Den kompetente netunderviser - underviserkompetencer i det virtuelle læringsmiljø
|
|
- Ulrik Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den kompetente netunderviser - underviserkompetencer i det virtuelle læringsmiljø Aase Møller Lektor, cand.ling.merc. Fakultet for Sprog og Erhvervskommunikation Handelshøjskolen i Århus aam@asb.dk Forfatteren er lektor ved Handelshøjskolen i Århus og underviser i fransk. Hun har bl.a. arbejdet med at udvikle webbaserede forløb som en integreret del af et fag på bacheloruddannelsen i fransk. Artiklen tager udgangspunkt i et masterspeciale, som forfatteren har udarbejdet som afslutning på sin masteruddannelse ved RUC, Master i Voksenuddannelse. Indledning På det universitære efter- og videreuddannelsesområde (fx masteruddannelser) kan man tale om, at der er et paradigmeskift i gang, fra tilstedeværelsesundervisning til distribuerede uddannelsesforløb. Der er opbygget betydelig kompetence blandt undervisere på de danske universiteter med hensyn til at anvende IT som medie for undervisning og læring. Det vil sige, at man har forladt det stadium, hvor der blot er blevet sat strøm på den eksisterende uddannelsestilrettelæggelse til fordel for mere nytænkende koncepter, hvor IT-mediets muligheder vurderes kritisk ud fra en først-pædagogikken-dernæst-mediet -tilgang. Mange distribuerede forløb igangsættes og varetages dog stadig af ildsjæle, som på egen hånd har erhvervet de relevante underviserkompetencer, og det er nok ikke forkert at formode, at udvikling og igangsættelse af nye forløb ofte hæmmes af tilbageholdenhed blandt undervisere, som har en fornemmelse af, at de her vil stå over for nogle udfordringer, som de ikke føler sig rustede til at løfte. Et af problemerne i denne forbindelse kan være det lidt diffuse billede, der tegner sig af den kompetente netunderviser. Hvilke kompetencer skal han/hun rent faktisk være i besiddelse af? Det fremhæves flere steder (fx Lorentsen 2002 og Levinsen 2003), at IT-opgradering af undervisere meget ofte begrænser sig til kurser af mere teknisk betonet karakter, og at der fokuseres for lidt på andre væsentlige kompetencer, som virtuelle læringsmiljøer forudsætter hos underviseren. Viden om underviseropgavens beskaffenhed er vigtig for at sikre kvaliteten i den undervisning, der udbydes. I uddannelsesforløb, der baserer sig på konstruktivistiske og kollaborative læringsprincipper (og det gælder typisk masteruddannelser), er interaktionen mellem deltagerne (underviser- studerende og studerende-studerende) af afgørende betydning for læreprocessen. Det er derfor en meget væsentlig del af underviseropgaven at sikre, at denne interaktion rent faktisk finder sted. Generelt er dette ikke nogen let opgave, og det bliver endnu van- 1
2 skeligere, når man bevæger sig over i de virtuelle læringsmiljøer. Mange - måske de fleste - som har undervist online, har oplevet, at det kan være endda særdeles vanskeligt at skabe aktivitet i form af (kvalificerede) debatindlæg fra og diskussioner mellem de studerende i online-konferencer. Kommunikationens vilkår ændrer sig radikalt, når man bevæger sig fra det fysiske over i det virtuelle læringsrum med det deraf følgende tab af ansigt-til-ansigt relationer. Det er en konstatering, som gøres af de fleste, der har beskæftiget sig med vilkårene for den skriftlige, asynkrone kommunikation i elektroniske debatfora (se fx Mathiasen & Rattleff 2002). Dreyfus (2002, 83) formulerer det meget direkte, når han spørger om, hvad læreren (eventuelt) mister ved at forsøge at videregive sine færdigheder over afstand. Udtrykt med Luhmann ske begreber handler det bl.a. om, at kommunikationens autopoiesis er mere usandsynlig i de virtuelle end i de fysiske læringsrum, hvor der er flere støttepunkter for iagttagelse af de studerendes tilslutningsadfærd. En tilgang til forståelse af ansigt-til-ansigt relationens betydning kan findes hos Berger & Luckmann (2003), og de fem såkaldte aksiomer om kommunikation, som præsenteres af Watzlawick, Beavin og Jackson (1968), kan ligeledes være anvendelige som udgangspunkt for en forståelse af kommunikationens vilkår i virtuelle læringsrum (Bygholm 2002). Denne artikel beskæftiger sig med virtuelle miljøer, hvor en stor del af kommunikationen mellem underviser og studerende og mellem de studerende indbyrdes foregår skriftligt og asynkront i elektroniske konferencer (debatfora), og hvor læringsressourcer mm. er tilgængelige online. I artiklen vil jeg gøre rede for resultaterne af en undersøgelse vedrørende underviserkompetencer i det virtuelle læringsrum, som jeg har foretaget blandt nogle studerende og undervisere på Masteruddannelsen i IT, Sprog og Læring (MILS). Uddannelsen, der fra 2000 har været udbudt i et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Handelshøjskolen i Århus i regi af IT-Vest, foregår i en vekselvirkning mellem webbaseret undervisning og tilstedeværelsesseminarer. Undersøgelsen viser, at der er grund til at sætte fokus på kommunikationens vilkår i virtuelle læringsrum, og at de udfordringer, som underviseren står over for, i høj grad er af kommunikativ art. Det skal understreges, at der i den nævnte undersøgelse og i denne artikel er fokus på, hvorledes de ændrede vilkår for kommunikationen opleves og forsøges håndteret fra undervisernes side, mens de fordele, som kan ligge i den skriftlige, asynkrone kommunikation i form af mulighed for at lagre, vende tilbage til og reflektere over debatindlæg, ikke er nærmere belyst. Undersøgelsen Undersøgelsen omfattede dels en spørgeskemaundersøgelse, hvori deltog 13 studerende, og dels en interviewundersøgelse med to erfarne undervisere på uddannelsen. Skemaundersøgelsen var tilrettelagt således, at de studerende blev bedt om at beskrive deres forventninger og ønsker til underviserens funktioner og roller i forbindelse med den virtuelle del af uddannelsen. De adspurgte skulle således ikke evaluere det uddannelsesforløb, de var i gang med, men formulere deres ønsker/krav ud fra deres erfaring med det at være studerende online. Som udgangspunkt for undersøgelsen havde jeg på basis af forskellige kilder (se litteraturlisten) identificeret en række aspekter som centrale i forbindelse med virtuelle forløb af den beskrevne type, og spørgeskemaet til de studerende var tematiseret omkring bl.a. følgende aspekter: information omkring kursusformål, -indhold og opbygning organisering og præsentation af læringsressourcer 2
3 organisering og gennemførelse af de elektroniske konferencer opbygning af socialt fællesskab mellem deltagerne. Interviewene med underviserne blev gennemført som åbne, eksplorerende interviews struktureret omkring overvejende de samme temaer som skemaundersøgelsen. Da det drejer sig om en kvalitativ undersøgelse med et begrænset antal respondenter, kan den naturligvis kun give nogle fingerpeg om, hvad der er på spil i en uddannelse, hvor studerende og undervisere gennemfører en væsentlig del af kommunikationen i et virtuelt miljø. De studerendes synsvinkel Skemaundersøgelsen viser, at respondenterne stiller høje krav til informationsniveauet omkring kursernes formål, indhold og opbygning. Informationerne skal være klare, overskuelige og lettilgængelige; nogle af respondenterne omtaler eksplicit underviserens rolle i denne forbindelse: underviseren skal styre, kontrollere at informationerne vedligeholdes, forklare/uddybe, have overblik over det samlede forløb og egne (del)forløb. Med hensyn til organisering og præsentation af læringsressourcer er nøgleordene ligeledes klar struktur og brugervenlighed samt hos nogle respondenter forventninger om, at underviseren præsenterer/redegør/kommenterer en respondent nævner behov for læsevejledninger og metatekster. Nogle respondenter har en klar forventning om, at underviseren er den, der organiserer de elektroniske konferencer, og de fleste forventer, at underviseren spiller en aktiv rolle i forbindelse med gennemførelsen af konferencerne. De roller/funktioner, som underviseren forventes at udføre i forbindelse med gennemførelse af konferencerne, betegnes med ord som: have overblik, introducere (til selve konferencesystemet), være moderator, være synlig, følge op på de studerendes input, opmuntre, samle op, besvare spørgsmål, være tovholder og igangsætter, opildne, gøre interessant, vække, metakommunikere. Nogle respondenter ønsker, at underviseren er hurtig til at intervenere i debatten, mens andre foretrækker en lidt mere tilbagetrukken rolle for ikke at passivere de studerende. Nogle respondenter nævner, at underviseren bør stille krav til de studerende om at deltage aktivt i konferencerne. Nogle respondenter tillægger ikke den sociale dimension særlig betydning. De fleste af respondenterne mener imidlertid, at socialt fællesskab er væsentligt som inspirationsfaktor, incitament, motivation. Underviserens opgaver i denne forbindelse kan ifølge respondenterne være: at give respons i konferencer og på opgaver, at opfordre til samarbejde i grupper, være moderator med henblik på at skabe et aktivt og positivt debatmiljø, gå ind i de studerendes dagsordener, gå i dialog. Nogle af respondenterne har anført yderligere opgaver/roller for underviseren som fx at give de studerende barnekår (af respondenten bl.a. forklaret som: give lov til at være elev, brokke sig), og at føre tilsyn med de studerendes aktiviteter og ve og vel. Undervisernes praksis De studerendes forventninger kan virke næsten overvældende, men dette ville formentlig også være tilfældet, hvis man undersøgte voksne studerendes forventninger til almindelig tilstedeværelsesundervisning. Men for de studerende er der tale om nye udfordringer, når kommunikationen foregår virtuelt: det er sværere at være studerende online end i ansigt-til-ansigt sammenhænge. Ud over de belastninger, som ligger i at deltage i en krævende uddannelse, samtidig med at både job og familieliv skal passes, mener de interviewede undervisere, at den 3
4 studerende kan føle sig fortabt og presset, at han/hun let kan miste overblikket over debatter, der udspiller sig i flere forskellige rum og måske i mange tråde, og at det kan være sværere at bevare motivationen. Disse problemer kommer i undersøgelsen blandt de studerende til udtryk i krav til underviseren om at opmuntre, opildne, føre tilsyn med de studerendes ve og vel. Med interviewundersøgelsen har jeg forsøgt at afdække, hvordan undervisning i et virtuelt læringsmiljø praktiseres og reflekteres af erfarne undervisere. De interviewede undervisere giver udtryk for meget sammenfaldende erfaringer og deraf følgende refleksioner over de vilkår og udfordringer, som de møder i det virtuelle læringsrum. Da hovedformålet med undersøgelsen var at afdække, hvilke særlige kompetencer webbaseret undervisning forudsætter hos underviseren, vil jeg i det følgende først præsentere nogle centrale problemfelter, som interviewene har været med til at afdække, og herefter nogle af de strategier, som de to undervisere anvender i deres virtuelle kommunikation og dermed nogle af de kompetencer, der kommer i spil. Under interviewene blev især følgende aspekter ved det virtuelle læringsrum fremhævet som særligt opmærksomhedskrævende: spørgsmålet om, hvilken kontakt der kan skabes mellem underviser og studerende den yderligere belastning, som det virtuelle læringsrum udgør for de studerende lav aktivitet i konferencerne fra de studerendes side kommunikationens faldgruber, fx risikoen for, at der opstår støj (i form af misforståelser, mistolkninger, irritation) i kommunikationen Det tilbagevendende tema i interviewene med underviserne er deres overvejelser omkring arten af den kontakt med de studerende, som det virtuelle læringsrum giver mulighed for at etablere. De mener begge, at en ægte personlig, menneskelig kontakt og en umiddelbar og spontan dialog har vanskelige vilkår i det virtuelle rum, og de fokuserer meget på, hvordan de kan kompensere herfor ud fra den betragtning, at dette tab af personlige relationer kan udgøre en barriere for de studerendes læreprocesser. For underviserne er det således den ITmedierede kommunikation, som de karakteriserer som kold og distancerende, der kan bidrage til at forklare, at de studerende oplever en ekstra belastning, og at det kan være vanskeligt at motivere dem til at indgå i dialog og diskussion med underviser og medstuderende. De vanskeligheder, som kommunikationen med de studerende i en ikke ansigt-til-ansigt sammenhæng ifølge de interviewede undervisere medfører, afspejler Berger & Luckmanns fremhævelse af ansigt-til-ansigt relationens forrang frem for andre situationer, fordi den indebærer den lavest mulige risiko for, at de kommunikerende parter mistolker hinanden, og fordi den skaber mulighed for, at de andre fra at være anonyme typer kan blive til konkrete personer. Problemerne med at få det personlige eller ligefrem emotionelle - element på plads via det verbale sprog henviser tilsvarende til aksiomet om den verbale (digitale) kodes manglende semantik til formidling af relationer mellem mennesker (Watzlawick, Beavin & Jackson 1968, 63). Der opstår risiko for, at kommunikationen går skævt, når forholdsvis svagt udbyggede personlige relationer mellem deltagerne (som det jo ofte er tilfældet i virtuelle læringsrum) og de manglende muligheder for at læse hinanden ved hjælp af non-verbale (analoge) koder bevirker, at opmærksomheden fjernes fra selve sagsforholdet, dvs. det faglige tema, som undervisningen drejer sig om. Eller med andre ord: jo mere fremmede de interagerende er over for hinanden, jo større betydning får forholdet mellem dem på bekostning af indholdet, og jo mere energi skal der bruges på det metakommunikative niveau (ibid., 52). 4
5 De strategier, som underviserne anvender for at imødekomme de ovenfor nævnte udfordringer, omfatter bl.a. følgende: stram strukturering af undervisningsforløb, herunder opdeling i delforløb eller blokke, der kan styrke den studerendes overblik og planlægning af egen arbejdsindsats en meget udbygget metakommunikation i kombination med kommenterende indlæg som respons på de studerendes opgaveløsninger (fremherskende hos den ene underviser) vægt på direkte kommunikation med den enkelte studerende, om såvel faglige som mere personlige emner (i det sidste tilfælde eventuelt suppleret med kontakt uden for det fælles konferencerum via ), og på at fremme en spontant dialog i videst mulig omfang (især brugt af den anden underviser) klare udmeldinger om, hvordan underviseren organiserer sin tid (svarfrister og evt. træffetider), og om deltagernes (studerendes hhv. undervisers) rettigheder og pligter over for hinanden (herunder evt. også en form for netikette) valg af en strengt neutral udtryksform som middel til at undgå støj i kommunikationen løbende obligatoriske aktiviteter (obligatorisk vil sige, at aktiviteten er et led i en eksamen) for at fremme interaktionen i konferencerne; dette praktiseres pt. af den ene underviser, mens den anden overvejer at indføre noget tilsvarende. De to underviseres konkrete praksisser er som anført på nogle punkter forskellige: Den ene af dem har valgt at være meget metakommunikerende for at opbløde det, som han kalder det kolde medie og gøre det mere menneskeligt og har efterhånden opbygget en metatekstbase indeholdende tekster, hvori han uddyber, forklarer og ekspliciterer. Som en del af metakommunikationen anvender han såkaldte style sheets, dvs. en slags manual for, hvordan de studerende skal formulere sig, når de kommenterer hinandens arbejde. Han styrer forløbene med faste deadlines for de studerendes aktiviteter og for, hvornår han svarer på deres indlæg. Han ser sig selv som konsulent eller spillende træner. Denne underviser deltager normalt ikke i uddannelsens weekendseminarer. Den anden underviser tilstræber at skabe en ægte, spontan og umiddelbar dialog. Det gør han bl.a. ved, at han interagerer løbende og hyppigt i debatterne. Han bruger megen tid på at opbygge (på weekendseminarerne) og vedligeholde personlige relationer med de studerende. Han beskriver lidt humoristisk sig selv som faderen, dvs. som en, de studerende kan henvende sig til også i ikke-faglige spørgsmål, og oplever, at der er et udtalt behov herfor. Efter hans eget udsagn er en af de væsentligste erfaringer, han har gjort sig i sin tid som netunderviser, netop, at den menneskelige dimension spiller en afgørende rolle, og derfor tilstræber han at være så synlig som overhovedet muligt. Hvilke kompetencer? Hvis man skal forsøge at sammenfatte eller nærmere kortlægge, hvad det er, disse to erfarne undervisere kan, vil det være hensigtsmæssigt at anvende en mere systematisk tilgang til kompetencebegrebet. Jeg har taget udgangspunkt i de tre kernekompetencer, som Per Schultz Jørgensen (Jørgensen 1999) mener er nødvendige kompetencer i vidensamfundet: faglig kompetence, forandringskompetence og social kompetence 5
6 Den faglige kompetence omfatter færdigheder og viden herunder også evne til at lære. Ved forandringskompetence forstås åbenhed over for forandring samt mobilitet, altså evne til at flytte sig såvel fysisk som mentalt, til at anvende viden på nye måder. Endelig svarer den sociale kompetence til evnen til at kunne tolke og agere i den konkrete sociale situation, til at udvise empati og kunne involvere sig i forhold til andre mennesker samt sproglige og kommunikative færdigheder (ibid., 3-4). Set i relation til underviserkompetencer i det virtuelle læringsrum, mener jeg, at de tre kernekompetencer kan udspecificeres som omfattende især følgende kompetencer: Faglig kompetence: pædagogisk-didaktisk viden (fx om konstruktivistiske og kollaborative læringsprincipper), IT-kompetencer i bred forstand - herunder viden om mediets muligheder og begrænsninger. Forandringskompetence: åbenhed over for at anvende mediet, over for at ændre praksis på basis af indvundne erfaringer, over for at overføre relevante kompetencer mellem de forskellige læringsrum (virtuelle og fysiske). Med hensyn til det sidste er det i øvrigt interessant at konstatere, at begge undervisere nævner, at deres erfaringer fra det virtuelle læringsrum har medført nogle ændringer i deres tilstedeværelsesundervisning, dvs. at de på nogle områder overfører deres praksis fra den virtuelle til den fysiske undervisning. Fx siger den ene underviser, at han med fordel har kunnet anvende den meget stringente kursusstruktur, han har udviklet til sine online-kurser, i sin ansigt-til-ansigt undervisning. Social kompetence: forståelse af de studerendes situation generelt, men naturligvis især for de vilkår, de er underlagt som studerende i det virtuelle læringsrum; evne til at formulere sig adækvat i det virtuelle rum og til at metakommunikere. Jeg mener, at interviewene kommer omkring alle tre kategorier af kompetencer men at undervisernes opmærksomhed i særlig grad er rettet mod forhold, der kan henføres til de sociale kompetencer og dermed mod de kommunikative udfordringer, der karakteriserer det virtuelle læringsrum. Afslutning Den ovenfor beskrevne undersøgelse har haft som formål at belyse den undervisningsopgave, som aktualiseres i virtuelle læringsmiljøer, dels ud fra de forventninger, som en gruppe masterstuderende på en distribueret uddannelse har givet udtryk for, og dels som opgaven konkret udføres af erfarne undervisere. Undersøgelsen viser, at de studerende i særlig grad efterspørger kompetencer hos underviserne, som tilgodeser de specielle kommunikationsvilkår i de virtuelle læringsrum, i form af krav om fx strukturering, metakommunikation og synlighed. De interviewede undervisere har tilsvarende fokus på det virtuelle læringsrums begrænsninger i forhold til fysiske læringsmiljøer. De konsekvenser, dette får for deres praksis, er til en vis grad sammenfaldende, men der ses også væsentlige forskelle i de måder, de håndterer kommunikationen med de studerende på. Det ser her ud til at spille en væsentlig rolle, om underviserne har mulighed for at møde de studerende personligt (på seminarer), men det handler formodentlig også om forskellige tilgange til underviseropgaven som sådan. Det er muligt at undervise, lære og opnå gode resultater i virtuelle læringsrum. Det gælder om inden for de konkrete rammer og ud fra viden om kommunikationens vilkår og muligheder, når den skal foregå skriftligt og asynkront, at kunne udnytte disse vilkår bedst muligt ud fra det valgte læringsteoretiske udgangspunkt. Derfor kræver undervisning i virtuelle læringsmil- 6
7 jøer mere end blot det at kunne sit IT-kram. Som en konsekvens heraf kan man foreslå, at undervisere, der for første gang skal indgå i virtuelle miljøer, tilbydes efteruddannelse, der fokuserer på mediets muligheder og begrænsninger i relation til det læringsteoretiske udgangspunkt, der ønskes praktiseret, men som også stiller skarpt på de udfordringer, de studerende møder i det virtuelle læringsrum. Måske allervigtigst er det, at de får mulighed for at indgå i et samarbejde og en dialog med en erfaren netunderviser, som ud fra egne erfaringer kan demonstrere, hvad der kan gå galt, og hvorfor det kan gå galt med kommunikationen via nettet. For, som den ene af de interviewede undervisere udtrykker det, enhver kommunikation indebærer risiko for fejltolkninger og misforståelser mellem parterne men det sker saftsuseme måske 10 gange så meget i netsammenhænge. Litteratur Berger, Peter L. & Thomas Luckmann. Den samfundsskabte virkelighed. En videnssociologisk afhandling. København: Lindhardt og Ringhof, Bygholm, Ann. Kommunikation og samarbejde i netbaserede læringsmiljøer. Uddannelse, læring og IT 26 forskere og praktikere gør status på området. Uddannelsesstyrelsen. Undervisningsministeriet Online: Dreyfus, Hubert L. Livet på nettet. Kbh: Hans Reitzels Forlag, Ejsing, Anne. Er kollaborativ refleksiv læring noget der findes eller bare noget vi taler om? Undervisningsformer på nettet, Online: Georgsen, Marianne. Læring, kommunikation og samarbejde i virtuelle rum. Undervisningsformer på nettet, Online: Jørgensen, Per Schultz. Hvad er kompetence? og hvorfor er det nødvendigt med et nyt begreb? Uddannelse 9/1999, 1-7. Online: Keiding, Tina Bering. Hvorfra min verden går om iagttagelse af undervisning ud fra en systemteoretisk didaktisk optik. In: Viden om læring. Ed. Erik Larsen. Aalborg: Aalborg Universitet., Kneer, Georg & Armin Nassehi. Niklas Luhmann introduktion til teorien om sociale systemer. København: Hans Reitzels Forlag, Levinsen, Karin. Klædt på som online-underviser kommunikation som barriere for netstøttet undervisning. Undervisningsformer på nettet, Online: Lorentsen, Annette. Ansvar for andres læring. Uddannelse, læring og IT 26 forskere og praktikere gør status på området. Uddannelsesstyrelsen. Undervisningsministeriet, Online: Mathiasen, Helle & Pernille Rattleff. The Conditions of Communication in Computer- Mediated, Net-Disseminated Educational Settings. In: Learning in Virtual Environments. Eds. Lone Dirckinck-Holmfeld & Bo Fibiger. København: Samfundslitteratur, Stacey; Elizabeth. Social Presence Online: Networking Learners at a Distance. In: Networking the Learner. Computers in Education. Dordrecht: Kluwer Academic Publishers,
8 Tellerup, Susanne & Helms, Niels Henrik. Development and Future of Flexible Distance Learning in Denmark. In: Networking the Learner. Computers in Education. Dordrecht: Kluwer Academic Publishers, Watzlawick, Paul, Beavin, Janet Helmick & Jackson, Don D. Pragmatics of Human Communication. London: Faber and Faber,
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets
Læs mereResultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013
Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereLÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky
LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereRapport. Det Nationale Videncenter for e-læring. Kortlægning af fjernundervisning. evidencenter 02-02-2012
Det Nationale Videncenter for e-læring Rapport Kortlægning af fjernundervisning evidencenter 02-02-2012 Forfatter: Niels Jakob Pasgaard Faglig og metodisk sparring: Michael Lund-Larsen og Raymond Kolbæk
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereMidtvejsseminar d.7. juni 2012
Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mere08-10-2014 Gitte Kingo Andersen
08-10-2014 Gitte Kingo Andersen 1 Gitte Kingo Andersen TELL ME - Online samarbejde på indholdsbestemte måder, som ikke kan lade sig gøre på anden vis. 1. KR fagligt indhold. 2. Metablik på kommunikationsform.
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs mereGUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER
GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige
Læs mereValgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst
Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereDimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013
Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen
Læs mereRapportering fra: Udvikling af Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik i forhold til at udbyde uddannelsen helt eller delvist som fjernundervisning
Rapportering fra: Udvikling af Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik i forhold til at udbyde uddannelsen helt eller delvist som fjernundervisning Projektets baggrund og formål Akademiuddannelse i ungdomspædagogik
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereUndersøgelse af Lederkompetencer
Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereHvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?
Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?
Læs mereUdviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Læs mereINFORMATION LITERACY...1
Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereHandleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereKursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015
Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:
Læs mereHvor længe har du været medlem af Forfatterhaab.dk?
Hvor længe har du været medlem af Forfatterhaab.dk? 0-3 mdr. 3 13% 3-6 mdr. 4 17% 6-12 mdr. 3 13% 1-2 år 7 30% mere end 2 år 6 26% Hvordan blev du bekendt med foreningen? Internettet 18 78% mund til mund
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs merePædagogisk udviklingskonsulent
Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereProjektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereEvalueringsrapport, Fagpakken Masterprojekt, linjen i Organisation, efterår 2012
Evalueringsrapport Fagpakken Masterprojekt Masteruddannelsen i it, linjen i Organisation Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser & Master i it-sekretariatet, Aalborg Universitet Efterår 2012 1
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereOpfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov
Opfølgende uanmeldt tilsyn på Følstruphusene - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Foretaget af Borger- og Socialservice, Sekretariatet Dato for uanmeldt tilsyn: d. 4. juni 2013 1 Indhold:
Læs mereCASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003
1 CASEMETODEN Knut Aspegren 02.12.2003 Casemetoden er en form af probleminitieret analyse og læring. Den stammer oprindeligt fra Harvard Business School, hvor man allerede i 1920-erne begyndte at bruge
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereSpædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland
Spædbarnsterapeut uddannelse udbydes nu i Jylland Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 26.-27. september 2011. Kolding Vandrerhjem,
Læs mereMARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE. Klik her for kursusoversigt. Kurser v. Mette Isager
MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE Klik her for kursusoversigt Kurser v. Mette Isager FUNKTIONELT SPROGSYN V. METTE ISAGER Et funktionelt sprogsyn betyder, at et barn har brug for at lære sprog med
Læs mereBrugertest af folkeskolen.dk
Folkeskolen.dk Brugertest af folkeskolen.dk Undersøgelsen er udført af Peytz Analyse via en exit-pop på folkeskolen.dk. Undersøgelsen blev foretaget fra d. 2. juni 14. juni 2010. I alt har 818 gennemført
Læs mereTEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse
TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mereReferat af møde i MKL-studienævnet. Fredag 8. april 2005. Institut for Samfundsfarmaci, DFU FORELØBIGT REFERAT
FORELØBIGT REFERAT Referat af møde i MKL-studienævnet Fredag 8. april 2005 Institut for Samfundsfarmaci, DFU Til stede: Ellen Westh Sørensen EWS, Helene Jørgensen HJ, Janine Morgall Traulsen JMT, Mette
Læs mereOvergangsfortællinger
Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereEvaluering af undervisning på FARMA
Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs merePædagogisk handleplan. for. SOSU Greve
Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereDesign Brief. Indledning. Formål og metode. Kontekst. Analyse af rummet. Urban Interventions 2012 Design Brief
Indledning I vores design brief vil vi præsentere vores intervention og det arbejde udført i forbindelse med kurset Urban Interventions. Vi beskriver først hvorfor vi i vores intervention vil sætte fokus
Læs mereStudieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereRESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL
RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende
Læs mereDanske elevers oplevelser af og syn på udeskole
Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling
Læs merePlan for evaluering af undervisningen
SYDDANSK UNIVERSITET Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet December 2007 Plan for evaluering af undervisningen Baggrund I henhold til element 3.3 i Delpolitik for Evaluering udøver Studienævnet det formelle
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereSpil i undervisningen
Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde
Læs mereCooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler
Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereDanske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil
Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereSkriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie
Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Workshop ved konferencen Faglighed og skriftlighed 22. marts 2012 v/nikolaj Frydensbjerg Elf, adjunkt,
Læs mere