Indholdsfortegnelse FORORD...9 INDLEDNING...11

Transkript

1 Indholdsfortegnelse FORORD...9 INDLEDNING...11 Hvad har de gang i - Version Anvendelighed og retrospektivitet Målgruppe år Holbæk By og Lokalområderne Analysens validitet Metode Validitet Rapportens opbygning UNG ANNO 2010 i HOLBÆK Hvem er med i undersøgelsen? Aldersspredning Kønsfordeling Etnicitet Uddannelsesbaggrund Geografi Tilfredshed med livet som ung i Holbæk Overordnet niveau Hvordan er livet lige nu? De unge helt tæt på Selvtillid Ensomhed Sundhed Afrunding FYSISK OG PSYKISK VELVÆRE

2 Fysisk velvære Sygdom Almen sundhed Medicinforbrug Ernæring Vægten og forholdet til kroppen Motion Rygning Sammenhængen mellem rygning og helbred Seksualitet Kærester Sex og beskyttelse Seksuelle overgreb Psykisk velvære Vurderingen af selvtillid Sammenhæng mellem sygdom og selvtillid Ensomhed Ensomhedens relationer Afrunding fysisk og psykisk velvære Kapitlets hovedresultater: UNGES RELATIONER Forholdet til forældrene Forholdet til vennerne Kærester Aktiviteter med familien Aktiviteter med vennerne Afrunding: De unges relationer Kapitlets hovedresultater: UNGES FRITID OG FORBRUG Fritidsaktiviteter Vurdering af fritidsmulighederne Hvad bruges tiden til Aktivitetsniveau og alder Fra organiseret til uorganiseret De unges forbrug Penge Hvad bliver pengene brugt til Forbrug af medier Computeren/Internettet TV Radioen Avisen Afrunding Fritid og Forbrug Kapitlets hovedresultater:

3 UNGES RUSMIDLER Legale rusmidler Alkohol Hvor meget drikkes der? Hvor tit drikkes der? Hvad drikkes der? Alkohol og relationer Afrunding legale rusmidler Illegale rusmidler Har vi et problem? Tilbud om stoffer Brug af stoffer Hvor findes stofferne Afrunding: Illegale rusmidler Relationen mellem legale og illegale rusmidler VÆRDIER TANKE vs. HANDLING Værdier og holdninger Moralsk i tanken Umoralsk i handling Mobning og bagtalelse Afrunding: Værdier Tanker vs. Handling AFSLUTNING

4 - 8 -

5 FORORD I 2002 stod Gl. Holbæk Kommune bag en stor og omfattende profilanalyse af kommunens unge, der fik titlen: Hvad har de gang i? Analysen blev foretaget i samarbejde med CEFU, Center for Ungdomsforskning. Der er nu gået otte år. Vi bor i en ny kommune med en ny struktur mellem by og lokalområder og vigtigst af alt, er der kommet nye unge til. Derfor spørger vi igen: Hvad har de gang i? Version 2.0. Vi er igen interesserede i at undersøge, hvem de unge i Holbæk Kommune er, hvad de laver, hvordan går de rundt og har det og hvilke udfordringer de står overfor i dag. Derfor udsendte jeg i januar 2010 en opfordring til kommunens årige om at deltage i den spørgeundersøgelse, der ligger til grund for nærværende profilanalyse en opfordring som ikke mindre end 22 % valgte at følge. Svarene kan levere et billede af dagligdagen for unge i Holbæk og kan underbygge eller udfordre nationale tendenser i ungdomskulturen. Analysen er ikke sandheden om alle unge i Holbæk, men et så at sige demokratisk indsamlet materiale, der tegner et billede af den bredt funderede virkelighed. Det er mit håb, at Holbæk kommune gennem analysen får et værktøj til at udpege vigtige indsatser og fokusområder i det kommunale ungdomsarbejde i de kommende år. Marts 2010 Søren Kjærsgaard Borgmester - 9 -

6 - 10 -

7 INDLEDNING I løbet af januar 2010 spurgte vi åbent ud om, hvem de unge i Holbæk Kommune er, hvad de laver, hvordan går de rundt og har det og hvilke udfordringer de står overfor i dag. Disse spørgsmål er både vanskelige og vigtige at besvare. Svarene kan levere et billede af dagligdagen for unge i Holbæk og kan enten bekræfte vores fordomme om de unge, eller gøre dem til skamme. Generelt har unge i dag voksende muligheder indenfor både uddannelse, fritid og livsform. De er i høj grad arkitekterne bag deres egen identitet. Denne frihed er på mange områder positiv, men de mange valg og fravalg kan også være vanskelige og svære at overskue for de unge. Der tales i denne sammenhæng om Polariseringens Trussel. På den ene side har de unge uanede udviklingsmuligheder som frie valg, skræddersyede uddannelsesforløb, udlandsophold etc. På den anden side har de unge uanede udskillelsesmuligheder som ulighed i sundhed og opvækstvilkår, en voksende restgruppe, integrationssammenstød og et polariseret kriminalitetsbillede. Hvad har de gang i? - Version 2.0 Anvendelighed og retrospektivitet Hvad har de gang i? Version 2.0 leverer et indblik i de unges hverdag, deres følelser og tanker omkring deres liv i dag. Rapporten kigger på de mange forskellige facetter, der udgør de unges liv. Version 2.0 leverer både et indblik i de unges sociale relationer, deres forbrugsvaner og fysiske og psykiske sindstilstand. Måske vigtigst af alt leverer rapporten et indblik i de indbyrdes sammenhænge disse facetter har. Det er relevant viden for forældre, fagpersoner, beslutningstagere og de unge selv. Rapporten tager udgangspunkt i de samme spørgsmål som den oprindelige profilanalyse i 2002 spurgte ind til. Omkring 80 % af spørgsmålene fra 2002 undersøgelsen går igen i version 2.0. Det betyder, at det til dels bliver muligt at lave en sammenligning over tid. Her er det dog vigtigt at pointere, at profilanalysen fra 2002 blev udarbejdet før kommunesammenlægningen

8 Derfor er det kun muligt at lave en begrænset sammenligning mellem Gammel Holbæk Kommune og Holbæk By samt lokalområderne Tuse, Tuse Næs, Hagested, Orø og Vipperød. Derudover er det ikke muligt direkte at sammenligne version 2.0 med 2002 undersøgelsen, fordi der i 2002 blev gjort meget ud af at få såkaldte marginaliserede unge til at deltage. Både i skolerne, ungdomsklubberne, Ungdomsskolen og SSP var der et målrettet fokus på at få disse unge til at udfylde spørgeskemaet. Desuden var der fokusgruppeinterviews med 15 marginaliserede unge. I version 2.0 har det været et bevidst valg ikke at gentage en sådan målrettet udvælgelse af respondenter, fordi det medfører en skævvridning i det opsamlede data. Profilanalysen er således et demokratisk valgt bredt billede vel vidende at resultaterne blot er ét billede af sandheden, men naturligvis ikke hele sandheden. Målgruppe år Derudover er aldersgruppen i denne undersøgelse begrænset til de 13 til 18-årige. Det er et valg truffet på baggrund af erfaringer fra 2002, hvor aldersgruppen løb helt til 25 år. Den lave svarprocent blandt de ældre respondenter dengang begrænsede svarenes validitet for unge over 18 år. Herudover er målgruppen valgt ud fra, at Ungdomsområdets målgruppe netop er år. Holbæk By og Lokalområderne I version 2.0 spørges der ind til de unges geografiske tilhørsforhold, hvilket muliggør en sammenligning mellem unge i Holbæk By og Lokalområderne. Dette giver et indblik i, hvorvidt der hersker et skel mellem center og periferi i Holbæk Kommune. Skellet mellem Holbæk By og lokalområderne vil kun blive nævnt i de fortløbende temakapitler, hvis der viser sig at eksistere betydelige forskelle herimellem. Analysens validitet Metode Materialet i rapporten bygger på en helt bredt indbudt internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, hvor alle Holbæk Kommunes unge mellem 13 og 18 år har haft mulighed for at deltage. Disse spørgsmål giver en bred belysning af de unges vurderinger af en række områder og leverer et øjebliksbillede af de unge i Holbæk

9 Validitet Samlet i målgruppen er der 5586 unge og hele 1185 i alderen valgte at besvare spørgeskemaundersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på cirka 22 %. Undersøgelsen har altså et solidt grundlag for at kunne belyse de unges hverdag og holdninger. Den er baseret på et godt datamateriale med en tilfredsstillende svarprocent. Vi er eksempelvis i stand til at drage valide sammenligninger mellem Holbæk By og lokalområderne som samlet gruppering. Der er dog ikke i alle tilfælde base for at kunne lave sammenligninger på tværs af de enkelte lokalområder, dertil er det talmæssige grundlag delvis for spinkelt. Rapportens opbygning Version 2.0 er organiseret i de samme temaer som 2002 rapporten. Temaerne kan læses uafhængigt af hinanden og beskriver forskellige facetter af de unges liv. Rapporten indledes med et opsamlende kapitel Ung Anno 2010 i Holbæk, hvor en række generelle tendenser bliver beskrevet og analyseret. Derefter følger temakapitlerne: Fysisk og Psykisk Velvære. Hvordan er sundhedstilstanden blandt de unge i Holbæk. Har de det godt, dyrker de motion eller føler de sig tit syge? Unges Relationer. Hvem taler de unge med, hvem går de unge til, når de har problemer og hvor mange venner har de unge? Hvad laver de med deres familie og venner? Unges Fritid og Forbrug. Hvad laver de unge i deres fritid? Hvilke aktiviteter prioriterer de, og hvad bruger de deres penge på? Unges Rusmidler. Hvordan ser de unges forbrug og forhold til alkohol og illegale stoffer ud? Opfattes illegale stoffer som et udbredt problem? Værdier Tanke vs. Handling. Hvilke værdier og moralske overbevisninger dominerer blandt de unge? Rapporten afsluttes med et kort opsamlende afsnit. Rapportens ambition er at levere en ungdomsprofil af Holbæk Kommunes unge anno Rapporten leverer dog ikke kun et deskriptiv øjebliksbillede af de unge den går skridtet videre og analyserer de tendenser og sammenhænge, der eksisterer på tværs af kategorierne. Målet med analysen er at give Ungdomsområdet og øvrige interessenter et unikt arbejdsgrundlag for, hvor planlægningen af og indsatsen i det grundlæggende forebyggende arbejde i Ungdomsskolen, Ungdomsklubberne og SSP skal tage sit udspring

10 - 14 -

11 UNG ANNO 2010 i HOLBÆK Dette indledende kapitel vil helt overordnet beskrive, hvem de unge i denne undersøgelse er. Kapitlet vil kort opridse faktuelle variabler som aldersgrupperingen, kønsfordelingen, de unges etnicitet, deres valg af uddannelse og deres boforhold. Det er alle faktorer, der er grundlæggende i forhold til de tværgående temakapitler, der følger. Dernæst kigger dette kapitel på de unges egen vurdering af livet i Holbæk Kommune, og hvorvidt de er tilfredse og positive stemte heroverfor. Hvem er med i undersøgelsen? I alt valgte af de i alt unge i alderen 13 til 18 år at besvare den internetbaserede spørgeskemaundersøgelse, som denne rapport bygger på. Det svarer til 21 % af de unge i hele Holbæk Kommune. Aldersspredning Aldersfordelingen blandt respondenterne er vist i nedenstående figur 1: 3 25% 2 15% 1 5% 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år Figur 1: Respondenter fordelt på alder Figuren viser, at der er en god fordeling af respondenter i alle aldre. Det er dog aldersspektret år, hvor datamaterialet giver den bedst mulige repræsentativitet. Aldersfordelingen er helt klassisk i den forstand, at det oftest er væsentlig nemmere at få de yngre respondenter til at

12 deltage. Denne tendens er også afspejlet i figuren, hvor de 13-15årige står for sammenlagt 70 % af besvarelserne, mens de 16-18årige derved står for 30 % af besvarelserne. Kønsfordeling Af de respondenter var de 60 % piger og 40 % drenge, hvilket er vist i figur 2: Dreng Pige Figur 2: Respondenter fordelt på køn I Holbæk Kommune er der generelt en ganske svag overvægt af piger blandt de unge i aldersgruppen år, 50,2 % vs. 49,8 %. Andelen af piger der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen er dermed større, end man kunne forvente på baggrund af den demografiske sammensætning i Holbæk Kommune. Det var ligeledes tilfældet i undersøgelsen fra 2002, hvor der også var en svag kønsmæssig skævvridning i materialet. Der kan være flere årsager til, at flere piger end drenge har valgt at deltage i undersøgelsen. En ofte forslået faktor er, at piger er mere pligtopfyldende end drenge. Grundet denne skævvridning i materialet vil størstedelen af analyserne blive opdelt i køn for derved at klarlægge eventuelle forskelle. Etnicitet En tredje interessant faktor er spørgsmålet om etnicitet. Etnicitet er på mange måder en subjektiv kategori, der rummer muligheden for, at den enkelte respondent kan tolke anderledes end intentionen i spørgeskemaet. Derfor anvendes denne variabel også med forsigtighed i rapportens analyser og konklusioner. I denne undersøgelse er der et enkelt spørgsmål omkring etnicitet, der både favner respondentens egen etnicitet og forældrenes etnicitet. Figur 3 viser fordelingen af besvarelserne på spørgsmålet om den unges etnicitet:

13 Nej Ja, men jeg er født i Danmark Ja, jeg er ikke født i Danmark Figur 3: Respondenter fordelt på etnicitet 87 % af respondenterne har en dansk baggrund, mens 13 % angiver at have en anden etnisk baggrund end dansk, heraf er 3 % ikke født i Danmark. Sammenlignes andelen af respondenter med anden etnisk baggrund end dansk med den samlede andel i Holbæk Kommune er der en statistisk overrepræsentation i undersøgelsen. I Holbæk Kommune udgør andelen af unge med anden etnisk baggrund end dansk nemlig kun 8,9 % af de unge i alderen år. Uddannelsesbaggrund Størstedelen af de unge går enten i folkeskole eller privatskole (79 %), mens 18 % er i gang med en ungdomsuddannelse og 3 % er uden for uddannelsessystemet. Denne fordeling svarer helt naturligt til respondenternes aldersfordeling, hvor de 13-16årige samlet udgør 83 %. Figur 4 viser respondenterne fordelt på igangværende uddannelse: Folkeskole Privatskole Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Ikke i uddannelse Figur 4: Respondenter fordelt på igangværende uddannelse

14 97 % af de unge bor hjemme hos deres forældre og ud af disse bor 69 % sammen med begge deres forældre. 17 % af de unge, som ikke bor hos begge forældre bor hos moderen, mens 4 % bor hos faderen og 10 % bor hos forældrene på skift. Geografi Vi har specifikt spurgt ind til, hvor de unge geografisk bor. I langt de fleste tilfælde stemmer de procentvise besvarelser fra de forskellige lokalområder ganske godt overens med den faktiske befolkningsfordeling. Dog er Jyderup, Kundby, Orø, Stestrup og Tuse underrepræsenterede i undersøgelsen i forhold til den faktiske befolkningsfordeling. Generelt skal det dog bemærkes, at der numerisk er relativt få med fra hvert lokalområde, hvorfor det kun overvejende giver mening at lave sammenligninger mellem Holbæk By og lokalområderne som samlet enhed. Figur 5 viser de unges geografiske tilhørsforhold: 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Gislinge Hagested Holbæk by Jyderup Knabstrup Kundby Mørkøv Orø Regstrup Stestrup St. Merløse Svinninge Tuse Tølløse Udby/Tuse Næs Ugerløse Undløse Vipperød Figur 5: Respondenter fordelt på geografiske tilhørsforhold

15 Tilfredshed med livet som ung i Holbæk Kommune Dette afsnit ser bag om de faktuelle fremstillinger af ungdommen i Holbæk Kommune og undersøger i stedet de unges egne vurderinger af, hvordan det er at være ung i Holbæk anno 2010 og hvordan de har det helt tæt på. Overordnet niveau Undersøgelsen spurgte ind til, hvor overordnede tilfredse respondenterne var med at være unge i Holbæk Kommune. Spørgsmålet kunne vurderes på en skala fra 1 til 5, hvor 1 var meget utilfreds og 5 meget tilfreds og er resultatet er afbilledet nedenfor i figur 6: 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Figur 6: De unges tilfredshed med at være ung i Holbæk Kommune, hvor 5 er meget tilfreds. Overordnet tegner der sig et billede af, at flertallet (51 %) er tilfredse eller meget tilfredse med at være ung i Holbæk Kommune, mens 35 % hverken er tilfredse eller utilfredse og 13 % er overvejende utilfredse. På lignende vis spurgte undersøgelsen ind til, hvordan de unge med ord ville beskrive deres liv i Holbæk Kommune. Her havde de muligheden for at vælge forskellige ord par, der bedst beskrev deres liv i øjeblikket

16 Hvordan er livet lige nu? Figur 7 viser fordelingen af svar: Svært og Uoverskueligt Sjovt og Festligt Forvirret og Kaotisk Trygt og Godt Travlt og Stressende Roligt og Harmonisk Kedeligt og Indholdsløst Indholdsrigt og Spændende Figur 7: Fordelingen af svar på spørgsmålet: Hvilke ord vil du bruge til at beskrive dit liv med lige nu? De tre klare topscorere var trygt og godt (59 %), sjovt og festligt (52 %) og indholdsrigt og spændende (44 %), hvilket passer fint med billedet af, at fleste unge er ganske tilfredse med at bo i Holbæk. Det er dog stadig nødvendigt at pointere, at der også er respondenter, der også finder livet som ung i Holbæk Kommune blandt andet svært og uoverskueligt (20 %) og forvirret og kaotisk (13 %). Der er også en række forskelle blandt pigerne og drengenes besvarelser. Generelt bruger drengene i højere grad end pigerne positive ord til at beskrive deres liv. Dette er en påfaldende tendens, der også viste sig i 2002 undersøgelsen. De unge helt tæt på Helt overordnet tegner der sig et billede af de unge som tilfredse borgere i Holbæk Kommune. Det er dog vigtigt at gå et skridt tættere på og undersøge de unges psykiske og fysiske forhold. Dette afsnit vil berøre de unges følelser omkring selvtillid og ensomhed samt deres oplevelse omkring egen sundhedstilstand. Det vil danne fundamentet for at gå mere i dybden med de fysiske og psykiske relationer i det første temakapitel

17 Selvtillid Undersøgelsen har spurgt ind til de unges følelse af selvtillid, hvor fordelingen er afbilledet nedenfor i figur Figur 8: De unges følelse af selvtillid. 1 angiver ingen selvtillid, mens 5 angiver meget selvtillid. Generelt har de unge i Holbæk Kommune meget selvtillid. Henholdsvis 40 % og 22 % svarer, at de har en del selvtillid eller meget selvtillid. Der er dog en bekymrende andel på 11 %, der vurderer, at deres selvtillid er lav eller ikke eksisterende. Ensomhed Et andet parameter i billedet af de unges psykiske tilstand er spørgsmålet om ensomhed. Der er en markant stor andel på 41 %, der ofte eller en gang imellem føler sig ensomme. Ensomhed er en subjektiv følelse, hvor man føler sig alene og mangler nærheden og samhørigheden med andre. Vi er alle sociale væsener, og ensomhed kan have mange negative konsekvenser for mennesker i alle aldre. Flere studier har påvist, at ensomhed blandt unge ofte kan skyldes de voksende krav til unge, koblet med den øgede individualiseringstendens i vores del af verdenen. Sammenhængen mellem følelsen af ensomhed og de unges sociale relationer med familien og vennerne vil blive nærmere undersøgt i det følgende temakapitel. Sundhed Generelt anser de unge deres sundhedstilstand som værende god. 85 % af de unge beskriver deres almene sundhedstilstand som værende meget god eller rimelig god, hvilket er afbilledet i nedenstående figur

18 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Meget god Rimelig God Kunne være bedre Dårlig Figur 9: De unges vurdering af deres almene sundhedstilstand. I løbet af de sidste 3 måneder angiver 64 % af de unge, at de har været syge mindst én gang, hvilket kan betyde alt fra lette forkølelser til mere alvorlige sygdomsforløb. Afrunding Dette indledende kapitel har leveret en generel introduktion til, hvem de unge i Holbæk Kommune anno 2010 er. Kapitlet har kort klarlagt sammensætningen i alder, køn, etnicitet, uddannelse og boforhold samt behandlet spørgsmålet om undersøgelsens repræsentativitet på baggrund af en sammenligning med befolkningsfordelingen i hele kommunen. Undersøgelsen er repræsentativ for aldersgruppen årige med en overrepræsentation af både piger og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Hovedparten af de unge i undersøgelsen er i gang med en uddannelse, ligesom langt størstedelen stadig bor hos deres forældre. Dette er ganske naturligt grundet respondenternes alderssammensætning. Samtidig er der en generel god svarprocent fra de forskellige lokalområder, der muliggør sammenligninger mellem Holbæk By og lokalområder. Kun hvis der eksisterer forskelle mellem center og periferi, vil de blive fremhævet i de fortløbende temakapitler. Størstedelen af de unge udtrykker tilfredshed med at være ung i Holbæk, og de beskriver deres liv i overvejende positive vendinger. Generelt har de unge meget selvtillid, men oplever også at føle sig ensomme fra tid til anden. Dette kapitel kan anskues som en meget overordnet og samlende vurdering af livet, hvorimod de kommende kapitler vil behandle mere specifikke og potentielt sammenhængende facetter i de unges liv

19 FYSISK OG PSYKISK VELVÆRE I dette kapitel vil opmærksomheden være rettet mod de unges fysiske og psykiske velvære. Kapitlet vil fokusere på sundhedstilstanden blandt de unge. Er den almene sundhedstilstand tilfredsstillende? Spiser man sundt? Er vægten et problem eller hvor ofte er man syg? Disse og flere spørgsmål vil være i centrum i den første halvdel af kapitlet, hvorefter den sidste halvdel vil se på de unges psykiske velbefindende er de glade, trygge og føler de sig godt tilfredse? Kapitlet vil også se på rygning, de unges seksualitet, om man dyrker sikker sex mv. Fysisk velvære Konklusionen i forrige afsnit var at de unge generelt følte sig godt tilfredse den almene sundhedstilstand var for de unge som helhed ganske god. Der var dog imidlertid mange som svarede at de i havde været syge en eller flere gange de seneste tre måneder. Figur 10 viser en opgørelse over, hvor mange som har været syge de seneste tre måneder. Tallene er fordelt på køn. Sygdom Piger Drenge 1 Nej Ja, en gang Ja, flere gange Figur 10. Opgørelse over om man har været syg de seneste tre måneder. Tal er fordelt på køn. Generelt er det kun 35 % som ikke har været syge det sidste kvartal. Der er dog signifikant forskel på drengene og pigerne. Pigerne er tilsyneladende mere og oftere syge end drengene. Af pigerne har 30 % ikke været syge i perioden mod 43 % af drengene. Kun 13 % af drengene har været syge flere gange imod 20 % af pigerne

20 Nu er det at være syg et vidt begreb, som kan dække alt lige fra en banal forkølelse til en alvorlig livstruende sygdom. Derfor skal tallene tolkes med forsigtighed. Der er dog ingen tvivl om at pigerne oplever, at de er mere syge end drengene spørgsmålet er mere om pigerne har en ringere sundhedstilstand eller om forskellen kan tilskrives andre faktorer? F.eks. at pigerne er hurtigere til at lægge sig syge end drengene eller lignende. Fordelingen af unge der har været syge varierer med alderen i nedadgående retning og topper, når man er 14 år. Hele 28 % af de 14-årige mod 4 % af de 18-årige har været syge flere gange i de seneste tre måneder. 25% 2 15% 1 5% 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år Figur 11. Opgørelse over de der har været syge flere gange de seneste tre måneder. Tal er fordelt på alder. Almen sundhed Figur 12 og figur 13 indeholder de unges vurdering af deres egen almene sundhedstilstand. Den kønsmæssige forskel går igen i vurderingen af almentilstanden Pige Dreng 2 1 Meget god Rimelig God Kunne være bedre Dårlig Figur 12. De unges vurdering af deres egen sundhedstilstand. Fordelt på køn

21 Pigerne vurderer generelt deres sundhedstilstand som lidt ringere end drengene. Samlet set vurderes den almene sundhedstilstand som god (set som et gennemsnit) hvor pigernes gennemsnit er lavere end drengenes. Der er en markant sammenhæng mellem vurdering af sundhedstilstanden og følelsen af ensomhed. De unge som har angivet ofte at være ensomme vurderer deres sundhedstilstand til at være gennemgående ringere end de kronisk syge. 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Meget god Rimelig God Kunne være bedre Dårlig Kronisk syg Ofte ensom Figur 13. De unges vurdering af deres egen sundhedstilstand. Fordelt på kronisk syg hhv. ofte ensom Når man sammenligner lokalområderne med Holbæk By, oplever 48 % af unge i Holbæk By mod 44 % i lokalområderne, at deres sundhedstilstand er meget god. Værdien tipper ved rimelig god. Der er ingen sammenligningsmulighed retrospektivt til Tidligere nævnte sammenhæng mellem køn og helbred går igen i figur 14. Medicinforbrug Aldrig/næsten aldrig En gang imellem Ofte Næsten dagligt Piger Drenge Figur 14. Oversigt over hvor mange gange man har taget smertestillende medicin den seneste måned

22 Igen er der væsentlig forskel på drengene og pigerne. Pigerne bruger væsentlig mere medicin end drengene selvom 12 % af drengene har angivet, at de lider af en kronisk sygdom mod pigernes 10 %. Ernæring Når vi ser på kosten, så gør forholdene sig gældende med samme værdiladninger inden for de fire ovenstående parametre. 2% 14% 32% Meget Sundt Rimelig Sundt Kunne være sundere Usundt 52% Figur 15. De unges vurdering af, hvor sundt de selv spiser alle unge. Der er ikke væsentlig forskel på pigerne og drengene i deres vurdering af, hvor sundt de aktuelt spiser. Ej heller er der signifikante forskelle fra lokalområder til Holbæk By. Endelig er vurderingen af kosten nogenlunde som i Kun 2 % mener at de spiser direkte usundt, mens de fleste mener, at de spiser rimelig sundt. Cirka en tredjedel kunne spise sundere og hver 7. unge mener at spise meget sundt. Der er variation i forhold til alderen jo ældre man er, jo mere usundt mener man selv man spiser. Blandt de 13-årige mener 70 % at de spiser sundt, mens det samme kun gør sig gældende for 61 % af de 18-årige. Dette er i tråd med anden viden indenfor området, hvor en af hovedkonklusionerne er at de helt unge dvs. helt ned til års alderen dagligt spiser frugt og grønt samt en god fiberholdig morgenmad. Tendensen er at flere og flere at de unge dropper morgenmaden og spiser slik, drikker sodavand m.v. i stedet. Dette sker i takt med at de bliver ældre, opnår større frihed og tjener deres egen penge

23 Vægten og forholdet til kroppen Der har i de seneste år været meget fokus på vægt. Man taler om en fedme-epidemi efter amerikansk forbillede, hvor flere og flere bliver markant overvægtige. Indirekte kan der tales om, at der er kommet en fokusering på folks evne til at beherske sig selv udtrykt igennem deres evne til at kontrollere deres egen vægt. Dette påvirker potentielt også de unges forhold til maden og deres krop. Set i det perspektiv kan eventuelle overvejelser omkring vægten også være signaler om at den unge måske ikke trives socialt altså et forsøg på ydre kontrol ved indre uro og vægten kan derfor være en vigtig psykosocial indikator. De unges overvejelser omkring deres vægt kan ses i nedenstående figur Pige Dreng Ofte ensom 2 1 Jeg vejer for meget Jeg vejer lige tilpas Jeg vejer for lidt Jeg tænker ikke på det Figur 15. De unges vurdering af egen vægt. Tal vist på køn og ensomhed. Figur 15 viser at mere end halvdelen af alle de årige mener at deres vægt er lige tilpas. Dette er ens uanset køn, men pigerne er mere kritiske overfor deres vægt dels finder en tredjedel, at de vejer for meget og dels er der færre af pigerne, som ikke tænker på deres vægt. Mindre overraskende er det måske, at væsentlig flere drenge end piger synes de vejer for lidt. Måske mener drengene, at de gerne vil have lidt større muskler, end de i virkeligheden har fysisk er de bagud i udviklingen i forhold til pigerne og deres præferencer. Figuren viser endvidere, at ensomhed atter er et parameter, der har betydning/får betydning i alle sammenhænge, hvori der er problematiske forhold. Sundhedsstyrelsen har tidligere fastslået, at hver fjerde pige i klasse har et anstrengt forhold til mad og som sådan er i risikozonen for at udvikle en decideret spiseforstyrrelse. De præcise årsager, som resulterer i en spiseforstyrrelse kendes ikke, men ofte drejer det sig om

24 unge, som prøver at afhjælpe en indre usikkerhed ved at erstatte den med en ydre sikkerhed igennem kontrol af kroppen. Sundhedsstyrelsen anslår at 5-8 % af unge piger lider af en spiseforstyrrelse. Spiseforstyrrelser er meget sjældne hos drenge de er 10 gange hyppigere hos piger end hos drenge. Kendetegnende for unge i risikozonen er, at vedkommendes overvejelser og tanker omkring mad, krop og vægt har et omfang, der på signifikant vis påvirker personens liv. Som nævnt er det over en tredjedel af de unge piger, der synes de vejer for meget og yderligere 8 %, som mener, at de vejer for lidt. Det er i alt 41 % af de unge piger som ikke er tilfredse med deres vægt, hvorfor de kan siges under en eller anden form - at være i risikozonen for at udvikle en spiseforstyrrelse. Undersøgelsen viser i øvrigt, at 41 % af pigerne og 19 % af drengene har gjort en målrettet indsats mod overvægten. Favoritmetoden er at spise mindre og sundere. Få eller næsten ingen har valgt at spise et slankemiddel for at få bugt med kiloene. Skal der tolkes på resultaterne, så har de fleste drenge et forholdsvist afslappet forhold til deres egen krop. En del finder deres vægt enten er for høj eller for lav, men hovedparten gør ikke noget konkret ved deres vægt og ganske få drenge går på kur eller spiser slankemiddel. Billedet er omvendt hos pigerne, hvor 41 % som nævnt ikke er tilfredse med deres vægt og endnu flere 42 % - har faktisk været på slankekur. På landsplan anslås det, at under 20 % af pigerne i alderen år er overvægtige. Der er altså i denne undersøgelse mere end dobbelt så mange piger, der føler, at de er overvægtige som dem der i medicinsk forstand er overvægtige. Udviklingen går imod en større og større fokusering på den slanke krop den magre krop som et symbol på indehaverens gode sociale status. Denne bruger de som fikspunkt i skabelsen af deres identitet som noget konkret i en verden, hvor de i stigende grad selv får ansvaret for identitetsdannelsen. Denne udvikling afspejles også blandt Holbæk Kommunes unge særligt blandt pigerne hvor drengene måske nok orienteres mod andre identifikations-områder end blot vægten. Spørgsmålet om kontrol af kroppen i relation til vægten går igennem en del relationer. Accepteres den præmis, at en overdreven bekymring over vægten kan være et symptom på andre problemer, kan den tidligere diskussion af sygdom og helbred i det foregående afsnit suppleres. Omdrejningspunktet i diskussionen var, hvorfor pigerne tilsyneladende oplever at være mere syge end drengene. Hvis det ovenstående tages med i regnestykket, så bliver forklaringen, at pigerne måske er mere syge fordi sygdommen er et symptom på problemer med deres sociale relationer og skabelsen af identitet

25 Hvis vi sammenligner de unge der har været på slankekur med resten, så er de generelt mere syge end resten, hvilket peger på et dårligt socialt velvære. Nøjagtig den samme tendens viser sig ved analyse af deres selvtillid og tilfredshed med at være ung i Holbæk Kommune. Motion I forlængelse af diskussionen om vægt og slankekure set i relation til fysisk velvære kan der også ses forskelle i, hvor ofte man dyrker motion. 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Dagligt > 1 pr. uge 1 pr. uge < 1 pr. uge Aldrig Pige Dreng Figur 16. Hvor ofte man dyrker motion af minimum 15 minutters varighed. Fordelt på køn. Figur 16 viser en opgørelse over, hvor mange gange pr. uge de unge ifølge dem selv - har dyrket motion af minimum et kvarters varighed. Det er en bred definition af motion, som kan indeholde alt fra gymnastik til den daglige cykeltur til skole eller arbejde. Ofte får manglende motion skylden for eventuel overvægt, men generelt set er de unge rimelig aktive. Blandt de unge dyrker 77 % motion a 15 minutter mere end 1 gang om ugen, hvor 23 % kun motionerer en eller færre gange om ugen. Tallene i 2002 var sammenlignet hermed 83 % hhv. 17. %. Der er altså tale om en relativt betragtelig nedgang i motionsniveauet på de 8 år. Der er forskel på drengene og pigerne. Drengene er mere aktive end pigerne, hvilket egentligt er forbavsende set i lyset af pigernes fokusering på deres egen vægt. Alderen spiller også en rolle. Andelen af dem som ikke dyrker motion i løbet af en typisk uge er 6 % hos de 13-årige, hvor den stiger til 16 % blandt de 18-årige

26 Rygning Antallet af rygere i Danmark er faldet de seneste mange år. Fra 1990 til 2009 er antallet af rygere i befolkningen faldet fra 44 % til 28 %. Samlet set ryger 8 % af Holbæk kommunes unge dagligt ifølge deres egne angivelser. Tallet skal ses i forhold til 19 % i Der er altså tale om en halvering på 8 år. Der er en overvægt af piger, der ryger 10 % mod 7 % af drengene. Fordelingen kan ses i ffigur % 2 15% 1 Piger Drenge 5% Ryger Ryger Figur 17. Procentdel af de unge som ryger til hverdag. Fordelt på køn og årstal. Udover de daglige rygere er der også en andel af festrygere og tidligere rygere. For at tage de sidste først, er der 7 % som er holdt op med at ryge blandt respondenterne lidt flere piger end drenge. 10 % af de unge betegner sig selv som festrygere igen lidt flere piger end drenge. Der er med andre ord mange unge, der vælger at betegne sig selv som festrygere. Umiddelbart kan der føjes to bemærkninger til begrebet om festrygere. Dels kan det pointeres, at en del af festrygerne formentlig er smugrygere, fordi omgivelserne måske ikke accepterer rygning. Dels at rygning er vanedannende og at de unge går så ofte i byen, at rygningen bliver en ugentlig foreteelse. Sundhedsstyrelsen påpeger at jo tidligere den unge begynder at ryge desto større er risikoen for at vedkommende senere vil få et højt forbrug af cigaretter. Det samme gør sig gældende ved muligheden for at holde op igen en tidlig rygestart gør det sværere at stoppe igen. Sundhedsstyrelsen påpeger også at rygning primært er et socialt fænomen det er de unges sociale relationer, herunder også forældrene som har indflydelse på om den unge begynder at ryge. På den måde kan rygning siges at smitte hvis en i omgangskredsen ryger øger det risikoen for rygestart. Det kan altså konstateres, at det er et område man til stadighed bør fokusere på, hvis antallet af rygere skal reduceres/holdes i ave

27 Sammenhængen mellem rygning og helbred Rygningen har følger og de kan ses allerede i nedenstående figur 18. Sundhedsstyrelsen konstaterer at rygere i års alderen vurderer deres helhedstilstand mere negativ end deres jævnaldrende ikke-rygere Ikke-rygere Rygere 2 1. Nej Ja, en gang Ja, flere gange Figur 18: Relationen mellem rygning og om den unge har været syg indenfor de seneste tre måneder. Figur 18 viser, at denne sammenhæng også kan konstateres i Holbæk. Der er markante forskelle på rygerne og ikke-rygernes sygdomsmønster. Væsentlig flere rygere har været syge sammenlignet med ikke-rygerne og rygernes almene sundhedstilstand er generelt dårligere end ikke-rygernes. Mønstret gælder for både drengene og pigerne dog er pigerne som det tidligere er blevet diskuteret generelt mere syge end drengene. Spørgsmålet om rygningens påvirkning af den unge kan dog ikke stå alene. Rygning indgår som en del af mange faktorer, der påvirker hinanden. Som det senere dokumenteres i kapitlet om rusmidler er der endvidere en stærk sammenhæng mellem rygning og brugen af rusmidler såvel legale som illegale. Unge som ryger drikker mere end ikke-rygerne og de bruger i større udstrækning illegale rusmidler. Spørgsmålet om de unges rygning kan afsluttende siges at ramme ind i nogle af de problematikker, der blev skitseret i afsnittet om unges syn på egen vægt. Forskning har påpeget, at de unges rygning i vid udstrækning sker i en slags rygefællesskaber, hvor rygningen ikke er målet, men et middel et biprodukt som de unge bruger til at indgå i et fællesskab. Pointen er, at de unge egentlig ikke er specielt interesserede i at ryge, men at rygningen er nem at samles om man behøver ikke anden anledning end rygningen selv og samtidigt er fællesskabet uforpligtende. De unge er udmærket klar over, at rygning er meget farligt, men ønsket om at indgå i et fællesskab overskygger denne viden

28 På den facon bliver rygning for nogle unge en strategi for at etablere venskaber og for måske at skjule en evt. usikkerhed og ensomhed. Der er reelt tale om at rygningen for nogle er handy i en periode af livet, hvor de er usikre på sig selv og går igennem en transformationsproces fra barn til voksen. Der kan også medvirke til at forklare, hvorfor der er en større andel af piger, der ryger. I kapitlet Ung anno 2010 i Holbæk Kommune og tidligere i dette kapitel er det flere gange blevet klarlagt, at pigerne generelt har et dårligere selvværd sammenlignet med drengene. Seksualitet Seksualitet er vanskelig at belyse i denne aldersgruppe. Alderen fra 13 til 19 år er jo netop den periode, hvor den unge udvikler sig fra at være et barn hen imod et begyndende voksenliv. Seksualiteten og forholdet til det andet køn er på mange måder en af de væsentligste indikatorer socialt set på den nye status som voksen. Samtidig er det et område, hvor der må forventes at være en berøringsangst blandt nogle af de unge, fordi de endnu ikke har gjort sig erfaringer eller fordi de konfronteres med omgivelsernes forventninger til at det skal man have prøvet og lignende. På spørgsmålet om seksuel orientering angiver 74 % af de unge, at de er heteroseksuelle. På undersøgelsestidspunktet har 21 % procent en kæreste andelen af piger i et forhold er lidt større (23 %) end drengenes (19 %). 38 % af de unge har ikke haft en kæreste, hvor 14 % angiver at have haft 1 kæreste, 12 % op til 5 og 6 % mere end 5. Fordelingen kan ses i nedenstående figur. Kærester Piger Drenge 2 1 Ingen 1 Op til 5 Flere end 5 Figur 19: Antallet af kærester fordelt på køn. Figur 19 viser det bemærkelsesværdige, at der ikke er nogen forskel på køn hvor man måske burde forvente at pigerne havde haft flere kærester i forhold til drengene set i lyset af deres tidligere fysiske udvikling

29 Sex og beskyttelse Ses der i stedet på andelen, som har haft seksuelt samkvem med en partner har 33 % af drengene og 31 % pigerne haft det. Af de unge der har dyrket sex har ikke mindre end 54 % af pigerne har haft sex uden beskyttelse. Hos drengene er det 44 %. Det er altså mange, som ikke beskytter sig og det har konsekvenser. Ikke mindre end 8 % af de seksuelt aktive har været uønsket gravid eller har gjort en pige uønsket gravid. Den manglende beskyttelse øger også risikoen for kønssygdomme dramatisk. Samlet har 6 % af de seksuelt aktive unge haft seksuelt overførte sygdomme blandt dem som har haft ubeskyttet sex stiger andelen til 11 % - hvor det tilsvarende er 1 % hos de unge, der anvender beskyttelse. Gennem de senere år har der været en voldsom stigning i antallet af aborter i det gamle Vestsjællands Amt blandt piger mellem 15 og 19 år. 181 piger i denne aldersgruppe fik i 2006 foretaget en provokeret abort. Det giver en aldersbetinget abortkvotient på 19,7 pr kvinder i aldersgruppen. I 2002 var samme kvotient 13,5. Seksuelle overgreb Vendes blikket mod dem som har været udsat for seksuelle overgreb kommer pigerne i fokus. Når der tales om seksuelle overgreb er der tale om en meget bred kategori, som potentielt kan dække over alt lige fra at føle sig presset til sex med sin kæreste over blotteren i parken til incest i hjemmet. Den enkeltes blufærdighedsgrænse kan også variere meget og tallene skal derfor tolkes forsigtigt. Andelen af drenge og piger, der angiver at have været udsat for et seksuelt overgreb eller en blufærdighedskrænkelse er hhv. 8 % og 2 %. Undersøges relationen mellem seksuelle overgreb og ubeskyttet sex, viser det sig at blandt dem, der har været udsat for et seksuelt overgreb har 71 % haft ubeskyttet sex, mens det samme er tilfældet hos 47 % af de resterende. Det indikerer, uden dog at det kan siges med sikkerhed, at mange piger måske har følt sig tvunget til at dyrke sex uden beskyttelse i en situation, hvor de måske ikke har følt sig helt trygge. Det samme mønster viser sig, hvis relationen mellem blufærdighedskrænkelser og seksuelt overførte sygdomme analyseres. Her er der igen en overvægt af dem (24 % mod 3 %) som har oplevet et overgreb og har haft en seksuelt overført sygdom. Analyser af hvilke faktorer, der øger risikoen for at blive udsat for en seksuel krænkelse viser, at den mest betydende faktor er om den unge har prøvet stoffer. Dernæst kommer alkoholforbruget. Mindst betydende er forholdet til faderen. At forbruget af alkohol og stoffer har betydning åbner for to forskellige tolkninger. En mulighed er, at forbruget af stoffer er et symptom en konsekvens af blufærdighedskrænkelsen. Dette kan måske f.eks. være tilfældet,

30 hvor den unge er blevet misbrugt i barndommen og søger at glemme eller fortrænge oplevelsen igennem brugen af illegale rusmidler. En anden tolkning er, at den seksuelle krænkelse sker som en følge af misbruget. Dette kan måske være tilfældet, hvor et misbrug finansieres via prostitution eller at den unge i rusen gør ting vedkommende ellers ikke ville gøre. Det er som nævnt vanskeligt at sige noget helt konkret på baggrund af nærværende datamateriale, men det kan dog konstateres, at for mange af specielt piger i kommunen har haft en seksuelt krænkende oplevelse. Psykisk velvære I indledningskapitlet Ung anno 2010 i Holbæk Kommune blev de unges generelle velvære skitseret. I dette afsnit vil analysen gå et skridt videre og se nøjere på det psykiske velvære blandt de unge. Analysen vil ske i et sammenspil med den tidligere diskussion af det fysiske velvære. Det betyder, at opmærksomheden vil være rettet mod relationerne mellem det psykiske og fysiske velvære f.eks. hvilken sammenhæng, der eksisterer mellem rygning og selvtilliden mv. Afsnittet vil tage sit udgangspunkt i de unges vurdering af deres egen selvtillid og efterfølgende se på tryghed og ensomhed. Når det psykiske velvære diskuteres i denne forbindelse er der konkret tale om de unges egne vurderinger af en række forskellige forhold. Der er således hverken tale om en lægelig vurdering af sindstilstanden eller en udspørgen om det aktuelle psykiske velbefindende. Vurderingen af selvtillid De unge blev spurgt, hvorledes de selv ville vurdere deres selvtillid. De kunne svare på en skala fra 1 til 5, hvor 1 var ingen selvtillid og 5 meget selvtillid. En forenklet udgave kan ses i figur Lille Middel Stor Piger Drenge Figur 20. De unges egen vurdering af deres selvtillid. Inddelt i 3 kategorier: Lille, middel og stor. Omkodet fra skala med 5 trin. Fordelt på køn

31 Over halvdelen (62 %) mener, at de har en høj grad af selvtillid, mens 11 % føler at deres selvtillid er helt i bund. Pigerne har generelt mindre selvtillid 1 ud af hver 8 piger har en lav selvtillid. Blandt drengene er det kun 1 ud af 13. Mønstret gentager sig i midterkategorien, hvor pigerne også er overrepræsenterede i forhold til drengene. Selvtilliden falder lidt jo ældre de unge er man bliver tilsyneladende mere selvkritisk med alderen og erfaringen. Men set under et, så har hovedparten af de unge en pæn grad af selvtillid ifølge dem selv. Det er forholdsvis få, der oplever at deres selvtillid er i bund. Sammenhæng mellem sygdom og selvtillid I det følgende antages det, at visse sygdomme skyldes dårligt selvværd og ikke udelukkende fysiske faktorer. Med andre ord, at når en person pjækker kan det skyldes, at vedkommende har det psykisk dårligt måske grundet dårlig social kontakt med omgivelserne. Dermed ikke sagt, at dem med dårligt selvværd ikke kan blive syge og omvendt kan megen sygdom også påvirke selvværdet. Hypotesen er blot, at unge med ringe selvtillid oftere føler sig syge end dem med meget selvtillid og i større udstrækning spiser smertestillende medicin. Hypotesen afprøves i de følgende figurer. Det første diagram viser relationen mellem graden af selvtillid og sygdom. Meldingen er klar lav selvtillid øger risikoen for (oplevet) sygdom/symptomer, hvilket i første omgang støtter hypotesen, som det ses i figur Lav selvtillid Middel Høj selvtillid 1 Nej Ja, en gang Ja, flere gange Figur 31. De unges vurdering af deres selvtillid i relation til, hvor syge de har været de seneste 3 måneder. Graden af selvtillid er som ovenfor inddelt i 3 kategorier: Lille, middel og stor. Vist for alle. Ud af dem med stor selvtillid har 15 % været syg flere gange. Hos dem med lav selvtillid er andelen steget til 30 % - altså en fordobling af risikoen for at være syg. Ses der på sammenhængen fordelt på køn gælder relationen mellem psykisk selvværd og sygdom særligt for drengene

32 Endvidere forstærkes relationen af rygning. Ryger den unge og har dårlig selvtillid øges risikoen for at vedkommende har været syg flere gange til 38 %, hvor den hos ikke-rygerne er 15 %. Rygerne har ganske enkelt større risiko for at have været syg flere gange end ikke-rygerne. Samme tendens går igennem, når blikket vendes mod forbruget af smertestillende medicin. Af de unge med stor selvtillid anvender 4 % smertestillende medicin mindst en gang om ugen blandt dem med dårlig selvtillid er tallet 15 %. Mønstret gentager sig ved vurdering af, hvor sundt man spiser. 48 % af dem med ringe selvtillid mener selv, at de spiser decideret usundt eller at de kunne spise sundere. Det skal sammenlignes med 28 % hos dem med stor selvtillid. Dårlige vaner f.eks. trøstespisning og dårligt selvværd følges ad. Samlet set viser ovenstående, at der kan findes genklang for at hypotesen om at der er en relation mellem psykisk velvære her i form af selvtillid og sygdom har nogen gyldighed. Ensomhed Hidtil har analysen koncentreret sig om forskellige aspekter ved den unges psykiske situation i det følgende vil se på en række konsekvenser af et dårligt psykisk velvære. Af de unge har 11 % (7 % i 2002) ofte følt sig ensomme de seneste 3 måneder og 30 % (32 % i 2002) har ind imellem været ensom. Hovedparten (59 %) har dog sjældent eller aldrig været ensomme. Fordelingen kan ses i ffigur 22. Analyseres graden af ensomhed i relation til vurderingen af selvtillid er de tæt forbundne. Ensomheden har med andre ord sammenhæng til et lavt selvværd. 43 % af dem der har lav selvtillid har også været meget ensomme. Den tilsvarende andel hos dem med meget selvtillid er 5 %. 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Ofte Ind imellem Sjældent Aldrig Unge med lav selvtillid Unge der synes de vejer for meget Alle unge Figur 22. De unges egen vurdering at, hvor ofte de har været ensomme de seneste måneder. Fordelinger vist fordelt på køn

33 Ensomhedens relationer Der er også en tydelighed i sammenhængen mellem følelsen af at veje for meget og ensomheden. 23 % af de unge der føler at de vejer for meget føler sig ofte ensomme, mens det for alle respondenter er 11 %. En tidligere svensk undersøgelse påviser, at unges ensomhed også kan skyldes forældrenes skilsmisse. Dette kan bekræftes i denne undersøgelse, da 9 % af de unge med ikke-skilte forældre ofte har følt sig ensomme, hvor 14 % af dem med skilte forældre har følt det samme. Effekten er også her mest udpræget for pigerne. I figur 23 undersøges ensomhed i forhold til antallet af seksuelle partnere. 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Ja, ofte Ja, en gang imellem Meget sjældent Nej, aldrig Ingen sekuelle partnere Flere end 5 seksuelle partnere Figur 24. Ensomhed set i relation til antallet af seksuelle partnere. Af figuren se, at ensomheden i højere grad enten føles stærk eller helt fraværende hos de unge, der angiver at have flere end 5 seksuelle partnere - end hos de unge, der angiver ikke at have haft seksuelle partnere. Dette kan skyldes at gruppen af unge med flere end 5 seksuelle partnere så at sige tager sig en partner af enten nød eller lyst til trøst eller glæde. Afrunding fysisk og psykisk velvære Kapitlet har været vidt omkring og har behandlet mange temaer undervejs. Fysisk og psykisk velvære er to store områder, der hver især dækker over mange problemstillinger, og på samme tid er tæt forbundne på mange niveauer. Hvis vi sammenligner land og by, så er det et faktum, at de unge i lokalområderne mener, at de lever mere usundt end de unge i Holbæk By: De er mere syge, spiser usundere, dyrker mindre motion, drikker og ryger mere og finder at vægten udgør et problem

34 Et gennemgående resultat i kapitlet har været forskellen mellem drengene og pigernes forhold til deres krop og sygdom. I udgangspunktet blev det klarlagt at pigerne selv oplever at være mere syge end drengene. I brugen af ordet oplever peges der også på en hypotese om at nogen sygdom og nogle symptomer i en eller anden udstrækning afspejler de unges sociale og psykiske velvære. Ud fra denne hypotese er de forskellige resultater blevet analyseret. Kapitlets hovedresultater: Pigerne rapporterer at være mere syge/have flere symptomer end drengene. Der er dog ikke forskel i antallet af drenge og piger med kroniske sygdomme. Der er ikke forskel i pigernes og drengenes vurdering af, hvor sundt de spiser. Alderen har imidlertid betydning. Jo ældre de unge er, jo mere usundt mad spiser de. Halvdelen af de unge mener, at deres vægt er tilpas. Særligt pigerne har et problematisk forhold til deres vægt. Mange af de unge dyrker motion og 35 % dyrker motion minimum 4-6 om ugen. Motionshyppigheden falder med de unges alder og drengene dyrker generelt mere motion end pigerne. Der dyrkes mindre motion i dag end i % af de unge ryger til hverdag og der er en overrepræsentation af piger i denne kategori. Blandt de unge kan der findes en klar sammenhæng mellem rygning og vurdering af egen sundhedstilstand. Halvdelen af de seksuelt aktive har dyrket sex uden beskyttelse. 8 % af pigerne har været udsat for blufærdighedskrænkelse. 62 % af de unge oplever at have høj grad af selvtillid. Rygere har mindre selvrapporteret selvtillid end sammenlignet med ikke-rygere. Lav selvtillid og skilsmisse er parametre i forhold til graden af ensomhed. Følelsen af for høj vægt er tillige et parameter i denne sammenhæng. Det næste kapitel vil give svar på nogle af de spørgsmål som er blevet rejst i dette kapitel om de unges relationer til omgivelserne, herunder særligt til forældrene og vennerne

35 UNGES RELATIONER De unge eksisterer ikke i et vakuum. De indgår i et net af relationer til omgivelserne familien, vennerne, skolen, arbejdet er alle centrale elementer i udviklingen af deres liv og identitet. Hvor det foregående afsnit om psykisk og fysisk velvære fokuserede på de unges tilstand, vil dette kapitel se på de unges kontakter og relationer til deres omgivelser. Det foregående kapitel fremhævede på mange områder, at de unges velvære psykisk som fysisk er forbundet, og det spørgsmål som det lod tilbage var, hvorvidt de unges relationer indvirkede på dette. Ensomhed blev lagt frem som et eksempel på en situation, hvor manglen på gode sociale relationer kunne få voldsomme følger. Her vil der så yderligere blive sat tal på de unges relationer til deres omgivelser. Indledningsvis kan det konstateres, at udviklingen i det moderne samfund i voksende grad betoner vigtigheden af og det centrale i de medmenneskelige sociale relationer. Disse bliver vigtigere, fordi relationerne i større grad har indflydelse på dannelsen af den unges identitet. Normer og traditioner kan alene ikke længere definere den unges placering og verdensbilledet det er noget, som sker i et refleksivt samspil med omgivelserne. Sagt mere konkret betyder det, at den unge i langt højere grad end tidligere får ansvaret for at fastlægge sit eget livsprojekt hvem er jeg og hvad vil jeg. Denne frisættelse giver på samme tid langt flere muligheder for den unge, men involverer også nogle omkostninger, idet den unge selv skal definere sit livsprojekt og det indebærer ansvaret for de valg, der tages. Ethvert valg indeholder også et fravalg vil jeg noget bestemt, kan jeg ikke noget andet disse valg bliver med andre ord risikofyldte, da man kan vælge forkert. Pointen er her, at valget i vid udstrækning sker i dialog med omgivelserne forældre, lærere, venner, klubmedarbejdere og andre personer som den unge omgås i hverdagen og hvis den kontakt mangler efterlades den unge i et tomrum og til følelsen af usikkerhed. Det peger samtidigt på, at indholdet af de forskellige relationer er vigtige. Blot at være sammen kan være en kvalitet i sig selv men hvis der ikke åbnes op for et gensidigt samspil vil den ene eller begge parter måske stå uforløst tilbage. Kapitlets udgangspunkt vil være et kig på, hvem de unge bor sammen med det er primært deres forældre og om forældrene er gift eller ej. Derefter vil der blive set på, hvor mange der