DISCUS A/S RAPPORT. Kvalitativ undersøgelse af langtidssygemeldte i Aalborg kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DISCUS A/S RAPPORT. Kvalitativ undersøgelse af langtidssygemeldte i Aalborg kommune"

Transkript

1 RAPPORT Kvalitativ undersøgelse af langtidssygemeldte i Aalborg kommune Marts 2006

2 Indhold Indledning 3 Formål... 3 Undersøgelsens metode... 3 Læsevejledning... 4 Resume 6 Anbefalinger 12 Profil af de 76 langtidssygemeldte 15 Om personerne Varighed Diagnose Årsager til sygemeldingen 21 Psykiske problemer Lidelse i bevægeapparatet Arbejdspladsens og myndighedernes håndtering af sygeforløbet 36 Sygemeldtes tilfredshed med indsatsen Arbejdspladsens håndtering af sygeforløbet Sygefraværspolitik på arbejdspladserne Kontakt mellem sygemeldte og arbejdspladsen Sygesamtaler Muligheder for arbejdsfastholdelse Opsigelser Sygedagpengeopfølgning 52 Organisering af sygedagpengeindsatsen i Aalborg Første kontakt mellem sygemeldte og sagsbehandler Opfølgningen Sagsbehandlerskift Rundbordssamtaler Inddragelse af læge og faglige organisationer 63 Fagforening og tillidsrepræsentant De praktiserende læger og sundhedssystemet

3 Indledning Koordinationsudvalget i Aalborg har bedt gennemføre en kvalitativ undersøgelse af længerevarende sygefravær på udvalgte kommunale arbejdspladser i Med længerevarende sygefravær menes her sygefravær i mere end 8 uger. Baggrunden for undersøgelsen er, at Koordinationsudvalget tidligere har kortlagt sygefraværet i Aalborg for perioden 1/ til 31/ Kortlægningen viste bl.a., at medarbejdere inden for området social og sundhed har markant større risiko for langvarigt sygefravær end medarbejdere inden for andre arbejdsområder. Men den viste ikke, hvorfor sygefraværsbilledet ser sådan ud, eller hvordan den sygemeldte, lederen og tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen samt sygedagpengesagsbehandleren kan bidrage til at forkorte sygeforløbet og medvirke til arbejdsfastholdelse. Formål Formålet med nærværende undersøgelse er: at tilvejebringe via en kvalitativ undersøgelse et detaljeret billede af, hvorfor det langvarige sygefravær inden for Ældre- og Handicapforvaltningen og Børne- og Familieafdelingen ser ud, som det gør at tilvejebringe et handlingsgrundlag, der giver konkrete anvisninger på, hvordan billedet kan ændres. Undersøgelsen fokuserer på samspillet eller relationerne mellem de sygemeldte, myndighederne og arbejdspladserne med henblik på at forbedre kommunens indsats i forbindelse med langvarigt sygefravær. Undersøgelsens metode Målgruppen for undersøgelsen er ansatte inden for Børne- og Familieafdelingen og Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg, som pr. 19/ har været sygemeldt i mere end 8 uger og som hvis de er raskmeldte ikke har været raskmeldte i mere end fire måneder på den nævnte dato. I målgruppen er i alt 76 personer. Undersøgelsen af de 76 langtidssygemeldte bygger på kvalitative og kvantitative data, som er indsamlet i perioden fra juni 2005 til og med januar Undersøgelsen er baseret på data fra den føromtalte sygefraværsstatistik udarbejdet af Aalborg, samt på udvalgte oplysninger fra de langtidssyges journaler (indsamlet i begyndelsen af undersøgelsesforløbet i august og september 2005) 2. Desuden bygger undersøgelsen på interviews med 34 af de 76 sygemeldte i målgruppen. Interviewene er gennemført i november og december - 3 -

4 2005, hovedparten i de sygemeldtes eget hjem. Interviewene omhandler de sygemeldtes oplevelse af sygdomsforløbet, deres erfaringer med arbejdspladsens, sygedagpengesagsbehandlerens, fagforeningens og lægens håndtering af sygefraværsforløbet og om parternes roller i forløbet. Alle i målgruppen, som har været sygemeldt mere end 12 uger, er interviewet 3. Endelig bygger undersøgelsen på en spørgeskemaundersøgelse i december 2005, hvor 51 af de 76 langtidssygemeldte borgere har udfyldt et spørgeskema om deres sygeforløb, herunder om deres opfattelse af hhv. arbejdspladsens, sygedagpengesagsbehandlerens og sundhedsvæsenets rolle og indsats i forbindelse med sygeforløbet. Nogle af de 25 sygemeldte, som ikke har besvaret spørgeskemaet, har i stedet deltaget i et interview. Således er der i alt 15 af de 76 sygemeldte, som hverken er interviewet eller har svaret på spørgeskemaet 1 4. Herudover er der i december 2005 og januar 2006 foretaget fokusgruppeinterviews med 18 sygedagpengesagsbehandlere, 9 ledere og 9 tillidsvalgte på udvalgte arbejdspladser samt med udvalgte repræsentanter fra fagforeningerne og sundhedsvæsenet 2. Rapporten er primært baseret på de kvalitative data indsamlet ved interviews. De kvantitative data fra sygefraværsstatistikken og spørgeskemaundersøgelsen er primært brugt til at understøtte og underbygge de udsagn og synspunkter, som er fremkommet i interviewene. Læsevejledning Første afsnit er undersøgelsens resume og anbefalinger. Dels opsummeres rapportens afsnit om årsagerne til sygemeldingerne, og om den sygemeldtes, arbejdspladsens, myndighedernes samt lægens og fagforeningens roller og ansvar i en sygedagpengesag. Dels gives en række anbefalinger til, hvordan Koordinationsudvalget kan tage skridt til at skærpe roller og ansvar i langvarige sygedagpengesager i Aalborg og dermed bidrage til at afkorte sygeforløbene og styrke arbejdsfastholdelse. Andet afsnit i rapporten er en profil af de 76 langtidssygemeldte, som er undersøgelsens målgruppe. Profilen viser målgruppens fordeling på alder, køn, sygdomsforløbenes varighed samt hvilken arbejdsplads de er sygemeldt fra. Endelig viser profilen fordelingen på de tre diagnoser: psykiske problemer, bevægeapparatslidelse og andet (herunder medicinske sygdomme og kredsløbslidelser). 1 Nogle af de 15 sygemeldte, som ikke er interviewet eller har udfyldt spørgeskemaet, har begrundet det med, at de ikke ønskede at genoplive ubehagelige oplevelser eller traumer, de har haft i forbindelse med sygdommen eller sygefraværet. 2 Følgende er interviewet: To eller tre sygedagpengesagsbehandlere fra hvert af de seks beskæftigelsesområder, to sagsbehandlere fra Den Centrale Sygedagpengeenhed og to arbejdsfastholdelseskonsulenter fra Virksomhedscenter Aalborg. To børnehaveledere, tre ledere fra plejehjem/ plejebolig og en leder fra hjemmeplejen. En områdechef for ældreplejen og to børnechefer samt en dagplejeleder og to dagplejepædagoger. Desuden en fællestillidsrepræsentant for BUPL og en for FOA, fire tillidsvalgte for ældreplejen og en for dagplejen. Endelig er en sagsbehandler for BUPL, to faglige sekretærer fra FOA og en praktiserende læge interviewet

5 Tredje afsnit beskriver årsagerne til sygemeldingerne for de langtidssygemeldte. På baggrund af interviews med de sygemeldte gives et billede af sygemeldinger med henholdsvis psykiske problemer og bevægeapparatslidelser. Afsnittet viser, at ovenstående inddeling i diagnose kan nuanceres betydeligt, og at der ofte er overlap eller sammenfald mellem diagnosen psykisk lidelse og bevægeapparatslidelse. Fjerde afsnit beskriver arbejdspladsens og myndighedernes håndtering af sygeforløbet. Med udgangspunkt i erfaringerne fra de 76 sygedagpengesager redegøres for, hvordan de sygemeldte oplever arbejdspladsernes og myndighedernes håndtering af forløbet. Endvidere beskrives det, hvordan udvalgte arbejdspladser og sygedagpengesagsbehandlere oplever og håndterer langtidssygemeldinger. Der er først og fremmest fokus på, hvad der sker, når de sygemeldte første gang i sygdomsforløbet er i kontakt med arbejdspladsen. Det kan være ved en sygesamtale, når sygemeldte arbejdsfastholdes eller det kan være i forbindelse med en opsigelse på grund af sygefraværet. Rapporten sætter også her fokus på, hvad der sker, når sygedagpengesagsbehandleren kommer på banen. Femte afsnit beskriver kort, hvordan lægen og de faglige organisationer inddrages i sygedagforløbet, samt hvordan de ser mulighederne for håndtering af langvarige sygeforløb

6 Resume I nedenstående resumeres resultaterne af undersøgelsen af langvarigt sygemeldte inden for ældreområdet og børneområdet i Aalborg. Resumeet præsenteres under følgende hovedoverskrifter: Profil af de 76 langvarigt sygemeldte Årsager til sygemeldingerne Arbejdspladsens håndtering af sygefravær Myndighedernes håndtering af sygefravær Inddragelse af læger og de faglige organisationer i langvarige sygeforløb. Undersøgelsens anbefalinger indgår ikke i resumeet, men følger umiddelbart efter i et selvstændigt afsnit. Profil af de 76 langtidssygemeldte I alt 76 langtidssygemeldte deltog i undersøgelsen. Alle 76 har modtaget et spørgeskema, og 34 er interviewet om sygeforløbet. Et flertal på 50 af de 76 sygemeldte kommer fra en arbejdsplads i Ældre- og Handicapforvaltningen, det vil sige fra et plejehjem, en plejebolig eller fra hjemmeplejen. De resterende 26 kommer fra arbejdspladser i Børne- og Familieafdelingen, det vil sige fra en daginstitution eller fra dagplejen. Stort set alle de langtidssygemeldte er kvinder. Hovedparten er midaldrende eller ældre, og kun en mindre gruppe er under 30 år. De sygemeldtes diagnoser kan opdeles i tre hovedkategorier; psykiske problemer, bevægeapparatslidelse og andet (herunder kredsløbslidelser, medicinske sygdomme, kræft ol.). I rapporten er der primært fokus på de to første. Årsager til sygemeldingen De sygemeldtes diagnose er ikke en udtømmende forklaring på årsagerne til, at de sygemelder sig. Interviewene med de 34 sygemeldte viser, at selvom diagnosen i en konkret sag fx er bevægeapparatslidelse, er der ofte også psykiske problemer tilknyttet. Desuden har en del af de sygemeldte et kortere eller længerevarende sygeforløb forud for den sygemelding, som endte med at blive langvarig og hvor de selv eller deres leder kun i sjældne tilfælde har grebet ind. Sygemeldte med en psykisk lidelse kan have psykiske problemer som følge af arbejdsmiljøet, som følge af problemer i hjemmet eller som direkte følge af en sygemelding. Mange af de interviewede oplever et stigende pres på arbejdspladsen, som efter deres opfattelse giver en travl og stresset hverdag, og som har betydning for deres sygefravær. I Børne- og Familieafdelingen peger pædagoger i børneinstitutionerne fx på øgede administrative opgaver sammenholdt med øgede krav fra såvel forældre som børn. I dagplejen opleves arbejdsdagen ikke på samme måde - 6 -

7 stressende, men her kan de lange åbningstider være med til at øge det arbejdsmæssige pres. Også på Ældre- og Handicapområdet oplever mange sygemeldte en travl og stresset hverdag. En del oplever, at der er uoverensstemmelse mellem deres egne forventninger til kvaliteten af den omsorg og pleje, de gerne vil yde og den tid, der reelt er sat af til arbejdsopgaverne. Dertil kommer, at de involverer sig mere personligt i arbejdet end tidligere, blandt andet som følge af at de oplever, at de arbejder i mere eller mindre selvstyrende grupper og derfor selv skal træffe en del beslutninger i dagligdagen. Depression fører ofte til langvarigt sygefravær, og undersøgelsen viser, at sygemeldte, som føler sig stressede på arbejde og som samtidig oplever kriser i familien eller på hjemmefronten, er mere sårbare for depression. Nogle får psykiske problemer som direkte eller indirekte følge af sygemeldingen. De føler sig isolerede og afskåret fra social kontakt med andre, når de går hjemme i længere perioder. Nogle føler skam, fordi de ikke kan klare jobbet og/eller skyld, fordi de er klar over, at kollegerne skal arbejde ekstra, når de er fraværende. Sygemeldte med bevægeapparatslidelse kommer for en stor dels vedkommende fra ældresektoren. De beskriver jobbet i ældresektoren som hårdt fysisk arbejde med en del tunge løft, især på ydervagterne i weekenden og om aftenen. De sygemeldes bl.a. på grund af konstant hovedpine, problemer med fødder og knæ samt smerter i arme og skuldre. Nogle er usikre på, om der er tale om en pludselig opstået skade eller nedslidning over længere tid, eventuelt opstået længe før de blev ansat i ældreplejen. Der er flere med bevægeapparatslidelse, som i perioder op til den aktuelle sygemelding har mærket til det samme problem, som ender med at resultere i en langvarig sygemelding. Flere har således længe været klar over, at en alvorlig og måske længerevarende sygemelding var under opsejling. Der er en tendens til, at de ikke fortæller deres leder om problemet, men i stedet prøver at bide smerten i sig og evt. tager smertestillende medicin. En særlig udsat gruppe med ryg- og nakkelidelser er dagplejemødre. De arbejder ofte alene med børnene, og derfor er de oftere nødsaget til at løfte børn end deres kolleger i institutionerne, hvor der er flere voksne om børnene. Dertil kommer, at det kan være vanskeligt at omplacere dagplejere til andre arbejdsopgaver i Børne- og familieområdet. Arbejdspladsernes håndtering af sygefravær Den første kontakt mellem sygemeldte og lederen. De sygemeldte er generelt tilfredse med, at lederen kontakter dem tidligt i sygeforløbet. De er ofte klar over, at en sygemelding presser både afdelingens økonomi og kollegerne. Ved fravær skal kollegerne nemlig klare arbejdsopgaverne eller de skal bruge tid på at sætte en vikar ind i opgaverne. Nogle af de sygemeldte vil gerne have, at deres leder eller en kollega følger mere op og tager initiativ i sygeforløbet. Nogle har på forhånd valgt, at deres tillidsvalgte eller en anden kollega skal foretage den første kontakt i sygeforløbet og er generelt tilfredse med ordningen. Også lederne oplever ofte den først kontakt med de sygemeldte som positiv og konstruktiv. For lederen er det primære formål med opfølgningen at få fastsat et - 7 -

8 tidspunkt for, hvornår sygemeldte forventer at vende tilbage til arbejdspladsen. Det første opkald fra arbejdspladsen kan også bidrage til, at lederen kan vurdere, om og i givet fald hvornår der skal indkaldes til en sygesamtale. Endelig kan kontakten minimere det klatvise fravær på arbejdspladsen. Afholdelse af sygesamtaler. De fleste ledere indkalder den sygemeldte til en sygesamtale med henblik på en nærmere drøftelse af fraværet. Og i de fleste tilfælde afholdes sygesamtalerne jf. den sygepolitik, som er aftalt. Det overordnede billede er, at sygesamtalerne medvirker til, at der bliver talt ud om årsagerne til sygefraværet, om sygdommen og de arbejdsmæssige begrænsninger, som sygdommen eventuelt medfører. Der er dog eksempler på, at den sygemeldte selv må rykke sin leder flere gange for en sygesamtale, og her kan forløbet ende med en opsigelse i stedet for en sygesamtale. De sygemeldte ser gerne, at lederen bliver bedre til at skønne, hvorvidt der er behov for en samtale. Lederne bekræfter, at der er tale om en individuel bedømmelse af, om der skal indkaldes til en sygesamtale, og at de kan foretage forkerte vurderinger. Mulighederne for arbejdsfastholdelse. Mange har gode erfaringer med delvis raskmelding. At være på arbejdspladsen nogle timer om dagen eller nogle dage om ugen betyder, at det bliver lettere at starte op på fuld tid igen efter et længerevarende sygeforløb. Til gengæld tales der ifølge de interviewede kun sjældent om tilbagevenden til jobbet med skånehensyn, fx færre arbejdsopgaver eller omplacering til andre arbejdsopgaver - enten på egen arbejdsplads eller på en anden arbejdsplads. Lederen og de tillidsvalgte bekræfter, at arbejdsfastholdelse via job med skånehensyn kun sjældent kommer på tale. De påpeger, at det ofte er vanskeligt at oprette job med skånehensyn uden, at det belaster de øvrige kolleger. Opsigelser i forbindelse med sygefravær. Det er almindelig praksis, at lederen tager skridt til at opsige den sygemeldte, hvis sygemeldingen peger i retning af, at sygemeldte ikke kan vende tilbage til samme arbejdsopgaver i sit gamle job. Det samme gælder, hvis ikke der kan fastsættes et tidspunkt for raskmelding og dermed tilbagevenden. Sidstnævnte gælder især i ældresektoren. Opsigelsesperioden er typisk et halvt år. Opsigelsen er økonomisk begrundet, og kan ifølge lederen også være med til at hjælpe den sygemeldte videre til et andet arbejde, som ikke nedslider så meget som arbejdet i pleje- og omsorgssektoren gør. Hvis opsigelsen skyldes, at der ikke kan fastsættes et tidspunkt for tilbagevenden til arbejdspladsen, tilføjes ofte en klausul om at opsigelsen annulleres, hvis vedkommende bliver raskmeldt, inden opsigelsen træder i kraft. I de situationer har lederen ofte et oprigtigt ønske om, at den sygemeldte vender tilbage, inden opsigelsen træder i kraft. Opsigelse præsenteres mundtligt til sygesamtalen (ofte en til to uger efter sygemeldingen), hvor den sygemeldte kan have en forståelse for, at det er nødvendigt med opsigelsen. Men når opsigelsen efterfølgende sendes på skrift, føler mange af de sygemeldte sig meget dårligt behandlet af arbejdspladsen. De er derefter ikke interesseret i at vende tilbage til samme arbejdsplads igen, selvom muligheden evt. gives. Undersøgelsen viser også, at en opsigelse kan forværre eller skubbe til en depression eller anden psykisk lidelse

9 Placering af ansvaret for sygemeldtes situation. Der er ofte forskellige opfattelser af, hvor ansvaret for den sygemeldtes situation skal placeres. Oplevelsen af enten at føle sig nedslidt på grund af hårdt fysisk arbejde, eller at have fået en psykisk lidelse på grund af stress og travlhed på arbejdspladsen eller at have fået en arbejdsskade, kan være med til at opbygge en forventning hos den sygemeldte. En forventning om, at arbejdspladsen udviser større forståelse over for en længerevarende sygemelding, og at arbejdspladsen i højere grad bør tage ansvar for den sygemeldtes situation, sammenlignet med et sygdomsforløb forårsaget af andre årsager. I de ovenfor nævnte eksempler er det ofte den sygemeldtes indstilling, at arbejdspladsen er medskyldig i sygdommen og dermed i sygefraværet. Derfor føler de netop også, at lederen ikke er berettiget til at presse på, for at få den sygemeldte tilbage i job igen. Eller berettiget til at opsige vedkommende på grund af sygefraværet. Lederne og de tillidsvalgte har ofte mere fokus på at hjælpe den sygemeldte videre end fokus på placering af skyld og ansvar. Myndighedernes håndtering af sygefravær Sygedagpengesagsbehandlerens kontakt til den sygemeldte. Hovedparten af de sygemeldte er blevet kontaktet af en sygedagpengesagsbehandler 4-8 uger efter, de blev sygemeldt. Den første kontakt opfattes generelt som et skridt i den rigtige retning. De sygemeldte oplever, at der bliver taget hånd om sygeforløbet, og de sygemeldte tager efter eget udsagn godt imod sygedagpengesagsbehandlerens opringning eller brev. På samme måde opfatter sygedagpengesagsbehandlerne generelt den første kontakt som positiv og de har generelt en oplevelse af, at de sygemeldte er samarbejdsvillige. De langtidssygemeldte, som har haft flere kortere eller længerevarende sygeperioder forud for den langvarige sygemelding, har ofte haft et ønske om en samtale med en sygedagpengesagsbehandler meget tidligt i forløbet. Nogle tidligere end de lovpligtige krav om kontakt senest 8 uger efter sygemeldingen. Andre har haft behov for kontakt med myndighederne, inden de blev langtidssygemeldt. Når de sygemeldte selv har kontaktet deres beskæftigelsesområde for at inddrage myndighederne tidligt, har sygedagpengesagsbehandleren / visitatoren generelt været uforstående over for at blive kontaktet af borgeren. Ofte oplevede den sygemeldte, at sagsbehandleren ikke har været indstillet på at gå videre med deres sag, før sygedagpengeskemaet landede på deres bord. Og de sygemeldte husker ikke, om de er blevet henvist til andre myndigheder i stedet. Sagsbehandleren bekræfter, at de generelt ikke går ind i sager, hvor der ikke er indsendt et sygedagpengeskema. I de tilfælde henviser de til Virksomhedscenter Aalborg. Sygedagpengeopfølgning. Når der er etableret kontakt mellem sagsbehandleren og den sygemeldte, regner sygemeldte generelt sagsbehandleren som en samarbejdspartner i bestræbelserne på at få sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet. Flertallet mener, at det er i orden, at kommunen ringer og spørger om sygdomsforløbet og til udsigterne om tilbagevenden til arbejdet. En undtagelse herfor er nogle af dem, som er sygemeldt med depression. De opfatter opfølgningen som et pres, der i værste fald kan forværre depressionen, og mange har uheldige op

10 levelser med, at sagsbehandleren samtidig med at de presser på, for at de skal genoptage arbejdet gør meget ud af at holde en professionel distance, fx ved kun at kommunikere til dem via brev. Afholdelse af rundbordssamtaler. Kun en mindre gruppe af de interviewede husker, at der har været afholdt en rundbordssamtale på arbejdspladsen. Ved en rundbordssamtale deltager den sygemeldte, dennes leder og sygedagpengesagsbehandleren. Desuden kan tillidsrepræsentant og/eller en kollega eller et familiemedlem deltage som bisidder. Ofte er det fagforeningen, som har anbefalet den sygemeldte, at der indkaldes til en rundbordssamtale. Det er i mindre grad lederen på arbejdspladsen, den sygemeldte selv eller sagsbehandleren, som tager initiativ til, at det bliver afholdt en rundbordssamtale. Efter de sygemeldtes opfattelse har rundbordssamtalerne ikke stor effekt i forhold til arbejdsfastholdelse, og en del er usikre på, hvilken rolle sagsbehandleren har haft til rundbordssamtalerne. Også sagsbehandlerne mener, at rundbordssamtalerne på arbejdspladser inden for Ældre- og Handicapforvaltningen generelt har begrænset effekt. Det skyldes blandt andet, at lederne sjældent er indstillede på at fastholde den sygemeldte i et job med særlige skånehensyn. Mange sygedagpengesagsbehandlere ønsker ikke at deltage i rundbordssamtaler, hvis de får en opfattelse af, at lederen påtænker at opsige den sygemeldte. Det gælder også ved de opsigelser, hvor lederen ønsker den sygemeldte tilbage på arbejdspladsen inden opsigelsen træder i kraft. Når sagsbehandleren ikke ønsker at deltage i samtalen, kan det få den konsekvens, at der ikke bliver arbejdet på at arbejdsfastholde på den sygemeldtes arbejdsplads. Fx ved at iværksætte en arbejdsprøvning eller lignende på arbejdspladsen i opsigelsesperioden. Inddragelse af tillidsrepræsentant og de faglige organisationer Fagforeningen, fællestillidsrepræsentanten og tillidsrepræsentanten giver ofte råd og vejledning til de sygemeldte i konkrete sager. Mange sygemeldte henvender sig til sin fagforening for råd og vejledning, fordi de oplever, at deres tillidsrepræsentant er for tæt på i dagligdagen. Ofte sker det længe før den sygemelding, som endte med at blive langvarig. I andre tilfælde først når opsigelsen er trådt i kraft. Nogle sygemeldte har gode erfaringer med at inddrage tillidsrepræsentanten i sygeforløbet. Det er især i de tilfælde, hvor tillidsrepræsentanten og ikke lederen tager den første kontakt i sygeforløbet. Andre føler, at tillidsrepræsentanten er for tæt på ledelsen, fx hvis tillidsrepræsentanten bakker lederen op i forbindelse med en opsigelse. Inddragelse af lægen og sundhedsvæsenet Den praktiserende læge er ofte med fra start til slut i et sygeforløb, og i mange situationer er det den sygemeldtes egen læge, der sygemelder. Samarbejdet mellem lægen og henholdsvis arbejdspladsen og myndighederne foregår primært via brev og telefon, og kun sjældent via personlig kontakt. De praktiserende læger har generelt mere fokus på at få stillet diagnosen og arbejde på at gøre de syge raske frem for at nedbringe sygefraværet generelt eller foku

11 sere konkret på arbejdsfastholdelse. Ofte har lægen ikke særskilt fokus på, hvornår og hvordan den sygemeldte kan vende tilbage i job igen. Nogle sygemeldte tør ikke blive opereret for deres lidelse, hvilket kan medvirke til at forlænge et sygeforløb. Det samme kan ventetid på undersøgelse og behandling. Desuden kan ventetider få den uheldige konsekvens, at sygemeldte opsiges af arbejdspladsen, fordi der i venteperioden ikke kan fastsættes et tidspunkt for, hvornår vedkommende raskmeldes og kan genoptage arbejdet

12 Anbefalinger Indsats før sygemeldingen Undersøgelsen viser, at flere af de sygemeldte har haft problemer med at klare arbejdsopgaverne i længere perioder, inden de blev langtidssygemeldt. Nogle har klaret smerter og lignende med smertestillende medicin og har længe været klar over, at der var en langtidssygemelding på vej. Nogle har inddraget sygedagpengesagsbehandleren, men det har ikke været muligt for alle, der ønskede det. Andre er gået til deres fagforening med problemet. På den baggrund, er der behov for at sætte fokus på forebyggelse, sygefravær og arbejdsfastholdelse på arbejdspladsen inden for ældre- og børneområdet, og at dialogen om sygefravær og arbejdsfastholdelse styrkes. Det anbefales: 1. at ledere, tillidsvalgte og kollegerne kvalificeres til i tide at kunne opfange faresignaler fra de kolleger/medarbejdere, som gennem kortere eller længere tid har fysiske eller psykiske problemer (eller en kombination), de ikke taler højt om og som derfor risikerer langtidssygemelding. Her kan arbejdspladsen evt. fremsætte tilbud om fysioterapi eller psykologhjælp. 2. at det kommunikeres ud til alle ledere, tillidsvalgte og ansatte, at såvel sygemeldte som ansatte, der er i fare for at sygemelde sig, har mulighed for selv at henvende sig til Virksomhedscenter Aalborg for råd og vejledning. Drøfte rolle- og ansvarsfordeling på arbejdspladsen En del af de ansatte, især inden for handicap- og ældreområdet mener, at de arbejder i mere eller mindre selvstyrende arbejdsgrupper og de oplever, at de har mere ansvar for planlægning i dagligdagen end tidligere. Nogle er usikre på deres rolle og ansvar, fx ved andres korttidsfravær, og når en kollega kommer tilbage fra længere tids fravær. Det anbefales: 3. at ledere, tillidsvalgte og de ansatte på udvalgte arbejdspladser får mulighed for at drøfte håndtering af sygefravær i lyset af deres roller og ansvar i udførelse af det daglige arbejde. Dels skal de drøfte, hvordan kollegerne på bedst mulig måde kan tage over ved korttidsfravær, og dels hvordan de kan tage imod en kollega, som vender tilbage til arbejdspladsen efter længere tids fravær. Udarbejde risikoprofil for langvarige sygemeldinger Sygemeldte med bevægeapparatlidelse, som samtidig har psykiske problemer, fx på grund af oplevelse af stress på arbejdspladsen eller på grund af dødsfald eller problemer i familien, er i særlig risiko for langvarige sygeforløb og for at miste tilknytningen til arbejdspladsen

13 Det anbefales: 4. at der udarbejdes en risikoprofil, som både sygedagpengesagsbehandlerne og lederne på arbejdspladser inden for ældre- og børneområdet kan bruge i deres vurdering af, om et konkret sygeforløb risikerer at blive langvarigt. Herved vil de kunne øge muligheden for at gribe ind i tide og måske undgå langvarige sygemeldinger. Risikoprofilen kan udarbejdes på baggrund af undersøgelsen, og supplerende oplysninger fra de interviews, som er gennemført. Håndtering af opsigelser ved sygdom Undersøgelsen viser, at når den sygemeldte opsiges som direkte eller indirekte følge af sygefraværet, har hovedparten af de sygemeldte en forståelse for opsigelsen, når de sidder ved sygesamtalen, men at denne forståelse ofte vendes til vrede og modstand når de modtager brevet med opsigelsen. En vrede som i nogle tilfælde er medvirkende til at forlænge sygdomsforløbet. Det anbefales: 5. at lederne og tillidsvalgte opkvalificeres til at kunne håndtere sygesamtaler generelt og opsigelser af medarbejdere på grund af sygefravær specifikt. Fx kan lederne få et åbent tilbud om undervisning og træning i afholdelse af sygesamtaler og i samtaler om andre vanskelige emner - herunder et tilbud om sparring og coaching ved lederens første komplicerede sygesamtale at der indføres en procedure, hvorefter en opsagt medarbejder umiddelbart efter opsigelsen får tilbudt en samtale med enten tillidsrepræsentanten eller en sygedagpengesagsbehandler. Derved får sygemeldte mulighed for at få en samtale om arbejdsfastholdelse samtidig med, at man forebygger yderligere forværring af sygdommen som følge af frustrationer over opsigelsen. Sagsbehandlerens deltagelse i rundbordssamtalen Der er en del sygedagpengesagsbehandlere, som ikke ønsker at deltage i en rundbordssamtale, hvis der er en opsigelse på vej, bl.a. fordi de med deres deltagelse kommer til at legitimere opsigelsen. Det gælder også i de situationer, hvor der er mulighed for, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdspladsen, hvis vedkommende bliver raskmeldt, inden opsigelsen træder i kraft. Der er eksempler på, at der ved sygedagpengesagsbehandleres fravær ikke bliver iværksat arbejdsfastholdelsesinitiativer, fx aftalt arbejdsprøvning i opsigelsesperioden. 3 Det skal bemærkes at alle ledere og tillidsrepræsentanter i Ældre og Handicapforvaltningen senest i efteråret 2005 har været på kursus i den svære samtale (dvs. for en dels vedkommende efter de sygeforløb som udgør datagrundlaget i denne rapport). Børne- og Familieafdelingen har afholdt kurser for ledere i perioden I undersøgelsen har flere sygemeldte og ledere udtrykt ønske om at der fortsat er fokus på håndtering af sygesamtaler i de to forvaltninger

14 Det anbefales: 7. at det præciseres i rammeaftalen mellem Ældre- og Handicapforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsafdelingen, at sygedagpengesagsbehandleren også skal deltage i de rundbordssamtaler, hvor samtalen kan ende med en opsigelse. Det kan endvidere tilføjes aftalen, at sagsbehandleren og lederen har mulighed for at inddrage forvaltningen i drøftelserne af fastholdelse på andre arbejdspladser i forvaltningen. De praktiserende lægers fokus på arbejdsfastholdelse Den sygemeldtes praktiserende læge er ofte involveret i hele sygeforløbet, fra vedkommende sygemeldes til eventuel raskmelding. Lægens fokus er primært at gøre patienten rask og kun sekundært på patientens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil sige, at fokus meget let kommer på, hvad patienten ikke kan klare på arbejdspladsen frem for, hvad patienten kan. Hertil kommer, at lægens forklaring til patienten ofte har afgørende betydning for vedkommendes indstilling til at genoptage arbejdet. Det anbefales: 8. at der sættes fokus på dialogen mellem på den ene side lægen/sundhedsvæsenet og på den anden side arbejdspladsen/sygedagpengesagsbehandleren med henblik på mulighederne for arbejdsfastholdelse. Fx kan lægerne præsenteres for undersøgelsens resultater og få mulighed for at drøfte disse med de øvrige aktører. 9. at flere af de praktiserende læger præsenteres for mulighederne for delvis raskmelding, delvis sygemelding, samt muligheden for at deltage i rundbordssamtaler. Det skal drøftes, hvordan lægerne får denne information og i det hele taget involveres i arbejdet med fastholdelse. 4 4 Det har fx vist sig særdeles vanskeligt at få læger til at deltage i en halv times telefoninterview i forbindelse med undersøgelsen,, hvilket illustrerer vanskeligheden ved at inddrage lægerne i dialogen om arbejdsfastholdelse

15 Profil af de 76 langtidssygemeldte I profilen redegøres for fordeling af de sygemeldtes alder, køn, diagnose og om de er sygemeldt fra arbejdspladser inden for ældreplejen eller børneområdet. Profilen er først og fremmest en hjælp til at give læseren et billede af målgruppen. Desuden er profilen anvendt til at kontrollere undersøgelsens validitet, idet profilen af de 34 interviewede langtidssygemeldte og profilen af de 51, som har besvaret spørgeskemaet er matchet med profilen af de 76, som er målgruppen. Der er ikke fundet afvigelser på ovennævnte profiler, der giver anledning til at stille spørgsmål ved undersøgelsens validitet. Om personerne Der redegøres først for målgruppens køn og aldersfordelingen samt fordeling på arbejdspladser i de to sektorer. Kønsfordeling Som forventet er langt hovedparten af de langtidssygemeldte fra børne- og ældreområdet kvinder, ligesom hovedparten af de ansatte inden for de to områder er kvinder. Således er 73 af de langtidssygemeldte kvinder, 3 er mænd. Aldersfordeling Hovedparten af de langtidssygemeldte er midaldrende eller ældre, mens kun en mindre gruppe er under 30 år. Samlet set er over halvdelen (54 %) af de langtidssygemeldte over 46 år, og næsten en tredjedel (28 %) er over 56 år. Som det fremgår af nedenstående figur, er aldersfordeling af langtidssygemeldte forskellig fra sektor til sektor. Denne aldersfordeling ses også i forbindelse med interviewene af de 34 langtidssygemeldte. Figur 01. Aldersfordeling (antal personer) Børn og unge Ældre og handicap Under 25 år år år år år år år år Over 60 år

16 Ældreområdet adskiller sig særligt ved, at 38 % af de langtidssyge er over 55 år, mens det kun er tilfældet for 8 % på børneområdet. Langvarige sygemeldinger på børneområdet er mere jævnt fordelt på de årige, med den største andel hos de midaldrende, dvs. de årige (42 %). Det skal dog bemærkes, at statistikken bygger på et forholdsvis lille antal personer. Sammenligner man aldersfordelingen hos de langtidssygemeldte med aldersfordelingen generelt i Ældre og Handicapforvaltningen viser det sig, at langtidssygemeldingerne hos de årige er overrepræsenteret, idet næsten en tredjedel (32 %) af de langtidssyge er mellem år mod blot 11 % af alle medarbejdere, jf. følgende figur: Figur 02 - Aldersfordeling hos henholdsvis alle medarbejdere og langtidssygemeldte i Ældre og Handicap 40% 32% 30% 20% 10% 15% 6% 10% 9% 10% 6% 12% 10% 16% 14% 14% 6% 11% 11% 8% 4% 6% Samlet personale i Ældre og Handicap Langtidssygemeldte i Ældre og Handicap 0% Under 25 år år år år år år år år Over 60 år Det har ikke været muligt at give en samlet opgørelse af aldersfordelingen blandt personalet på børneområdet. Fordeling på arbejdspladser i de to sektorer 50 af de 76 langtidssygemeldte kommer fra arbejdspladser i Ældre- og Handicapforvaltningen. Til sammenligning er der ca medarbejdere ansat på ældreområdet. På børneområdet er der ansat 2175 medarbejdere inden for dagplejen og daginstitutioner. 26 langtidssygemeldte i undersøgelsen kommer fra arbejdspladser disse arbejdspladser. Figur 03. Fordeling på sektor (antal personer) Børn og Unge Ældre og handicap

17 Hos Ældre og Handicap er der fortrinsvist tale om hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere eller -assistenter samt rengøringspersonale. De er enten ansat på plejehjem eller plejeboliger, eller de kører i hjemmeplejen. Alle plejehjemmene / plejeboligerne er kommunale, undtagen én, som er en selvejende institution. På børneområdet er der tale om pædagoger, pædagogmedhjælpere og dagplejere. Hovedparten af pædagogerne er ansat i kommunale børneinstitutioner, en mindre gruppe er ansat i selvejende institutioner. I denne undersøgelse er der interviewet flest social- og sundhedsassistenter eller -hjælpere, efterfulgt af pædagoger fra kommunale børneinstitutioner. Ingen af de sygemeldte, som er interviewet, er ledere eller tillidsvalgte. Med forholdsvis få undtagelser er de interviewede glade for deres arbejde (eller tidligere arbejde) og for samværet med kollegerne og lederne. De er (var) tilfredse med arbejdsopgaverne, og der synes ikke at være en direkte sammenhæng mellem, om de interviewede mener, det er en god arbejdsplads og om forløbet er gået i hårknude. Dette fremgår også af svarene i spørgeskemaundersøgelsen, hvor kun fem ud af 50 sygemeldte svarer, at de var utilfreds eller meget utilfreds med deres arbejde umiddelbart inden, de blev sygemeldt. Figur 04. Spørgsmål: Hvordan trivedes du med dit arbejde, umiddelbart inden du blev sygemeldt? Meget tilfreds/tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds/meget utilfreds Antal

18 Varighed De 76 sygedagpengesager har forskellig varighed. I nogle tilfælde har sygeforløbet varet omkring eller lige over 8 uger, i andre tilfælde er der tale om længerevarende sygefravær, nogle over 52 uger. Som nedenstående figur viser, har hovedparten af de afsluttede sager for de 76 personer en varighed på under 16 uger, mens hovedparten af de fortsatte sager på udtrækstidspunktet har en varighed på uger eller på mere end 52 uger. Figur 05 Sygedagpengesagens varighed Fortsatte sager Ophørte sager uger uger uger uger uger Mere end 52 uger Det svarer stort set til varigheden af de interviewedes sygeforløb. Nogle af de interviewede har haft et fravær på omkring uger, de fleste omkring 20 uger eller mere og enkelte af de interviewede har haft et sygefravær på mere end 52 uger. Af interviewene fremgår det i øvrigt, at et længerevarende fravær fra arbejdspladsen / arbejdsmarkedet i sig selv kan have en betydning for, hvordan sygefraværsforløbet udvikler sig, og for mulighederne for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det har været svært for de interviewede præcist at sætte ord på, hvad der gør det svært at vende tilbage efter længere tids fravær, men nedenstående citat kan illustrere det: Når først man har været væk fra kollegerne og fra arbejdspladsen i længere tid [4 måneder], er det faktisk ligesom at starte på arbejdet på ny. Man skal lige tage sig sammen og synke en klump den første dag, man møder op. Langtidssygemeldt inden for børneområdet om at begynde på jobbet igen. Dette svarer til resultaterne fra andre lignende undersøgelser, som peger på, at varigheden af et sygefraværsforløb i sig selv kan have en betydning for, hvordan forløbet ender

19 En stor nordisk undersøgelse fra 2003 viser bl.a., at fravær fra en arbejdsplads i mere end 12 uger medfører, at ca. 50 % af de sygemeldte kommer på offentlig forsørgelse i en periode, og at omkring 12 % for altid mister tilknytningen til arbejdsmarkedet (Sygefravær i Norden, Arbejdstilsynet, 2003). Blandt de interviewede er der eksempler på langvarige sygefraværsforløb, også sygefravær over 52 uger, hvor der ikke kan konstateres en umiddelbart lægelig forklaring på, hvorfor den sygemeldte ikke kan vende tilbage til arbejdspladsen eller til arbejdsmarkedet. Det vil sige, at andre forklaringer er nødvendige for at forstå, hvorfor forløbet har udviklet sig til et langvarigt forløb. Af andre forklaringer på sygefraværsforløb, der trækker ud, kan nævnes arbejdspladsens håndtering af sygeforløbet, den kommunale sygedagpengeopfølgning eller ventetid i sundhedssystemet. Det kan også være indstillingen hos den sygemeldte selv, som har haft betydning for, at fraværet er blevet langvarigt. Endelig kan det skyldes en kombination af to eller flere af ovenstående faktorer. I de efterfølgende afsnit vil der være fokus på de faktorer, som medvirker til at forlænge et sygefraværsforløb. Og navnlig fokus på faktorer, der medvirker til, at forløbet er trukket ud og der ikke umiddelbart kan siges at være lægefaglig forklaring eller diagnoser, som begrunder dette. Diagnose Sygefraværsstatistikken viser, at der er tre hovedgrupper af langtidssygemeldte i målgruppen. Den ene gruppe på 24 personer er sygemeldt med psykiske lidelser især lidelser, der er relateret til udbrændthed, stress og depression. Den anden gruppe på 27 er syge på grund af lidelser i bevægeapparatet, herunder problemer med ryg og nakke. 25 har opgivet andre årsager til sygemeldingen. Denne fordeling svarer i øvrigt til diagnoser for langtidssygemeldte i Danmark generelt, jævnfør føromtalte undersøgelse af sygefraværet i Norden i Sygefraværsstatistikken viser også, at der er forskel på diagnoser i børneområdet og ældre- og handicapområdet. Knap halvdelen (46 %) af personerne fra børneområdet har psykiske problemer som hovedårsag, mens det er tilfældet for 24 % af personerne fra ældre og handicap. Til gengæld har knap halvdelen (46 %) af de sygemeldte fra ældre og handicap bevægeapparatslidelse som hoveddiagnose

20 Figur 06. Diagnose fordelt på sektor Børn/unge/dagpleje Ældre/handicap I alt Psykiske problemer Lidelser fra bevægeapparat Andet * Andet dækker over 1 svulster og følger deraf, 1 medicinske sygdomme, 2 kredsløbslidelser, 3 læsioner som følge af arbejdsulykker og 17 andet Som nævnt er aldersfordelingen blandt de sygemeldte inden for de to områder forskellige. Alder kunne således have en betydning for, diagnoser der oftest stilles inden for det enkelte område. Det ser dog ikke ud til at være tilfældet. Alderens betydning diagnosen, der oftest stilles i forbindelse med længerevarende sygemelding ses først, når de sygemeldte er over 56 år. Her har blot to ud af 20 sygemeldte psykiske problemer som hovedårsag. Over halvdelen (11 ud af 20) har enten lidelser fra bevægeapparat eller ryg- og nakkelidelser. For grupperne under 56 år er der ikke med sikkerhed væsentlige forskelle, primært fordi datagrundlaget ikke er større end 76 personer. Forskellen på fordelingen af diagnoser mellem de to sektorer kan derfor ikke forklares med forskelle i aldersfordeling

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Personalepolitik vedr. sygefravær

Personalepolitik vedr. sygefravær Personalepolitik vedr. sygefravær Personaleafdelingen ved Århus kommune har i 2007 fastsat og præciseret en række procedureforhold, herunder indført minimumsstandarder i forbindelse med opfølgning på medarbejderes

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

April Sygefraværspolitik

April Sygefraværspolitik April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel.

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel. marts 2015 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsesvejledning. for ansatte på Dragsbækcentret

Fraværs- og fastholdelsesvejledning. for ansatte på Dragsbækcentret Fraværs- og fastholdelsesvejledning for ansatte på Dragsbækcentret 1 Fraværs- og fastholdelsesvejledning på Dragsbækcentret Det er Dragsbækcentrets mål at reducere de personlige og økonomiske omkostninger,

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF Sygefraværet skal ned - Jette Høy/FTF - juni 2008 Sygefraværet skal ned Konference MED/SU-hovedudvalg Konsulent Jette Høy FTF Fakta om sygefravær Specielt det langvarige sygefravær er stigende Sygefraværet

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP Revideret den 18.04.2016 Januar Møde i AMG den 19.01 Februar MEDmøde den 24.02.2016 Marts AM-gruppe April Nyhedsbrev Maj Personalemøder

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER HOVEDKONKLUSIONER Om sygefraværspolitikker Følgende konklusioner bygger på undersøgelsens kvalitative data fra dobbeltinterviews med 12 centrale personalechefer og 12 næstformænd i hovedmed: Alle 10 kommuner

Læs mere

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014 Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune og Retningslinje for sygefraværssamtaler i Aarhus Kommune Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune Ledelsens og medarbejdernes bestræbelser på at nedbringe sygefraværet handler

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK Eksempel på færdig sygefraværspolitik Herunder ses et ideoplæg til en færdig sygefraværspolitik. Formål Sygdomspolitikken skal understøtte en tidlig, aktiv indsats, der skal

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet

Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet Lederne Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Fraværets omfang... 5 Udviklingen i fraværet...

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Fraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Fraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Fraværspolitik Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Fravær og nærvær har længe fyldt dagsordenen både i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, i hele kommunen og nationalt set. Derfor har forvaltningen

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet

Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet Skovvangen Visioner for nedbringelse af sygefravær - at minimere sygefraværet i alle afdelinger - at yde omsorg for hinanden i hverdagen - at vise interesse og

Læs mere

Sygefravær i danske virksomheder

Sygefravær i danske virksomheder Sygefravær i danske virksomheder MMM, februar 2012 1 Mange virksomheder arbejder målrettet på at modvirke sygefravær blandt medarbejderne. Sygefraværet koster hvert år milliarder i tabt arbejde, og især

Læs mere

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6 acta acta acta Godkendt 1 af 6 Skagen Skipperskoles sygefraværspolitik. Skagen Skipperskoles sygdomspolitik er et sæt "spilleregler" for, hvordan ledelsen og medarbejderne i fællesskab og i praksis forebygger

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

Sygefraværspolitik. For Psykiatri og Social. Region Midtjylland. Region Midtjylland. Psykiatri & Social

Sygefraværspolitik. For Psykiatri og Social. Region Midtjylland. Region Midtjylland. Psykiatri & Social Sygefraværspolitik For Psykiatri og Social Region Midtjylland Region Midtjylland Psykiatri & Social Sygefraværspolitik for Psykiatri & Social, Region Midtjylland Indledning I Psykiatri og Social stræber

Læs mere

Forebyggelseskultur på arbejdspladser

Forebyggelseskultur på arbejdspladser 27. juli 2016 Forebyggelseskultur på arbejdspladser 67 procent af FOAs medlemmer har mange tunge løft/forflytninger i deres arbejde, og halvdelen af medlemmerne har været begrænset i deres arbejde på grund

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

PULJEMIDLER 2008 ANSØGNINGSSKEMA. FOA Fremtid og Arbejde. Møllergade 56. 2321 9152 fremtid_og_arbejde@foa.dk. Mette Mortensen.

PULJEMIDLER 2008 ANSØGNINGSSKEMA. FOA Fremtid og Arbejde. Møllergade 56. 2321 9152 fremtid_og_arbejde@foa.dk. Mette Mortensen. PULJEMIDLER 2008 ANSØGNINGSSKEMA ANSØGNINGEN SENDES TIL Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg Kommune Jobcenter Svendborg Ramsherred 5 5700 Svendborg PROJEKTETS TITEL ANSØGER NAVN VIRKSOMHED/ORGANISATION

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version Vigtige fokuspunkter KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV LÆ 281 og Blanket til sygedagpengeopfølgning Version 111115 Fokus på arbejdsfastholdelse Fra 1. januar 2015 skal den praktiserende læge inddrages i alle

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007)

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I KARLA GRØN Indledning: I Karla Grøn har vi lavet en syge - og fraværspolitik, der dels beskriver hvordan vi forholder os til sygdom

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold Sygefraværspolitik for Koncernservice December 2009 Indhold Kapitel 1 1. Indledning... 2 Kapitel 2 2. Formål med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel 3 3. Intentionen med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

For en fjerdedel sker det dagligt, at de ikke har mulighed for at holde mindre pauser.

For en fjerdedel sker det dagligt, at de ikke har mulighed for at holde mindre pauser. 11. november 2014 Pauser FOA har i perioden fra d. 11. til d. 22. september 2014 gennemført en undersøgelse om især mindre pauser i arbejdstiden via FOAs elektroniske medlemspanel dagplejerne i panelet

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge

Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge medlemmer... 11 3.3 Holdninger til arbejdspladsen...

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Oktober 2011 Side 1 Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Tårnby Kommune ser sygefravær som et fælles ansvar og fælles

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

- god dialog ved sygefravær

- god dialog ved sygefravær Mine nyttige telefonnumre: 1 5 15 - god dialog ved sygefravær Med denne folder ønsker vi at informere om Skoleforvaltningens sygefraværshåndtering Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf.:

Læs mere

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer. Trivselspolitik for Hoven Friskole og Børnehus Indledning Målet med en trivselspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og

Læs mere

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb. 29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.dk 09.03.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver

Læs mere

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene. 22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.

Læs mere

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis? Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...

Læs mere

FOA Kampagne og Analyse 24. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud

FOA Kampagne og Analyse 24. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud FOA Kampagne og Analyse 24. juni 2011 FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser FOAs medlemmer i dagtilbud har oplevet

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011 Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter Sammenfatningsrapport 4. april 2011 1. Køn Svarprocent: 99% (N=224) Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 137 61% Mand 87 39% Svar i alt 224 2. Private

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA Kampagne og analyse 23. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA gennemførte i perioden fra den 7. til den 16. september en medlemsundersøgelse blandt de medlemmer, som er tilmeldt

Læs mere

Solgårdens syge-og sundhedspolitik.

Solgårdens syge-og sundhedspolitik. Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Vejledning. ved. sygefravær.

Vejledning. ved. sygefravær. Vejledning ved sygefravær. Fjordkredsens rådgivning og bistand til medlemmer i forbindelse med sygedagpengeopfølgning, revalidering, beskæftigelse på særlige vilkår, offentlig social pension m.v. samt

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Omsorgspolitik. Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde.

Omsorgspolitik. Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde. Omsorgspolitik Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde. Politikken er vedtaget i Økonomiudvalget den 16. maj 2007

Læs mere

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse

Læs mere

Nedbringelse af sygefravær

Nedbringelse af sygefravær GODE RÅD OM Nedbringelse af sygefravær 2008 GODE RÅD OM NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Virksomhedens fokus på sygefravær 4 Analyse af virksomhedens

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

RESUME af undersøgelsesrapport. Virksomhedernes erfaringer - når en medarbejder får en psykisk lidelse - når en ledig har en psykisk lidelse

RESUME af undersøgelsesrapport. Virksomhedernes erfaringer - når en medarbejder får en psykisk lidelse - når en ledig har en psykisk lidelse Juni 2009 RESUME af undersøgelsesrapport Virksomhedernes erfaringer - når en medarbejder får en psykisk lidelse - når en ledig har en psykisk lidelse Indhold Indledning 3 Psykisk lidelse en kort definitorisk

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere