MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER"

Transkript

1 MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

2

3 INDHOLD Baggrund og konklusion Efterspørgsel efter arbejdskraft Udbud af arbejdskraft Match mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft International sammenligning af udbuddet af samfundsvidenskabelige kandidater Initiativer der kan sikre bedre match mellem udbud og efterspørgsel efter merkantile uddannelser Flere opnår kompetencer gennem videre og efteruddannelsessystemet Højere taxameter til samfundsvidenskabelige uddannelser målrettet mere forskningsbaseret undervisning og vejledning Fordobling af antallet ph.d. ere på det erhvervsøkonomiske, økonomiske og juridiske område Gennemførelse for etniske svarer til gennemførsel for danskere Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet Forslag om analyse af, hvad der får personer med en videregående uddannelse til at komme til eller til at blive i Danmark... 21

4

5 BAGGRUND OG KONKLUSION Denne sammenfatningsrapport er udarbejdet af Forum for Business Education (FBE). Til grund for sammenfatningsrapporten ligger rapporten MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER, UDDANNELSER, ARBEJDSMARKED OG FREMSKRIVNINGER, Baggrundsrapport som analysefirmaet Trend Educ har udarbejdet for FBE. Baggrundsrapporten kan downloades på FBE arbejder for at fremme et bedre match mellem uddannelse og virksomheder på det merkantile område. Formålet disse to rapporter er at få faktuel viden om, hvordan matchet mellem udbud og efterspørgsel på det merkantile arbejdsmarked vil være på det lidt længere sigt. Vi er bekendt med, at fremskrivninger omkring udbud og efterspørgsel af uddannelser og arbejdskraft er behæftet med en vis usikkerhed. Mange faktorer påvirker såvel udbud som efterspørgsel. Vi har i vores rapporter valgt det grundscenarie at anlægge et forholdsvist konservativt estimat over såvel udbud som efterspørgsel og har lagt alle forudsætninger så åbent frem som muligt. Vores estimater viser, at vi kan se frem til at mangle op mod universitetsøkonomer og merkantilt uddannede i 2030, med mindre der gøres en indsats for at få uddannet flere. Med rapporten har vi fået konstateret, at den store stigning af uddannede på det erhvervsøkonomiske område de senere år har været helt nødvendigt for at opfylde virksomhedernes behov for merkantile kompetencer. Der er i dag, og vil komme et endnu større mismatch mellem udbud og efterspørgsel efter universitetsøkonomer og ph.d. ere på det erhvervsøkonomiske, økonomiske og juridiske område. Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil kun godt 60 pct. af behovet for ph.d. ere og økonomer kunne blive dækket i Andelen der opnår højeste kompetence gennem deltidsuddannelser som HD og akademimerkonom, vil i de kommende år falde fra ca. 40 pct. af de videregående merkantilt uddannede i 2007 til ca. 30 pct. i Efterspørgslen efter jurister, økonomer og merkantilt uddannede vil skifte, således at der vil blive behov for færre merkantilt erhvervsfagligt uddannede, mens der modsat vil blive behov med en videregående uddannelse. Rapporten er udarbejdet i et samarbejde med en referencegruppe, der udover FBE har bestået af Finn Kjerulff Hansen fra CBS, Gitte Vedel fra HK, Lene Daugaard fra Dansk Erhverv, Ole Bech Lykkebo fra DJØF, Povl Tiedemann fra C3, Sarah Gade Hansen fra DI og Steen Sørensen fra Danske Erhvervsskoler. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER 5

6 1. EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKRAFT Der er godt en halv mio. jurister, økonomer og merkantilt uddannede i den danske arbejdsstyrke. Det svarer til 18,2 pct. af den danske arbejdsstyrke. Andelen på 18 pct. forventes ikke at stige markant frem mod pct. af jurister, økonomer og merkantilt uddannede arbejder i den private sektor, mens 24 pct. arbejder i den offentlige sektor. Pct. af alle ansatte Tabel 1. Fordeling af jurister. Økonomer og merkantilt uddannede på brancher 2007 Branche EUD KVU+ VVU HD+ master HA+ Cand Merc. Økonomi Jura ph.d. (kun øko) I alt Handel % Forretningsservice % Finansiering og forsikring % Offentlig administration % Øvrig fremstilling % Sociale institutioner % Transport % Foreninger, kultur og renovation % Jern- og metalindustri % Undervisning % Sundhedsvæsen % Post og tele % Bygge og anlæg % Hotel- og restaurant % Primære erhverv % Respondenter i alt FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

7 Det fremgår af tabel 1, at handelssektoren er den største branche for merkantilt uddannede. Hvis vi kun kigger videregående uddannede, er forretningsservice den største sektor. For både jurister og økonomer er den offentlige administration den største sektor. Forretningsservice er den private sektor, der han ansat flest økonomer og jurister. Finansiering og forsikring er den sektor, der rekrutterer den størst del af sine medarbejdere blandt jurister, økonomer og merkantilt uddannede. Når kigger på udviklingen i de enkelte brancher frem mod 2030 (tabel 2) kan vi se, at alle brancher vil ansætte flere med videregående uddannelser frem mod år Flest skal der ansættes inden for forretningsservice. Inden for handel, finansiering og forsikring samt offentlig administration skal også der rekrutteres mange med videregående uddannelser. Her bliver der samtidig markant mindre behov for erhvervsfagligt uddannede. Sundhed og transport er de eneste sektorer, der vil ansætte flere erhvervsfagligt merkantilt uddannede end de har ansat i dag. Tabel 2. Udvikling i efterspørgsel efter jurister, økonomer og merkantilt uddannede Erhvervsfaglige merkantilt uddannede Videregående uddannede Samlet Primære erhverv Jern- og metalindustri Øvrig fremstilling Bygge og anlæg Handel Hotel- og restaurant Forretningsservice Post og tele Transport Finansiering og forsikring Foreninger, kultur og renovation Sociale institutioner Sundhedsvæsen Offentlig administration Undervisning I alt FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER 7

8 2. UDBUD AF ARBEJDSKRAFT Udbuddet af jurister, økonomer og merkantilt uddannede vil samlet set være stabilt de kommende år. Udviklingen i udbuddet af arbejdskraft vil følge efterspørgslen således, at der kommer flere og flere med videregående uddannelser og færre og færre med erhvervsfaglig merkantil uddannede. Frem til år 2017 vil antallet af årige i Danmark stige med mere end 20 pct. Det medfører, at antallet af studerende på de videregående uddannelser vil stige, hvis de kan rekruttere en lige så stor del af en ungdomsårgang som hidtil. Samtidig bliver faldet i arbejdsstyrken med erhvervsfaglig merkantil uddannelse mindre, som det kan ses af figur 1. Figur 1. Udvikling i arbejdsstyrken fordelt på forskellige uddannelsesområder Erhvervsfaglige merkantile Videregående fuld tid Videregående del tid Jura Økonomer Det er især udbuddet af arbejdskraft med videregående merkantile fuldtids uddannelser, der vil stige. Stigningstaksten er noget mindre for Jura og Økonomi, samt for merkantile deltidsuddannelser. Den store stigning i udbuddet af videregående merkantilt uddannede skyldes, at der er sket en stor vækst på disse områder siden Der er derfor meget få, 8 FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

9 der når pensionsalderen de kommende år. Først omkring 2020 vil der være en større afgang fra dette arbejdsmarked. De videregående uddannelser på deltid som HD og merkonom har fyldt godt på det merkantile arbejdsmarked. Deres andel af arbejdskraften med merkantile videregående uddannelser vil falde de kommende år. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER 9

10 3. MATCH MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKRAFT Vores prognose viser, at der i 2030 vil mangle godt medarbejdere med merkantile, økonomiske og juridiske uddannelser, hvis udbud og efterspørgsel sker, som forudsat i vores grundscenario. Vi har i denne tabel i forhold til baggrundsrapporten lagt en søgeledighed til efterspørgslen på 1 pct. af arbejdsstyrken for de forskellige uddannelsesgrupper. Det er sket, da der ikke kan forventes, et perfekt match mellem udbud og efterspørgsel. Tabel 3. Match mellem arbejdsudbud og arbejdsefterspørgslen. Merkantile, økonomiske og juridiske uddannelser, Prognose Erhvervsfaglige merkantile KVU og professionsbachelorer HD Erhvervsøkonomiske bach. og kand. Merkantile masteruddannelser Økonomi, kand Jura, kand Økonomi/erhvervsøk., ph.d Merkantile i alt Jura, ph.d. ph.d i alt I alt Kilde: Egen bearbejdning af data fra Trendeduc. Data fra Danmarks Statistik, Den Koordinerede Tilmelding, UNI-C. Der er i årene indlagt en ledighed på 2 pct. 10 FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

11 Som det fremgår af figur 2, vil der være størst relativ mangel på økonomiske kandidater og samfundsvidenskabelige ph.d. ere. Der vil kun blive uddannet kandidater og ph.d ere nok til at dække omkring 60 pct. af efterspørgslen frem mod 2030, hvis der ikke gøres en indsats for at ændre udviklingen. Figur 2. Match i alt i pct. af udbud 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% -25% -30% -35% -40% -45% År Merkantile i alt Økonomi, kand. Jura, kand. Ph.d i alt Der vil allerede i 2015 være en mangel på 40 pct. af de samfundsvidenskabelige ph.d. ere, hvis vi ikke snarest gør en indsats. I absolutte tal er der tale om økonomer og 524 ph.d. ere. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER 11

12 4. INTERNATIONAL SAMMENLIGNING AF UDBUDDET AF SAMFUNDSVIDENSKABELIGE KANDIDATER Norge er det eneste land i OECD, der har en mindre andel af arbejdsstyrken med mellemlange og lange videregående uddannelser på det samfundsvidenskabelige område end Danmark. Figur 3. Uddannelsesområder (2004). Fordeling af 25 til 65-årige med minimum MVU efter uddannelsesområde (ISCED 5A and 6-level of educational attainment) Denmark Germany Sweden United Kingdom OECD average 5 0 Education Arts & humanities Social sciences, business and law Science Engineering Health and welfare Kilde: OECD, Education at a Glance 2008 Danmark skiller sig markant ud fra de andre lande i OECDs statistik ved at have en langt større del af arbejdsstyrken uddannet inden for Sundhed og velfærd. Mere end hver tredje eller 34 pct. af den danske arbejdsstyrke med mellemlange og lange videregående uddannelser er uddannet inden for Sundhed og velfærd. Gennemsnittet for OECD er 13 pct. Det land der har næst største andel er Sverige med 19 pct. Det bør dog tages i betragtning, at Danmark i modsætning til de fleste andre lande har et kort videregående uddannelsesniveau, hvor især de merkantile uddannelser fylder meget. Det er altså en lidt større andel af de danske videregående uddannelser, der retter sig imod de privatrettede uddannelsesområder end tabellen umiddelbart viser. 12 FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

13 Oprettelsen af de nye professionsbacheloruddannelser kan yderligere forskyde dette billede. Det vil dog næppe have den store effekt, da analysen peger på, at det primært er på andre uddannelsesniveauer, at der vil være behov for at øge antallet af merkantile kandidatter. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER 13

14 5. INITIATIVER DER KAN SIKRE BEDRE MATCH MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL EFTER MERKANTILE UDDANNELSER For at sikre et bedre match mellem udbud og efterspørgsel har vi i referencegruppen diskuteret, hvad der kan gøres for at sikre et bedre match. Nedenfor er de forslag til initiativer, vi er nået frem til. I forhold til initiativ 2-6 har vi fået beregnet alternative scenarier af TrendEduc Flere opnår kompetencer gennem videre og efteruddannelsessystemet Prisen for at deltage i erhvervsrettet videre- og efteruddannelse på de privatrettede uddannelser er de senere år steget voldsomt. Hvor det i 90 erne kostede få hundrede kr. at deltage på et merkonom eller HD-modul, koster det i dag typisk mellem to og tre tusinde kr. En hel uddannelse koster i dag mere end kr. Konsekvensen er, at en mindre del, af de der tager videregående uddannelse, bruger videre- og efteruddannelsessystemet til at opnå den højeste kompetence. Som det kan ses af figur 4, vil andelen af arbejdsstyrken med videregående merkantile uddannelser, der har opnået den højeste uddannelse gennem videreuddannelse, falde fra ca. 40 pct. til godt 30 pct. frem mod 2030, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Figur 4. Andel af den videregående merkantile arbejdsstyrke med heltids- og deltidsuddannelser ,0% 70,0% 65,0% 60,0% 55,0% 50,0% 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% Videregående fuld tid Videregående del tid 14 FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

15 Hvis man regner på den tid unge bruger mere på fuldtidsuddannelse end på deltidsuddannelse, vil den mindre brug af videre- og efteruddannelse betyde et tab af arbejdskraft på personer pr. år. Tabel 6. Merudbud af merkantil videregående arbejdskraft følge af flere læser deltidsuddannelser Videregående fuld tid bestand Videregående del tid bestand Deltid andel 31,3 % 30,3 % 28,3 % 28,1 % 25,4 % 24,9 % 24,7 % 24,2 % Andel på 35 % vil svare til Flere uddannet på deltid, hvis andel på 35 % På det offentlige område er der gennem trepartsforhandlingerne opnået enighed om, at nedsætte deltagerbetalingen på AU og diplomuddannelser, samt til at give SVU til fagspecifikke kurser. Nedsættelsen af deltagerbetalingen på de offentligt rettede diplomuddannelser ligger mellem 17 pct. og 52 pct. På det private område er der ikke sket tilsvarende lempelser. Der bør efter vores formening også afsættes midler til at nedsætte deltagerbetalingen på AU og diplomuddannelser, rettet mod det private erhvervsliv. Som det fremgår nedenfor, er undervisningstaxameteret for HD og AU- Merkonom-uddannelser markant lavere end taxameteret for lignende mere offentligt rettede uddannelser. Tabel 7. Undervisningstaxameter for udvalgte uddannelser FL 09 HD Akademimerkonom Administrationsøkonom under Åben Uddannelse Professionsbachelor, Socialrådgiver under Åben Uddannelse Diplomuddannelse i ledelse Diplomuddannelse for sundhedssektoren i økonomi, ledelse og organisation Undervisningstaxameter FL kr kr kr kr kr kr. Vi foreslår derfor, at man hæver taxameteret til AU-merkonon og HD. Fx så det svarer til det ellers laveste taxameter på de samfundsvidenskabelige uddannelser. Det vil sige, at undervisningstaxameteret skal hæves til kr En forøgelse af taxametret skal følges af en forpligtigelse for skolerne til ikke at hæve den samlede pris. Det vil kunne betyde en nedsættelse af deltagerbetalingen med mellem pct. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER 15

16 Dermed vil det blive lettere for selvbetalere og ansatte i mindre virksomheder at tage videre- og efteruddannelse. Finansministeriet vil imødegå et sådant forslag med argumenter om et stort dødvægtstab, da virksomhederne i vid udstrækning er villige til at betale den nuværende høje deltagerbetaling. Vi er dog overbeviste om, at skattebetaling fra øget arbejdskraftudbud og færre udgifter til det højere taxameter for fuldtidsuddannelser samt til SU mere end rigeligt vil betale for dødsvægtstabet Højere taxameter til samfundsvidenskabelige uddannelser målrettet mere forskningsbaseret undervisning og vejledning Finansieringen af uddannelserne står i dag ikke mål med de høje krav, der må stilles til uddannelsernes kvalitet og indhold. Danmark har med Globaliseringsredegørelsen sat sig for, at vi vil have universitetsuddannelser i verdensklasse. Presset på uddannelsesbevillingerne er højt på alle hovedområder, men i særlig grad inden for de samfundsvidenskabelige uddannelser. Samfundsvidenskab har markant færre forskere pr. studerende til at uddanne kandidater end de andre hovedområder. Det medfører, at de studerende på mange uddannelser har meget få forskningsbaserede undervisningstimer. Vi finder det tilfredsstillende, at man på mange samfundsvidenskabelige uddannelser trækker erhvervsfolk ind, der hvor det giver et merudbytte. Men økonomien på uddannelserne bevirker, at man ofte af nød bruger deltidsansatte undervisere uden forskningsforpligtelse. Og det er ikke befordrende for kvaliteten. En konsekvens af en presset økonomi er meget store holdstørrelser. Dette kan meget vel ligesom som de få forskningsbaserede undervisningstimer være årsag til, at fuldførelsesprocenten på kandidatuddannelserne på samfundsvidenskab er faldet med 10 pct. fra Studieretninger med højere undervisningstaxameter har fuldførelsesprocenter, der ligger pct. højere. Hvis undervisningstaxameter på samfundsvidenskab på universiteterne øges med pct. kunne en af effekterne være øget fuldførelse. En øget fuldførelsesprocent med 5 pct. ville fx øge antallet af kandidater med i FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

17 Tabel 8. Merudbud som følge af 5 procentpoints højere fuldførelsesprocenter Erhvervsøkonomiske bach. og kand Økonomi, kand Jura, kand Økonomi/erhvervsøk., ph.d Jura, ph.d Kilde: TrendEduc Som det ses af vores følsomhedsberegningen i tabel 8, vil en 5 pct. højere fuldførelsesprocent hjælpe godt til i forhold til at afhjælpe det estimerede mismatch. Der vil faktisk kun blive mangel på økonomer og ph.d. ere. Vi er sikre på, at det vil være en god samfundsmæssig investering at hæve taxameteret på de samfundsvidenskabelige uddannelser. Udover at de danske virksomheder vil modtage bedre uddannede kandidater, vil det medvirke til at mindske det samlede samfundsmæssige tab som følge af forlængelse af studietider, afbrud og studieskift. DI har tidligere beregnet, at det samfundsøkonomiske tab som følge af frafald på universiteterne er på 300 mio. kr. om året Fordobling af antallet ph.d. ere på det erhvervsøkonomiske, økonomiske og juridiske område Antallet af samfundsvidenskabelige ph.d. ere i de private virksomheder er steget med 131 pct. de seneste 10 år. Fra 54 i 1998 til 125 i Denne stigning ville være endnu mere markant, hvis det ikke var fordi, at udbuddet allerede i dag er mindre end efterspørgslen. Det er især forretningsservice, der efterspørger samfundsvidenskabelige ph.d. ere. Forretningsservice forventes også i årene der kommer, at være den primære vækstbranche i dansk erhvervsliv. Så for danske erhvervslivs fremtidige konkurrenceevne er det endog meget vigtigt, at uddannelsessystemet kan producere de ph.d. ere, sektoren efterspørger. Udover forretningsservice vil også undervisningssektoren i de kommende år efterspørge endnu flere ph.d. ere. Ikke kun universiteterne, men også de nye professionshøjskoler og erhvervsakademier kan forventes at ville ansætte nogle ph.d. ere for at hæve niveauet og øge diversiteten i lærerkorpset. Hovedparten af lærerne på erhvervsakademier og professionshøjskoler skal dog stadig rekrutteres blandt personer, der har tilknytning til fagenes praksis. At undervisningssektoren kan rekruttere den rette arbejdskraft, er selvsagt af betydning for hele dansk erhvervsliv. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER 17

18 Vores fremskrivning viser, at allerede i løbet af få år, vil udbuddet af økonomiske, erhvervsøkonomiske og juridiske ph.d. ere kun kunne dække 60 pct. af efterspørgslen. Tilgangen til ph.d.-uddannelserne inden for økonomi og erhvervsøkonomi har i dag en størrelsesorden på knap 3 procent af kandidatproduktionen inden for økonomi og erhvervsøkonomi. Og inden for jura er overgangen til ph.d. endnu lavere. Vi foreslår, at tilgangen til ph.d. fordobles, så den inden for økonomi og erhvervsøkonomi svarer til 6 pct. af kandidatproduktionen, mens den inden for jura kommer til at svare til 3,4 pct. af kandidatproduktionen. Tabel 9. Merudbud som følge af øget overgang til ph.d Økonomi/erhvervsøk., ph.d Jura, ph.d Kilde: TrendEduc Som det fremgår af tabellen vil en fordobling af ph.d. produktionen på økonomi, erhvervsøkonomi og jura kunne udligne den estimerede mangel på ph.d.- uddannede frem til Gennemførelse for etniske svarer til gennemførsel for danskere Personer med anden etnisk oprindelse end dansk har på de fleste uddannelser lavere gennemførelsesprocenter end studerende af dansk herkomst. Tabel 10. Anvendte fuldførelsestider og fuldførelsesprocenter Mænd, dansk herkomst Mænd, anden herkomst Kvinder, dansk herkomst Kvinder, anden herkomst Erhvervsfaglige merkantile 89 pct. 68 pct. 88 pct. 68 pct. Erhvervsakademiuddannelser 68 pct. 48 pct. 73 pct. 68 pct. HA, bach. 67 pct. 62 pct. 68 pct. 62 pct. Erhvervsøkonomi, kand. 70 pct. 63 pct. 75 pct. 64 pct. Økonomi, bach. 69 pct. 62 pct. 66 pct. 55 pct. Økonomi, kand. 87 pct. 88 pct. 80 pct. 90 pct. Jura, bach. 60 pct. 60 pct. 67 pct. 70 pct. Jura, kand. 92 pct. 92 pct. 94 pct. 94 pct. Kilde: TrendEduc. Egne bearbejdninger af statistikker fra UNI-C Statistik & Analyse 18 FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

19 Eneste undtagelse fra dette er jurauddannelsen, hvor indvandrere og efterkommere har en bedre gennemførelsesstatistik end deres medstuderende af dansk herkomst. Vi formoder, at hovedårsagen til de lavere gennemførelsesprocenter for unge med anden etnisk oprindelse end dansk er, at de kommer fra mindre uddannelsesvante familier eller familier, der har erfaringer med anderledes uddannelsessystemer. Det medfører, at deres sociale og kulturelle kapital ofte ikke matcher det, der tilgodeses i det danske uddannelsessystem. FBE arbejder med internationalisering af uddannelserne gennem indsatsområdet Denmark Unlimited. Gennem dette arbejde er vi blevet bekendt med, hvordan uddannelsesinstitutioner, der modtager mange internationale studerende, bliver nødt til at være meget klare i deres udmeldinger om, hvordan det danske uddannelsessystem fungerer, og hvad der forventes af de studerende. Vi tror på, at når vi skal uddanne flere på alle niveauer, vil der komme flere unge med dansk herkomst og personer med anden etnisk herkomst, der er ukendt med kulturen på de danske uddannelsesinstitutioner. De vil have behov for, at blive introduceret til uddannelsessystemet på samme måde, som internationale studerende bliver det mange steder i dag. Hvis uddannelsesinstitutionerne bliver bedre til at introducere unge, der er fremmede for det danske uddannelsessystem, og gennem højere taxameter også får økonomi til at gøre det, tror vi, at det kan lykkes at få gennemførelsesstatistikken for studerende af udenlandsk herkomst op på niveau med de studerende af dansk herkomst. Tabel 11. Merudbud som følge af, at studerende med anen etnisk baggrund end dansk har samme fuldførelsesprocenter som studerende med dansk herkomst Erhvervsfaglige merkantile Akademiuddannelser Professionsbachelor Erhvervsøkonomiske bach. og kand Økonomi, kand Jura, kand Kilde: TrendEduc Det vil give et merudbud som vist i tabel 11. Som det fremgår, vil det hjælpe godt til at sikre et bedre match mellem udbud og efterspørgsel. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER 19

20 5.5. Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet Regeringen har sat sig som mål, at 50 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal tage en videregående uddannelse. Hvis dette mål skal nås, skal flere unge fra knap så uddannelsesvante familier tage en videregående uddannelse. Flertallet af unge, hvis forældre ikke selv har en videregående uddannelse, vælger at starte med at tage en erhvervsuddannelse. Hvis vi skal have flere til at tage en videregående uddannelse, må vi sikre, at de bedst egnede af de unge, der i dag tager en erhvervsuddannelse, senere tager en videregående uddannelse. Ifølge Undervisningsministeriet Profilmodel kan 47,4 pct. af de unge i 9. klasse forventes at have gennemført en videregående uddannelse når de når de 40 år. 7,8 pct. forventes at gennemføre en akademiuddannelse, 23,7 forventes at gennemføre en professionsbacheloruddannelse eller anden mellemlang videregående uddannelse, og 16 pct. forventes at gennemføre en kandidatuddannelse. For at nå regeringens 2015-målsætning om, at halvdelen af alle unge skal have en ungdomsuddannelse mangler således, at 2,6 pct. flere fra ungdomsårgangen gennemfører en videregående uddannelse. Andelen med kandidatuddannelser er steget stabilt gennem årene, mens andelene med akademiuddannelser og mellemlange videregående uddannelser har flyttet sig både op og ned. Hvis vi regner med, at de 1,6 procentpoint skal gå til kandidatuddannelserne, og akademi- og MVU-niveauerne hver får en halv procentpoint af stigningen vil dette give et merudbud som vist i tabel 12. Tabel 12. Merudbud som følge af opfyldelse af 50 pct.-målsætning fra Akademiuddannelser Professionsbachelor HD Erhvervsøkonomiske bach. og kand Økonomi, kand Jura, kand Merkantile masteruddannelser Økonomi/erhvervsøk., ph.d.* Jura, ph.d.* Kilde: TrendEduc * Ph.d.-stigningen vil komme ved uændret overgang fra kandidat til ph.d. Antallet af ph.d.-stilling afhænger i virkelighedens verden også af bevilling, samt virksomhedernes finansiering af studerende under erhvervs-ph.d.-ordningen. 20 FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

21 Målgruppen for at flere skal tage en videregående uddannelse består af de 7,5 pct. af de unge, der kun forventes at tage en gymnasial uddannelse, samt de 27,4 pct. der forventes at tage en erhvervsuddannelse. For begge grupper gælder det, at vi bliver nødt til at få bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, for at få dem videre til en videregående uddannelse. Der bør indenfor de enkelte uddannelsesmæssige søjler aftales en landsdækkende merit. Der bør være bedre adgang til at få praktiske erfaringer godkendt gennem realkompetencevurdering, og endelig bør vi som foreslået i initiativ 1 sikre mere attraktive videre- og efteruddannelser og bedre sammenhæng mellem ordinære uddannelser og efter- og videreuddannelser Forslag om analyse af, hvad der får personer med en videregående uddannelse til at komme til eller til at blive i Danmark Danmark har i dag et nettotab af merkantile, økonomiske og juridiske kandidater som følge af mobilitet ind og ud af landet. Udlandsmobiliteten, især hos de højtuddannede inden for økonomi, erhvervsøkonomi og jura, er stigende. Der er derfor grund til at tro, at udlandsmobiliteten både ud af og ind i Danmark vil øges i forhold til niveauet i I vores grundscenario har vi vurderet udlandsmobiliteten til at være konstant, da vi har som bekendt har valgt et forsigtigt grundscenario. Hvis vi i stedet forudsætter, at udlandsmobiliteten fordobles i forhold til niveauet for perioden 1. jan til 1. jan. 2007, vil mobiliteten svare til tallene i tabel 14. Tabel 14. Forudsætning for Scenario om stigende nettoudlandsmobilitet. Forøget mobilitet mellem Danmark og udlandet hos årige merkantilt, økonomisk og juridisk uddannede (1) Til udland (2) Fra udland Netto ((2)-(1)) Akademiuddannelser HD Erhvervsøkonomiske bach. og kand Økonomi, kand Jura, kand Samfundsvidenskabelig ph.d Kilde: TrendEduc FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER 21

22 Da nettomobiliteten i alle tilfælde er negativ (der mistes uddannede til udlandet), betyder fordoblet udlandsmobilitet, at udbuddet reduceres. I tabel 15 ses en beregning af, hvad fordoblingen vil betyde for perioden frem til Tabel 15. Stigende nettoudlandsmobilitet. Mindre arbejdsudbud som følge af øget nettoudlandsmobilitet Akademiuddannelser Professionsbachelor* HD Erhvervsøkonomiske bach. og kand Økonomi, kand Jura, kand Merkantile masteruddannelser* Kilde: TrendEduc *Hvor der er tale om nye uddannelser, fx de merkantile masteruddannelser og professionsbacheloruddannelser, er der anvendt overgangssandsynligheder for udlandsmobillitet fra større grupper af lignende uddannelser. Særligt for økonomgruppen, både klassiske økonomer og erhvervsøkonomiske kandidater, kan øget udlandsmobilitet føre til en betydelig forøgelse af det mismatch, som allerede er der uden øget mobilitet. Også for erhvervsakademiuddannelser er effekterne af øget udlandsmobilitet betydelige. For juristerne har der ikke historisk set været så høj udlandsmobilitet, men også her kunne ske ændringer i fremtiden i takt med øget globalisering. Konsekvenserne af en øget mobilitet er betydelige. Vi anbefaler derfor, at der bliver iværksat en undersøgelse af, hvorfor Danmark har en negativ nettomobilitet. Hvad det er, der får danske kandidater til at rejse ud, og hvorfor kommer der ikke så mange den anden vej. En væsentlig del af undersøgelsen bør være en analyse af de økonomiske incitamenter de højtuddannede har i Danmark. 22 FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

INDHOLD FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 2

INDHOLD FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 2 INDHOLD FORORD...5 1. Resumé... 6 Følgende konklusioner kan drages... 7 2. Baggrund historisk rids... 9 2.1 Det lange historiske træk... 9 3. Undersøgelsesdesign og metode... 11 3.1 Udbudsmodellen... 11

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Dansk Erhvervs uddannelsespolitiske vision:

Dansk Erhvervs uddannelsespolitiske vision: Dansk Erhvervs uddannelsespolitiske vision: 25 procent af en ungdomsårgang skal have en universitetsuddannelse i 2025 Fremtidsscenarier for efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft i Danmark Pixi-udgave

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 Det ekstra

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

EN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV

EN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV EN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV JULI 2009 Indhold 1 Indledning...3 1.1 Problemstillinger...3

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Det merkantilt / samfundsvidenskabelige

Det merkantilt / samfundsvidenskabelige Af alle uddannelssområder er det merkantilt/samfundsvidenskabelige område det mest fleksible. Historisk set har udbuddet for disse uddannelser tenderet til at skabe sin egen efterspørgsel. Der er betydelig

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Djøfernes arbejdsmarked frem mod 2030

Djøfernes arbejdsmarked frem mod 2030 Djøfernes arbejdsmarked frem mod 2030 Udbud af og efterspørgsel efter samfundsvidenskabelig og erhvervsøkonomisk arbejdskraft Udarbejdet af DAMVAD for Djøf Indhold 1 INDLEDNING... 1 2 RESUMÉ... 3 3 DEN

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København.

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 19. maj 2011 Kære Ayfer Baykal Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Uddannelsesmobilitet Region Hovedstaden Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1 1.2 1.3 Formål 3 Data og metode 3 Læsevejledning

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Opdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken

Opdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Opdateringer af sregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette notat omhandler, hvilken betydning ændringer

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Bilag vedr. Behovsredegørelsen 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Samlet redegørelse for kriterium 2: Sammenhæng i Uddannelsessystemet

Læs mere

BESKÆFTIGELSESBAROMETER

BESKÆFTIGELSESBAROMETER BESKÆFTIGELSESBAROMETER 1 Udgivelse: Maj 2014 Udarbejdelse: Data udarbejdet af CEBR for DEA Redaktion: Forskningschef Martin Junge, DEA Design: Jacob Birch og Finn Wergel Dahlgren ISBN: 978-87-90772-77-2

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere