FORÅRSPAKKEN. Tillæg til SKAT for landmænd

Transkript

1 FORÅRSPAKKEN Tillæg til SKAT for landmænd

2 2 Forårspakken for landmænd Forårspakken for landmænd Tillæg til bogen Skat for landmænd Den 1. marts 2009 indgik regeringen aftale med Dansk Folkeparti om en skattereform under overskriften Forårspakke 2.0. Reformen blev i alt væsentligt vedtaget af Folketinget i slutningen af maj Skattereformen ændrer på en række afgørende områder, som er relevante for skatterådgivningen og for virksomhedernes skattebetaling fremover både i og udenfor landbruget. Derfor har vi valgt at producere dette tillæg til bogen Skat for landmænd, der udkom i september Tillægget præsenterer de væsentligste elementer fra Forårspakke 2.0 fremhævet med kursiv og placeret i de kapitler, ændringerne vedrører. Der er alene tale om ændringer, som er en del af Forårspakken, som den forelå 1. juli Der er løbende sket andre mindre justeringer af skattelovgivning og retspraksis, som ikke er medtaget i denne omgang. Landscentret, Skat Skejby, den 3. juli 2009

3 Forårspakken for landmænd 3 Tillægget indeholder ændringer til følgende afsnit: 2.3 Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst Indkomstskat til staten Beskæftigelsesfradrag Det skrå skatteloft Marginalskat Den grønne check (nyt afsnit) Skatteberegning for ægtefæller Arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag Beregningsgrundlaget for lønmodtagere Overskydende skat og restskat Virksomhedsophør Genvundne afskrivninger og tabsfradrag Etableringskonto Beskatningstidspunkt Fordringer og gæld, selskaber Tab, selskaber Befordring mellem hjem og arbejde Befordring mellem hjem og arbejde Eksempel 17.1 Succession i ejendom Genanbringelse af ejendomsavance Genanbringelse i udlandet Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Eksempel 18.8 Endelig beskatning eller opsparing af en del Korttidsoptimering Langtidsoptimering Omdannelse af virksomhed Eksempel 19.3 Oversigt over anskaffelsessummer m.v. ved skattefri omdannelse Selvangivelse og skatteberegning Personer Personer Selskaber Investeringsselskaber m.v Eksempel 22.2 Salg af ideel andel Kapitalpensioner Sammenligning af generelle regler Fradrag for indbetalinger, private livrenter og ratepensioner Manglende overholdelse af aftalte indbetalinger Skattepligtige boer Omkostningsgodtgørelse Udlejning af fast ejendom Godtgørelse af energiafgifter... 62

4 4 Forårspakken for landmænd 2.3 Ligningsmæssige fradrag De udgifter, der ikke kan fradrages i personlig indkomst eller i kapitalindkomst, kan kun fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Disse udgifter er de såkaldte ligningsmæssige fradrag. Som eksempler kan nævnes: befordringsfradrag mellem hjem og arbejdsplads bidrag til arbejdsløshedsforsikring, efterløn og faglige kontingenter visse lønmodtagerudgifter, i det omfang de samlede udgifter overstiger kr. (2008) medlemskontingent til landbo- eller familielandbrugsforeninger indskud på etableringskonto gaver og gavebreve til almennyttige institutioner/foreninger underholdsbidrag til børn og tidligere ægtefælle beskæftigelsesfradrag. Som konsekvens af Forårspakkens omlægning af sundhedsbidraget falder skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag i årene fra gennemsnitligt 33½ % til gennemsnitligt 25½ % (se afsnit 2.5.1). Det gælder også fradraget for renteudgifter. Imidlertid fastholdes den høje fradragsværdi på 33½ % for renteudgifter op til kr. årligt for enlige og kr. årligt for ægtepar. I takt med ophævelsen af sundhedsbidraget, der sker gradvist fra indkomståret , reduceres skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) og ligningsmæssige fradrag fra 33,5 % til 25,5 % i en gennemsnitkommune. Der indføres derfor fra 2012 en kompensationsordning, så personer med særligt store rentefradrag og ligningsmæssige fradrag i forhold til indkomsten får en kompensation, hvis de mister mere som følge af fradragsbegrænsningen, end de får i indkomstskattelettelser. Fra 2010 indføres der tillige et loft over fradrag for rejseudgifter m.m. på kr. årligt.

5 Forårspakken for landmænd Skattepligtig indkomst Beregningsgrundlaget for den skattepligtige indkomst kan herefter opgøres som: +/- Personlig indkomst +/- Kapitalindkomst - Ligningsmæssige fradrag = Skattepligtig indkomst Fra 2010 indfører Forårspakken en multimedieskat. Den indebærer, at lønmodtagere og selvstændige, der har privat rådighed over telefon, pc eller internetforbindelse får tillagt kr. til den personlige indkomst Indkomstskat til staten Indkomstskatten til staten opgøres som summen af bundskat med 5,48 %, mellemskat med 6 %, topskat med 15 % og sundhedsbidrag med 8 %. Med Forårspakken sker der en række ændringer. Dels nedsættes bundskatten med 1,5 % i forhold til det oprindeligt forudsatte, så den i 2010 udgør 3,76 pct. Dels afskaffes mellemskatten fra Og dels udfases sundhedsbidraget fra 2012 til 2019 med 1 % om året. Bundskatten hæves tilsvarende Bundskat Beregningsgrundlaget for bundskatten er den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst: +/- Personlig indkomst + Positiv nettokapitalindkomst = Beregningsgrundlag For ægtefæller opgøres kapitalindkomsten under ét. Har en af ægtefællernes negativ kapitalindkomst, modregnes det i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst før beregning af bundskat for den ægtefælle, der har positiv kapitalindkomst.

6 6 Forårspakken for landmænd Bundskatten sænkes til 5,04 % i 2009 og udgør fra ,76 pct. Fra 2012 til 2019 stiger den med 1 % om året Mellemskat Beregningsgrundlaget for mellemskatten er den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. For ægtefæller opgøres kapitalindkomsten under ét. Har en af ægtefællerne negativ kapitalindkomst, modregnes det i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst før beregning af mellemskat for den ægtefælle, der har positiv kapitalindkomst. Ægtefællernes samlede mellemskat er derved uafhængig af, hvem af ægtefællerne kapitalindkomsten er placeret hos. Tilsvarende er gældende for bundskatten. Mellemskatten udgør 6 % af personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst, der overstiger kr. (2008). Hvis den ene ægtefælle ikke kan udnytte sit bundfradrag ved beregning af mellemskatten, overføres den uudnyttede del til den anden ægtefælle. Ægtefællernes samlede bundfradrag ved beregning af mellemskatten er derfor på kr. (2008). Mellemskattegrænsen forhøjes fra 2009 til grænsen for topskat, således at top- og mellemskattegrænsen herefter bliver ens. Herudover reguleres mellemskattegrænsen hvert år. Mellemskatten afskaffes helt med virkning fra Topskat Beregningsgrundlaget for topskatten er den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. For ægtepar beregnes topskat af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst. Ved denne beregning tillægges ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst den af ægtefællernes personlige indkomst, som er størst. Skatten skal i den forbindelse betales af den, som har den positive nettokapitalindkomst. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst, fordeles den samlede topskat af den positive kapitalindkomst forholdsmæssigt på ægtefællerne efter forholdet mellem hver ægtefælles kapitalindkomst. Med Forårspakken er der imidlertid indført et bundfradrag på kr. før positiv nettokapitalindkomst medregnes i topskat-

7 Forårspakken for landmænd 7 tegrundlaget. For ægtepar udgør bundgrænsen kr. Reglen træder i kraft fra Topskatten udgør 15 % af personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst, der overstiger kr. (2008). Der gives nedslag for det skrå skatteloft, jf. afsnit Indskud på kapitalpension (kapitel 27), såvel private kapitalpensioner som ordninger oprettet i et ansættelsesforhold, kan ikke fratrækkes i grundlaget for beregning af topskat. Ligeledes kan den del af præmien til en pensionsordning med løbende udbetalinger, der anvendes til afdækning af engangsudbetalinger, jf. kapitel 27, ikke fratrækkes i beregningsgrundlaget for topskat. Topskattegrænsen reguleres hvert år. Som et led i Forårspakken forøges topskattegrænsen, så den i 2010 udgør kr. og i 2011 udgør kr Sundhedsbidrag Sundhedsbidraget udgør 8 %. Beregningsgrundlaget for sundhedsbidraget er den skattepligtige indkomst. Sundhedsbidraget udfases fra 2012 til Beskæftigelsesfradrag Beskæftigelsesfradrag beregnes som 4 % af det beregningsgrundlag, som anvendes ved beregning af arbejdsmarkedsbidraget. Beskæftigelsesfradraget er betinget af, at den skattepligtige er erhvervsaktiv med en indkomst, hvoraf der er beregnet arbejdsmarkedsbidrag. For lønmodtagere beregnes beskæftigelsesfradraget derfor som 4 % af eksempelvis lønindtægten (før beregning af arbejdsmarkedsbidraget). Der beregnes ikke beskæftigelsesfradrag af den del af en lønindtægt, som arbejdsgiver indbetaler på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Der kan tilsvarende heller ikke beregnes beskæftigelsesfradrag af indbetaling på private pensionsordninger. Hvis en lønmodtager har en lønindkomst på kr., og han har indbetalt kr. på en privat pensionsordning, kan beskæfti-

8 8 Forårspakken for landmænd gelsesfradraget kun beregnes som 4 % af kr. ( kr kr.). Det vil sige, at beskæftigelsesfradraget udgør kr. For selvstændigt erhvervsdrivende beregnes beskæftigelsesfradraget af den del af indkomsten fra virksomheden, som er personlig indkomst. Også her opgøres beregningsgrundlaget før beregning af arbejdsmarkedsbidraget. Beløb overført til en medarbejdende ægtefælle er personlig indkomst for vedkommende, som kan danne grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget for den medarbejdende ægtefælle. Til gengæld fragår beløbet i den anden ægtefælles indkomst, hvilket kan medføre, at den anden ægtefælle får reduceret sit grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget. Der beregnes beskæftigelsesfradrag af hævninger af overskud fra virksomhedsordningen, se kapitel 18. Beregningsgrundlaget for en person, der både er selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtager, opgøres som: + Lønindtægt mm. + Personlig indkomst fra en virksomhed (negativt beløb nulstilles) - Indskud på pensionsordninger Samlet grundlag (negativt beløb nulstilles) Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag. Ligningsmæssige fradrag har en skatteværdi svarende til de kommunale skatteprocenter + sundhedsbidrag. I en gennemsnitskommune vil skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag være 33,5 %. Skatteværdien af beskæftigelsesfradraget er derfor 4 % af 33,5 %, det vil sige 1,34 %. Dette svarer til, at den samlede skat reduceres med 1,34 %. Beskæftigelsesfradraget er maksimeret til kr. (2008). SKAT beregner beskæftigelsesfradraget på baggrund af selvangivelsesoplysningerne. Beskæftigelsesfradraget er derfor en integreret del af selve skatteberegningen. Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra 2009 til 4,25 %, og det maksimale fradrag forhøjes til kr. Beskæftigelsesfradraget reguleres hvert år. Som følge af Forårspakken forøges beskæftigelsesfradraget gradvist fra 2012 til 2019 fra 4,25 % til 5,60 % Herved fastholdes skat-

9 Forårspakken for landmænd 9 teværdien af beskæftigelsesfradraget, selv om sundhedsbidraget reduceres (se afsnit 2.3). I samme periode forøges det maksimale beskæftigelsesfradrag fra kr. til maksimalt kr Det skrå skatteloft Reglerne om det skrå skatteloft sikrer, at indkomstskatten af den sidst tjente krone højst beskattes med 59 % (ekskl. kirkeskat). I 2008 er beskatningsprocenterne: Gennemsnitskommune (ekskl. kirkeskat) 24,8 % Sundhedsbidrag 8 % Bundskat 5,48 % Mellemskat 6 % Topskat 15 % I alt 59,28 % Denne sum af skatteprocenter overstiger skatteloftet på 59 % med 0,28 %. Dette bevirker, at topskatten reduceres med 0,28 %, dvs., at topskatten i 2008 bliver 14,72 %. I 2008 vil topskatten således blive reduceret i det omfang, de kommunale procenter (ekskl. kirkeskat) overstiger 24,52 %, som beregnes således: 59 % 8 % 5,48 % 6 % 15 % = 24,52 % Som et led i Forårspakken sænkes skatteloftet til 51,5 % fra Nedsættelsen skal ses i sammenhæng med, at bundskatten sænkes fra 5,26 % (2009) til 3,76 % (2010) og mellemskatten afskaffes helt fra Principperne og de skattemæssige konsekvenser af skatteloftet ændres ikke Marginalskat Marginalskatten er et udtryk for, hvor meget skatten belaster den sidst tjente krone. Størrelsen af marginalskatten bestemmes især af, i hvilken udstrækning skatteyderens indkomst overskrider bundgrænserne for de forskellige skatter. Den maksimale marginalskat udgør i en gennemsnitskommune 59 % ekskl. kirkeskat og arbejdsmarkedsbidrag. Fra 2010 udgør den maksimale marginalskat 51,5 %.

10 10 Forårspakken for landmænd Den grønne check (nyt afsnit) Fra og med indkomståret 2010 indregnes der i forskudsopgørelsen en kompensation på kr. årligt for personer, der ved indkomståret udløb er fyldt 18 år. Kompensationen, der er skattefri, er efterfølgende benævnt som den grønne check. Den grønne check er en kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter fra Derudover ydes der en supplerende skattefri kompensation på 300 kr. årligt pr. barn, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år. Der kan maksimalt ydes for to børn pr. person, det vil sige, der kan maksimalt ydes 600 kr. Denne kompensation er i det efterfølgende benævnt som den supplerende grønne check. Den grønne check og supplerende grønne check udbetales ikke direkte, men indregnes i forskuds- og slutskatten, som en skattefri godtgørelse. Kompensationerne vedrørende den grønne check og den supplerende grønne check er indkomstafhængige. Dette medfører, at kompensationerne aftrappes ved indkomst over bestemte indkomstbeløbsgrænser. Indkomsten opgøres efter samme principper som opgørelse af beregningsgrundlaget for topskat. Beløbsgrænsen for aftrapning (kr i 2010) er dog lavere end beløbsgrænsen for beregning af topskat (kr i 2010). Den grønne check aftrappes, hvis indkomsten overstiger en beløbsgrænse på kr for indkomståret Aftrapningen sker med 7,5 % af indkomsten, som overstiger nævnte beløbsgrænse. Ved en indkomst på indtil kr. (2010-niveau) sker der ingen reduktion af den grønne check på kr. Ved en indkomst i intervallet mellem kr og sker der en gradvis aftrapning af den grønne check. Ved en indkomst over kr gives der ikke kompensation i form af den grønne check, idet hele beløbet vil være aftrappet. Den supplerende grønne check aftrappes, hvis indkomsten overstiger en beløbsgrænse på kr (aftrapningssgrænsen for den grønne check på kr tillagt et fast beløb på kr ) for indkomståret Aftrapningen sker med 7,5 % af indkomsten, som overstiger aftrapningsgrænsen på kr Ved en indkomst på indtil kr. (2010-niveau) sker der ingen reduktion af den supplerende grønne check på 300 kr. Ved en indkomst i intervallet

11 Forårspakken for landmænd 11 mellem kr og sker der en gradvis aftrapning af den supplerende grønne check. Ved en indkomst over kr gives der ikke kompensation i form af den supplerende grønne check, idet hele beløbet vil være aftrappet. Den supplerende grønne check godskrives som udgangspunktet moderen, men i visse situationer kan beløbet også godskrives faderen eller plejemoderen. Ydelse af den supplerende grønne check til andre end barnets moder sker efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen. Eksempel 2.1 Skatteberegning for enlige for 2010 Skatteberegning for en enlig skatteyder i 2010, som er bosiddende i Ringsted Kommune. Kommune- og kirkeskatteprocenten forudsættes uændret fra 2008 til Indkomstopgørelse Personlig indkomst bruttoløn Arbejdsmarkedsbidrag 8 % Personlig indkomst Kapitalindkomst kr kr kr kr. Ligningsmæssige fradrag: Beskæftigelsesfradrag 4,25 % af kr. dog maks kr. A-kasse og fagforening Skattepligtig indkomst kr kr kr. Skatteberegning Kommune- og kirkeskat af skattepligtig indkomst (26,7 % + 1 %) af kr. Sundhedsbidrag 8 % af skattepligtig indkomst 8 % af kr kr kr.

12 12 Forårspakken for landmænd Bundskat 3,76 % af personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst 3,76 % af ( ) = kr kr. Mellemskatten er afskaffet med virkning fra kr. Topskat 13,04 % (reduktion fra 15 % til 13,04 % pga. af skrå skatteloft) af personlig indkomst over positiv nettokapitalindkomst over kr. 13,04 % af ( ( ) ) = 0 kr. Skatteværdi af personfradrag (26,7 % + 1 % + 8 % + 3,76 %) af kr. 0 kr kr. Indkomstskat kr. Den grønne check Ingen aftrapning da ( ) = 0 kr kr. Arbejdsmarkedsbidrag kr. Indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag kr. 2.6 Skatteberegning for ægtefæller Hver ægtefælle skal opgøre sin skattepligtige indkomst efter samme regler, som gælder for ugifte, med mindre der er gjort specielle undtagelser. Indkomstskatten beregnes som udgangspunkt særskilt for hver ægtefælle. Dog gælder der følgende specielle regler i relation til skatteberegningen: uudnyttet personfradrag overføres til ægtefællen uudnyttet bundfradrag for mellemskatten overføres til ægtefællen uudnyttet underskud overføres til ægtefællen ved beregning af bundskat og mellemskat opgøres kapitalindkomsten under ét ved beregning af topskat opgøres kapitalindkomsten under ét, hvis den samlet er positiv. I så fald medregnes den hos den af ægtefællerne, der har det største beregningsgrundlag for topskat

13 Forårspakken for landmænd 13 uudnyttet bundfradrag for aktieindkomst overføres til ægtefællen. Disse regler forudsætter, at ægtefællerne er samlevende. Se nærmere herom i afsnit 4.3. Med Forårspakken indføres et bundfradrag på kr. for et ægtepar, før positiv nettokapitalindkomst medregnes i beregningsgrundlaget for topskatten. Eksempel 2.2 Skatteberegning for ægtefæller for 2010 Skatteberegning for et ægtepar i 2010, som er bosiddende i Randers Kommune. Kommune- og kirkeskatteprocenten forudsættes uændret fra 2008 til 2010). Indkomstopgørelse Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Personlig indkomst bruttoløn kr kr. Arbejdsmarkedsbidrag 8 % kr kr. Personlig indkomst kr kr. Kapitalpension maks kr. Personlig indkomst netto kr kr. Kapitalindkomst kr kr. Ligningsmæssige fradrag: Beskæftigelsesfradrag 4,25 % af / kr. dog maks kr kr kr. A-kasse kr kr. Skattepligtig indkomst kr kr. Skatteberegning Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Kommune- og kirkeskat af skattepligtig indkomst (25,6 % + 0,91 %) af kr.(25,6 % + 0,91 %) af kr kr kr.

14 14 Forårspakken for landmænd Sundhedsbidrag 8 % af skattepligtig indkomst 8 % af kr.8 % af kr. Bundskat 3,76 % af personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst 3,76 % af ( ) = kr.3,76 % af ( ) = kr kr kr kr kr. Mellemskatten er afskaffet med virkning fra kr. 0 kr. Topskat 14,14 % (reduktion fra 15 % til 14,14 % pga. af skrå skatteloft) af personlig indkomst + kapitalpension 14,14 % af ( ) = 0 kr. Topskat, 14,14 %. af samlet positiv kapitalindkomstberegningsgrundlag for positiv nettokapitalindkomst som medregnes i beregningsgrundlaget for topskatten = 0 kr. Skatteværdi af personfradrag (25,6 % + 0,91 % + 8 % + 3,76 %) af kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr kr kr. Indkomstskat kr kr. Den grønne check Der ses bort fra positiv nettokapitalindkomst, da beregningsgrundlag for positiv nettokapitalindkomst som medregnes i beregningsgrundlaget for topskatten = 0 kr. Aftrapningsgrundlag er beregningsgrundlag for topskat minus bundfradrag = kr. Aftrapning i den grønne check7,5 % af = 390 kr. Grøn check efter aftrapning = 910 kr. Ingen aftrapning da = 0 kr kr kr. Arbejdsmarkedsbidrag kr kr. Indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag kr kr.

15 Forårspakken for landmænd Arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag Både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende betaler arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsmarkedsbidragsprocenten er 8. Beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende beskrives kort nedenfor. SP-bidraget er et særligt pensionsbidrag. Procentsatsen for det særlige pensionsbidrag er fastsat til 1. Opkrævningen af SP-bidraget er midlertidigt suspenderet indtil videre i perioden I forbindelse med Forårspakken blev det vedtaget at suspendere SPbidraget på ubestemt tid, ligesom det blev muligt i en periode i 2009 at få udbetalt sit indestående på SP-ordningen til reduceret beskatning. Beregningsgrundlaget for SP-bidraget opgøres med enkelte undtagelser på samme måde som beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag. SP-bidraget omtales derfor ikke yderligere i denne bog. 3.1 Beregningsgrundlaget for lønmodtagere Lønmodtagere betaler arbejdsmarkedsbidrag af bruttolønindtægten. Hvis man som landmand har ansatte, skal man som hovedregel indeholde arbejdsmarkedsbidraget, inden man udbetaler lønnen til den ansatte. Der skal f.eks. indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af: alle former for A-skattepligtig løn og tillæg til løn, som gives til dækning af lønmodtagerens udgifter i forbindelse med arbejdet løn til ansatte, som ikke får trukket A-skat, f.eks. fordi de har frikort overarbejdsbetaling, weekendtillæg og lign. feriepenge personalegoder, der er A-indkomst, f.eks. fri bil. Bidraget beregnes på grundlag af den skattemæssige værdi af godet fri kost og logi for landbrugsmedhjælpere løn, som udbetales under sygdom og barsel, hvis lønnen overstiger dagpenge efter de offentlige takster. Refusion fra

16 16 Forårspakken for landmænd det offentlige kan ikke modregnes inden beregningen af bidrag løn til elever eller personer i jobtræning med løntilskud eller refusion fra det offentlige. Der skal f.eks. ikke indeholdes bidrag af: fri telefon bestyrelseshonorarer, herunder honorarer til medarbejderrepræsentanter, når honoraret er B-indkomst. SKAT beregner og opkræver bidraget på grundlag af selvangivelsens oplysninger. Nogle personalegoder er fritaget for arbejdsmarkedsbidrag. Det drejer sig bl.a. om fri sommerbolig og fri medie-licens. I forbindelse med Forårspakken blev det vedtaget, at udvide beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidraget. Fra 2011 skal der således også betales arbejdsmarkedsbidrag af fri telefon, fri pc, fri medie-licens, fri sommerbolig, bestyrelseshonorarer mv. Visse ydelser mv. skal der fortsat ikke beregnes Arbejdsmarkedsbidrag af. Dette gælder således fortsat for nedenstående ydelser. Arbejdsmarkedsbidrag opkræves ikke af nedenstående ydelser, da de ikke er optjent i et ansættelsesforhold: statens uddannelsesstøtte syge- og arbejdsløshedsdagpenge udbetalinger fra pensions-, ulykkes- og livsforsikringsordninger sociale ydelser og andre overførselsindkomster sociale pensioner efterløn underholdsbidrag. Ved skatteberegningen gives der fradrag i den personlige indkomst for det beregnede arbejdsmarkedsbidrag. Se afsnit 2.1.

17 Forårspakken for landmænd Overskydende skat og restskat For overskydende skat, der tilbagebetales i perioden 1. marts til 1. oktober året efter indkomståret, ydes et tillæg på 2 %. Om indbetaling af restskatter gælder følgende: Frivillig indbetaling inden udløbet af indkomståret Der kan indbetales ubegrænset beløb. Der opkræves ikke procenttillæg. Ved evt. tilbagebetaling som overskydende skat betales der ikke procenttillæg. Frivillig indbetaling i perioden fra udløbet af indkomståret og senest den 15. marts i året efter indkomståret Der kan indbetales ubegrænsede beløb. Der betales et procenttillæg på 2 % af den del, som overstiger kr., og som i alt er indbetalt efter udløbet af indkomståret. Tillægget anses for indeholdt i indbetalingen. Frivillig indbetaling efter 15. marts, men senest den 1. juli i året efter indkomståret Der kan maksimalt betales kr. Der betales 2 % tillæg i den udstrækning, der samlet efter udløbet af indkomståret er indbetalt mere end kr. Resterende restskat på indtil kr. (2007) Beløbet forhøjes med et 7 % tillæg og indregnes i forskudsskatten for det næstfølgende år. Resterende restskat over kr. (2007) Beløbet forhøjes med et 7 % tillæg og opkræves i september, oktober og november måned året efter indkomståret. Med virkning for skatterne for indkomståret 2009 og fremefter ændres reglerne for beregning af renter og tillæg. I oversigtsform vil det blive således: Frivillig indbetaling inden udløbet af indkomståret uden ændring af forskudsopgørelsen (kaldes ekstra forskudsskat) Der kan indbetales ubegrænset beløb. Ved evt. tilbagebetaling som overskydende skat betales der ikke noget tillæg. Frivillig indbetaling i perioden fra udløbet af indkomståret og senest den 1. juli i året efter indkomståret (kaldes ekstra forskudsskat) Der betales en dag-til-dag-rente tillagt et rentespænd på to procentenheder. Den beregnede rente anses for at være indeholdt i det beløb, som skatteyderen vælger at indbetale. Renten beregnes for perioden fra 1. januar i året efter indkomståret og frem til den dag, hvor skatteyderen indbetaler beløbet. Begge dage medregnes i renteopgørelsen. For skatteydere med forskudt indkomstår beregnes renten fra 1. januar i det kalenderår, som følger efter det kalen-

18 18 Forårspakken for landmænd derår, som indkomståret træder i stedet for. Frivillig indbetaling efter den 1. juli i året efter indkomståret. betaling via overførsel af restskat til det efterfølgende år, eller betaling via 3 rater (kaldes restskat) Der betales et tillæg baseret på dag-til-dag-renten tillagt et rentespænd på fire procentenheder. Tilbagebetaling af overskydende skat Der betales et godtgørelsestillæg baseret på dag-til-dag-renten fratrukket to procentenheder, dog mindst 0,5%. Renterne/tillæggene er ikke fradragsberettigede og ikke skattepligtige Virksomhedsophør Når man ophører med at drive virksomhed skal fortjeneste eller tab ved salg af driftsmidler beskattes. For personer medregnes alene 90 % af fortjenesten eller tabet til den skattepligtige indkomst. 90 % - reglen ophører fra og med indkomståret 2010 som følge af Forårspakken, så det fulde beløb fremover beskattes/kan fradrages. For selskaber medregnes 100 %. Hvis man ikke sælger alle driftsmidler i ophørsåret, og saldoen ved udløbet af ophørsåret stadig er positiv, fortsætter saldoen. Salgssummen for de driftsmidler, man sælger i det kommende år, fratrækkes i saldoen. Et tab (dvs. en positiv saldo) kan først fratrækkes, når det sidste driftsmiddel er solgt. Det kræver dog, at der er en forretningsmæssig begrundelse for at udskyde salget af driftsmidlerne. Konkrete forhandlinger med eventuelle samarbejdspartnere med henblik på at fortsætte virksomhedens drift efter salget af hovedparten af aktiverne, er et eksempel på en forretningsmæssig begrundelse for at udskyde salget af de sidste driftsmidler i virksomheden. Det kan være vanskeligt at afgøre, om der er tale om ophør med en virksomhed, eller om der alene er tale om salg af driftsmidler fra en fortsættende virksomhed. Det skal i den forbindelse bl.a. afgøres, om der foreligger én eller flere virksomheder.

19 Forårspakken for landmænd 19 Hvis man sælger nogle af driftsmidlerne fra én virksomhed, skal salgssummen for de afhændede driftsmidler fragå i saldoen. Hvis man derimod ejer flere selvstændige virksomheder og sælger alle aktiver i én af disse virksomheder, skal der foretages en opgørelse af fortjeneste eller tab på de driftsmidler, som tilhørte den pågældende virksomhed. Der kan ikke afskrives eller straksafskrives på driftsmidler i det indkomstår, hvor virksomheden sælges, eller hvor virksomheden i øvrigt ophører. Hvis man køber driftsmidler med en anskaffelsessum under kr. (2008) i ophørsåret, skal anskaffelsessummen for driftsmidlerne tillægges saldoværdien for driftsmidler. Fortjeneste eller tab på driftsmidlerne skal opgøres samlet. Salgsprisen for de driftsmidler, der er straksafskrevet efter småaktivreglen, skal medregnes til den samlede salgssum. Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem den samlede salgssum for driftsmidler (inkl. småinventar) fratrukket saldoen ved indkomstårets begyndelse tillagt eventuelle anskaffelsessummer i det pågældende år. Eksempel 6.5 Avanceopgørelse på driftsmidler i forbindelse med virksomhedssalg/ophør Landmand A sælger sin virksomhed den 1. november 2008 til overtagelse den 1. februar I 2008 er der købt driftsmidler, hvis anskaffelsessum enkeltvis ikke overstiger kr., for i alt kr. Der er købt større driftsmidler for kr. Salgssummen for driftsmidlerne inkl. småaktiver m.v. udgør ifølge skødet kr. Saldoværdien ved begyndelsen af 2008 udgør kr. Saldoværdi primo Købesum for maskiner inkl. småaktiver m.v Saldo herefter Saldo salgssum Fortjeneste

20 20 Forårspakken for landmænd 90 % af fortjenesten, eller kr., medregnes til indkomsten for indkomståret Hvis der havde været tale om tab, ville 90 % af tabet kunne fratrækkes indkomstopgørelsen for Da der er tale om virksomhedsophør, skal fortjenesten medregnes i 2008, selvom driftsmidlerne først overtages af køber i Køber kan først afskrive i Hvis virksomhedssalg/ophør sker i indkomstår 2010 eller senere skal hele fortjenesten på kr. beskattes Genvundne afskrivninger og tabsfradrag Når man sælger en bygning, man har afskrevet på, opgøres der genvundne afskrivninger eller tabsfradrag. Dette sker ved, at salgssummen fratrækkes den nedskrevne værdi. En evt. fortjeneste beskattes, mens et evt. tab kan fratrækkes. En fortjeneste kaldes i denne sammenhæng genvundne afskrivninger. Fortjenesten ved salg af bygningen kan dog maksimalt udgøre summen af de foretagne afskrivninger tillagt forlodsafskrivninger med etableringskonto- og investeringsfondsmidler. Fortjenesten opgøres for hver selvstændig bygning eller installation for sig. Fortjenesten beregnes som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi for den enkelte bygning. Den nedskrevne værdi opgøres som den afskrivningsberettigede anskaffelsessum tillagt forbedringer m.v. og med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlodsafskrivninger, men ikke straksfradrag. De genvundne afskrivninger beskattes hos personer ved, at 90 % af beløbet medregnes til indkomsten. 90 %-reglen ophører fra og med indkomstår 2010 som følge af Forårspakken, så det fulde beløb for genvundne afskrivninger fremover beskattes. For selskaber medregnes 100 %. Hvis ikke alle de foretagne afskrivninger kommer til beskatning ved salg af bygningen, nedsætter de ikke genvundne afskrivninger ejendommens anskaffelsessum ved opgørelse af ejendomsavancen, jf. kapitel 16. Hvis den afskrivningsberettigede bygning sælges med tab, kan hele tabet fratrækkes i indkomsten. Man kan få tabsfradrag, selvom