KOMMENTARER TIL VELFÆRDSKOMMISSIONS RAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMENTARER TIL VELFÆRDSKOMMISSIONS RAPPORT"

Transkript

1 Januar 2006 KOMMENTARER TIL VELFÆRDSKOMMISSIONS RAPPORT Dette notat indeholder nogle kommentarer og betragtninger i forhold til Velfærdskommissionens afsluttende rapport, Fremtidens velfærd vores valg. Notatet indeholder ikke en udtømmende gennemgang og kommentering af Velfærdskommissions rapport. Dette notat koncentrerer sig om tre områder: - uddannelse - skat - boligmarkedet For en mere udtømmende men derfor også mere kortfattet kommentering af Velfærdskommissionens rapport henvises til det høringssvar, som AErådet har afgivet sammen med LO. Indholdsfortegnelse: Side Uddannelse 2 Uddannelse og lønspredning 2 Uligevægt på fremtidens arbejdsmarked 3 Utilstrækkelige initiativer 6 Uddannelse giver væsentligt bidrag ift. de demografiske udfordringer 8 Skat 9 Marginalskat på arbejde 9 Lettelser i indkomstskatten 10 Skat på kapital 12 Selskabsskatten 15 Skattefri frynsegoder 16 Skattereform 17 Boligmarkedet 19 Velfærdskommissionens forslag om et frit og dereguleret boligmarked 19 Subsidierne er fordelingsmæssigt skæve og kan ikke forsvares 21 Samspilseffekter 23 Positive eksternaliteter ved at modvirke ghettoisering 24 Gevinsten ved at bo i ejerbolig undervurderes af VKF 25 P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2006\kommentarer.doc

2 2 UDDANNELSE Velfærdskommissionen tillægger uddannelse meget stor betydning både i forhold til den fremtidige velstand, i forhold til at ruste Danmark i den internationale konkurrence og i forhold til at gøre det muligt, at vi kan fastholde den forholdsvis lige indkomstfordeling i Danmark. Den store betydning, som uddannelse har for den fremtidige velstand, dokumenteres med analyser af det høje samfundsøkonomiske afkast af uddannelse det gælder både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Uddannelse og lønspredning I en markedsøkonomi som den danske er det til syvende og sidst kompetencerne, der skal bære lønnen. Hvis vi ønsker en høj løn i bunden, må kompetencebunden også ligge på et højt niveau. At dette er tilfældet for Danmark og de nordiske lande, ses tydeligt i figur 1, hvor kompetencespredningen målt som forholdet mellem de 25 procent med de højeste kvalifikationer og de 25 procent med de laveste kvalifikationer er sat overfor lønspredningen. Figur 1. Sammenhæng mellem kompetence- og lønspredning 1,38 Kompetencespredning 1,36 1,34 1,32 1,3 1,28 1,26 1,24 1,22 1,2 DK FIN SVE HOL NOR BEL SCH TY CAN AUS UK IRE R 2 = 0,78 USA 1, Lønspredning Anm. Kompetencerne er målt ved hjælp af tests af den voksne befolknings kunnen(literacy) Kilde: OECD,Literacy in the Information Age(2000) og AErådet Som man kan se af figur 1, ligger Danmark med både den laveste lønspredning og den laveste kompetencespredning. Også Sverige og Finland har både en lille lønspredning og en lille kompetencespredning. I den anden

3 3 ende af spektret finder vi USA, England og Irland med en meget stor lønspredning og kompetencespredning. Som man kan se af figuren, tegner der sig en klar sammenhæng mellem lønspredning og kompetencespredning. Kvalifikationsniveauet ovenfor er målt i tests. Her ligger vi altså meget højt internationalt set for den voksne befolkning. Det er stort set lignende tests, der bruges overfor skoleelever i de såkaldte PISA-undersøgelser. Disse resultater er desværre ikke noget at prale af som det også påpeges af Velfærdskommissionen - idet danske skoleelever kun opnår moderate resultater sammenlignet med andre landes skoleelever. Det store spørgsmål er så, om de middelmådige resultater i PISA-undersøgelserne er udtryk for, at de andre lande er ved at indhente og overhale os, eller om den danske folkeskole udstyrer børn med kompetencer, som ikke giver imponerende resultater i PISA-undersøgelserne, men som giver gode resultater, når børnene bliver voksne. Et meget centralt spørgsmål, som vi i realiteten ikke ved noget om. Det er faktisk rystende, at vi ved så lidt om produktionsbetingelserne for vores mest afgørende ressource kompetencerne. Uligevægt på fremtidens arbejdsmarked Det formelle uddannelsesniveau har vi dog god dokumentation af. Og vi har også sikker viden om, at den teknologiske udvikling og den stigende internationale konkurrence sætter de ufaglærte job under pres. Dette pres på de ufaglærte job er dog ikke nogen ny tendens. På trods af, at den samlede beskæftigelse steg med over personer fra 1993 til 2004, faldt antallet af ufaglærte job således med over personer i samme periode. Når dette ikke slog ud i højere ledighed for de ufaglærte faktisk faldt ledigheden for ufaglærte pænt i perioden 1993 til så skyldes det, at udbuddet af ufaglærte faldt hurtigere end beskæftigelsen. Dette fremgår af figur 2, der viser udviklingen i antallet af ufaglærte job samt antallet af personer i arbejdsstyrken, der ikke har nogen uddannelse udover grundskolen.

4 4 Figur 2. Udbud og beskæftigelse for ufaglærte personer personer Beskæftigelse Arbejdsstyrke Kilde: Danmarks Statistik, IDA-registret og Statistikbanken Når det gik så smertefrit med afviklingen af ufaglærte job i 1990 erne og først i det nye årtusinde, skyldes det dels, at unge med et højere uddannelsesniveau afløste ældre med et lavere uddannelsesniveau og dels, at andelen af unge, der ikke fik en erhvervskompetencegivende uddannelse, faldt fra 32,6 procent i 1990 til 21,7 procent i 2000 altså et fald på en tredjedel. Denne positive tendens i uddannelsesniveauet er desværre vendt i de seneste år. Således er restgruppen dvs. andelen af en ungdomsårgang, der ikke får nogen erhvervskompetencegivende uddannelse - steget fra de 21,7 procent i 2000 til 25 procent i 2003, som er de seneste tilgængelige tal. Når denne negative tendens for de unge kombineres med, at forskellen mellem de ældres og de unges uddannelsesniveau mindskes, fordi det store uddannelsesløft i 1960 erne og 1970 erne efterhånden betyder, at de kommende ældregenerationer er rimeligt veluddannede, så indebærer dette, at vi ikke de kommende år vil se samme vækst i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, som vi har set historisk. I Økonomiske Tendenser 2005 har vi i AErådet set nærmere på perspektiverne for arbejdsmarkedet i de næste ti år ved uændret uddannelsesindsats. Forudsætter man, at det nuværende uddannelsesmønster forsætter uændret de kommende ti år, får man et billede af arbejdsudbuddet som vist i tabel 1.

5 5 Tabel 1. Arbejdsstyrke fordelt på uddannelse Ufaglært Ungdomsudd Erhvervsfaglig udd Videregående udd I alt Anm.: Udbuddet af de forskellige typer af arbejdskraft er fremskrevet under forudsætning af, at den nuværende adfærd i uddannelsessystemet fastholdes fremover. Kilde: Registerudtræk fra IDA og AErådet De fremtidige tendenser afviger fra det, vi har set i tiårs perioden på flere områder. For det første falder udbuddet af ufaglært arbejdskraft ikke så kraftigt i de kommende ti år, som det var tilfældet fra For det andet falder antallet med en erhvervsfaglig uddannelse frem mod 2015 hvor det hidtil har været stigende. Og for det tredje bliver stigningen i antallet af personer med en videregående uddannelse væsentligt mindre i de kommende ti år end det, vi så fra Analysen fra Økonomiske Tendenser 2005 ser også nærmere på fremtidsudsigterne for virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Forudsættes uddannelsessammensætningen i hvert af ADAM s 19 erhverv at udvikle sig på samme måde de kommende ti år som de sidste ti år, giver dette, sammen med den branchefordelte beskæftigelse i fremskrivningen, et billede af den ønskede efterspørgsel efter arbejdskraft fordelt på uddannelse. Tabel 2 gengiver dette resultat. Tabel 2. Beskæftigelse fordelt på uddannelse frem til 2015, 1000 personer Ændring Ufaglært Ungdomsudd Erhvervsfaglig udd Videregående udd I alt Kilde: ADAM, registerudtræk fra IDA og AErådet Som det fremgår af tabellen, dækker den moderate stigning i beskæftigelsen fra 2004 til 2015 på personer over en stigning i efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse på næsten personer, mens efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft falder med personer. Efterspørgslen efter faglært arbejdskraft stiger med personer. Samme stigning ses for personer med en gymnasial ungdomsuddannelse.

6 6 Som sagt bygger fremskrivningen i høj grad på en videreførelse af dels de brancheglidningstendenser og dels de tendenser i uddannelsessammensætningen i de enkelte erhverv, som vi har set de sidste ti år. Det store fald i efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft er således en følge af både, at beskæftigelsen falder i de erhverv, hvor der er mange ufaglærte ansat, og at andelen af ufaglærte i de enkelte brancher falder. Det omvendte er tilfældet for efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse. Det er selvfølgelig højest usikkert, om de brancheglidningstendenser og de tendenser vi har set i uddannelsessammensætningen i de enkelte erhverv de sidste ca. ti år, vil fortsætte i fremtiden. Fremskrivningen af beskæftigelsen fordelt på uddannelse skal derfor ikke opfattes som en egentlig prognose for beskæftigelsen men snarere en indikation på udviklingen i den ønskede efterspørgsel efter arbejdskraft fordelt på uddannelse. Sammenholdes udbud og efterspørgsel efter de forskellige uddannelser i tabel 1 og tabel 2, ses det, at virksomhedernes efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft ikke vil kunne realiseres, hvis der ikke sker et løft i uddannelsesniveauet. Således er virksomhedernes efterspørgsel efter faglært arbejdskraft og arbejdskraft med en videregående uddannelse langt større end det udbud, der skabes ved en fastholdelse af det nuværende uddannelsesmønster. Omvendt falder virksomhedernes efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft væsentligt mere, end udbuddet af ufaglært arbejdskraft falder. Fremskrivningerne af udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft for forskellige uddannelsesgrupper illustrerer, at den afdæmpede udvikling i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau ved uændret uddannelsesindsats vil medføre stigende ubalancer på det fremtidige arbejdsmarked. Hvis arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau ikke hæves, vil uligheden mellem de ufaglærte og de længere uddannede øges, og det vil samtidig lægge begrænsninger på vækstmulighederne, fordi der ikke vil være faglærte og videregående uddannede til at skabe de fremtidige ændringer i erhvervsstrukturen, som en succesfuld tackling af globaliseringsudfordringen vil fordre. Utilstrækkelige initiativer Set i dette lys er Velfærdskommissionens anbefaling af en massiv satsning på at øge andelen af unge, som får en ungdomsuddannelse (VFK side 23) derfor også central. Man kan dog frygte, at de konkrete anbefalinger, som

7 7 Velfærdskommissionen kommer med, ikke er tilstrækkelige. Samtidig prioriterer Velfærdskommissionen ikke ekstra investeringer til uddannelse selvom de som omtalt ovenfor klart godtgør det høje økonomiske afkast af uddannelse. AErådet har således beregnet, at en opfyldelse af regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal opnå en ungdomsuddannelse, samt at 50 procent af en ungdomsårgang skal opnå en videregående uddannelse, vil koste 3 mia.kr. årligt. Selvom der tages gode initiativer til at hæve ungdomsårgangenes uddannelsesniveau, er det ikke nok til at sikre et tilpas tempo i arbejdsstyrkens opkvalificering jf. den store ubalance mellem udbud og efterspørgsel i tabel 1 og tabel 2 ovenfor. Derfor bliver det også nødvendigt at se på tiltag, der styrker voksen- og efteruddannelsesindsatsen, således at de ufaglærte, der allerede er på arbejdsmarkedet, opnår kvalifikationer svarende til faglærte, og at faglærte opnår kvalifikationer svarende til personer med en videregående uddannelse. Hvis disse opkvalificeringer ikke finder sted, vil ubalancer på fremtidens arbejdsmarked lægge en dæmper på den samlede udvikling i beskæftigelsen og dermed også påvirke den finanspolitiske holdbarhed negativt. På voksen- og efteruddannelsesområdet virker vores flexicurity-model med høj jobmobilitet hæmmende for virksomhedernes incitament til at investere i efteruddannelse. Det skyldes, at virksomhederne i deres vurdering af, om det kan betale sig at investere i efteruddannelse af deres medarbejdere, naturligvis må tage hensyn til sandsynligheden for, at de ikke selv får udbyttet af efteruddannelsesindsatsen. Virksomhedernes negative incitament er størst i forhold til dem, som har mindst uddannelse. Dette kombineret med, at megen fremtidig efteruddannelse kommer til at bestå i, at lønmodtagerne skal uddanne sig ud af deres job eller virksomhed - ja, sågar ud af deres hidtidige branche - fordrer et stort samfundsmæssigt engagement i efteruddannelsesindsatsen. Hvis vi alene overlader efteruddannelsesindsatsen til virksomhederne, vil indsatsen blive helt utilstrækkelig. Det er en stor mangel, at Velfærdskommissionen ikke behandler problemstillingen vedrørende voksen- og efteruddannelse, ligesom der ikke er afsat økonomiske ressourcer til dette centrale indsatsområde i Velfærdskommissionens økonomiske fremskrivninger.

8 8 Uddannelse giver væsentligt bidrag i forhold til de demografiske udfordringer En højere uddannelsesbund er ikke kun vigtig i forhold til det teknologiske pres og globaliseringspresset samt i forhold til muligheden for at fastholde den lige indkomstfordeling i Danmark. En højere uddannelsesbund vil også kunne yde et bidrag i forhold til det nedadgående demografiske pres på arbejdsstyrken, som vi vil se de kommende år. Det skyldes, at personer, der har fået en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, er flere år på arbejdsmarkedet og i beskæftigelse, inden de går pension også når man tager højde for de ekstra år, de tilbringer i uddannelsessystemet. Dette fremgår af tabel 3, der viser antallet af år i beskæftigelse for forskellige uddannelsesgrupper. Tabel 3. Antal år i beskæftigelse over livsløbet Antal fuldtidsår Ufaglærte 26,4 Erhvervsuddannelser 35,7 Korte videregående uddannelser 34,2 Mellemlange videregående uddannelser 34,8 Lange videregående uddannelser 35,8 Anm. Antallet af år i beskæftigelse er beregnet som antallet af fuldtidsår i beskæftigelse som lønmodtager i alderen år (beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger). Dertil er lagt antal år som selvstændig i alderen år. Tallene udgør vægtede gennemsnit af 24 forskellige uddannelser. Kilde: AErådet på baggrund af IDA-registret. En bred opkvalificering af arbejdsstyrken vil således kunne yde et væsentligt bidrag til at øge beskæftigelsen eller rettere reducere det fremtidige fald i beskæftigelsen, som befolkningsudviklingen afføder. Velfærdskommissionen har da også indregnet et bidrag til arbejdsstyrken, som følge af deres initiativer på uddannelsesområdet. Dette bidrag, som frem til 2040 udgør personer, er dog meget beskedent. Velfærdskommissionen anfører da også selv, at de skønnede beskæftigelseseffekter af øget uddannelse er forsigtige. AErådet vurderer således, at beskæftigelseseffekterne af de initiativer, som Velfærdskommissionen forslår, er noget større. Samtidig finder vi, at beskæftigelseseffekterne af en øget uddannelsesindsats vil kunne øges yderligere ved at øge og styrke initiativerne på uddannelsesområdet herunder på voksen- og efteruddannelsesområdet.

9 9 SKAT Det er fornuftigt at sætte skatten på arbejde ned set i lyset af, at arbejdsstyrken vil blive mindre i de kommende år. Lavere skat på arbejde øger gevinsten ved arbejde og øger dermed arbejdsudbuddet enten i form af flere erlagte timer eller i form af flere, der vælger at være til rådighed på arbejdsmarkedet. Set i lyset af den brede offentlige enighed om, at skatten på arbejde bør sænkes, kan det undre, at man ikke forener kræfterne (og pengene) netop på denne målsætning. Velfærdskommissionen foreslår bl.a. lavere selskabsskat og lavere skat på kapitalindkomster, regeringen giver skattelettelser til boligejere og stopper ikke hullerne i skattesystemet som f.eks. spekulationen i den lavere skat på afkast på ratepensioner og skattefri personalegoder herunder skattefri private sundhedsforsikringer, som med tiden vil vokse sig større. Marginalskat på arbejde Ifølge OECD har Danmark den tredje højeste marginalskat på en person, der tjener 133 procent af lønnen for en gennemsnitlig arbejder. Historisk har marginalskatten i Danmark dog været betydelig højere end i øjeblikket. Fra 1984 til 1986 var den gennemsnitlige marginalskat godt 73 procent, fra 1987 til 1993 knap 69, hvorefter den faldt igennem anden halvdel af 1990 erne til det nuværende niveau på cirka 63 procent. Til gengæld betaler en større og større andel af de beskæftigede skat i den øverste del af skatteintervallet, jf. figur 1. Figuren viser, at i 1983 betalte godt 10 procent af de beskæftigede den højeste skatteprocent, mens dette tal i 2003 var steget til knap 40 procent. Til gengæld faldt marginalskatten i toppen som nævnt fra 73,05 til 62,93 procent. Andelen af beskæftigede, der højst betaler mellemskat, har ligget nogenlunde stabilt omkring 50 procent. Til gengæld er marginalskatten på det midterste trin reduceret fra 62,25 procent i 1983 til 49,23 procent i I 1980 erne var marginalskatten på det midterste skattetrin således på niveau med marginalskatten i toppen i dag.

10 10 Figur 1. Fordelingen af beskæftigede på skattetrin samt marginalskatten 60 50, ,25 62,30 Andel i procent ,85 47,9 0 58,20 68,72 50,64 62,01 49,23 62, ,05 73,10 45,16 43, laveste trin mellemste trin højeste trin Anm.: Tallene angiver den gennemsnitlige marginalskat det pågældende år. Linjerne angiver tendensen imellem de markerede punkter og ikke nødvendigvis fordelingen i de mellemliggende år. Kilde: Velfærdskommissionen Fremtidens velfærd vores valg, tabel 11.2 og Skatteministeriets hjemmeside. Lettelser i indkomstskatten Selvom skatten på arbejde er faldet igennem de sidste 15 år, er det dog fortsat en god idé at sænke skatten på arbejde. Arbejdsstyrken bliver mindre i de kommende år, og lavere skat på arbejde kan bidrage til at øge arbejdsudbuddet ved at øge gevinsten ved at arbejde. Effekten på arbejdsudbuddet er forskelligt afhængigt af, hvordan man lemper skatten på arbejde. Reducerer man top- og mellemskatten, øger man primært incitamentet til at arbejde mere for folk, der allerede er i beskæftigelse. Her er timeeffekten således høj. Velfærdskommissionen vurderer, at selvfinansieringsgraden ved en reduktion af top- eller mellemskatten er 55 procent, hvoraf cirka halvdelen kan tilskrives en stigning i beskæftigelsen. Det er oplagt, at skattelettelser i toppen af skalaen primært kommer den del af befolkningen med de højeste indkomster til gode. Velfærdskommissionen foreslår i sin afsluttende rapport derfor både at sænke indkomstskatten i toppen og i bunden. Det fordelingsmæssige problem, der opstår ved, at lempelser i mellem og topskatten kommer de mest velstillende til gode, løses delvist ved, at skatten på fast ejendom hæves. Da det typisk er folk med høje indkomster, der har store boligformuer, er denne løsning noget af et columbusæg. Folk med høje indkomster betaler så at sige selv for deres skattelet-

11 11 telser, skattesystemet bliver mere robust overfor globalisering og der gives større tilskyndelse til at arbejde. Boks 1. Velfærdskommissionens forslag ang. skat på arbejde Velfærdskommissionen forslår at afskaffe mellemskatten, øge grænsen for topskat med ca kroner og sætte topskattesatsen til 17 procent. Det umiddelbare provenutab er 12 mia. kroner. Desuden hæves beskæftigelsesfradraget til 11 procent og en maksimal skatteværdi på cirka kroner. Provenutabet er umiddelbart knap 20 mia. kroner. Stigninger i beskæftigelsesfradraget, som også kommer folk med lave indkomster til gode, har lige så høj selvfinansieringsgrad som lettelser i toppen af skatteskalaen. Velfærdskommissionen vurderer, at selvfinansieringsgraden ligger omkring 60 procent, hvoraf cirka halvdelen kommer via øget beskæftigelse og færre udgifter til ledige. Ved et højere beskæftigelsesfradrag opnås i større omfang en øget deltagelseseffekt end ved reduktioner i mellem- og topskatten. Det vil sige, at det i større omfang påvirker folks beslutning om at gå ind på arbejdsmarkedet og reducerer desuden antallet af ledige. Men på trods af de positive effekter for lavtlønnende er beskæftigelsesfradrag en relativ dyr måde at øge tilskyndelsen til at komme ind på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at alle beskæftigede også dem med høj løn som allerede er i beskæftigelse får glæde af et højere beskæftigelsesfradrag. Som supplement til at skyde med spredehagl med beskæftigelsesfradraget anbefaler Velfærdskommissionen således, at særligt udsatte grupper modtager en form for bonus, når de kommer i varigt arbejde. Det er vigtigt at understrege, at sådanne målrettede ordninger ikke hører til i et skattesystem. Hvis en sådan bonus gives via en tilskudsordning, kan man kontrollere udgifterne og modtagerne, mens en rabatordning via skattesystemet let kommer ud af kontrol. Det er således nærmest umuligt at give skattelettelser, som ikke (også) kommer de mest velstillede til gode eller indeholder høje (sammensatte) marginalskatter. Men fordelingsspørgsmålet ved skattelettelser er ikke kun et spørgsmål om hvem, der får skattelettelser, men også om hvem der betaler dem. Designes en skattereform således, at de velstillende i høj grad beta-

12 12 ler deres egne indkomstskattelettelser, vender den ikke nødvendigvis den tunge ende nedad. Et eksempel på en sådan finansiering er via højere skat på fast ejendom, jf. senere afsnit. Skat på kapital Skatten på kapital varierer afhængigt af hvilken type, der er tale om. Afkast af bolig og pensioner beskattes således relativt lempeligt. Hvis man vil fastholde fokus på at reducere skatten på arbejde, bør man overveje, hvordan man kan øge kapitalbeskatningen uden at skade den danske konkurrenceevne. Fast ejendom Det første oplagte mål er beskatningen af fast ejendom, som er en kapitalform, der ikke kan flyttes over landegrænser. Desuden beskattes afkast af fast ejendom lempeligt i forhold til anden kapital. Højere skat på fast ejendom er derfor ubetinget en god idé enten via øget ejendomsværdibeskatning, øget grundskyld eller skat på kapitalgevinster på fast ejendom. Velfærdskommissionen foreslår at hæve ejendomsværdibeskatningen til 1,5 procent over en årrække. Fuldt indfaset svarer en sådan stigning til et ekstra provenu på cirka 8 mia. kroner. En øget skat på fast ejendom vil nedvælte sig i priserne (ligesom skattestoppet har gjort blot med modsat fortegn), og give ejerne af ejerboliger et kapitaltab. Figur 2 viser fordelingen af dette kapitaltab sammenholdt med fordelingen af personskattelettelserne i Velfærdskommissionens oplæg. Målt i skatteprovenu er personskattelettelserne dog betydelig større end ekstrabeskatningen af fast ejendom.

13 13 Figur 2. Fordeling af personskattelempelser og kapitaltab på ejerboliger Kilde: Velfærdskommissionen Fremtidens velfærd vores valg, figur Positiv netto kapitalindkomst Velfærdskommissionen foreslår til gengæld en lempelse af beskatningen af positiv personlig kapitalindkomst, der beskattes med både mellem- og topskat. Beskatningen er på dette område ikke symmetrisk, idet negative netto kapitalindtægter kun kan trækkes fra i kommune- og bundskatten, mens positiv netto kapitalindkomst også beskattes med mellem- og topskat. På trods af asymmetrien har det nuværende system nogle fordele. 1. Hvis positiv netto kapitalindtægt ikke blev pålagt mellem- og topskat, ville selvstændigt erhvervsdrivende have tilskyndelse til at trække deres løn ud som overskud og slippe billigere i skat. For at imødegå dette kræves værnregler, hvilket Velfærdskommissionen også påpeger. De øvrige nordiske lande forsøger i øjeblikket at stoppe sådanne huller i deres system. 2. Den høje beskatning af positiv kapitalindkomst har en klar (hensigtsmæssig) generationsmæssig fordeling, jf. tabel Det nuværende system er en ukompliceret (men dog ikke perfekt) substitution for formueskat. Folk med positive nettoformuer (og dermed positiv nettoafkast) beskattes ekstra. Der er ikke en perfekt substitution, idet nogle typer formuer såsom fast ejendom og aktier er omfattet af særskilte regler. 4. Beskatning af positiv kapitalindkomst gav i 2005 et ekstra skatteprovenu på 1,6 mia. kroner via mellem- og topskatten.

14 14 I tabel 1 ses, at det kun er personer på 67 år og derover, der i gennemsnit har en positiv netto kapitalindkomst (på knap kroner). Det er både pensionisterne i 3. og 4. kvartil, der i gennemsnit har positiv netto kapitalindkomst, mens det for de andre grupper kun gælder i 4. kvartil. Pensionister med positiv netto kapitalindkomst vil dog ikke nødvendigvis betale mellemog topskat af den. Det sker kun, hvis deres samlede indkomst er tilstrækkelig høj. Tabel 1. Netto kapitalindkomst for familier fordelt efter alder, 2005 Alder Gennemsnitlig nettokapitalindkomst, kroner I alt 1. kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Under 30 år år år år og derover Alle familier Kilde: Skatteministeriets hjemmeside. Pensioner Mange pensionsordninger er skattebegunstigede for at øge folks tilskyndelse til at spare op til alderdommen. Skattebegunstigelsen for løbende pensioner består i, at afkastet kun beskattes med 15 procent, samt at skatteprocenten ved udbetalingstidspunktet kan være lavere end ved indbetalingstidspunktet enten fordi personens indkomst er lavere (og dermed på et lavere skattetrin) eller fordi skatten generelt er blevet sænket i mellemtiden (gevinst i lotteriet om lavere indkomstskatter i fremtiden). Skattebegunstigelsen for løbende pensioner har resulteret i en del skattetænkning, som man kan frygte er blevet mere almindelig, efterhånden som bl.a. afdragsfri lån er blevet tilgængelige. Skattearbitragen er ganske enkel; man belåner sit hus, sparer op til 59 procent i skat og placerer pengene i en ratepension, hvor man kun beskattes med 15 procent af afkastet. Alternativt kan man indbetale på en ratepension i stedet for at afdrage på sin ejendom. I 2003 indbetalte cirka personer mere end kroner (i 2006 priser) på en pension med løbende udbetaling. Dette antal er sandsynligvis steget efter, de afdragsfri lån blev introduceret i efteråret I gennemsnit indbetalte hver person kroner. I AErådets kommende publikation Fordeling og levevilkår belyses problemet yderligere.

15 15 Velfærdskommissionens forslag om at reducere marginalskatten for de højeste indtægter resulterer i, at der ikke er skattemæssige fordele ved at indbetale på en kapitalpension. Der vil dog forsat være en fordel ved pensioner med løbende udbetaling, jf. ovenstående. Derfor vil det være naturligt at sætte et loft over indbetalingerne på løbende pensioner på f.eks kroner pr. år for at undgå skattearbitrage. Folk vil fortsat kunne sætte yderligere af til pension - men dog uden skattefradrag, der udskyder indkomstskatten til udbetalingstidspunktet. Umiddelbart vil en sådan grænse resultere i et ekstra provenu på indkomstskatterne på godt 5 mia., og oveni dette kommer det ekstra provenu ved, at afkastet ikke beskattes efter de lempelige regler, der gælder for pensionsopsparinger. Selskabsskatten Selskabsskatten er udsat for internationalt pres. I mange lande er selskabsskatten blevet reduceret betydeligt igennem de sidste 20 år. Danmark har fulgt denne udvikling, idet selskabsskatten fra at ligge på 50 procent i slutningen af 1980 erne af flere gange er blevet reduceret. I midten af 1990 erne lå den på 34 procent, og den er senest i 2005 blevet reduceret til 28 procent. Der er et kapløb imod bunden race-to-the-bottom med hensyn til landenes selskabsskat, hvor landene reagerer på hinandens reduktioner. I figur 3 ses de oprindelige EU landenes formelle selskabsskattesatser samt Danmarks placering nu og ved Velfærdskommissionens forslag. Figur 3. De formelle selskabsskattesatser for EU-15, Procent Irland Østrig Danmark - VFK Finland Portugal Danmark Sverige Storbritannien Luxemborg Holland Grækenland Frankrig Belgien Spanien Italien Tyskland EU15 Kilde: Eurostat structures of the taxation system in the European Union

16 16 Det ses, at Danmark allerede ligger i den lave ende med hensyn til selskabsskatten blandt de 15 oprindelige EU lande, og en reduktion fra 28 til 25 procent vil ikke ændre vores placering betydeligt. En analyse 1 viser desuden, at lempeligere selskabsskat primært kommer olieproducenterne i Nordsøen og den finansielle sektor til gode, mens den internationalt konkurrenceudsatte fremstillingssektor i mindre grad får glæde af det. Skatten på arbejde er et større konkurrenceproblem end selskabsskatten, da det også begrænser arbejdsudbuddet. Så hvis det er muligt at brede skattebasen for selskabsskatten mere ud, bør man bruge det ekstra provenu til indkomstskattelettelser frem for skattelettelser til erhvervslivet. I 2005 forventes selskabsskatten at give et provenu på 39,9 mia. kroner. En reduktion af satsen til 25 procent vil således koste cirka 4,3 mia. kroner, som Velfærdskommissionen forventer at kunne få ind via en bredere skattebase. Hvis man breder skattebasen ud uden at sænke selskabsskatten tilsvarende - har man således 4,3 mia. kroner til f.eks. at hæve beskæftigelsesfradraget eller reducere topskatten. Man bør også se danske virksomheders konkurrenceevne i et endnu bredere perspektiv, hvor det ikke kun er omkostningerne, der tæller. Produktivitet og konkurrenceevne hænger sammen med veluddannet arbejdskraft, forskning og den danske flexicurity model. Alt dette koster den offentlige sektor penge, og hvis erhvervslivet bidrager mere, kan de også forbedre deres konkurrenceevne ad denne vej. Skattefri frynsegoder Antallet af skattefri eller skattebegunstigede frynsegoder vokser. Der er ikke noget godt overblik over udgifterne hertil, da de ikke alle fremgår af folks oplysningssedler. Ifølge Skatteministeriets egen opgørelse var udgiften i 2005 på godt 1 mia. kroner. Heraf var 325 mio. kroner skattefri sundhedsforsikringer. Ifølge Velfærdskommissionen vurderes der at blive udbetalt omkring 740 mio. kroner i erstatninger på de private sundhedsforsikringer i Forsikring & Pension vurderer, at dette tal kan stige til 4-5 mia. kroner. Forudsæt- 1 AErådet Lavere selskabsskat giver mindst beskæftigelse, januar 2005.

17 17 tes det, at de arbejdsgiverbetalte, skattefri sundhedsforsikringer stiger tilsvarende, svarer det til et potentielt skatteprovenutab på 1,7-2,2 mia. kroner. For de penge kunne man hæve beskæftigelsesfradraget med cirka 4 procentpoint eller sænke mellemskatten med 1,5 procent point. Vil man sænke beskatningen på arbejde, er det derfor formålstjenstlig at brede indkomstskattebasen så meget ud så muligt. Skattefri frynsegoder øger ikke incitamentet til at arbejde, da det er lump-sum overførsler, som blot forvrider folks forbrugsbeslutninger. Skattereform Velfærdskommissionen, Det Økonomiske Råd, AErådet og andre eksperter advarer løbende om problemerne med skattestoppet. Skattestoppet lemper skatten andre steder, end hvor det er mest vigtigt; nemlig på arbejde. Og skattestoppet forhindrer, at der kan laves hensigtsmæssige skatteomlægninger f.eks. fra topskat til ejendomsværdiskat. Velfærdskommissionen tilføjer endnu en dimension til debatten om skattestoppet ved at se på, hvad det vil betyde for fremtidens velfærdssamfund. I 2040 skønnes holdbarhedsproblemet at udgøre 3,4 procent af BNP (52 mia. kroner), hvis skattestoppet ophæves efter Fastholdes skattestoppet derimod, bliver holdbarhedsproblemet næsten dobbelt så stort i 2040; nemlig 6,3 procent af BNP eller cirka 98 mia. kroner. Tabel 2. Holdbarhedsproblemet i 2040 I procent af BNP I mia. kroner (2006 niveau) Skattestop frem til ,4 52,3 Skattestop frem til ,3 98,4 Anm.: BNP for 2006 er baseret på Finansministeriets vækstskøn. Kilde: Velfærdskommissionen Fremtidens velfærd vores valg kap. 11, oplysninger fra Velfærdskommissionens sekretariat og AErådet. Groft taget skal velfærdsreformerne altså være dobbelt så store, hvis skattestoppet skal fastholdes og udviklingen være holdbar. Derfor går Velfærdskommissionen også ud fra, at skattestoppet ophæves fra Velfærdskommissionens oplæg er præsenteret som en samlet pakke, og det er derfor ikke muligt præcist at skille komponenterne ad. I tabel 3 er dog vist nogle centrale tal fra Velfærdskommissionens skatteoplæg.

18 18 Tabel 3. Provenueffekter af Velfærdskommissionens skatteomlægninger Velfærdskommissionen: Større beskæftigelsesfradrag -20 mia. kroner Fjernelse af mellemskat og ændring af topskat -12 mia. kroner Lavere skat på nettokapitalindkomst -1,6 mia. kroner Højere ejendomsværdiskat (1,5 procent) 8 mia. kroner Omlægning af selskabsskatten 0 kroner Kilde: Velfærdskommissionen og AErådet Det ses, at skattereformen er kraftigt underfinansieret ikke bare i en periode som følge af, at den højere ejendomsværdiskat indfases over en lang årrække - men i det hele taget. Velfærdskommissionens svar på fremtidens udfordringer er meget fornuftigt - at øge beskæftigelsen i samfundet. Men når man skal finansiere en skattereform, er det en farlig kurs at basere finansieringen på dynamiske og afledte effekter. Beregninger af selvfinansieringsgrader er behæftet med usikkerhed, og timingen af effekterne er også noget usikker. En sådan tilgang kan også skabe præcedens og give politikkerne mulighed for at føre en uansvarlig økonomisk politik med reference til dynamiske effekter og økonomisk råderum. Hvis man skal finansiere reformer med dynamiske effekter, bør man således som minimum vente, til effekterne viser sig.

19 19 BOLIGMARKEDET Indledningsvist vil Velfærdskommissionens 11 forslag vedrørende boligmarkedet kort blive præsenteret. Dernæst vil der blive set nærmere på den helt grundlæggende præmis eller begrundelse for deres foreslåede boligreform, nemlig 1. Den nuværende subsidiering og regulering af de forskellige dele af boligmarkedet kan ikke forsvares ud fra fordelingsmæssige hensyn og er samfundsmæssigt uhensigtsmæssig. Der er ingen tungtvejende argumenter for, at alle støtter hinandens forbrug af boliger. og den konklusion Velfærdskommissionen kommer frem til på baggrund heraf, nemlig at 2. Derfor bør man afskaffe alle de nuværende subsidier og i stedet målrettet støtte svage gruppers boligbehov. Subsidieringen skal populært sagt omlægges fra mursten til mennesker. Gyldigheden af denne grundlæggende præmis og den afledte konklusion er afgørende for, hvad man bør mene om alle Velfærdskommissionens forslag på boligområdet, da de alle er en direkte følge heraf. Velfærdskommissionens forslag om et frit og dereguleret boligmarked Velfærdskommissionens overordnede ønske er at fjerne den generelle subsidiering af boliger og i stedet målrettet støtte svage gruppers boligbehov. Subsidieringen skal populært sagt omlægges fra mursten til mennesker. Velfærdskommissionen foreslår derfor en næsten total afskaffelse af direkte tilskud og indirekte tilskud til de forskellige boligtyper og at huslejefastsættelsen liberaliseres, så den i langt højere grad afspejler markedsvilkårene. Der skal stadig gives offentlige tilskud til løsning af boligsociale opgaver, men de skal gives meget mere målrettet end i dag. Konkret betyder det, at for ejerboligen skal ejendomsværdiskatten øges og andelsboliger skal pålignes en ejendomsværdiskat på linie med ejerboligen og maksimalprisbestemmelserne for salg af andelsboliger ophæves. For de private udlejningsboliger skal huslejefastsættelsen liberaliseres og i stedet fastlægges på markedsvilkår. 2 I den almene boligsektor skal huslejen i høje- 2 De nuværende regler mod usaglig opsigelse og ved regulering af lejen efter indflytning foreslås dog bibeholdt (for både private og almene udlejningsboliger).

20 20 re grad afspejle markedsvilkår (og på sigt helt dannes på markedsvilkår), en eventuel huslejefordel i forhold til lejen på markedsvilkår skal beskattes og de formuer, der på sigt spares op i Landsdispositionsfonden, overføres til staten. Velfærdskommissionen forventer, at deres reformforslag vil lede til at der på sigt alene vil være to helt dominerende boligformer: Ejerboligen og private udlejningsboliger. De almene boliger og andelsboliger forventes konverteret til private udlejningsboliger og solgt som ejerboliger. En samlet oversigt over Velfærdskommissionens reformforslag gives i boks 1. Boks 1: Konkrete elementer i en reform af boligmarkedet Ejerboligen: Forslag Ejendomsværdiskatten hæves langsomt over 20 år til 1,5 pct. Det bringer beskatningen af boliger på niveau med beskatningen af andre former for kapital. Dog bevares den nuværende progression i ejendomsværdiskatten for de ca. 5 pct. dyreste ejendomme. Forslag særreglerne, der giver skatterabat til ejendomme erhvervet før , ophæves. Forslag Den nuværende indefrysningsordning af grundskyld for pensionister udbredes til også at gælde ejendomsværdiskatten. Privat udlejningsejendom: Forslag Huslejefastsættelsen liberaliseres over år. Den derved skabte kapitalgevinst for udlejer beskattes delvist. Lejeboligens særlige karakteristika nødvendiggør en fortsat regulering, herunder beskyttelse af lejer mod usaglig opsigelser. Forslag Den skatte- og tilskudsmæssige favorisering af visse dele af sektoren ophæves. Herunder skattefritagelsen for visse af pensions-sektorens ejendomme. Andelsboligen: Forslag Andelsboligen pålignes ejendomsværdiskat på linie med ejerboligen. Forslag Maksimalprisbestemmelserne for andelsboliger ophæves. Almen bolig: Forslag De offentlige tilskud til løsning af boligsociale problemer søges givet mere målrettet uden, at der nødvendigvis skal bruges færre midler. Forslag Huslejefordelen i den almene boligsektor skal beskattes. Forslag Huslejen i den almene boligsektor skal i højere grad afspejle markedsvilkår. I den forbindelse ophæves skattefritagelsen. Forslag Den del af huslejebetalingen i den almene boligsektor, der modsvarer den offentlige sektors afdrag på anskaffelsessummen, tilbagebetales til det offentlige. Kilde: Velfærdskommissionen analyserapport til Fremtidens velfærd vores valg (dec. 2005), kapitel 12, side 3.

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Anne Kristine Høj, specialkonsulent, og Jakob Roland Munch, specialkonsulent, Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Beregninger i artiklen dokumenterer, at de økonomisk

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 33 76 20 00, Fax 33 76 20 01, www.bl.dk, email bl@bl.dk

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 33 76 20 00, Fax 33 76 20 01, www.bl.dk, email bl@bl.dk Boliger og velfærd Boligselskabernes Landsforenings kommentarer til Velfærdskommissionens forslag på det boligpolitiske område med særligt henblik på den almene sektor og det boligsociale arbejde Studiestræde

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Elementer i skattereform

Elementer i skattereform 07-1300 - LIBA - 25.11.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Elementer i skattereform FTF ønsker at en skattereform skal være fuldt finansieret (krone til krone), fordelingsmæssigt

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere