Tillæg nr. 5 til Kommuneplan Detailhandlen i Middelfart Kommune

Transkript

1 Tillæg nr. 5 til Kommuneplan Detailhandlen i Middelfart Kommune 2004

2 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Tillæg nr. 5 til Kommuneplan Detailhandelsundersøgelse Indledning 11 Undersøgelsens konklusioner 12 Udvikling og detailhandel i regionen 14 Butiksstruktur i Middelfart Kommune 16 Forbrug og indkøbsmønster 20 Udviklingstendenser i detailhandlen 23 Kildefortegnelse 26 Begreber og definitioner 27 2 Detailhandlen i Middelfart 2003 Udarbejdet af: Middelfart Kommune Østergade Middelfart Tlf: Juni 2004

3 Vedtagelsespåtegning Med den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget udgør dette nu - sammen med Kommuneplan det plan mæssige grundlag for den frem ti di ge ud vikling af detailhandlen i Middelfart Kommune. Ved den kommende revision af kommuneplanen indarbejdes tillægget heri. Som baggrund for kommuneplantillægget er der gennemført en undersøgelse af detailhandlen i Middelfart Kommune. Resultaterne af detailhandelsundersøgelsen er indsat efter kommuneplantillægget. Endeligt vedtaget af Middelfart Byråd d. 7. juni 2004 Steen Dahlstrøm Borgmester /Birthe Papsø Teknisk direktør Det endeligt vedtagne kommuneplantillæg er offentliggjort i Melfart Posten d. 23. juni 2004 Detailhandlen i Middelfart

4 Tillæg nr. 5 til Kommuneplan Detailhandlen i Middelfart 2003 Lovgivningen ændret Siden Kommuneplan og Regionplan blev udarbejdet, er Planlovens detailhandelsbestemmelser blevet ændret. Regionplanen skal ikke længere indeholde en afgrænsning af bymidterne eller lægge loft over butiksare alet i bymidterne. Regionplanen skal fortsat udpege områder, hvor der skal være butikker med et større areal end m 2 for dagligvarer og m 2 for udvalgsvarer. Størrelsen gælder for de enkelte selvstændige butikker. Regionplanen skal også fortsat indeholde bestemmelser om beliggenhed og max. bruttoetageareal for nye butikker i centre udenfor bymidterne, når det samlede areal overstiger m 2. Kommunens detailhandelsplan lægning De nye overgangsbestemmelser i Plan loven fastlægger, at regionplanen fortsat er fuldt gældende indtil kommunerne udarbejder reviderede kommuneplaner eller kommuneplantillæg med bestemmelser for de emner, som regionplanen ikke længere skal regulere. Planloven indeholder fortsat en ræk ke krav til kommunernes detailhandelsplanlægning. Kommuneplanrevisioner eller kommuneplantillæg skal ifølge Planlovens 11, stk. 8 bl.a. indeholde: 1) En vurdering af omfanget af de eksisterende bruttoetagearealer til butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på hovedbutikstyper og disses omsætning. 2) En vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse af butiksformål. 3) En angivelse af målene for detailhandlen, herunder oplandet som forudsættes betjent af de butikker der kan opføres på de udlagte arealer. 4) Oplysninger om hvordan arealudlæggene fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer. Det første punkt vedr. vurdering af ek sisterende butiksarealer og deres omsætning er behandlet i detailhandelsanalysen, der fremgår af rapportens appendix. De øvrige punkter behandles i det følgende, der har status som tillæg nr. 5 til Kommuneplan Kommuneplantillægget, der nu er endeligt vedtaget, udgør Middelfarts Kommunes overordnede planlægning for detailhandel. Efterfølgende er det meningen, at tillægget indarbejdes i kommuneplanen ved førstkommende revision. Arealrammer og butiksstørrel ser Der kan som hovedregel kun udlægges arealer til butikker inden for de af grænsede bymidter samt afl astnings- og lokalcentre. De afgrænsede områder ses på kortene side 6-7. I afl astnings centre kan kun planlægges Mål for detailhandlen for butik ker, såfremt det af hensyn til bevaringsværdier og pladsmæssige for hold ikke er muligt at placere dem i bymidten. Endvidere kan der kun planlægges for butikker i et omfang, der svarer til de arealrammer og de maksimale butiksstørrelser, der er angivet i skemaet på s. 6. De angivne arealrammer er inklusiv rummeligheden i eksisterende lokalplaner og byplanvedtægter. Uden for de afgrænsede områder kan der planlægges for butikker med særligt pladskrævende varegrupper, såfremt de ikke kan indpasses i bymidten. Størrelsen af disse butikker skal være mindst 500 m 2 og max m 2. Da kommuneplantillægget ikke giver nye muligheder for at indpasse butikker med pladskrævende varegrupper henvises der til bestemmelserne for de enkelte rammeområder i Kommuneplan Endelig kan der uden for de afgrænsede områder planlægges for butikker med salg af egne produk ter i tilknytning til en virksomheds pro duktionslokaler. Der skal samlet set ske en styrkelse af detailhandlen i Middelfart Kommune. Byrådet vil derfor arbejde for både at fastholde de eksisterende butikker, men også for at udvikle butiksstrukturen bl.a. for at skabe en større bredde i butiksudbudet. Middelfart Bymidte skal fortsat være det primære handelsområde i kommunen. Forskønnelse og andre fysiske tiltag i bymidten skal være med til at sikre dette. Indpasning af nye dagligvarebutikker i bymidterne i Middelfart og Strib skal fungere som rygstød for både eksisterende og nye udvalgsvarebutikker. Det skal fortsat være muligt at placere mindre butikker uden for de afgrænsede områder, bl.a. til dækning af den lokale forsyning med dagligvarer. Postordre- og internetsalgsvirksomheder, som har behov for en central beliggenhed i Trekantområdet, skal sikres mulighed for at etablere et mindre detailsalg i tilknytning til virksomheden.

5 Detailhandlen skal styrkes Middelfart er Vestfyns primære handelsby og sådan skal det også være i fremtiden. Udsigten til en fortsat butikskoncentration og en voksende konkurrence betyder imidlertid, at det kan blive nødvendigt at gøre en særlig indsats, hvis der skal skabes yderligere udvikling. Byrådet ønsker derfor bevidst at arbejde for at fastholde de eksisterende butikker, men også at skabe gode vilkår for nye. Det handler bl.a. om at sikre, at der til stadighed er attraktive placeringsmuligheder for et bredt ud snit af forskellige butikstyper. Det overordnede mål er at kommunens detailhandel samlet set bliver styr ket. Det skal også understreges, at bymidten i den forbindelse stadig har 1. prioritet. Stadig fokus på bymidten Middelfarts bymidte skal og så fremover være kommunens primære handelsområde. Kun de bu tik ker, som af fysiske årsager ikke kan passes ind i det gamle købstadsmiljø, placeres i byens detailhandelsområder, dvs. inden for den eksisterende bymidteafgrænsning ved Brovejen og i det nye afl astningscenter (jævnfør kortet side 6) eller i erhvervsområderne ved Jyllandsvej, Mandal Allé, Hovedvejen osv. En del af strategien i bymidten er, at skabe en bedre fy sisk sammenhæng mellem Algade/Øster gade og havnefronten samt»bag are aler ne«langs Havnegade. Kommunens Midtbyplan beskriver allerede de pri mære indsatser. Detailhandlen foreslås bl.a. styrket gennem Særligt pladskrævende varegrupper... er grupper af varer, som i sig selv er store, eller som kræver store udstillingsarealer, fx biler, tømmer, byggematerialer, planter og havebrugsvarer, møbler og køkkenelementer. byforskønnelse og bygningsforbedring. Hertil kommer forslag om at udvide gågadestrækningen. Bymidten har i både regionplanen og kommuneplanen en arealramme for indretning og nyetablering af butikker på m 2. Den forholdsvis store ramme afspejler ønsket om at styrke detailhandlen i bymidten via en særlig indsats på havnefronten. Det igangværende byg geri på havnefronten betyder imid lertid, at det ikke længere er rea listisk at indpasse nye butikker i et så dant omfang her. Sammeholdes dette med de aktuelle og ret begrænsede byggemuligheder i den øvrige del af bymidten, foreslås den samlede arealramme til nye butikker i den historiske bymidte derfor reduceret til m 2. Bymidteafgrænsningen ved Brovejen udvides På grundlag af et tillæg til regionplanen, der blev vedtaget endeligt i april 2004, er bymidteafgrænsningen ved Brovejen nu udvidet med et areal nord for Brovejen. En tilhørende lokalplan, der blev vedtaget i maj 2004, åbner mulighed for at etablere en ny dag ligvarebutik på op til m 2 i området. Såfremt den planlagte butik etableres, vil arealrammen inden for det afgrænsede område være opbrugt. Da Byrådet fortsat ønsker at sikre udviklingsmuligheder for detailhandlen i midtbyområdet ikke mindst for ud valgsvarehandlen foreslås området udvidet med hele det viste areal mellem Brovejen og Odensevej (se kortet side 6). Arealet, der i dag rummer en blanding af boliger og erhvervsbe byggelse, ligger bl.a. på grund af trafi kale forhold i naturlig forlængelse af de nuværende centerfunktioner, bl.a. Føtex. Inden for det afgrænsede område kan der etableres eller indrettes butikker med en samlet arealramme på 800 m 2. Alt i alt kan der således indpasses nye butikker med en samlet arealramme på m 2 inden for Middelfarts bymidteafgrænsning Vigtigt med plads til nye dagligvarebutikker Selvom dagligvarehandlen i Middelfart Kommune har en stærk position øn sker Byrådet at sikre placeringsmuligheder for nye butikker både i by midten, hvor hovedparten af ud valgsvarebutikkerne ligger, men også i lokalområderne og i de mindre bysamfund, som en understøtning af den lokale forsyning. Erfaringer viser nemlig, at stærke dagligvareenheder kan have afgørende betydning for de omkringliggende butikkers overlevel se og vækstmuligheder især de min dre, specialiserede udvalgsvarebu tikker, som har vanskelige kår for ti den. Disse erfaringer øn sker Byrådet af gøre brug af. Nye stærke dagligvare butikker skal således fungere som»rygstød«for både eksisterende og nye udvalgsvarebutikker. I forlængelse heraf er det således også nødvendigt at fi nde egnede placeringsmuligheder for mindst én ny dagligvareenhed i bymidten. Havnefronten er stadig en mulighed, men blikket kan også rettes mod mere perifere arealer af bymidten fx på Odensevej, hvor bebyggelsen ligger knapt så tæt. For at kunne anvise et alternativ til en placering på havnefronten ønsker Byrådet således at fl ytte bymidteafgrænsningen i Middelfart mod øst, som vist på kortet side 6. Ændret butikstørrelse til lokal dagligvareforsyning Udviklingen inden for dagligvarehandlen, hvor discountkæderne får en stadig større markedsandel på be kostning af de mindre, uafhængige købmænd betyder, at butiksstørrelser på max. 300 m 2 ikke længere er realistiske heller ikke til lokalområders daglige forsyning. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker i lokalområder og landsbyer ændres derfor til max. 800 m 2. Detailhandlen i Middelfart

6 N Motorvejen MIDDELFART Jyllandsvej Bogensevej Algade / Østergade Brovejen Detailhandel Aflastningscenter Bymidteafgrænsning SKRILLINGE Afgrænsning af den historiske bymidte, bymidteområdet ved Brovejen samt det nye aflastningscenter ved motorvejen i Middelfart Kommune. Aflastningscentret ved Mandal Allé flyttes Afl astningscentret ved Mandal Allé blev udpeget ved den seneste revision af regionplanen, Regionplan Området blev udpeget for at sikre placeringsmuligheder for større butikker, der ikke kan indpasses i bymidtens bevaringsværdige købstadsmiljø. Området har imidlertid ikke fået den afl astende funktion, som man kunne forvente. Derfor ønsker Byrådet at fl ytte afl astningscentret til en mere attraktiv beliggenhed i byens periferi. Plads til nye former for detailhandel Samtidig er det ønsket, at der i kommunens detailhandelsstruktur gives mulighed for at indpasse nye former for detailhandel fx postordrefi rmaer og virksomheder med internetsalg. Denne type virksomheder har af hen- Maksimale arealstørrelser for udvikling i butiksarealet og for de enkelte butikker 6 Detailhandlen i Middelfart 2003 Arealramme Dagligvarebutikker Udvalgsvarebutikker Middelfart bymidte m m m 2 Afl astningscenter (Motorvejen) m m 2 Strib m m m 2 Lokalforsyning m m 2 Landsbyer m m 2 Sommerhusområder m 2 - Særligt pladskrævende m 2

7 N rende arealramme i bymidten forventes således brugt til andre butiksformål, fx større dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. Endvidere må det forventes, at lagervirksomheder påregner at kunne anvende samme lager til både postordre- og detailsalg. Vestergade Ændret bymidteafgrænsning i Strib Detailhandel STRIB Bymidteafgrænsning Detailhandelsområder i Strib. syn til den videre distribution behov for en central placering i Trekantområdet og tæt ved motorvejen, hvorfra hele landet kan nåes. I tilknytning til denne typer virksomheder ønsker Byrådet, at der åbnes mulighed for at indrette en butik med begrænset detailsalg. Af hensyn til kommunens detailhandelsstruktur med bymidten som 1. prioritet må denne type butik ker maksimalt udgøre 10 % af den pågældende virksomheds bruttoetageareal, dog max. 600 m 2. En virksomhed på 400 m 2 må således etablere en butik på 40 m 2, mens en virksomhed på m 2 må etablere en butik på 600 m 2. Ny type aflastningscenter ved motorvejen På grundlag af førnævnte over ve jel ser og ønsker erstattes afl ast nings centret ved Mandal Allé nu med et nyt center med en mere fremtrædende beliggenhed ved motorvejen, jævnfør kortet side 6. Strib Landevej I den forbindelse ønskes en del af den»over skyden de«arealramme fra bymidten i stedet anvendt til afl astningsformål, så kommunens bu tiksliv får de bedst mulige vækstbetingelser. I området åbnes mulighed for at etablere eller indrette butikker inden for en samlet arealramme på m 2. Der kan kun etableres ud valgsvare butikker i området i form af bu tikker i tilknytning til lagervirksomheder (max. 600 m 2 ) som postordrefi rmaer, virksomheder med internetsalg o.l. Nye, større dagligvarebutikker kan således kun indpasses i Middelfarts bymidte eller i Strib og butikker med pladskrævende varer kun i nærmere angivne erhvervsområder. Set i forhold til områdets størrel se (ca. 70 ha) er der tale om en forholdsvis beskeden arealramme til butikker. Detailhandel i forbindelse med større lagervirksomheder o.l. placeres af pladsmæssige og praktiske hensyn bedst i direkte tilknytning til den pågældende virksomhed. Den reste- I Strib er der siden vedtagelsen af kommuneplanen og regionplanen i 2001 etableret en ny discountbutik i tilknytning til SuperBrugsen på Sofi - endalvej. Arealrammen til nye butikker i Strib er dermed reduceret fra m 2 til 250 m 2. Den gennemførte analyse af detailhandlen viste endvidere, at der er sket en (yderlige re) afmatning af handelslivet i Vestergade specielt blandt udvalgsvarebutikkerne, som der bliver stadig færre af. Byrådet ønsker derfor på samme måde som i Middelfart bymidte dels at støtte op om de eksisterende butikker, og dels skabe grundlag for en yderligere udvikling forhåbentlig til gavn for udvalgsvarehandlen. Ved at sikre mulighed for at etablere en ny dagligvarebutik i tilknytning bymidten i Vestergade håber Byrådet som minimum at kunne fastholde de eksisterende butikker, men i bedste fald at kunne igangsætte en yderligere udvikling af Strib s detailhandel. Afgrænsningen af bymidten i Strib foreslås således udvidet, som vist på kortet ovenfor. Tilsvarende ønskes arealrammen for nye butikker fastsat til m 2. Detailhandlen i Middelfart

8 8 Detailhandlen i Middelfart 2003

9 Detailhandelsundersøgelse Detailhandlen i Middelfart

10 10 Detailhandlen i Middelfart 2003

11 Indledning Denne undersøgelse er udarbejdet af Byrådet som et led i kom munens fremtidige planlægning af detailhandlen, herunder udviklingsperspektiver for handelslivet. Flere forhold og konkrete sager har vist sig, at give anledning til debat om den nuværende planlægning af detailhandlen i kommunen. Forhold som den øgede regionale konkurrence og den fortsatte butikskoncentration kan få mærkbare konsekvenser for detailhandlen i Middelfart Kommune, og derfor er det vigtigt at»ruste sig«. Dertil kommer at Planlovens bestemmelser om detailhandel er blevet ændret. Det betyder bl.a., at kommunerne selv fremfor amterne kan afgrænse bymidterne og fastsætte butiksarealet her. Kommunens»egne«bestemmelser skal efterfølgende ind arbejdes i kommuneplanen eller som her i et særskilt tillæg til kommuneplanen. Undersøgelsen indeholder bl.a. en analy se af detailhandlen i Middelfart Kom mu ne anno 2003 og giver bud på for ventninger til den fremtidige udvikling, herunder generelle udviklingstendenser. Forrest er indsat en sam menfatning af undersøgelsens vigtigste konklusioner og de udfordringer som står for døren i de kommende år. Da der ikke foreligger registeroplysninger o.l., som tegner et præcist billede af detailhandelsudviklingen i de danske kommuner, bygger selve analysen på en vurdering af data fra forskellige kilder, bl.a. Danmarks Statistik, Stockmann-Gruppen, BBR-registeret, en»overordnet«besigtigelse af kommunens butikker samt oplysninger fra enkelte butiksindehavere. Jævnfør endvidere kildefortegnelsen s. 26. Detailhandlen i Middelfart

12 Undersøgelsens konklusioner 12 Detailhandlen i Middelfart 2003 Fortsat et velfungerende handelsliv Detailhandlen i Middelfart Kommune har ikke ændret sig væsentligt siden amtets gennemførte sin analyse i Detailhandlen er sta dig velfungerende set i for hold til byens størrelse, og der synes at være et attraktivt handelsmiljø i Middelfart bymidte. Butikkerne i bymidten ligger meget koncentreret i Algade, Østergade og Jernbanegade, mens butikkerne i den øvrige del af byen ligger mere eller mindre spredt langs hovedindfaldsvejene. Der er endnu intet område, der fungerer som et decideret afl astningscenter til bymidten. Detailhandlen i Strib fremtræder ikke særlig robust, hvilket naturligvis hænger sammen med byens størrelse. Det kan også skyldes butikkernes spredte beliggenhed primært langs Vestergade som betyder, at der ikke er tale om et egentligt handelsmiljø i Strib. Dagligvarehandlen styrket, mens udvalgsvarehandlen ikke er steget i samme takt Der er i dag i alt 140 egentlige detail handelsbutikker i kommunen altså det samme antal som i Hertil kommer 17 butikker med pladskrævende varer, hvilket er 3 fl ere end i I perioden er der åbnet 22 nye butikker, mens 19 er lukket. Det er overvejende udvalgsvarebutik ker der er lukket, mens de fl este nye butikker er dagligvarebutikker. Bymidten rummer stadig hovedparten af bu tikkerne. Butikkernes omsætning i 2002/03 er opgjort til ca. 913 mio. kr., hvor ca. 485 mio. kr. er omsat i bymidten. Samlet set er omsætningen steget med ca. 20 % siden Heraf er ca. 11 % udtryk for den generelle forbrugsstigning i perioden. Dagligvarehandlen står stær ke re end i Dækningsgraden er steget fra 100 % til 110 %. Blandt andet er to nye discountbutikker kommet til. For udvalgsvarehandlen er dækningsgraden steget fra 101 % til 102 % for beklædning. For øvrige udvalgsvarer er dækningsgaden sta dig 108 %. Set i forhold til for brugsstigningen siden 1998, der er beregnet til 13 %, er udvalgsvarebutikkernes omsætning altså stagneret. Stærkest står stadig be klædningsbranchen, hvor der er et bredt udbud af butikker. Inden for øvrige udvalgsvarer er der derimod en del bu tikker, der ikke er repræsenteret, men overvejende inden for mindre bran cher som pladeforretninger, udstyr til biler og motorcykler, marskandisere samt frimærke- og møntforretninger. Forholdsvist er der lidt fl ere butikker udenfor bymidten i dag end der var i Handlen her er overvejende»storindkøb«, enten i varehuse, byg ge markeder eller i særligt pladskrævende butikker. Butikkerne synes derfor at være et naturligt supplement til de mindre udvalgsvarebutikker, som GADE SKOVGADE HRENDTSVEJ GL VESTERGADE 11 BUGGESGADE PROVSTINDESTIEN KNORREGADE SMEDEGADE BROGADE SØNDERGADE GASVÆRKSVEJ 25 ALGADE 73 HESSGADE GRØNNEGADE SØNDERGADE HAVNEGADE 2C 2B BLINDEBOMSVEJ TORVET STATIONSVEJ ALGADE B 63 RIISINGS GYDE NYGADE TEGLVÆRKSGADE Nye og lukkede butikker i Middelfarts bymidte siden SAMSØES GYDE tegner en stor del af udvalgsvarehandlen i by midten. I Strib er udvalgsvarehandlen blevet svagere i de seneste år, hvorimod dagligvarehandlen er styrket med op til fl ere nye butikker. Med den planlagte etablering af yderligere en dagligvarebutik i Middelfart by øges dækningen på den front yderligere, og det må forventes at få konsekvenser for den eksisterende dagligvarestruktur. Omsætningen i den nye butik, der får et bruttoetageareal på m 2, formodes at ligge væsentligt højere end befolknin gens merforbrug som følge af den for ventede befolkningsvækst på ca personer frem til Butikkens omsætning svarer til ca personers årlige dagligvareforbrug. Kædetilknytning Butiksstrukturen i Middelfart Kommune er unik pga. mange enkeltejede, uafhængige udvalgsvarebutikker. Butikkernes kædetilknytning er stort set uændret i forhold til 1999 mod sat udviklingen i andre større og GIMBELS GYDE ALGADE JERNBANEGADE 14 HAVNEGADE 17 JERNBANEGADE 10 HAVNEGYDEN KAPPELSBJERGVEJ 4B ELMEGADE ØSTERGADE HANS BANGSVEJ N VIADUKTVEJ Nye butikker siden 1998 Lukkede butikker siden 1998 MEYER

13 mellemstore danske byer, hvor fl ere og fl ere kæder vinder frem og butiksmiljøet mere og mere ligner hinanden. Men manglen på stærke kædebutikker gør også butiksstrukturen i Middelfart følsom. Stær ke kædebutikker har en positiv af smittende effekt på både kunde til strømning og investe ringslyst. Det ak tuelle billede af kommunens detailhandel vidner om manglende investeringslyst hos eksterne parter. En del af udvalgs va rebutikker ne har en forholdsvis lav omsætning og formo des at ligge lige»på kanten«til overlevelse, hvilket giver udfordringer ved fx generationsskifte. Generationsskifte Butiksstrukturen med mange enkeltejede butikker betyder også, at kommunens detailhandel muligvis kan komme i problemer ift. generationsskifte inden for de kommende år, og det er generelt en ugunstig situation. Større forbrug af udvalgsvarer også fremover Pengene, som borgerne i Middelfart Kommune bruger på indkøb i 2003 er beregnet til 842 mio. kr. Heraf bruges 52 % på dagligvarer, mens 15 % og 33 % bruges på henholdsvis beklædning og øvrige udvalgsvarer. Siden 1999 er dagligvareforbruget næsten uændret, mens forbruget af udvalgsvarer er steget med ca. 20 %. Set ift. udviklingen i kommunens butiksstruktur betyder det, at dækningsgraden er blevet større for dagligvarer og tilsvarende mindre for udvalgsvarer. Med udsigt til et voksende forbrug af udvalgsvarer også i de kom mende år, kan det forventes, at dækningsgraden bliver lavere med mindre der gøres noget ekstraordinært for at styrke udvalgsvarehandlen. Udfordringen ligger i bymidten Den primære udfordring i Middelfart Kommune i de kommende år er at få styrket ud valgsvarehandlen. Såfremt det er ønsket, ligger følgende udfordring lige for: At få styr ket hand len i bymidten og samtidig få skabt et godt og velbeliggende afl astningscenter for de butikker der ikke kan indpasses i bymidten. Hvis bymidten skal styrkes er det nær liggende at tage fat på havnefronten og mulighederne for nye bu tikker. Den gamle købstadsbebyggelse langs Algade og Østergade byder nem lig kun på få lokaliseringsmuligheder, som kan have interesse for kapitalkæder, fx H&M og Bahne. Havnefronten ligger attraktivt, men alligevel afsides ift. Algade, Østergade mv. Erfaringsmæssigt lykkes det kun sjældent at få etableret nye, stærke udvalgsvarebutikker et sådant sted uden, at der samtidig placeres en ny, stærk dagligvareenhed. I den forbindelse kunne det være relevant for eksisterende dagligvarebutikker at overveje, om der fi ndes mere hensigtsmæssige placeringsmuligheder i bymidten enten på ledige arealer eller i ledige lokaler. Alle nye dagligvareenheder vil nemlig kunne fungere som»rygstød«for den øvrige del af detailhandlen og det er vigtigt nu, hvor udviklingen i udvalgsvarehandlen viser en stagnation. Ny type aflastningscenter En anden indsats i bestræbelserne på at styrke udvalgsvarehandlen er, at få etableret et velfungerende aflastningscenter. Området ved Mandal Allé var tiltænkt denne funktion, men Byrådet ønsker nu at pege på en me re velbeliggende bl.a. trafi kalt lokalitet for de bu tikker, hvor eneste mulighed er en placering uden for bymidten. Ud fra bl.a. det trafi kale hensyn kunne det være en mulighed, at placere et afl astningscenter i tæt tilknytning til motorvejen. Et afl astningscen ter vil dog få konsekvenser for Middel farts bymidte uanset hvor det place res, og derfor er det helt afgørende, at der ik ke bliver tale om et traditionelt afl astningscenter, der i et vist omfang er konkurrent til by midten, men et område med et andet»butiksmix«og med placeringsmuligheder for nye former for detailhandel. Denne mulighed er til stede i området ved motorvejen. Med de nuværende styringsmulig heder er det imidlertid svært at dæm me op for direkte konkurrenter til by midtens butikker. Der kan kun reguleres på den samlede arealram me til butikker og de enkelte butiks størrelser samt skelnes mellem dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Der kan således ikke skelnes mellem de forskellige brancher inden for udvalgsvarehandlen. Det må forventes, at bymidtens butikker vil opleve en omsætningsnedgang i værste fald lukning eller problemer ved generationsskifte hvis det lykkes at skabe et succesrigt afl astningscenter. Samtidig er der dog ingen tvivl om, at med et sådant vil omsætningen i Middelfart Kommune samlet set øges. Detailhandlen i Middelfart

14 Udvikling og detailhandel i regionen Den regionale udvikling En del af Trekantområdet Med sine indbyggere er Middelfart den fjerde største by i Fyns Amt kun Odense, Svendborg og Nyborg har fl ere indbyggere. Udvikling i kommunens befolkning ( ) og beskæftigelse ( ) 14 Detailhandlen i Middelfart 2003 Siden 1990 har der været en befolkningstilvækst på 3 % på Fyn, men regionens vækst har ikke været så stor som i de øvrige vækstcentre; Hovedstadsområdet, Århus og Trekantområdet. Siden 1996 er folketallet stort set stagneret på Fyn og denne tendens gør sig også gældende i Odense. Det tyder altså på, at den regionale befolkningsudvikling på Fyn har mistet pusten, og det peger på en fremtidig vanskeligere situation med at rekruttere arbejdskraft, fi nansiere velfærd mv. Den regionale afmatning ses imidlertid ikke i de vestfynske kommuner Mid delfart, Nørre Åby og Ejby kom mu ner hvor de seneste års udvikling har væ ret positiv på næsten alle fronter. Det hænger bl.a. sammen med det regionale tilhørsforhold, hvor de vest fynske kommuner har en større regional tilknytning til Trekantområdet og Kolding end til Odense og Fyn som helhed. Samtidig fungerer Middelfart som samlings punkt for de mindre byer på Vestfyn, dvs. Nørre Åby og Ejby der også er vendt mod Trekantområdet. Middelfart har fremgang på flere fronter Middelfarts placering i Trekantområdet har haft en særdeles positiv betydning for kommunen specielt i de seneste år. Som eneste kommune på Fyn har Middelfart oplevet en befolkningstilvækst på mere end 8 % i perioden I Middelfart By er Kilde: Statistikbanken, indbyggertallet vokset fra til i samme periode. Den samme positive udvikling tegner sig i kommunens øvrige byer; Strib, Kauslunde og Røjle/Vejlby. At Middelfart nyder godt af fremgangen i Trekantområdet af spejles også i boligbyggeriet samt erhvervs- og indkomstudviklingen. Siden 1990 har Middelfart haft en vækst i antallet af enfamilieboliger på 13,1 %. Som i Trekantområdet ge nerelt har Middelfart oplevet en forholdsvis stor stigning i huspriserne og er dermed en af de»dyreste«kommuner på Fyn. Også på erhvervsområdet har Middel fart oplevet en gunstig udvikling i de seneste år. Ledigheden er generelt fal det og der er kommet fl ere arbejdspladser. Faldet i ledigheden har dog svinget meget kvartalsvist og tallene for 2003 viser igen en stigning i ledigheden. Med hensyn til udviklingen i antallet af arbejdspladser, så tegner tendensen en tilbagegang for Fyn som helhed. Efter alt at dømme nyder Middelfart også på dette felt godt af Trekantsamarbejdet. Flere og flere pendler I perioden er erhvervspend lingen steget både ind og ud af kommunen. Tallene fra 2002 viser at pendler til Middelfart Kommune mens pendler ud af kommunen altså et lille pendlingsunderskud. Den øgede andel af pendling stemmer overens med tendensen på både landsplan og i amtet. Dog har de fl este kommuner på Fyn et større pendlingsunderskud end det er tilfældet i Middelfart Kommune. Statistikken viser endvidere at fl est pendler til Fredericia, Odense og Kolding stærkt fulgt af Vejle, Nørre Åby og Ejby kommuner. Udviklingen i de seneste viser at fl ere og fl ere er villige til at pendle langt bl.a. for at få et udfordrende job til fx til Vejle, Kolding, Odense og Nyborg. Det er primært mændene der pendler. Detailhandlen Regionale tendenser Odense er som Fyns hovedby én af de største konkurrenter på detailhandelsområdet, bl.a. i form af de store

15 indkøbscentre som Rosengårdscentret og Bilka. I Middelfart Kommune opfattes Odense imidlertid ikke som hovedby, men derimod Kolding. Den opfattelse er der også i nabokommunerne, Nørre Åby og Ejby altså i Middelfarts handelsopland. Det er derfor nærliggende at konkludere, at de indkøb der ikke kan gøres i Middelfart by overvejende gøres i Kolding enten i Kolding by eller Kolding Storcenter. Kolding har i den seneste 10 års per i ode oplevet en betydelig vækst i detailhandlen. I 1997 var der et overskud på kommunens»betalingsbalance«på 46 % altså en dækningsgrad på 146 %. Væksten skyldtes først og fremmest Kolding Storcenter, der i vid udstrækning er indkøbsmagnet for de omkringliggende kommuner. Kolding Storcenter har et samlet butiksareal på m 2 fordelt på bl.a. Bilka, Magasin, biografer mv. i alt 100 butikker. Storcentret havde i 2002 en omsætning på 1,5 mia. kr. og 5,6 mio. besøgende. Medio 2003 ser omsætningen ud til at blive større end i 2002.Middelfart betragtes imidlertid kun som tertiært handelsopland til Kolding Storcenter. Successen i Kolding Storcenter har dog haft negativ betydning for detailhandlen i Kolding by. Efter storcentrets åbning faldt omsætningen i midtbyen med yderligere 10 %, så den i 1997 udgjorde 30 % af den samlede omsætning i kommunen. Til svarende udgjorde omsætningen i storcentret 31 % af kommunens samlede omsætning. helt konkret mistede midtbyen i perioden næsten hver 5. butik. En del af disse er siden blevet erstattet af ser vice og liberale erhverv, fx banker og restauranter. En konklusion på udviklingen er dog også, at det er lykkedes kommunen at skabe to næsten ligeværdige centre, som samlet set er en blevet en handelsmæssig succes. Amtets detailhandelsanalyse fra 1999 Som en konsekvens af ændringen af Planloven i 1997 iværksatte Fyns Amt i 1999 en analyse af detailhandlen i amtet, herunder Middelfart Kommune. Analysen omfattede en kortlægning af den eksisterende butiksforsyning og oplandsforhold, en opgørelse af det nuværende og fremtidige forbrug samt en vurdering af balancen i detailhandelsstrukturen. For hver kom- mune blev der efterfølgende udarbejdet en selvstændig rapport. Analysen af de daværende forhold i Middelfart Kommune viste, at kommunen generelt havde en stærk position på detailhandelsområdet, bl.a. pga. den forholdsvis store afstand til byer med større udbud af udvalgsvarer (30-50 km). Endvidere var det opfattelsen, at Middelfart er en attraktiv handelsby med attraktive butikker. I 1999 var der 140 butikker i Middelfart Kommune, heraf lå 84 i bymidten. Hovedparten af udvalgsvarebutikkerne i alt 60 lå også i bymidten. Uden for bymidten og i Strib var der stort set kun dagligvarebutikker. Butikkerne i Middelfart Kommune omsatte i 1998 for ca. 760 mio. kr. incl. moms. Heraf blev 440 mio. kr. omsat i butikkerne i midtbyen. Analysen viste at Middelfart Kommune havde en forholdsvis høj lokalkøbsandel % for dagligvarer og % for udvalgsvarer. Foruden Middelfart by var Odense det væsentligste indkøbssted for udvalgsvarer. Det blev endvidere vurderet, at % af omsætningen kom fra forbrugere bosat uden for kommunegrænsen. Heraf udgør 2-4 % af omsætningen et omsætningstilskud fra turister. Konkurrerende byer og områder Kolding Storcenter (Afstand: ca. 29 km - 23 min.) Kolding bymidte (Afstand: ca. 29 km - 23 min.) Odense bymidte (Afstand: 45 km - 41 min.) Rosengårdscentret (Afstand: 50 km - 39 min.) Fredericia bymidte (Afstand: 12 km - 13 min.) Vejle bymidte (Afstand: 34 km - 26 min.) Pendling 2002 Fra Til Fredericia Odense Kolding Vejle Nørre Åby Ejby Assens Horsens 8 28 Nyborg Kilde: Krak.dk, Kilde: Statistikbanken, På baggrund af analysen blev der spået en god fremtid for detailhandlen i Middelfart Kommune med et attraktivt og varieret butiksudbud. Det blev også vurderet, at der var fi ne muligheder for at opretholde dagligvareforsyningen i Strib også på længere sigt. I forbindelse med kommunens handelsopland var vurderingen, at det te sandsynligvis blev udvidet geografi sk i forhold til de omkringliggende kommuner. Afslutningsvist blev det påpeget, at man i fremtiden kunne forvente en øget konkurrence fra detailhandlen i Trekantområdet. Detailhandlen i Middelfart

16 Butiksstruktur i Middelfart Kommune Bymønster Det regionale bymønster i Middelfart Kommune be står af Middelfart By, der er egnscenter og Strib, der er lokalcenter. Butikker og butiksstruktur Detailhandlen i Middelfart Kommune er karakteriseret ved at være meget koncentreret i og omkring Middelfart by, hvilket afspejler byens størrelse og status som egnscenter. Antallet af butikker er pr. 1. september 2003 opgjort til i alt 157, hvoraf 17 er butikker med pladskrævende varegrupper. Butikkerne fordeler sig på 53 dagligvarebutikker og 104 udvalgsvarebutikker. 55 % af butikkerne ligger i Middelfarts bymidte, 31 % inden for Middelfarts byområde i øvrigt og 9 % i Strib. Resten af butikkerne (5 %) ligger rundt om i kommunen. Til sammenligning var der i butikker, hvoraf 14 forhandlede pladskrævende varer. Antallet af reelle detailhandelsbutikker er altså det sam me som i mens der er sket en lille stigning i antallet af butikker med pladskrævende varegrupper. I 1999 lå 60 % af butikkerne i bymidten og godt 85 % inden for Middelfart byområde. Der er således sket en mindre forskydning fra Middelfarts bymidte til det øvrige byområde. Det stemmer overens med, at særligt pladskrævende butikker typisk vælger en perifær beliggenhed. Detailhandlen i Middelfarts bymidte er koncentreret i Algade, Østergade og Jernbanegade. Detailhandlen i Middelfarts bymidte I 2003 var der i alt 86 butikker i Middelfarts bymidte. Butikkerne er koncentreret i gågaden, Algade, samt i Østergade og Jernbanegade, der beg ge har en begrænset mængde gen nemkørende trafi k. Der er også enklaver af butikker i tilstødende gader som Odensevej, Gl. Banegårdsvej og Havnegade. Der er generelt et stort og varieret butiksudbud i bymidten. Brancher inden for udvalgsvarer dominerer med 60 butikker ud af det samlede butikstal på 86. Især inden for beklædning er der en bred repræsentation - 22 ud af 24 beklædningsbutikker i Middelfart ligger således i bymidten og alle Butikstyper Antal Bruttoetagearealer/m 2 (samlet) Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer Boligudstyr Særligt pladskrævende butikker I alt Detailhandlen i Middelfart 2003 Butikkernes placering Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Samlet oversigt over antal butikker og deres bruttoetagearealer i alt, Øv. udvalgsvarer Ud.varer i alt Detailhandel i alt Middelfarts bymidte Middelfart by i øvrigt Strib Kommunen i øvrigt Kommunen i alt Oversigt over antal butikker fordelt på bymønsteret og hovedbrancher, 2003.

17 brancher er repræsenteret. Halvdelen af beklædningsbutikkerne er dametøjsforretninger. Der er registreret 15 butikker med boligudstyr i bymidten. Udbuddet er bredt, men med en overvægt af butikker med boligtekstiler samt farvehandlere. Endvidere er der ingen coumputerforretninger. Inden for øvrige udvalgsvarer var der i 2003 registreret 23 butikker. 13 ud af 21 brancher er repræsenteret. Det er især optikere samt guldsmedeog urforretninger der tegner butiksudbuddet. Fraværende er bl.a. brancher som pladeforretninger, udstyr til biler og motorcykler, marskandisere og frimærke- og møntforretninger altså overvejende mindre brancher. Dagligvareforsyningen i Middelfarts bymidte udgøres af 26 butikker, der - næsten uden undtagelser - ligger langs Algade, Østergade og Jernbanegade. Der er overvejende tale om mindre butikker og i alt er 15 ud af 22 brancher repræsenteret. Der er 3 discountbutikker, et SuperBest stormarked og et Kvickly-varehus. Det kan konkluderes, at bymidten fortsat er velforsynet på dagligvareområdet. Kædetilknytning Af kommunens 157 butikker tilhører 23 en kapitalkæde og 28 er med i et frivilligt kædesamarbejde. Dette er status quo i forhold til undersøgelsen fra 1999, hvor tallene var henholdsvis 24 og 27. Cirka halvdelen af kapitalkædebutikkerne ligger i bymidten, mens den anden halvdel ligger i det øvrige by område. Der ligger 4 kapitalkædebutikker i Strib. Lidt anderledes ser det ud med de frivillige kædebutikker, hvor den overvejende del ligger i bymidten, mens resten fordeler sig i det øvrige byområde og i Strib. Kædetilknytningen har stort set ikke ændret sig siden 1999, hvilket er i modstrid med hvad man kunne forvente. Noget tegner på, at der i Middelfart ikke har været den øgede kædedannelse, som tegner detailhandelsudviklingen i disse år. I Middelfart er der således stadig mange uafhængige butikker specielt indenfor udvalgsvarer. Det må dog forventes at en del af disse butikker enten lukker eller omdannes til kædebutikker i de kommende år. Butikkernes attraktion og placering Det generelle indtryk er, at handels livet i bymidten er velfungerende og attraktivt. Butikkerne er generelt attraktive og man kan stort set få hvad man kan bruge. Butikkerne i bymidten ligger meget koncentreret, og det er en styrke i tider som nu, hvor butikskoncentrationen bliver mere og mere udtalt. Der er stor variation i de enkelte bu tikkers styrke i bymidten, og styrken afhænger især af butikkernes placering og branche. Algade og Jernbanegade byder på de bedste og stærkeste Kædetyper Antal butikker Kapitalkæder 23 Frivillige kæder 28 Uden for kæde 78 Ikke oplyst 28 I alt 157 Kædetilknytning, butikker samt det mest at traktive han delsmiljø, mens detail handlen i Østergade fremtræder sva gere. Der er sandsynligt, at det er her en yderligere svækkelse vil ligge i de kommende år. Detailhandlen i Middelfart By i øvrigt Uden for bymidten, men i selve Middelfarts byområde, var der i 2003 i alt 49 butikker. Butikkerne her hører typisk til de mere pladskrævende typer inden for både udvalgsvarer og dagligvarer, fx varehuse, større supermarkeder, bilforhandlere, byggemarkeder, møbel- og tæppeforretninger, køkkencentre o.l. Generelt er mange butikskæder repræsenteret her. Butikkerne ligger overvejende langs de større indfaldsveje fra øst, bl.a. Brovejen, Assensvej, Hovedvejen, Jyllandsvej og Odensevej. Der er også en koncentration af butikker i erhvervsområderne ved Værkstedsvej, Damgårdsvej og Mandal Allé, der delvist er udpeget som afl astningscenter. Generelt er detailhandlen uden for by- Jernbanegade Algade Østergade Detailhandlen i Middelfart

18 Algade Algade Kvickly i Jernbanegade 18 Detailhandlen i Middelfart 2003 midten koncentreret til»storindkøb«, enten i varehuse, byggemarkeder eller butikker med pladskrævende varer. Butikkerne ligger forholdsvist spredt og mange steder forudsættes det, at man tager sin bil med fra butik til butik der er altså ingen større grupperinger, der minder om et storcenter. Handlen i den øvrige del af Middelfart by synes derfor at være et naturligt supplement til detailhandlen i bymidten og ikke en konkurrerende faktor. Detailhandlen i Strib og de øvrige byer I Middelfarts andet handelsopland, Strib, er der i 2003 registreret 14 butikker. Heraf er 10 dagligvarebutikker og 4 er boligudstyrsbutikker. Der er ingen beklædningsbutikker eller forhandlere af øvrige udvalgsvarer. Dagligvareforsyningen omfatter bl.a. Superbrugsen, Fakta og en Spar-købmand. Hovedparten af butikkerne ligger i Vestergade. Dog ligger Superbrugsen og Fakta på Sofi endalvej. Der er desuden 6 servicefunktioner i Strib, der alle er placeret i Vestergade. I forhold til 1999 er der kommet yderligere 3 dagligvarebutikker, mens der er lukket to udvalgsvarebutikker med boligudstyr. Forsyningen med dagligvarer er altså blevet styrket yderligere, mens udvalgsvarehandlen er yderligere svækket. Med 10 dagligvarebutikker er der tale om en yderst god dagligvareforsyning, set i forhold til handelsoplandets størrelse. Detailhandlen i Strib fremtræder generelt svag, bortset fra SuperBrugsen og Fakta på Sofi endalsvej. Udvalgsvarehandlen er næsten fraværende i byen. De enkelte butikker synes ikke at stå særlig stærkt, og selvom de alle er placeret i Vestergade ligger de spredt og udgør ikke et egentligt handelsmiljø. I landområdet er der registreret 8 butikker, der omfatter både dagligvarer, beklædning, boligudstyr og særligt pladskrævende varegrupper. Særligt pladskrævende butikker I tabellen nedenunder ses en opgørelse over de butikker i 2003, som forhandler pladskrævende varegrupper. Der er i alt registreret 17, hvoraf hele 65 % er bilforhandlere. Der er desuden en tømmerhandel, et byggemarked, et køkkencenter, en planteskole samt to forhandlere af lystbåde og bådudstyr. De pladskrævende butikker ligger - meget naturligt - i periferien af Middelfart i erhvervsområderne og langs hovedindfaldsvejene, fx Værkstedsvej, Mandal Allé, Fynsvej og Brovejen. De pladskrævende butikker har i alt et samlet bruttoetageareal på m2. Til sammenligning var der i pladskrævende butikker med et Placeringen af særligt pladskrævende butikker, 2003 samlet bruttoetageareal på m 2. Amtet opgjorde imidlertid det samlede areal til m 2 i 1999, men det skyldes en fejlregistrering af to butiksarealer. Butiksarealer i 2003 For at kunne vurdere detailhandelens kapacitet er det nødvendigt at kende butikkernes bruttoetageareal og salgareal. Middelfart Kommune har derfor i august 2003 opdateret den detailhandelsdatabase, der blev udarbejdet i forbindelse med amtets detailhandelsanalyse i Opdateringen har primært haft fokus på antallet af butikker og servicefunktioner samt de tilhørende arealer. Databasen er således korrigeret for nytilkomne og lukkede butikker og servicefunktioner i perioden I Middelfart Kommune var der i 2003 et samlet bruttoetageareal på knapt m 2. Dagligvarer og ud valgsvarer fordeler sig med henholdsvis 49 % og 51 % af det samlede areal. Af de m 2 ligger 53 % i Middelfarts bymidte, 34 % i det øvrige byområde, mens kun 9 % ligger i Strib. Antal Bruttoetageareal m 2 Middelfart bymidte 0 0 Middelfart byområde i øvrigt Strib 0 0 Kommunen i øvrigt I alt Oversigt over antal pladskrævende butikker og deres samlede bruttoetagearealer, 2003.

19 Til sammenligning udgjorde bruttoetagearealet til detailhandel m 2 i Heraf var 46 % dagligvarebutikker og de resterende 54 % udvalgsvarebutikker. Selvom der i dag samlet set er det samme antal bu tikker i kommunen som i 1999 fordeler de sig på færre kvadratmeter. Endvidere er der sket en forskydning af butiksarealet, således at dagligvarebutikkerne udgør en større andel af det samlede butiksareal. Omsætning i 2003 Den samlede omsætning i detailhandlen i Middelfart Kommune i 2002/03 er opgjort til ca. 913 mio. kr. inkl. moms. Heraf blev ca. 485 mio. kr. omsat i bymidten. Til sammenligning blev omsæt ningen opgjort til 763 mio. kr. inkl. moms i hvoraf 440 mio. kr. lå i Middelfarts bymidte. Opgørelsen er bl.a. foretaget på grund lag af oplysninger fra Stockmann Gruppen om supermarkedernes om sætninger i Omsætningen i den resterende del af kommunens butikker er skønnet på grundlag af en»overordnet«besigtigelse og gennemgang af samtlige butikker, hvor der bl.a. er set på bruttoarealer, beliggenhed, kædetilknytning samt butikkernes generelle fremtoning. Besigtigelsen har ikke omfattet bu tikker med særligt pladskrævende varegrupper. Endelig har de to varehuse, Kvickly og Føtex, oplyst hvor stor en del (ca.) af deres omsætning, der fordeler sig på beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Tallene er ikke korrigeret Omsætning 2002/03 for discountbutikkernes omsætning af non-food. Omsætningen fordeler sig på 480 mio. kr. (52 %) til dagligvarer, 134 mio. kr. (15 %) til beklædning og 298 mio. kr. (33 %) til øvrige udvalgsvarer. Til sammenligning viste amtets ana lyse en omsætning på 53 % til dagligvarer, 14 % til beklædning og 33 % til øvrige udvalgsvarer, herunder boligudstyr. Der er altså sket en lille forskydning mellem omsætningen i dagligvarer og beklædning. Da opgørelsen af butikkernes omsætning for en væsentlig dels vedkommende er baseret på skøn, er resultatet forbundet med en vis usikkerhed. En sammenligning af nytilkomne og lukkede butikker viser dog, at der ikke kan forventes at være sket en mærkbar ændring af butiksstrukturen og dermed omsætningen. Nogle få,»stærke«butikker er lukket, mens andre er kommet til. Tilsvarende er der lukket en del mindre butikker og nye, lignende butikker er åbnet altså status quo. Omsætningsfremgangen dækker derfor overvejende over de generelle prisstigninger, der har været i perioden Service Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer Ud over butikkerne er der et bredt og attraktivt udbud af servicefunktioner i bymidten, som er en medvirkende faktor i specielt bymidtens attraktion. Der er i alt 61 servicefunktioner i Middelfart Kommune. Heraf ligger 54 i bymidten og 6 i Vestergade i Strib. Som det er tilfældet med butikkerne er servicefunktionerne i bymidten også koncentreret i Østergade, Algade og Jernbanegade. Servicefunktioner i gågaden er næsten udelukkende restauranter og pengeinstitutter, mens der i Østergade er en større andel af frisører, læger og andre former for service. Jernbanegade har en pæn blanding af service inden for hovedbrancherne. I alt udgør restauranter og pengeinstitutter 57 % af serviceudbuddet i bymidten. Det er et lille fald i forhold til 1999, hvor tallet var 62 %. Service - hovedbranche Omsætning i alt (mio. kr. inkl. moms) Middelfart i alt Samlet omsætning i Middelfart Kommune i 2002/03 fordelt på hovedbrancher. Antal funktioner Restauranter mv. 17 Pengeinstitutter mv. 17 Frisører, læger mv. 15 Biografer 2 Anden service 10 I alt 61 Oversigt over servicefunktioner, Butikkernes placering Dagligvarer m 2 Beklædning m2 Boligudstyr m2 Øv. udvalgsvarer m2 Ud.varer i alt m2 Detailhandel i alt m2 Middelfarts bymidte Middelfart by i øvrigt Strib Kommunen i øvrigt Kommunen i alt Oversigt over bruttoetagearealet til butikker fordelt efter hovedbrancher, Detailhandlen i Middelfart

20 Forbrug og indkøbsmønster Befolkning, husstandsstørrelse og -indkomst I Middelfart Kommune var der pr indbyggere. Ifølge kommunens befolkningsprognose forventes indbyggertallet at stige til i Ifølge Danmarks Statistik forventes en yderligere befolkningsvækst frem til 2020, hvor folketallet forventes at nå en stigning på knapt 6 %. Stigningen forventes at være størst i første halvdel af perioden, hvorefter væksten stagnerer. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er i indeværende år (2003) 2,26. Den er således faldet siden 1998, hvor den til sammenligning var 2,35. Denne tendens gælder også for Fyns Amt som helhed, hvor den gennemsnitlige husstandsstørrelse er faldet fra 2,26 til 2,18 i samme periode. Den gennemsnitlige husstandsindkomst i Middelfart Kommune var i 2001 kr kr., mens gennemsnittet i amtet var kr næsten 14 % lavere. Landsgennemsnittet var kr i Generel forbrugsstigning Set i et langt perspektiv er det vanskeligt at forudsige ændringen i befolkningens købekraft. Den mærkbare vækst der har været i Trekantområdet i de seneste år mht. befolkning og ar- Befolkningsprognose for Middelfart Kommune Kilde: Middelfart Kommune Forventet antal 0-99 årige bejdspladser vil uden tvivl få stor, positiv betydning for købekraften også i Middelfart Kommune. Danmarks Statistiks seneste forbrugsundersøgelse ( ) opgør den generelle forbrugsstigning fra sidste periode ( ) til 2001 til 6 %, svarende til 1,2% pr. år. Stigningen dækker over et lille fald i dagligvareforbruget og en stigning i dele af udvalgsvarehandlen. Der er dog samtidig tendenser til, at velfærdsstigninger i højere grad bruges på oplevelser og»immaterielle goder«, fx rejser År pr. 1. januar Samtidig må det formodes, at stigningen i forbruget især er sket i de områder af landet, der har oplevet størst økonomisk vækst, fx Trekantom rådet. Det nuværende forbrug i Middelfart På baggrund af oplysningerne om befolkningen og dens indkomstforhold samt Danmarks Statistiks seneste forbrugsundersøgelse fremskrevet til 2003-tal, er forbruget i Middelfart Kommune beregnet. I forbindelse med 20 Detailhandlen i Middelfart 2003 Gennemsnitlig husstandsindkomst og husstandsstørrelse, 2001 Husstandsindkomst (kr.) Husstandsstørrelse (antal personer) Middelfart Kommune ,26 Fyns Amt ,18 Landsgennemsnit ,19 Befolkningen i Middelfart Kommune fordelt på sogne pr Middelfart sogn: Kavslunde sogn: Vejlby sogn: Strib-Røjleskov sogn: Gamborg sogn: 520 i alt Kilde: Statistikbanken Kilde: Statistikbanken 2003.

21 beregningen er det gennemsnitlige husstandsforbrug opskrevet med 5 % ift. landsgennem snittet i DK, idet den gennemsnitlige husstandsindkomst er ca. 5 % højere i Middelfart Kommune. Forbruget er beregnet til i alt 842 mio. kr. (inkl. moms). Heraf er 52 % sva rende til 435 mio. kr. dagligvareforbrug. Til sammenligning blev det samlede forbrug i 1998 beregnet til ca. 750 mio. kr. (inkl. moms), hvoraf 53 % svarende til 408 mio. kr. blev brugt på dagligvarer. På udvalgsvaresiden er forbruget beregnet til 131 mio. kr. til beklædning og 276 mio. kr. til øvrige udvalgsvarer, herunder boligudstyr. For be klædning er forbruget steget med 24 % (faste priser) ift. 1998, hvor forbruget blev opgjort til 106 mio. kr. For øvrige udvalgsvarer er forbruget steget med 18 % (faste priser) ift. 1998, hvor det blev opgjort til 233 mio. kr. Samlet set er forbruget i Middelfart Kommune steget med 13 % (faste priser) i perioden En væsentlig del af stigningen dækker over en forbrugsstigning til udvalgsvarer, mens dagligvareforbruget stort set har været uændret. I samme periode er forbrugerprisindekset dog steget med ca. 11 %, og indbyggertallet er steget med 3,6 %. Stagnationen i forbruget af dagligvarer en stigning på 6,6 % stemmer overens med den generelle af matning, som ses af Danmarks Statistiks seneste forbrugsundersøgelse, hvor forbruget er faldet med 1 %. Den noget større stigning i borgernes forbrug af beklædning svarer til tendensen på landsplan, hvor forbruget i gennemsnit er steget med 14 %. En del af forbruget af tøj og sko vurderes at ligge i kommunens varehuse og i mindre omend stigende grad i discountbutikkerne. Det fremtidige forbrug i Middelfart Kommune Forbrug 2003 Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer Med udgangspunkt i tendenserne i detailhandlen samt detailhandelsbranchens egne forventninger vurderes det, at dagligvareforbruget i de danske husstande fremover vil være relativt konstant også i Middelfart Kommune. Måske vil der reelt blive tale om et fald i de kommende år, hvor discountkæderne opruster til en stærkt forøget konkurrence og deraf følgende priskrig. Samtidig vurderes det, at der ligesom i resten af landet fortsat vil ske en stigning i udvalgsvareforbruget. Forbruget af dagligvarer er således kun fremskrevet (i faste priser, 2003) ift. den ventede befolkningstilvækst inden for kommuneplanens tidshorisont dvs. frem til I denne periode forventes en befolkningstilvækst på 5,5 % svarende til ca personer ( pers. i 2017). Set i forhold til den positive udvikling kommunen har været inde i i Forbrug i alt (mio. kr. inkl. moms) Middelfart i alt Forbruget i Middelfart Kommune i 2003 fordelt på hovedbrancher. Estimeret forbrug 2017 Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer de seneste år og som forventes at fortsætte fremover vurderes det derimod, at forbruget af udvalgsvarer i Middelfart stadig vil ligge lidt højere end landsgennemsnittet. Forbruget til beklædning samt øvrige udvalgsvarer forventes således at stige med henholdsvis 18 % og 28 % i perioden Frem til 2017 forventes det samlede for brug til detailhandel i Middelfart Kommune således at stige til ca. 995 mio. kr. (faste priser inkl. moms). Forbruget forventes at fordele sig på ca. 459 mio. kr. til dagligvarer, ca. 164 mio. kr. til beklædning og 372 mio. kr. til øvrige udvalgsvarer. Dækningsgrader Forbrug i alt (mio. kr. inkl. moms) Middelfart i alt Estimeret forbrug i Middelfart Kommune i 2017 fordelt på hovedbrancher. Hovedbrancher Øvrige udvalgsvarer Beklædning Dagligvarer Ved at sætte den registrerede/skøn nede omsætning i butikkerne (2002 /03) Forbruget i Middelfart Kommune i 2003 sammenlignet med det estimerede forbrug i Mio. kr Detailhandlen i Middelfart