Henvendelse om rapporten kan i øvrigt ske til: Økonomiministeriet Ved Stranden 8 DK-1061 København K. Tlf.: Fax:

Transkript

1 'HOUDSSRUWQUDIJLYHWDI NRQRPLPLQLVWHULHWV XGYDOJRPGHQILQDQVLHOOHVHNWRUHIWHUnU 'HQILQDQVLHOOHVHNWRUV LQWHUQDWLRQDOHSRVLWLRQ 6HSWHPEHU

2 'HQILQDQVLHOOHVHNWRUVLQWHUQDWLRQDOHSRVLWLRQ 6HSWHPEHU ISBN: Trykt udgave ISBN: Elektronisk udgave Omslag: Boje & Mobeck as. Foto: Ib Katznelson (copyright) Tryk: Schultz Grafisk A/S Pris: Kr. 75,00 Yderligere eksemplarer af denne publikation kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang DK-2620 Albertslund Tlf: Fax: eller købes hos: Schultz ErhvervsBoghandel Vognmagergade 7 DK-1120 København K. Henvendelse om rapporten kan i øvrigt ske til: Økonomiministeriet Ved Stranden 8 DK-1061 København K. Tlf.: Fax: Internetadresse: Hjemmeside: OEM@OEM.DK

3 Den finansielle sektors internationale position September 1999 Indoldsfortegnelse.DSLWHO,QWURGXNWLRQ Indledning Den finansielle sektors størrelse og betydning Undersøgelser af det danske kapitalmarkeds konkurrencedygtighed Overordnede rammebetingelser...11.dslwho 3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ Struktur i pengeinstitutsektoren Internationalisering Resultater og effektivitet Tilsyn, regulering og beskatning af pengeinstitutsektoren...38.dslwho 5HDONUHGLWVHNWRUHQ Struktur Internationalisering Resultater og effektivitet i realkreditsektoren Regulering af realkreditsektoren...53.dslwho)ruvlnulqjvrjshqvlrqvvhnwruhq Struktur i forsikrings- og pensionssektoren Resultater og effektivitet i forsikrings- og pensionssektoren Regulering af forsikrings- og pensionssektoren Rentegaranti...81.DSLWHO,QYHVWHULQJVIRUHQLQJHU Investeringsforeninger...83.DSLWHO.DSLWDOPDUNHGHW Kapitalmarkedet i internationalt pespektiv...87

4 .DSLWHOÃÃÃ,QWURGXNWLRQ.DSLWHOÃ,QWURGXNWLRQ Ã,QGOHGQLQJ Formålet med denne rapport er at belyse den danske finansielle sektors stilling, struktur og størrelse gennem en international sammenligning af en række nøgletal. Der er således for de enkelte delsektorer opstillet et antal indikatorer til skildring af Danmarks placering i et internationalt perspektiv. Selvom delsektorerne i den finansielle sektor er forskellige i opbygning og udbyder forskellige produkter, er det så vidt muligt tilstræbt at opstille nøgletal på et ensartet grundlag. De forskellige indikatorer er forsøgt placeret i oversigtsfigurer med henholdsvis en over middel-, middel- og under middel-gruppe. Opdelingen er foretaget skønsmæssigt, men ud fra en metode, der bygger på en opdeling af de betragtede lande i tredjedele, ligesom et simpelt gennemsnit af de betragtede lande har været anvendt som rettesnor. Har der været tale om meget små udsving med enkelte store afvigelser, er der taget hensyn hertil i opdelingen for at give et dækkende billede af Danmarks placering. Der bør udvises endog meget stor forsigtighed med en tolkning af oversigtsfigurerne, hvilket understreges af, at en placering i over middel LNNH nødvendigvis er udtryk for en god placering og under middel LNNHÃfor en ringe placering. Betragtes fx indtjeningen, kan en høj indtjening være et sundhedstegn, men kan omvendt også være et tegn på, at kunderne betaler for høj en pris for de modtagne ydelser. Der er således ikke et entydigt svar på, om indtjeningen ligger på et

5 .DSLWHOÃÃÃ,QWURGXNWLRQ samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau. Det er derfor valgt alene at konstatere, om indikatorerne ligger henholdsvis over, under eller på niveau med indikatorerne i de øvrige lande. Formålet med disse oversigtsfigurer er således at danne udgangspunkt for en diskussion og mere specifikke analyser end at forsøge at foretage en kvalitativ vurdering. Selvom de enkelte nøgletal ikke er entydige og sikre mål, kan de ved at blive kombineret med andre informationer give et fingerpeg om styrker og svagheder. Men det er vigtigt at understrege, at håndfaste konklusioner kræver nøjere analyser. %HQFKPDUNLQJHQ kan bruges til at pege fremad ved at lægge op til fremtidige analyser af, KYRUIRU der fx er en høj beskæftigelse i pengeinstitutsektoren, KYRUIRU koncentrationsgraden er høj i forskellige sektorer etc. Når indikatorerne skal tolkes med stor forsigtighed, og der kun vanskeligt kan drages konklusioner på grundlag af få indikatorer, skyldes det bl.a., at analysen er hæmmet af en svingende datakvalitet. For det I UVWH er der betydelige måleproblemer. De statistiske oplysninger, som analysen er baseret på, eksisterer ikke altid på et entydigt og sammenligneligt grundlag. Hertil kommer, at de tilgængelige data ikke altid omfatter de samme år, ofte er af ældre dato og utilstrækkelige og kun i begrænset omfang sammenlignelige mellem landene. Selvom data i hovedparten af de officielle statistiske kilder er indsamlet af de enkelte landes finansielle tilsynsmyndigheder, er der ingen sikkerhed for, at tallene er opgjort efter de samme principper i de enkelte lande. For det DQGHW er den finansielle sektor i de enkelte lande ikke en ensartet og veldefineret sektor, heller ikke inden for delsektorerne (pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringselskaber mv.). De

6 6 forsikrings-.dslwhoããã,qwurgxnwlrq produkter, der udbydes af hver af disse delsektorer i de enkelte lande, kan være vidt forskellige. For det WUHGMH er den finansielle sektor underlagt forskellig regulering og skatteregler i de enkelte lande, hvilket kan påvirke nøgletallene. Det er valgt så vidt muligt at basere de følgende analyser på officielle data for den finansielle sektor i Norge, Sverige, Holland, Tyskland, Storbritannien, Japan og USA. Disse lande er udvalgt med henblik på at inddrage nabolande til Danmark samt små og store EU-lande. Endelig er de økonomisk set mest betydningsfulde OECD-lande medtaget i analysen. Den finansielle sektor er i analysen opdelt i følgende delsektorer: 6 pengeinstitutsektoren 6 realkreditinstitutsektoren og pensionssektoren samt 6 kapitalmarkedet Når det i dele af analysen er valgt at operere med kreditsektoren samlet frem for at foretage en opdeling i henholdsvis pengeinsitutsektoren og realkreditsektoren, skyldes det, at et realkreditmarked, som det kendes i Danmark, kun findes tilnærmelsesvist i Tyskland samt Norge og Sverige. Statistikken er indsamlet fra en række forskellige kilder. Først og fremmest OECD, Den europæiske Centralbank (ECB), Eurostat, EU- Kommissionen, European Mortgage Federation, Den europæiske Forsikringskomité (CEA) samt forskellige analyseinstitutter. Endelig er der også inddraget data fra internationale spørgeskemaundersøgelser, hvor en række adspurgte erhvervsledere i de undersøgte lande har givet karakter fra 1-10, hvilket har dannet basis for en rangordning af landene.

7 .DSLWHOÃÃÃ,QWURGXNWLRQ Den anvendte statistik på forsikrings- og pensionsområdet omfatter de lande, der er medlemmer af CEA 1). I CEA-statistikken optræder de forsikrings- og pensionsselskaber, der udgør selvstændige juridiske enheder - uanset om flere forsikringsselskaber indgår i koncernforhold. 'HQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRUVÃVW UUHOVHÃRJÃEHW\G QLQJ Den finansielle sektor spiller en afgørende rolle i moderne markedsøkonomier. Overordnet er den finansielle sektors rolle at formidle kontakten mellem på den ene side personer og virksomheder, der ønsker at spare op for at kunne forbruge på et senere tidspunkt, og på den anden side personer og virksomheder, der ønsker at fremrykke forbrug eller investeringer. Samtidig er det den finansielle sektors opgave at SRROH og allokere risici. Den finansielle sektor har altså en central placering i økonomien i kraft af de ydelser, som sektoren udbyder. Samtidig har den en afgørende betydning for økonomien i kraft af dens størrelse. Det skal understreges, at en stor finansiel sektor i sig selv hverken er godt eller dårligt. Det afhænger af, KYRUIRU den finansielle sektor er stor eller lille. Hvis den finansielle sektor er relativt stor i forhold til andre lande, kan dette skyldes, at landet har en NRPSDUDWLYÃIRUGHO i den finansielle sektor i forhold til andre lande. Altså at den finansielle sektor er UHODWLYW mere produktiv i landet end i andre lande, og at landet derfor har specialiseret sig i produktion af finansielle ydelser. Hvis den finansielle sektor derimod er relativ stor som følge af lav produktivitet, er det problematisk. Det kan ikke på grundlag af 1) Comité Européen des Assurances - omfatter foruden samtlige EU-lande: Norge, Island, Estland, Letland, Litauen, Polen, Ungarn, Tyrkiet, Cypern, Schweiz, Tjekkiet og Slovenien.

8 .DSLWHOÃÃÃ,QWURGXNWLRQ de foreliggende indikatorer afgøres, om den finansielle sektor i Danmark er for stor eller for lille. 8QGHUV JHOVHUÃ DIÃ GHWÃ GDQVNHÃ NDSLWDOPDU NHGVÃNRQNXUUHQFHG\JWLJKHG Med jævne mellemrum udarbejder det schweiziske firma IMD en analyse af landenes konkurrencedygtighed, som er baseret på en lang række økonomiske data og spørgeskemaundersøgelser blandt erhvervsledere i de undersøgte lande. Den seneste undersøgelse fra 1998 placerer Danmark pænt. Danmark placeres på det finansielle område som det 4. højest rangerende land i verden og som det 3. højest rangerende land blandt de lande, som indgår i denne undersøgelse. De øvrige betragtede lande klarer sig dog alle generelt pænt, og seks af landene ligger i top 10 i verden. Kun Japan skiller sig væsentligt ud, jf. figur 1.1. Det generelle billede viser, at de danske virksomheder vurderer at have let DGJDQJÃWLOÃNDSLWDO såvel i bankerne som på kapitalmarkederne i Danmark og udlandet. Endvidere vurderer de, at omkostningerne ved at få adgang til kapital er rimelige. Når der derimod ses på DNWLHPDUNHGHWÃYHQWXUHÃNDSLWDOÃRJÃUHQWHPDUJLQDO, så får Danmark en mere beskeden placering i forhold til de øvrige lande. For alle tal gælder dog stadig, at forskellene mellem de betragtede lande er meget små.

9 .DSLWHOÃÃÃ,QWURGXNWLRQ )LJXUÃ,0'Ã%HQFKPDUN Ranking i den finansielle sektor generelt Kapitalomkostninger i hjemlandet Erhvervslivets adgang til kredit fra banker Adgang til lokale kapitalmarkeder Adgang til udenlandske kapitalmarkeder Udenlandske finansielle institutioners adgang til hjemlandets marked Adgang til kapital på aktiemarkedet Adgang til venture kapital Kilde: The World Competitiveness Yearbook 1998

10 .DSLWHOÃÃÃ,QWURGXNWLRQ Da der ikke er markante forskelle på de betragtede landes placering i IMDs undersøgelse, er det svært at give et meget klart billede af landenes indbyrdes placering samlet set. Det må derfor konkluderes, at alle landene på nær Japan generelt har velfungerende finansielle sektorer og kapitalmarkeder set fra virksomhederne. Det kunne tyde på, at de resultater, som findes i nedenstående analyser af den finansielle sektor og de finansielle markeder, ikke er udtryk for markante forskelle, men udelukkende skal opfattes som indikatorer for, hvor sektoren kan forbedre sin konkurrenceevne på marginalen. 2YHURUGQHGHÃUDPPHEHWLQJHOVHU Gode rammebetingelser i form af en sund og afbalanceret økonomisk udvikling og et velfungerende skattesystem er en grundbetingelse for en stabil udvikling i den finansielle sektor. Samtidig er de institutionelle rammer i form af et velfungerende retssystem og en hensigtsmæssig regulering vigtig. Det kan generelt konkluderes, at de institutionelle og de generelle lovgivningsmæssige rammer overordnet set er gode i Danmark. Det danske selskabsskatteniveau - som er den del af skattesystemet, der har den største direkte betydning for den finansielle sektor - har været faldende og ligger omkring gennemsnittet for de betragtede lande. Overordnet har den makroøkonomiske udvikling været stabil i de senere år. Inflationen og renteniveauet er lavt. Samtidig har der været en stor fremgang i beskæftigelsen, og ledigheden er faldet. Hertil kommer, at udviklingen i de offentlige finanser har været stabil, og der er oparbejdet et pænt overskud på de offentlige finanser. Fastkurspolitikken har sikret en stabil valutapolitisk udvikling. Konjunkturforløbet har imidlertid været anderledes i Danmark end i de øvrige lande. Perioden var præget af en lavkonjunktur, mens der siden da har været betydelig vækst. Det afvigende konjunkturforløb

11 .DSLWHOÃÃÃ,QWURGXNWLRQ i Danmark gør det vanskeligere at benchmarke den danske finansielle sektor, fordi en lang række indikatorer er konjunkturfølsomme. 6NDWWHSROLWLVNHÃUDPPHEHWLQJHOVHU Skattesystemet påvirker den økonomiske udvikling og herunder udviklingen i den finansielle sektor på en række forskellige måder. Således påvirkes fx incitamenterne til at arbejde og dermed lønudviklingen. Samtidig påvirkes opsparing og investeringer af forskellige dele af skattesystemet. Skattesystemets indretning er dermed en vigtig faktor, når de overordnede rammebetingelser belyses. 7DEHOÃ 6NDWWHUÃLÃ'DQPDUN Høj C Det samlede skattetryk C Indirekte skatter C Marginalskat på arbejdsindkomst C Beskatning af positiv kapitalindkomst C Beskatning af negativ kapitalindkomst C Progression i skattesystemet Middel C Selskabsskat Lav C Sociale bidrag Kilde: Strukturovervågning - International benchmarking af Danmark 'HWÃVDPOHGHÃVNDWWHWU\N i Danmark er godt 50 pct. af BNP, og Danmark er dermed sammen med Sverige det land blandt de betragtede lande, der har det højeste samlede skattetryk. Japan og USA har de laveste skattetryk (omkring 30 pct.), mens Storbritannien, Holland og Tyskland ligger i mellemgruppen (35-40 pct.). Den danske VHOVNDEVVNDWWHVDWV er i 1999 nedsat fra 34 pct. til 32 pct. og er dermed omtrent på niveau med satsen i Holland og Storbritannien. I Sverige er selskabsskattesatsen 26 pct. Modsat er selskabsskattesatsen højere i USA, Japan og Tyskland. Man skal dog være yderst forsigtig med at sammenligne skattesatser i forskellige lande. Selskabsskattesatsen er ikke nødvendigvis en god indikator for omfanget

12 .DSLWHOÃÃÃ,QWURGXNWLRQ af den HIIHNWLYHÃVHOVNDEVEHVNDWQLQJÃSåledes vil forskelle i fx afskrivningsregler og skattebaser etc. påvirke den effektive beskatning af selskaber. 'HÃGDQVNHÃLQGLUHNWHÃVNDWWHUÃer relativt høje i sammenligning med de øvrige betragtede lande. 'HQÃJHQQHPVQLWOLJHÃEHVNDWQLQJÃDIÃDUEHMGVLQGNRPVWÃer i Danmark på niveau med Holland og en smule lavere end i Sverige og Tyskland. Beskatningen af arbejdsindkomst er markant lavere i Japan, USA og Storbritannien end i Danmark. 3URJUHVVLRQHQÃLÃVNDWWHUQH er højest i Danmark, Sverige og Tyskland og lavest i Japan og Storbritannien. Den danske beskatning af såvel negativ som positiv NDSLWDOLQGNRPVW er internationalt set ganske høj. Således er beskatningen af SRVLWLY NDSLWDOLQGNRPVW højest i Danmark og Holland og mindst i Storbritannien og Japan. Pinsepakken indebærer en reduktion i skatteværdien af QHJDWLYÃNDSLWDOLQGNRPVW (rentefradraget), jf. kapitel 2. Det ændrer dog ikke ved, at skatteværdien af negativ kapitalindkomst fortsat er højest i Danmark og Holland. Beskatningen af negativ kapitalindkomst er lavest i Tyskland (ingen beskatning) og Storbritannien. 'HÃVRFLDOHÃELGUDJ i Danmark er internationalt set i den lave ende, hvorimod der betales høje sociale bidrag i Sverige, Tyskland og Holland. De sociale bidrag er en smule højere i Danmark end i Storbritannien og USA, men betydeligt lavere end i de øvrige lande. 0DNUR NRQRPLVNHÃUDPPHEHWLQJHOVHU Dansk økonomi har siden 1993 oplevet en betydelig fremgang. Væksten har været høj, og ledigheden er faldet markant. Der er skabt overskud på de offentlige finanser, og den offentlige gæld er ligeledes

13 .DSLWHOÃÃÃ,QWURGXNWLRQ nedbragt. Dog har lønstigningstakten været en smule større end i udlandet. Samtidig er betalingsbalancen forværret. 7DEHOÃ 0DNUR NRQRPLVNHÃLQGLNDWRUHUÃIRUÃ'DQPDUN Styrke C Udvikling i beskæftigelse og ledighed C Offentlig sektors saldo C Valutakursudvikling Mellemposition C Inflation C Rente C Betalingsbalance Svaghed C Udlandsgæld For perioden har den gennemsnitlige årligeãuhdoy NVWÃLÃ%13 været omkring 2 pct. i Danmark. Danmark har sammen med Sverige haft den laveste vækst af alle de betragtede lande, jf. figur Dette afspejler dog primært lavkonjunkturen i Danmark Tyskland har oplevet den højeste vækst i perioden. Siden begyndelsen af 1980'erne har der i de fleste europæiske lande samt USA og Japan været en klar tendens til faldende LQIODWLRQ. For perioden har inflationen været lavest i Holland og Japan. Inflationen har været højest i Sverige. /HGLJKHGHQ har i perioden været lavest i Japan (godt 2 pct), og højest i Danmark og Tyskland. Den høje ledighed i Danmark i perioden skal dog ses i lyset af lavkonjunkturen fra 1987 til Siden 1993 er den danske ledighed reduceret betydeligt.

14 .DSLWHOÃÃÃ,QWURGXNWLRQ )LJXUÃ 0DNUR NRQRPLVNHÃQ JOHWDO BNP-vækst Pct. 5 Pct. 2.0 Produktionsgab TYS JAP NOR HOL USA UK DAN SVE UK SVE HOL TYS USA JAP DAN NOR Gns. for Gns. for Pct. 5 Inflation Pct. 12 Ledighed SVE UK NOR USA TYS DAN HOL JAP DAN TYS UK HOL USA SVE NOR Gns. for Gns. for JAP Pct. 7 Realrente DAN NOR SVE HOL UK USA TYS JAP Gns. for Kilde: OECD, Economic Outlook, no. 64.

15

16 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ.DSLWHOà 3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ 'HQÃGDQVNHÃSHQJHLQVWLWXWVHNWRUÃKDUÃLÃPDQJHÃnUÃY UHWÃNHQGHWHJQHWÃYHG VWRUHÃILOLDOQHWÃ,JHQQHPÃHUQHÃEOHYÃVnYHOÃDQWDOÃSHQJHLQVWLWXWWHU VRPÃDQWDOÃILOLDOHUÃUHGXFHUHWÃEHW\GHOLJWÃ'DQPDUNÃOLJJHUÃLPLGOHUWLG VWDGLJÃNODUWÃLÃGHQà YUHÃHQGHÃKYDGÃDQJnUÃEnGHÃDQWDOOHWÃDIÃILOLDOHUÃRJ DQWDOOHWÃDIÃSHQJHLQVWLWXWDQVDWWHÃVHWÃLÃIRUKROGÃWLOÃEHIRONQLQJHQVÃVW UUHO VHÃ7LOJ QJ OGà HUà GHÃHQNHOWHÃILOLDOHUÃVW UUHOVHVP VVLJWÃÃHQÃDQHOVH PLQGUHÃHQGÃJHQQHPVQLWWHWÃIRUÃGHÃEHWUDJWHGHÃODQGHÃ.RQFHQWUDWLRQHQ PnOWÃSnÃLQGHVWnHQGHWÃLÃGHÃIHPÃVW UVWHÃNUHGLWLQVWLWXWWHUÃHUÃIRUKROGVYLV K Mà Là 'DQPDUNà KYLONHWà RJVnà J OGHUà GHà YULJHà PLQGUHà ODQGHà L VDPPHQOLJQLQJHQ 7DEHOà 6WUXNWXUPnOÃIRUÃSHQJHLQVWLWXWVHNWRUHQÃVHQHVWHÃnU Over middel Middel C Filialstørrelse C Koncentrationsgrad Under middel C Antal indbyggere pr. pengeinstitut C Antal indbyggere pr. pengeinstitutfilial C Antal ansatte pr. pengeinstitut C Antal indbyggere pr. ansat C Internationalisering 6WUXNWXUÃLÃSHQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ )LOLDOHUÃVDPWÃDQWDOÃEHVN IWLJHGH Med kun godt 120 LQGE\JJHUHÃSUÃSHQJHLQVWLWXWDQVDW er Danmark - sammen med Holland og Tyskland - langt mere arbejdskraftintensiv

17 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ )LJXUÃ $QWDOÃ LQGE\JJHUHÃ SUÃ DQVDWÃ LÃSHQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ DAN TYS HOL USA UK NOR SVE Kilde: OECD Bank Profitability 1998 og Economic Outlook, no. 64. JAP end de øvrige lande. USA, Storbritannien, Sverige og Norge - der alle ligger i mellemgruppen - har mellem 140 og 200 indbyggere pr. ansat, mens Japan har over 300 indbyggere pr. pengeinstitutansat, jf. figur 2.1. Billedet bekræftes ved at betragte den samlede kreditsektor. Også her har Danmark langt færre LQGE\JJHUHÃSUÃNUHGLWLQVWLWXWLRQ end gennemsnittet af de øvrige betragtede lande. Hvad angår antal LQGE\J JHUHÃSUÃORNDOÃNUHGLWILOLDO ligger Danmark dog kun lige under middel. Billedet forstyrres især af meget forskellige angivelser af de tyske data, hvilket kan forvride billedet. Når det alligevel er muligt at give en indikation af den danske placering, skyldes det, at Danmark i de forskellige opgørelser ligger meget stabilt. Ses på beskæftigelsen i den samlede kreditsektor i forhold til den samlede beskæftigelse, ligger Danmark lidt over middel.

18 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ Hvad angår ILOLDOVW UUHOVHQ, der svinger fra mellem 15 og op til knap 30 ansatte, ligger Danmark imidlertid lige under gennemsnittet af de betragtede lande. Omvendt har Tyskland fx få filialer i forhold til befolkningsstørrelse, men til gengæld er de enkelte filialer større. Den danske pengeinstitutsektor er altså relativt arbejdskraftsintensiv i forhold til andre lande. Det kan enten skyldes et højere serviceniveau eller en lavere produktivitet (eller begge dele). Det kan i den forbindelse spille en rolle, at der er en vis forskel på de produkter, som pengeinstitutterne tilbyder (og må tilbyde) i forskellige lande. Således har der i fx USA og Japan traditionelt været meget snævre lovgivningsmæssige grænser for pengeinstitutternes muligheder for at drive forretningsmæssige aktiviteter udenfor institutternes kerneområder (ind- og udlån). Hvis danske pengeinstitutter i højere grad end fx amerikansk institutter tilbyder finansiel rådgivning af privatkunder, vil det bidrage til, at den danske pengeinstitutsektor er relativt mere arbejdskraftintensiv end den amerikanske. Er det hoved-årsagen til, at den danske pengeinstitutsektor er arbejdskrafttung, er der ikke tale om et strukturelt problem for sektoren. Det er bemærkelseværdigt, at de lande, der er relativt set mindst arbejdskraftintensive (Japan og Sverige), generelt også er karakteriserede ved, at pengeinstitutternes produktsortiment er relativt mere begrænset lovgivningsmæssigt end i fx Holland og Danmark, der er mest arbejdskraftintensive. I en undersøgelse 1) gennemført af de amerikanske finansielle tilsynsmyndigheder placeres Sverige og Japan som hhv. nr. 14 og 18 blandt 19 lande i en sammenligning af, hvor store muligheder pengeinstitutterne har for at drive anden virksomhed end egentlig pengeinstitutvirksomhed, jf. afsnit Modsat placeres Storbritannien, Holland og Danmark som henholdsvis nr. 3, 5 og 6. Jo højere placering, desto mindre restriktiv lovgivning. 1) James Barth m.fl.: Commercial Banking Structure, Regulation and Performance, feb.1997

19 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ På den anden side er der ingen tvivl om, at der har været en vis overkapacitet i de danske pengeinstitutter som helhed. De danske pengeinstitutter har i de senere år høstet visse rationaliseringsgevinster, og arbejdskraftsproduktiviteten har været stigende. Tallene udelukker dog ikke, at der stadig er et rationaliseringspotentiale i sektoren..rqfhqwudwlrqvjudg Ofte benyttes forskellige mål for NRQFHQWUDWLRQVJUDGHQ til at belyse konkurrencen i en sektor af økonomien. Koncentrationsgraden angiver, hvor stor en andel af det samlede marked, de fx fem største virksomheder i en given sektor udgør. Hvis en sektor i økonomien er præget af en høj koncentrationsgrad, NDQ det være en indikator for lav konkurrence og dermed risiko for et samfundsøkonomisk tab. En høj koncentrationsgrad er dog ikke nødvendigvis et udtryk for manglende konkurrenceintensitet. Således vil en virksomhed ikke kunne tjene en overnormal profit, hvis truslen om, at andre virksomheder (fx udenlandske banker) vil kunne træde ind på markedet enten direkte her i landet eller via grænseoverskridende aktiviteter, er tilstede. Koncentrationsgraden kan således kun give et indirekte og ufuldstændigt mål for konkurrencen i en sektor, hvorfor den skal tolkes med forsigtighed. Koncentrationsgraden målt ved dels det samlede indestående i de fem største kreditinstitutter i pct. af samtlige kreditinstitutters indestående dels ved de fem største kreditinstitutters aktiver i forhold til BNP er højere i de mindre lande end i de større. Således har Sverige og Holland sammen med Danmark en langt større koncentrationsgrad end Storbritannien, Tyskland og USA, jf. figur 2.2. Ligeledes er koncentrationsgraden for det samlede euroområde lav. Den højere koncentrationsgrad i de mindre lande kan eventuelt forklares ved, at institutterne inden for dele af pengeinstitutsektoren - for

20 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ )LJXUÃ.RQFHQWUDWLRQHQÃDIÃNUHGLWLQVWLWXWWHUQHÃLÃXGYDOJWHÃ(8 ODQGHÃRJÃ86$ Pct Anm.: Kilde: USA TYS UK DAN HOL SVE Koncentrationen er opgjort som de fem største kreditinstitutters aktiver i forhold til samlede aktiver for kreditinstitutterne pr. 31. december BankScope. at fungere effektivt - skal være af en vis størrelse, hvorved koncentrationen naturligt vil være højest i de mindre lande. Opgørelserne af koncentrationsgraden kan desuden være påvirket af, at der i visse lande, fx USA og Tyskland, eksisterer regionale markeder med relativt store pengeinstitutter, der kun har filialer i ét bestemt geografisk område. Hvis der er en sådan regional opdeling af markedet i et givet land, vil det alt andet lige trække i retning af en mindre koncentrationsgrad, selvom den UHJLRQDOH koncentrationsgrad er relativ høj. Sådanne regionale forhold må især forventes at trække den nationale koncentrationsgrad ned i USA og Tyskland.

21 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ )LJXUÃ $QWDOÃXGHQODQGVNHÃGDWWHUVHOVNDEHUILOLDOHUÃLÃGHWÃHQNHOWH (8ODQGÃ Pct , , ,3 63,7-5, Anm.: Kilde: DAN SVE HOL TYS UK Antallet af udenlandske filialer er sat i forhold til antal filialer i hjemlandet i 1995 for både 1995 og Tallene over søjlerne angiver ændringen fra 1995 og 1997 i procent. ECB, Possible effects on the EU-banking system in medium to long term, Feb og Finanstilsynet for de danske tal.,qwhuqdwlrqdolvhulqj I 1997 var der i Danmark 14 ILOLDOHUÃDIÃXGHQODQGVNHÃSHQJHLQVWLWXWWHU svarende til godt 0,6 pct. af det samlede antal filialer. Dette er på niveau med både Sverige og Holland, hvor de udenlandske filialer havde en andel på henholdsvis 0,7 og 0,8 pct., men mindre end Tyskland der med 153 udenlandske filialer havde en andel på 2,1 pct. Storbritannien lå i top med 387 udenlandske filialer svarende til en markedsandel på 2,7 pct, jf. figur 2.3. Der synes således at være en tendens til, at de større lande er mere internationaliserede end de mindre lande. De nordiske lande ligger lavest. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at antallet af udenlandske filialer i netop Danmark og Sverige steg fra 1995 i 1997, mens de faldt i de øvrige lande.

22 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ Danske pengeinstitutter havde 30 ILOLDOHUÃLÃXGODQGHW i 1997, hvilket udgjorde en stigning på 25 pct. siden 1995, mens svenske pengeinstitutter i hele perioden lå stabilt med 32 filialer i udlandet. De tyske pengeinstitutter havde knap 300 filialer i udlandet i 1997, hvilket var en stigning på 8 pct. i forhold til Der er med undtagelse af Storbritannien generelt tale om en beskeden - men stigende - internationalisering i de betragtede lande, både hvad angår den indadvendte og den udadvendte internationalisering, når der sammenlignes med antal filialer i hjemlandene. Dette billede bekræftes ved at betragte de XGHQODQGVNHÃ ILOLDOHUV DQGHOHÃDIÃEDODQFHVXPPHQ, jf. figur 2.4. I Storbritannien udgør de udenlandske filialers andel af den samlede balancesum således over 50 pct., mens andelen i de øvrige lande er under 10 pct. At Storbritannien skiller sig markant ud bestyrkes endvidere af, at der kun er tale )LJXUÃ 8GHQODQGVNHÃGDWWHUVHOVNDEHUILOLDOHUVÃPDUNHGVDQGHOHÃL GHWÃHQNHOWHÃ(8ODQGÃ Pct , Anm.: Kilde: -5,8 2,4 91,6-21,4 81,6 SVE TYS DAN(2) HOL DAN(1) UK Tallene over søjlerne angiver ændringen fra 1995 til 1997 i procent. DAN(1): Ekskl. realkreditinstitutter. DAN(2): Inkl. realkreditinstitutter. ECB, Possible effects on the EU-banking system in medium to long term, Feb og Finanstilsynet for de danske tal.

23 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ 7DEHOÃ 5HVXOWDWPnOÃIRUÃSHQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ Over middel C Lønomkostninger C Tab og hensættelser C Rentemarginal C Omkostninger i pct. af indtægter Middel Under middel C Egenkapitalforrentning C Ikke-renteafhængige indtægter (gebyrer) om en stigning på 1 pct. siden Der er altså tale om en tilsyneladende varig høj andel. Modsat er der for Danmarks vedkommende tale om en stigning på over 80 pct. fra 1995 til 1997 for pengeinstitutternes vedkommende og over 90 pct., hvis der ses på både pengeinstitutter og realkreditinstitutter, men altså fra et lavt udgangspunkt. I Sverige, hvor de udenlandske filialer i 1997 kun havde en markedsandel på godt 1½ pct., har internationaliseringen ovenikøbet været faldende, hvilket også er tilfældet for Hollands vedkommende. Også Tyskland har en meget begrænset, men dog stigende grad af internationalisering målt på balanceandelen 2). 5HVXOWDWHUÃRJÃHIIHNWLYLWHW Danmark har fortsat en forholdsvis høj kapacitet i pengeinstitutsektoren. Selvom der har kunnet observeres et fald i medarbejderantallet, har der været en tilsvarende tendens i de øvrige lande, hvorfor der stadig er tale om en ikke ubetydelig forskel. Dette afspejles naturligt i en høj lønomkostningsandel. 2) Det er sandsynligt, at internationaliseringen målt på denne parameter er underestimeret, idet institutterne i et vist omfang udfører et antal forretninger, der ikke umiddelbart fremgår af balancen.

24 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ Danmark har også i den betragtede periode haft større tab og hensættelser end de øvrige lande, hvilket er en medvirkende forklaring på den relativt lave egenkapitalforrentning i danske pengeinstitutter. Indtjeningsmæssigt set er der også stadig store forskelle landene imellem. De danske pengeinstitutters indtjening beror stadig i meget høj grad på rentemarginalen, mens gebyrerne fortsat spiller en mindre rolle herhjemme end i udlandet. Der er dog tendens i retning af, at en større del af indtjeningen i fremtiden vil bestå af ikke-renteafhængige indtægter.,qgwmhqlqjhq De danske pengeinstitutter har, hvad angår indtjening i perioden siden midten af 1980'erne, ligget lavere end gennemsnittet i de udvalgte lande. En høj indtjening kan være et sundhedstegn, men kan omvendt også være et tegn på, at kunderne betaler for høj en pris for de modtagne ydelser. Der er derfor ikke et entydigt svar på, om indtjeningen ligger på et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau. Samtidig er det vigtigt at understrege, at der er en nær sammenhæng mellem de afkastkrav, der stilles til en investering i fx bankaktier, og risikoprofilen ved en sådan investering. Hvis kapitalafkastet ved investeringer i danske pengeinstitutter er lavere end i andre lande, kan det måske tilskrives, at de danske pengeinstitutter generelt har mindre risikofyldte udlån og investeringer. Indtjeningen i et land kan egentlig kun sammenlignes direkte med indtjeningen i et andet land, hvis risikoprofilen er ens. Ved sammenligning af pengeinstitutternes indtjeningsevne skal man især være opmærksom på, at de danske regnskabsprincipper afviger på enkelte områder. Således indgår såvel UHDOLVHUHGH som XUHDOLVHUH GH kursgevinster og -tab på værdipapirer direkte i resultatet, hvorimod det for udenlandske pengeinstitutters vedkommende kun er de UHDOLVHUHGHÃÃkursgevinster, der indgår. Indtjeningen i danske pengein-

25 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ )LJXUÃ (JHQNDSLWDOIRUUHQWQLQJÃRJÃREOLJDWLRQVUHQWHÃJHQQHP VQLWÃIRUÃ Pct Egenkapitalforrentning 10-årig obligationsrente Kilde: NOR DAN JAP TYS HOL USA OECD Bank Profitability 1998 og Danmarks Nationalbank. UK stitutter i et enkeltår er derfor meget følsom overfor kursændringer på værdipapirer, idet de udgør en forholdsvis stor andel af danske pengeinstitutters balance. Ligeledes afviger den danske kreditsektor - som tidligere nævnt - ved den betydelige markedsandel for realkreditlån, der er kendetegnet ved lav risiko. Hermed øges den gennemsnitlige risiko på pengeinstitutternes udlån. Et af de centrale indtjeningsmål er HJHQNDSLWDOHQVÃIRUUHQWQLQJ, der viser indtjeningens evne til at forrente af den investerede kapital. Denne er for Danmarks vedkommende betydeligt under gennemsnittet. Kun Norge har en lavere forrentning. Egenkapitalforrentningen svinger typisk meget fra år til år på grund af det førnævnte regnskabsprincip, som anvendes i Danmark, hvor kursregulering af værdipapirer og valuta m.v. indgår. I 1993 var der fx samlede nettogevinster på godt 9 mia. kr., mens der i 1994 var et nettokurstab på 5 mia. kr.

26 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ Det er derfor i det følgende valgt især at betragte den JHQQHPVQLWOLJH egenkapitalforrentningsprocent for årene Som det fremgår af figur 2.5, har Danmark med et gennemsnit i årene på omkring 4 pct. ligget lavere end de øvrige betragtede lande bortset fra Norge. Storbritannien og USA har med en gennemsnitlig egenkapitalforrentning på knap 20 pct. haft den højeste forrentning og har i årene oppebåret en forrentning på 4-5 gange det danske niveau. Holland, Tyskland og Japan befandt sig i en midtergruppe med en gennemsnitlig forrentning af egenkapitalen på mellem 12 og 17 pct. Samtidig er Danmark og Norge de eneste lande, hvor egenkapitalforrentningen i pengeinstitutterne - igen set over perioden fra 1986 til i gennemsnit har ligget lavere end et simpelt gennemsnit af renten på toneangivende 10-årige statsobligationer. Egenkapitalforrentningen i Holland, Storbritannien og Tyskland har til sammenligning ligget på godt det dobbelte af obligationsrenten, mens Japan og USA har haft en gennemsnitlig egenkapitalforrentning betydelig over det dobbelte af den gennemsnitlige obligationsrente. Der har imidlertid været lavkonjunktur i Danmark i de fleste af årene i den her betragtede gennemsnitsperiode, hvilket naturligt er en medvirkende faktor til den relative lave danske forrentning. I efter starten af det igangværende opsving - havde Danmark en egenkapitalforrentningsprocent på godt 20 pct. (altså 5 gange niveauet for de forudgående år), hvilket bl.a. må tilskrives, at kursgevinsterne igen blev positive i I 1996 var egenkapitalforrentningen knap 18,5 pct. i Danmark, jf. figur 2.6. I en verden med relativt frie kapitalbevægelser kan pengeinstitutter ikke overleve, hvis kapitalafkastet - dvs. indtjeningen efter skat - varigt er lavere end afkastet i udenlandske pengeinstitutter. Hvis kapitalen i danske pengeinstitutter vedvarende forrentes dårligere end

27 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ )LJXUÃ (JHQNDSLWDOIRUUHQWQLQJÃRJÃREOLJDWLRQVUHQWHÃ Pct Egenkapitalforrentning 10-årig obligationsrente Kilde: JAP TYS DAN HOL NOR USA OECD Bank Profitability 1998 og Danmarks Nationalbank. UK i udenlandske institutter, vil aktieejerne flytte deres investeringer fra danske pengeinstitutter til udenlandske institutter. Det betyder, at den forventede kapitalforrentning efter skat vil være den samme (når der justeres for risikoforskelle) i alle lande. En sådan tilpasning vil ske ved, at kapitalen flyttes fra investeringer i danske pengeinstitutter til fx udenlandske pengeinstitutter eller andre sektorer i den danske økonomi. Der har dog ikke været nogen tendens til en sådan kapitalflugt fra danske pengeinstitutaktier. Samtidig har der som nævnt heller ikke været nogen stor tendens til, at udenlandske pengeinstitutter har etableret et filialnet i Danmark. Disse to forhold kan indikere, at de finansielle markeder og udenlandske pengeinstitutter næppe forventer, at indtjeningen i danske pengeinstitutter vil være varigt lavere end udenlandske institutter, og at forskelle i indtjeningenprimært afspejler lavere risiko ved danske pengeinstitutters udlån og investeringer samt konjunkturmæssige forhold. Dette kan delvis bekræftes ved at betragte udviklingen i aktiekurserne på bankaktier. I figur 2.7 er indtegnet det gennemsnitlige årlige

28 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ )LJXUÃ %HWDY UGLHU Gns. årligt afkast 30 SVE FIN UK 15 USA CAN 10 DNK Anm.: Kilde: TYS Beta Regressionslinien er ekskl. UK. EcoWin og Danmarks Nationalbank merafkast på bankaktier i forhold til afkastet på et sikkert aktiv (her statsobligationer) i forskellige lande og beta-værdier for disse bankaktier. Beta-værdien er et mål for risikoen ved en given aktie eller gruppe af aktier i forhold til den generelle risiko i markedet. En betaværdi på 1,0 betyder, at udviklingen i fx bankaktier er perfekt korreleret med udviklingen i afkastet på det sikre aktiv. Hvis beta-værdien er 1,0, er investeringen i en bankaktie altså ligeså sikker som en investering i det sikre aktiv (en statsobligation med en lang løbetid). Hvis beta-værdien overstiger 1,0, så er variansen (og dermed risikoen) ved investeringen i bankaktier større end en investering i det sikre aktiv og omvendt, hvis beta-værdi er mindre end 1,0. Som det fremgår af figuren, tegner der sig det generelle billede, at jo højere beta-værdi - og dermed risiko - desto højere afkast.

29 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ Eneste undtagelse fra denne observation er Storbritannien 3). Merafkastet på danske bankaktier lå lige under 10 pct. pr. år i perioden , hvilket afspejler den relativt lavere risiko (beta<1) ved at investere i bankaktier i perioden. Merafkastet på bankaktier i Sverige var i perioden betydeligt højere, hvilket dog blot afspejler, at risikoen ved svenske bankaktier var tilsvarende højere. Tallene tyder på, at den relativt lavere danske indtjening afspejler lavere risiko ved at investeredanske pengeinstitutter. / QRPNRVWQLQJHU Af figur 2.8 fremgår det, at Danmark sammen med Tyskland har højere O QRPNRVWQLQJHUÃPnOWÃLÃSFWÃDIÃGHÃVDPOHGHÃRPNRVWQLQJHU end de øvrige lande. Det er i øvrigt bemærkselsværdigt, at den gennemsnitli- )LJXUÃ / QRPNRVWQLQJHUÃLÃSFWÃDIÃVDPOHGHÃRPNRVWQLQJHU Pct Gns USA SVE NOR JAP Kilde: OECD Bank Profitability HOL UK TYS DAN 3) Grunden til, at Storbritannien skiller sig ud, kan muligvis være, at opgørelsen af beta-værdierne bygger på KLVWRULVNH observationer af risikoen, og ikke på investorernes forventninger til den IUHPWLGLJH risiko. Det (relativt) lave merafkast på britiske bankaktier kan derfor måske forklares ved, at investorerne forventer, at risikoen ved britiske bankaktier vil være lavere i fremtiden, end de har været i den observerede (historiske) periode.

30 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ )LJXUÃ 2PNRVWQLQJHUÃLÃIRUKROGÃWLOÃLQGW JWHUÃ Pct SVE UK Kilde: Fox-Pitt Kelton, NOR TYS DAN HOL ge løn i pengeinstitutsektoren i pct. af den samlede gennemsnitlige løn er lav for Danmarks vedkommende. Således tjener en ansat i et dansk pengeinstitut kun omkring 15 pct. mere end en ansat i anden virksomhed, mens en ansat i hhv. Sverige, Storbritannien og Holland tjener pct. mere. Der er imidlertid tale om et relativt mål, hvor det spiller en rolle, at den gennemsnitlige løn i Danmark er højere end i de øvrige lande. Sverige adskiller sig ved at være det eneste land, der havde en højere lønomkostningsandel i 1996 end et gennemsnit af de forudgående 10 år. Alle øvrige lande oplevede et fald. Danmark havde i 1995 sammen med Tyskland den højeste lønomkostningsandel, ligesom tilfældet har været i den forudgående periode - dog lå Tyskland her en anelse over Danmark. Holland, Storbritannien og Japan lå i midtergruppen, mens USA, Sverige og Norge havde den laveste lønomkostningsandel. Billedet bekræftes ved at se på de VDPOHGHÃO QRPNRVWQLQJHUÃLÃSFWÃDI EUXWWRLQGW JWHQ. Også her lå Danmark over gennemsnittet - sammen

31 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ med Tyskland - tæt efterfulgt af Holland og Japan. Igen havde Sverige og USA lønomkostninger under gennemsnittet sammen med Storbritannien. Ses ikke alene på lønomkostninger, men på opgørelser for de VDPOHGH RPNRVWQLQJHUÃ LÃ IRUKROGÃ WLOÃ LQGW JWHUQH, hvilket kan tages som et inddirekte mål for indtjeningen, lå de betragtede lande på et niveau mellem 55 og 70 pct. Sverige havde det laveste omkostnings/indtægtsforhold, mens Holland havde det højeste. Danmark, Tyskland, Norge og Storbritannien lå alle tæt på gennemsnittet på 62 pct., Danmark dog højest, jf. figur DEÃRJÃKHQV WWHOVHU Også de betydelige WDEÃRJÃKHQV WWHOVHU kan forklare den relativt lave danske indtjening. Som det fremgår af figur 2.10, har især Norge og Danmark været ramt af store tab og hensættelser i den betragtede periode, hvilket afspejles i den lave egenkapitalforrentning for netop )LJXUÃ 7DEÃ RJÃ KHQV WWHOVHUÃ LÃSHQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ JHQQHPVQLWÃ Pct HOL JAP TYS Kilde: OECD Bank Profitability USA NOR DAN

32 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ disse to lande. Tallene for tab og hensættelser i Sverige kan være misvisende, idet en del tabsgivende engagementer er blevet løftet ud af pengeinstitutterne i forbindelse med bankredninger i begyndelsen af 1990'erne. Disse tabsgivende engagementer optræder derfor ikke nødvendigvis i fuldt omfang i opgørelsen af tab og hensættelser i Sverige. Den finansielle sektor i Sverige har dog været igennem en betydelig omstrukturering efter krisen i begyndelsen af 1990'erne. Tyskland og USA har ligget stabilt i perioden - sidstnævnte med en tab- og hensættelsprocent mellem 0 og 2 pct. med et gennemsnit på godt 1 pct. Tyskland har haft en lidt lavere gennemsnitlig tabs- og hensættelsesprocent på ca. 0,6 pct. svingende imellem ¼ og 1 pct. Der har været store udsving i tab og hensættelser på debitorer for Danmarks vedkommende i den betragtede periode. Udgifterne til tab og hensættelser var i Danmark historisk høje i 1991 og 1992, hvor pengeinstitutterne udgiftsførte knap16 mia. kr., svarende til omkring 3 pct. af udlånene. Siden er tab og hensættelser faldet gradvist til 2,6 mia. kr. i ). 5HQWHPDUJLQDOÃRJÃJHE\UHU Der findes ikke en entydig beregningsmetode til opgørelse af rentemarginalen, hvilket naturligvis gør en sammenligning vanskelig. Imidlertid bekræftes billedet med en høj dansk rentemarginal ved alternative opgørelsesmetoder. Uanset om man betragter rentemarginalen beregnet som den gennemsnitlige udlånsrentesats fratrukket den gennemsnitlige indlånsrentesats, eller om man ser på den totale rentemarginal beregnet som renteindtægterne i forhold til de rentebærende aktiver (interbankudlån + øvrige udlån) fratrukket renteudgif- 4) Danmarks Nationalbank, kvartalsoversigt, 2. kvartal 1998.

33 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ )LJXUÃ Pct. 7 'HQÃWRWDOHÃUHQWHPDUJLQDOÃ 6 Ekskl. værdipapirer og obligationer Inkl. værdipapirer og obligationer Gns. af realkreditrente og pengeinstitutrente (DAN) HOL TYS JAP UK NOR DAN SVE USA Anm.: Søjlerne angiver renteindtægter i forhold til interbank udlån og øvrige udlån fratrukket renteudgifterne i forhold til interbank indlån og øvrige indlån. Kilde: OECD Bank Profitability 1998 og Danmarks Nationalbank. terne i forhold til de rentebærende passiver (interbank indlån + øvrige indlån), ligger Danmark betydeligt over gennemsnittet 5). Tyskland har i de fleste opgørelser en meget lav rentemarginal, men ligger i en enkelt opgørelse helt i top. Japan har i alle opgørelser en meget lav rentemarginal, mens Holland i nogle opgørelser ligger i midtergruppen og i andre i bunden. Norge ligger modsat i nogle opgørelser i midtergruppen og i en enkelt opgørelse i toppen. Sverige ligger generelt ret højt - på niveau med Danmark. Det er også forsøgt at beregne den totale rentemarginal som renteindtægterne i forhold til de VDPOHGH rentebærende aktiver fratrukket renteudgifterne i forhold til de VDPOHGH rentebærende passiver. Dette 5) Sidstnævnte beregninsmetode er anvendt i Nationalbankens kvartalsoversigt. I dette kapitel er der anvendt de gennemsnitlige rentebærende aktiver og passiver.

34 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ er gjort i et forsøg på at ramme den i Nationalbankens kvartalsoversigt beregnede rentemarginal, hvor der i den totale rentemarginal også er medtaget renteindtægter fra obligationer mv. Da OECD kun angiver data for de samlede fonds, indgår i beregningen også aktier.det kan forstyre billedet en smule. Der er derfor generelt tale om en underestimeret rentemarginal. Begge rentemarginaler er angivet i figur Landenes rangordning er stort set den samme i de to opgørelser bortset fra, at Norge rykker lidt op og Sverige nogle pladser ned, hvad angår den totale rentemarginal. Det er primært de danske privatkunder, der betaler en høj rentemarginal, mens erhvervskunderne og de offentlige myndigheder betaler mindre. Således er rentemarginalen i danske pengeinstitutter for privatkunder på omkring 7 procentpoint, mens erhvervskunder og de offentlige myndigheder i gennemsnit har en rentemarginal på ca. 2 procentpoint. Dette kan skyldes, at der er en betydelig større konkurrence på erhvervskundemarkedet, men det kan også spille ind, at administrationsomkostningerne typisk er forholdsvis høje for såvidt angår privatkunder. Den høje rentemarginal skal ses i sammenhæng med, at der i flere af de internationale opgørelser af rentemarginalen for udenlandske institutter ikke er sondret mellem pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Da realkreditudlån har en relativt mindre risiko end traditionelle pengeinstitutudlån, er risikopræmien - og dermed rentemarginalen - typisk mindre på disse udlån. Rentemarginalen vil derfor være lavere ved denne type opgørelser. Hvis man beregner en VDPOHWÃUHQWHPDUJLQDOÃIRUÃNUHGLWVHNWRUHQÃVRP KHOKHG, får Danmark en betydelig mere konkurrencedygtig rentemarginal. Realkreditinstitutterne har en rente-marginal på omkring 0,30 pct. Tager man såvel pengeinstitutternes som realkreditinstitutternes renteindtægter i forhold til deres rentebærende aktiver og fratrækker deres samlede renteudgifter i forhold til deres rentebærende passiver, fås en samlet rentemarginal for kreditsektoren på 1,21 pct. i I dette tilfælde ligger kun Holland lavere. En lignende beregning for

35 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ Sverige ville sandsynligvis også reducere den svenske rentemarginal til at være konkurrencedygtig på det globale marked. Usikkerheden til trods synes beregningen dog at indikere, at den danske rentemarginal næppe er så høj, som materialet umiddelbart giver anledning til at tro. De historisk set forholdsvis gunstige skattefradragsmuligheder for renteudgifter i Danmark være en del af forklaringen på den danske rentemarginal. Fradragsmuligheden kan derfor være en medvirkende årsag til, at indtjeningen i Danmark traditionelt har været baseret på rentemarginalen fremfor gebyrer 6). De seneste skattereformer har imidlertid ført til, at den gennemsnitlige værdi af rentefradraget er reduceret fra omkring op til 68 pct. i 1986 til ca. 33 pct. i Der er næppe tvivl om, at udviklingen vil gå i retning af større brug af gebyrer. I 1991 udgjorde nettorenteindtægterne 85 pct. af de samlede nettorente- og gebyrindtægter, i 1994 var andelen faldet til 80 pct. og i 1997 var den faldet yderligere til 76 pct. 7) Pengeinstitutterne er således blevet mindre afhængige af renteindtægter. Dette billede bekræftes af figur 2.12, hvor de LNNHUHQWHDIK QJLJH LQGW JWHU for de fleste landes vedkommende udgør en større andel af de samlede indtægter i 1996 end tilfældet er for årene i gennemsnit. Der er i figuren angivet to forskellige datasæt for Danmark, idet det er forsøgt at gøre Danmark sammenlignelig med de øvrige lande. DAN(1) angiver således ikke-renteafhængige indtægter ekskl. såvel realiserede som urealiserede kursgevinster og tab, mens DAN(2) angiver de ikke-renteafhængige indtægter inkl. såvel realiserede som urealiserede kursgevinster og tab. For de øvrige lande er inkluderet de realiserede kursgevinster og tab. Da det imidlertid ikke har været muligt at finde disse data for Danmark, er DAN(1) og DAN(2) angivet som det interval, hvori Danmark befinder sig. 6) Det skal dog bemærkes, at i forhold til erhvervskunder er der neutralitet, da alle gebyrer også kan fratrækkes som driftsomkostninger. 7) Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvt

36 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ )LJXUÃ,NNHUHQWHDIK QJLJHÃLQGW JWHU Pct. af samlede indtægter Gns Gennemsnit for DAN(1) TYS NOR DAN(2) HOL USA UK Anm.: DAN(1) er kursreguleret, DAN(2) er ikke kursreguleret. Kilde: OECD Bank Profitability SVE Danmark må således for 1996 formodes at ligge tæt på gennemsnittet. For årene ligger Danmark dog under gennemsnittet. Japan ligger også meget lavt. I Sverige, Storbritannien og USA spiller de ikke-renteafhængige indtægter en betydelig rolle. Norge og Holland ligger tæt på gennemsnittet, mens Tyskland ligger under. Fox-Pitts Keltons opgørelse af JHE\UHUQHÃLÃSFWÃDIÃGHÃJHQQHPVQLWOLJH DNWLYHU giver et næsten enslydende resultat. Tyskland og Danmark - og her også Norge - ligger under gennemsnittet, mens Sverige, Holland og Storbritannien ligger højere.

37 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ 7LOV\QÃUHJXOHULQJÃRJÃEHVNDWQLQJÃDIÃSHQJHLQ VWLWXWVHNWRUHQ En velfungerende finansiel sektor er betinget af gode rammevilkår, hvilket bl.a. består i lovgivningsmæssige rammer. Reguleringen af pengeinstitutsektoren i Danmark har til formål at bidrage til en effektiv og velfungerende kreditformidling og samtidig sikre en god og forsvarlig forvaltning af midlerne. Den mest begrænsede regulering og tilsynsvirkomhed findes i Storbritannien og Holland, mens Japan og USA har den mest omfattende regulering og tilsynspraksis. Danmark og Tyskland har overordnet et moderat reguleringsniveau, som er en smule mere omfattende end i Storbritannien og Holland, men mere lempeligt end i Japan og USA. Samtidig er den danske indskydergarantiordning relativt generøs. 3HQJHLQVWLWXWWHUQHVÃ PXOLJKHGÃ IRUÃ DWÃ GULYH YLUNVRPKHGÃXGHQÃIRUÃNHUQHRPUnGHUQH Pengeinstitutternes primære forretningsområde er ud- og indlån. Samtidig kan pengeinstitutterne have en interesse i at kunne indgå forretningsmæssige alliancer med virksomheder i beslægtede sektorer, fx forsikringsselskaber og realkreditinstitutter. På samme måde kan institutternes kunder have en interesse i at kunne købe flere forskellige finansielle produkter i det samme institut. 7DEHOÃ 5HJXOHULQJVRPIDQJÃRJÃWLOV\QVSUDNVLVÃLÃ'DQPDUN Begrænset C Mulighed for at drive virksomhed udenfor kerneområderne C Priskontrol med rente på ind- og udlån C Mulighed for at drive virksomhed i udlandet Middel C Krav om ekstern revision C Kundebeskyttelse Omfattende C Tilsynspraksis C Udlånsbegrænsninger

38 .DSLWHOÃÃÃ3HQJHLQVWLWXWVHNWRUHQ I en række lande af de betragtede er der imidlertid lovgivningsmæssige begrænsninger på pengeinstitutternes muligheder for at drive forretningsmæssige aktiviteter uden for de egentlige kerneområder. I tabel 2.4. er givet en oversigt over disse begrænsninger. Som det fremgår af tabellen, findes den mindst omfattede lovgivning på området i Storbritannien og Holland. Samtidig kan det konstateres, at pengeinstitutterne i Danmark også har udvidede beføjelser til at drive virksomhed udenfor kerneområderne. Modsat har pengeinstitutterne i Japan og USA yderst begrænsede muligheder for at drive ikkebankvirksomheder. Det skal dog bemærkes, at opgørelsen bygger på oplysninger fra Det har sandsynligvis størst betydning for USA. Således er den finansielle lovgivning i USA på dette område liberaliseret i de senere år. 7LOV\QVÃRJÃUHYLVLRQVEHV JÃPY Der er relativ stor forskel fra land til land med hensyn til tilsynspraksis. Det er generelt svært at sammenligne tilsynspraksis i forskellige lande. Det er dog vurderingen, at tilsynspraksis i Danmark er på niveau med de øvrige nordiske lande, jf. hovedrapportens kapitel 10, bilag 1, Tilsyn kontra ledelse - en nordisk undersøgelse". Samtidig er det vurderingen, at tilsynspraksis i Storbritannien og Holland ermerelempelig. Fx foretager de britiske og hollandske tilsynsmyndigheder generelt færre årlige tilsynsbesøg i pengeinstitutterne. Det er i forbindelse med tilsynspraksis vigtigt at understrege, at den skal ses i lyset af den øvrige regulering på det finansielle område. Således er det ofte sådan, at en lidt mere omfattende tilsynspraksis er en erstatning for mere omfattende regler på andre områder. I de fleste af landene er der også lovgivningsmæssige krav om, at pengeinstitutter skal have en ekstern revision. I USA er der det dog kun obligatorisk med en ekstern revision i virksomheder med aktiver