OECD Insights Human Capital: How what you know shapes your life. OECD indsigter Menneskelig kapital: Hvordan din viden skaber dit liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OECD Insights Human Capital: How what you know shapes your life. OECD indsigter Menneskelig kapital: Hvordan din viden skaber dit liv"

Transkript

1 OECD Insights Human Capital: How what you know shapes your life Summary in Danish OECD indsigter Menneskelig kapital: Hvordan din viden skaber dit liv Sammendrag på dansk Der er sket enorme ændringer i arbejdsgangen i løbet af de sidste par årtier. Produktionsjobs udgør en stadig mindre procentdel af arbejdsstyrken i de fleste industrilandes økonomier, hvorimod lønninger i produktionssektoren generelt ikke er fulgt med andre sektorer. Det er i stigende grad "videns"medarbejdere - en kategori, der dækker alt lige fra medarbejdere i call-centre over arkitekter og lærere til medarbejdere i finanssektoren - der er nøglen til økonomisk succes i industrilande. Individuelles og landes evne til at drage gavn af denne fremspirende vidensbaserede økonomi afhænger i stor grad af deres menneskelige kapital - deres uddannelse, færdigheder, talent og evner. Resultatet er, at regeringer i stigende grad er opsatte på at hæve niveauerne for menneskelig kapital. Én af de vigtigste måder at gøre dette på er gennem uddannelse og oplæring, som i dag anses for at være stadig vigtigere faktorer som næring til økonomisk vækst. Men den formelle uddannelse - som sædvanligvis foregår fra børnene er i 4- eller 5- års alderen til de er i slutningen af teenagealderen eller i begyndelsen af 20'erne - spiller kun en delvis rolle i udformningen af menneskelig kapital. Det er på mange måder mere brugbart at tænke på udformningen af menneskelig kapital ikke målt på uddannelse men nærmere på indlæring - en proces, der fortsætter gennem hele livet. Dette menneskelige potentiale af livslang indlæring er af en stadig større betydning set ud fra et økonomisk og beskæftigelsesperspektiv. Gamle jobs udflyttes til områder, hvor arbejdskraften er billigere, hvorimod hurtigtskiftende teknologier skaber jobs, der knap nok eksisterede for ikke så længe siden eller ændrer radikalt, hvad medarbejderne har behov for at vide for at kunne udføre arbejdet. Resultatet er, at mennesker nu skal videreudvikle deres færdigheder og evner igennem hele arbejdslivet. Dette sammendrag ser på konceptet menneskelig kapital, dets stigende vigtighed for økonomisk vækst, og måder hvorpå regeringer og samfund kan arbejde for at udvikle det tidligt i barndommen, i løbet af årene med formel uddannelse og som voksen. OECD INSIGHTS HUMAN CAPITAL: HOW WHAT YOU KNOW SHAPES YOUR LIFE ISBN OECD

2 Hvad er menneskelig kapital? Ideen bag menneskelig kapital kan mindst spores tilbage til den skotske økonom Adam Smiths arbejde i det 18. århundrede, men det var egentlig først i slutningen af 1950'erne og 1960'erne, at det spirede frem som et vigtigt, økonomisk koncept. På det tidspunkt begyndte økonomer så som Theodore Schultz at anvende metaforen "kapital" - et mangeårig koncept indenfor økonomi - til at forklare uddannelses- og ekspertvidens rolle i skabelsen af fremgang og økonomisk vækst. De argumenterede, at mennesker investerer i uddannelse og oplæring for at opbygge et lager af færdigheder og evner (en kapital), der kan give afkast på langt sigt. Denne investering kan også være til gavn for nationale økonomier og hjælpe med til at give næring til økonomisk vækst. Typisk defineres menneskelig kapital så bredt som til at omfatte en blanding af individuelles egen medfødte begavelse og evner samt de færdigheder og den indlæring, de får gennem uddannelse og oplæring. (Helbredet medtages også nogle gange.) Det er måske værd at bemærke, at erhvervslivet, der ivrigt har taget konceptet menneskelig kapital til sig, lader til at definere det mere snævert, idet det ser det mere som færdigheder og evner i en arbejdsstyrke, der er direkte relevant for succes i en virksomhed eller en specifik industri. Giver det afkast? Menneskelig kapital er forbundet med en bred vifte af fordele, både økonomiske og ikke-økonomiske. Faktisk kan nogle af de største fordele være ikke-økonomiske, inklusive bedre helbred, længere levetid og større sandsynlighed for at tage del i samfundet. Økonomisk kan afkastet fra menneskelig kapital forstås som udtrykt i den individuelles fremgang og den nationale økonomi. På individuelt niveau lader indtjeningen til at stige ret skarpt, efterhånden som menneskers uddannelsesniveau stiger. I nogle OECD-lande så som Danmark og New Zealand er indkomsten hos personer med en universitetsuddannelse omkring en fjerdedel højere end hos personer med blot en grundskoleuddannelse. I andre lande er denne differentiering endnu tydeligere og stiger til så meget som 120%. Økonomier ser i mellemtiden en stigning på måske 3-6% i udbytte over tid for hvert ekstra år, individuelle bruger på uddannelse. Hvorfor bliver det vigtigere? Indenfor de seneste år har et antal faktorer samlet sig om at fokusere på den menneskelige kapitals økonomiske rolle. Én af de vigtigste faktorer er stigningen i den såkaldte vidensøkonomi, som afhænger mindre af produktionsemner og mere af at producere og håndtere data og information. Denne tendens er klar i tilsynekomsten af virksomheder som Google og i det gradvise skift indenfor den slags jobs, mennesker er ansat i: I 1995 var lige over 28% af medarbejderne i OECD-lande beskæftiget indenfor industri og mere end 63% var beskæftiget indenfor serviceområdet. 10 år senere lå tallet for industrien lige under 25% mod mere end 69% indenfor serviceområdet. OECD INSIGHTS HUMAN CAPITAL: HOW WHAT YOU KNOW SHAPES YOUR LIFE ISBN OECD

3 Globaliseringen ændrer ligeledes måden, hvorpå mennesker arbejder og hvilke jobs, de har. I dag er virksomheder afhængige af lange producentkæder og outsourcers, der er spredt tværs udover kloden, og som er afhængige af avanceret kommunikation for at kunne koordinere. På samme måde ses der i tilgængeligheden af billig arbejdskraft i udviklingslande i nogle produktionsjobs og endog i nogle avancerede jobs indenfor fx softwareprogrammering - et skift væk fra industrilandes økonomier. En sidste faktor er de aldrende samfund. Gennemsnitsalderen stiger i mange industrilande på grund af demografiske ændringer med det resultat, at der fremover vil være flere pensionister, der vil være afhængige af færre aktive arbejdere. Som konsekvens heraf forsøger mange lande at få medarbejderne til at blive på arbejdsmarkedet i flere år. For at kunne gøre det, er de formentlig nødt til at opdatere deres færdigheder og indlæring. Hvorfor er den tidlige barndom vigtig? Spørgsmålet om pasning og uddannelse af meget små børn tiltrækker sig stigende opmærksomhed. Dette får til dels næring fra de rent praktiske overvejelser om, hvordan man passer børn i en tid, hvor flere kvinder arbejder udenfor hjemmet. Tallene varierer, men der er i nogle lande set meget store spring indenfor de seneste år: I Spanien havde lige under en tredjedel af kvinderne arbejde i år senere var tallet steget til lige under halvdelen. Disse stigninger får til dels næring af kvinders egne ønsker om at blive på arbejdsmarkedet, efter at de har fået børn. Men nogle lande - især i den engelsktalende verden - tilskynder aktivt forældre til at fortsætte med at arbejde. Dette skyldes til dels, at der er større sandsynlighed for at børn i familier, hvor ingen eller blot én af forældrene har arbejde, kommer til at leve i fattigdom. Denne mangel på ressourcer kan seriøst hæmme et barns uddannelsesmæssige og sociale udvikling og skabe problemer, der kan fortsætte ind i voksenlivet. Så jo flere kvinder, der arbejder, desto større er behovet for børnepasning. I mange OECD-lande leveres den af den private sektor, og regeringer yder begrænset kontrol. Kvaliteten af denne pasning, og dens medvirken til udviklingen i den tidlige barndom, ligger til grund for bekymringer, især når den står i kontrast til de højtudviklede systemer til tidlig børnepasning og uddannelse, der findes i fx de nordiske lande. Nordisk børnepasning anvender generelt en holistisk fremgangsmåde overfor børn og integrerer nøje pasning med uddannelse og arbejde for at sikre børnene en smidig overgang til grundskolen. I kontrast hertil synes en del andre børnepasningssystemer at fokusere enten på pasning eller i nogle tilfælde på uddannelse. I det sidstnævnte tilfælde kan børnehaver se det som deres rolle at forberede børnene til skolen i stedet for - som i den nordiske fremgangsmåde - til livet. Sådanne systemer er måske heller ikke bedst gearet til indlæring med leg, som meget små børn lærer igennem. Børnepasning af høj kvalitet samt uddannelse er en fordel for alle børn, men det er måske vigtigst for børn med en fattig eller migrant baggrund. Faktisk har niveauet af OECD INSIGHTS HUMAN CAPITAL: HOW WHAT YOU KNOW SHAPES YOUR LIFE ISBN OECD

4 mulige fordele fået mange uddannelsesøkonomer til at argumentere, at regeringer ikke investerer tilstrækkeligt på dette område. Hvordan reagerer uddannelsen? Årene med formel uddannelse er meget vigtige for udformningen af menneskelig kapital og for at sikre, at unge mennesker udvikler de færdigheder og den viden, der vil gøre dem i stand til at tjene til livets ophold senere i livet. Desværre færdiggør omkring én ud af fem unge mennesker i mange OECD-lande ikke deres grundskoleuddannelse, og det begrænser betydeligt deres jobudsigter og indtjeningsevne. Faktisk er situationen for disse unge mennesker formentlig ved at være endnu dårligere med den forsvindende tilgængelighed af rimeligt sikre og velbetalte produktionsjobs i de fleste industrilande. Unge mennesker, der forlader skolen tidligt, omtales ofte som om de er "mislykkedes" i uddannelsessystemet, men det er måske mere korrekt at sige, at uddannelsessystemet har svigtet dem. Hvad kan der gøres for at gøre uddannelse mere effektiv? Opmærksomheden vender sig i stigende grad mod kvaliteten af undervisningen som en faktor i uddannelsen, især set i lyset af de stærke, internationale præstationer hos studerende i lande så som Finland, der uddanner lærere på højt niveau og giver dem en betydelig autonomi i klasseværelset. Autonomi er også et anliggende for skoler. Der foreligger en del beviser fra OECD's PISA tests for, at skoler med større frihed til at tildele ressourcer og foretage undervisningsvalg leverer stærkere resultater. Tværs over uddannelsessystemerne kunne der også gøres mere i mange lande for at give unge mennesker større muligheder for at stræbe efter erhvervsfaglige, i modsætning til akademiske, kurser både på gymnasieniveau og på videregående niveau. Den erhvervsfaglige uddannelse der uddanner studerende med industrispecifikke færdigheder har haft tendens til at modtage færre ressourcer i mange industrilande midt i kapløbet om at hæve de akademiske standarder og stræbe efter forskning på højt niveau på videregående niveau. En universitetsuddannelse af høj kvalitet kan naturligvis give enorme fordele til nationale økonomier ved, at de fremskynder oprettelsen og brugen af innovative teknologier, og de vil sandsynligvis også være et betydeligt bidrag til det nationale lager af menneskelig kapital. Andreas Schleicher fra OECD argumenterer, at dette er et område, hvor mange europæiske lande falder bagud. Store økonomier som Frankrig og Tyskland overhales af andre lande så som de nordiske lande og Korea hvad angår antallet af unge mennesker, der afslutter en universitetsuddannelse et tegn på, at de "ikke længere er blandt verdens ledere indenfor udvikling af viden og færdigheder". Det er sandsynligt, at svaret fra de europæiske regeringer vil omfatte en undersøgelse af, hvordan man bedst tildeler ressourcer til uddannelse en konstant kilde til debat overalt i verden. OECD-regeringer bruger i gennemsnit omkring 5% af BNP på uddannelse, hvor dobbelt så meget går til studerende på videregående niveau end på grundskoleniveau. Men da universitetsstuderende sandsynligvis vil tjene betydeligt mere end andre studerende, efter at de har afsluttet uddannelsen, er der i flere lande gjort tiltag for, at de skal betale en andel af udgifterne til deres uddannelse. OECD INSIGHTS HUMAN CAPITAL: HOW WHAT YOU KNOW SHAPES YOUR LIFE ISBN OECD

5 Sådanne tiltag giver muligvis mening, når det drejer sig om social ligelighed: I det store og hele er unge mennesker fra fattige miljøer stærkt underrepræsenteret indenfor de videregående uddannelser. Man kan hævde, at det er unfair at bede mindre bemidlede forældre om at betale skat til finansiering af universiteter, hvor deres børn aldrig vil komme til at gå. Bagsiden af medaljen er, at indførelsen af afgifter på videregående uddannelser kan skabe endnu større forhindringer for adgangen af studerende fra fattige miljøer, med mindre der gives passende ydelser som fx subsidier, uddannelsesstøtte eller generøse lån til de studerende. Hvilken rolle har oplæring? Den aldrende befolkning i de fleste industrilande lægger pres på medarbejderne om at trække sig senere ud af arbejdsmarkedet. Som resultat opstår der et voksende behov for, at de fortsætter med at opdatere deres kvalifikationer og uddannelse, så de kan håndtere de hurtige ændringer på arbejdspladserne. Men dette påvirker ikke blot de medarbejdere, der er tæt på at stoppe karrieren. Der er behov for, at medarbejdere i alle aldre på arbejdsmarkedet hæver kvalifikationsniveauet, hvilket også kan forbedre deres indtjeningsmuligheder og gøre det nemmere for dem at finde nyt arbejde, hvis de mister deres job. Desværre er voksenuddannelsen ikke spredt jævnt ud over arbejdsstyrken. Der er størst sandsynlighed for, at det er de yngre medarbejdere på høje uddannelsesniveauer, der modtager uddannelsestilbud fra arbejdsgiveren. Rent faktisk er der mindst sandsynlighed for, at de, der har mest behov for oplæring ældre medarbejdere og dem med en begrænset uddannelse vil modtage den. Der er også forskelle blandt køn - i de fleste OECD-lande modtager mænd mere oplæring end kvinder - og blandt lande: I Danmark får medarbejdere næsten 1000 timers uformel arbejdsrelateret oplæring i løbet af karrieren. I Italien modtager de mindre end 100 timer. I mange lande er regeringer trådt ind og har forsøgt at hjælpe de medarbejdere, der ikke modtager oplæring. Nogle lande har pålagt arbejdsgiverne en uddannelsesafgift, der kan ende op med at blive brugt på forskellig vis, inklusive en oprettelse af centrale oplæringsmidler. Der er også interesse for ideen om medfinansiering, der omfatter regering, arbejdsgivere og medarbejdere og bidrager til finansiering af oplæringen med det mål at sikre, at alle får andel i succesen med oplæringsprogrammerne. I Canada tester man fx et specielt system med opsparingskonti, der skal finansiere voksenoplæring, og som betaler medarbejdere med lave indkomster op til 3 dollars for hver dollar, de selv sparer op. Men selv med den rette finansieringssammensætning er motivationen stadig et stort problem for voksne. I mange tilfælde gør arbejdspres og familieforsørgelse sit til, at medarbejderne ikke føler, at de har tid til videreuddannelse. Denne barriere kan hæves - i det mindste til dels - ved, at man giver de studerende lov til at opnå kvalifikationer over længere perioder og i et tempo, der passer dem. I Korea har systemet Credit Bank System fungeret siden 1998, og indenfor de første fem år blev det muligt for mennesker at opbygge den krævede kredit til en formel uddannelse. OECD INSIGHTS HUMAN CAPITAL: HOW WHAT YOU KNOW SHAPES YOUR LIFE ISBN OECD

6 Hvilke udfordringer ligger forude? I det 20. århundrede ekspanderede masseuddannelsen dramatisk og ydede endnu mere uddannelse til endnu flere mennesker. I industrilande i dag har den obligatoriske uddannelse endelig nået sin naturlige grænse, når det drejer sig om tidslængden, de unge mennesker er klar til at bruge på uddannelse. I fremtiden vil en stigning i udbudet af menneskelig kapital være mindre afhængig af en udvidelse af uddannelsesmængden og mere af at forbedre uddannelseskvaliteten. For samfundet vil dette betyde, at man hjælper så mange mennesker som muligt med at udvikle hele deres potentiale af begavelse og evner tværs igennem hele livsforløbet. OECD INSIGHTS HUMAN CAPITAL: HOW WHAT YOU KNOW SHAPES YOUR LIFE ISBN OECD

7 OECD 2007 Dette sammendrag er ikke en officiel OECD oversættelse. Reproduktion af dette sammendrag er kun tilladt på betingelse af, at OECD copyright og titel på den originale publikation nævnes. Sammendrag på flere sprog er oversatte uddrag af OECD publikationer, der oprindeligt blev publiceret på engelsk og fransk. De er gratis tilgængelige på OECD Online Bookshop For yderligere oplysninger kan man kontakte afdelingen OECD Rettigheder og Oversættelser, Direktoratet for Offentlige Anliggender og Kommunikation. Fax: +33 (0) OECD Rights and Translation unit (PAC) 2 rue André-Pascal Paris Frankrig Besøg vores website OECD INSIGHTS HUMAN CAPITAL: HOW WHAT YOU KNOW SHAPES YOUR LIFE ISBN OECD

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/eag-2012-en Education at a Glance 2012 Sammendrag på dansk Education at a Glance 2012: OECD Indicators

Læs mere

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2009. International Migration Outlook: SOPEMI 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

International Migration Outlook: SOPEMI 2009. International Migration Outlook: SOPEMI 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk International Migration Outlook: SOPEMI 2009 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2009 Sammendrag på dansk Migration til OECD-lande er steget voldsomt i løbet af de sidste to årtier

Læs mere

Modernising Government: The Way Forward. Modernisering af de offentlige myndigheder: Vejen frem. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Modernising Government: The Way Forward. Modernisering af de offentlige myndigheder: Vejen frem. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Modernising Government: The Way Forward Summary in Danish Modernisering af de offentlige myndigheder: Vejen frem Sammendrag på dansk Gennem de sidste to årtier har vi været vidner til en tilstrømning af

Læs mere

International Migration Outlook 2012. International Migration Outlook 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

International Migration Outlook 2012. International Migration Outlook 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk International Migration Outlook 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/migr_outlook-2012-en International Migration Outlook 2012 Sammendrag på dansk Opbremsningen i migrationen til OECD-landene

Læs mere

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005 Summary in Danish OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005 Sammendrag på dansk Resumé Den langsigtede tendens mod en videnbaseret økonomi

Læs mere

Leder. Globalisering: Hamle op med udfordringen

Leder. Globalisering: Hamle op med udfordringen OECD Employment Outlook - 2005 Edition Summary in Danish OECD beskæftigelses Outlook - 2005 udgave Sammendrag på dansk Leder Globalisering: Hamle op med udfordringen Af John P. Martin Director for Employment,

Læs mere

OECD Employment Outlook - 2006 Edition: Boosting Jobs and Incomes. OECD Employment Outlook 2006 udgave: Stimulering af jobs og indkomster

OECD Employment Outlook - 2006 Edition: Boosting Jobs and Incomes. OECD Employment Outlook 2006 udgave: Stimulering af jobs og indkomster OECD Employment Outlook - 2006 Edition: Boosting Jobs and Incomes Summary in Danish OECD Employment Outlook 2006 udgave: Stimulering af jobs og indkomster Sammendrag på dansk Efter to årtier med stigende

Læs mere

OECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80. OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr.

OECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80. OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr. OECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80 Summary in Danish OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr. 80 Sammendrag på dansk LEDER JÆVN GENSKABELSE AF BALANCE?

Læs mere

OECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1. OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 LEDER

OECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1. OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 LEDER OECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1 Summary in Danish OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 Sammendrag på dansk LEDER TABER MAN BALANCE OG MOMENTUM? Af cheføkonom

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2010

International Migration Outlook: SOPEMI 2010 International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter

Læs mere

Pensions at a Glance 2009: Retirement-Income Systems in OECD Countries. Pensioner kort fortalt: Pensionssystemer i OECD-lande.

Pensions at a Glance 2009: Retirement-Income Systems in OECD Countries. Pensioner kort fortalt: Pensionssystemer i OECD-lande. Pensions at a Glance 2009: Retirement-Income Systems in OECD Countries Summary in Danish Pensioner kort fortalt: Pensionssystemer i OECD-lande Sammendrag på dansk Krisen og pensionspolitik Tallene i overskrifterne

Læs mere

Bæredygtig udvikling: sammenkædning af økonomi, samfund, miljø

Bæredygtig udvikling: sammenkædning af økonomi, samfund, miljø OECD Insights Sustainable Development: Linking Economy, Society, environment Summary in Danish Bæredygtig udvikling: sammenkædning af økonomi, samfund, miljø Sammendrag på dansk I disse dage ser vi udtrykket

Læs mere

Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition Summary in Danish Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave Sammendrag på dansk Resumé Sundhedssektorerne i OECD-landene vokser i både størrelse

Læs mere

OECD Journal om Udvikling Udviklingssamarbejde 2005 rapport Indsats og politik hos medlemmerne i Komitéen for Udviklingsbistand Bind 7 Udgave 1

OECD Journal om Udvikling Udviklingssamarbejde 2005 rapport Indsats og politik hos medlemmerne i Komitéen for Udviklingsbistand Bind 7 Udgave 1 OECD Journal on Development Development Co-operation - 2005 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 7 Issue 1 Summary in Danish OECD Journal om Udvikling

Læs mere

Oversigt. Uddannelsespolitisk Analyse - 2003 udgave

Oversigt. Uddannelsespolitisk Analyse - 2003 udgave Oversigt Uddannelsespolitisk Analyse - 2003 udgave Overview Education Policy Analysis - 2003 Edition Danish translation Oversigter er oversatte uddrag af OECD publikationer. De er gratis tilgængelige på

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

OECD SME and Entrepreneurship Outlook - 2005 Edition. OECD SMV'ere og iværksætterånd Outlook - 2005 udgave

OECD SME and Entrepreneurship Outlook - 2005 Edition. OECD SMV'ere og iværksætterånd Outlook - 2005 udgave OECD SME and Entrepreneurship Outlook - 2005 Edition Summary in Danish OECD SMV'ere og iværksætterånd Outlook - 2005 udgave Sammendrag på dansk Siden sidste udgave af OECD SMV Outlook (2002) har SMV'ere

Læs mere

OECD Communications Outlook 2009. OECD-kommunikationsudsigt 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2009. OECD-kommunikationsudsigt 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2009 Summary in Danish OECD-kommunikationsudsigt 2009 Sammendrag på dansk Denne tiende udgave af OECD Communications Outlook, som udarbejdes hvert andet år, sætter fokus på

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Health at a Glance: Europe 2010

Health at a Glance: Europe 2010 Health at a Glance: Europe 2010 Summary in Danish Sammendrag på dansk HEALTH AT GLANCE: EUROPE 2010 ISBN 978-92-64-090309 OECD 2010 1 Sammendrag De europæiske lande har i de seneste årtier opnået betydelige

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Højdepunkter. IKT vokser fortsat hurtigt med meget kraftig vækst udenfor OECD-området

Højdepunkter. IKT vokser fortsat hurtigt med meget kraftig vækst udenfor OECD-området Information and Communications Technologies OECD Information Technology Outlook: 2006 Edition Summary in Danish Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) OECD Informationsteknologi Outlook: 2006 udgave

Læs mere

OECD Multilingual Summaries OECD Internet Economy Outlook 2012. OECD Internet Economy Outlook 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Multilingual Summaries OECD Internet Economy Outlook 2012. OECD Internet Economy Outlook 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Multilingual Summaries OECD Internet Economy Outlook 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/9789264086463-en OECD Internet Economy Outlook 2012 Sammendrag på dansk Internettet startede

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Den 17. maj 2013 Mads Bilstrup og Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum De store linier: Demografi levetid seniorpolitik i 30 år De indre linier: Forskelle - usikre

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Performance-related Pay Policies for Government Employees. Præstationsrelaterede lønpolitikker for offentligt ansatte

Performance-related Pay Policies for Government Employees. Præstationsrelaterede lønpolitikker for offentligt ansatte Performance-related Pay Policies for Government Employees Summary in Danish Præstationsrelaterede lønpolitikker for offentligt ansatte Sammendrag på dansk Indledning For tyve år siden blev næsten alle

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked og fagforening: Dansk Metal. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Fremtidens arbejdsmarked og fagforening: Dansk Metal. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Fremtidens arbejdsmarked og fagforening: Dansk Metal Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere