Dødsårsagsregisteret 1999

Transkript

1 1 Dødsårsagsregisteret 1999 Kontaktperson: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal Datakoordinator Piero Torre, lokal Resumé Dødsårsagsstatistikken for 1999 foreligger hermed. I 1999 døde personer med fast bopæl i Danmark.. Heraf døde 199 i udlandet og medfølgende opgørelse omfatter derfor dødsfald. Det samlede antal døde i Danmark er steget fra i 1998 til i I 1998 udgjorde den aldersstandardiserede rate og denne er steget en lille smule til i Der døde flere kvinder (30.205) end mænd (28.517). Raten er faldet for mænd, men steget for kvinder. Raten er alligevel lavere for kvinder (914) end for mænd (1.356), hvilket afspejler kvinders længere middellevetid, der igen giver anledning til den skæve kønsfordeling i de ældre aldersgrupper, hvor hovedparten af dødsfa l- dene sker Dødsfald på grund af ondartede svulster er nu samlet set den største gruppe af dødsårsager og er skyld i mere end 26 pct. af alle dødsfald. Fra 1998 til 1999 er der en lille stigning i antallet for begge køn. Næststørste gruppe er stadig hjertesygdomme, der var tilgrundliggende dødsårsag i knapt 25 pct. af alle dødsfald. Iskæmisk hjertelidelse er faldet for mænd og steget for kvinder. Anden hjertesygdom er steget for begge køn. Der er fortsat fald i antal dødsfald på grund af akut hjerteinfarkt for begge køn. I 1995 var antallet 6869 og i 1999 i alt Kroniske lungesygdomme, som er tæt forbundet med rygning, stiger som dødsårsag for mænd fra 1708 i 1995 til 1803 i 1999, og for kvinder fra 1444 i 1995 til 1848 i Siden 1980 er antallet af selvmord halveret fra 1617 i 1980 til 763 i 1998 og 762 i Faldet fortsætter blandt kvinder, men for mænd ses en lille stigning i antallet fra 1998 til Dødsfald registreret med sukkersyge som tilgrundliggende dødsårsag er stigende og rammer helt overvejende ældre. For ikke-insulinkrævende sukkersyge er antallet steget fra 172 i 1995 til 488 i 1999.

2 2 Metode Indledning Kodepraksis Dødsårsagsstatistikken for 1999 foreligger hermed. Statistikken er udarbejdet på grundlag af de dødsattester, der ved ethvert dødsfald skal indsendes til Sundhedsstyrelsen. Statistikken omhandler kun personer med dansk cpr-nr. og fast bopæl i Danmark, som dør i Danmark. Der indgår ikke danskere døde i udlandet og udlændinge, som midlertidigt opholder sig i Danmark. Til kodning benyttes WHO s 10. reviderede udgave af International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (ICD- 10) med tilknyttede regler og vejledning for kodning af den tilgrundliggende dødsårsag. Det lokale edb-system rummer for tiden mulighed for, ud over den tilgrundliggende dødsårsag, at registrere yderligere tre medvirkende dødsårsager. Disse indgår dog ikke i herværende statistik. Traditionelt er der mindre afvigelser fra de internationale rekommandationer. I Danmark anføres misbrug relativt sjældent som tilgrundliggende dødsårsag, da der ofte foreligger en forgiftning eller ulykke, som prioriteres frem for misbrug. Ulykker kodes efter Nordisk Ulykkesklassifikation. Den overordnede lokale kodepraksis er uændret fra tidligere år. Den 1. januar 1994 udskiftedes ICD-8 klassifikationen med ICD-10, som nu anvendes. På trods af store ligheder mellem de to udgaver er der også forskelle, der bevirker, at opgørelser, især på et detaljeret niveau, ikke altid er helt sammenlignelige. Geografisk opgøres dødsfaldene efter bopæl og ikke efter dødssted. Dødsstedet opgøres i få kategorier. Indsamling af data Den 1. marts 1997 blev der indført en ny 2 delt dødsattest, hvis to dele skal indsendes af hver sin instans. Attestdelene bliver ved modtagelsen i Sundhedsstyrelsen indskannet i vilkårlig rækkefølge, og de to dele kan først ses samlet på skærmen ved kodningen. Der er fortsat problemer med læsbarheden af nogle attester, og det er nødvendigt manuelt at optegne især tal, for at attesten kan læses på skærmen. Yderligere må det kontrolleres, at alle data er korrekt registrerede ved indskanningen. Her ud over er der stadig problemer med, at få alle attester indsendt. Også i 1999 manglede der hver måned ca. 200 attester, som der måtte rykkes for. I 1999 var der, efter at der var rykket 2 gange, 137 dødsfald, hvor side 2 ikke kunne fremskaffes, tillige med 15 dødsfald hvor attesten var ulæselig. Disse dårligt belyste dødsfald er registreret under en særlig kode: R 99.0 Andre dårligt definerede og ikke specificerede årsager til død. Pålidelighed Dødsårsagsstatistikken er behæftet med en vis usikkerhed, der blandt andet skyldes ufuldstændige indberetninger, som vanskeliggør kodningen. For at imødegå dette foregår der en intern kontrol med diskussion af uklare tilfælde og i relation hertil kan der rettes forespørgsel til den attestudstedende læge. Det er af ressourcemæssige årsager kun muligt i mindre omfang at indhente supplerende oplysninger. Dette finder især

3 3 sted, hvor obduktionsresultatet ikke er omtalt på attesten, og hvor oplysningerne er meget mangelfulde eller modstridende. Mangelfuld angivelse af tidsrelationer kan give anledning til fejlagtig kodning. Der kan således være angivet en kræftsygdom, som afdøde blev kureret for år tilbage, uden at dette tydeligt fremgår. Denne sygdom kan blive kodet som tilgrundliggende dødsårsag. Ret ofte kan der være angivet konkurrerende dødsårsager, og det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at foretrække den ene for den anden ud fra kodningsreglerne, men kun én kan optræde som tilgrundliggende dødsårsag. Endelig skal det nævnes, at den lave obduktionsfrekvens også kan bidrage til usikkerheden. En opgørelse over obduktioner kan ses på side 5. DK-listen og 14-listen Ved offentliggørelsen af dødsårsagsstatistikken anvendes kondenserede opgørelser dannet ud fra WHO klassifikationen. Den såkaldte DK-liste opdeler dødsårsagerne i 49 grupper. En mere koncentreret liste indeho l- der kun 14 grupper. I denne sidste liste optræder ondartede svulster f.eks. som én samlet gruppe. De øvrige dødsårsager anføres især organrelaterede eller anføres efter dødsmåde. Listernes grupperinger og de tilhørende ICD-8 og ICD-10 numre er anført sidst i denne artiklen. Der er tradition for at bruge disse lister i Danmark frem for de mere omfattende, som ellers anbefales på verdensplan. Den europæiske kort- liste på 65 dødsårsager specificerer for eksempel andre infektiøse lidelser end tuberkulose og har flere undergrupper af ondartede svulster og ydre årsager til død.

4 4 Året 1999 Antal døde i 1999 I 1999 døde i Danmark i alt personer med fast bopæl i Danmark. Heraf var mænd og kvinder. I udlandet døde 199 danskere og disse indgår, som tidligere nævnt, ikke i statistikken, da der fra udlandet ikke tilgår Dødsårsagsregisteret oplysning om dødsårsagen, men kun oplysning om, at personen er død. Figur 1 Antal dødsfald i 1999 fordelt på køn- og aldersgrupper. Mænd Kvinder <1 < Figur 1 viser antal dødsfald i 1999 fordelt på aldersgrupper og køn. Der dør flere yngre og midaldrende mænd end kvinder, men også blandt de årige dør flere mænd end kvinder. Figuren illustrerer, hvorfor kvinders middellevetid er længere end mænds, og der derfor er flere ældre kvinder end mænd i Danmark, hvilket atter medfører, at der dør betydeligt flere gamle kvinder end mænd. Hvor dør man Tabel 1 viser en opgørelse over dødssteder, opdelt på samme grupper som findes på dødsattesten. Igennem en årrække er ca. halvdelen af alle dødsfald sket på sygehus, knapt en fjerdedel på plejehjem, beskyttet bolig eller anden institution, og lidt over en femtedel finder sted i eget hjem.

5 5 Tabel 1 Dødssted fordelt på år, År Død af Cancer 1999 Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Uoplyst ,1 18 0,1 Sygehus , , , , ,4 Plejehjem / beskyttet bolig , , , , ,6 Eget hjem , , , , ,4 Andet , , , , ,5 Total , , , , ,0 Årstidsvariation Figur 2 I løbet af et år dør ikke lige mange personer i hver måned, hvilket er illustreret i figur 2 for Antal dødsfald i 1999 fordelt på måned og køn Mænd Kvinder Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Obduktion Efter visse dødsfald foretages der obduktion til belysning af dødsårsag. Disse obduktioner foretages på et hospital med mindre det drejer sig om en retslig obduktion, som foretages på et retsmedicinsk institut. Tabel 2 viser udviklingen i antal obduktioner over en årrække. Antallet af obduktioner har været faldende igennem mange år, men faldet blev accelereret ved indførelse af pligt til at indhente tilsagn fra de pårørende før en hospitalsobduktion kan finde sted. Dette blev indført ved lov i I 1999 blev der udført obduktion på godt 8% af de afdøde personer, hvor der ikke var retslægeligt ligsyn, hvorimod 29% af de afdøde, hvor der blev foretaget retslægeligt ligsyn, blev obduceret. Der var i 1999 i alt 4659 retslægelige ligsyn.

6 6 Tabel 2 Antal obduktioner Hospitalsobduktioner Retslige obduktioner Total antal obduktioner Forbud Uoplyst Hospitalsobduktioner i % af alle dødsfald Retslige obduktioner i % af alle dødsfald Samtlige dødsfald Rate 14-listen Ved aldersstandardiserede rater forstås, at der er foretaget en bearbejdelse af data, så det kan udelukkes, at forskelle mellem årgange skyldes forskelle i alderssammensætning. Der er i denne publikation aldersstandardiseret til befolkningens alderssammensætning i I tabel 3.a, b, c, d, e, og f ses dødsfald i absolutte tal og som rater pr indbyggere, aldersstandardiseret til Danmarks befolkning i 1995 opgjort på 14 dødsårsagsgrupper. Tabel 3.g, h og i viser den relative fordeling mellem de enkelte grupper Tabellerne viser udviklingen over en årrække. For begge køn tilsammen er antallet af dødsfald steget fra 1998 til Dette dækker over et fortsat fald i antal døde og i rate for mænd, mens antallet af døde kvinder og den tilhørende rate atter er steget efter et par år med fald I lighed med de senere år er ondartede lidelser stadig den største enkeltgruppe tæt fulgt af hjertesygdom. Disse to grupper udgør tilsammen lige over halvdelen af alle dødsårsager i For mænd drejer det sig om godt 52% og for kvinder knapt 50%. Relativt lidt flere mænd end kvinder dør af ondartede lidelser og hjertesygdom, hvorimod flere kvinder dør af apopleksi og alderdomssvækkelse, når der ses på absolutte tal og den relative fordeling mellem dødsårsager. Ses der på rater er disse lavere for kvinder end for mænd, for såvel ondartede lidelser, hjertesygdom som apopleksi og alderdomssvækkelse, men det absolutte antal af dødsfald af ondartede lidelser er lidt højere for kvinder end for mænd.. At der procentvis og i absolutte tal dør flere kvinder end mænd af apopleksi og alderdomssvækkelse, mens raten er lavere, er også en følge af det større antal ældre kvinder end mænd. Den relative fordeling mellem kønnene for de øvrige dødsårsager er meget ens, og eneste forskel på mere end én procent er for selvmord.

7 7 Tabel 3.a. Dødsfald for mænd og kvinder i absolutte tal Tuberkulose Infektionssygdomme (excl. tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygd. opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total Tabel 3.b De aldersstandardiserede rater af dødsfald for mænd og kvinder pr indbyggere med befolkningen i 1995 som standard Tuberkulose Infektionssygdomme (excl. tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygd. opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total

8 8 Tabel 3.c. Dødsfald for mænd i absolutte tal Tuberkulose Infektionssygdomme (excl. tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygd. opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total Tabel 3.d De aldersstandardiserede rater af dødsfald for mænd pr indbyggere med befolkningen i 1995 som standard Tuberkulose Infektionssygdomme (excl. tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygd. opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total

9 9 Tabel 3.e Dødsfald for kvinder i absolutte tal Tuberkulose Infektionssygdomme (excl. tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygd. opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total Tabel 3.f De aldersstandardiserede rater af dødsfald for kvinder pr indbyggere med befolkningen i 1995 som standard Tuberkulose Infektionssygdomme (excl. tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygd. opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total

10 10 Tabel 3.g Dødsfald for mænd og kvinder. Gruppefordeling i pct Tuberkulose 0,10 0,09 0,08 0,07 0,08 0,06 2 Infektionssygdomme (excl. tb) 0,33 0,60 0,94 0,56 0,52 0,73 3 Ondartede lidelser 24,99 24,80 25,00 25,60 26,15 26,30 4 Apopleksi og alderdomssvaghed 12,06 13,19 14,13 14,04 13,82 13,86 5 Hjertesygdomme 33,20 31,36 27,09 24,62 24,48 24,61 6 Sygdomme i åndedrætsorganer 7,86 7,64 8,95 9,11 9,10 9,58 7 Sygdomme i fordøjelsesorganer 3,27 3,47 4,50 4,78 4,83 4,91 8 Sygdomme i urin- og kønsorganer 1,20 0,94 1,06 1,06 1,16 1,20 9 Medfødte misdannelser m.m. 0,45 0,44 0,37 0,38 0,38 0,36 10 Sygd. opstået i perinatalperioden 0,24 0,29 0,28 0,28 0,24 0,21 11 Selvmord 2,44 2,05 1,47 1,37 1,31 1,30 12 Drab 0,13 0,08 0,10 0,11 0,09 0,10 13 Ulykkestilfælde m.m. 4,33 4,12 4,20 4,46 4,47 4,46 14 Alle øvrige dødsårsager 9,40 10,95 11,84 13,57 13,37 12,31 Total 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 Tabel 3.h Dødsfald for mænd. Gruppefordeling i pct Tuberkulose 0,11 0,10 0,07 0,08 0,10 0,06 2 Infektionssygdomme (excl. tb) 0,32 0,76 1,17 0,54 0,51 0,73 3 Ondartede lidelser 24,94 25,25 25,59 25,97 26,69 27,02 4 Apopleksi og alderdomssvaghed 10,01 10,86 11,61 11,70 11,45 11,48 5 Hjertesygdomme 34,71 32,02 27,75 25,68 25,44 25,24 6 Sygdomme i åndedrætsorganer 8,34 8,01 9,01 9,31 8,93 9,32 7 Sygdomme i fordøjelsesorganer 3,27 3,48 4,53 4,74 5,01 4,90 8 Sygdomme i urin- og kønsorganer 1,04 0,97 1,17 1,01 1,27 1,33 9 Medfødte misdannelser m.m. 0,48 0,49 0,40 0,40 0,38 0,41 10 Sygd. opstået i perinatalperioden 0,27 0,31 0,34 0,32 0,26 0,28 11 Selvmord 2,92 2,63 2,01 1,91 1,90 1,97 12 Drab 0,15 0,08 0,13 0,13 0,10 0,11 13 Ulykkestilfælde m.m. 4,65 4,37 4,60 4,77 4,77 4,88 14 Alle øvrige dødsårsager 8,80 10,67 11,63 13,42 13,20 12,27 Total 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00

11 11 Tabel 3.i Dødsfald for kvinder. Gruppefordeling i pct Tuberkulose 0,10 0,07 0,08 0,06 0,06 0,06 2 Infektionssygdomme (excl. tb) 0,33 0,43 0,71 0,57 0,54 0,72 3 Ondartede lidelser 25,05 24,32 24,42 25,23 25,61 25,63 4 Apopleksi og alderdomssvaghed 14,30 15,61 16,59 16,30 16,13 16,11 5 Hjertesygdomme 31,54 30,67 26,45 23,59 23,54 24,00 6 Sygdomme i åndedrætsorganer 7,34 7,26 8,89 8,92 9,26 9,84 7 Sygdomme i fordøjelsesorganer 3,27 3,45 4,48 4,81 4,66 4,93 8 Sygdomme i urin- og kønsorganer 1,38 0,91 0,95 1,11 1,05 1,07 9 Medfødte misdannelser m.m. 0,42 0,38 0,34 0,35 0,38 0,32 10 Sygd. opstået i perinatalperioden 0,21 0,26 0,22 0,25 0,22 0,15 11 Selvmord 1,93 1,44 0,94 0,85 0,74 0,66 12 Drab 0,10 0,09 0,07 0,09 0,08 0,09 13 Ulykkestilfælde m.m. 3,97 3,86 3,80 4,15 4,18 4,07 14 Alle øvrige dødsårsager 10,06 11,25 12,05 13,72 13,55 12,35 Total 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 DK-listen over 49 dødsårsager Tabel 5 på side viser DK-listen over dødsårsager fordelt på 49 grupper. Der fremlægges absolutte tal og rater for mænd og kvinder sammen og hver for sig på landsplan. Lignende tabeller med opgørelse for de enkelte amter og H:S bliver tilgængelige via Sundhedsstyrelsens hjemmeside: under Statistik og Registre. DK-listen adskiller sig fra listen i tabel 3 ved at præsentere dødsårsagerne i mindre og mere lidelsesorienterede grupper frem for de næsten rent organrelaterede grupper. De enkelte sygdomsgrupper Tuberkulose Antallet af tuberkulosedødsfald blandt mænd er næsten halveret fra 1998 til 1999 og er nu af samme størrelse, som for kvinder. Ser man på rater har disse ligget stabilt på et lavt og ens niveau for både mænd og kvinder fra 1995 trods de procentuelle store udsving Infektionssygdomme HIV/AIDS Andre infektioner Andre infektionssygdomme end tuberkulose viste indtil 1995 en stigning og siden et fald, men fra 1998 til 1999 ses påny en stigning for såvel mænd som kvinder. Dødsfald på grund af HIV/AIDS sker stadig blandt yngre, od det samlede antal dødsfald i denne undergruppe var 255 i 1995, 38 i 1998 med en lille stigning til 45 i Dødsfaldene af infektionssygdomme fordeler sig over sygdomme med en lang række forskellige ætiologiske agenser. Salmonella infektion forårsagede 8 dødsfald i 1998 og 9 i 1999, mens andre og uspecificerede mavetarm infektioner forårsagede 51 dødsfald i 1998 og 68 i Meningokokinfektion var årsag til 5 dødsfald i 1998 og 10 i 1999.

12 12 kokinfektion var årsag til 5 dødsfald i 1998 og 10 i Jacob-Creutzfeldt Ondartede lidelser Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Tarmkræft Kræft i nedre luftveje Brystkræft Kræft i livmoder og ovarie Blærehalskræft Kræft i lymfatisk og bloddannende væv Jacob-Creutzfeldt`s sygdom var tilgrundliggende dødsårsag hos 10 i 1997, 6 personer i 1998 og 9 i Ondartede svulster som samlet gruppe viser en lille stigning fra 1998 til 1999, mest for kvinder, men både antal og rater er lavere end i Ondartede svulster i disse områder har i en årrække udvist en stigende tendens, som fra 1995 helt overvejende har hvilet på mændene. Disse kræftformer sættes i forbindelse med rygning, og for mundhulekræfts vedkommende også med dårlige livsomstændigheder. Antallet af nyopdagede kræfttilfælde i mavesækken har været faldende gennem en årrække og denne tendens genfindes i antallet af dødsfald forårsaget af mavekræft. Faldet er størst for mænd. Antallet af dødsfald på grund af tarmkræft har ligget meget stabilt over en årrække hvilket også afspejles i de stabile rater. Disse stærkt rygningsrelaterede dødsårsager toppede antalsmæssigt for mænd i 1985 og siden har der været et fald i antal og rate til 1998 med en lille stigning i antallet fra 1998 til Blandt kvinder fortsætter stigningen med det hidtil højeste antal dødsfald i I 1985 var mere end 70% af de døde i denne gruppe mænd. I 1998 er mænds andel faldet til under 60%. Antallet af tilfælde af lungekræft er for mænd faldet fra 2147 i 1995 til 1945 i Blandt kvinder er der derimod en stigning fra 1350 i 1995 til 1427 i Hovedparten af dødsfaldene indtræffer efter pensionsalderen med de højeste antal i aldersgruppen år for både mænd og kvinder. Brystkræft domineres helt af kvinder og er nu den næsthyppigste kræftgruppe som dødsårsag blandt kvinder, overgået for første gang af lungekræft. Antal og rate er uændret fra 1998 og udgør som dødsårsag små 5% af det samlede antal dødsfald. Disse kræftformer udgør nu en gruppe af ret konstant størrelse efter at det tidligere fald i antal dødsfald på grund af livmoderhalskræft er ophørt. Fra 1998 til 1999 har der tværtimod været en lille stigning, men niveauet er lavere end i 1970 erne og 1980 erne. Der har fra 1998 til 1999 været en lille stigning i blærehalskræft som dødsårsag i både antal og rate, som nu nærmer sig det hidtidige højdepunkt i 1995.To tredjedel af dødsfaldene indtræder efter 75 års alderen. Også denne samlegruppe af kræft har været af en ret konstant størrelse igennem de sidste 15 år med lidt flere dødsfald blandt mænd end blandt kvinder.

13 13 Godartede og uspecificerede svulster Sukkersyge Gruppen af godartede og uspecificerede svulster har de sidste år ligget på et stabilt og lidt højere niveau end tidligere, især for mænd. Blandt godartede svulster er det især svulster i og ved centralnervesystemet, der giver anledning til dødsfald tillige med de blodsygdomme, som tilhører denne gruppe. Uspecificerede svulster anføres især hos ældre som dødsårsag. Sukkersyge registreres i stigende omfang som tilgrundliggende dødsårsag hos begge køn, men især er dette tilfældet for mænd, hvor der såvel i antal som rate er sket næsten en fordobling fra 1995 til Hos kvinder er der 50% stigning i antallet, mens raten kun er steget omkring 25%. Da uspecificeret og ikke-insulinkrævende sukkersyge i betydelig grad er en sygdom hos ældre, gør den skæve kønsfordeling sig også gældende her i raten. 25% er registreret med insulinkrævende sukkersyge, 36% med ikke-insulinkrævende sukkersyge og 39% er ikke specificeret. Stigningen falder helt overvejende på ikke-insulinkrævende sukkersyge og i lidt mindre grad på uspecificeret sukkersyge Den betydelige stigning siden 1995 kan skyldes flere ting. Der er kommet mere fokus på livsstilssygdomme, hvortil ikke- insulinkrævende sukkersyge hører, og det kan foranledige flere læger til at anføre sygdommen hyppigere og højt på dødsattesten, så den hyppigere vil blive kodet som tilgrundliggende dødsårsag. Endelig kan det ikke udelukkes, at det øgede fokus også har smittet af på kodningen og har medført en øget tilbøjelighed til at kode sukkersyge som tilgrundliggende dødsårsag. Apopleksi m.m. Apopleksi, åreforkalkning og alderdomssvækkelse, inklusiv uspecificeret demens, er som gruppe den tredjehyppigste dødsårsag med godt 13 pct. af alle dødsfald. Den relative betydning som dødsårsag er steget lidt siden Den aldersstandardiserede rate er faldende fra Karsygdomme i hjernen, hvortil apopleksi hører, domineres helt af denne lidelse, som dækker både blødning i hjernen og infarkter. Gruppen er af samme størrelse som omkring 1980 i antal, men raten er faldet for både mænd og kvinder. Sammenlignes 1999 med 1998 er raten dog uforandret. Mentale lidelser m. m. For gruppen af mentale lidelser er der sket en mangedobling af dødsfald siden 1980 for såvel mænd som kvinder. I 1999 skyldtes 44% af dødsfa l- dene i denne gruppe demens blandt mænd, men 80% blandt kvinder. Alzheimer demens udgjorde kun en beskeden del, i alt 101. Demens blev helt overvejende anført som uspecificeret. Alzheimer`s sygdom fra gruppen af sygdomme i nervesystemet udgjorde 127 tilfælde. Når disse grupper lægges sammen var antallet af dødsfald som følge af Alzheimer`s sygdom med og uden demens i 1995 på 150, i og i i absolutte tal. Blandt kvinder var 11% og blandt mænd 48% af dødsfaldene i denne gruppe relateret til alkoholmisbrug. De resterende skyldtes især andet misbrug, men også egentlige sindslidelser og mental retardering indgår i denne gruppe.

14 14 Hjertesygdom For hjertesygdomme, som er den næststørste gruppe med 24,6 pct. af dødsfaldene i 1999, er der siden 1980 sket et konstant fald i rater for mænd og kvinder og i absolutte tal. I 1980 udgjorde hjertesygdomme 34,7 pct. af det samlede antal dødsfald. Hjertesygdom domineres helt af iskæmisk hjertesygdom. Blandt mænd er antallet faldet med 45% fra 1985 til 1999 og blandt kvinder med 35%. Fra 1998 til er der et fortsat fald i både antal og rate for mænd, men en lille stigning i begge dele for kvinder. I gruppen af hjertesygdomme er formentlig tilkommet en del dødsfald fra den nu meget formindskede gruppe af mangelfuldt definerede tilstande. Antallet af akutte myokardie infarkter er for kvinder faldet fra 2927 i 1995 til 2138 i 1998 og 2118 i For mænd var antallet 3942 i 1995, 2902 i 1998 og 2714 i Anden hjertesygdom end iskæmisk er steget fra 1980 til 1995 og har siden ligget på samme stabile niveau. I denne gruppe findes ikkerheumatiske hjerteklapsygdom, kardiomyopati, pludselig hjertedød, ledningsfor-styrrelser og uspecificeret hjertesygdom Gigtfeber og følgetilstande hertil udgør en fortsat faldende og nu meget lille gruppe i Danmark. Forhøjet blodtryk med og uden komplikationer som dødsårsag har fra 1995 udgjort et stigende antal. Der kan her gøre sig de samme årsager gældende som nævnt under sukkersyge. Sygdomme i nervesystemet Åndedrætssygdomme Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Sygdom i nervesystemet som gruppe er let stigende og repræsenteres af en meget lang række lidelser, hvoraf de største som dødsårsag er Parkinson s sygdom, som er let stigende, dissemineret sklerose og epilepsi, som ligger konstant. Som gruppe er åndedrætssygdomme steget fra 1998 til 1999, især for kvinder. Gruppen har siden 1995 ligget på et højere niveau end før. Kronisk lungesygdom, som i vid udstrækning forårsages af rygning, er fortsat stigende både i absolutte tal og som rate. Stigningen efter 1995 hviler næsten kun på kvinder. Især er kronisk obstruktiv lungelidelse steget meget siden 1995 med en fordobling af antallet for kvinder og næsten 50% s øgning for mænd. Denne gruppe er antalsmæssigt lige stor for både mænd og kvinder og har ligget ret konstant siden Lever og galdevejslidelser er dog hyppigere hos mænd. Alkoholiske leverlidelser rammer ca. dobbelt så mange mænd som kvinder, men fra 1998 til 1999 var tallet for kvinder steget fra 180 til 227, mens det for mænd var steget fra 470 til 489. Denne gruppe er i antal ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, men raten for mænd er noget højere end for kvinder. Dette er en afspejling af det lavere antal ældre mænd, da disse dødsårsager helt overvejende registreres i de ældste aldersgrupper.

15 15 Svangerskabs- og fødselskomplikationer Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystem og bindevæv Misdannelser, perinatal sygdom og uventet spædbarnsdød Dødelige komplikationer til svangerskab og fødsel er heldigvis sjældent optrædende. I 1999 var der således 4 tilfælde, som fordelte sig på hypertensiv nefropati, placenta praevia, partus praecipitatus og puerperal sepsis (hypertensiv nyresygdom, forliggende moderkage, styrfødsel og barselsfeber). Antallet i 1998 og 1995 var henholdsvis 2 og 7. Denne brogede gruppe er stigende og rammer især ældre kvinder. De vægtigste undergrupper er liggesår, skinnebenssår, rheumatoid artrit, artrose og osteoporose. Medfødte misdannelser viser samlet en faldende tendens, når der ses på antal, men raten er uændret fra Tallene er dog små og noget svingende. Blandt drenge/mænd er der en lille stigning fra 1998 til 1999 for andre misdannelser end hjertemisdannelser, mens der et fald i samme gruppe blandt piger /kvinder. Gruppen af medfødte misdannelser omfattet en meget broget samling lidelser, som ikke nødvendigvis fører til død indenfor de første årtier af et liv. For eksempel harpolycystiske nyrer først medført dødsfald i aldersgruppen år i Langt største delen af dødsfaldene sker dog blandt de 0-14 årige Perinatalt opstået sygdom, som har medført døden indenfor første leveår viser for begge køn samlet en let faldende tendens fra Numerisk er der en lille stigning blandt drenge fra 1998 til 1999, mens der for piger er et fald. De hyppigst registrede dødsårsager er immaturitas, praematuritas, og asphyxi (for tidlig fødsel og iltmangel). Pludselig uventet spædbarnsdød registreredes som dødsårsag for 23 i 1995, for 18 i 1998 og for 19 i Dårligt belyste og uafklarede dødsfald Selvmord Denne gruppe var indtil 1997 stigende, hvorfor der blev iværksat en intensiveret indsats for at skaffe oplysninger om de dødsfald, hvor der ingen anden oplysning forelå på dødsattesten, end at dødsårsagen var uoplyst. Denne indsats har over et par år været med til at halvere antallet i denne gruppe, uden at gruppen af død på grund af fremskreden alder er blevet tilsvarende meget større. Især er antallet af dødsfald registreret kun som dødfundne faldet. Det er Dødsårsagsregisterets opfattelse, at der er sket en stor spredning af disse dødsfald på de øvrige dødsårsager, dog med relativt mange til hjertesygdom. Antallet af selvmord har været fortsat faldende for begge køn i en årrække. For mænd er der næsten sket en halvering af antallet fra 1980 til For kvinder er faldet endnu mere udtalt, og antallet i 1998 er ca. en tredjedel af 1980-tallet. Fra 1998 til 1999 er der imidlertid sket en stigning i antallet for mænd, mens der er et fortsat fald for kvinder. Der er stadig betydelig flere mænd end kvinder, der begår selvmord, og denne forskel gør sig gældende i alle aldersgrupper og mest i blandt de yngre og de ældste. De detaljerede tal og rater er vist i Tabel 4.a og b.

16 16 Tabel 4.a Selvmord i absolutte tal og som aldersspecifikke rater blandt mænd pr indbyggere Aldersgruppe Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Total Tabel 4.b Selvmord i absolutte tal og som aldersspecifikke rater blandt kvinder pr indbyggere Aldersgruppe Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Total Drab Ulykker m.m. Færdselsulykker Andre ulykker Antallet af drab svinger en del fra år til år. I 1999 var der for både mænd og kvinder tale om en stigning i forhold til 1998, jf. tabel 3. Antallet af dødsfald forårsaget af ulykker og ydre årsager uden kendt hensigt m.m. har som gruppe været en ret konstant størrelse de sidste 15 år. Det absolutte antal er ret ligeligt fordeling mellem kønnene, men raterne er højere for mænd end for kvinder. For begge køn er der en lille stigning i 1999 i sammenligning med Denne gruppe er så godt som uændret fra 1998 til Gruppen omfatter al færdsel, på ben, cykel og med motordrevet køretøj på vej, jernbane og fortov m.v. Ulykker med personvogne involveret står for de fleste af dødsfaldene. Andre ulykker dækker blandt andet drukning, flyulykker, brand, forgiftning, følger efter ulykker, behandlingskomplikationer samt faldulykker, hvor uspecificeret fald udgør to tredjedel af hele denne gruppe. Denne

17 17 hvor uspecificeret fald udgør to tredjedel af hele denne gruppe. Denne gruppe er steget fra 1998 til 1999 for både mænd og kvinder. Andre ydre årsager Denne gruppe er relativt lille og svingende af størrelse. Den omfatter ud over drab, vold, ulykker og forgiftninger med ukendt hensigt. I NOMESCO s publikation: Helsestatistik for de nordiske lande findes tabeller over nøgletal for de nordiske lande, og i publikationen for 1997 en særlig artikel om dødsårsagsstatistik i Norden.

18 18 Tabel 5.a Dødsfald for mænd og kvinder i absolutte tal DK-listen Infektionssygdomme (excl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse og sten i urinorganer m. m Infektiøse nyresygdomme Andre sygd. i urin - og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskompl. hos moderen Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande E46 Færdselsulykker E47 Andre ulykker E48 Selvmord E49 Andre ydre årsager Total

19 19 Tabel 5.b De aldersstandardiserede rater af dødsfald for mænd og kvinder pr indbyggere med befolkningen i 1995 som standard DK-listen Infektionssygdomme (excl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse og sten i urinorganer m.m Infektiøse nyresygdomme Andre sygd. i urin - og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskompl. hos moderen Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande E46 Færdselsulykker E47 Andre ulykker E48 Selvmord E49 Andre ydre årsager Total

20 20 Tabel 5.c Dødsfald for mænd i absolutte tal DK-listen Infektionssygdomme (excl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spis erør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse og sten i urinorganer m.m Infektiøse nyresygdomme Andre sygd. i urin - og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskompl. hos moderen Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande E46 Færdselsulykker E47 Andre ulykker E48 Selvmord E49 Andre ydre årsager Total

21 21 Tabel 5.d De aldersstandardiserede rater af dødsfald for mænd pr indbyggere med befolkningen i 1995 som standard DK-listen Infektionssygdomme (excl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse og sten i urinorganer m.m Infektiøse nyresygdomme Andre sygd. i urin - og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskompl. hos moderen Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande E46 Færdselsulykker E47 Andre ulykker E48 Selvmord E49 Andre ydre årsager Total

22 22 Tabel 5.e Dødsfald for kvinder i absolutte tal DK-listen Infektionssygdomme (excl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse og sten i urinorganer m.m Infektiøse nyresygdomme Andre sygd. i urin - og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskompl. hos moderen Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande E46 Færdselsulykker E47 Andre ulykker E48 Selvmord E49 Andre ydre årsager Total

23 23 Tabel 5.f De aldersstandardiserede rater af dødsfald for kvinder pr indbyggere med befolkningen i 1995 som standard DK-listen Infektionssygdomme (excl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse og sten i urinorganer m.m Infektiøse nyresygdomme Andre sygd. i urin - og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskompl. hos moderen Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande E46 Færdselsulykker E47 Andre ulykker E48 Selvmord E49 Andre ydre årsager Total