveyundersøgelse om logistik - og transportforhold blandt samtlige industrielle virksomheder i Danmark. I 1990 blev gennemført en lignende undersøgelse af Füssel og Skjøtt-Larsen, (1990), hvor 1209 virksomheder fik tilsendt et spørgeskema. Heraf returnerede 469 virksomheder spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på ca. 40. Vi har derfor valgt at bevare flest mulige spørgsmål fra denne undersøgelse med henblik på at kunne foretage en sammenligning og eventuelt pege på nogle udviklingstendenser. I 1996 blev udsendt 2000 spørgeskemaer repræsentativt udvalgt ved hjælp af Danmarks Statistik. Efter en rykkerskrivelse havde 667 virksomheder returneret brugbare besvarelser, svarende til en svarprocent på ca. 33. Spørgeskemaet fra 1990 blev pretestet, hvorfor spørgeskemaet for 1996-undersøgelsen kun er blevet testet internt blandt forskere på Institut for Logistik og Transport. Der forekommer naturligvis forskellige typer af metodeproblemer inden for begge undesøgelser ligesom i relation til at kunne sammenligne resultaterne fra disse. Jeg vil imidlertid kun anvende resultatet fra 1996-undersøgelsen samt sammenligningen i forhold til 1990-undersøgelsen explorativt, hvorfor jeg ikke her vil redegøre for forskellige metodemæssige begrænsninger. Som nævnt omfatter undersøgelsen logistik - og transportforhold i danske industrielle virksomheder. De resultater fra undersøgelsen, der her vil blive analyseret vedrører produktionsvirksomhedernes organisering af Logistik og Transport og de implikationer, dette kan have for transportvirksomheder. Logistikfunktionens udbredelse og ansvarsområder Logistikfunktionen i en virksomhed kan have forskellige organisatoriske udformninger (Christiansen, P.E., 1994). Når man stiller spørgsmålet, om virksomheden har en logistikafdeling, og hvornår den er etableret, ved vi ikke om den er centralt eller decentralt
2 placeret i organisationen. Men vi stiller også spørgsmålet, om hvilke ansvarsområder, der hører ind under logistikfunktionen, hvorfor vi ved noget om hvilke fagområder virksomhederne opfatter som logistikopgaver og aktiviteter. I figur 1 er opstillet resultaterne for de to undersøgelser på spørgsmålet om virksomheden har etableret en logistikafdeling. Logistikafdeling Logistikafdeling Ej logistikafd afv afv afv afv. Nærings- og nydelsesmiddel 25,0 21,2-3,8 43,8 62,8 19,1 75,0 78,8 3,8 56,2 37,2-19,1 Tekstil- og beklædning 11,1 4,8-6,3 13,9 43,5 29,5 86,1 95,2 9,1 85,4 56,5-28,9 Træ- og møbelindustri 5,6 6,6 1,0 3,0 18,8 15,8 91,7 93,4 1,8 95,5 81,2-14,2 Papir- og grafisk industri 10,7 9,1-1,6 27,3 25,3-2,0 85,7 90,9 5,2 71,9 74,7 2,9 Kemisk industri 18,8 25,8 7,0 28,3 60,2 32,0 78,1 74,2-3,9 69,0 39,8-29,2 Sten-, ler- og glasindustri 3,0 19,0 16,0 1,8 45,5 43,6 97,0 81,0-16,0 98,2 54,5-43,6 Stålværker/jernstøberier 4,8 28,6 23,8 2,4 35,1 32,7 92,9 71,4-21,4 95,7 64,9-30,8 Jern- og metalvareindustri 7,7 8,3 0,6 12,7 14,6 1,9 89,7 91,7 2,0 86,5 85,4-1,0 Maskinindustri 14,0 13,6-0,4 81,8 36,3-45,5 82,0 86,4 4,4 18,1 63,7 45,7 Elektronikindustri 25,0 26,3 1,3 55,5 35,0-20,4 75,0 73,7-1,3 44,5 65,0 20,4 Instrumenter m.v. 24,1 8,3-15,8 42,2 6,4-35,8 72,4 91,7 19,3 56,9 93,6 36,6 Transportmiddelindustri 8,3 13,6 5,3 61,5 32,2-29,3 91,7 86,4-5,3 38,5 67,8 29,3 Anden fremstillingsvirk. 10,0 12,5 2,5 15,9 74,8 58,9 90,0 87,5-2,5 84,1 25,2-58,9 Total 12,4 13,5 1,1 42,4 38,4-4,0 87,6 86,5-1,1 57,6 61,6 4,0 Figur 1: Virksomheder med logistikafdeling fordelt på brancher i 1990 og 1996 Ifølge figur 1 forekommer der ikke signifikante forskelle mellem de to undersøgelser. I undersøgelsen har ca. 14 % svarende til ca. 38 % målt på beskæftigelsen etableret en logistikafdeling. Det er især de større virksomheder, der har etableret en logistikafdeling. De virksomheder, der har etableret en logistikafdeling findes fortrinsvis inden for anden fremstillingsvirksomhed, nærings-og nydelsesmiddelindustri og kemisk industri. I figur 2 er opstillet resultaterne for de to undersøgelser på spørgsmålet om hvilke ansvarsområder, der hører til virksomhedens logistikafdeling. Logistikafdelingens ansvarsområder Virksomheder i % Beskæftigelse i % Ansvarsområder afvigelse afvigelse Kvalitetsstyring 36,1 27,0 Indkøb 74 80,5 6, ,0 43,0 Produktionsplanlægning 71 78,7 7, ,2-5,8 Ordrebehandling 60 64,5 4, ,7-27,3 Udgående transport 59 66,7 7, ,7 45,7 Informationsteknologi 13,9 19,7 Råvarer-/halvfabrikatalager 71 64,6-6, ,6-19,4 Færdigvarelager 69 59,5-9, ,1-27,9 Indgående transport 50 56,4 6, ,4 27,4 Kundeservice 6 34,5 28,5 7 25,2 18,2 Andet 3,9 3,6
3 Total , ,0 Figur 2: Logistikafdelingens ansvarsområder fordelt på brancher i 1990 og 1996 De to undersøgelser kan kun sammenlignes med et vist forbehold, idet der har været angivet flere svarmuligheder i 1996-undersøgelsen. Forskellen mellem de to undersøgelser er størst i forhold til beskæftigelsen. I 1996-undersøgelsen er indkøb, udgående-og indgående transport relativt mere udbredt som en del af logistikafdelingen end i 1990-undersøgelsen. Færdigvarelager og ordrebehandling er relativt mindre udbredt som en del af logistikafdelingen end i 1990-undersøgelsen. Dette kan tolkes som en tendens til, at der fokuseres relativt mere på forsyningssiden end på distributionssiden inden for logistikfunktionen. Endelig skal det fremhæves, at kvalitetsstyring og informationsteknologi er vigtige elementer i logistikafdelingens ansvarsområde. Dette stemmer i øvrigt godt overens med en undersøgelse foretaget blandt 150 ledende logistikmedarbejdere i danske industrivirksomheder i 1995 (Drewes, L.N., 1996). I denne undersøgelse blev informationsteknologi og kvalitetsstyring sammen med leverandørsamarbejde angivet som de vigtigste fagområder inden for logistikfunktionen om 5 år. I spørgeskemaet var angivet 8 typiske aktiviteter i undersøgelsen. Som vist i figur 2 har vi i 1996-undersøægelsen angivet 11 ansvarsområder. I 1990-undersøgelsen havde en logistikafdeling i gennemsnit 5.33 ansvarsområder med en standardafvigelse på Resultatet af 1996-undersøgelsen er vist i figur relativ hyppighed i % antal ansvarsområder Figur 3: Det gennemsnitlige antal ansvarsområder i logistikafdelingen i 1996 I 1996-undersøgelsen har logistikafdelingen i gennemsnit 5.6 ansvarsområder med en standardafvigelse på Forskellen på de to undersøgelser er således ikke signifikant. Logistikafdelinger har et relativt bredt ansvarsområde på tværs af den traditionelle funktionsopdelte struktur. Logistikafdelinger har relativt ofte kvalitetsstyring (27 %) og informationsteknologi (ca.20%) målt på beskæftigelsen som en del af ansvarsområdet. Logistikafdelinger har derfor en vital betydning for løsningen og effektiviteten af
4 virksomhedens styringsopgave. I figur 4 er opstillet en kurve, der viser, hvornår logistikafdelingerne er blevet oprettet relativ hyppighed i % Logistikafdeling etableret i år? Figur 4: Logistikafdelingens oprettelsesår i 1996-undersøgelsen Det ser således ud til, at der stadig oprettes logistikafdelinger i danske virksomheder og det i et stigende omfang. Ifølge figur 4 er der ikke blevet oprettet flere logistikafdelinger i 1996 i forhold til 1990 ( et fald på 4%). Det kunne derfor tyde på, at der i takt med et stigende antal oprettelser er et tilsvarende antal nedlæggelser. Kun en nærmere undersøgelse kan belyse årsagen hertil. Styringsprincipper Undersøgelsen i 1990 viste, at ca. 80 % af virksomhederne var overvejende ordreproducerende, medens ca. 20 % angav at være overvejende lagerproducerende. De ordreproducerende virksomheder fandtes fortrinsvis inden for stålværker/jernstøberier, jern-og metalvareindustri samt maskinindustri. I 1996-undersøgelsen ser det ud til, at der ikke er mange virksomheder, der udelukkende er lagerproducerende samt, at antagelsen i 1990-undersøgelsen om, at langt de fleste virksomheder i dansk industri er ordreproducerende ikke holder. Vurderet i forhold til beskæftigelsen viser 1996-undersøgelsen, at ca. 54 % af virksomhederne er overvejende ordreproducerende, ca. 12 % er overvejende lagerproducerende og ca. 34 % er overvejende både ordre- og lagerproducerende. Det er de relativt større virksomheder, der er både ordre-og lagerproducerende inden for stålværker, kemisk industri samt nærings/nydelsesmiddelindustri. Virksomheder, der er overvejende ordreproducerende findes fortrinsvis i transportmiddelindustri, papir-og grafisk industri samt jern-og metalvareindustri. Målt på beskæftigelsen foregår produktionsplanlægningen overvejende manuelt i ca. 25 % af virksomhederne, overvejende edb-baseret i ca. 44 % af virksomhederne og overvejende
5 manuelt og edb-baseret i ca. 31 % af virksomhederne. Der er en tendens til, at edb-baseret produktionsplanlægning især anvendes i større virksomheder i følgende brancher: Maskinindustri, elektronikindustri og kemisk industri. Kombineret manuelt og edb-baseret produktionsplanlægning er relativt meget udbredt i såvel større som mindre virksomheder i følgende brancher: Sten-, ler-og glasindustri, stålværker/jernstøberier, samt papir- og grafisk industri. Andre forskningsprogrammer inden for produktion 1 viser, at virksomheder især inden for maskinindustri og elektronikindustri ofte må styre vareflowet efter en kombineret Pull-Push tankegang, idet en del af produktionen med fordel bør lagerstyres efter prognoser og den kundespecifikke tilpasning ordrestyres. En ren kundeordrestyring indebærer, at samtlige indkøbte og selvproducerede varer først disponeres, når kunden ordrebekræfter. Det vil være helt urealistisk i de fleste virksomheder. Konsekvensen heraf er, at det er nødvendigt, at den enkelte virksomhed er i stand til at kunne håndtere flere styringsprincipper, ligesom det er vigtigt at kunne anvende mere avancerede edb-systemer til lagerstyring, materialestyring og kapacitetsstyring m.m. I dag er der nye PC-baserede systemer på markedet, der vil muliggøre, at også de mindre virksomheder vil kunne anvende edb-baseret produktionsplanlægning. Udbredelsen af edb-baseret produktionsplanlægning - og styring vil medføre et stigende krav om, at transportvirksomheder skal kunne modtage ordrer direkte i deres edb-systemer. Samarbejde med leverandører og kunder I begge undersøgelser er stillet det samme spørgsmål, nemlig om virksomhederne har etableret et samarbejde med de vigtigste leverandører henholdsvis kunder i forhold til Just in Time - leverancer, langsigtede rammeaftaler, EDI (Electronic Data Interchange), kvalitetstyring og miljøstyring. Respondenten kunne desuden angive andet som svarmulighed. Generelt kan begrebet samarbejde opfattes forskelligt. Nogle virksomheder vil mene, at de altid (naturligvis) samarbejder med såvel deres leverandører som deres kunder. Samarbejdet vil nødvendigvis ikke indebære, at man hjælper hinanden, når der opstår problemer. Der kan således godt optræde opportunisme hos de virksomheder, der har svaret, at de har et samarbejde med deres leverandører og kunder. Ca. 57% har svaret, at de har et samarbejde med de vigtigste kunder indenfor et eller flere af de nævnte variabler. Ca.59% har svaret, at de har et tilsvarende samarbejde med de vigtigste leverandører. En stor del af virksomhederne har således angivet, at de ikke har et samarbejde med de vigtigste kunder og leverandører. Tilsvarende kan man forestille sig, at disse virksomheder ikke har et tæt samarbejde med deres transportører, hvilket understøttes af casestudy-undersøgelser af Christiansen (1996). I figur 5 er vist inden for hvilke områder, virksomhederne har angivet, at de har et samarbejde med de vigtigste kunder. 1 Projektet om virksomhedstilpasset produktionsstyring, benævnt VIPS-programmet på Driftsteknisk Institut og Instituttet for Produktudvikling, DTU ledet af Professor J. O. Riis AUC, Institut for Produktion.
6 Samarbejde med vigtigste kunder andel i % Just-in-time leverance Elektronisk datakommunikation (EDI) Langsigtede rammeaftaler Kvalitetsstyring Miljøstyring Figur 5: Fordelingen af virksomheder der samarbejder med de vigtigste kunder om forskellige områder. Det er således især inden for JIT-leverancer, rammeaftaler og kvalitetsstyring, at virksomhederne har angivet, at de har et samarbejde med de vigtigste kunder. I figur 6 er vist tilsvarende inden for hvilke områder, virksomhederne har et tæt samarbejde med de vigtigste leverandører. Samarbejde med vigtigste leverandører andel i % Just-in-time leverance Elektronisk datakommunikation (EDI) Langsigtede rammeaftaler Kvalitetsstyring Miljøstyring Figur 6: Fordelingen af virksomheder der samarbejder med de vigtigste leverandører om forskellige områder
7 Svarene i figur 6 har nogenlunde samme fordeling som i figur 5. Der er relativt flere virksomheder, der har samarbejde med de vigtigste leverandører, end der har samarbejde med de vigtigste kunder om rammeaftaler. Det er i praksis som regel indkøbsfunktionen, der tager initiativ til at udforme en rammeaftale. Specielt er det vigtigt i forbindelse med Just-in-timeleverancer, idet kunden (indkøbsafdelingen) ønsker at foretage aftræk efter behov. Leverandøren må nødvendigvis have en langsigtet prognose, hvis denne strategi skal kunne realiseres. Dette forklarer også, hvorfor der tilsvarende er flere virksomheder, der har samarbejde med de vigtigste kunder, end der har samarbejde med de vigtigste leverandører om Just-in-time-leverancer. I begge tilfælde er det kunden, der har en interesse i at spare lager. Det vil derfor typisk være leverandørsiden, der presser transportøren. Dette syn gælder naturligvis også for det næste led i logistikkæden. I det følgende analyseres de svar, virksomhederne har givet i forhold til nævnte områder. Af hensyn til den korte artikel vil analysen ikke blive brancheorienteret. JIT-samarbejde I dette spørgsmål er validiteten et problem, idet begrebet Just in Time defineres forskelligt såvel akademisk som praktisk. Begrebet har desuden forskelligt indhold i forhold til, om det anvendes i relation til indkøbsfunktionen,-produktionsfunktionen eller salgsfunktionen. Man må derfor tage hensyn til dette, når man fortolker resultaterne fra dette spørgsmål og være klar over, at vi ikke kan vide, hvorledes respondenterne opfatter JIT-samarbejde med leverandører og kunder, og hvilke elementer begrebet omfatter. Er der tale om, at samarbejdet har medført, at antallet af leverandører og kunder er blevet reduceret? Styres ordreafgivelsen efter et pullprincip d.v. s., at leverandøren først modtager ordren, når behovet for varen/ydelsen er konstateret hos hovedleverandøren (kunden)? I hvilket omfang eksisterer der bufferlagre hos begge parter i samarbejdet? Er kvalitetsstyring og produktudvikling vigtige elementer i samarbejdet? Er samarbejdet baseret på tillid og langtidsaftaler (partnering)? Spørgsmålet dækker således over et koncept for styring af det fysiske vareflow mellem to parter i værdikæden. I figur 7 er opstillet resultaterne af de to undersøgelser med hensyn til JIT-samarbejde med vigtigste leverandører og kunder. JIT-indkøb JIT-indkøb Ej JIT-indkøb afv afv afv afv. Total 20,0 27,7 7,7 47,0 43,7-3,3 80,0 72,3-7,7 53,0 56,3 3,3 JIT-salg JIT-salg Ej JIT-salg afv afv afv afv. Total 24,0 32,4 8,4 51,0 47,5-3,5 76,0 67,6-8,4 49,0 52,5 3,5
8 Figur 7: JIT- samarbejde med leverandører og kunder i danske industrielle virksomheder 1990 og 1996 Der er således kun tale om en svagt stigende tendens til anvendelse af JIT-indkøb og JIT-salg i danske virksomheder set over 6 årsperioden. Under forudsætning af, at det stillede spørgsmål er komplekst med hensyn til opfattelse og indhold viser 1996-undersøgelsen, at ca. 28 % af virksomhederne angiver, at de har etableret et JIT-samarbejde med de vigtigste leverandører svarende til 44 % af beskæftigelsen. Det er de større virksomheder, der har etableret JITindkøbssamarbejde. Med hensyn til JIT-salg er det ca. 32 % af virksomhederne, der oplyser, at de har etableret JITsamarbejde med de vigtigste kunder svarende til 48 % af beskæftigelsen. Det er også her de større virksomheder, der har etableret JIT-salgssamarbejde. Der er således relativt mere JITsamarbejde i relation til produktionsvirksomhedernes kunder end i relation til deres leverandører. Andre undersøgelser viser (Nørby, 1992), at JIT som fænomen ikke er særlig udbredt i dansk industri. Under alle omstændigheder er resultatet et udtryk for, at transportvirksomhederne bliver stillet over krav om leveringspræcision. Langsigtede rammeaftaler Rammeaftaler rækker normalt over en periode på ca. et år og er en aktivitet, der ikke i sig selv siger noget om, hvorvidt samarbejdet er specielt forpligtende eller er baseret på en særlig tillid, elementer, der ellers ofte diskuteres i forhold til nyere teorier om leverandørsamarbejde (Helper, S., 1991), som alternative perspektiver til den rene økonomiske betragtning, hvor der hersker en mere opportunistisk tilstand på markedet, og hvor prisen er altafgørende for, med hvem der handles. I mange handelssituationer er forhold som kvalitet og leveringspålidelighed ofte mere vigtige end prisen. Tolkningen af svarene på dette spørgsmål siger derfor kun noget om, at man udarbejder kontrakter, der indeholder aftaler om pris og leveringshyppighed, hvor prisen efterfølgende reguleres ved aftaleperiodens udløb i forhold til de faktisk indkøbte mængder. I figur 8 er opstillet resultaterne for de to undersøgelser m.h.t. langsigtede rammeaftaler med de vigtigste leverandører og kunder. Rammeaftaler med leverandører Rammeaftaler med leverandør Ej rammeaftaler med leverandør afv afv afv afv. Total 39,0 37,9-1,1 71,0 64,2-6,8 61,0 62,1 1,1 29,0 35,8 6,8 Rammeaftaler med kunder Rammeaftaler med kunder Ej rammeaftaler med kunder Nærings- og nydelsesmiddelindustri 33,3 60,5 66,7 39,5 Total ca.30% 29,2 ca.60% 46,9 ca.70% 70,8 ca.40% 53,1 Figur 8: Rammeaftaler leverandører og kunder i danske industrielle virksomheder i 1990 og 1996
9 Resultatet fra 1996-undersøgelsen viser, at ca. 38 % af virksomhederne svarende til ca. 64 % af de beskæftigede, har indgået rammeaftaler med de vigtigste leverandører. Ca. 29 % af virksomhederne svarende til ca. 47 % af de beskæftigede har indgået rammeaftaler med de vigtigste kunder. Der er relativt flere virksomheder, der har indgået rammeaftaler med de vigtigste leverandører end med de vigtigste kunder. I forhold til 1990-undersøgelsen er der ingen signifikante forskelle med hensyn til etablering af rammeaftaler med de vigtigste leverandører og med de vigtigste kunder. Rammeaftaler mindsker sårbarheden for indkøbte varer/ydelser, der har en lang leveringstid, eller som kun produceres af relativt få leverandører. Rammeaftaler kan med fordel danne udgangspunkt for prisforhandlinger, kvalitetsniveau og leveringsmængder- og hyppighed. I relation til JIT-indkøb vil man ofte i praksis afgive de løbende ordrer efter behov i forhold til kundevirksomhedens interne produktionsplan. Efter aftaleperiodens udløb vil kontrakten indeholde regler for prisjusteringer i forhold til afvigelsen mellem realiseret levering og prognosen, der var udgangspunkt for rammeaftalen. Det er vigtigt at fremhæve, at de løbende ordreafgivelser ikke nødvendigvis følger et pull-princip ved rammeaftaler, men kan være baseret på en produktionsplan, der rækker f.eks. 1-3 mdr. frem i tiden. Forudsætningen for anvendelse af pull-ordrer er imidlertid, at der opstilles rammeaftaler for en længere periode. Derfor kan der udmærket blandt de afgivne svar være virksomheder, der afgiver ordrer efter et pull-princip. EDI-samarbejde Electronic Data Interchange (EDI) er siden 1990-undersøgelsen blevet et relativt velkendt kommunikationsværktøj, der kan forbinde og formidle data og dokumenter mellem virksomheder i værdikæden, selv om disse har forskellige edb-systemer (såvel software som hardware). Baggrunden for, at dette kan lade sig gøre, er udviklingen af standarder såvel nationalt som internationalt. Standarderne er ofte brancheorienterede. Gennem EDIkommunikation kan kundevirksomheden afgive indkøbsordren til leverandøren gennem de to parters logistiske edb-systemer. Kundevirksomheden kan f.eks. edb-mæssigt overvåge produktionen hos leverandøren og dermed justere produktionsplanen i forhold hertil. Det forventes, at internettets hastige udbredelse vil fremme EDI-udviklingen, idet ordreafgivelsen fra kundevirksomheden kan formidles via internettet til leverandørens EDI-baserede edbsystemer. Målt i forhold til beskæftigelsen har ca. 7 % etableret EDI-samarbejde med de vigtigste leverandører og ca. 17 % har etableret EDI-samarbejde med de vigtigste kunder. I forhold til 1990-undersøgelsen er der sket en relativ stor stigning i EDI-udbredelsen i forhold til kundevirksomheder (Christiansen i Nielsen & Sornn Friese, 1996, p. 61) Det kunne se ud til, at initiativerne til igangsætning af et EDI-projekt kommer fra kundevirksomheden. Det må forventes, at udbredelsen af internettet yderligere vil fremme EDI-anvendelsen, og dermed vil logistiksystemer på sigt blive overvejende edb-baseret på tværs af brancher og mellem virksomheder i værdikæden. Man kan forestille sig, at edb-baseret logistikanvendelse vil blive et værktøj alle virksomheder benytter på linie med telefon og telefax, hvilket indebærer, at teknologien ikke længere i sig selv udgør en konkurrenceparameter. Dette indikerer, at transportvirksomheder kan forvente et stigende krav om anvendelse af EDI i de kommende år.
10 Kvalitetsstyringssamarbejde Spørgsmålet om samarbejde med de vigtigste leverandører og kunder om kvalitetsstyringssystemer er bredt formuleret. Dette medfører nogle validitetsproblemer. Virksomhederne vil have forskellig opfattelse af, hvad der menes med samarbejde om kvalitetsstyringssystemer. Betyder det, at der stilles krav om et bestemt kvalitetsniveau? Eller om virksomheden holder det kvalitetsniveau, den har lovet, og som følge deraf satser på at lade sig certificere? Indebærer samarbejdet, at kundevirksomheden hjælper leverandørvirksomheden med at udvikle kvalitetstyringssystemer, således at kundevirksomheden kan undgå at have en indgangskontrol? Er et kvalitetsstyringssystem det samme som ISO 9000? Eller er det indføring af kvalitetsstyringskoncepter som Quality Management, Kaizan, TQM etc. Imidlertid har mere end 1200 danske virksomheder ladet sig ISO 9000 certificere (Häversjö, T., 1992). Det må derfor forventes, at 1996-undersøgelsen afspejler dette ved en stigende udbredelse af samarbejdet med leverandører og kunder om kvalitetsstyring i forhold til undersøgelsen. I figur 9 er opstillet resultaterne af de to undersøgelser på spørgsmålet, om virksomhederne har etableret et samarbejde med de vigtigste leverandører om kvalitetsstyringssystemer. Kvalitetsstyringssamarbejde med leverandører Kvalitetsstyringssamarbejde med leverandører Ej kvalitetsstyringssamarbejde med leverandører Total ca. 15% 17,9 45,8 ca. 85% 82,1 54,2 Kvalitetsstyringssamarbejde med kunder Kvalitetsstyringssamarbejde med kunder Ej kvalitetsstyringssamarbejde med kunder Total ca. 15% 18,1 32,8 ca. 85% 81,9 67,2 Figur 9: Kvalitetsstyringssamarbejde med leverandører og kunder i danske industrielle virksomheder i 1990 og 1996 Der kan ikke påvises nogen stigning i samarbejdet med leverandører og kunder om kvalitetsstyringssystemer i forhold til 1990-undersøgelsen. I 1996-undersøgelsen er der relativt flere virksomheder målt i forhold til beskæftigelsen (46 %), der har etableret samarbejde med de vigtigste leverandører, end der har etableret samarbejde med de vigtigste kunder (33%) om kvalitetsstyringssystemer. En tendens, der også gør sig gældende med hensyn til langsigtet samarbejde med de vigtigste leverandører. Dette er en logisk følge af, at det ikke er muligt, at gennemføre et kvalitetssamarbejde uden at etablere et langsigtet tæt samarbejde med de samme leverandører. Konklusion og perspektivering Produktionsvirksomhederne i dansk industri er ikke rent ordreproducerende, men må i en vis udstrækning, især i de større virksomheder producere til lager for at kunne reducere leveringstiden til kunden. Dette betyder, at virksomheder på bestemte varegrupper må
11 udarbejde og styre efter prognoser. Dette understøttes i materialet af at ca. 75% af virksomhederne målt på beskæftigelsen anvender helt eller delvis edb-baseret produktionsplanlægning. Produktionsplanlægning består i, at udarbejde produktionsplaner efter prognoser og beregne behov for indkøb og igangsætning af produktion af dele til montage eller produktion af færdigvarer. Dermed kan også beregnes behov for transport af varer til og fra virksomheden. Hvis disse edb-baserede beregninger kobles til transportvirksomhedernes edb-baserede ruteplanlægningssystemer, er det muligt at gennemføre en effektiv transportplanlægning. Imidlertid har kun ca. 7% af virksomhederne målt på beskæftigelsen etableret EDI-samarbejde med deres vigtigste leverandører og ca. 17 % med de vigtigste kunder. Kommunikation gennem edb-systemer på tværs af virksomheder er således ikke særlig udbredt. På mange måder vil dette være en barriere for anvendelse af tredjepartslogistik Dette understøtttes af interviewmaterialet fra trekantområdet, der antyder, at tredjepartslogistik ikke er særlig udbredt i Dannmark (Christiansen, 1996, p. 893). I den sidste del af produktionen f.eks. i montagen styrer mange virksomheder efter ordre, idet, der her gennemføres en kundetilpasning. Virksomheder må derfor være istand til at anvende forskellige styringspricipper herunder Just- in -time (Pull-ordrer). En stor del af virksomhederne har angivet, at de har et samarbejde med de vigtigste leverandører (57%) og de vigtigste kunder (59%) om Just-in-time-leverancer (JIT), langsigtede rammeaftaler, kvalitetsstyring, miljøstyring og EDI. Det er især JIT-leverancer, rammeaftaler og kvalitetsstyring, det handler om. Imidlertid må det forventes, at de øvrige områder vil blive mere udbredt i de kommende år. Internettet og miljølovgivningen vil formentlig fremme denne udvikling, hvilket også vil få konsekvenser for samarbejdet mellem produktions- og transportvirksomheder. Målt på beskæftigelsen indgår virksomhederne i et JIT-samarbejde med de vigtigste kunder (48%) og de vigtigste leverandører (44%). Rammeaftaler er relativt mere udbredt i forhold til leverandører (64%) end i forhold til kunder (33%). Dette synes meningsfuldt, idet det er en forudsætning for anvendelse af JIT-leverancer, at der udformes langsigtede rammeaftaler og kvalitetsstyringssystemer i samarbejde mellem kundevirksomheder og leverandørvirksomheder. Kun derved er det muligt at styre vareflowet med en høj leveringsservice samtidig med, at virksomhederne kan nedbringe kapitalbindingen i varelagrene. Dette betyder, at der er et stort pres på transportvirksomhederne med henblik på at transportere hyppigere med mindre volumen pr. ordre. Desuden forudsætter JIT-leverancer en høj leveringspålidelighed, hvilket kræver en høj leveringspræcision hos transportvirksomhederne. Målt på beskæftigelsen har ca. 39% af virksomhederne etableret en logistikafdeling. Logistikafdelingen har i gennemsnit 6 ansvarsområder, der omfatter følgende funktioner: Indkøb 79 % Produktionsplanlægning 85.2 % Udgående transport 77.7 % Råvare/halvfabrikata 73.6 % Færdigvarelager 62.1 % Indgående transport 58.4 % Ordrebehandling 56.7 % Kvalitetsstyring 27 % kundeservice 25.2 %
12 Informationsteknologi 19.7 % Logistiafdelinger er således relativt meget udbredte og har et bredt ansvarsområde i virksomhederne, der indebærer stor indflydelse på styring af vareflowet. Den relativt store udbredelse af logistikafdelinger er uden tvivl medvirkende til, at der tages initiativ til et tæt samarbejde med de vigtigste leverandører og kunder om JIT-leverancer, rammeaftaler, kvalitetsstyringssamarbejde. Det kan samtidig være en barriere og en forklaring på, hvorfor det kun er transporten, der outsources fra produktionsvirksomhederne, idet transportvirksomhederne giver udtryk for at vi kun kan komme til porten (Christiansen, 1996, p. 893). Dette resultat understøttes af Cunningham 1997, der fremhæver, at amerikanske virksomheder still prefer to run their own logistics operations in-house. Dette skyldes formentlig, at the third party logistics market is relatively underdeveloped. Dette bekræftes af en undersøgelse foretaget af Professor Lieb fra Northern Eastern Universitry og Melvyn Peters fra Cranfield University samt Mercer Management Consulting der viser, at kun 58 % af amerikanske virksomheder benytter tredje parts logistik. Endelig er det kun de primære logistikfunktioner, der outsources: Generally, US companies only outsource primary funktions such as the warehousing and transportation (Cunningham, 1997, p. 21). Tilbage bliver en opfattelse af et stærkt konkurrence betonet marked, hvor der udbydes en standardydelse, der omfatter tid, præcision og pålidelighed til lavest mulige pris. Litteratur: Christiansen, P.E., Framke, W. og Skjøtt-Larsen, T. Interorganisatoriske relationer som grundlag for transportgenerering i en dansk region I: Lahrmann, H. og Pedersen, L.H. (red.):trafikdage på Aalborg Universitet, konferencerapport bind 2. Aalborg Universitet, 1996, p Christiansen, P.E. Logistikstyring og organisering i produktionssystemer. Side København: T F Erhverv Cunningham, Francesca. Trading places. Logistics europe, Vol.5 no Drewes, L. D. m.fl. Pædagogik på HD-logistik. Handelshøjskolen i København, Institut for Logistik og transport. WP 7/1996-ILT Füssel, L. og Skjøtt-Larsen, T. Logistikplanlægning og infrastruktur. Handelshøjskolen i København: Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi Helper, S. How much has really changed between U.S. automakers and their Suppliers? Sloan Management Review. Boston.1991 Häversjö, Tord og Larsen, Bøje. Nye boller på suppen I, Status og visioner for det praktiske kvalitetsarbejde i Danmark. Charlottenlund:Forlaget Sporskiftet 1996.
13 Nørby, M. Just in time, Ph.D serie København: Samfundslitteratur Nielsen & Sornn-Friese. Transportens relationer i en region i Danmark. Institut for logistik og Transport Riis, J.O. VIPS-programmet.Driftsteknisk Institut og Instituttet for Produktudvikling, DTU og AUC, Institut for Produktion
Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.
1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne
Læs mereCopyright Sund & Bælt
Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne
Læs mereBeregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.
1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning
Læs mereNye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?
Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning
Læs mereEn ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.
Pressemeddelelse Ny analyse: Fremtidens industri i Danmark En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Udflytningen af dansk produktion vil
Læs mereKAPITEL 5. De ti virksomheder
e-bog KAPITEL 5 De ti virksomheder Bogens anden del består af bidrag skrevet af medarbejdere fra ti danske virksomheder, som alle har gjort sig nogle erfaringer med balanced scorecard. Kapitlerne er som
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs merepaustian: MERA forstår vores forretning
paustian: MERA forstår vores forretning Paustian er afhængig af et virksomhedssystem, der giver overblik og som er bygget af folk med forretningsforståelse og evne til at skræddersy de enkelte dele på
Læs mereOmråde: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 16. juli 2009
Notat Kreative borgere i Region Syddanmark Borgerpanelet om innovation og kreativitet. Næsten 8 ud af 10 borgere synes, at de bruger deres kreative evner på jobbet. 18 procent er mest kreative uden for
Læs mereEnergisparesekretariatet
Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer
Læs mereMasser af eksport i service
Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest
Læs mereDe dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri.
DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur&nøgletal Markedsfokus på Brasilien bliver hver måned opdateret
Læs merePotentialer og barrierer for automatisering i industrien
Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,
Læs mereLønudviklingen næsten uændret i den private sektor
29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december
Læs mereAMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008
AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt
Læs mereGlobaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft
Arbejdsmarkedsrådene i Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Århus Amt, Ringkøbing Amt Vejle Amt Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Delrapport - Industriens struktur og beskæftigelsesudvikling
Læs mereBygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012
Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens
Læs mereIndustriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede
Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereOplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling
Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Victoria Concepts Husk figurer 14. april 2015 Victoria Concepts Tel +45 30 28 06 56 Skovbovænget 141 Email: fon@victoria.dk 2750 Ballerup Indhold 1 Indledning...
Læs mereRåd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A
Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den
Læs mereIndledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel
Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette
Læs mereNyt om løn, marts 2015
Nyt om løn, marts 21 BASERET PÅ 4. KVARTAL214 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL Siden 4. kvartal 213 er lønomkostningerne på DA-området steget med 1,7 pct., hvilket er uændret i forhold til forrige kvartal.
Læs mereNyt om løn, februar 2016
Nyt om løn, februar 1 BASERET PÅ. KVARTAL 15 UÆNDRET LØNUDVIKLING I. KVARTAL 15 Lønomkostningerne inden for DA-området er steget med, pct. fra. kvartal 1 til. kvartal 15. Dette er uændret i forhold til
Læs mereKonjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013
Konjunkturanalyse Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden 23.01 07.02.2013 Målgruppe 432 virksomheder
Læs mere3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst
4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres
Læs mereDansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business
Notat Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business Dansk Erhverv har i november 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres anvendelse af og forventninger
Læs mereErhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 6.1
Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 6.1 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 6.2 Parameter Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Lagerbeholdning 100 130 150
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereVidenintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt
Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBeskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger
Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som
Læs mere4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17
4. april 2002 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Resumé: OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - KAMP ELLER SAMARBEJDE Med VK-regeringens nye lovforslag om privat udfordringsret synes regeringen nærmest
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereFRAVÆRSSTATISTIK 2014
24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det
Læs mereIndholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste
Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,
Læs mereTABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde -
Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N. Tlf. 89422394 Fax 89422399 www.cfa.au.dk TABELSAMLING Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik
Læs mereQ-TRANSPORTMATERIEL A/S
Q-TRANSPORTMATERIEL A/S Vejen til fremtiden går over intern materialehåndtering og logistik En totalleverandør, der kender din produktionsproces og dine problemstillinger og derfor kan diskutere løsninger
Læs mereOVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk
OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage
Læs mereKommunal træning 2014
Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1
Læs mereERHVERVSØKONOMI 5. maj 2003 Prøveeksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte
Aalborg Universitet HD-studiet l.del 1 144 ERHVERVSØKONOMI 5. maj 2003 Prøveeksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesæt beståraf 4 opgaver, der vejledende forventes at indgå
Læs mere4 Godt arbejde er centralt
4 Godt arbejde er centralt Medarbejdernes gode arbejde er det, der muliggør udvikling i virksomhederne. Cevea har i gentagende analyser påpeget, at gode virksomheder klarer sig bedre end deres konkurrenter
Læs mereSERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning
SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer
Læs mereBehovsanalyse, almene boliger i Auning 2016
Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium
Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske
Læs mereDe negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft
februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter
Læs mereBarsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår
Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder
Læs mereBilag. Interview. Interviewguide
Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereErhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 5.1
Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 5.1 Konkurrenceparametre Leveringssikkerhed Virksomhedens fokus i forhold til produktionsfunktionen. Leveringssikkerhed betyder, at ordren leveres
Læs mereSpørgsmål / Svar 1 33 pr. 3. maj 2011 vedr. EU-udbud nr. nr. 2011/S 56-091017
/ Svar 1 33 pr. 3. maj 2011 vedr. EU-udbud nr. nr. 2011/S 56-091017 Stapler, ligeringsclips, trocar, veress kanyle og præparat opsamlingsposer til minimal invasiv kirurgi. 1: Kan det passe, at det ikke
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereEt praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler
Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Motivation for at skrive artiklen er at dele erfaringer med driftsledelse som ledelsesdisciplin og brug af visuelle
Læs mereBrancheanalyse Automobilforhandlere august 2011
FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes
Læs mereMarkedsfokus på Estland
Markedsfokus på Estland Februar 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereØkonomiske forhold Offentligt budgetoverskud (% af BNP) -4,09-0,8 Offentlig bruttogæld, pct. af BNP 1
Markedsfokus på USA Juli 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...
1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Tidsplan...2 Målgruppe...3 Spørgeskema...3 Kode eksempler...5 Procesbeskrivelse...7 Evaluering...8 Bilag - Spørgeskema...9 Indledning - Jeg har som skoleprojekt fået
Læs mereBringing home. value
Bringing home value velkommen til actonas med actona company som samarbejdspartner åbner der sig en helt ny møbelverden. vores vision er, sammen med vore leveran-dører, medarbejdere, detailforhandlere
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereMarkedsfokus på Indien
Markedsfokus på Indien Juli 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mereVækst og Forretningsudvikling
Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereSpecialefag til hovedforløbet Kontor Generel
Specialefag til hovedforløbet Kontor Generel Indhold Kvalitet og Service... 3 Salg og Markedsføring... 5 Informations- og planlægningsværktøjer... 7 2 Kvalitet og Service Avanceret 1 uges varighed Formål
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereFaglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'
Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereVil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt?
Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt? virksomhed at indføre viden om markedet direkte i sin produktudvikling, sine ydelser eller processer. Derudover er standarder med til at åbne og effektivisere
Læs mereDI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet
DI s produktivitetsundersøgelse 212 De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet Produktivitet som konkurrenceparameter Hvordan sikrer vi fortsat velfærd i Danmark? Det gør vi blandt andet
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereKvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning
Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Indhold Indledning 3 Lovens bestemmelser om privat dagpleje og privat pasning 5 Omfanget af privat dagpleje og privat børnepasning 6 Tilsyn 7 Arbejdet
Læs mere4. IT-serviceydelser og -handel
IT-serviceydelser og -handel 61 4. IT-serviceydelser og -handel 4.1 Indledning Dette kapitel omhandler en afgrænset del af IT-erhvervene, nemlig IT-konsulentvirksomhederne og detailhandel med IT-produkter.
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereIndustrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering
10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje
Læs mereGalvano (Overfladebehandling) Resultat af spørgeskemaundersøgelse
Galvano (Overfladebehandling) Resultat af spørgeskemaundersøgelse Gennemført i perioden august september 2008 af udviklingsudvalg for overfladebehandling 1 Kort om undersøgelsen: Spørgeskemaet blev udsendt
Læs mereResultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013
Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereDanmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede
Læs mereINDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden
Læs mereFaktaark: Kvinder i bestyrelser
Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt
Læs mereSKI's ordbog. Forklaring. Ord
SKI's ordbog En forklaring på begreber, der ofte bruges af SKI ver. 2.5 Ord Forklaring Aftalenummer Et tal, der henviser til en specifik rammeaftale. Hver aftale har et egentligt navn, som beskriver hvad
Læs mereBro kan give bagslag
Bro kan give bagslag En Kattegatforbindelse kan blive til fordel for hovedstadsområdet, mens Østjylland kan miste arbejdspladser, lyder advarslen fra flere eksperter. Dette er indledningen til en artikelserie
Læs mereEngelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSituationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst
Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse
Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler
Læs merestadig udvikling af produktionen
Strategisk udvikling af produktionen Bo Dencker Sørensen, Direktør Dencker Gruppen Anders Drejer, Lektor, Ph.D. - Center for Industriel Produktion Hvorfor fokus på produktionen? Danske virksomheder er
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereUdvikling og produktion. Per Langaa Jensen
Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik
Læs mereThürmer Tools. Finanskrisen ramte hårdt. En ny datadrevet forretningsmodel med fokus på hurtig leveringstid og
Thürmer Tools Finanskrisen ramte hårdt. En ny datadrevet forretningsmodel med fokus på hurtig leveringstid og dybere kendskab til kunderne banede vejen ud af krisen. Fremadrettet ser Thürmer Tools store
Læs mereHORESTA Viden & Udvikling har i maj/juni 2012 gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse
Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2012 Konjunkturundersøgelse 2012 Del 1: Forårstegn i hotel-, restaurantog turisterhvervet Stadig flere virksomheder i hotel-, restaurant- og turismeerhvervet melder om
Læs mereAnalyse af annoncehajers salgsmetoder
Analyse af annoncehajers salgsmetoder Annoncehajer er et stort og vedvarende problem for dansk erhvervsliv. Håndværksrådets hotline modtager dagligt mange opkald fra virksomheder, der er kommet i klørene
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereMarkedsfokus på Polen
Markedsfokus på Polen December 2015 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mere