KOMMENTARER TIL VELFÆRDSKOMMISSIONS RAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMENTARER TIL VELFÆRDSKOMMISSIONS RAPPORT"

Transkript

1 Januar 2006 KOMMENTARER TIL VELFÆRDSKOMMISSIONS RAPPORT Dette notat indeholder nogle kommentarer og betragtninger i forhold til Velfærdskommissionens afsluttende rapport, Fremtidens velfærd vores valg. Notatet indeholder ikke en udtømmende gennemgang og kommentering af Velfærdskommissions rapport. Dette notat koncentrerer sig om tre områder: - uddannelse - skat - boligmarkedet For en mere udtømmende men derfor også mere kortfattet kommentering af Velfærdskommissionens rapport henvises til det høringssvar, som AErådet har afgivet sammen med LO. Indholdsfortegnelse: Side Uddannelse 2 Uddannelse og lønspredning 2 Uligevægt på fremtidens arbejdsmarked 3 Utilstrækkelige initiativer 6 Uddannelse giver væsentligt bidrag ift. de demografiske udfordringer 8 Skat 9 Marginalskat på arbejde 9 Lettelser i indkomstskatten 10 Skat på kapital 12 Selskabsskatten 15 Skattefri frynsegoder 16 Skattereform 17 Boligmarkedet 19 Velfærdskommissionens forslag om et frit og dereguleret boligmarked 19 Subsidierne er fordelingsmæssigt skæve og kan ikke forsvares 21 Samspilseffekter 23 Positive eksternaliteter ved at modvirke ghettoisering 24 Gevinsten ved at bo i ejerbolig undervurderes af VKF 25 P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2006\kommentarer.doc

2 2 UDDANNELSE Velfærdskommissionen tillægger uddannelse meget stor betydning både i forhold til den fremtidige velstand, i forhold til at ruste Danmark i den internationale konkurrence og i forhold til at gøre det muligt, at vi kan fastholde den forholdsvis lige indkomstfordeling i Danmark. Den store betydning, som uddannelse har for den fremtidige velstand, dokumenteres med analyser af det høje samfundsøkonomiske afkast af uddannelse det gælder både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Uddannelse og lønspredning I en markedsøkonomi som den danske er det til syvende og sidst kompetencerne, der skal bære lønnen. Hvis vi ønsker en høj løn i bunden, må kompetencebunden også ligge på et højt niveau. At dette er tilfældet for Danmark og de nordiske lande, ses tydeligt i figur 1, hvor kompetencespredningen målt som forholdet mellem de 25 procent med de højeste kvalifikationer og de 25 procent med de laveste kvalifikationer er sat overfor lønspredningen. Figur 1. Sammenhæng mellem kompetence- og lønspredning 1,38 Kompetencespredning 1,36 1,34 1,32 1,3 1,28 1,26 1,24 1,22 1,2 DK FIN SVE HOL NOR BEL SCH TY CAN AUS UK IRE R 2 = 0,78 USA 1, Lønspredning Anm. Kompetencerne er målt ved hjælp af tests af den voksne befolknings kunnen(literacy) Kilde: OECD,Literacy in the Information Age(2000) og AErådet Som man kan se af figur 1, ligger Danmark med både den laveste lønspredning og den laveste kompetencespredning. Også Sverige og Finland har både en lille lønspredning og en lille kompetencespredning. I den anden

3 3 ende af spektret finder vi USA, England og Irland med en meget stor lønspredning og kompetencespredning. Som man kan se af figuren, tegner der sig en klar sammenhæng mellem lønspredning og kompetencespredning. Kvalifikationsniveauet ovenfor er målt i tests. Her ligger vi altså meget højt internationalt set for den voksne befolkning. Det er stort set lignende tests, der bruges overfor skoleelever i de såkaldte PISA-undersøgelser. Disse resultater er desværre ikke noget at prale af som det også påpeges af Velfærdskommissionen - idet danske skoleelever kun opnår moderate resultater sammenlignet med andre landes skoleelever. Det store spørgsmål er så, om de middelmådige resultater i PISA-undersøgelserne er udtryk for, at de andre lande er ved at indhente og overhale os, eller om den danske folkeskole udstyrer børn med kompetencer, som ikke giver imponerende resultater i PISA-undersøgelserne, men som giver gode resultater, når børnene bliver voksne. Et meget centralt spørgsmål, som vi i realiteten ikke ved noget om. Det er faktisk rystende, at vi ved så lidt om produktionsbetingelserne for vores mest afgørende ressource kompetencerne. Uligevægt på fremtidens arbejdsmarked Det formelle uddannelsesniveau har vi dog god dokumentation af. Og vi har også sikker viden om, at den teknologiske udvikling og den stigende internationale konkurrence sætter de ufaglærte job under pres. Dette pres på de ufaglærte job er dog ikke nogen ny tendens. På trods af, at den samlede beskæftigelse steg med over personer fra 1993 til 2004, faldt antallet af ufaglærte job således med over personer i samme periode. Når dette ikke slog ud i højere ledighed for de ufaglærte faktisk faldt ledigheden for ufaglærte pænt i perioden 1993 til så skyldes det, at udbuddet af ufaglærte faldt hurtigere end beskæftigelsen. Dette fremgår af figur 2, der viser udviklingen i antallet af ufaglærte job samt antallet af personer i arbejdsstyrken, der ikke har nogen uddannelse udover grundskolen.

4 4 Figur 2. Udbud og beskæftigelse for ufaglærte personer personer Beskæftigelse Arbejdsstyrke Kilde: Danmarks Statistik, IDA-registret og Statistikbanken Når det gik så smertefrit med afviklingen af ufaglærte job i 1990 erne og først i det nye årtusinde, skyldes det dels, at unge med et højere uddannelsesniveau afløste ældre med et lavere uddannelsesniveau og dels, at andelen af unge, der ikke fik en erhvervskompetencegivende uddannelse, faldt fra 32,6 procent i 1990 til 21,7 procent i 2000 altså et fald på en tredjedel. Denne positive tendens i uddannelsesniveauet er desværre vendt i de seneste år. Således er restgruppen dvs. andelen af en ungdomsårgang, der ikke får nogen erhvervskompetencegivende uddannelse - steget fra de 21,7 procent i 2000 til 25 procent i 2003, som er de seneste tilgængelige tal. Når denne negative tendens for de unge kombineres med, at forskellen mellem de ældres og de unges uddannelsesniveau mindskes, fordi det store uddannelsesløft i 1960 erne og 1970 erne efterhånden betyder, at de kommende ældregenerationer er rimeligt veluddannede, så indebærer dette, at vi ikke de kommende år vil se samme vækst i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, som vi har set historisk. I Økonomiske Tendenser 2005 har vi i AErådet set nærmere på perspektiverne for arbejdsmarkedet i de næste ti år ved uændret uddannelsesindsats. Forudsætter man, at det nuværende uddannelsesmønster forsætter uændret de kommende ti år, får man et billede af arbejdsudbuddet som vist i tabel 1.

5 5 Tabel 1. Arbejdsstyrke fordelt på uddannelse Ufaglært Ungdomsudd Erhvervsfaglig udd Videregående udd I alt Anm.: Udbuddet af de forskellige typer af arbejdskraft er fremskrevet under forudsætning af, at den nuværende adfærd i uddannelsessystemet fastholdes fremover. Kilde: Registerudtræk fra IDA og AErådet De fremtidige tendenser afviger fra det, vi har set i tiårs perioden på flere områder. For det første falder udbuddet af ufaglært arbejdskraft ikke så kraftigt i de kommende ti år, som det var tilfældet fra For det andet falder antallet med en erhvervsfaglig uddannelse frem mod 2015 hvor det hidtil har været stigende. Og for det tredje bliver stigningen i antallet af personer med en videregående uddannelse væsentligt mindre i de kommende ti år end det, vi så fra Analysen fra Økonomiske Tendenser 2005 ser også nærmere på fremtidsudsigterne for virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Forudsættes uddannelsessammensætningen i hvert af ADAM s 19 erhverv at udvikle sig på samme måde de kommende ti år som de sidste ti år, giver dette, sammen med den branchefordelte beskæftigelse i fremskrivningen, et billede af den ønskede efterspørgsel efter arbejdskraft fordelt på uddannelse. Tabel 2 gengiver dette resultat. Tabel 2. Beskæftigelse fordelt på uddannelse frem til 2015, 1000 personer Ændring Ufaglært Ungdomsudd Erhvervsfaglig udd Videregående udd I alt Kilde: ADAM, registerudtræk fra IDA og AErådet Som det fremgår af tabellen, dækker den moderate stigning i beskæftigelsen fra 2004 til 2015 på personer over en stigning i efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse på næsten personer, mens efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft falder med personer. Efterspørgslen efter faglært arbejdskraft stiger med personer. Samme stigning ses for personer med en gymnasial ungdomsuddannelse.

6 6 Som sagt bygger fremskrivningen i høj grad på en videreførelse af dels de brancheglidningstendenser og dels de tendenser i uddannelsessammensætningen i de enkelte erhverv, som vi har set de sidste ti år. Det store fald i efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft er således en følge af både, at beskæftigelsen falder i de erhverv, hvor der er mange ufaglærte ansat, og at andelen af ufaglærte i de enkelte brancher falder. Det omvendte er tilfældet for efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse. Det er selvfølgelig højest usikkert, om de brancheglidningstendenser og de tendenser vi har set i uddannelsessammensætningen i de enkelte erhverv de sidste ca. ti år, vil fortsætte i fremtiden. Fremskrivningen af beskæftigelsen fordelt på uddannelse skal derfor ikke opfattes som en egentlig prognose for beskæftigelsen men snarere en indikation på udviklingen i den ønskede efterspørgsel efter arbejdskraft fordelt på uddannelse. Sammenholdes udbud og efterspørgsel efter de forskellige uddannelser i tabel 1 og tabel 2, ses det, at virksomhedernes efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft ikke vil kunne realiseres, hvis der ikke sker et løft i uddannelsesniveauet. Således er virksomhedernes efterspørgsel efter faglært arbejdskraft og arbejdskraft med en videregående uddannelse langt større end det udbud, der skabes ved en fastholdelse af det nuværende uddannelsesmønster. Omvendt falder virksomhedernes efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft væsentligt mere, end udbuddet af ufaglært arbejdskraft falder. Fremskrivningerne af udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft for forskellige uddannelsesgrupper illustrerer, at den afdæmpede udvikling i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau ved uændret uddannelsesindsats vil medføre stigende ubalancer på det fremtidige arbejdsmarked. Hvis arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau ikke hæves, vil uligheden mellem de ufaglærte og de længere uddannede øges, og det vil samtidig lægge begrænsninger på vækstmulighederne, fordi der ikke vil være faglærte og videregående uddannede til at skabe de fremtidige ændringer i erhvervsstrukturen, som en succesfuld tackling af globaliseringsudfordringen vil fordre. Utilstrækkelige initiativer Set i dette lys er Velfærdskommissionens anbefaling af en massiv satsning på at øge andelen af unge, som får en ungdomsuddannelse (VFK side 23) derfor også central. Man kan dog frygte, at de konkrete anbefalinger, som

7 7 Velfærdskommissionen kommer med, ikke er tilstrækkelige. Samtidig prioriterer Velfærdskommissionen ikke ekstra investeringer til uddannelse selvom de som omtalt ovenfor klart godtgør det høje økonomiske afkast af uddannelse. AErådet har således beregnet, at en opfyldelse af regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal opnå en ungdomsuddannelse, samt at 50 procent af en ungdomsårgang skal opnå en videregående uddannelse, vil koste 3 mia.kr. årligt. Selvom der tages gode initiativer til at hæve ungdomsårgangenes uddannelsesniveau, er det ikke nok til at sikre et tilpas tempo i arbejdsstyrkens opkvalificering jf. den store ubalance mellem udbud og efterspørgsel i tabel 1 og tabel 2 ovenfor. Derfor bliver det også nødvendigt at se på tiltag, der styrker voksen- og efteruddannelsesindsatsen, således at de ufaglærte, der allerede er på arbejdsmarkedet, opnår kvalifikationer svarende til faglærte, og at faglærte opnår kvalifikationer svarende til personer med en videregående uddannelse. Hvis disse opkvalificeringer ikke finder sted, vil ubalancer på fremtidens arbejdsmarked lægge en dæmper på den samlede udvikling i beskæftigelsen og dermed også påvirke den finanspolitiske holdbarhed negativt. På voksen- og efteruddannelsesområdet virker vores flexicurity-model med høj jobmobilitet hæmmende for virksomhedernes incitament til at investere i efteruddannelse. Det skyldes, at virksomhederne i deres vurdering af, om det kan betale sig at investere i efteruddannelse af deres medarbejdere, naturligvis må tage hensyn til sandsynligheden for, at de ikke selv får udbyttet af efteruddannelsesindsatsen. Virksomhedernes negative incitament er størst i forhold til dem, som har mindst uddannelse. Dette kombineret med, at megen fremtidig efteruddannelse kommer til at bestå i, at lønmodtagerne skal uddanne sig ud af deres job eller virksomhed - ja, sågar ud af deres hidtidige branche - fordrer et stort samfundsmæssigt engagement i efteruddannelsesindsatsen. Hvis vi alene overlader efteruddannelsesindsatsen til virksomhederne, vil indsatsen blive helt utilstrækkelig. Det er en stor mangel, at Velfærdskommissionen ikke behandler problemstillingen vedrørende voksen- og efteruddannelse, ligesom der ikke er afsat økonomiske ressourcer til dette centrale indsatsområde i Velfærdskommissionens økonomiske fremskrivninger.

8 8 Uddannelse giver væsentligt bidrag i forhold til de demografiske udfordringer En højere uddannelsesbund er ikke kun vigtig i forhold til det teknologiske pres og globaliseringspresset samt i forhold til muligheden for at fastholde den lige indkomstfordeling i Danmark. En højere uddannelsesbund vil også kunne yde et bidrag i forhold til det nedadgående demografiske pres på arbejdsstyrken, som vi vil se de kommende år. Det skyldes, at personer, der har fået en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, er flere år på arbejdsmarkedet og i beskæftigelse, inden de går pension også når man tager højde for de ekstra år, de tilbringer i uddannelsessystemet. Dette fremgår af tabel 3, der viser antallet af år i beskæftigelse for forskellige uddannelsesgrupper. Tabel 3. Antal år i beskæftigelse over livsløbet Antal fuldtidsår Ufaglærte 26,4 Erhvervsuddannelser 35,7 Korte videregående uddannelser 34,2 Mellemlange videregående uddannelser 34,8 Lange videregående uddannelser 35,8 Anm. Antallet af år i beskæftigelse er beregnet som antallet af fuldtidsår i beskæftigelse som lønmodtager i alderen år (beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger). Dertil er lagt antal år som selvstændig i alderen år. Tallene udgør vægtede gennemsnit af 24 forskellige uddannelser. Kilde: AErådet på baggrund af IDA-registret. En bred opkvalificering af arbejdsstyrken vil således kunne yde et væsentligt bidrag til at øge beskæftigelsen eller rettere reducere det fremtidige fald i beskæftigelsen, som befolkningsudviklingen afføder. Velfærdskommissionen har da også indregnet et bidrag til arbejdsstyrken, som følge af deres initiativer på uddannelsesområdet. Dette bidrag, som frem til 2040 udgør personer, er dog meget beskedent. Velfærdskommissionen anfører da også selv, at de skønnede beskæftigelseseffekter af øget uddannelse er forsigtige. AErådet vurderer således, at beskæftigelseseffekterne af de initiativer, som Velfærdskommissionen forslår, er noget større. Samtidig finder vi, at beskæftigelseseffekterne af en øget uddannelsesindsats vil kunne øges yderligere ved at øge og styrke initiativerne på uddannelsesområdet herunder på voksen- og efteruddannelsesområdet.

9 9 SKAT Det er fornuftigt at sætte skatten på arbejde ned set i lyset af, at arbejdsstyrken vil blive mindre i de kommende år. Lavere skat på arbejde øger gevinsten ved arbejde og øger dermed arbejdsudbuddet enten i form af flere erlagte timer eller i form af flere, der vælger at være til rådighed på arbejdsmarkedet. Set i lyset af den brede offentlige enighed om, at skatten på arbejde bør sænkes, kan det undre, at man ikke forener kræfterne (og pengene) netop på denne målsætning. Velfærdskommissionen foreslår bl.a. lavere selskabsskat og lavere skat på kapitalindkomster, regeringen giver skattelettelser til boligejere og stopper ikke hullerne i skattesystemet som f.eks. spekulationen i den lavere skat på afkast på ratepensioner og skattefri personalegoder herunder skattefri private sundhedsforsikringer, som med tiden vil vokse sig større. Marginalskat på arbejde Ifølge OECD har Danmark den tredje højeste marginalskat på en person, der tjener 133 procent af lønnen for en gennemsnitlig arbejder. Historisk har marginalskatten i Danmark dog været betydelig højere end i øjeblikket. Fra 1984 til 1986 var den gennemsnitlige marginalskat godt 73 procent, fra 1987 til 1993 knap 69, hvorefter den faldt igennem anden halvdel af 1990 erne til det nuværende niveau på cirka 63 procent. Til gengæld betaler en større og større andel af de beskæftigede skat i den øverste del af skatteintervallet, jf. figur 1. Figuren viser, at i 1983 betalte godt 10 procent af de beskæftigede den højeste skatteprocent, mens dette tal i 2003 var steget til knap 40 procent. Til gengæld faldt marginalskatten i toppen som nævnt fra 73,05 til 62,93 procent. Andelen af beskæftigede, der højst betaler mellemskat, har ligget nogenlunde stabilt omkring 50 procent. Til gengæld er marginalskatten på det midterste trin reduceret fra 62,25 procent i 1983 til 49,23 procent i I 1980 erne var marginalskatten på det midterste skattetrin således på niveau med marginalskatten i toppen i dag.

10 10 Figur 1. Fordelingen af beskæftigede på skattetrin samt marginalskatten 60 50, ,25 62,30 Andel i procent ,85 47,9 0 58,20 68,72 50,64 62,01 49,23 62, ,05 73,10 45,16 43, laveste trin mellemste trin højeste trin Anm.: Tallene angiver den gennemsnitlige marginalskat det pågældende år. Linjerne angiver tendensen imellem de markerede punkter og ikke nødvendigvis fordelingen i de mellemliggende år. Kilde: Velfærdskommissionen Fremtidens velfærd vores valg, tabel 11.2 og Skatteministeriets hjemmeside. Lettelser i indkomstskatten Selvom skatten på arbejde er faldet igennem de sidste 15 år, er det dog fortsat en god idé at sænke skatten på arbejde. Arbejdsstyrken bliver mindre i de kommende år, og lavere skat på arbejde kan bidrage til at øge arbejdsudbuddet ved at øge gevinsten ved at arbejde. Effekten på arbejdsudbuddet er forskelligt afhængigt af, hvordan man lemper skatten på arbejde. Reducerer man top- og mellemskatten, øger man primært incitamentet til at arbejde mere for folk, der allerede er i beskæftigelse. Her er timeeffekten således høj. Velfærdskommissionen vurderer, at selvfinansieringsgraden ved en reduktion af top- eller mellemskatten er 55 procent, hvoraf cirka halvdelen kan tilskrives en stigning i beskæftigelsen. Det er oplagt, at skattelettelser i toppen af skalaen primært kommer den del af befolkningen med de højeste indkomster til gode. Velfærdskommissionen foreslår i sin afsluttende rapport derfor både at sænke indkomstskatten i toppen og i bunden. Det fordelingsmæssige problem, der opstår ved, at lempelser i mellem og topskatten kommer de mest velstillende til gode, løses delvist ved, at skatten på fast ejendom hæves. Da det typisk er folk med høje indkomster, der har store boligformuer, er denne løsning noget af et columbusæg. Folk med høje indkomster betaler så at sige selv for deres skattelet-

11 11 telser, skattesystemet bliver mere robust overfor globalisering og der gives større tilskyndelse til at arbejde. Boks 1. Velfærdskommissionens forslag ang. skat på arbejde Velfærdskommissionen forslår at afskaffe mellemskatten, øge grænsen for topskat med ca kroner og sætte topskattesatsen til 17 procent. Det umiddelbare provenutab er 12 mia. kroner. Desuden hæves beskæftigelsesfradraget til 11 procent og en maksimal skatteværdi på cirka kroner. Provenutabet er umiddelbart knap 20 mia. kroner. Stigninger i beskæftigelsesfradraget, som også kommer folk med lave indkomster til gode, har lige så høj selvfinansieringsgrad som lettelser i toppen af skatteskalaen. Velfærdskommissionen vurderer, at selvfinansieringsgraden ligger omkring 60 procent, hvoraf cirka halvdelen kommer via øget beskæftigelse og færre udgifter til ledige. Ved et højere beskæftigelsesfradrag opnås i større omfang en øget deltagelseseffekt end ved reduktioner i mellem- og topskatten. Det vil sige, at det i større omfang påvirker folks beslutning om at gå ind på arbejdsmarkedet og reducerer desuden antallet af ledige. Men på trods af de positive effekter for lavtlønnende er beskæftigelsesfradrag en relativ dyr måde at øge tilskyndelsen til at komme ind på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at alle beskæftigede også dem med høj løn som allerede er i beskæftigelse får glæde af et højere beskæftigelsesfradrag. Som supplement til at skyde med spredehagl med beskæftigelsesfradraget anbefaler Velfærdskommissionen således, at særligt udsatte grupper modtager en form for bonus, når de kommer i varigt arbejde. Det er vigtigt at understrege, at sådanne målrettede ordninger ikke hører til i et skattesystem. Hvis en sådan bonus gives via en tilskudsordning, kan man kontrollere udgifterne og modtagerne, mens en rabatordning via skattesystemet let kommer ud af kontrol. Det er således nærmest umuligt at give skattelettelser, som ikke (også) kommer de mest velstillede til gode eller indeholder høje (sammensatte) marginalskatter. Men fordelingsspørgsmålet ved skattelettelser er ikke kun et spørgsmål om hvem, der får skattelettelser, men også om hvem der betaler dem. Designes en skattereform således, at de velstillende i høj grad beta-

12 12 ler deres egne indkomstskattelettelser, vender den ikke nødvendigvis den tunge ende nedad. Et eksempel på en sådan finansiering er via højere skat på fast ejendom, jf. senere afsnit. Skat på kapital Skatten på kapital varierer afhængigt af hvilken type, der er tale om. Afkast af bolig og pensioner beskattes således relativt lempeligt. Hvis man vil fastholde fokus på at reducere skatten på arbejde, bør man overveje, hvordan man kan øge kapitalbeskatningen uden at skade den danske konkurrenceevne. Fast ejendom Det første oplagte mål er beskatningen af fast ejendom, som er en kapitalform, der ikke kan flyttes over landegrænser. Desuden beskattes afkast af fast ejendom lempeligt i forhold til anden kapital. Højere skat på fast ejendom er derfor ubetinget en god idé enten via øget ejendomsværdibeskatning, øget grundskyld eller skat på kapitalgevinster på fast ejendom. Velfærdskommissionen foreslår at hæve ejendomsværdibeskatningen til 1,5 procent over en årrække. Fuldt indfaset svarer en sådan stigning til et ekstra provenu på cirka 8 mia. kroner. En øget skat på fast ejendom vil nedvælte sig i priserne (ligesom skattestoppet har gjort blot med modsat fortegn), og give ejerne af ejerboliger et kapitaltab. Figur 2 viser fordelingen af dette kapitaltab sammenholdt med fordelingen af personskattelettelserne i Velfærdskommissionens oplæg. Målt i skatteprovenu er personskattelettelserne dog betydelig større end ekstrabeskatningen af fast ejendom.

13 13 Figur 2. Fordeling af personskattelempelser og kapitaltab på ejerboliger Kilde: Velfærdskommissionen Fremtidens velfærd vores valg, figur Positiv netto kapitalindkomst Velfærdskommissionen foreslår til gengæld en lempelse af beskatningen af positiv personlig kapitalindkomst, der beskattes med både mellem- og topskat. Beskatningen er på dette område ikke symmetrisk, idet negative netto kapitalindtægter kun kan trækkes fra i kommune- og bundskatten, mens positiv netto kapitalindkomst også beskattes med mellem- og topskat. På trods af asymmetrien har det nuværende system nogle fordele. 1. Hvis positiv netto kapitalindtægt ikke blev pålagt mellem- og topskat, ville selvstændigt erhvervsdrivende have tilskyndelse til at trække deres løn ud som overskud og slippe billigere i skat. For at imødegå dette kræves værnregler, hvilket Velfærdskommissionen også påpeger. De øvrige nordiske lande forsøger i øjeblikket at stoppe sådanne huller i deres system. 2. Den høje beskatning af positiv kapitalindkomst har en klar (hensigtsmæssig) generationsmæssig fordeling, jf. tabel Det nuværende system er en ukompliceret (men dog ikke perfekt) substitution for formueskat. Folk med positive nettoformuer (og dermed positiv nettoafkast) beskattes ekstra. Der er ikke en perfekt substitution, idet nogle typer formuer såsom fast ejendom og aktier er omfattet af særskilte regler. 4. Beskatning af positiv kapitalindkomst gav i 2005 et ekstra skatteprovenu på 1,6 mia. kroner via mellem- og topskatten.

14 14 I tabel 1 ses, at det kun er personer på 67 år og derover, der i gennemsnit har en positiv netto kapitalindkomst (på knap kroner). Det er både pensionisterne i 3. og 4. kvartil, der i gennemsnit har positiv netto kapitalindkomst, mens det for de andre grupper kun gælder i 4. kvartil. Pensionister med positiv netto kapitalindkomst vil dog ikke nødvendigvis betale mellemog topskat af den. Det sker kun, hvis deres samlede indkomst er tilstrækkelig høj. Tabel 1. Netto kapitalindkomst for familier fordelt efter alder, 2005 Alder Gennemsnitlig nettokapitalindkomst, kroner I alt 1. kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Under 30 år år år år og derover Alle familier Kilde: Skatteministeriets hjemmeside. Pensioner Mange pensionsordninger er skattebegunstigede for at øge folks tilskyndelse til at spare op til alderdommen. Skattebegunstigelsen for løbende pensioner består i, at afkastet kun beskattes med 15 procent, samt at skatteprocenten ved udbetalingstidspunktet kan være lavere end ved indbetalingstidspunktet enten fordi personens indkomst er lavere (og dermed på et lavere skattetrin) eller fordi skatten generelt er blevet sænket i mellemtiden (gevinst i lotteriet om lavere indkomstskatter i fremtiden). Skattebegunstigelsen for løbende pensioner har resulteret i en del skattetænkning, som man kan frygte er blevet mere almindelig, efterhånden som bl.a. afdragsfri lån er blevet tilgængelige. Skattearbitragen er ganske enkel; man belåner sit hus, sparer op til 59 procent i skat og placerer pengene i en ratepension, hvor man kun beskattes med 15 procent af afkastet. Alternativt kan man indbetale på en ratepension i stedet for at afdrage på sin ejendom. I 2003 indbetalte cirka personer mere end kroner (i 2006 priser) på en pension med løbende udbetaling. Dette antal er sandsynligvis steget efter, de afdragsfri lån blev introduceret i efteråret I gennemsnit indbetalte hver person kroner. I AErådets kommende publikation Fordeling og levevilkår belyses problemet yderligere.

15 15 Velfærdskommissionens forslag om at reducere marginalskatten for de højeste indtægter resulterer i, at der ikke er skattemæssige fordele ved at indbetale på en kapitalpension. Der vil dog forsat være en fordel ved pensioner med løbende udbetaling, jf. ovenstående. Derfor vil det være naturligt at sætte et loft over indbetalingerne på løbende pensioner på f.eks kroner pr. år for at undgå skattearbitrage. Folk vil fortsat kunne sætte yderligere af til pension - men dog uden skattefradrag, der udskyder indkomstskatten til udbetalingstidspunktet. Umiddelbart vil en sådan grænse resultere i et ekstra provenu på indkomstskatterne på godt 5 mia., og oveni dette kommer det ekstra provenu ved, at afkastet ikke beskattes efter de lempelige regler, der gælder for pensionsopsparinger. Selskabsskatten Selskabsskatten er udsat for internationalt pres. I mange lande er selskabsskatten blevet reduceret betydeligt igennem de sidste 20 år. Danmark har fulgt denne udvikling, idet selskabsskatten fra at ligge på 50 procent i slutningen af 1980 erne af flere gange er blevet reduceret. I midten af 1990 erne lå den på 34 procent, og den er senest i 2005 blevet reduceret til 28 procent. Der er et kapløb imod bunden race-to-the-bottom med hensyn til landenes selskabsskat, hvor landene reagerer på hinandens reduktioner. I figur 3 ses de oprindelige EU landenes formelle selskabsskattesatser samt Danmarks placering nu og ved Velfærdskommissionens forslag. Figur 3. De formelle selskabsskattesatser for EU-15, Procent Irland Østrig Danmark - VFK Finland Portugal Danmark Sverige Storbritannien Luxemborg Holland Grækenland Frankrig Belgien Spanien Italien Tyskland EU15 Kilde: Eurostat structures of the taxation system in the European Union

16 16 Det ses, at Danmark allerede ligger i den lave ende med hensyn til selskabsskatten blandt de 15 oprindelige EU lande, og en reduktion fra 28 til 25 procent vil ikke ændre vores placering betydeligt. En analyse 1 viser desuden, at lempeligere selskabsskat primært kommer olieproducenterne i Nordsøen og den finansielle sektor til gode, mens den internationalt konkurrenceudsatte fremstillingssektor i mindre grad får glæde af det. Skatten på arbejde er et større konkurrenceproblem end selskabsskatten, da det også begrænser arbejdsudbuddet. Så hvis det er muligt at brede skattebasen for selskabsskatten mere ud, bør man bruge det ekstra provenu til indkomstskattelettelser frem for skattelettelser til erhvervslivet. I 2005 forventes selskabsskatten at give et provenu på 39,9 mia. kroner. En reduktion af satsen til 25 procent vil således koste cirka 4,3 mia. kroner, som Velfærdskommissionen forventer at kunne få ind via en bredere skattebase. Hvis man breder skattebasen ud uden at sænke selskabsskatten tilsvarende - har man således 4,3 mia. kroner til f.eks. at hæve beskæftigelsesfradraget eller reducere topskatten. Man bør også se danske virksomheders konkurrenceevne i et endnu bredere perspektiv, hvor det ikke kun er omkostningerne, der tæller. Produktivitet og konkurrenceevne hænger sammen med veluddannet arbejdskraft, forskning og den danske flexicurity model. Alt dette koster den offentlige sektor penge, og hvis erhvervslivet bidrager mere, kan de også forbedre deres konkurrenceevne ad denne vej. Skattefri frynsegoder Antallet af skattefri eller skattebegunstigede frynsegoder vokser. Der er ikke noget godt overblik over udgifterne hertil, da de ikke alle fremgår af folks oplysningssedler. Ifølge Skatteministeriets egen opgørelse var udgiften i 2005 på godt 1 mia. kroner. Heraf var 325 mio. kroner skattefri sundhedsforsikringer. Ifølge Velfærdskommissionen vurderes der at blive udbetalt omkring 740 mio. kroner i erstatninger på de private sundhedsforsikringer i Forsikring & Pension vurderer, at dette tal kan stige til 4-5 mia. kroner. Forudsæt- 1 AErådet Lavere selskabsskat giver mindst beskæftigelse, januar 2005.

17 17 tes det, at de arbejdsgiverbetalte, skattefri sundhedsforsikringer stiger tilsvarende, svarer det til et potentielt skatteprovenutab på 1,7-2,2 mia. kroner. For de penge kunne man hæve beskæftigelsesfradraget med cirka 4 procentpoint eller sænke mellemskatten med 1,5 procent point. Vil man sænke beskatningen på arbejde, er det derfor formålstjenstlig at brede indkomstskattebasen så meget ud så muligt. Skattefri frynsegoder øger ikke incitamentet til at arbejde, da det er lump-sum overførsler, som blot forvrider folks forbrugsbeslutninger. Skattereform Velfærdskommissionen, Det Økonomiske Råd, AErådet og andre eksperter advarer løbende om problemerne med skattestoppet. Skattestoppet lemper skatten andre steder, end hvor det er mest vigtigt; nemlig på arbejde. Og skattestoppet forhindrer, at der kan laves hensigtsmæssige skatteomlægninger f.eks. fra topskat til ejendomsværdiskat. Velfærdskommissionen tilføjer endnu en dimension til debatten om skattestoppet ved at se på, hvad det vil betyde for fremtidens velfærdssamfund. I 2040 skønnes holdbarhedsproblemet at udgøre 3,4 procent af BNP (52 mia. kroner), hvis skattestoppet ophæves efter Fastholdes skattestoppet derimod, bliver holdbarhedsproblemet næsten dobbelt så stort i 2040; nemlig 6,3 procent af BNP eller cirka 98 mia. kroner. Tabel 2. Holdbarhedsproblemet i 2040 I procent af BNP I mia. kroner (2006 niveau) Skattestop frem til ,4 52,3 Skattestop frem til ,3 98,4 Anm.: BNP for 2006 er baseret på Finansministeriets vækstskøn. Kilde: Velfærdskommissionen Fremtidens velfærd vores valg kap. 11, oplysninger fra Velfærdskommissionens sekretariat og AErådet. Groft taget skal velfærdsreformerne altså være dobbelt så store, hvis skattestoppet skal fastholdes og udviklingen være holdbar. Derfor går Velfærdskommissionen også ud fra, at skattestoppet ophæves fra Velfærdskommissionens oplæg er præsenteret som en samlet pakke, og det er derfor ikke muligt præcist at skille komponenterne ad. I tabel 3 er dog vist nogle centrale tal fra Velfærdskommissionens skatteoplæg.

18 18 Tabel 3. Provenueffekter af Velfærdskommissionens skatteomlægninger Velfærdskommissionen: Større beskæftigelsesfradrag -20 mia. kroner Fjernelse af mellemskat og ændring af topskat -12 mia. kroner Lavere skat på nettokapitalindkomst -1,6 mia. kroner Højere ejendomsværdiskat (1,5 procent) 8 mia. kroner Omlægning af selskabsskatten 0 kroner Kilde: Velfærdskommissionen og AErådet Det ses, at skattereformen er kraftigt underfinansieret ikke bare i en periode som følge af, at den højere ejendomsværdiskat indfases over en lang årrække - men i det hele taget. Velfærdskommissionens svar på fremtidens udfordringer er meget fornuftigt - at øge beskæftigelsen i samfundet. Men når man skal finansiere en skattereform, er det en farlig kurs at basere finansieringen på dynamiske og afledte effekter. Beregninger af selvfinansieringsgrader er behæftet med usikkerhed, og timingen af effekterne er også noget usikker. En sådan tilgang kan også skabe præcedens og give politikkerne mulighed for at føre en uansvarlig økonomisk politik med reference til dynamiske effekter og økonomisk råderum. Hvis man skal finansiere reformer med dynamiske effekter, bør man således som minimum vente, til effekterne viser sig.

19 19 BOLIGMARKEDET Indledningsvist vil Velfærdskommissionens 11 forslag vedrørende boligmarkedet kort blive præsenteret. Dernæst vil der blive set nærmere på den helt grundlæggende præmis eller begrundelse for deres foreslåede boligreform, nemlig 1. Den nuværende subsidiering og regulering af de forskellige dele af boligmarkedet kan ikke forsvares ud fra fordelingsmæssige hensyn og er samfundsmæssigt uhensigtsmæssig. Der er ingen tungtvejende argumenter for, at alle støtter hinandens forbrug af boliger. og den konklusion Velfærdskommissionen kommer frem til på baggrund heraf, nemlig at 2. Derfor bør man afskaffe alle de nuværende subsidier og i stedet målrettet støtte svage gruppers boligbehov. Subsidieringen skal populært sagt omlægges fra mursten til mennesker. Gyldigheden af denne grundlæggende præmis og den afledte konklusion er afgørende for, hvad man bør mene om alle Velfærdskommissionens forslag på boligområdet, da de alle er en direkte følge heraf. Velfærdskommissionens forslag om et frit og dereguleret boligmarked Velfærdskommissionens overordnede ønske er at fjerne den generelle subsidiering af boliger og i stedet målrettet støtte svage gruppers boligbehov. Subsidieringen skal populært sagt omlægges fra mursten til mennesker. Velfærdskommissionen foreslår derfor en næsten total afskaffelse af direkte tilskud og indirekte tilskud til de forskellige boligtyper og at huslejefastsættelsen liberaliseres, så den i langt højere grad afspejler markedsvilkårene. Der skal stadig gives offentlige tilskud til løsning af boligsociale opgaver, men de skal gives meget mere målrettet end i dag. Konkret betyder det, at for ejerboligen skal ejendomsværdiskatten øges og andelsboliger skal pålignes en ejendomsværdiskat på linie med ejerboligen og maksimalprisbestemmelserne for salg af andelsboliger ophæves. For de private udlejningsboliger skal huslejefastsættelsen liberaliseres og i stedet fastlægges på markedsvilkår. 2 I den almene boligsektor skal huslejen i høje- 2 De nuværende regler mod usaglig opsigelse og ved regulering af lejen efter indflytning foreslås dog bibeholdt (for både private og almene udlejningsboliger).

20 20 re grad afspejle markedsvilkår (og på sigt helt dannes på markedsvilkår), en eventuel huslejefordel i forhold til lejen på markedsvilkår skal beskattes og de formuer, der på sigt spares op i Landsdispositionsfonden, overføres til staten. Velfærdskommissionen forventer, at deres reformforslag vil lede til at der på sigt alene vil være to helt dominerende boligformer: Ejerboligen og private udlejningsboliger. De almene boliger og andelsboliger forventes konverteret til private udlejningsboliger og solgt som ejerboliger. En samlet oversigt over Velfærdskommissionens reformforslag gives i boks 1. Boks 1: Konkrete elementer i en reform af boligmarkedet Ejerboligen: Forslag Ejendomsværdiskatten hæves langsomt over 20 år til 1,5 pct. Det bringer beskatningen af boliger på niveau med beskatningen af andre former for kapital. Dog bevares den nuværende progression i ejendomsværdiskatten for de ca. 5 pct. dyreste ejendomme. Forslag særreglerne, der giver skatterabat til ejendomme erhvervet før , ophæves. Forslag Den nuværende indefrysningsordning af grundskyld for pensionister udbredes til også at gælde ejendomsværdiskatten. Privat udlejningsejendom: Forslag Huslejefastsættelsen liberaliseres over år. Den derved skabte kapitalgevinst for udlejer beskattes delvist. Lejeboligens særlige karakteristika nødvendiggør en fortsat regulering, herunder beskyttelse af lejer mod usaglig opsigelser. Forslag Den skatte- og tilskudsmæssige favorisering af visse dele af sektoren ophæves. Herunder skattefritagelsen for visse af pensions-sektorens ejendomme. Andelsboligen: Forslag Andelsboligen pålignes ejendomsværdiskat på linie med ejerboligen. Forslag Maksimalprisbestemmelserne for andelsboliger ophæves. Almen bolig: Forslag De offentlige tilskud til løsning af boligsociale problemer søges givet mere målrettet uden, at der nødvendigvis skal bruges færre midler. Forslag Huslejefordelen i den almene boligsektor skal beskattes. Forslag Huslejen i den almene boligsektor skal i højere grad afspejle markedsvilkår. I den forbindelse ophæves skattefritagelsen. Forslag Den del af huslejebetalingen i den almene boligsektor, der modsvarer den offentlige sektors afdrag på anskaffelsessummen, tilbagebetales til det offentlige. Kilde: Velfærdskommissionen analyserapport til Fremtidens velfærd vores valg (dec. 2005), kapitel 12, side 3.

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Dynamiske

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne

Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Med fastfrysningen af grundskylden og fastlåsning af kommunale grundskyldsprovenuer, som er en del af VLAK s forslag til et nyt boligskattesystem,

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere