Projekt overgang. En pilotundersøgelse af overgangen fra efterskoler til ungdomsuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt overgang. En pilotundersøgelse af overgangen fra efterskoler til ungdomsuddannelser"

Transkript

1 Projekt overgang En pilotundersøgelse af overgangen fra efterskoler til ungdomsuddannelser

2

3 Projekt overgang En pilotundersøgelse af overgangen fra efterskoler til ungdomsuddannelser

4 Forfattere: Jens Andersen Dolmer, Lone Ree Milkær og Henrik Ottosen Nationalt Videncenter for Frie Skoler, 2012 ISBN: Rapporten kan citeres med tydelig kildeangivelse. Nationalt Videncenter for Frie Skoler Svendborgvej Vester Skerninge

5 Indhold Forord Resumé Indledning: Behovet for Projekt overgang, og hvem der skal have glæde af det Projektets analyse og resultater...9 3a. Hvad er overgangsfænomenet for en størrelse?...9 3b. Hvad ved vi allerede om overgangen? Eksisterende viden om overgangen, vejledningen i efterskolen og statistik c. Projektets interviewundersøgelse metode, analyse og resultater Konklusion og anbefalinger Litteraturliste...36 Bilag 1: Interviewguider...37 Bilag 2: Transskription af interview med elever fra Kastanjevej Efterskole...38 Bilag 3: Interview med elever i HF-Centret Efterslægtens Efterskoleklasse...41 Bilag 4: Rapport: Besøg på efterskole...49

6 Forord Denne pilotundersøgelse handler om, hvordan overgangen fra efterskole til ungdomsuddannelse opleves af de involverede unge, og hvordan overgangsbegrebet og overgangsfænomenet kan beskrives og defineres. Samtidig skal projektet ses som en forløber til en større undersøgelse af overgangen fra efterskoler til ungdomsuddannelser og udviklingen af metoder til at øge kendskabet til hinandens praksis ungdomsuddannelserne og efterskolerne imellem samt en undersøgelse af, hvordan et større kendskab til hinandens praksis kan have en positiv effekt på fastholdelsen af de unge i ungdomsuddannelsen. Pilotundersøgelsen er gennemført fra oktober 2011 til juni 2012 Mange har bidraget til, at projektet kunne gennemføres. Det drejer sig i særlig grad om økonomisk støtte fra Efterskoleforeningen og sparring med Lis Brok-Jørgensen fra Efterskoleforeningen, samarbejde og sparring med Lise-Lotte Sabano og Morten Kay fra HF-Centret Efterslægten, samarbejde med Osted Fri- og Efterskole og Kastanievej Efterskole og støtte fra og sparring med kolleger fra Nationalt Videncenter for Frie Skoler: Heidi Buxbom Junker, Laust Riis-Søndergaard og Christina Hedegaard Lüthi. Tak til projektets følgegruppe for kommentarer til rapporten. Følgegruppen består af: Jørgen Gleerup, SDU, Ulla Højmark Jensen, Aalborg Universitet, Morten Kay, HF-Centret Efterslægten, John Vilhelmsen, Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn, Anette Jochumsen, Danmarks Vejlederforening, Christian Schultz, Danske Erhvervsskoler, og Lis Brok-Jørgensen, Efterskoleforeningen. På vegne af Nationalt Videncenter for Frie Skoler Lone Ree Milkær og Henrik Ottosen Projektmedarbejdere på Projekt overgang Ollerup, marts

7 1. Resumé Både den nuværende og den tidligere regering har opstillet en målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse inden 2015, og der er sat en lang række initiativer i gang inden for grundskole, vejledning og ungdomsuddannelserne for at opfylde denne målsætning. 96 % af en ungdomsårgang får meldt sig til en uddannelse, men 8-10 % (UNI C Statistik & Analyse, 2011) falder fra igen, inden de starter. Det kunne tyde på, at selve overgangsforløbet mellem grundskolen (her efterskolerne) og ungdomsuddannelserne spiller en vigtig rolle i forhold til fastholdelse af den enkelte elev. Mange elever fra grundskolen (folkeskole samt fri- og privatskoler) vælger at afslutte deres grundskoleforløb på en efterskole, og dermed står efterskolerne efterhånden for at lede en stor del unge mennesker videre ud i ungdomsuddannelserne. I løbet af arbejdet med dette pilotprojekt er vi blevet opmærksomme på, at der har været relativt lidt fokus på selve overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser (i dette tilfælde mellem efterskole og ungdomsuddannelse). Fokus har hidtil mest været på at klæde de unge på i grundskolen til at kunne foretage et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse og i ungdomsuddannelserne på at kunne fastholde de unge. Det har skabt et behov hos os for at se lidt nærmere på overgangsfænomenet og forsøge at definere, hvad det indeholder, og hvilke problemstillinger og udfordringer der knytter sig til det. I pilotprojektet har undersøgelsesarbejdet derfor været delt i tre områder. Der har været særligt fokus på litteraturstudier af eksisterende relevante undersøgelser og udviklingsarbejder (se afsnit 3b), at arbejde med en forståelse og definition af overgangsfænomenet (se afsnit 3a) og i et samarbejde med HF-Centret Efterslægten, Kastanievej Efterskole og Osted Fri- og Efterskole at afdække elevernes oplevelser af overgangen fra efterskole og ungdomsuddannelse (se afsnit 3c). En præcisering af vores forståelse af overgangsfænomenet har været nødvendig for at skabe et tydeligt grundlag at arbejde videre på. Ungdomsperioden er kendetegnet ved mange overgange, hvor et særligt lærings- og udviklingspotentiale kan udløses. Med begrebet transition prøver vi at eksplicitere overgangens særlige potentiale. Her vil der fremover være særligt fokus på styrkelse af den implicitte vejledning, som handler om uformelle snakke, der er med til at forme de unges forestillinger om deres liv efter grundskolen. Målet med afsnit 3c har været at kvalificere en større undersøgelse af de unges oplevelse af overgangen fra efterskole til ungdomsuddannelse. 7

8 2. Indledning: Behovet for Projekt overgang, og hvem der skal have glæde af det Da efterskolen tilbyder et anderledes lærings- (Madsen, 1995) og dannelsesrum (Oettingen et al, 2011) end folkeskolen, må man antage, at efterskoleeleverne kommer til ungdomsuddannelserne med et andet udgangspunkt end elever fra folkeskolen. Dette andet udgangspunkt kan være af både positiv og negativ art. I en omfattende rapport om overgangsproblemer i uddannelsessystemet (Mathiasen, 2009) hedder det, at: de unge skal kunne overkomme skiftet fra de kendte rammer i folkeskolen til de nye betingelser i ungdomsuddannelserne. Der peges på, at en forudsætning for, at de unge får trænet deres overgangsfærdigheder, er gensidigt kendskab til grundskolens arbejdsbetingelser fra gymnasiets side samt fortrolighed med det almene gymnasium fra grundskolens side. (ibid.:5). Der findes meget tilgængelig viden om vejledning i efterskolen (UNI C, 2010; Højmark & Thomsen, 2011). Der findes også viden om det unikke pædagogiske rum i efterskolen (Ottingen, 2011) og viden om overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelsen (Mathiasen, 2009) generelt, men der findes ikke dokumenteret viden om overgangen fra efterskoler til ungdomsuddannelser eller dokumenteret viden om, hvorvidt et øget gensidigt kendskab fra lærernes side vil have nogen indflydelse på elevernes overgangsforløb, eller hvordan det gensidige kendskab kunne øges og dermed i sidste ende styrke de unges fastholdelse i og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Projekt overgang opfattes som et innovativt og eksplorativt orienteret udviklingsprojekt, der vil stå på skuldrene af tilgængelig viden på området. Projektet vil tematisk være forbundet med begrebet uddannelsesparathed (Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, Ministeriet for Børn og Undervisning, 2010), men i Projekt overgang forstås udfordringen med at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse som en uddannelsesrelationel udfordring mere end, som det ofte ses og forstås, i et individperspektiv. Det er ikke kun eleven, der skal kvalificeres til at tage en ungdomsuddannelse, men det er især (efter)skolerne og ungdomsuddannelserne samt eleverne, forældre m.fl. i forening, der kan kvalificere overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Den viden, der genereres i projektet, skal dels tilføre den almene ungdomspædagogiske diskussion i grundskolen og ungdomsuddannelserne nye dimensioner. Dels skal projektet styrke og udvikle grund-, videre- og efteruddannelse af lærere med henblik på at kvalificere overgangen fra efterskolen til ungdomsuddannelserne. For lærere ved ungdomsuddannelserne vil det samme gøre sig gældende. Projektets formål Pilotprojektet er tænkt som første skridt i undersøgelsen af, hvordan overgangen fra efterskole til ungdomsuddannelse opleves af elever samt også, at se på hvilken praksis der er på efterskoler og ungdomsuddannelser for at lette denne overgang. Sideløbende med undersøgelsen, vil der også udvikles metoder til at øge kendskabet til hinandens praksis ungdomsuddannelserne og efterskolerne imellem for derved at undersøge, hvordan et større kendskab til hinandens praksis kan have en positiv effekt på fastholdelsen af de unge i ungdomsuddannelsen. I bogen At bygge bro i vejledningen (Buhl et al., 2011; VIA Systime, 2010) filosoferer forfatterne over brobygningsmetaforen og skriver, at en bro kan se ud på mange måder: Den kan både være af gammelt, frønnet træ og af fint marmor. Det vigtigste er, at den kan føre en fra det ene sted til det andet. I dette projekt vil vi gerne opholde os lidt på broen og se, hvordan udsigten ser ud herfra for de unge. Men vi vil også vende os og se, både hvor de unge kommer fra, og hvor de skal hen. 8

9 3. Projektets analyse og resultater 3a. Hvad er overgangsfænomenet for en størrelse? Definition og diskussion af begrebet overgang Selve ordet overgang peger på, at det drejer sig om en forbindelse mellem to steder. Det lyder måske banalt, men er en vigtig pointe i sig selv. En overgang kan ikke eksistere i sig selv, men er forankret i det, man kunne kalde et førsted og et eftersted; den er ikke frit svævende. Derfor er der altid tre dele i en overgang: før overgang efter. Overgangen som forbindelsesled mellem før og efter Når man taler om overgang i forbindelse med skift fra grundskole til ungdomsuddannelse, er det vigtigt at huske, at det er en ensrettet vej. Overgangen kan beskrives som en bro, men man kan ikke vende om på halvvejen eller gå tilbage samme vej, som man er kommet fra. I det engelske begreb transition ligger en udvidelse i forhold til det danske overgang, som er yderst anvendelig i forhold til dette projekt (Ecclestone, 2010). I en transition sker der nemlig noget med individet og med de relationer, der er knyttet til transitionen. I transitionen ligger der, at du ikke er den samme, når du er kommet igennem den. Både identitet og rammerne for mulig handling forandres. I bro/overgangsmetaforen ligger en forståelse af, at man fra det ene sted begiver sig til det andet, og at det er broen, der skal sørge for, at man kommer helskindet frem og ikke falder ned undervejs. Ved at koble transitionen til dette billede udvider vi forståelsen af, hvad der sker med den unge i processen, for det er jo netop en proces og ikke bare en flytten sig fra det ene sted til det andet. På denne måde kan man også se overgangen som både en handling og en forandring. Det før og efter, som er indbygget i overgangen, henviser både til stedet og til de relationer, der knytter sig til det og til individets forandring i processen. Selvfølgelig er overgangen også en forbindelse mellem før og efter, men der sker noget i transitionen, som er værd at kigge nærmere på. I overgangen er der tre niveauer, som det analytisk kan være frugtbart at skille fra hinanden: individ, relation og system. Individ Den enkelte unge, som skal forberedes til, og som starter på en ungdomsuddannelse. Relation Relationerne mellem de forskellige aktører i overgangen. Det kan være med to aktører, f.eks. ung-ung, lærer-ung, forælder-lærer eller lærer-lærer, eller med flere aktører. Der er tale om et felt af relationer og ikke dikotomier. System Samfundet eller det sæt af institutionelle forventninger, der møder den unge. Der kan både være tale om uddannelsens forventninger og kulturelle forventninger. Der er tale om uudtalte forventninger. 9

10 Individ Mange af de tiltag i bl.a. vejledningen, som retter sig mod at udruste de unge til at foretage et valg i forhold til deres uddannelse, retter sig mod individet (UCL, 2012). Selvfølgelig er der et blik for, at også vejledning foregår i relationer (Thomsen & Jensen, 2011), og at forholdet til læreren og de andre elever, især på efterskoler, spiller en stor rolle. Men til syvende og sidst handler det om den enkelte unge og dennes vilje og evne til at foretage et valg og holde fast i det. Det drejer sig om at gøre de enkelte unge så parate til at starte på en ungdomsuddannelse, at man undgår, at de falder fra undervejs. Forberedelsen af de enkelte unge er en vigtig del af forsøget på at sikre en succesfuld overgang, og individperspektivet må selvfølgelig fylde en del i overvejelserne om den bedst mulige overgang. Hvis man ser på overgangen som transitionen mellem to stadier af væren, kan man sige, at den indeholder både et element af bliven og et af holden op med (Ecclestone, 2010:7). Set i individperspektivet er det også vigtigt at kigge begge veje på broen og også have en opmærksomhed på det, som man holder op med; i dette tilfælde holder de unge op med at være efterskoleelever, og denne transition indeholder en forandring af den enkeltes identitet og selvopfattelse. I overgangen er de unge åbne for forandring og ved, at den er et vilkår. At de forestiller sig, at tingene kan være anderledes, gør, at de faktisk også kan blive det. Unge, der har været på efterskole, er måske endnu mere klar over dette. Efterskoleelever har (som hovedregel) gode erfaringer med overgangen mellem grundskole og efterskole. Eller de har i hvert fald gode erfaringer med transitionen til en ny skoleform. De unge bruger transitionen til bevidst at arbejde med selvbillede og identitet (Madsen, 1995; Oettingen et al, 2011). De har netop oplevet at have muligheden for at redefinere sig selv i en ny kontekst (Madsen, 1995). Derfor har de via deres erfaringer en vidensmængde, som er anderledes end unge, der kommer fra folkeskolen. Den erfaringsskabte viden kan ikke skabes gennem information eller refleksion (Buhl, 2010:127) Relation Tidligere undersøgelser viser, at relationerne er utrolig vigtige for de unges læring på en efterskole (Madsen, 1995; Oettingen et al, 2001). At relationer er vigtige generelt i et ungdomsliv (og i livet som sådan), kan der heller ikke være megen tvivl om. Med henvisning til amerikansk karriereforskning påpeger Buhl (2010), at individet meget tidligt i livet foretager nogle afgrænsninger og kompromisser, der er ansporet af individets behov for socialitet. Unges uddannelsesvalg foretages oftere ud fra, hvad der er socialt acceptabelt, end ud fra overvejelser om, hvilke uddannelsesdøre der står åbne for den enkelte unge. Familiens og vennernes påvirkning vil ofte ikke være udtalt og diskursiv, men bliver implicit, fordi den er en del af den kultur, som familien, vennerne m.m. repræsenterer, og de unges behov for socialitet kan begrænse dem i deres valg og forhindre de unge i at bryde den sociale arv. Struktur Enhver handling er en del af en større kulturel og samfundsmæssigt struktur, der skaber de forventninger, vi har til vores eget liv. Når unge mennesker på efterskole skal overveje, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge, gør de det ikke kun, fordi de gerne vil have sådan en. De gør det, fordi det er politisk bestemt, at de skal, og fordi det ligger i de strukturelle forventninger, at man skal blive en god samfundsborger og yde sit til fællesskabet, og det gør man bl.a. ved at tage en uddannelse. På den måde ligger der mange skjulte og uudtalte forventninger i overgangen til en ungdomsuddannelse både på strukturplan (samfundet forventer, at du tager en uddannelse), på relationsplan (din lærer, dine forældre og dine venner forventer, at du udnytter dit potentiale) og på individplan (jeg forventer, at hhx er på en bestemt måde, og derfor har jeg valgt det). Forventningsafklaring kunne muligvis være en del af arbejdet med overgangen både på førskolen (efterskolen) og på efterskolen (ungdomsuddannelsen). Hvad er det egentlig for nogle forventninger, de elever, som skal starte her, har om at gå på hhv. teknisk skole, hhx, stx osv.? Møder vi dem, eller 10

11 møder vi dem ikke? Hvilke forventninger sender vi eleverne afsted med? Er de realistiske? Hvordan kan begge typer skoler arbejde med forventninger på alle tre planer på en konstruktiv måde, så den unge bliver både sendt afsted og taget imod på den bedste måde? Overgangen som risikozone? Generelt ses overgange som risikofyldte, også på samfundsmæssigt plan. Overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse italesættes som en zone, hvor der er forhøjet risiko for fiasko, og hvor der skal passes ekstra godt på de unge. Måske skulle man i stedet italesætte overgangen som en forandringsparathedszone eller som potentielt befriende og positiv. Unges virkelighed i dag er sådan, at når man taler om karrierevalg og arbejdsliv, mødes de med idealbilledet af den globaliserede, fleksible, selvstyrende, selvbevidste portfolioarbejder, som vælger rationelt for at maksimere sin menneskelige kapital, som sagtens kan håndtere uforudsigelighed og risiko, og som navigerer ubesværet gennem overgange i livet. (Ecclestone et al. 2010:4). Muligvis er det også det billede, der er i deres egen selvforståelse, og det, der farver deres forventninger. Men på samme måde, som modernitetens kampråb om, at alt er givet fri, og der er identitets- og livsforløbsmæssigt frit valg på alle hylder, kan være mere hæmmende end befriende, når individet opdager, at det ikke er sådan i praksis, kan idealbilledet af projektmennesket, der lever i og mestrer en konstant tilstand af overgang, være mere blokerende (inhibitiv) end befordrende. I stedet for at se ungdomsårene som fyldt med en række af valg og overgange, som den unge kan klædes på til rationelt at foretage, kunne man så se overgange som en permanent tilstand, et nyt livsvilkår? Ungdom og overgange psykologisk set nye psykologiske vinkler og forskningsresultater Inden for neuropsykologien og hjerneforskningen har der de sidste 20 år været en rivende udvikling, som har betydet en begyndende revolution i synet på og forståelsen af, hvad der sker i unges hjerner i ungdomsperioden (se f.eks. Balkemore & Frith, 2007). Lærere og forældre, som er tæt på de unge, har hidtil ofte givet hormonerne skylden for nogle af de store udfordringer og lidt uforståelige fænomener, som man ser i unges udvikling i puberteten. Men man skal nu i langt højere grad til at se den neurologiske udvikling i unges hjerner som årsagen til de specielle fænomener, som vi ser i unges udvikling. Unges forvirring og tågen rundt skal ikke kun forstås som et resultat af, at de kun tænker på det modsatte køn, men snarere som et resultat af, at deres hjerne er under ombygning, som det hedder med et populært udtryk. Moderne forskere omtaler ungdomsperioden som hjernens 2. fødsel (f.eks. Balkemore & Frith, 2007), hvor den rivende udvikling i spædbarnsalderen fra 0 til 2 år er hjernens 1. fødsel. Vækst i hjerneforbindelser og synapsetæthed i frontallapperne og temporallapperne I spædbarnsalderen sker der generelt en eksplosiv vækst i antallet af forbindelser mellem hjernecellerne synapsetæthed i det meste af barnets hjerne. Antallet af forbindelser mellem hjernecellerne kulminerer således omkring ca. 2 år. Antallet af forbindelser mellem hjerneceller fortæller noget om, hvad det er muligt for et barn at lære. Hvad barnet så rent faktisk lærer i samspil med miljøet, er afhængigt af en anden proces i hjernen, nemlig styrkelse af de nervetråde og synapser, der bliver brugt, og bortdøen af de nervetråde og synapser, der ikke bliver brugt. Use it, og loose it, som det hedder på engelsk. Denne proces betegnes som pruning eller beskæring. De nervetråde, der bliver brugt, styrkes ved, at der dannes en hinde af fedt, myelin, omkring nervetrådene. Denne isolerende hinde af myelin sikrer, at signalerne fra hjernecellerne kommunikeres hurtigere og mere sikkert og præcist til andre hjerneceller. Det er pruningen og myeliniseringen, der sikrer, at hjernen kan arbejde fokuseret, målrettet og effektivt med en opgave. Pruningsprocessen og myeliniseringen præger hjernens udvikling fra 2 år indtil den begyndende pubertet. Pruningsprocessen er dels genetisk bestemt, dels afhængig af miljøet, og hvad der er vigtigt og nødvendigt at lære i dette. 11

12 Nye forskningsresultater af bl.a. Jay Giedd (se Balkemore & Frith, 2007) fra de sidste år baseret på moderne hjernescanningsteknikker viser, at tilsvarende processer sker i unges hjerner først en stor vækst i antallet af forbindelser mellem hjernecellerne i den tidlige pubertet efterfulgt af pruning og myelinisering i resten af puberteten. Men tilvæksten og beskæringen sker hovedsageligt i den del af hjernen, som kaldes frontallapperne/pandelappen og tindingelappen. Populært sagt åbner der sig i første del af puberteten et helt nyt felt af evner, kompetencer og muligheder for de unge; dernæst skal den unge så i samspil med miljøet udvælge og træne de evner, som er vigtige for den unges fremtid i netop dette miljø. Forskellen i forhold til barndommen er, at det nu i høj grad er de unge selv, der skal udvælge de evner, de finder vigtige at udvikle i barndommen var det i langt højere grad forældre, lærere mv., der bestemte for barnet. Dette hænger sammen med funktioner, der kendetegner frontallapperne og tindingelapperne. Udviklingen i frontallapperne er nøglen til at forstå det særlige ved ungdommen Frontallapperne er involveret i alle overordnede funktioner i hjernen, den har forbindelser til alle de øvrige hjerneområder. Frontallapperne omtales også som hjernens direktør eller hjernens dirigent. I disse metaforer ligger ikke kun, at den overvåger mange funktioner i hjernen og sætter initiativer i gang, men også at den får de forskellige dele til at spille sammen som en helhed. Frontallapperne står for analyse, langsigtet målsætning, planlægning, udførelse og justering af planer samt arbejdshukommelse. Frontallapperne er også sæde for kognitiv fleksibilitet fleksibel problemløsning, ændring af strategier og planer. Frontallappernes funktioner benævnes også som eksekutive funktioner. Og eksekutive funktioner kan netop defineres som det at kunne få en idé og sætte sig et mål, at udarbejde en plan eller en strategi for at nå målet, at kunne udføre og gennemføre planen med nødvendige justeringer undervejs og til sidst at kunne vurdere hele processen og lære heraf. Børn bruger hele barndommen på at udvikle deres eksekutive funktioner, men de bliver først færdigudviklede og kommer på plads i puberteten. Det er de mest avancerede og komplekse intellektuelle funktioner, vi har og vi bruger dem især, når vi står over for noget nyt og ikke kan bruge tillærte vaner og rutiner. Men det er også meget sårbare funktioner, der let skades, hvis folk kommer ud for ulykker eller sygdom, eller når vi ældes eller får demens. Drenges udvikling af eksekutive funktioner er generelt forsinket i forhold til pigers. Ved skolestart ses dette som tendenser til uro, manglende koncentration og lavere selvkontrol sammenlignet med pigerne. I puberteten sker den 2. fødsel i frontallapperne også senere hos drenge end hos piger. Men når den sker, indhentes det forspring, som pigerne har haft igennem det meste af skoletiden. Nogle nyere undersøgelser af bl.a. den kendte engelske hjerneforsker Utah Frith (Balkemore & Frith, 2007) tyder endog på, at myeliniseringen og pruningen af frontallapperne hos drengene er kraftigere og mere omfattende end hos pigerne. Teoretisk set burde dette betyde, at i alle tilfælde nogle af drengene efter omorganiseringen af hjernen i ungdommen får særdeles veludviklede eksekutive funktioner høj selvkontrol samt evne til at fokusere og sætte sig langsigtede mål og gennemføre disse på en fleksibel og miljøtilpasset måde. En anden mulighed er, at den kraftige myelinisering er udtryk for, at drengene specialiserer sig meget i forhold til bestemte evner, emner eller arbejdsfelter, der er vigtige i det omgivende miljø; netop drengenes og de unge mænds vilje og evne til målrettet at specialisere sig inden for en uddannelse eller et arbejdsfelt er jo noget, som mange erfarne undervisere godt kan nikke genkendende til. Der har traditionelt været meget fokus på, at udviklingen af drengenes hjerne er forsinket i forhold til pigernes, og de mange ulemper, dette giver. Her bør der nok være mere fokus på de fordele, der kan også være forbundet med drengenes forsinkede eller længerevarende udvikling af hjernen når drengenes hjerner og herunder især frontallapperne tager længere tid om at udvikles og modnes, kunne det jo tænkes, at det er, fordi der er nogle fordele herved set i forhold til de områder eller evner, som det er vigtigt for drenge og mænd at være god til. Det er et spørgsmål, der alt for sjældent stilles i disse tider, hvor der er en tendens til at overfokusere på drengenes og de unge mænds mangler i forhold til uddannelsessystemet. Den nye hjerneforskning og neuropsykologi (Rønhovde, 2011) viser også, at omorganiseringen af hjernen i ungdommen varer langt ind i 20-årsalderen, dvs. samlet set op til 8-10 år. Det er 12

13 også vigtigt at understrege, at ligesom det gælder for fysisk højde følger mange børn og unge en gennemsnitlig udviklingskurve i udviklingen af frontallapperne igennem barndom og ungdom drengenes udviklingskurve er så som nævnt lidt forsinket i forhold til pigernes. Men der er også en del undtagelser. Når det gælder fysisk højde, kan den lille dreng i skolen jo godt i puberteten vokse op til en stor kleppert, der er højere end gennemsnittet, og omvendt. Tilsvarende kan den store pige jo godt komme meget tidligt i puberteten og ende med at blive lidt mindre end gennemsnittet. Det samme gælder udviklingen af frontallapperne og de eksekutive funktioner. Drengen med tendenser til koncentrationsvanskeligheder i begyndelsen af skoletiden kan godt i ungdommen udvikle sig til at få meget veludviklede og stærke eksekutive funktioner. I det amerikanske psykiatriforbund, som jo er det mest indflydelsesrige i hele verden, er holdningen på baggrund af omfattende undersøgelser, at mindst 40 % og op til 50 % af de unge med ADHD-symptomer tidligt i skolen vokser fra det i ungdommen. Netop fordi vi i dag ved, at der sker så meget med unges hjerner i ungdommen, er det helt urimeligt alt for håndfast at begynde at forudsige børns kognitive udvikling ind i voksenalderen allerede i indskolingen. Det samme gælder også, når de unge står ved indgangen til puberteten i årsalderen. På baggrund af den her refererede forskning bør der altså være en højere grad af åbenhed, respekt for det uforudsigelige, fokus på nye muligheder og en ikkestemplende holdning hos voksne, der arbejder med unge men også hos de unge selv. En forskning, der understøtter Ecclestones (Ecclestone, 2010) markering af, hvordan overgange og skift kan skabe gode muligheder for at udnytte de unges nye potentialer. Lever barnet i et meget svagt og socialt belastet hjemmemiljø, kan der være mange gode grunde til at være vågen, bekymret og opmærksom fra skolens og myndigheders side men det er en helt anden historie, som handler om, hvor vigtigt miljøet i den tidlige barndom er for børns og unges social-emotionelle udvikling. Vil man således vide noget om, hvordan unge socialt og emotionelt vil klare sig igennem ungdommens omorganisering, er det meget vigtigt at vide noget om deres tidlige barndom. Men denne problematik omkring et belastende barndomsmiljø gælder kun et mindretal af de unge. Hos dette mindretal kan ungdommen let blive den periode, hvor deres udvikling får et endegyldigt knæk, som det kan være meget svært at rette op på senere. Omvendt ser man også, at det netop er i ungdommen, at såkaldte mønsterbrydere formår at bryde med deres socialt og psykisk belastende hjemmemiljø og slå ind på nye veje hos den typiske mønsterbryder vil man i øvrigt se nogle stærke og veludviklede eksekutive funktioner. Undersøgelser af bl.a. den kendte engelske psykolog Michael Rutter viser, at skoler, der målrettet fremmer socialt belastede børns planlægningsevne og eksekutive funktioner, også bedst fremmer sandsynligheden for et positivt mønsterbrud. Set fra alle vinkler er udviklingen af evnerne i frontallapperne og de eksekutive funktioner centrale pædagogiske opgaver i ungdommen, da disse evner er afgørende for, at de unge lærer at stå på egne ben og kan påtage sig ansvaret for deres eget liv som voksne. Udvikling af sprogcenteret og den følelsesmæssige selvregulering Også i tindingelappen, som er placeret på begge sider af hjernen lige bag frontallapperne, sker der en kraftig vækst i forbindelser og synapser mellem hjernecellerne i første del af puberteten, således at mængden af nerveforbindelser i dette område (også kaldet den grå substans, fordi hjernecellerne og dens udløbere/forbindelser har en grå farve ved obduktion), når sit højeste for piger i dette område omkring 16,7 år og for drenge omkring 16,1 år. Tindingelapperne er sæde for sprog, men er også med til at regulere følelser, hukommelse og læring i samarbejde med de subkortikale områder i hjernen, amygdala og hippocampus. De subkortikale områder amygdala, som er center for hjernens følelser, og hippocampus, som er center for arbejdshukommelsen ligger inde midt i hjernen under de forskellige lapper i neocortex (frontallapper, tindingelapper osv.). Der er bred enighed om, at der i puberteten samtidig med vækstspurten og den efterfølgende pruningsproces i frontallapperne og tindingelapperne også sker en kraftig udbygning af forbindelserne mellem de følelsesmæssige centre i hjernen, primært amygdala, og de mere overordnede kognitive centre i frontallapperne og tindingelapperne. Nogle taler om bygning af et motorvejsnet af forbindelser. Frontallapperne bruger især disse forbindelser til at hæmme uhensigtsmæssige følelsesmæssige impulser, hvis en 13

14 nærmere analyse og udarbejdelsen af strategier og problemløsninger i frontallapperne viser, at nogle mere spontane følelsesmæssige impulser er uhensigtsmæssige set i forhold til miljøet. En vigtig opgave i ungdommens hjerne er altså at opnå følelsesmæssig selvkontrol og at kunne regulere egne følelser på et højere og mere avanceret niveau. Børn udlever mere spontant og intuitivt deres følelser på de måder, de typisk har lært hjemmefra af forældrene går det galt, har de typisk forældrene til at hjælpe dem med at regulere følelser, der kommer ud af kontrol. I ungdommen skal den følelsesmæssige regulering altså integreres med den unges egne kognitive analyser og mere langsigtede overvejelser i frontallapperne en ret krævende opgave. Hertil kommer, at også centeret for følelser, amygdala, i den første del af puberteten vokser som følge af den unges øgede produktion af kønshormoner, især testosteron. Så følelserne bliver altså voldsommere, samtidig med at den unge skal lære selv at regulere disse på et mere avanceret niveau. En meget krævende opgave, hvor det netop i første del af puberteten ofte går galt. Følelserne er stærkere, samtidig med at væksten af forbindelser i frontallapperne gør, at den unge mentalt ønsker at stå på egne ben og bestemme selv den unge er ved at få redskaberne at stå på egne ben, de eksekutive funktioner, men disse er endnu ikke udviklede nok, og især mangler den unge de erfaringer, som gør, at de nye kognitive redskaber er tilpasset miljøet (pruningen og myeliniseringen). Den unge kan jo øve og træne sine nye eksekutive funktioner og sine nye muligheder for selvkontrol såvel ved at lave et langt projektarbejde i folkeskolens 9. klasse som ved at planlægge og gennemføre et indbrud i en butik eller et villakvarter. De hjernemæssige forandringer i begyndelsen af puberteten med vækst i forbindelser mellem hjernecellerne gør, at den unges hjerne er meget fleksibel og påvirkelig udviklingen er åben og kan gå i mange retninger. Ved afslutningen af ungdommen er det modsatte i højere grad tilfældet. Den unge kan nu kognitivt og følelsesmæssigt fungere meget mere fokuseret, målrettet, problemløsende og motiveret, samtidig med at fleksibiliteten og påvirkeligheden er noget mindre. Man kan sammenligne med det lille barn, der skal lære at gå eller at tale: De første skridt er usikre og kan let føre til fejl og knubs, men barnet er nødt til at fortsætte selv og efterhånden få sikkerheden og rutinen med passende støtte fra indfølende og hjælpsomme forældre og voksne. Forskellen er, at det netop er den unges egen evne til analyse, til at sætte sig langsigtede mål, til selvkontrol og selvregulering, der er på den udviklingsmæssige dagsorden, så hjælpen fra de voksne kan ikke gives på samme styrende og dirigerende måde som i barndommen. Hjælpen skal mere gives ud fra princippet om hjælp til selvhjælp og ledelse til selvledelse. Særlige psykologiske udfordringer i ungdommen Nyere psykologiske forsøg og forskning viser imidlertid, at den unges behov for hjælp fra erfarne og støttende voksne nok er større, end man mente i en del år fra 1960 erne og frem. Robert McGivern m.fl. (se Hart, 2006) lavede en række forsøg, hvor børn og teenagere i forskellige aldre blev forevist en række billeder af ansigter med bestemte følelsesudtryk. Deltagerne skulle så angive, hvilken følelse de kunne aflæse i ansigtet. Her viste det sig overraskende nok, at unge i begyndelsen af teenagealderen, omkring år, faktisk var langsommere til med ord at angive, hvilken følelse ansigterne på billederne viste. Først omkring 16-årsalderen nåede de unge igen op på et niveau svarende til før teenagealderen. Dette tages som et tegn på, at i den første del af puberteten bliver unge faktisk lidt dårligere til at aflæse andre menneskers følelser og måske også egne følelser. Det antages, at dette netop hænger sammen med omorganiseringen af hjernen i denne periode, hvor hjernen især i perioden med kraftig tilvækst af forbindelser mellem hjernecellerne i frontallapperne er fuld af løse ender. Deborah Yurgelun-Todd (se Hart, 2006) foretog et lignende forsøg med unge og voksne, hvor deltagerne også skulle genkende følelser på ansigter. Her viste resultaterne, at sammenlignet med voksne var unge dårligere til at genkende ansigtsudtryk, der viste frygt eller tristhed. En del af de unge tolkede frygt i ansigterne på billederne som chok og forvirring. Hjernescanninger af deltagerne viste også, at de unge mest brugte de områder, der var tæt forbundet med de følelsesmæssige områder i hjernen, til at genkende ansigtsudtryk, mens de voksne også brugte områder i frontallapperne. I socialt samspil er det jo vigtigt at kunne aflæse frygt og tristhed, da det fremmer en mere hensynsfuld adfærd. Andre undersøgelser viser også, 14

15 at en forholdsvis stor del af især de unge mænd, op mod 30 %, i den tidlige pubertet omkring 15-årsalderen har prøvet kriminel adfærd. Denne tendens til grænseoverskridende adfærd daler så forholdsvis hurtigt igen efter 15-årsalderen. Hos piger kan man også i årsalderen konstatere en øget aggressivitet i forhold til andre piger i samme alder. Dette har man forklaret som en form for øget konkurrence om hannerne. Alt i alt underbygger disse resultater den fornemmelse af, at unge i den tidlige del af ungdommen bliver mere diffuse, selvoptagene og egoistiske, som mange, der arbejder med unge, har. Unges tendens til, at de i socialt samspil er mere frygtløse og risikobetonede, passer så omvendt meget godt med, at de er på vej ud i den store verden og er i færd med at bryde nogle af båndene til forældre og hjemmet, som jo hidtil i deres udvikling har fungeret som deres sikre base. I barndommen er trygheden fra beskyttende voksne helt afgørende for børns sunde psykiske udvikling. Endelig sker der i forbindelse med pubertetens indtræden en omlægning af de unges søvnmønster og døgnrytme, der reguleres af søvnhormonet melatonin. De unge begynder at falde senere i søvn, og tilsvarende vågner de senere næste morgen. Hvor børn og voksne normalt præsterer bedst om formiddagen, kan der gå et længere stykke tid op af formiddagen, før de unge bliver helt vågne og præsterer bedst. Unges søvnmønster kommer derfor ofte i konflikt med det øvrige samfunds søvnmønster og krav til døgnrytme. Dette bevirker især i moderne tid en tendens til, at de unge får for lidt søvn. Forsøg viser, at mennesker, der får for lidt søvn, bliver mere kritiske og hæfter sig mere ved negative aspekter af begivenheder. For lidt søvn går også ud over evnen til at koncentrere sig og at lære og huske, og for lidt søvn hæmmer også fleksibel problemløsning. Ungdommen er jo også kendetegnet ved et kraftigt øget forbrug af forskellige stimulanser, især et kraftigt øget alkoholforbrug. Dette ses oftest som et udtryk for, at de unge ønsker at tilegne sig de voksnes forskellige former for selskabelighed og seksualitet. Det er selvfølgelig også udtryk for, at de unge får mere mod, evne og vilje til at kunne selv og at stå på egne ben i deres egen tilværelse. Men man kan måske også se det øgede forbrug af stimulanser som et forsøg på at få en pause eller et frikvarter fra den kraftigt øgede selvkontrol, selvstyring og hæmning, som er forbundet med væksten i frontallapperne og de eksekutive funktioner. Man kan se det som forsøg på at bevare noget af barndommens leven i nuet og ubekymrede spontanitet og glæde. De unge begynder kognitivt at kunne overskue de store sammenhænge, de begynder at kunne fokusere og analysere i dybden, og de begynder at kunne overskue større tidsperspektiver. Dette kan jo godt virke overvældende og skræmmende og give anledning til mange bekymringer. Især i begyndelsen af ungdommen er de nye kognitive evner ikke helt trimmede og veltrænede; de nye evner fungerer usikkert og kan producere mange skæve eller fejlagtige forestillinger, tanker og forestillinger. Væksten i nerveforbindelser i frontallapperne gør, at tankerne kan bevæge sig i mange retninger, der ikke er tilpasset den virkelighed og det miljø, de unge lever i. Dette giver knubs og konflikter. Samtidig er de unge også ved at udvikle de voksnes evne til fokuseret problemløsning, men dette kræver tid og træning og kommer først på plads senere i ungdommen, hvor pruningsprocessen og myeliniseringen mere dominerer. Derfor ser man også i ungdomstiden tendenser til psykiske vanskeligheder som depression, selvmordstanker, spiseforstyrrelser og lignende, som ikke optræder på samme dybtgående måde i barndommen. Ungdomspædagogiske konsekvenser Opsummerende viser den nyeste hjerneforskning og neuropsykologi altså, at ungdommen på mange måder kan betragtes som hjernens og psykens 2. fødsel. På hardwareniveau sker der større og mere længerevarende forandringer i unges hjerne, end man tidligere mente. Denne forståelse indebærer også, at de unge skal have mere støtte og hjælp i denne udviklingsproces fra erfarne voksne, end vi hidtil har troet. Men det skal være en lidt anden form for pædagogisk støtte og hjælp end i barndommen, da det er nogle andre evner, de unge skal udvikle. For det første skal de voksne have en mere detaljeret forståelse af det specielle og særlige i de unges udvikling sammenlignet 15

16 med barndommen. Da det især er de unges udvikling af eksekutive funktioner og af følelsesmæssig selvregulering på et ansvarligt voksent niveau, der er på dagsordenen, skal den pædagogiske hjælp og støtte i højere grad være præget af princippet om hjælp til selvhjælp og ledelse til selvledelse. Mere konkret skal der være pædagogisk støtte og hjælp i den tidlige ungdom, når de unge forvilder sig ud på vildveje og blindgyder, der kan bringe dem i for store vanskeligheder i forhold til det omgivende miljø samtidig med at der også skal være plads til fejlene og vildvejene. I den senere del af ungdommen er det vigtigt, at de voksne og det omgivende miljø er forholdsvis tydelige, så de unge har nogle pejlemærker at gå efter i deres udvikling, som jo på hjerneniveauet er domineret af pruning og myelinisering. Endelig er det vigtigt at bemærke, at de unge begynder at kunne bruge sproget på nye og mere avancerede måder til følelsesmæssig og kognitiv selvregulering. Derfor får den sproglige dialog og sparring fra erfarne voksne en mere fremtrædende plads i en ungdomspædagogisk indsats. I overgangen fra grundskole til efterskole får rigtig mange unge mulighed for at udnytte de nye potentialer, som hjernens 2. fødsel bringer med sig. De oplever, hvordan efterskolemiljøet giver dem hjælp til selvhjælp, og hvordan de får mulighed for at prøve sig selv af som et ubeskrevet blad. Udfordringen, som Projekt overgang har fokus på, er, hvordan de unges nye muligheder for at udvikle deres kognitive og sociale kompetencer kan udnyttes til at fastholde dem i ungdomsuddannelserne, og hvordan større kendskab til overgangens før og efter kan styrke skolernes og lærernes nødvendige hjælp og støtte til de unge. 16

17 3b. Hvad ved vi allerede om overgangen? Eksisterende viden om overgangen, vejledningen i efterskolen og statistik I det følgende skitseres nogle af de projekter, som arbejdet i Projekt overgang er blevet inspireret af, og som projektet bygger videre på. Der er ikke tale om en udtømmende liste, men et udvalg af den eksisterende viden på området. Dels er der projekter, som har haft fokus på overgang og brobygning, og dels er der projekter, som har haft fokus på efterskolerne vejledning frem mod valg af ungdomsuddannelse. Afsnit 3b slutter af med en analyse af relevant statistisk materiale for overgangen fra efterskole til ungdomsuddannelse. Viden om overgang og vejledning På nuværende tidspunkt (januar 2013) er der ikke mange færdige undersøgelser af selve overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser, men flere er på vej. På Center for Strategisk Uddannelsesforskning er man i gang med en undersøgelse af overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Om projektet skriver CSER (2011): Kausale faktorer vil blive søgt klarlagt i et mixed-method design. Vor hypotese er, at vi kan identificere effekter fra: Elevernes faglige færdigheder og deres særlige behov Elevernes sociale færdigheder og deres særlige behov Elevernes kendskab og forventning til deres fremtidige karriere Elevernes socialøkonomiske baggrund Kvaliteten af ungdomsuddannelsen Kvaliteten af den vejledning, de unge har fået Projektet har været fulgt bl.a. via konferencen Den gode overgang, som blev afholdt af Professionshøjskolen Metropol i juni Helle Mathiasen stod i 2009 i spidsen for en undersøgelsen Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet. Forskningsprojektet fokuserer på overgangsproblematikker iagttaget gennem uddannelsessystemet fra grundskole over gymnasiet til universitetet i et alment didaktisk og fagdidaktisk perspektiv. Et af resultaterne er, at arbejdet viser, at et øget gensidigt kendskab til hinandens praksis og fagforståelse grundskole og ungdomsuddannelse imellem kvalificerer lærerne, så de får bedre muligheder for at støtte elever i overgangen. Lærerne i ungdomsuddannelserne bliver i deres planlægning mere bevidst om, hvornår deres undervisning repræsenterer noget nyt og ukendt, og hvornår de trækker på kendte og allerede lærte fagområder. Alexander von Oettingen et al et al. (2011) viser, at efterskolen i sig selv kvalificerer til videre uddannelse ved at gøre eleverne uddannelsesrobuste. Eleverne har ved at komme på en efterskole gjort sig erfaringer med overgangsfænomenet, og de har i kraft af efterskolernes interessefællesskaber gjort sig positive erfaringer med faglig fordybelse, som har betydning for deres videre uddannelse. Et væsentligt spørgsmål i forbindelse med de unges overgang fra efterskole til ungdomsuddannelse og 95-%-udfordringen er naturligvis, om de unge får en tilstrækkelig vejledning og støtte i deres valg af uddannelse. Vejledning i samspil er en undersøgelse og evaluering af efterskolernes uddannelses- og erhvervsvejledning, som er gennemført af Ulla Højmark Jensen og Rie Thomsen (2011), og som viser, at vejledningen fungerer godt på efterskolerne. Eleverne er gennemgående glade for den og giver udtryk for, at den har hjulpet dem videre. Der, hvor vejledningen skaber afklaring, er, når den unge bliver sat i situationer, hvor der er tid og rum for refleksion. Ofte er det 17

18 i samtaler med kammeraterne, andre gange i uformelle snakke med de voksne på skolen, eller når vejleder og faglærer giver den unge sparring. Den tætte kontakt til både vejleder og faglærer og vejleder og faglærers tætte kontakt til hinanden fremhæves som et væsentligt element i den samlede vejledning. Det er nemt at følge op på, om faglige ressourcer og forestillingen om en bestemt uddannelse hænger sammen. Undersøgelsen viser, at skolernes kontaktlærersystem, hvor de personlige og medmenneskelige relationer er i centrum, indeholder et potentiale i forhold til yderligere at styrke vejledningen. Dette potentiale kunne man kalde for førvejledningen. En fase, hvor de unge begynder at kunne skabe et billede af deres fortsatte uddannelsesforløb og karriere. Lærerne vil have rig mulighed for at supplere elevernes billede med positive fortællinger om et gymnasialt forløb, fordi de fleste undervisere selv har et alment gymnasialt forløb bag sig. Til gengæld kniber det måske lidt mere med autentiske oplevelser fra den øvrige uddannelsespalet. Et øget kendskab hos lærerne til en bredere vifte af ungdomsuddannelser vil kunne støtte eleverne i at foretage et valg, der netop passer til hver enkelt af dem. Undersøgelsen viser også, at forældresamarbejde omkring de unges valg kunne styrkes, men det ligger uden for Projekt overgang at arbejde videre med den udfordring. Bogen indeholder ligeledes en diskussion af forskellige modeller for, hvordan samarbejdet mellem virksomheder og uddannelser kunne udvikles. Det handler bl.a. om mentorordninger, fælles messer, job swop, gæstelærere og fælles kurser. En diskussion, som kan inspirere til udviklingen af metoder til at øge det gensidige samarbejde og kendskab til hinanden ungdomsuddannelserne og efterskolerne imellem. Hvor mange unge går på efterskole? Rigtig mange unge vælger at afslutte deres grundskoleforløb på en efterskole og at bruge et efterskoleophold som overgang til deres ungdomsuddannelse. Nedenfor kan man se, at lidt over 1/3 af de unge i 9. klasse går på en efterskole, og at 60 % af eleverne i danske 10.-klasser går på en efterskole. Andelen af 9.-klasseselever i efterskolen har været svagt faldende de seneste år, og andelen af 10. klasseselever har tilsvarende været svagt stigende. Skoleåret 2011/12 er det første år siden 1970, hvor der ved skoleårets start var færre elever tilmeldt efterskolerne end året før. Tabel 1: Elevtal på 263 efterskoler ved skolestart: Klassetrin Antal Andel 2009/ / / / / /12 8. klasse ,6 % 5,1 % 4,7 % 9. klasse ,8 % 35,9 % 34,6 % 10. klasse ,7 % 58,5 % 60,8 % Ej klassedelt I alt Kilde: Nielsen, 2010 For at kunne se, hvor de unge søger hen efter efterskoleopholdet er der nedenfor brugt en typologisering af efterskolerne, som deler skolerne op i almene efterskoler, skoler for ordblinde og skoler for unge med særlige behov. Gruppen af almene efterskoler dækker bl.a. over skoler, som 18

19 markerer sig ud fra et særligt pædagogisk eller værdimæssigt ståsted, skoler, der markerer sig ud fra en kirkelig retning, og skoler, som vælger en særlig faglig profil. Når man ser på elevernes søgemønster i forhold til ungdomsuddannelse fra disse skoler, er der ikke nogen forskel, men der er forskel i søgemønsteret fra eleverne på skolerne med et specialpædagogisk tilbud. Tabel 2: Elevtal fordelt på forskellige skoletyper ved skolestart: 2009/ / /12 Almene Ordblinde Unge m. særlige behov Kilde: Nielsen, 2010 Traditionelt set har efterskolerne rekrutteret deres elever fra de mindre byer og fra landbefolkningen. De seneste år er der efterhånden flere unge fra de større byer, der vælger at gå på efterskole, og dog ses det nedenfor, at der stadig er regionale forskelle på, hvor efterskoleeleverne kommer fra. I hovedstadsområdet bor 30 % af landets befolkning, men de unge fra hovedstadsområdet udgør kun 14 % af det samlede elevtal på efterskolerne. I Region Midtjylland bor kun 1/5 af landets befolkning, men de unge herfra udgør 1/3 af det samlede elevtal på efterskolerne. Langt de fleste ungdomsuddannelser oplever, at flere og flere af deres elever kommer med en efterskolebaggrund, men som tallene viser, vil andelen af elever med efterskolebaggrund være forskellig forskellige steder i landet. Tabel 3: Fordelingen på landsdele og regioner Andel af den samlede danske befolkning 2005-tal Andel af det samlede elevtal på efterskoler 2010-tal Region Hovedstaden 30 % 14 % Region Sjælland 15 % 13 % Region Syddanmark 22 % 27 % Region Midtjylland 22 % 29 % Region Nordjylland 11 % 11 % Fynske del af Region Syddanmark 9 % 9 % Jyske del af Region Syddanmark 13 % 18 % Østlige del af Region Midtjylland 15 % 15 % Vestlige del af Region Midtjylland 8 % 14 % Nordenfjords af Region Nordjylland + Morsø 5 % 6 % Søndenfjords af Region Nordjylland 6 % 5 % Kilde: Nielsen, 2010; Thomsen & Jensen,

20 Hvor søger eleverne hen? 96 % af efterskolernes afgangselever fra 9. og 10. klasse har i 2011 valgt en ungdomsuddannelse (Henriksen, 2011). Den store udfordring i at nå regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, er altså ikke at få de unge til at vælge en uddannelse, men at få de unge til at starte på og gennemføre en uddannelse (jf. tabel 12). I dette arbejde bliver det centralt, at efterskolerne og ungdomsuddannelserne er sammen om at kvalificere overgangen fra efterskolen til ungdomsuddannelserne. Som i folkeskolen vælger de fleste efterskoleelever enten en erhvervs- eller gymnasial uddannelse, men blandt efterskoleeleverne er søgningen stigende til de gymnasiale uddannelser og faldende til erhvervsuddannelserne. Følgende sammenligningsskema for unge fra folkeskolen og efterskolen kan opstilles for 2010: Tabel 4: Valg efter 9. klasse 10. klasse Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Folkeskole 48,3 % 10,9 % 38,0 % Efterskole 46.8 % 13,1 % 35,9 % Valg efter 10. klasse Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Folkeskole 36,7 % 55,5 % Efterskole 20,3 % 73,2 % Afgangselever i alt Folkeskole 26,4 % 67,9 % Efterskole 21,6 % 72,5 % Kilde: Nielsen, 2010 Af tabel 4 ses det, at efterskolernes 9.-klassesafgangselever vælger en gymnasial uddannelse i næsten samme omfang som folkeskolens 9.-klassesafgangselever, og at en væsentlig større del af efterskoleeleverne fra 10. klasse vælger en gymnasial uddannelse end folkeskolens 10.-klasseselever. 9.- og 10.-klasseselevernes tilmeldinger til gymnasiet i perioden er i tabel 6 fordelt på gymnasial uddannelse i procent. Oversigten gælder for alle 9.- og 10.-klasseselever og er altså ikke specifikt udarbejdet for efterskoleelever. 20

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt Tal på vejen 2008 UUV Greve Kommune Tal på vejen 2008 De unge i 9. og 0. klasse ved, hvad de skal efter grundskolen. 99 % af de unge har med deres uddannelsesvalg

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering 10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland STATISTIK 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006 UU Center Himmerland Bilag til årsberetning 2005-2006 Udvikling i antallet af 9. og 10. kl. elever der søger ind på de gymnasiale

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Organisering af 10. klasse - 1. behandling

Organisering af 10. klasse - 1. behandling Punkt 5. Organisering af 10. klasse - 1. behandling 2014-35882 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoludvalget godkender, at en af de beskrevne modeller for den fremtidige organisering af 10. klasse sendes

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir 8. oktober 2013 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. Udskolingen 2013 0. Indledning I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. Regeringen har som bekendt givet 9.

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt!

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! 1. Målsætning Sæt drømmemål Procesmål Præstationsmål Resultatmål Delmål God Planlægning i.f.t. målene er yderst vigtig. Følg pilene og skab:

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir August 2014 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus og

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Indhenter i FE. Jobbet. Ansøgeren

Indhenter i FE. Jobbet. Ansøgeren Indhenter i FE FE har gennem tiden fået en del forespørgsler om jobbet som indhenter, især når vi har annonceret efter nye indhentere i dagspressen og her på hjemmesiden. Her kan du læse nærmere om arbejdet

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010 Kl 13.00-13.55 Aarhus Universitet It-anvendelser i undervisningen afsluttede projekter, http://person.au.dk/da/hema@imv Grundskolen: 2002-2003: Junior pc-kørekort,

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Dokumentation for regionale statistikker fra de seks UU-centre i Region Sjælland 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Med hensyn til fordeling af klassetrin er der ikke noget at bemærke, da der næsten er lige mange elever på årgangene.

Med hensyn til fordeling af klassetrin er der ikke noget at bemærke, da der næsten er lige mange elever på årgangene. Elevtallet maj 2010 Klassetrin/køn 9. klasse 10. klasse % andel Drenge 22 18 40/111*100 = 36 % Piger 34 37 71/111*100 = 64 % % andel 56/111*100 = 50,5 % 55/111*100 = 49,5 % Tabel 1: Elevtallet maj 2010.

Læs mere

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling Ulf Lindow B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling - Etnisk europæer af svensk og polsk afstamning, dansker, sjællænder, forbruger, ægtemand, far (to sønner på 19 og 37), farfar (til endnu to drenge),

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere