MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER"

Transkript

1 MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

2

3 INDHOLD Baggrund og konklusion Efterspørgsel efter arbejdskraft Udbud af arbejdskraft Match mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft International sammenligning af udbuddet af samfundsvidenskabelige kandidater Initiativer der kan sikre bedre match mellem udbud og efterspørgsel efter merkantile uddannelser Flere opnår kompetencer gennem videre og efteruddannelsessystemet Højere taxameter til samfundsvidenskabelige uddannelser målrettet mere forskningsbaseret undervisning og vejledning Fordobling af antallet ph.d. ere på det erhvervsøkonomiske, økonomiske og juridiske område Gennemførelse for etniske svarer til gennemførsel for danskere Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet Forslag om analyse af, hvad der får personer med en videregående uddannelse til at komme til eller til at blive i Danmark... 21

4

5 BAGGRUND OG KONKLUSION Denne sammenfatningsrapport er udarbejdet af Forum for Business Education (FBE). Til grund for sammenfatningsrapporten ligger rapporten MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER, UDDANNELSER, ARBEJDSMARKED OG FREMSKRIVNINGER, Baggrundsrapport som analysefirmaet Trend Educ har udarbejdet for FBE. Baggrundsrapporten kan downloades på FBE arbejder for at fremme et bedre match mellem uddannelse og virksomheder på det merkantile område. Formålet disse to rapporter er at få faktuel viden om, hvordan matchet mellem udbud og efterspørgsel på det merkantile arbejdsmarked vil være på det lidt længere sigt. Vi er bekendt med, at fremskrivninger omkring udbud og efterspørgsel af uddannelser og arbejdskraft er behæftet med en vis usikkerhed. Mange faktorer påvirker såvel udbud som efterspørgsel. Vi har i vores rapporter valgt det grundscenarie at anlægge et forholdsvist konservativt estimat over såvel udbud som efterspørgsel og har lagt alle forudsætninger så åbent frem som muligt. Vores estimater viser, at vi kan se frem til at mangle op mod universitetsøkonomer og merkantilt uddannede i 2030, med mindre der gøres en indsats for at få uddannet flere. Med rapporten har vi fået konstateret, at den store stigning af uddannede på det erhvervsøkonomiske område de senere år har været helt nødvendigt for at opfylde virksomhedernes behov for merkantile kompetencer. Der er i dag, og vil komme et endnu større mismatch mellem udbud og efterspørgsel efter universitetsøkonomer og ph.d. ere på det erhvervsøkonomiske, økonomiske og juridiske område. Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil kun godt 60 pct. af behovet for ph.d. ere og økonomer kunne blive dækket i Andelen der opnår højeste kompetence gennem deltidsuddannelser som HD og akademimerkonom, vil i de kommende år falde fra ca. 40 pct. af de videregående merkantilt uddannede i 2007 til ca. 30 pct. i Efterspørgslen efter jurister, økonomer og merkantilt uddannede vil skifte, således at der vil blive behov for færre merkantilt erhvervsfagligt uddannede, mens der modsat vil blive behov med en videregående uddannelse. Rapporten er udarbejdet i et samarbejde med en referencegruppe, der udover FBE har bestået af Finn Kjerulff Hansen fra CBS, Gitte Vedel fra HK, Lene Daugaard fra Dansk Erhverv, Ole Bech Lykkebo fra DJØF, Povl Tiedemann fra C3, Sarah Gade Hansen fra DI og Steen Sørensen fra Danske Erhvervsskoler. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER 5

6 1. EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKRAFT Der er godt en halv mio. jurister, økonomer og merkantilt uddannede i den danske arbejdsstyrke. Det svarer til 18,2 pct. af den danske arbejdsstyrke. Andelen på 18 pct. forventes ikke at stige markant frem mod pct. af jurister, økonomer og merkantilt uddannede arbejder i den private sektor, mens 24 pct. arbejder i den offentlige sektor. Pct. af alle ansatte Tabel 1. Fordeling af jurister. Økonomer og merkantilt uddannede på brancher 2007 Branche EUD KVU+ VVU HD+ master HA+ Cand Merc. Økonomi Jura ph.d. (kun øko) I alt Handel % Forretningsservice % Finansiering og forsikring % Offentlig administration % Øvrig fremstilling % Sociale institutioner % Transport % Foreninger, kultur og renovation % Jern- og metalindustri % Undervisning % Sundhedsvæsen % Post og tele % Bygge og anlæg % Hotel- og restaurant % Primære erhverv % Respondenter i alt FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

7 Det fremgår af tabel 1, at handelssektoren er den største branche for merkantilt uddannede. Hvis vi kun kigger videregående uddannede, er forretningsservice den største sektor. For både jurister og økonomer er den offentlige administration den største sektor. Forretningsservice er den private sektor, der han ansat flest økonomer og jurister. Finansiering og forsikring er den sektor, der rekrutterer den størst del af sine medarbejdere blandt jurister, økonomer og merkantilt uddannede. Når kigger på udviklingen i de enkelte brancher frem mod 2030 (tabel 2) kan vi se, at alle brancher vil ansætte flere med videregående uddannelser frem mod år Flest skal der ansættes inden for forretningsservice. Inden for handel, finansiering og forsikring samt offentlig administration skal også der rekrutteres mange med videregående uddannelser. Her bliver der samtidig markant mindre behov for erhvervsfagligt uddannede. Sundhed og transport er de eneste sektorer, der vil ansætte flere erhvervsfagligt merkantilt uddannede end de har ansat i dag. Tabel 2. Udvikling i efterspørgsel efter jurister, økonomer og merkantilt uddannede Erhvervsfaglige merkantilt uddannede Videregående uddannede Samlet Primære erhverv Jern- og metalindustri Øvrig fremstilling Bygge og anlæg Handel Hotel- og restaurant Forretningsservice Post og tele Transport Finansiering og forsikring Foreninger, kultur og renovation Sociale institutioner Sundhedsvæsen Offentlig administration Undervisning I alt FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER 7

8 2. UDBUD AF ARBEJDSKRAFT Udbuddet af jurister, økonomer og merkantilt uddannede vil samlet set være stabilt de kommende år. Udviklingen i udbuddet af arbejdskraft vil følge efterspørgslen således, at der kommer flere og flere med videregående uddannelser og færre og færre med erhvervsfaglig merkantil uddannede. Frem til år 2017 vil antallet af årige i Danmark stige med mere end 20 pct. Det medfører, at antallet af studerende på de videregående uddannelser vil stige, hvis de kan rekruttere en lige så stor del af en ungdomsårgang som hidtil. Samtidig bliver faldet i arbejdsstyrken med erhvervsfaglig merkantil uddannelse mindre, som det kan ses af figur 1. Figur 1. Udvikling i arbejdsstyrken fordelt på forskellige uddannelsesområder Erhvervsfaglige merkantile Videregående fuld tid Videregående del tid Jura Økonomer Det er især udbuddet af arbejdskraft med videregående merkantile fuldtids uddannelser, der vil stige. Stigningstaksten er noget mindre for Jura og Økonomi, samt for merkantile deltidsuddannelser. Den store stigning i udbuddet af videregående merkantilt uddannede skyldes, at der er sket en stor vækst på disse områder siden Der er derfor meget få, 8 FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

9 der når pensionsalderen de kommende år. Først omkring 2020 vil der være en større afgang fra dette arbejdsmarked. De videregående uddannelser på deltid som HD og merkonom har fyldt godt på det merkantile arbejdsmarked. Deres andel af arbejdskraften med merkantile videregående uddannelser vil falde de kommende år. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER 9

10 3. MATCH MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKRAFT Vores prognose viser, at der i 2030 vil mangle godt medarbejdere med merkantile, økonomiske og juridiske uddannelser, hvis udbud og efterspørgsel sker, som forudsat i vores grundscenario. Vi har i denne tabel i forhold til baggrundsrapporten lagt en søgeledighed til efterspørgslen på 1 pct. af arbejdsstyrken for de forskellige uddannelsesgrupper. Det er sket, da der ikke kan forventes, et perfekt match mellem udbud og efterspørgsel. Tabel 3. Match mellem arbejdsudbud og arbejdsefterspørgslen. Merkantile, økonomiske og juridiske uddannelser, Prognose Erhvervsfaglige merkantile KVU og professionsbachelorer HD Erhvervsøkonomiske bach. og kand. Merkantile masteruddannelser Økonomi, kand Jura, kand Økonomi/erhvervsøk., ph.d Merkantile i alt Jura, ph.d. ph.d i alt I alt Kilde: Egen bearbejdning af data fra Trendeduc. Data fra Danmarks Statistik, Den Koordinerede Tilmelding, UNI-C. Der er i årene indlagt en ledighed på 2 pct. 10 FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

11 Som det fremgår af figur 2, vil der være størst relativ mangel på økonomiske kandidater og samfundsvidenskabelige ph.d. ere. Der vil kun blive uddannet kandidater og ph.d ere nok til at dække omkring 60 pct. af efterspørgslen frem mod 2030, hvis der ikke gøres en indsats for at ændre udviklingen. Figur 2. Match i alt i pct. af udbud 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% -25% -30% -35% -40% -45% År Merkantile i alt Økonomi, kand. Jura, kand. Ph.d i alt Der vil allerede i 2015 være en mangel på 40 pct. af de samfundsvidenskabelige ph.d. ere, hvis vi ikke snarest gør en indsats. I absolutte tal er der tale om økonomer og 524 ph.d. ere. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER 11

12 4. INTERNATIONAL SAMMENLIGNING AF UDBUDDET AF SAMFUNDSVIDENSKABELIGE KANDIDATER Norge er det eneste land i OECD, der har en mindre andel af arbejdsstyrken med mellemlange og lange videregående uddannelser på det samfundsvidenskabelige område end Danmark. Figur 3. Uddannelsesområder (2004). Fordeling af 25 til 65-årige med minimum MVU efter uddannelsesområde (ISCED 5A and 6-level of educational attainment) Denmark Germany Sweden United Kingdom OECD average 5 0 Education Arts & humanities Social sciences, business and law Science Engineering Health and welfare Kilde: OECD, Education at a Glance 2008 Danmark skiller sig markant ud fra de andre lande i OECDs statistik ved at have en langt større del af arbejdsstyrken uddannet inden for Sundhed og velfærd. Mere end hver tredje eller 34 pct. af den danske arbejdsstyrke med mellemlange og lange videregående uddannelser er uddannet inden for Sundhed og velfærd. Gennemsnittet for OECD er 13 pct. Det land der har næst største andel er Sverige med 19 pct. Det bør dog tages i betragtning, at Danmark i modsætning til de fleste andre lande har et kort videregående uddannelsesniveau, hvor især de merkantile uddannelser fylder meget. Det er altså en lidt større andel af de danske videregående uddannelser, der retter sig imod de privatrettede uddannelsesområder end tabellen umiddelbart viser. 12 FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

13 Oprettelsen af de nye professionsbacheloruddannelser kan yderligere forskyde dette billede. Det vil dog næppe have den store effekt, da analysen peger på, at det primært er på andre uddannelsesniveauer, at der vil være behov for at øge antallet af merkantile kandidatter. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER 13

14 5. INITIATIVER DER KAN SIKRE BEDRE MATCH MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL EFTER MERKANTILE UDDANNELSER For at sikre et bedre match mellem udbud og efterspørgsel har vi i referencegruppen diskuteret, hvad der kan gøres for at sikre et bedre match. Nedenfor er de forslag til initiativer, vi er nået frem til. I forhold til initiativ 2-6 har vi fået beregnet alternative scenarier af TrendEduc Flere opnår kompetencer gennem videre og efteruddannelsessystemet Prisen for at deltage i erhvervsrettet videre- og efteruddannelse på de privatrettede uddannelser er de senere år steget voldsomt. Hvor det i 90 erne kostede få hundrede kr. at deltage på et merkonom eller HD-modul, koster det i dag typisk mellem to og tre tusinde kr. En hel uddannelse koster i dag mere end kr. Konsekvensen er, at en mindre del, af de der tager videregående uddannelse, bruger videre- og efteruddannelsessystemet til at opnå den højeste kompetence. Som det kan ses af figur 4, vil andelen af arbejdsstyrken med videregående merkantile uddannelser, der har opnået den højeste uddannelse gennem videreuddannelse, falde fra ca. 40 pct. til godt 30 pct. frem mod 2030, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Figur 4. Andel af den videregående merkantile arbejdsstyrke med heltids- og deltidsuddannelser ,0% 70,0% 65,0% 60,0% 55,0% 50,0% 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% Videregående fuld tid Videregående del tid 14 FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

15 Hvis man regner på den tid unge bruger mere på fuldtidsuddannelse end på deltidsuddannelse, vil den mindre brug af videre- og efteruddannelse betyde et tab af arbejdskraft på personer pr. år. Tabel 6. Merudbud af merkantil videregående arbejdskraft følge af flere læser deltidsuddannelser Videregående fuld tid bestand Videregående del tid bestand Deltid andel 31,3 % 30,3 % 28,3 % 28,1 % 25,4 % 24,9 % 24,7 % 24,2 % Andel på 35 % vil svare til Flere uddannet på deltid, hvis andel på 35 % På det offentlige område er der gennem trepartsforhandlingerne opnået enighed om, at nedsætte deltagerbetalingen på AU og diplomuddannelser, samt til at give SVU til fagspecifikke kurser. Nedsættelsen af deltagerbetalingen på de offentligt rettede diplomuddannelser ligger mellem 17 pct. og 52 pct. På det private område er der ikke sket tilsvarende lempelser. Der bør efter vores formening også afsættes midler til at nedsætte deltagerbetalingen på AU og diplomuddannelser, rettet mod det private erhvervsliv. Som det fremgår nedenfor, er undervisningstaxameteret for HD og AU- Merkonom-uddannelser markant lavere end taxameteret for lignende mere offentligt rettede uddannelser. Tabel 7. Undervisningstaxameter for udvalgte uddannelser FL 09 HD Akademimerkonom Administrationsøkonom under Åben Uddannelse Professionsbachelor, Socialrådgiver under Åben Uddannelse Diplomuddannelse i ledelse Diplomuddannelse for sundhedssektoren i økonomi, ledelse og organisation Undervisningstaxameter FL kr kr kr kr kr kr. Vi foreslår derfor, at man hæver taxameteret til AU-merkonon og HD. Fx så det svarer til det ellers laveste taxameter på de samfundsvidenskabelige uddannelser. Det vil sige, at undervisningstaxameteret skal hæves til kr En forøgelse af taxametret skal følges af en forpligtigelse for skolerne til ikke at hæve den samlede pris. Det vil kunne betyde en nedsættelse af deltagerbetalingen med mellem pct. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER 15

16 Dermed vil det blive lettere for selvbetalere og ansatte i mindre virksomheder at tage videre- og efteruddannelse. Finansministeriet vil imødegå et sådant forslag med argumenter om et stort dødvægtstab, da virksomhederne i vid udstrækning er villige til at betale den nuværende høje deltagerbetaling. Vi er dog overbeviste om, at skattebetaling fra øget arbejdskraftudbud og færre udgifter til det højere taxameter for fuldtidsuddannelser samt til SU mere end rigeligt vil betale for dødsvægtstabet Højere taxameter til samfundsvidenskabelige uddannelser målrettet mere forskningsbaseret undervisning og vejledning Finansieringen af uddannelserne står i dag ikke mål med de høje krav, der må stilles til uddannelsernes kvalitet og indhold. Danmark har med Globaliseringsredegørelsen sat sig for, at vi vil have universitetsuddannelser i verdensklasse. Presset på uddannelsesbevillingerne er højt på alle hovedområder, men i særlig grad inden for de samfundsvidenskabelige uddannelser. Samfundsvidenskab har markant færre forskere pr. studerende til at uddanne kandidater end de andre hovedområder. Det medfører, at de studerende på mange uddannelser har meget få forskningsbaserede undervisningstimer. Vi finder det tilfredsstillende, at man på mange samfundsvidenskabelige uddannelser trækker erhvervsfolk ind, der hvor det giver et merudbytte. Men økonomien på uddannelserne bevirker, at man ofte af nød bruger deltidsansatte undervisere uden forskningsforpligtelse. Og det er ikke befordrende for kvaliteten. En konsekvens af en presset økonomi er meget store holdstørrelser. Dette kan meget vel ligesom som de få forskningsbaserede undervisningstimer være årsag til, at fuldførelsesprocenten på kandidatuddannelserne på samfundsvidenskab er faldet med 10 pct. fra Studieretninger med højere undervisningstaxameter har fuldførelsesprocenter, der ligger pct. højere. Hvis undervisningstaxameter på samfundsvidenskab på universiteterne øges med pct. kunne en af effekterne være øget fuldførelse. En øget fuldførelsesprocent med 5 pct. ville fx øge antallet af kandidater med i FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

17 Tabel 8. Merudbud som følge af 5 procentpoints højere fuldførelsesprocenter Erhvervsøkonomiske bach. og kand Økonomi, kand Jura, kand Økonomi/erhvervsøk., ph.d Jura, ph.d Kilde: TrendEduc Som det ses af vores følsomhedsberegningen i tabel 8, vil en 5 pct. højere fuldførelsesprocent hjælpe godt til i forhold til at afhjælpe det estimerede mismatch. Der vil faktisk kun blive mangel på økonomer og ph.d. ere. Vi er sikre på, at det vil være en god samfundsmæssig investering at hæve taxameteret på de samfundsvidenskabelige uddannelser. Udover at de danske virksomheder vil modtage bedre uddannede kandidater, vil det medvirke til at mindske det samlede samfundsmæssige tab som følge af forlængelse af studietider, afbrud og studieskift. DI har tidligere beregnet, at det samfundsøkonomiske tab som følge af frafald på universiteterne er på 300 mio. kr. om året Fordobling af antallet ph.d. ere på det erhvervsøkonomiske, økonomiske og juridiske område Antallet af samfundsvidenskabelige ph.d. ere i de private virksomheder er steget med 131 pct. de seneste 10 år. Fra 54 i 1998 til 125 i Denne stigning ville være endnu mere markant, hvis det ikke var fordi, at udbuddet allerede i dag er mindre end efterspørgslen. Det er især forretningsservice, der efterspørger samfundsvidenskabelige ph.d. ere. Forretningsservice forventes også i årene der kommer, at være den primære vækstbranche i dansk erhvervsliv. Så for danske erhvervslivs fremtidige konkurrenceevne er det endog meget vigtigt, at uddannelsessystemet kan producere de ph.d. ere, sektoren efterspørger. Udover forretningsservice vil også undervisningssektoren i de kommende år efterspørge endnu flere ph.d. ere. Ikke kun universiteterne, men også de nye professionshøjskoler og erhvervsakademier kan forventes at ville ansætte nogle ph.d. ere for at hæve niveauet og øge diversiteten i lærerkorpset. Hovedparten af lærerne på erhvervsakademier og professionshøjskoler skal dog stadig rekrutteres blandt personer, der har tilknytning til fagenes praksis. At undervisningssektoren kan rekruttere den rette arbejdskraft, er selvsagt af betydning for hele dansk erhvervsliv. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER 17

18 Vores fremskrivning viser, at allerede i løbet af få år, vil udbuddet af økonomiske, erhvervsøkonomiske og juridiske ph.d. ere kun kunne dække 60 pct. af efterspørgslen. Tilgangen til ph.d.-uddannelserne inden for økonomi og erhvervsøkonomi har i dag en størrelsesorden på knap 3 procent af kandidatproduktionen inden for økonomi og erhvervsøkonomi. Og inden for jura er overgangen til ph.d. endnu lavere. Vi foreslår, at tilgangen til ph.d. fordobles, så den inden for økonomi og erhvervsøkonomi svarer til 6 pct. af kandidatproduktionen, mens den inden for jura kommer til at svare til 3,4 pct. af kandidatproduktionen. Tabel 9. Merudbud som følge af øget overgang til ph.d Økonomi/erhvervsøk., ph.d Jura, ph.d Kilde: TrendEduc Som det fremgår af tabellen vil en fordobling af ph.d. produktionen på økonomi, erhvervsøkonomi og jura kunne udligne den estimerede mangel på ph.d.- uddannede frem til Gennemførelse for etniske svarer til gennemførsel for danskere Personer med anden etnisk oprindelse end dansk har på de fleste uddannelser lavere gennemførelsesprocenter end studerende af dansk herkomst. Tabel 10. Anvendte fuldførelsestider og fuldførelsesprocenter Mænd, dansk herkomst Mænd, anden herkomst Kvinder, dansk herkomst Kvinder, anden herkomst Erhvervsfaglige merkantile 89 pct. 68 pct. 88 pct. 68 pct. Erhvervsakademiuddannelser 68 pct. 48 pct. 73 pct. 68 pct. HA, bach. 67 pct. 62 pct. 68 pct. 62 pct. Erhvervsøkonomi, kand. 70 pct. 63 pct. 75 pct. 64 pct. Økonomi, bach. 69 pct. 62 pct. 66 pct. 55 pct. Økonomi, kand. 87 pct. 88 pct. 80 pct. 90 pct. Jura, bach. 60 pct. 60 pct. 67 pct. 70 pct. Jura, kand. 92 pct. 92 pct. 94 pct. 94 pct. Kilde: TrendEduc. Egne bearbejdninger af statistikker fra UNI-C Statistik & Analyse 18 FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

19 Eneste undtagelse fra dette er jurauddannelsen, hvor indvandrere og efterkommere har en bedre gennemførelsesstatistik end deres medstuderende af dansk herkomst. Vi formoder, at hovedårsagen til de lavere gennemførelsesprocenter for unge med anden etnisk oprindelse end dansk er, at de kommer fra mindre uddannelsesvante familier eller familier, der har erfaringer med anderledes uddannelsessystemer. Det medfører, at deres sociale og kulturelle kapital ofte ikke matcher det, der tilgodeses i det danske uddannelsessystem. FBE arbejder med internationalisering af uddannelserne gennem indsatsområdet Denmark Unlimited. Gennem dette arbejde er vi blevet bekendt med, hvordan uddannelsesinstitutioner, der modtager mange internationale studerende, bliver nødt til at være meget klare i deres udmeldinger om, hvordan det danske uddannelsessystem fungerer, og hvad der forventes af de studerende. Vi tror på, at når vi skal uddanne flere på alle niveauer, vil der komme flere unge med dansk herkomst og personer med anden etnisk herkomst, der er ukendt med kulturen på de danske uddannelsesinstitutioner. De vil have behov for, at blive introduceret til uddannelsessystemet på samme måde, som internationale studerende bliver det mange steder i dag. Hvis uddannelsesinstitutionerne bliver bedre til at introducere unge, der er fremmede for det danske uddannelsessystem, og gennem højere taxameter også får økonomi til at gøre det, tror vi, at det kan lykkes at få gennemførelsesstatistikken for studerende af udenlandsk herkomst op på niveau med de studerende af dansk herkomst. Tabel 11. Merudbud som følge af, at studerende med anen etnisk baggrund end dansk har samme fuldførelsesprocenter som studerende med dansk herkomst Erhvervsfaglige merkantile Akademiuddannelser Professionsbachelor Erhvervsøkonomiske bach. og kand Økonomi, kand Jura, kand Kilde: TrendEduc Det vil give et merudbud som vist i tabel 11. Som det fremgår, vil det hjælpe godt til at sikre et bedre match mellem udbud og efterspørgsel. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER 19

20 5.5. Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet Regeringen har sat sig som mål, at 50 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal tage en videregående uddannelse. Hvis dette mål skal nås, skal flere unge fra knap så uddannelsesvante familier tage en videregående uddannelse. Flertallet af unge, hvis forældre ikke selv har en videregående uddannelse, vælger at starte med at tage en erhvervsuddannelse. Hvis vi skal have flere til at tage en videregående uddannelse, må vi sikre, at de bedst egnede af de unge, der i dag tager en erhvervsuddannelse, senere tager en videregående uddannelse. Ifølge Undervisningsministeriet Profilmodel kan 47,4 pct. af de unge i 9. klasse forventes at have gennemført en videregående uddannelse når de når de 40 år. 7,8 pct. forventes at gennemføre en akademiuddannelse, 23,7 forventes at gennemføre en professionsbacheloruddannelse eller anden mellemlang videregående uddannelse, og 16 pct. forventes at gennemføre en kandidatuddannelse. For at nå regeringens 2015-målsætning om, at halvdelen af alle unge skal have en ungdomsuddannelse mangler således, at 2,6 pct. flere fra ungdomsårgangen gennemfører en videregående uddannelse. Andelen med kandidatuddannelser er steget stabilt gennem årene, mens andelene med akademiuddannelser og mellemlange videregående uddannelser har flyttet sig både op og ned. Hvis vi regner med, at de 1,6 procentpoint skal gå til kandidatuddannelserne, og akademi- og MVU-niveauerne hver får en halv procentpoint af stigningen vil dette give et merudbud som vist i tabel 12. Tabel 12. Merudbud som følge af opfyldelse af 50 pct.-målsætning fra Akademiuddannelser Professionsbachelor HD Erhvervsøkonomiske bach. og kand Økonomi, kand Jura, kand Merkantile masteruddannelser Økonomi/erhvervsøk., ph.d.* Jura, ph.d.* Kilde: TrendEduc * Ph.d.-stigningen vil komme ved uændret overgang fra kandidat til ph.d. Antallet af ph.d.-stilling afhænger i virkelighedens verden også af bevilling, samt virksomhedernes finansiering af studerende under erhvervs-ph.d.-ordningen. 20 FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

21 Målgruppen for at flere skal tage en videregående uddannelse består af de 7,5 pct. af de unge, der kun forventes at tage en gymnasial uddannelse, samt de 27,4 pct. der forventes at tage en erhvervsuddannelse. For begge grupper gælder det, at vi bliver nødt til at få bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, for at få dem videre til en videregående uddannelse. Der bør indenfor de enkelte uddannelsesmæssige søjler aftales en landsdækkende merit. Der bør være bedre adgang til at få praktiske erfaringer godkendt gennem realkompetencevurdering, og endelig bør vi som foreslået i initiativ 1 sikre mere attraktive videre- og efteruddannelser og bedre sammenhæng mellem ordinære uddannelser og efter- og videreuddannelser Forslag om analyse af, hvad der får personer med en videregående uddannelse til at komme til eller til at blive i Danmark Danmark har i dag et nettotab af merkantile, økonomiske og juridiske kandidater som følge af mobilitet ind og ud af landet. Udlandsmobiliteten, især hos de højtuddannede inden for økonomi, erhvervsøkonomi og jura, er stigende. Der er derfor grund til at tro, at udlandsmobiliteten både ud af og ind i Danmark vil øges i forhold til niveauet i I vores grundscenario har vi vurderet udlandsmobiliteten til at være konstant, da vi har som bekendt har valgt et forsigtigt grundscenario. Hvis vi i stedet forudsætter, at udlandsmobiliteten fordobles i forhold til niveauet for perioden 1. jan til 1. jan. 2007, vil mobiliteten svare til tallene i tabel 14. Tabel 14. Forudsætning for Scenario om stigende nettoudlandsmobilitet. Forøget mobilitet mellem Danmark og udlandet hos årige merkantilt, økonomisk og juridisk uddannede (1) Til udland (2) Fra udland Netto ((2)-(1)) Akademiuddannelser HD Erhvervsøkonomiske bach. og kand Økonomi, kand Jura, kand Samfundsvidenskabelig ph.d Kilde: TrendEduc FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER 21

22 Da nettomobiliteten i alle tilfælde er negativ (der mistes uddannede til udlandet), betyder fordoblet udlandsmobilitet, at udbuddet reduceres. I tabel 15 ses en beregning af, hvad fordoblingen vil betyde for perioden frem til Tabel 15. Stigende nettoudlandsmobilitet. Mindre arbejdsudbud som følge af øget nettoudlandsmobilitet Akademiuddannelser Professionsbachelor* HD Erhvervsøkonomiske bach. og kand Økonomi, kand Jura, kand Merkantile masteruddannelser* Kilde: TrendEduc *Hvor der er tale om nye uddannelser, fx de merkantile masteruddannelser og professionsbacheloruddannelser, er der anvendt overgangssandsynligheder for udlandsmobillitet fra større grupper af lignende uddannelser. Særligt for økonomgruppen, både klassiske økonomer og erhvervsøkonomiske kandidater, kan øget udlandsmobilitet føre til en betydelig forøgelse af det mismatch, som allerede er der uden øget mobilitet. Også for erhvervsakademiuddannelser er effekterne af øget udlandsmobilitet betydelige. For juristerne har der ikke historisk set været så høj udlandsmobilitet, men også her kunne ske ændringer i fremtiden i takt med øget globalisering. Konsekvenserne af en øget mobilitet er betydelige. Vi anbefaler derfor, at der bliver iværksat en undersøgelse af, hvorfor Danmark har en negativ nettomobilitet. Hvad det er, der får danske kandidater til at rejse ud, og hvorfor kommer der ikke så mange den anden vej. En væsentlig del af undersøgelsen bør være en analyse af de økonomiske incitamenter de højtuddannede har i Danmark. 22 FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

INDHOLD FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 2

INDHOLD FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 2 INDHOLD FORORD...5 1. Resumé... 6 Følgende konklusioner kan drages... 7 2. Baggrund historisk rids... 9 2.1 Det lange historiske træk... 9 3. Undersøgelsesdesign og metode... 11 3.1 Udbudsmodellen... 11

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Det merkantilt / samfundsvidenskabelige

Det merkantilt / samfundsvidenskabelige Af alle uddannelssområder er det merkantilt/samfundsvidenskabelige område det mest fleksible. Historisk set har udbuddet for disse uddannelser tenderet til at skabe sin egen efterspørgsel. Der er betydelig

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Djøfernes arbejdsmarked frem mod 2030

Djøfernes arbejdsmarked frem mod 2030 Djøfernes arbejdsmarked frem mod 2030 Udbud af og efterspørgsel efter samfundsvidenskabelig og erhvervsøkonomisk arbejdskraft Udarbejdet af DAMVAD for Djøf Indhold 1 INDLEDNING... 1 2 RESUMÉ... 3 3 DEN

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

Prognose for ingeniørmangel

Prognose for ingeniørmangel juni 2009 Prognose for ingeniørmangel Trods en aktuel økonomisk konkjunkturnedgang og forventninger om stigende ledighed viser en ny prognose, at der fortsat er udsigt til markant mangel på ingeniører

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk Lange analyser Thomas

Læs mere

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem?

Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem? Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem? Velkommen Formand Torben Möger Pedersen Tænketanken DEA Adm. direktør Stina Vrang Elias Forskningschef Martin Junge Hvad skal VEU kunne?

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Initiativer på videregående VEU

Initiativer på videregående VEU Initiativer på videregående VEU Regeringen har som mål, at flere faglærte skal have en videregående uddannelse. Det gælder hele vejen rundt i uddannelsessystemet. Der er stor forskel på efter- og videreuddannelsesaktiviteten

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Erhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015

Erhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015 Erhvervsakademi 2015 Interessentkredsmøde 11/4-2012 En midtvejsstatus på EA2015 1 Interessentkredsmøde 11.4.2012 Dagsorden: Status på indsatsområderne fra 2011 Forslag til nye indsatsområder 2012 Erhvervsakademiernes

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (KEA) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3.

Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (KEA) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3. Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (K) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3. Nøgletal 1. GENEREL INSTITUTIONSBESKRIVELSE Institutionsadresse

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011 Til private gymnasieskoler m.v. Institutionsafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Ændringer i deltagerbetaling

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Professionshøjskolerne i tal

Professionshøjskolerne i tal Professionshøjskolerne i tal 2011 Indhold Side 1. PræSentation af ProfeSSionShøjSkoleSektoren.... 4. 1.1. Institutioner.... 4. 1.2. Professionshøjskolerne.set.i.et.videregående.uddannelsesbillede.... 5

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere