Dødsårsagsregisteret 1999

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dødsårsagsregisteret 1999"

Transkript

1 1 Dødsårsagsregisteret 1999 Kontaktperson: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal Datakoordinator Piero Torre, lokal Resumé Dødsårsagsstatistikken for 1999 foreligger hermed. I 1999 døde personer med fast bopæl i Danmark.. Heraf døde 199 i udlandet og medfølgende opgørelse omfatter derfor dødsfald. Det samlede antal døde i Danmark er steget fra i 1998 til i I 1998 udgjorde den aldersstandardiserede rate og denne er steget en lille smule til i Der døde flere kvinder (30.205) end mænd (28.517). Raten er faldet for mænd, men steget for kvinder. Raten er alligevel lavere for kvinder (914) end for mænd (1.356), hvilket afspejler kvinders længere middellevetid, der igen giver anledning til den skæve kønsfordeling i de ældre aldersgrupper, hvor hovedparten af dødsfa l- dene sker Dødsfald på grund af ondartede svulster er nu samlet set den største gruppe af dødsårsager og er skyld i mere end 26 pct. af alle dødsfald. Fra 1998 til 1999 er der en lille stigning i antallet for begge køn. Næststørste gruppe er stadig hjertesygdomme, der var tilgrundliggende dødsårsag i knapt 25 pct. af alle dødsfald. Iskæmisk hjertelidelse er faldet for mænd og steget for kvinder. Anden hjertesygdom er steget for begge køn. Der er fortsat fald i antal dødsfald på grund af akut hjerteinfarkt for begge køn. I 1995 var antallet 6869 og i 1999 i alt Kroniske lungesygdomme, som er tæt forbundet med rygning, stiger som dødsårsag for mænd fra 1708 i 1995 til 1803 i 1999, og for kvinder fra 1444 i 1995 til 1848 i Siden 1980 er antallet af selvmord halveret fra 1617 i 1980 til 763 i 1998 og 762 i Faldet fortsætter blandt kvinder, men for mænd ses en lille stigning i antallet fra 1998 til Dødsfald registreret med sukkersyge som tilgrundliggende dødsårsag er stigende og rammer helt overvejende ældre. For ikke-insulinkrævende sukkersyge er antallet steget fra 172 i 1995 til 488 i 1999.

2 2 Metode Indledning Kodepraksis Dødsårsagsstatistikken for 1999 foreligger hermed. Statistikken er udarbejdet på grundlag af de dødsattester, der ved ethvert dødsfald skal indsendes til Sundhedsstyrelsen. Statistikken omhandler kun personer med dansk cpr-nr. og fast bopæl i Danmark, som dør i Danmark. Der indgår ikke danskere døde i udlandet og udlændinge, som midlertidigt opholder sig i Danmark. Til kodning benyttes WHO s 10. reviderede udgave af International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (ICD- 10) med tilknyttede regler og vejledning for kodning af den tilgrundliggende dødsårsag. Det lokale edb-system rummer for tiden mulighed for, ud over den tilgrundliggende dødsårsag, at registrere yderligere tre medvirkende dødsårsager. Disse indgår dog ikke i herværende statistik. Traditionelt er der mindre afvigelser fra de internationale rekommandationer. I Danmark anføres misbrug relativt sjældent som tilgrundliggende dødsårsag, da der ofte foreligger en forgiftning eller ulykke, som prioriteres frem for misbrug. Ulykker kodes efter Nordisk Ulykkesklassifikation. Den overordnede lokale kodepraksis er uændret fra tidligere år. Den 1. januar 1994 udskiftedes ICD-8 klassifikationen med ICD-10, som nu anvendes. På trods af store ligheder mellem de to udgaver er der også forskelle, der bevirker, at opgørelser, især på et detaljeret niveau, ikke altid er helt sammenlignelige. Geografisk opgøres dødsfaldene efter bopæl og ikke efter dødssted. Dødsstedet opgøres i få kategorier. Indsamling af data Den 1. marts 1997 blev der indført en ny 2 delt dødsattest, hvis to dele skal indsendes af hver sin instans. Attestdelene bliver ved modtagelsen i Sundhedsstyrelsen indskannet i vilkårlig rækkefølge, og de to dele kan først ses samlet på skærmen ved kodningen. Der er fortsat problemer med læsbarheden af nogle attester, og det er nødvendigt manuelt at optegne især tal, for at attesten kan læses på skærmen. Yderligere må det kontrolleres, at alle data er korrekt registrerede ved indskanningen. Her ud over er der stadig problemer med, at få alle attester indsendt. Også i 1999 manglede der hver måned ca. 200 attester, som der måtte rykkes for. I 1999 var der, efter at der var rykket 2 gange, 137 dødsfald, hvor side 2 ikke kunne fremskaffes, tillige med 15 dødsfald hvor attesten var ulæselig. Disse dårligt belyste dødsfald er registreret under en særlig kode: R 99.0 Andre dårligt definerede og ikke specificerede årsager til død. Pålidelighed Dødsårsagsstatistikken er behæftet med en vis usikkerhed, der blandt andet skyldes ufuldstændige indberetninger, som vanskeliggør kodningen. For at imødegå dette foregår der en intern kontrol med diskussion af uklare tilfælde og i relation hertil kan der rettes forespørgsel til den attestudstedende læge. Det er af ressourcemæssige årsager kun muligt i mindre omfang at indhente supplerende oplysninger. Dette finder især

3 3 sted, hvor obduktionsresultatet ikke er omtalt på attesten, og hvor oplysningerne er meget mangelfulde eller modstridende. Mangelfuld angivelse af tidsrelationer kan give anledning til fejlagtig kodning. Der kan således være angivet en kræftsygdom, som afdøde blev kureret for år tilbage, uden at dette tydeligt fremgår. Denne sygdom kan blive kodet som tilgrundliggende dødsårsag. Ret ofte kan der være angivet konkurrerende dødsårsager, og det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at foretrække den ene for den anden ud fra kodningsreglerne, men kun én kan optræde som tilgrundliggende dødsårsag. Endelig skal det nævnes, at den lave obduktionsfrekvens også kan bidrage til usikkerheden. En opgørelse over obduktioner kan ses på side 5. DK-listen og 14-listen Ved offentliggørelsen af dødsårsagsstatistikken anvendes kondenserede opgørelser dannet ud fra WHO klassifikationen. Den såkaldte DK-liste opdeler dødsårsagerne i 49 grupper. En mere koncentreret liste indeho l- der kun 14 grupper. I denne sidste liste optræder ondartede svulster f.eks. som én samlet gruppe. De øvrige dødsårsager anføres især organrelaterede eller anføres efter dødsmåde. Listernes grupperinger og de tilhørende ICD-8 og ICD-10 numre er anført sidst i denne artiklen. Der er tradition for at bruge disse lister i Danmark frem for de mere omfattende, som ellers anbefales på verdensplan. Den europæiske kort- liste på 65 dødsårsager specificerer for eksempel andre infektiøse lidelser end tuberkulose og har flere undergrupper af ondartede svulster og ydre årsager til død.

4 4 Året 1999 Antal døde i 1999 I 1999 døde i Danmark i alt personer med fast bopæl i Danmark. Heraf var mænd og kvinder. I udlandet døde 199 danskere og disse indgår, som tidligere nævnt, ikke i statistikken, da der fra udlandet ikke tilgår Dødsårsagsregisteret oplysning om dødsårsagen, men kun oplysning om, at personen er død. Figur 1 Antal dødsfald i 1999 fordelt på køn- og aldersgrupper. Mænd Kvinder <1 < Figur 1 viser antal dødsfald i 1999 fordelt på aldersgrupper og køn. Der dør flere yngre og midaldrende mænd end kvinder, men også blandt de årige dør flere mænd end kvinder. Figuren illustrerer, hvorfor kvinders middellevetid er længere end mænds, og der derfor er flere ældre kvinder end mænd i Danmark, hvilket atter medfører, at der dør betydeligt flere gamle kvinder end mænd. Hvor dør man Tabel 1 viser en opgørelse over dødssteder, opdelt på samme grupper som findes på dødsattesten. Igennem en årrække er ca. halvdelen af alle dødsfald sket på sygehus, knapt en fjerdedel på plejehjem, beskyttet bolig eller anden institution, og lidt over en femtedel finder sted i eget hjem.

5 5 Tabel 1 Dødssted fordelt på år, År Død af Cancer 1999 Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Uoplyst ,1 18 0,1 Sygehus , , , , ,4 Plejehjem / beskyttet bolig , , , , ,6 Eget hjem , , , , ,4 Andet , , , , ,5 Total , , , , ,0 Årstidsvariation Figur 2 I løbet af et år dør ikke lige mange personer i hver måned, hvilket er illustreret i figur 2 for Antal dødsfald i 1999 fordelt på måned og køn Mænd Kvinder Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Obduktion Efter visse dødsfald foretages der obduktion til belysning af dødsårsag. Disse obduktioner foretages på et hospital med mindre det drejer sig om en retslig obduktion, som foretages på et retsmedicinsk institut. Tabel 2 viser udviklingen i antal obduktioner over en årrække. Antallet af obduktioner har været faldende igennem mange år, men faldet blev accelereret ved indførelse af pligt til at indhente tilsagn fra de pårørende før en hospitalsobduktion kan finde sted. Dette blev indført ved lov i I 1999 blev der udført obduktion på godt 8% af de afdøde personer, hvor der ikke var retslægeligt ligsyn, hvorimod 29% af de afdøde, hvor der blev foretaget retslægeligt ligsyn, blev obduceret. Der var i 1999 i alt 4659 retslægelige ligsyn.

6 6 Tabel 2 Antal obduktioner Hospitalsobduktioner Retslige obduktioner Total antal obduktioner Forbud Uoplyst Hospitalsobduktioner i % af alle dødsfald Retslige obduktioner i % af alle dødsfald Samtlige dødsfald Rate 14-listen Ved aldersstandardiserede rater forstås, at der er foretaget en bearbejdelse af data, så det kan udelukkes, at forskelle mellem årgange skyldes forskelle i alderssammensætning. Der er i denne publikation aldersstandardiseret til befolkningens alderssammensætning i I tabel 3.a, b, c, d, e, og f ses dødsfald i absolutte tal og som rater pr indbyggere, aldersstandardiseret til Danmarks befolkning i 1995 opgjort på 14 dødsårsagsgrupper. Tabel 3.g, h og i viser den relative fordeling mellem de enkelte grupper Tabellerne viser udviklingen over en årrække. For begge køn tilsammen er antallet af dødsfald steget fra 1998 til Dette dækker over et fortsat fald i antal døde og i rate for mænd, mens antallet af døde kvinder og den tilhørende rate atter er steget efter et par år med fald I lighed med de senere år er ondartede lidelser stadig den største enkeltgruppe tæt fulgt af hjertesygdom. Disse to grupper udgør tilsammen lige over halvdelen af alle dødsårsager i For mænd drejer det sig om godt 52% og for kvinder knapt 50%. Relativt lidt flere mænd end kvinder dør af ondartede lidelser og hjertesygdom, hvorimod flere kvinder dør af apopleksi og alderdomssvækkelse, når der ses på absolutte tal og den relative fordeling mellem dødsårsager. Ses der på rater er disse lavere for kvinder end for mænd, for såvel ondartede lidelser, hjertesygdom som apopleksi og alderdomssvækkelse, men det absolutte antal af dødsfald af ondartede lidelser er lidt højere for kvinder end for mænd.. At der procentvis og i absolutte tal dør flere kvinder end mænd af apopleksi og alderdomssvækkelse, mens raten er lavere, er også en følge af det større antal ældre kvinder end mænd. Den relative fordeling mellem kønnene for de øvrige dødsårsager er meget ens, og eneste forskel på mere end én procent er for selvmord.

7 7 Tabel 3.a. Dødsfald for mænd og kvinder i absolutte tal Tuberkulose Infektionssygdomme (excl. tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygd. opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total Tabel 3.b De aldersstandardiserede rater af dødsfald for mænd og kvinder pr indbyggere med befolkningen i 1995 som standard Tuberkulose Infektionssygdomme (excl. tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygd. opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total

8 8 Tabel 3.c. Dødsfald for mænd i absolutte tal Tuberkulose Infektionssygdomme (excl. tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygd. opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total Tabel 3.d De aldersstandardiserede rater af dødsfald for mænd pr indbyggere med befolkningen i 1995 som standard Tuberkulose Infektionssygdomme (excl. tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygd. opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total

9 9 Tabel 3.e Dødsfald for kvinder i absolutte tal Tuberkulose Infektionssygdomme (excl. tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygd. opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total Tabel 3.f De aldersstandardiserede rater af dødsfald for kvinder pr indbyggere med befolkningen i 1995 som standard Tuberkulose Infektionssygdomme (excl. tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygd. opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total

10 10 Tabel 3.g Dødsfald for mænd og kvinder. Gruppefordeling i pct Tuberkulose 0,10 0,09 0,08 0,07 0,08 0,06 2 Infektionssygdomme (excl. tb) 0,33 0,60 0,94 0,56 0,52 0,73 3 Ondartede lidelser 24,99 24,80 25,00 25,60 26,15 26,30 4 Apopleksi og alderdomssvaghed 12,06 13,19 14,13 14,04 13,82 13,86 5 Hjertesygdomme 33,20 31,36 27,09 24,62 24,48 24,61 6 Sygdomme i åndedrætsorganer 7,86 7,64 8,95 9,11 9,10 9,58 7 Sygdomme i fordøjelsesorganer 3,27 3,47 4,50 4,78 4,83 4,91 8 Sygdomme i urin- og kønsorganer 1,20 0,94 1,06 1,06 1,16 1,20 9 Medfødte misdannelser m.m. 0,45 0,44 0,37 0,38 0,38 0,36 10 Sygd. opstået i perinatalperioden 0,24 0,29 0,28 0,28 0,24 0,21 11 Selvmord 2,44 2,05 1,47 1,37 1,31 1,30 12 Drab 0,13 0,08 0,10 0,11 0,09 0,10 13 Ulykkestilfælde m.m. 4,33 4,12 4,20 4,46 4,47 4,46 14 Alle øvrige dødsårsager 9,40 10,95 11,84 13,57 13,37 12,31 Total 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 Tabel 3.h Dødsfald for mænd. Gruppefordeling i pct Tuberkulose 0,11 0,10 0,07 0,08 0,10 0,06 2 Infektionssygdomme (excl. tb) 0,32 0,76 1,17 0,54 0,51 0,73 3 Ondartede lidelser 24,94 25,25 25,59 25,97 26,69 27,02 4 Apopleksi og alderdomssvaghed 10,01 10,86 11,61 11,70 11,45 11,48 5 Hjertesygdomme 34,71 32,02 27,75 25,68 25,44 25,24 6 Sygdomme i åndedrætsorganer 8,34 8,01 9,01 9,31 8,93 9,32 7 Sygdomme i fordøjelsesorganer 3,27 3,48 4,53 4,74 5,01 4,90 8 Sygdomme i urin- og kønsorganer 1,04 0,97 1,17 1,01 1,27 1,33 9 Medfødte misdannelser m.m. 0,48 0,49 0,40 0,40 0,38 0,41 10 Sygd. opstået i perinatalperioden 0,27 0,31 0,34 0,32 0,26 0,28 11 Selvmord 2,92 2,63 2,01 1,91 1,90 1,97 12 Drab 0,15 0,08 0,13 0,13 0,10 0,11 13 Ulykkestilfælde m.m. 4,65 4,37 4,60 4,77 4,77 4,88 14 Alle øvrige dødsårsager 8,80 10,67 11,63 13,42 13,20 12,27 Total 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00

11 11 Tabel 3.i Dødsfald for kvinder. Gruppefordeling i pct Tuberkulose 0,10 0,07 0,08 0,06 0,06 0,06 2 Infektionssygdomme (excl. tb) 0,33 0,43 0,71 0,57 0,54 0,72 3 Ondartede lidelser 25,05 24,32 24,42 25,23 25,61 25,63 4 Apopleksi og alderdomssvaghed 14,30 15,61 16,59 16,30 16,13 16,11 5 Hjertesygdomme 31,54 30,67 26,45 23,59 23,54 24,00 6 Sygdomme i åndedrætsorganer 7,34 7,26 8,89 8,92 9,26 9,84 7 Sygdomme i fordøjelsesorganer 3,27 3,45 4,48 4,81 4,66 4,93 8 Sygdomme i urin- og kønsorganer 1,38 0,91 0,95 1,11 1,05 1,07 9 Medfødte misdannelser m.m. 0,42 0,38 0,34 0,35 0,38 0,32 10 Sygd. opstået i perinatalperioden 0,21 0,26 0,22 0,25 0,22 0,15 11 Selvmord 1,93 1,44 0,94 0,85 0,74 0,66 12 Drab 0,10 0,09 0,07 0,09 0,08 0,09 13 Ulykkestilfælde m.m. 3,97 3,86 3,80 4,15 4,18 4,07 14 Alle øvrige dødsårsager 10,06 11,25 12,05 13,72 13,55 12,35 Total 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 DK-listen over 49 dødsårsager Tabel 5 på side viser DK-listen over dødsårsager fordelt på 49 grupper. Der fremlægges absolutte tal og rater for mænd og kvinder sammen og hver for sig på landsplan. Lignende tabeller med opgørelse for de enkelte amter og H:S bliver tilgængelige via Sundhedsstyrelsens hjemmeside: under Statistik og Registre. DK-listen adskiller sig fra listen i tabel 3 ved at præsentere dødsårsagerne i mindre og mere lidelsesorienterede grupper frem for de næsten rent organrelaterede grupper. De enkelte sygdomsgrupper Tuberkulose Antallet af tuberkulosedødsfald blandt mænd er næsten halveret fra 1998 til 1999 og er nu af samme størrelse, som for kvinder. Ser man på rater har disse ligget stabilt på et lavt og ens niveau for både mænd og kvinder fra 1995 trods de procentuelle store udsving Infektionssygdomme HIV/AIDS Andre infektioner Andre infektionssygdomme end tuberkulose viste indtil 1995 en stigning og siden et fald, men fra 1998 til 1999 ses påny en stigning for såvel mænd som kvinder. Dødsfald på grund af HIV/AIDS sker stadig blandt yngre, od det samlede antal dødsfald i denne undergruppe var 255 i 1995, 38 i 1998 med en lille stigning til 45 i Dødsfaldene af infektionssygdomme fordeler sig over sygdomme med en lang række forskellige ætiologiske agenser. Salmonella infektion forårsagede 8 dødsfald i 1998 og 9 i 1999, mens andre og uspecificerede mavetarm infektioner forårsagede 51 dødsfald i 1998 og 68 i Meningokokinfektion var årsag til 5 dødsfald i 1998 og 10 i 1999.

12 12 kokinfektion var årsag til 5 dødsfald i 1998 og 10 i Jacob-Creutzfeldt Ondartede lidelser Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Tarmkræft Kræft i nedre luftveje Brystkræft Kræft i livmoder og ovarie Blærehalskræft Kræft i lymfatisk og bloddannende væv Jacob-Creutzfeldt`s sygdom var tilgrundliggende dødsårsag hos 10 i 1997, 6 personer i 1998 og 9 i Ondartede svulster som samlet gruppe viser en lille stigning fra 1998 til 1999, mest for kvinder, men både antal og rater er lavere end i Ondartede svulster i disse områder har i en årrække udvist en stigende tendens, som fra 1995 helt overvejende har hvilet på mændene. Disse kræftformer sættes i forbindelse med rygning, og for mundhulekræfts vedkommende også med dårlige livsomstændigheder. Antallet af nyopdagede kræfttilfælde i mavesækken har været faldende gennem en årrække og denne tendens genfindes i antallet af dødsfald forårsaget af mavekræft. Faldet er størst for mænd. Antallet af dødsfald på grund af tarmkræft har ligget meget stabilt over en årrække hvilket også afspejles i de stabile rater. Disse stærkt rygningsrelaterede dødsårsager toppede antalsmæssigt for mænd i 1985 og siden har der været et fald i antal og rate til 1998 med en lille stigning i antallet fra 1998 til Blandt kvinder fortsætter stigningen med det hidtil højeste antal dødsfald i I 1985 var mere end 70% af de døde i denne gruppe mænd. I 1998 er mænds andel faldet til under 60%. Antallet af tilfælde af lungekræft er for mænd faldet fra 2147 i 1995 til 1945 i Blandt kvinder er der derimod en stigning fra 1350 i 1995 til 1427 i Hovedparten af dødsfaldene indtræffer efter pensionsalderen med de højeste antal i aldersgruppen år for både mænd og kvinder. Brystkræft domineres helt af kvinder og er nu den næsthyppigste kræftgruppe som dødsårsag blandt kvinder, overgået for første gang af lungekræft. Antal og rate er uændret fra 1998 og udgør som dødsårsag små 5% af det samlede antal dødsfald. Disse kræftformer udgør nu en gruppe af ret konstant størrelse efter at det tidligere fald i antal dødsfald på grund af livmoderhalskræft er ophørt. Fra 1998 til 1999 har der tværtimod været en lille stigning, men niveauet er lavere end i 1970 erne og 1980 erne. Der har fra 1998 til 1999 været en lille stigning i blærehalskræft som dødsårsag i både antal og rate, som nu nærmer sig det hidtidige højdepunkt i 1995.To tredjedel af dødsfaldene indtræder efter 75 års alderen. Også denne samlegruppe af kræft har været af en ret konstant størrelse igennem de sidste 15 år med lidt flere dødsfald blandt mænd end blandt kvinder.

13 13 Godartede og uspecificerede svulster Sukkersyge Gruppen af godartede og uspecificerede svulster har de sidste år ligget på et stabilt og lidt højere niveau end tidligere, især for mænd. Blandt godartede svulster er det især svulster i og ved centralnervesystemet, der giver anledning til dødsfald tillige med de blodsygdomme, som tilhører denne gruppe. Uspecificerede svulster anføres især hos ældre som dødsårsag. Sukkersyge registreres i stigende omfang som tilgrundliggende dødsårsag hos begge køn, men især er dette tilfældet for mænd, hvor der såvel i antal som rate er sket næsten en fordobling fra 1995 til Hos kvinder er der 50% stigning i antallet, mens raten kun er steget omkring 25%. Da uspecificeret og ikke-insulinkrævende sukkersyge i betydelig grad er en sygdom hos ældre, gør den skæve kønsfordeling sig også gældende her i raten. 25% er registreret med insulinkrævende sukkersyge, 36% med ikke-insulinkrævende sukkersyge og 39% er ikke specificeret. Stigningen falder helt overvejende på ikke-insulinkrævende sukkersyge og i lidt mindre grad på uspecificeret sukkersyge Den betydelige stigning siden 1995 kan skyldes flere ting. Der er kommet mere fokus på livsstilssygdomme, hvortil ikke- insulinkrævende sukkersyge hører, og det kan foranledige flere læger til at anføre sygdommen hyppigere og højt på dødsattesten, så den hyppigere vil blive kodet som tilgrundliggende dødsårsag. Endelig kan det ikke udelukkes, at det øgede fokus også har smittet af på kodningen og har medført en øget tilbøjelighed til at kode sukkersyge som tilgrundliggende dødsårsag. Apopleksi m.m. Apopleksi, åreforkalkning og alderdomssvækkelse, inklusiv uspecificeret demens, er som gruppe den tredjehyppigste dødsårsag med godt 13 pct. af alle dødsfald. Den relative betydning som dødsårsag er steget lidt siden Den aldersstandardiserede rate er faldende fra Karsygdomme i hjernen, hvortil apopleksi hører, domineres helt af denne lidelse, som dækker både blødning i hjernen og infarkter. Gruppen er af samme størrelse som omkring 1980 i antal, men raten er faldet for både mænd og kvinder. Sammenlignes 1999 med 1998 er raten dog uforandret. Mentale lidelser m. m. For gruppen af mentale lidelser er der sket en mangedobling af dødsfald siden 1980 for såvel mænd som kvinder. I 1999 skyldtes 44% af dødsfa l- dene i denne gruppe demens blandt mænd, men 80% blandt kvinder. Alzheimer demens udgjorde kun en beskeden del, i alt 101. Demens blev helt overvejende anført som uspecificeret. Alzheimer`s sygdom fra gruppen af sygdomme i nervesystemet udgjorde 127 tilfælde. Når disse grupper lægges sammen var antallet af dødsfald som følge af Alzheimer`s sygdom med og uden demens i 1995 på 150, i og i i absolutte tal. Blandt kvinder var 11% og blandt mænd 48% af dødsfaldene i denne gruppe relateret til alkoholmisbrug. De resterende skyldtes især andet misbrug, men også egentlige sindslidelser og mental retardering indgår i denne gruppe.

14 14 Hjertesygdom For hjertesygdomme, som er den næststørste gruppe med 24,6 pct. af dødsfaldene i 1999, er der siden 1980 sket et konstant fald i rater for mænd og kvinder og i absolutte tal. I 1980 udgjorde hjertesygdomme 34,7 pct. af det samlede antal dødsfald. Hjertesygdom domineres helt af iskæmisk hjertesygdom. Blandt mænd er antallet faldet med 45% fra 1985 til 1999 og blandt kvinder med 35%. Fra 1998 til er der et fortsat fald i både antal og rate for mænd, men en lille stigning i begge dele for kvinder. I gruppen af hjertesygdomme er formentlig tilkommet en del dødsfald fra den nu meget formindskede gruppe af mangelfuldt definerede tilstande. Antallet af akutte myokardie infarkter er for kvinder faldet fra 2927 i 1995 til 2138 i 1998 og 2118 i For mænd var antallet 3942 i 1995, 2902 i 1998 og 2714 i Anden hjertesygdom end iskæmisk er steget fra 1980 til 1995 og har siden ligget på samme stabile niveau. I denne gruppe findes ikkerheumatiske hjerteklapsygdom, kardiomyopati, pludselig hjertedød, ledningsfor-styrrelser og uspecificeret hjertesygdom Gigtfeber og følgetilstande hertil udgør en fortsat faldende og nu meget lille gruppe i Danmark. Forhøjet blodtryk med og uden komplikationer som dødsårsag har fra 1995 udgjort et stigende antal. Der kan her gøre sig de samme årsager gældende som nævnt under sukkersyge. Sygdomme i nervesystemet Åndedrætssygdomme Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Sygdom i nervesystemet som gruppe er let stigende og repræsenteres af en meget lang række lidelser, hvoraf de største som dødsårsag er Parkinson s sygdom, som er let stigende, dissemineret sklerose og epilepsi, som ligger konstant. Som gruppe er åndedrætssygdomme steget fra 1998 til 1999, især for kvinder. Gruppen har siden 1995 ligget på et højere niveau end før. Kronisk lungesygdom, som i vid udstrækning forårsages af rygning, er fortsat stigende både i absolutte tal og som rate. Stigningen efter 1995 hviler næsten kun på kvinder. Især er kronisk obstruktiv lungelidelse steget meget siden 1995 med en fordobling af antallet for kvinder og næsten 50% s øgning for mænd. Denne gruppe er antalsmæssigt lige stor for både mænd og kvinder og har ligget ret konstant siden Lever og galdevejslidelser er dog hyppigere hos mænd. Alkoholiske leverlidelser rammer ca. dobbelt så mange mænd som kvinder, men fra 1998 til 1999 var tallet for kvinder steget fra 180 til 227, mens det for mænd var steget fra 470 til 489. Denne gruppe er i antal ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, men raten for mænd er noget højere end for kvinder. Dette er en afspejling af det lavere antal ældre mænd, da disse dødsårsager helt overvejende registreres i de ældste aldersgrupper.

15 15 Svangerskabs- og fødselskomplikationer Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystem og bindevæv Misdannelser, perinatal sygdom og uventet spædbarnsdød Dødelige komplikationer til svangerskab og fødsel er heldigvis sjældent optrædende. I 1999 var der således 4 tilfælde, som fordelte sig på hypertensiv nefropati, placenta praevia, partus praecipitatus og puerperal sepsis (hypertensiv nyresygdom, forliggende moderkage, styrfødsel og barselsfeber). Antallet i 1998 og 1995 var henholdsvis 2 og 7. Denne brogede gruppe er stigende og rammer især ældre kvinder. De vægtigste undergrupper er liggesår, skinnebenssår, rheumatoid artrit, artrose og osteoporose. Medfødte misdannelser viser samlet en faldende tendens, når der ses på antal, men raten er uændret fra Tallene er dog små og noget svingende. Blandt drenge/mænd er der en lille stigning fra 1998 til 1999 for andre misdannelser end hjertemisdannelser, mens der et fald i samme gruppe blandt piger /kvinder. Gruppen af medfødte misdannelser omfattet en meget broget samling lidelser, som ikke nødvendigvis fører til død indenfor de første årtier af et liv. For eksempel harpolycystiske nyrer først medført dødsfald i aldersgruppen år i Langt største delen af dødsfaldene sker dog blandt de 0-14 årige Perinatalt opstået sygdom, som har medført døden indenfor første leveår viser for begge køn samlet en let faldende tendens fra Numerisk er der en lille stigning blandt drenge fra 1998 til 1999, mens der for piger er et fald. De hyppigst registrede dødsårsager er immaturitas, praematuritas, og asphyxi (for tidlig fødsel og iltmangel). Pludselig uventet spædbarnsdød registreredes som dødsårsag for 23 i 1995, for 18 i 1998 og for 19 i Dårligt belyste og uafklarede dødsfald Selvmord Denne gruppe var indtil 1997 stigende, hvorfor der blev iværksat en intensiveret indsats for at skaffe oplysninger om de dødsfald, hvor der ingen anden oplysning forelå på dødsattesten, end at dødsårsagen var uoplyst. Denne indsats har over et par år været med til at halvere antallet i denne gruppe, uden at gruppen af død på grund af fremskreden alder er blevet tilsvarende meget større. Især er antallet af dødsfald registreret kun som dødfundne faldet. Det er Dødsårsagsregisterets opfattelse, at der er sket en stor spredning af disse dødsfald på de øvrige dødsårsager, dog med relativt mange til hjertesygdom. Antallet af selvmord har været fortsat faldende for begge køn i en årrække. For mænd er der næsten sket en halvering af antallet fra 1980 til For kvinder er faldet endnu mere udtalt, og antallet i 1998 er ca. en tredjedel af 1980-tallet. Fra 1998 til 1999 er der imidlertid sket en stigning i antallet for mænd, mens der er et fortsat fald for kvinder. Der er stadig betydelig flere mænd end kvinder, der begår selvmord, og denne forskel gør sig gældende i alle aldersgrupper og mest i blandt de yngre og de ældste. De detaljerede tal og rater er vist i Tabel 4.a og b.

16 16 Tabel 4.a Selvmord i absolutte tal og som aldersspecifikke rater blandt mænd pr indbyggere Aldersgruppe Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Total Tabel 4.b Selvmord i absolutte tal og som aldersspecifikke rater blandt kvinder pr indbyggere Aldersgruppe Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Total Drab Ulykker m.m. Færdselsulykker Andre ulykker Antallet af drab svinger en del fra år til år. I 1999 var der for både mænd og kvinder tale om en stigning i forhold til 1998, jf. tabel 3. Antallet af dødsfald forårsaget af ulykker og ydre årsager uden kendt hensigt m.m. har som gruppe været en ret konstant størrelse de sidste 15 år. Det absolutte antal er ret ligeligt fordeling mellem kønnene, men raterne er højere for mænd end for kvinder. For begge køn er der en lille stigning i 1999 i sammenligning med Denne gruppe er så godt som uændret fra 1998 til Gruppen omfatter al færdsel, på ben, cykel og med motordrevet køretøj på vej, jernbane og fortov m.v. Ulykker med personvogne involveret står for de fleste af dødsfaldene. Andre ulykker dækker blandt andet drukning, flyulykker, brand, forgiftning, følger efter ulykker, behandlingskomplikationer samt faldulykker, hvor uspecificeret fald udgør to tredjedel af hele denne gruppe. Denne

17 17 hvor uspecificeret fald udgør to tredjedel af hele denne gruppe. Denne gruppe er steget fra 1998 til 1999 for både mænd og kvinder. Andre ydre årsager Denne gruppe er relativt lille og svingende af størrelse. Den omfatter ud over drab, vold, ulykker og forgiftninger med ukendt hensigt. I NOMESCO s publikation: Helsestatistik for de nordiske lande findes tabeller over nøgletal for de nordiske lande, og i publikationen for 1997 en særlig artikel om dødsårsagsstatistik i Norden.

18 18 Tabel 5.a Dødsfald for mænd og kvinder i absolutte tal DK-listen Infektionssygdomme (excl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse og sten i urinorganer m. m Infektiøse nyresygdomme Andre sygd. i urin - og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskompl. hos moderen Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande E46 Færdselsulykker E47 Andre ulykker E48 Selvmord E49 Andre ydre årsager Total

19 19 Tabel 5.b De aldersstandardiserede rater af dødsfald for mænd og kvinder pr indbyggere med befolkningen i 1995 som standard DK-listen Infektionssygdomme (excl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse og sten i urinorganer m.m Infektiøse nyresygdomme Andre sygd. i urin - og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskompl. hos moderen Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande E46 Færdselsulykker E47 Andre ulykker E48 Selvmord E49 Andre ydre årsager Total

20 20 Tabel 5.c Dødsfald for mænd i absolutte tal DK-listen Infektionssygdomme (excl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spis erør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse og sten i urinorganer m.m Infektiøse nyresygdomme Andre sygd. i urin - og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskompl. hos moderen Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande E46 Færdselsulykker E47 Andre ulykker E48 Selvmord E49 Andre ydre årsager Total

21 21 Tabel 5.d De aldersstandardiserede rater af dødsfald for mænd pr indbyggere med befolkningen i 1995 som standard DK-listen Infektionssygdomme (excl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse og sten i urinorganer m.m Infektiøse nyresygdomme Andre sygd. i urin - og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskompl. hos moderen Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande E46 Færdselsulykker E47 Andre ulykker E48 Selvmord E49 Andre ydre årsager Total

22 22 Tabel 5.e Dødsfald for kvinder i absolutte tal DK-listen Infektionssygdomme (excl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse og sten i urinorganer m.m Infektiøse nyresygdomme Andre sygd. i urin - og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskompl. hos moderen Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande E46 Færdselsulykker E47 Andre ulykker E48 Selvmord E49 Andre ydre årsager Total

23 23 Tabel 5.f De aldersstandardiserede rater af dødsfald for kvinder pr indbyggere med befolkningen i 1995 som standard DK-listen Infektionssygdomme (excl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse og sten i urinorganer m.m Infektiøse nyresygdomme Andre sygd. i urin - og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskompl. hos moderen Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande E46 Færdselsulykker E47 Andre ulykker E48 Selvmord E49 Andre ydre årsager Total

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsagsregisteret 2000 2004:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Dødsårsagsregisteret 1998

Dødsårsagsregisteret 1998 Dødsårsagsregisteret 1998 Kontaktperson: Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 3348 7579 Datakoordinator Piero Torre, lokal 3348 7640 Resumé Dødsårsagsstatistikken for 1998 foreligger hermed. I 1998

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 2011 Tal og analyse Dødsårsagsregistreret 2010 Copyright: Sundhedsstyrelsen, 2011. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S For spørgsmål kontakt: Sundhedsdokumentation

Læs mere

Dødårsagsregisteret. Tal og analyse

Dødårsagsregisteret. Tal og analyse Dødårsagsregisteret Tal og analyse 2014 Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives

Læs mere

Dødsårsagsregisteret. Tal og analyse

Dødsårsagsregisteret. Tal og analyse Dødsårsagsregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sundhedsdokumentation Artillerivej 5 2300 København S. Telefon: 3268 3268 e-mail: serum@ssi.dk Hjemmeside: www.ssi.dk Signaturforklaring:

Læs mere

Kapitel 9. DØDSÅRSAGER

Kapitel 9. DØDSÅRSAGER Kapitel. DØDSÅRSAGER Embedslægeinstitutionen foretager en løbende registrering og kvalitetssikring af indkomne dødsattester vedrørende borgere bosat i Grønland. Data indtastes i Embedslægeinstitutionens

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2001

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2001 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2001 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

Kapitel 9. TOQUNERMUT PISSUTAASARTUT

Kapitel 9. TOQUNERMUT PISSUTAASARTUT Kapitel. TOQUNERMUT PISSUTAASARTUT Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup inuit Kalaallit Nunaanni najugallit toqusunut uppernarsaataat takkuttut ingerlaavartumik nalunaarsortarpai eqqortumillu allassimanissaat

Læs mere

Dødsårsagsregisteret 2009

Dødsårsagsregisteret 2009 Dødsårsagsregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid til sygehusbehandling 2009-2014 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse. Specifikt aktivitet på

Læs mere

Nøgletal for kræft oktober 2007

Nøgletal for kræft oktober 2007 Nøgletal for kræft oktober 2007 1. Stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet. I perioden fra 2001 til 2006 er antallet af personer, som

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET. Tal og analyser

DØDSÅRSAGSREGISTERET. Tal og analyser DØDSÅRSAGSREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sundhedsdokumentation Artillerivej 5 2300 København S. Telefon: 3268 3268 e-mail: serum@ssi.dk Hjemmeside: www.ssi.dk Signaturforklaring:

Læs mere

Sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012

Sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012 sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012 2012 ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2011-2012 from the Chief Medical

Læs mere

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Dødsårsager 2005. Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Frederiksborg Roskilde Vestsjællands Storstrøms

Læs mere

Dødsårsagsregisteret. Tal og analyse

Dødsårsagsregisteret. Tal og analyse Dødsårsagsregisteret Tal og analyse 2015 Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives

Læs mere

Sundhedsberetning for Færøerne 2008

Sundhedsberetning for Færøerne 2008 ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2008 Heilsulýsing Landslæknans 2008 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2008 from the Chief Medical Officer in the Faroes

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2007 - foreløbige tal

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2007 - foreløbige tal DØDSÅRSAGSREGISTERET 2007 - foreløbige tal Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006

DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006 DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2002-2006. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 10

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2002-2006. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 10 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2002-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

MEDICINALBERETNING. for Færøerne 2003

MEDICINALBERETNING. for Færøerne 2003 ISSN 090777 MEDICINALBERETNING for Færøerne 00 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 00 from the Chief Medical Officer in the Faroes INDHOLDSFORTEGNELSE Landslægeembedet...

Læs mere

Sundhedsberetning for Færøerne 2009 Heilsulýsing Landslæknans 2009

Sundhedsberetning for Færøerne 2009 Heilsulýsing Landslæknans 2009 ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2009 Heilsulýsing Landslæknans 2009 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2009 from the Chief Medical Officer in the Faroes

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Lene Jarlbæk, forsker, ph.d., overlæge Øster Farimagsgade 5 A, 2. DK-1553 København K ljarlbaek@sdu.dk www.pavi.dk Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Tabellerne i dette dokument er

Læs mere

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2013 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

SKS-kodestruktur. antal kar.

SKS-kodestruktur. antal kar. SKS-kodestruktur felt antal kar. start pos. felter værdisæt bemærkninger 1 3 1 recordart an Overgruppe-klassifikation (kode-katalog) 2 20 4 SKS-kodenr. an inkl. foranstillet SKS-hovedgruppe 3 8 24 dato:gyldig

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

78 - Dødsfald. Tabel 24. Dødeligheden Mortality Døde fordelt efter dødsmåned Deaths by month of death. Døde pr. 1.

78 - Dødsfald. Tabel 24. Dødeligheden Mortality Døde fordelt efter dødsmåned Deaths by month of death. Døde pr. 1. Dødsfald Deaths 78 - Dødsfald Tabel 24. Dødeligheden 1931-1999 Mortality 1931-1999 Døde i alt Døde pr. 1.000 indbyggere Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt År 1 2 3 4 5 6 1931-1935 gnsntl.... 19 345

Læs mere

CANCERREGISTERET. Tal og analyser

CANCERREGISTERET. Tal og analyser CANCERREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

SKS-kodestruktur -- 1 -- antal

SKS-kodestruktur -- 1 -- antal SKS-kodestruktur felt antal kar. start feltnavne pos. i SKS-db værdisæt bemærkninger 1 3 1 RecArt AAA nøgle obligatorisk overgruppe-klassifikation (kode-katalog) 2 20 4 SKSkode alfanumerisk nøgle obligatorisk

Læs mere

CANCERREGISTERET 2008

CANCERREGISTERET 2008 CANCERREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

Dødsfald. Deaths. ((Side 77))

Dødsfald. Deaths. ((Side 77)) Dødsfald Deaths ((Side 77)) 78 - Dødsfald Tabel 28. Dødeligheden 1931-1997 Mortality 1931-1997 Døde i alt Døde pr. 1.000 indbyggere Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 1 2 3 4 5 6 1931-1935 gnsntl....

Læs mere

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget Notat Til: Vedrørende: Sundhedsudvalget Stigning af udgifterne til medfinansiering Dette notat analyserer udviklingen i udgifterne til medfinansiering over de sidste 5 år til og med første halvår 21 1.

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering er nedenstående notat

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Sygehusstatistik 2002

Sygehusstatistik 2002 SYGEHUSSTATISTIK 2002 2005 Sygehusstatistik 2002 Marts 2005 Sygehusstatistik 2002 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S sst@sst.dk URL: http://www.sst.dk Tekst, tabeller og figurer: Specialkonsulent

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Videns og dokumentationscenter Psykisk sårbare og førtidspension 2013 Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Antallet af førtidspensionister har været faldende siden 2011, hvor der

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET *

MISDANNELSESREGISTERET * MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis?

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis? Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis? SFI Gå hjem møde: Derfor forlader ældre arbejdsmarkedet 11. april 2013 Jan V. Hansen Forsikring & Pension 60-64-årige har øget beskæftigelsen

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 1998-2002 2003:8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Nøgletal for kræft april 2009

Nøgletal for kræft april 2009 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft april 2009 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter i

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Afrapportering fra monitoreringen af fødeplanen

Afrapportering fra monitoreringen af fødeplanen RAPPORT MONITORERING AF FØDEPLANEN RÅDHUSPASSAGEN 3 Side 1 af 13 6600 VEJEN FAELLESKOMMUNALSUNDHED.DK Afrapportering fra monitoreringen af fødeplanen BAGGRUND På sit møde den 22. juni 2011 iværksatte Sundhedsstrategisk

Læs mere

MEDICINALBERETNING. for Færøerne 2002

MEDICINALBERETNING. for Færøerne 2002 ISSN 9777 MEDICINALBERETNING for Færøerne Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report from the Chief Medical Officer in the Faroes INDHOLDSFORTEGNELSE Landslægeembedet... side

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19 KEJSERSNIT 1973-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Kapitel 10. DØDSÅRSAGER

Kapitel 10. DØDSÅRSAGER Kapitel 10. DØDSÅRSAGER Embedslægeinstitutionen foretager en løbende registrering og kvalitetssikring af indkomne dødsattester vedrørende borgere bosat i Grønland. Data indtastes i Embedslægeinstitutionens

Læs mere

Sundhedsberetning for Færøerne 2012-2013 Heilsulýsing Landslæknans 2012-2013

Sundhedsberetning for Færøerne 2012-2013 Heilsulýsing Landslæknans 2012-2013 ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2012-2013 Heilsulýsing Landslæknans 2012-2013 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2012-2013 from the Chief Medical Officer

Læs mere

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af

Læs mere

Sundheds- og hjemmesygeplejeordningen... - 25 Tandlæger... - 25-26 Jordemødre... - 26 Apotekervæsenet... - 26 Ikke indregistreret medicin...

Sundheds- og hjemmesygeplejeordningen... - 25 Tandlæger... - 25-26 Jordemødre... - 26 Apotekervæsenet... - 26 Ikke indregistreret medicin... INDHOLDSFORTEGNELSE Landslægeembedet... side Topografi... 5 Folketallet, levendefødte og døde... 6 Fødselsstatistik... 7 Levendefødte... 7 Fødselsoverskud... 7 Dødfødte... 7 Dødfødselshyppighed... 7 Fødte

Læs mere

Medicinalberetning for Færøerne 2000 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen INDHOLDSFORTEGNELSE

Medicinalberetning for Færøerne 2000 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen INDHOLDSFORTEGNELSE Medicinalberetning for Færøerne 000 INDHOLDSFORTEGNELSE Landslægeembedet... side 34 Topografi... 5 Folketallet, levendefødte og døde... 6 Fødselsstatistik... 7 Levendefødte... 7 Fødselsoverskud... 7 Dødfødte...

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Indhold 1. Lær at leve med kronisk

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

Dødelighed og kræftforekomst i Avanersuaq. Et registerstudie

Dødelighed og kræftforekomst i Avanersuaq. Et registerstudie Dødelighed og kræftforekomst i Avnersuq. Et registerstudie Peter Bjerregrd, Anni Brit Sternhgen Nielsen og Knud Juel Indledning Det hr været fremført f loklbefolkningen i Avnersuq og f Lndsstyret, t der

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

KVINDERS SUNDHEDSFORHOLD

KVINDERS SUNDHEDSFORHOLD BETÆNKNING vedrørende KVINDERS SUNDHEDSFORHOLD Afgivet af det under kommissionen vedrørende kvindernes stilling i samfundet nedsatte udvalg om sundhedsforholdene BETÆNKNING NR. 594 KØBENHAVN 1971 ISBN

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Nr. 1 / November 2011. Udviklingen i tilkendelser af førtidspension som følge af slid i bevægeapparatet. Antal tilkendelser 4.000 3.500 3.000 2.

Nr. 1 / November 2011. Udviklingen i tilkendelser af førtidspension som følge af slid i bevægeapparatet. Antal tilkendelser 4.000 3.500 3.000 2. Nr. 1 / November 211 Sygdomme i bevægeapparatet sender hvert år 3. danskere på førtidspension, viser en ny analyse fra. Niveauet har været uforandret siden 23, hvor den seneste førtidspensionsreform trådte

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere