DISCUS A/S RAPPORT. Kvalitativ undersøgelse af langtidssygemeldte i Aalborg kommune

Transkript

1 RAPPORT Kvalitativ undersøgelse af langtidssygemeldte i Aalborg kommune Marts 2006

2 Indhold Indledning 3 Formål... 3 Undersøgelsens metode... 3 Læsevejledning... 4 Resume 6 Anbefalinger 12 Profil af de 76 langtidssygemeldte 15 Om personerne Varighed Diagnose Årsager til sygemeldingen 21 Psykiske problemer Lidelse i bevægeapparatet Arbejdspladsens og myndighedernes håndtering af sygeforløbet 36 Sygemeldtes tilfredshed med indsatsen Arbejdspladsens håndtering af sygeforløbet Sygefraværspolitik på arbejdspladserne Kontakt mellem sygemeldte og arbejdspladsen Sygesamtaler Muligheder for arbejdsfastholdelse Opsigelser Sygedagpengeopfølgning 52 Organisering af sygedagpengeindsatsen i Aalborg Første kontakt mellem sygemeldte og sagsbehandler Opfølgningen Sagsbehandlerskift Rundbordssamtaler Inddragelse af læge og faglige organisationer 63 Fagforening og tillidsrepræsentant De praktiserende læger og sundhedssystemet

3 Indledning Koordinationsudvalget i Aalborg har bedt gennemføre en kvalitativ undersøgelse af længerevarende sygefravær på udvalgte kommunale arbejdspladser i Med længerevarende sygefravær menes her sygefravær i mere end 8 uger. Baggrunden for undersøgelsen er, at Koordinationsudvalget tidligere har kortlagt sygefraværet i Aalborg for perioden 1/ til 31/ Kortlægningen viste bl.a., at medarbejdere inden for området social og sundhed har markant større risiko for langvarigt sygefravær end medarbejdere inden for andre arbejdsområder. Men den viste ikke, hvorfor sygefraværsbilledet ser sådan ud, eller hvordan den sygemeldte, lederen og tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen samt sygedagpengesagsbehandleren kan bidrage til at forkorte sygeforløbet og medvirke til arbejdsfastholdelse. Formål Formålet med nærværende undersøgelse er: at tilvejebringe via en kvalitativ undersøgelse et detaljeret billede af, hvorfor det langvarige sygefravær inden for Ældre- og Handicapforvaltningen og Børne- og Familieafdelingen ser ud, som det gør at tilvejebringe et handlingsgrundlag, der giver konkrete anvisninger på, hvordan billedet kan ændres. Undersøgelsen fokuserer på samspillet eller relationerne mellem de sygemeldte, myndighederne og arbejdspladserne med henblik på at forbedre kommunens indsats i forbindelse med langvarigt sygefravær. Undersøgelsens metode Målgruppen for undersøgelsen er ansatte inden for Børne- og Familieafdelingen og Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg, som pr. 19/ har været sygemeldt i mere end 8 uger og som hvis de er raskmeldte ikke har været raskmeldte i mere end fire måneder på den nævnte dato. I målgruppen er i alt 76 personer. Undersøgelsen af de 76 langtidssygemeldte bygger på kvalitative og kvantitative data, som er indsamlet i perioden fra juni 2005 til og med januar Undersøgelsen er baseret på data fra den føromtalte sygefraværsstatistik udarbejdet af Aalborg, samt på udvalgte oplysninger fra de langtidssyges journaler (indsamlet i begyndelsen af undersøgelsesforløbet i august og september 2005) 2. Desuden bygger undersøgelsen på interviews med 34 af de 76 sygemeldte i målgruppen. Interviewene er gennemført i november og december - 3 -

4 2005, hovedparten i de sygemeldtes eget hjem. Interviewene omhandler de sygemeldtes oplevelse af sygdomsforløbet, deres erfaringer med arbejdspladsens, sygedagpengesagsbehandlerens, fagforeningens og lægens håndtering af sygefraværsforløbet og om parternes roller i forløbet. Alle i målgruppen, som har været sygemeldt mere end 12 uger, er interviewet 3. Endelig bygger undersøgelsen på en spørgeskemaundersøgelse i december 2005, hvor 51 af de 76 langtidssygemeldte borgere har udfyldt et spørgeskema om deres sygeforløb, herunder om deres opfattelse af hhv. arbejdspladsens, sygedagpengesagsbehandlerens og sundhedsvæsenets rolle og indsats i forbindelse med sygeforløbet. Nogle af de 25 sygemeldte, som ikke har besvaret spørgeskemaet, har i stedet deltaget i et interview. Således er der i alt 15 af de 76 sygemeldte, som hverken er interviewet eller har svaret på spørgeskemaet 1 4. Herudover er der i december 2005 og januar 2006 foretaget fokusgruppeinterviews med 18 sygedagpengesagsbehandlere, 9 ledere og 9 tillidsvalgte på udvalgte arbejdspladser samt med udvalgte repræsentanter fra fagforeningerne og sundhedsvæsenet 2. Rapporten er primært baseret på de kvalitative data indsamlet ved interviews. De kvantitative data fra sygefraværsstatistikken og spørgeskemaundersøgelsen er primært brugt til at understøtte og underbygge de udsagn og synspunkter, som er fremkommet i interviewene. Læsevejledning Første afsnit er undersøgelsens resume og anbefalinger. Dels opsummeres rapportens afsnit om årsagerne til sygemeldingerne, og om den sygemeldtes, arbejdspladsens, myndighedernes samt lægens og fagforeningens roller og ansvar i en sygedagpengesag. Dels gives en række anbefalinger til, hvordan Koordinationsudvalget kan tage skridt til at skærpe roller og ansvar i langvarige sygedagpengesager i Aalborg og dermed bidrage til at afkorte sygeforløbene og styrke arbejdsfastholdelse. Andet afsnit i rapporten er en profil af de 76 langtidssygemeldte, som er undersøgelsens målgruppe. Profilen viser målgruppens fordeling på alder, køn, sygdomsforløbenes varighed samt hvilken arbejdsplads de er sygemeldt fra. Endelig viser profilen fordelingen på de tre diagnoser: psykiske problemer, bevægeapparatslidelse og andet (herunder medicinske sygdomme og kredsløbslidelser). 1 Nogle af de 15 sygemeldte, som ikke er interviewet eller har udfyldt spørgeskemaet, har begrundet det med, at de ikke ønskede at genoplive ubehagelige oplevelser eller traumer, de har haft i forbindelse med sygdommen eller sygefraværet. 2 Følgende er interviewet: To eller tre sygedagpengesagsbehandlere fra hvert af de seks beskæftigelsesområder, to sagsbehandlere fra Den Centrale Sygedagpengeenhed og to arbejdsfastholdelseskonsulenter fra Virksomhedscenter Aalborg. To børnehaveledere, tre ledere fra plejehjem/ plejebolig og en leder fra hjemmeplejen. En områdechef for ældreplejen og to børnechefer samt en dagplejeleder og to dagplejepædagoger. Desuden en fællestillidsrepræsentant for BUPL og en for FOA, fire tillidsvalgte for ældreplejen og en for dagplejen. Endelig er en sagsbehandler for BUPL, to faglige sekretærer fra FOA og en praktiserende læge interviewet

5 Tredje afsnit beskriver årsagerne til sygemeldingerne for de langtidssygemeldte. På baggrund af interviews med de sygemeldte gives et billede af sygemeldinger med henholdsvis psykiske problemer og bevægeapparatslidelser. Afsnittet viser, at ovenstående inddeling i diagnose kan nuanceres betydeligt, og at der ofte er overlap eller sammenfald mellem diagnosen psykisk lidelse og bevægeapparatslidelse. Fjerde afsnit beskriver arbejdspladsens og myndighedernes håndtering af sygeforløbet. Med udgangspunkt i erfaringerne fra de 76 sygedagpengesager redegøres for, hvordan de sygemeldte oplever arbejdspladsernes og myndighedernes håndtering af forløbet. Endvidere beskrives det, hvordan udvalgte arbejdspladser og sygedagpengesagsbehandlere oplever og håndterer langtidssygemeldinger. Der er først og fremmest fokus på, hvad der sker, når de sygemeldte første gang i sygdomsforløbet er i kontakt med arbejdspladsen. Det kan være ved en sygesamtale, når sygemeldte arbejdsfastholdes eller det kan være i forbindelse med en opsigelse på grund af sygefraværet. Rapporten sætter også her fokus på, hvad der sker, når sygedagpengesagsbehandleren kommer på banen. Femte afsnit beskriver kort, hvordan lægen og de faglige organisationer inddrages i sygedagforløbet, samt hvordan de ser mulighederne for håndtering af langvarige sygeforløb

6 Resume I nedenstående resumeres resultaterne af undersøgelsen af langvarigt sygemeldte inden for ældreområdet og børneområdet i Aalborg. Resumeet præsenteres under følgende hovedoverskrifter: Profil af de 76 langvarigt sygemeldte Årsager til sygemeldingerne Arbejdspladsens håndtering af sygefravær Myndighedernes håndtering af sygefravær Inddragelse af læger og de faglige organisationer i langvarige sygeforløb. Undersøgelsens anbefalinger indgår ikke i resumeet, men følger umiddelbart efter i et selvstændigt afsnit. Profil af de 76 langtidssygemeldte I alt 76 langtidssygemeldte deltog i undersøgelsen. Alle 76 har modtaget et spørgeskema, og 34 er interviewet om sygeforløbet. Et flertal på 50 af de 76 sygemeldte kommer fra en arbejdsplads i Ældre- og Handicapforvaltningen, det vil sige fra et plejehjem, en plejebolig eller fra hjemmeplejen. De resterende 26 kommer fra arbejdspladser i Børne- og Familieafdelingen, det vil sige fra en daginstitution eller fra dagplejen. Stort set alle de langtidssygemeldte er kvinder. Hovedparten er midaldrende eller ældre, og kun en mindre gruppe er under 30 år. De sygemeldtes diagnoser kan opdeles i tre hovedkategorier; psykiske problemer, bevægeapparatslidelse og andet (herunder kredsløbslidelser, medicinske sygdomme, kræft ol.). I rapporten er der primært fokus på de to første. Årsager til sygemeldingen De sygemeldtes diagnose er ikke en udtømmende forklaring på årsagerne til, at de sygemelder sig. Interviewene med de 34 sygemeldte viser, at selvom diagnosen i en konkret sag fx er bevægeapparatslidelse, er der ofte også psykiske problemer tilknyttet. Desuden har en del af de sygemeldte et kortere eller længerevarende sygeforløb forud for den sygemelding, som endte med at blive langvarig og hvor de selv eller deres leder kun i sjældne tilfælde har grebet ind. Sygemeldte med en psykisk lidelse kan have psykiske problemer som følge af arbejdsmiljøet, som følge af problemer i hjemmet eller som direkte følge af en sygemelding. Mange af de interviewede oplever et stigende pres på arbejdspladsen, som efter deres opfattelse giver en travl og stresset hverdag, og som har betydning for deres sygefravær. I Børne- og Familieafdelingen peger pædagoger i børneinstitutionerne fx på øgede administrative opgaver sammenholdt med øgede krav fra såvel forældre som børn. I dagplejen opleves arbejdsdagen ikke på samme måde - 6 -

7 stressende, men her kan de lange åbningstider være med til at øge det arbejdsmæssige pres. Også på Ældre- og Handicapområdet oplever mange sygemeldte en travl og stresset hverdag. En del oplever, at der er uoverensstemmelse mellem deres egne forventninger til kvaliteten af den omsorg og pleje, de gerne vil yde og den tid, der reelt er sat af til arbejdsopgaverne. Dertil kommer, at de involverer sig mere personligt i arbejdet end tidligere, blandt andet som følge af at de oplever, at de arbejder i mere eller mindre selvstyrende grupper og derfor selv skal træffe en del beslutninger i dagligdagen. Depression fører ofte til langvarigt sygefravær, og undersøgelsen viser, at sygemeldte, som føler sig stressede på arbejde og som samtidig oplever kriser i familien eller på hjemmefronten, er mere sårbare for depression. Nogle får psykiske problemer som direkte eller indirekte følge af sygemeldingen. De føler sig isolerede og afskåret fra social kontakt med andre, når de går hjemme i længere perioder. Nogle føler skam, fordi de ikke kan klare jobbet og/eller skyld, fordi de er klar over, at kollegerne skal arbejde ekstra, når de er fraværende. Sygemeldte med bevægeapparatslidelse kommer for en stor dels vedkommende fra ældresektoren. De beskriver jobbet i ældresektoren som hårdt fysisk arbejde med en del tunge løft, især på ydervagterne i weekenden og om aftenen. De sygemeldes bl.a. på grund af konstant hovedpine, problemer med fødder og knæ samt smerter i arme og skuldre. Nogle er usikre på, om der er tale om en pludselig opstået skade eller nedslidning over længere tid, eventuelt opstået længe før de blev ansat i ældreplejen. Der er flere med bevægeapparatslidelse, som i perioder op til den aktuelle sygemelding har mærket til det samme problem, som ender med at resultere i en langvarig sygemelding. Flere har således længe været klar over, at en alvorlig og måske længerevarende sygemelding var under opsejling. Der er en tendens til, at de ikke fortæller deres leder om problemet, men i stedet prøver at bide smerten i sig og evt. tager smertestillende medicin. En særlig udsat gruppe med ryg- og nakkelidelser er dagplejemødre. De arbejder ofte alene med børnene, og derfor er de oftere nødsaget til at løfte børn end deres kolleger i institutionerne, hvor der er flere voksne om børnene. Dertil kommer, at det kan være vanskeligt at omplacere dagplejere til andre arbejdsopgaver i Børne- og familieområdet. Arbejdspladsernes håndtering af sygefravær Den første kontakt mellem sygemeldte og lederen. De sygemeldte er generelt tilfredse med, at lederen kontakter dem tidligt i sygeforløbet. De er ofte klar over, at en sygemelding presser både afdelingens økonomi og kollegerne. Ved fravær skal kollegerne nemlig klare arbejdsopgaverne eller de skal bruge tid på at sætte en vikar ind i opgaverne. Nogle af de sygemeldte vil gerne have, at deres leder eller en kollega følger mere op og tager initiativ i sygeforløbet. Nogle har på forhånd valgt, at deres tillidsvalgte eller en anden kollega skal foretage den første kontakt i sygeforløbet og er generelt tilfredse med ordningen. Også lederne oplever ofte den først kontakt med de sygemeldte som positiv og konstruktiv. For lederen er det primære formål med opfølgningen at få fastsat et - 7 -

8 tidspunkt for, hvornår sygemeldte forventer at vende tilbage til arbejdspladsen. Det første opkald fra arbejdspladsen kan også bidrage til, at lederen kan vurdere, om og i givet fald hvornår der skal indkaldes til en sygesamtale. Endelig kan kontakten minimere det klatvise fravær på arbejdspladsen. Afholdelse af sygesamtaler. De fleste ledere indkalder den sygemeldte til en sygesamtale med henblik på en nærmere drøftelse af fraværet. Og i de fleste tilfælde afholdes sygesamtalerne jf. den sygepolitik, som er aftalt. Det overordnede billede er, at sygesamtalerne medvirker til, at der bliver talt ud om årsagerne til sygefraværet, om sygdommen og de arbejdsmæssige begrænsninger, som sygdommen eventuelt medfører. Der er dog eksempler på, at den sygemeldte selv må rykke sin leder flere gange for en sygesamtale, og her kan forløbet ende med en opsigelse i stedet for en sygesamtale. De sygemeldte ser gerne, at lederen bliver bedre til at skønne, hvorvidt der er behov for en samtale. Lederne bekræfter, at der er tale om en individuel bedømmelse af, om der skal indkaldes til en sygesamtale, og at de kan foretage forkerte vurderinger. Mulighederne for arbejdsfastholdelse. Mange har gode erfaringer med delvis raskmelding. At være på arbejdspladsen nogle timer om dagen eller nogle dage om ugen betyder, at det bliver lettere at starte op på fuld tid igen efter et længerevarende sygeforløb. Til gengæld tales der ifølge de interviewede kun sjældent om tilbagevenden til jobbet med skånehensyn, fx færre arbejdsopgaver eller omplacering til andre arbejdsopgaver - enten på egen arbejdsplads eller på en anden arbejdsplads. Lederen og de tillidsvalgte bekræfter, at arbejdsfastholdelse via job med skånehensyn kun sjældent kommer på tale. De påpeger, at det ofte er vanskeligt at oprette job med skånehensyn uden, at det belaster de øvrige kolleger. Opsigelser i forbindelse med sygefravær. Det er almindelig praksis, at lederen tager skridt til at opsige den sygemeldte, hvis sygemeldingen peger i retning af, at sygemeldte ikke kan vende tilbage til samme arbejdsopgaver i sit gamle job. Det samme gælder, hvis ikke der kan fastsættes et tidspunkt for raskmelding og dermed tilbagevenden. Sidstnævnte gælder især i ældresektoren. Opsigelsesperioden er typisk et halvt år. Opsigelsen er økonomisk begrundet, og kan ifølge lederen også være med til at hjælpe den sygemeldte videre til et andet arbejde, som ikke nedslider så meget som arbejdet i pleje- og omsorgssektoren gør. Hvis opsigelsen skyldes, at der ikke kan fastsættes et tidspunkt for tilbagevenden til arbejdspladsen, tilføjes ofte en klausul om at opsigelsen annulleres, hvis vedkommende bliver raskmeldt, inden opsigelsen træder i kraft. I de situationer har lederen ofte et oprigtigt ønske om, at den sygemeldte vender tilbage, inden opsigelsen træder i kraft. Opsigelse præsenteres mundtligt til sygesamtalen (ofte en til to uger efter sygemeldingen), hvor den sygemeldte kan have en forståelse for, at det er nødvendigt med opsigelsen. Men når opsigelsen efterfølgende sendes på skrift, føler mange af de sygemeldte sig meget dårligt behandlet af arbejdspladsen. De er derefter ikke interesseret i at vende tilbage til samme arbejdsplads igen, selvom muligheden evt. gives. Undersøgelsen viser også, at en opsigelse kan forværre eller skubbe til en depression eller anden psykisk lidelse

9 Placering af ansvaret for sygemeldtes situation. Der er ofte forskellige opfattelser af, hvor ansvaret for den sygemeldtes situation skal placeres. Oplevelsen af enten at føle sig nedslidt på grund af hårdt fysisk arbejde, eller at have fået en psykisk lidelse på grund af stress og travlhed på arbejdspladsen eller at have fået en arbejdsskade, kan være med til at opbygge en forventning hos den sygemeldte. En forventning om, at arbejdspladsen udviser større forståelse over for en længerevarende sygemelding, og at arbejdspladsen i højere grad bør tage ansvar for den sygemeldtes situation, sammenlignet med et sygdomsforløb forårsaget af andre årsager. I de ovenfor nævnte eksempler er det ofte den sygemeldtes indstilling, at arbejdspladsen er medskyldig i sygdommen og dermed i sygefraværet. Derfor føler de netop også, at lederen ikke er berettiget til at presse på, for at få den sygemeldte tilbage i job igen. Eller berettiget til at opsige vedkommende på grund af sygefraværet. Lederne og de tillidsvalgte har ofte mere fokus på at hjælpe den sygemeldte videre end fokus på placering af skyld og ansvar. Myndighedernes håndtering af sygefravær Sygedagpengesagsbehandlerens kontakt til den sygemeldte. Hovedparten af de sygemeldte er blevet kontaktet af en sygedagpengesagsbehandler 4-8 uger efter, de blev sygemeldt. Den første kontakt opfattes generelt som et skridt i den rigtige retning. De sygemeldte oplever, at der bliver taget hånd om sygeforløbet, og de sygemeldte tager efter eget udsagn godt imod sygedagpengesagsbehandlerens opringning eller brev. På samme måde opfatter sygedagpengesagsbehandlerne generelt den første kontakt som positiv og de har generelt en oplevelse af, at de sygemeldte er samarbejdsvillige. De langtidssygemeldte, som har haft flere kortere eller længerevarende sygeperioder forud for den langvarige sygemelding, har ofte haft et ønske om en samtale med en sygedagpengesagsbehandler meget tidligt i forløbet. Nogle tidligere end de lovpligtige krav om kontakt senest 8 uger efter sygemeldingen. Andre har haft behov for kontakt med myndighederne, inden de blev langtidssygemeldt. Når de sygemeldte selv har kontaktet deres beskæftigelsesområde for at inddrage myndighederne tidligt, har sygedagpengesagsbehandleren / visitatoren generelt været uforstående over for at blive kontaktet af borgeren. Ofte oplevede den sygemeldte, at sagsbehandleren ikke har været indstillet på at gå videre med deres sag, før sygedagpengeskemaet landede på deres bord. Og de sygemeldte husker ikke, om de er blevet henvist til andre myndigheder i stedet. Sagsbehandleren bekræfter, at de generelt ikke går ind i sager, hvor der ikke er indsendt et sygedagpengeskema. I de tilfælde henviser de til Virksomhedscenter Aalborg. Sygedagpengeopfølgning. Når der er etableret kontakt mellem sagsbehandleren og den sygemeldte, regner sygemeldte generelt sagsbehandleren som en samarbejdspartner i bestræbelserne på at få sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet. Flertallet mener, at det er i orden, at kommunen ringer og spørger om sygdomsforløbet og til udsigterne om tilbagevenden til arbejdet. En undtagelse herfor er nogle af dem, som er sygemeldt med depression. De opfatter opfølgningen som et pres, der i værste fald kan forværre depressionen, og mange har uheldige op

10 levelser med, at sagsbehandleren samtidig med at de presser på, for at de skal genoptage arbejdet gør meget ud af at holde en professionel distance, fx ved kun at kommunikere til dem via brev. Afholdelse af rundbordssamtaler. Kun en mindre gruppe af de interviewede husker, at der har været afholdt en rundbordssamtale på arbejdspladsen. Ved en rundbordssamtale deltager den sygemeldte, dennes leder og sygedagpengesagsbehandleren. Desuden kan tillidsrepræsentant og/eller en kollega eller et familiemedlem deltage som bisidder. Ofte er det fagforeningen, som har anbefalet den sygemeldte, at der indkaldes til en rundbordssamtale. Det er i mindre grad lederen på arbejdspladsen, den sygemeldte selv eller sagsbehandleren, som tager initiativ til, at det bliver afholdt en rundbordssamtale. Efter de sygemeldtes opfattelse har rundbordssamtalerne ikke stor effekt i forhold til arbejdsfastholdelse, og en del er usikre på, hvilken rolle sagsbehandleren har haft til rundbordssamtalerne. Også sagsbehandlerne mener, at rundbordssamtalerne på arbejdspladser inden for Ældre- og Handicapforvaltningen generelt har begrænset effekt. Det skyldes blandt andet, at lederne sjældent er indstillede på at fastholde den sygemeldte i et job med særlige skånehensyn. Mange sygedagpengesagsbehandlere ønsker ikke at deltage i rundbordssamtaler, hvis de får en opfattelse af, at lederen påtænker at opsige den sygemeldte. Det gælder også ved de opsigelser, hvor lederen ønsker den sygemeldte tilbage på arbejdspladsen inden opsigelsen træder i kraft. Når sagsbehandleren ikke ønsker at deltage i samtalen, kan det få den konsekvens, at der ikke bliver arbejdet på at arbejdsfastholde på den sygemeldtes arbejdsplads. Fx ved at iværksætte en arbejdsprøvning eller lignende på arbejdspladsen i opsigelsesperioden. Inddragelse af tillidsrepræsentant og de faglige organisationer Fagforeningen, fællestillidsrepræsentanten og tillidsrepræsentanten giver ofte råd og vejledning til de sygemeldte i konkrete sager. Mange sygemeldte henvender sig til sin fagforening for råd og vejledning, fordi de oplever, at deres tillidsrepræsentant er for tæt på i dagligdagen. Ofte sker det længe før den sygemelding, som endte med at blive langvarig. I andre tilfælde først når opsigelsen er trådt i kraft. Nogle sygemeldte har gode erfaringer med at inddrage tillidsrepræsentanten i sygeforløbet. Det er især i de tilfælde, hvor tillidsrepræsentanten og ikke lederen tager den første kontakt i sygeforløbet. Andre føler, at tillidsrepræsentanten er for tæt på ledelsen, fx hvis tillidsrepræsentanten bakker lederen op i forbindelse med en opsigelse. Inddragelse af lægen og sundhedsvæsenet Den praktiserende læge er ofte med fra start til slut i et sygeforløb, og i mange situationer er det den sygemeldtes egen læge, der sygemelder. Samarbejdet mellem lægen og henholdsvis arbejdspladsen og myndighederne foregår primært via brev og telefon, og kun sjældent via personlig kontakt. De praktiserende læger har generelt mere fokus på at få stillet diagnosen og arbejde på at gøre de syge raske frem for at nedbringe sygefraværet generelt eller foku

11 sere konkret på arbejdsfastholdelse. Ofte har lægen ikke særskilt fokus på, hvornår og hvordan den sygemeldte kan vende tilbage i job igen. Nogle sygemeldte tør ikke blive opereret for deres lidelse, hvilket kan medvirke til at forlænge et sygeforløb. Det samme kan ventetid på undersøgelse og behandling. Desuden kan ventetider få den uheldige konsekvens, at sygemeldte opsiges af arbejdspladsen, fordi der i venteperioden ikke kan fastsættes et tidspunkt for, hvornår vedkommende raskmeldes og kan genoptage arbejdet

12 Anbefalinger Indsats før sygemeldingen Undersøgelsen viser, at flere af de sygemeldte har haft problemer med at klare arbejdsopgaverne i længere perioder, inden de blev langtidssygemeldt. Nogle har klaret smerter og lignende med smertestillende medicin og har længe været klar over, at der var en langtidssygemelding på vej. Nogle har inddraget sygedagpengesagsbehandleren, men det har ikke været muligt for alle, der ønskede det. Andre er gået til deres fagforening med problemet. På den baggrund, er der behov for at sætte fokus på forebyggelse, sygefravær og arbejdsfastholdelse på arbejdspladsen inden for ældre- og børneområdet, og at dialogen om sygefravær og arbejdsfastholdelse styrkes. Det anbefales: 1. at ledere, tillidsvalgte og kollegerne kvalificeres til i tide at kunne opfange faresignaler fra de kolleger/medarbejdere, som gennem kortere eller længere tid har fysiske eller psykiske problemer (eller en kombination), de ikke taler højt om og som derfor risikerer langtidssygemelding. Her kan arbejdspladsen evt. fremsætte tilbud om fysioterapi eller psykologhjælp. 2. at det kommunikeres ud til alle ledere, tillidsvalgte og ansatte, at såvel sygemeldte som ansatte, der er i fare for at sygemelde sig, har mulighed for selv at henvende sig til Virksomhedscenter Aalborg for råd og vejledning. Drøfte rolle- og ansvarsfordeling på arbejdspladsen En del af de ansatte, især inden for handicap- og ældreområdet mener, at de arbejder i mere eller mindre selvstyrende arbejdsgrupper og de oplever, at de har mere ansvar for planlægning i dagligdagen end tidligere. Nogle er usikre på deres rolle og ansvar, fx ved andres korttidsfravær, og når en kollega kommer tilbage fra længere tids fravær. Det anbefales: 3. at ledere, tillidsvalgte og de ansatte på udvalgte arbejdspladser får mulighed for at drøfte håndtering af sygefravær i lyset af deres roller og ansvar i udførelse af det daglige arbejde. Dels skal de drøfte, hvordan kollegerne på bedst mulig måde kan tage over ved korttidsfravær, og dels hvordan de kan tage imod en kollega, som vender tilbage til arbejdspladsen efter længere tids fravær. Udarbejde risikoprofil for langvarige sygemeldinger Sygemeldte med bevægeapparatlidelse, som samtidig har psykiske problemer, fx på grund af oplevelse af stress på arbejdspladsen eller på grund af dødsfald eller problemer i familien, er i særlig risiko for langvarige sygeforløb og for at miste tilknytningen til arbejdspladsen

13 Det anbefales: 4. at der udarbejdes en risikoprofil, som både sygedagpengesagsbehandlerne og lederne på arbejdspladser inden for ældre- og børneområdet kan bruge i deres vurdering af, om et konkret sygeforløb risikerer at blive langvarigt. Herved vil de kunne øge muligheden for at gribe ind i tide og måske undgå langvarige sygemeldinger. Risikoprofilen kan udarbejdes på baggrund af undersøgelsen, og supplerende oplysninger fra de interviews, som er gennemført. Håndtering af opsigelser ved sygdom Undersøgelsen viser, at når den sygemeldte opsiges som direkte eller indirekte følge af sygefraværet, har hovedparten af de sygemeldte en forståelse for opsigelsen, når de sidder ved sygesamtalen, men at denne forståelse ofte vendes til vrede og modstand når de modtager brevet med opsigelsen. En vrede som i nogle tilfælde er medvirkende til at forlænge sygdomsforløbet. Det anbefales: 5. at lederne og tillidsvalgte opkvalificeres til at kunne håndtere sygesamtaler generelt og opsigelser af medarbejdere på grund af sygefravær specifikt. Fx kan lederne få et åbent tilbud om undervisning og træning i afholdelse af sygesamtaler og i samtaler om andre vanskelige emner - herunder et tilbud om sparring og coaching ved lederens første komplicerede sygesamtale at der indføres en procedure, hvorefter en opsagt medarbejder umiddelbart efter opsigelsen får tilbudt en samtale med enten tillidsrepræsentanten eller en sygedagpengesagsbehandler. Derved får sygemeldte mulighed for at få en samtale om arbejdsfastholdelse samtidig med, at man forebygger yderligere forværring af sygdommen som følge af frustrationer over opsigelsen. Sagsbehandlerens deltagelse i rundbordssamtalen Der er en del sygedagpengesagsbehandlere, som ikke ønsker at deltage i en rundbordssamtale, hvis der er en opsigelse på vej, bl.a. fordi de med deres deltagelse kommer til at legitimere opsigelsen. Det gælder også i de situationer, hvor der er mulighed for, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdspladsen, hvis vedkommende bliver raskmeldt, inden opsigelsen træder i kraft. Der er eksempler på, at der ved sygedagpengesagsbehandleres fravær ikke bliver iværksat arbejdsfastholdelsesinitiativer, fx aftalt arbejdsprøvning i opsigelsesperioden. 3 Det skal bemærkes at alle ledere og tillidsrepræsentanter i Ældre og Handicapforvaltningen senest i efteråret 2005 har været på kursus i den svære samtale (dvs. for en dels vedkommende efter de sygeforløb som udgør datagrundlaget i denne rapport). Børne- og Familieafdelingen har afholdt kurser for ledere i perioden I undersøgelsen har flere sygemeldte og ledere udtrykt ønske om at der fortsat er fokus på håndtering af sygesamtaler i de to forvaltninger

14 Det anbefales: 7. at det præciseres i rammeaftalen mellem Ældre- og Handicapforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsafdelingen, at sygedagpengesagsbehandleren også skal deltage i de rundbordssamtaler, hvor samtalen kan ende med en opsigelse. Det kan endvidere tilføjes aftalen, at sagsbehandleren og lederen har mulighed for at inddrage forvaltningen i drøftelserne af fastholdelse på andre arbejdspladser i forvaltningen. De praktiserende lægers fokus på arbejdsfastholdelse Den sygemeldtes praktiserende læge er ofte involveret i hele sygeforløbet, fra vedkommende sygemeldes til eventuel raskmelding. Lægens fokus er primært at gøre patienten rask og kun sekundært på patientens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil sige, at fokus meget let kommer på, hvad patienten ikke kan klare på arbejdspladsen frem for, hvad patienten kan. Hertil kommer, at lægens forklaring til patienten ofte har afgørende betydning for vedkommendes indstilling til at genoptage arbejdet. Det anbefales: 8. at der sættes fokus på dialogen mellem på den ene side lægen/sundhedsvæsenet og på den anden side arbejdspladsen/sygedagpengesagsbehandleren med henblik på mulighederne for arbejdsfastholdelse. Fx kan lægerne præsenteres for undersøgelsens resultater og få mulighed for at drøfte disse med de øvrige aktører. 9. at flere af de praktiserende læger præsenteres for mulighederne for delvis raskmelding, delvis sygemelding, samt muligheden for at deltage i rundbordssamtaler. Det skal drøftes, hvordan lægerne får denne information og i det hele taget involveres i arbejdet med fastholdelse. 4 4 Det har fx vist sig særdeles vanskeligt at få læger til at deltage i en halv times telefoninterview i forbindelse med undersøgelsen,, hvilket illustrerer vanskeligheden ved at inddrage lægerne i dialogen om arbejdsfastholdelse

15 Profil af de 76 langtidssygemeldte I profilen redegøres for fordeling af de sygemeldtes alder, køn, diagnose og om de er sygemeldt fra arbejdspladser inden for ældreplejen eller børneområdet. Profilen er først og fremmest en hjælp til at give læseren et billede af målgruppen. Desuden er profilen anvendt til at kontrollere undersøgelsens validitet, idet profilen af de 34 interviewede langtidssygemeldte og profilen af de 51, som har besvaret spørgeskemaet er matchet med profilen af de 76, som er målgruppen. Der er ikke fundet afvigelser på ovennævnte profiler, der giver anledning til at stille spørgsmål ved undersøgelsens validitet. Om personerne Der redegøres først for målgruppens køn og aldersfordelingen samt fordeling på arbejdspladser i de to sektorer. Kønsfordeling Som forventet er langt hovedparten af de langtidssygemeldte fra børne- og ældreområdet kvinder, ligesom hovedparten af de ansatte inden for de to områder er kvinder. Således er 73 af de langtidssygemeldte kvinder, 3 er mænd. Aldersfordeling Hovedparten af de langtidssygemeldte er midaldrende eller ældre, mens kun en mindre gruppe er under 30 år. Samlet set er over halvdelen (54 %) af de langtidssygemeldte over 46 år, og næsten en tredjedel (28 %) er over 56 år. Som det fremgår af nedenstående figur, er aldersfordeling af langtidssygemeldte forskellig fra sektor til sektor. Denne aldersfordeling ses også i forbindelse med interviewene af de 34 langtidssygemeldte. Figur 01. Aldersfordeling (antal personer) Børn og unge Ældre og handicap Under 25 år år år år år år år år Over 60 år

16 Ældreområdet adskiller sig særligt ved, at 38 % af de langtidssyge er over 55 år, mens det kun er tilfældet for 8 % på børneområdet. Langvarige sygemeldinger på børneområdet er mere jævnt fordelt på de årige, med den største andel hos de midaldrende, dvs. de årige (42 %). Det skal dog bemærkes, at statistikken bygger på et forholdsvis lille antal personer. Sammenligner man aldersfordelingen hos de langtidssygemeldte med aldersfordelingen generelt i Ældre og Handicapforvaltningen viser det sig, at langtidssygemeldingerne hos de årige er overrepræsenteret, idet næsten en tredjedel (32 %) af de langtidssyge er mellem år mod blot 11 % af alle medarbejdere, jf. følgende figur: Figur 02 - Aldersfordeling hos henholdsvis alle medarbejdere og langtidssygemeldte i Ældre og Handicap 40% 32% 30% 20% 10% 15% 6% 10% 9% 10% 6% 12% 10% 16% 14% 14% 6% 11% 11% 8% 4% 6% Samlet personale i Ældre og Handicap Langtidssygemeldte i Ældre og Handicap 0% Under 25 år år år år år år år år Over 60 år Det har ikke været muligt at give en samlet opgørelse af aldersfordelingen blandt personalet på børneområdet. Fordeling på arbejdspladser i de to sektorer 50 af de 76 langtidssygemeldte kommer fra arbejdspladser i Ældre- og Handicapforvaltningen. Til sammenligning er der ca medarbejdere ansat på ældreområdet. På børneområdet er der ansat 2175 medarbejdere inden for dagplejen og daginstitutioner. 26 langtidssygemeldte i undersøgelsen kommer fra arbejdspladser disse arbejdspladser. Figur 03. Fordeling på sektor (antal personer) Børn og Unge Ældre og handicap

17 Hos Ældre og Handicap er der fortrinsvist tale om hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere eller -assistenter samt rengøringspersonale. De er enten ansat på plejehjem eller plejeboliger, eller de kører i hjemmeplejen. Alle plejehjemmene / plejeboligerne er kommunale, undtagen én, som er en selvejende institution. På børneområdet er der tale om pædagoger, pædagogmedhjælpere og dagplejere. Hovedparten af pædagogerne er ansat i kommunale børneinstitutioner, en mindre gruppe er ansat i selvejende institutioner. I denne undersøgelse er der interviewet flest social- og sundhedsassistenter eller -hjælpere, efterfulgt af pædagoger fra kommunale børneinstitutioner. Ingen af de sygemeldte, som er interviewet, er ledere eller tillidsvalgte. Med forholdsvis få undtagelser er de interviewede glade for deres arbejde (eller tidligere arbejde) og for samværet med kollegerne og lederne. De er (var) tilfredse med arbejdsopgaverne, og der synes ikke at være en direkte sammenhæng mellem, om de interviewede mener, det er en god arbejdsplads og om forløbet er gået i hårknude. Dette fremgår også af svarene i spørgeskemaundersøgelsen, hvor kun fem ud af 50 sygemeldte svarer, at de var utilfreds eller meget utilfreds med deres arbejde umiddelbart inden, de blev sygemeldt. Figur 04. Spørgsmål: Hvordan trivedes du med dit arbejde, umiddelbart inden du blev sygemeldt? Meget tilfreds/tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds/meget utilfreds Antal

18 Varighed De 76 sygedagpengesager har forskellig varighed. I nogle tilfælde har sygeforløbet varet omkring eller lige over 8 uger, i andre tilfælde er der tale om længerevarende sygefravær, nogle over 52 uger. Som nedenstående figur viser, har hovedparten af de afsluttede sager for de 76 personer en varighed på under 16 uger, mens hovedparten af de fortsatte sager på udtrækstidspunktet har en varighed på uger eller på mere end 52 uger. Figur 05 Sygedagpengesagens varighed Fortsatte sager Ophørte sager uger uger uger uger uger Mere end 52 uger Det svarer stort set til varigheden af de interviewedes sygeforløb. Nogle af de interviewede har haft et fravær på omkring uger, de fleste omkring 20 uger eller mere og enkelte af de interviewede har haft et sygefravær på mere end 52 uger. Af interviewene fremgår det i øvrigt, at et længerevarende fravær fra arbejdspladsen / arbejdsmarkedet i sig selv kan have en betydning for, hvordan sygefraværsforløbet udvikler sig, og for mulighederne for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det har været svært for de interviewede præcist at sætte ord på, hvad der gør det svært at vende tilbage efter længere tids fravær, men nedenstående citat kan illustrere det: Når først man har været væk fra kollegerne og fra arbejdspladsen i længere tid [4 måneder], er det faktisk ligesom at starte på arbejdet på ny. Man skal lige tage sig sammen og synke en klump den første dag, man møder op. Langtidssygemeldt inden for børneområdet om at begynde på jobbet igen. Dette svarer til resultaterne fra andre lignende undersøgelser, som peger på, at varigheden af et sygefraværsforløb i sig selv kan have en betydning for, hvordan forløbet ender

19 En stor nordisk undersøgelse fra 2003 viser bl.a., at fravær fra en arbejdsplads i mere end 12 uger medfører, at ca. 50 % af de sygemeldte kommer på offentlig forsørgelse i en periode, og at omkring 12 % for altid mister tilknytningen til arbejdsmarkedet (Sygefravær i Norden, Arbejdstilsynet, 2003). Blandt de interviewede er der eksempler på langvarige sygefraværsforløb, også sygefravær over 52 uger, hvor der ikke kan konstateres en umiddelbart lægelig forklaring på, hvorfor den sygemeldte ikke kan vende tilbage til arbejdspladsen eller til arbejdsmarkedet. Det vil sige, at andre forklaringer er nødvendige for at forstå, hvorfor forløbet har udviklet sig til et langvarigt forløb. Af andre forklaringer på sygefraværsforløb, der trækker ud, kan nævnes arbejdspladsens håndtering af sygeforløbet, den kommunale sygedagpengeopfølgning eller ventetid i sundhedssystemet. Det kan også være indstillingen hos den sygemeldte selv, som har haft betydning for, at fraværet er blevet langvarigt. Endelig kan det skyldes en kombination af to eller flere af ovenstående faktorer. I de efterfølgende afsnit vil der være fokus på de faktorer, som medvirker til at forlænge et sygefraværsforløb. Og navnlig fokus på faktorer, der medvirker til, at forløbet er trukket ud og der ikke umiddelbart kan siges at være lægefaglig forklaring eller diagnoser, som begrunder dette. Diagnose Sygefraværsstatistikken viser, at der er tre hovedgrupper af langtidssygemeldte i målgruppen. Den ene gruppe på 24 personer er sygemeldt med psykiske lidelser især lidelser, der er relateret til udbrændthed, stress og depression. Den anden gruppe på 27 er syge på grund af lidelser i bevægeapparatet, herunder problemer med ryg og nakke. 25 har opgivet andre årsager til sygemeldingen. Denne fordeling svarer i øvrigt til diagnoser for langtidssygemeldte i Danmark generelt, jævnfør føromtalte undersøgelse af sygefraværet i Norden i Sygefraværsstatistikken viser også, at der er forskel på diagnoser i børneområdet og ældre- og handicapområdet. Knap halvdelen (46 %) af personerne fra børneområdet har psykiske problemer som hovedårsag, mens det er tilfældet for 24 % af personerne fra ældre og handicap. Til gengæld har knap halvdelen (46 %) af de sygemeldte fra ældre og handicap bevægeapparatslidelse som hoveddiagnose

20 Figur 06. Diagnose fordelt på sektor Børn/unge/dagpleje Ældre/handicap I alt Psykiske problemer Lidelser fra bevægeapparat Andet * Andet dækker over 1 svulster og følger deraf, 1 medicinske sygdomme, 2 kredsløbslidelser, 3 læsioner som følge af arbejdsulykker og 17 andet Som nævnt er aldersfordelingen blandt de sygemeldte inden for de to områder forskellige. Alder kunne således have en betydning for, diagnoser der oftest stilles inden for det enkelte område. Det ser dog ikke ud til at være tilfældet. Alderens betydning diagnosen, der oftest stilles i forbindelse med længerevarende sygemelding ses først, når de sygemeldte er over 56 år. Her har blot to ud af 20 sygemeldte psykiske problemer som hovedårsag. Over halvdelen (11 ud af 20) har enten lidelser fra bevægeapparat eller ryg- og nakkelidelser. For grupperne under 56 år er der ikke med sikkerhed væsentlige forskelle, primært fordi datagrundlaget ikke er større end 76 personer. Forskellen på fordelingen af diagnoser mellem de to sektorer kan derfor ikke forklares med forskelle i aldersfordeling