Særtryk af FUND OG FORSKNING I DET KONGELIGE BIBLIOTEKS SAMLINGER. Bind With summaries KØBENHAVN 2011 UDGIVET AF DET KONGELIGE BIBLIOTEK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Særtryk af FUND OG FORSKNING I DET KONGELIGE BIBLIOTEKS SAMLINGER. Bind 50 2011. With summaries KØBENHAVN 2011 UDGIVET AF DET KONGELIGE BIBLIOTEK"

Transkript

1 Særtryk af FUND OG FORSKNING I DET KONGELIGE BIBLIOTEKS SAMLINGER Bind With summaries KØBENHAVN 2011 UDGIVET AF DET KONGELIGE BIBLIOTEK

2 Om billedet på papiromslaget se s Det kronede monogram på kartonomslaget er tegnet af Erik Ellegaard Frederiksen efter et bind fra Frederik III s bibliotek Om titelvignetten se s Forfatterne og Det Kongelige Bibliotek Redaktion: John T. Lauridsen med tak til Ivan Boserup Redaktionsråd: Ivan Boserup, Grethe Jacobsen, Else Marie Kofod, Erland Kolding Nielsen, Anne Ørbæk Jensen, Stig T. Rasmussen, Marie Vest Fund og Forskning er et peer-reviewed tidsskrift. Papir: Lessebo Design Smooth Ivory 115 gr. Dette papir overholder de i ISO 9706:1994 fastsatte krav til langtidsholdbart papir. Grafisk tilrettelæggelse: Jakob Kyril Meile Nodesats: Niels Bo Foltmann Tryk og indbinding: SpecialTrykkeriet, Viborg ISSN ISBN

3 OM GARTNERE, MÅGER OG DEJLIGE ANGELIQUE Refræner, pop og populærmusikforskning En kritisk gennemgang af Ekstra Bladets spørgeskemaundersøgelse om populærmusik, august af Henrik Smith-Sivertsen august 1961 foretog Politikens Analyseafdeling på vegne af dagbladet I Ekstra Bladet en spørgeskemaundersøgelse af danskernes holdninger og vaner angående tidens populærmusik. De i alt 22 spørgsmål blev sendt til et større antal demografisk repræsentativt udvalgte borgere. 2 Såvel original besvarelserne som en vedlagt rapport har siden været arkiveret hos Dansk Folkemindesamling under beskrivelsen Spørgeskemaundersøgelse vedrørende popmusik. 3 På trods af, at der var tale om en ganske omfattende undersøgelse, har den ikke været omtalt siden slutningen af november Det vil jeg hermed råde bod på. I denne artikel vil jeg på baggrund af en gennemgang af såvel samtlige besvarelser som de stillede spørgsmål bruge undersøgelsen som indgang til en forståelse af populærmusikkens position i det danske kultur- og musikliv på dette tidspunkt. Med denne brede formulering udvides rammerne til ikke kun at indbefatte selve undersøgelsen og de konkrete besvarelser, men derimod også den kontekst, den blev til i, og som resultaterne efterfølgende blev tolket ind i. På det helt overordnede plan fandt undersøgelsen sted på et særligt interessant tidspunkt i dansk musikhistorie. Hermed sigtes der især til tre forhold: 1 Denne artikel er blevet til i forbindelse med forskningsprojektet Midt i en poptid en undersøgelse af almindelige danskeres forhold til popmusikken i første halvdel af 1960erne ved Dansk Folkemindesamling Jeg takker hermed alle ansatte ved arkivet og især Henrik Koudal for hjælp, støtte og kommentarer. Fejl og mangler står for egen regning. 2 Jeg anvender her og i det følgende begrebet populærmusik som diakront samlebegreb for refræn, schlager, pop, rock og andre begreber, som til forskellige tider og på forskellige måder har været brugt til at beskrive musik, som i udgangspunktet er produceret med massedistribution for øje og/eller ud fra andre præmisser end den såkaldte kunstmusik. 3 Spørgeskemaundersøgelse vedrørende popmusik. Dansk Folkemindesamling, Håndskriftarkivet, signatur 1961/005.

4 484 Henrik Smith-Sivertsen 1. At populærmusikken i Danmark var ved at skifte sprog 2. At populærmusikken var ved at skifte begreber, og 3. At Danmarks Radio (DR) lancerede en musikradio med fokus på netop populærmusik halvandet år senere Ad 1. Sprog Det et historisk faktum, at engelsk i stigende grad har været populærmusikkens primære sprog i Danmark siden midten af det 20. århundrede. Hvis man gennemgår hitlister, 4 medieomtale 5 og radioprogramlister 6 for 1950erne og 1960erne er det meget tydeligt, at der skete et markant skifte i forholdet mellem dansksproget og engelsksproget populærmusik i første halvdel af 1960erne. Groft skitseret blev stort set al udenlandsk populærmusik oversat til dansk frem til dette tidspunkt, da man hidtil i udgangspunktet havde opfattet populærmusik som et regionalt/nationalt anliggende. 7 Også i såvel første halvdel af 1960erne som de følgende år og årtier var dette en udbredt praksis, men i modsætning til tidligere blev en langt større del af den udenlandske musik lanceret og foretrukket på andre sprog end dansk, herunder ikke mindst på engelsk. I denne sammenhæng er det interessant, at undersøgelsen fra 1961 fandt sted på et tidspunkt, hvor nye og gamle praksisser og forestillinger synes at have levet side om side. Der var ganske enkelt tale om en brydningstid, hvor gamle problemstillinger stadig var aktuelle, men hvor nye i stigende grad pressede sig på samtidigt. Som det vil fremgå, var sprog i høj grad 4 Den første kendte danske hitliste blev bragt i Radiobladet (fra 1954 Se & Hør) fra marts 1953 til slutningen af Som det første dagblad bragte B.T. i samarbejde med branchetidsskriftet Quan s Musikorientering fra juni 1956 og frem månedlige hitlister over mest populære melodier og plader. I 1959 fulgte Ekstra Bladet trop med en ugentlig oversigt over de ti mest afspillede sange i landets jukebokse. I begyndelsen af 1960erne havde hitlistekonceptet bidt sig godt og grundigt fast i Danmark, og havde således spredt sig til adskillige medier. Jeg har indsamlet og gennemgået såvel de nævnte hitlister som adskillige andre som baggrundsmateriale for denne artikel. 5 Her refereres til en bred, men omfattende gennemgang af såvel dagspressen som uge- og månedsmagasiner i benævnte periode. 6 Takket være DRs velvilje, har jeg haft mulighed for at undersøge, hvilken musik, der faktisk blev spillet i benævnte periode. Man har nemlig bevaret udførlige specifikationer over det musikalske indhold i samtlige radioprogrammer siden starten i Henrik Smith-Sivertsen 2007: Kylling med soft ice og pølser Populærmusikalske versioneringspraksisser i forbindelse med danske versioner af udenlandske sange i perioden , 2007, s. 40ff.

5 Om gartnere, måger og dejlige Angelique 485 et hovedtema i forbindelse med undersøgelsen. Dette fører over i det andet punkt. Ad 2. Begreberne I første halvdel af 1960erne skete der en generel ændring i forhold til de begreber, man brugte om samtidens populærmusik. Helt overordnet skitseret afløste begrebet popmusik eller blot pop en række tidligere anvendte begreber som overordnet beskrivelse af tidens populærmusik. Et af de begreber, som synes at have mistet sin status, var refrænbegrebet. I denne sammenhæng er det vigtigt allerede på dette sted at gøre kort rede for en helt central problematik vedrørende formuleringerne af undersøgelsens primære genstand: I modsætning til betegnelsen i Dansk Folkemindesamling var undersøgelsens primære objekt nemlig ikke popmusik, men derimod refrænmusik. I offentligheden blev den følgelig præsenteret som en undersøgelse af refræn-forbruget i Danmark. 8 Som det vil fremgå nedenfor, blev undersøgelsen foretaget i direkte relation til en aktuel debat om de dansksprogede refræners kvalitet, og man kunne derfor forledes til at tro, at den udelukkende var rettet mod den dansksprogede populærmusik. Det var imidlertid ikke tilfældet, selvom hovedparten af spørgsmålene var det. Man anvendte nemlig begreberne refræn og pop som synonymer i undersøgelsen. Til illustration af dette havde Politikens Analyseafdeling selv forsynet den rapport, hvori resultaterne blev fremlagt, med et mærkat, hvorpå der stod Panel vedr. popmusik. At det ifølge Ekstra Bladet derimod var refræn-forbruget, der blev undersøgt, er umiddelbart stærkt forvirrende, ikke mindst i relation til den pågående debat, hvor refrænbegrebet udelukkende blev brugt om dansksproget musik. Forklaringen er dog lige så enkel, som den er interessant: I såvel omtalen som i selve spørgeskemaet forstod man fra Ekstra Bladets side refræn og pop som synonymer anvendt til beskrivelse af tidens populærmusik i bred forstand. Refrænbegrebet, som er en dansk afledning af det franske refrain, var et velkendt og meget anvendt begreb om tidens populærmusik i første halvdel af det 20. århundrede. Begrebet anvendes synonymt med omkvæd om tekstligt og musikalsk gentagne strofer i en given sang, men er altså også blevet brugt i en bredere betydning som musikalsk genrebegreb. 8 Ekstra Bladet

6 486 Henrik Smith-Sivertsen Pop var derimod et forholdsvis nyt begreb til beskrivelse af det samme. Selvom popbegrebet, som er en afledning af populær, er kendt på dansk grund helt tilbage til begyndelsen af 1950erne, var det først slået bredt igennem i årene omkring Det interessante er, at det sandsynligvis var sidste gang, refrænbegrebet blev anvendt på denne måde. Hvis man springer blot et halvt år frem til foråret 1962, var der tale om et begreb, som primært anvendtes om musik af ældre dato. Som begreb for samtidens populærmusik i bredere forstand var det stort set uddødt og har været det siden. I stedet brugte man nu popbegrebet over en bred kam til beskrivelse af det samme. At begrebets gennembrud i Danmark falder sammen med den engelsksprogede populærmusiks ditto passer fint med, at der var tale om en ny situation. Netop derfor er det dybt interessant, at man brugte det gamle, refræn, og det nye, pop, som synonymer i undersøgelsen. Spørgsmålet er så, hvorvidt respondenterne har forstået begreberne på samme måde? Ad 3. Musikradioen Undersøgelsen og debatten om de dansksprogede refræner fandt sted på samme tidspunkt som den danske regering intensiverede en juridisk proces, der havde til formål at håndhæve Danmarks Radios monopol i forhold til de såkaldte piratstationer. Oppositionen var omvendt indstillet på at liberalisere markedet, og spørgsmålet om lukningen af piratstationerne var i praksis et storpolitisk tema, fordi ikke mindst Radio Mercur havde stor opbakning blandt lytterne. Såvel internt i DRs styrende organer som eksternt i pressen var musik det helt centrale tema i debatterne om, hvad man skulle stille op med piratstationerne. Der var enighed om, at piratstationernes popularitet primært skyldtes, at de sendte langt mere populærmusik end Danmarks Radio, og ikke mindst, at det i særlig grad var de unge, der foretrak det, der generelt blev beskrevet som popmusik. Som bekendt endte det med, at DR lancerede Musikradioen (P3), som var en uomtvistelig milepæl i dansk musikhistorie. Ikke blot fordi mængden af populærmusik steg radikalt, men i måske endnu højere grad fordi selve idéen bag P3 var, at man spillede den musik, befolkningen ville høre. I den kontekst er det særdeles interessant at undersøge, hvad der blev spurgt om og svaret i august I modsætning til den anderledes velkendte Gallup-undersøgelse Radio aflytning december 1961, som indbefattede 2000 lyttere i Stor-

7 Om gartnere, måger og dejlige Angelique 487 københavn og Nordsjælland, 9 spurgte man nemlig ikke blot ind til vaner, men i høj grad også præferencer og holdninger. Som beskrevet udførligt i Henrik Nørgaards bog om Radio Mercur og DCR, 10 blev denne undersøgelse til på bestilling af Danmarks Radio (DR) og var først og fremmest et led i interne forhandlinger i DRs organer i forbindelse med de påbegyndte planer om at lancere den ny musikradio, som blev en realitet ved årsskiftet 1962/63. At der blev foretaget en større uafhængig undersøgelse af danskernes vaner, holdninger og præferencer i forhold til populærmusik blot et par måneder inden den nævnte Gallup-undersøgelse og på nøjagtigt det tidspunkt, hvor man i DRs styrende organer for alvor begyndte at overveje markante ændringer i holdningen til og dækningen af populærmusik, er i sig selv ny og interessant viden. For at opsummere ovenstående forekommer netop den periode, hvor Ekstra Bladet altså foretog den pågældende undersøgelse på flere punkter at have været præget af musikkulturelle omvæltninger og forandringer. At de originale svarark er bevaret, giver en sjældent set mulighed kaste nyt lys på historien fra andre perspektiver end de traditionelle. At der så har vist sig at være endog ganske mange problemer med selve udformningen og ikke mindst behandlingen og receptionen af undersøgelsen, gør den så meget mere interessant i forhold til den traditionelle opfattelse af populærmusikkens status på dette tidspunkt. I det følgende vil jeg først beskrive baggrunden for og præsentationen af undersøgelsen. Herefter gennemgås den offentlige fremlæggelse af resultaterne samt receptionen af undersøgelsen i I forlængelse heraf følger en grundig gennemgang af selve undersøgelsen med henblik på såvel spørgsmålenes udformning som besvarelserne. Slutteligt vil jeg perspektivere undersøgelsens resultater i forhold til populærmusikkens position i samtiden. Hvad kender vi til refrænerne? Baggrunden Under overskriften Hvad kender vi til refrænerne? Ekstra Bladet foretager stor undersøgelse af refræn-forbruget i Danmark annonceredes undersøgelsen i Ekstra Bladet lørdag den 19. august Henrik Nørgaard: Pirater i æteren: Radio Mercur og Danmarks Commercielle Radio. Dansk reklameradio fra Øresund , 2005, s Ibid. 11 Ekstra Bladet

8 488 Henrik Smith-Sivertsen Den direkte anledning til undersøgelsen var, at der efter en diskussion på et møde i DRs Programudvalg den 15. august 1961 var opstået en fornyet offentlig debat om det, som i Ekstra Bladet blev beskrevet som de afskyelige refræner. 12 Det var bestemt ikke første gang, man havde haft refrænerne oppe at vende i DR-regi. Tværtimod havde det været en tilbagevendende begivenhed op gennem 1950erne. Diskussionerne, såvel internt i DR som i offentligheden, havde traditionelt været rettet mod Ønskekoncerten Giro 413, som bragte den musik, lytterne selv havde ytret ønske om at høre. Som følge heraf adskilte repertoiret i Giro 413 sig en del fra resten af sendefladen. En relativt stor del af ønskerne gik nemlig på dansksprogede refræner såsom Den gamle gartners sang, Hvide måge og Fiskerpigens sang. Netop disse sange blev ofte fremhævet i pressen og i de løbende debatter som prominente eksempler på de dårlige dansksprogede refræner, som alle var enige om dominerede Giro 413. Det var således egentlig ikke udtryk for noget nyt, da rådsmedlem og fysikprofessor Mogens Pihl ifølge referaterne fra mødet i august 1961 tog ordet og oplyste, at han i nogen tid havde fulgt underholdningsafdelingens udsendelser med populære melodier. 13 Det, han havde hørt, brød han sig tydeligvis ikke om, for den samlede konklusion var, at teksterne var sentimentale og stilløse. Som eksempel anførte han, at man ikke kunne være det danske bidrag til årets internationale Melodi Grand Prix, Angelique, bekendt. Han spurgte derfor, om udvalget kunne få af disse tekster forelagt, og om der var mulighed for at sende disse melodier med bedre tekster. Blandt udvalgsmedlemmerne var der bred enighed om, at disse tekster var for ringe, og efter en lang diskussion besluttede man derfor at handle. Efter Pihls forslag om blandt andet at forsyne tidens schlagere med bedre tekster, og et alternativt forslag fra programdirektør for TV, Jens Fr. Lawaetz, om at indføre en stærkere kvalitetscensur, enedes man om et mindre radikalt forslag fra programudvalgsformand Peder Nørgaard om at udskrive en konkurrence for en indbudt kreds. 14 Der blev dog ikke taget nogen beslutning, men blot aftalt, at man skulle undersøge mulighederne og vende tilbage til sagen. Den følgende dag kunne udvalgsmedlemmerne imidlertid se diskussionen og beslutningen om at træde til aktiv handling refereret i 12 Ibid. 13 Referat af programudvalgets møde Protokolreferat 84/1961. PU Danmarks Radios arkiv. 14 Ibid.

9 Om gartnere, måger og dejlige Angelique 489 Fig. 1: Mordet på den gamle gartner. Satiretegning af Henry i Aalborg Stiftstidende 27. august Manden med køllen er DRs underholdningschef Svend Pedersen. På de interne møder var det faktisk ham, der forsvarede refrænerne. dagspressen. Her var den generelle journalistiske vinkel, at DR med Mogens Pihl i spidsen gik til kamp mod de rædsomme refræner. 15 I de følgende dage og uger fyldte debatten om refrænerne, som nu var det genrebegreb, der konsekvent blev anvendt, en del i medierne. Af referaterne fra DRs programudvalgsmøder fremgår det tydeligt, at det udelukkende var dansksproget populærmusik, der sigtedes til i kritikken af teksternes kvalitet. Det samme gjaldt den efterfølgende omtale og debat i medierne. Den generelle præmis for debatten var, at teksterne var banale og dårlige, men hvad det skyldtes, og om der burde gøres noget, var der forskellige holdninger til. Det var ikke første gang, den dansksprogede populærmusik stod for skud, men det var bestemt ikke hverdag, at det var DRs programudvalg og ledelse, der førte sværdet i fuld offentlighed 15 B.T

10 490 Henrik Smith-Sivertsen og selv startede en fornyet debat om en del af programindholdet. Netop dette forhold tilførte debatten nogle anderledes politiske dimensioner end tidligere diskussioner. Det var i denne konkrete sammenhæng, undersøgelsen blev foretaget. Annonceringen I artiklen i Ekstra Bladet refererede man indledningsvis direkte til professor Mogens Pihl og hans kritik af Angelique og konstaterede efterfølgende, at der var en udbredt opfattelse af, at refrænerne lød som de gjorde, fordi det var det, folk ville have. At man så faktisk ikke vidste, hvorvidt dette var rigtigt, fordi der aldrig var blevet foretaget nogen sociologisk undersøgelse af refræn-forbruget i Danmark, 16 blev anført som den primære motivation for at sende et spørgeskema ud til danskere. Avisen havde på dette tidspunkt to faste paneler, henholdsvis Ungdoms-panelet, som ifølge artiklen bestod af 500 unge mellem 15 og 25 år af alle samfundslag, 17 og det ligeledes 500 personer store Ekstra Bladets Store Panel for de 25 til 65-årige, som fordeler sig geografisk og økonomisk ligesom hele befolkningen. 18 Det var deltagerne i disse to paneler, som udgjorde grundlaget for undersøgelsen. Da den aktuelle refrændebat udelukkende omhandlede den dansksprogede populærmusik, kunne man som nævnt forvente, at det var den, man sigtede mod med undersøgelsen, men i modsætning til den øvrige presse brugte man refrænbegrebet om populærmusik på såvel dansk som fremmedsprog, såvel udenlandske refræner som danske refræner. 19 Med andre ord forstod i hvert tilfælde forfatteren bag artiklen refræn som et bredt begreb for tidens populærmusik. At dette var tilfældet, illustreres af, at der i artiklen helt ukommenteret og uproblematisk blev vekslet mellem refræn, pop og schlager til beskrivelse af samme objekt. At der foruden danske Daimi, Gitte Hænning, Otto Brandenburg, Dario Campeotto, Four Jacks, Blue Boys, Grethe Sønck, Raquel Rastenni og Jørgen Ingmann også refereredes direkte til italienske Robertino, amerikanske Elvis Presley, Pat Boone og Billy Vaughn og indirekte til tyske Lolita og franske Edith Piaf, viser, hvor bredt man tolkede og anvendte disse begreber. 16 Ekstra Bladet Ibid. 18 Ibid. 19 Ibid.

11 Om gartnere, måger og dejlige Angelique 491 Fremlæggelsen af resultatet Lørdag den 2. september 1961 blev resultaterne af undersøgelsen offentliggjort i samme avis. I artiklen Hvor alderdommen sætter ind; når man bliver var hovedkonklusionen på undersøgelsen, at der var store forskelle i musikalske holdninger og vaner i den danske befolkning, og at alder var den væsentligste faktor. Den mest iøjnefaldende forskel var ifølge artiklen, at størstedelen af de unge foretrak musikken på originalsproget og ikke dansk, mens det forholdt sig lige omvendt, jo ældre respondenten blev: 85 pct. af de årige foretrækker at høre teksterne til melodierne (som oftest er udenlandske) på originalsproget. Hos de årige er det allerede faldet til 72 pct. I København foretrækker 98 pct. af årgangene under 24 år deres pop i original-aftapning. Deres ønske deles kun af halvt så mange af de ældre årgange. 21 Med dette som hovedargumentet konkluderedes det derfor, at: når kun femten procent af de yngste og mest popdyrkende ønsker danske refræner, er det klart, at en 54-årig professors felttog mod de flade danske refræner ikke kommer de større årgange ret meget ved. De danske refræner er for de unge på fyrre og derover. 22 Til understøttelse af disse påstande bragte man afslutningsvis en oversigt over, hvilken musik respondenterne i de forskellige aldersgrupper selv gerne ville høre i Giro 413. Heraf fremgik det dels, at der var meget store aldersbetingede forskelle, dels at sprog var en afgørende faktor. Med andre ord var den grundlæggende konklusion på denne meget omfattende undersøgelse, at det primært var den ældre del af befolkningen, som overhovedet hørte den dansksprogede musik, som debatten handlede om. Angående selve debattens hovedemne, de danske refræners kvalitet, bemærkede man allerede i indledningen til artiklen, at de fleste er enige om, at professoren har ret i sin kritik af de dansksprogede refræner. Jeg vil løbende komme tilbage til Ekstra Bladets udlægning af resultaterne i fremlæggelsen af min egen gennemgang af besvarelserne og nu vende mig mod næste led i receptionen af undersøgelsen. 20 N.N: Hvor alderdommen sætter ind; når man bliver 20, Ekstra Bladet Ibid. 22 Ibid.

12 492 Henrik Smith-Sivertsen Iørn Piø og refrænforskningen Muligvis fordi undersøgelsens statistiske data kun blev præsenteret i opsummeret og lettere uoverskuelig form i Ekstra Bladets artikel, blev den ikke nævnt andre steder i de følgende dage og uger og druknede hurtigt i andre historier. Tirsdag den 28. november 1961 dukkede den dog op igen i Ekstra Bladet. Her gav Iørn Piø fra Dansk Folkemindesamling nemlig sin tolkning af undersøgelsens resultater. Allerede i forbindelse med den første omtale den 19. august var det blevet annonceret, at Piø, der blev præsenteret som magisteren, der havde studeret refræner alvorligt ligesom folkeviser og skillingsviser, 23 ville kommentere undersøgelsen. Piø, som ganske rigtigt var blevet magister i folkemindevidenskab i 1960, havde siden 1955 været ansat hos Dansk Folkemindesamling. Allerede dette år var han så småt begyndt at skrive om det, han konsekvent kaldte refrænernes funktion og betydning for de mennesker, der hørte dem. Der var ikke tale om egentlige videnskabelige artikler, men derimod primært kommentarer og kronikker i magasiner og dagblade. Alligevel fik han efterhånden en position som eksperten på området og fremlagde ved flere lejligheder selv sine teorier som reelle forskningsresultater. Dette gjaldt blandt andet kronikken Refræner under lup 24 fra april I kronikkens indledning sammenfattede Piø stort set sin teori angående refrænerne: Der gives mange betegnelser for de stakkels mennesker, der ka li refræner: den brede befolkning, det brede publikum, almuen i by som land, folk i almindelighed eller simpelt hen folk. Jeg vil foretrække at kalde dem refrænforbrugere, det er en ny betegnelse og derfor uden biklang. Hvad er det nu, refrænforbrugerne vil have, og hvad får de? De får altid, hvad de vil have, og de vil have det, de har brug for. Mellem refrænforfatteren og refrænforbrugeren hersker der et intimt samarbejde, og man kan med noget held karakterisere en refrænforfatter som en lidt poetisk begavet refrænforbruger, således forstået at refrænforfatteren er forbrugerens højttaler. Ganske almindelige mennesker, der ikke er skolede læsere, kan med største lethed tale om tilværelsens håndgribe- 23 Ekstra Bladet Politiken

13 Om gartnere, måger og dejlige Angelique 493 lige ting, så langt rækker et jævnt hverdagssprog uden besvær, men så snart talen er om følelserne, kan det knibe med at finde egnede ord. Her er det, at refrænerne sætter ind. Refrænforfatteren taler højt om det, forbrugeren tier med. 25 Som det indikeres, var Piøs primære fokus på teksterne. Han sammenlignede dem med lejlighedssange og mente, at de skulle: bedømmes efter deres brugsværdi og ikke efter deres litterære værdi, de skal betragtes ud fra et forbrugersynspunkt og ikke ud fra et litterært-æstetisk, som kun giver anledning til en række kuriøse og i den forbindelse ligegyldige overvejelser. Vil man forstå refrænerne, må man se dem i deres rigtige perspektiv, man må betragte dem folkloristisk, idet folkloren netop beskæftiger sig med, hvad folk til enhver tid har kunnet lide at synge, fortælle og læse uden at skele til denne folkedigtnings litterære kvalitet. 26 Selvom han dermed selv eksplicit anlagde den grundpræmis, at teksterne ikke skulle bedømmes efter deres litterære værdi, var det altså netop først og fremmest som prosa, han læste og bedømte dem med henblik på stil og tematik og nåede frem til den grundlæggende tese, at der var tale om brugstekster for refrænforbrugerne. Hvis formålet med kronikken var én gang for alle at anbringe refrænerne på deres rette sted, og nærmere bestemt i det folkelige repertoire, 27 må man sige, at det mildt sagt ikke lykkedes. Især de indledende formuleringer om refrænforbrugernes behov blev siden citeret løbende, og grundlæggende var kronikken nærmere igangsættende end lukkende for kritikken af refrænerne. I den sammenhæng var begrebet refrænforbrugere måske ikke den bedste løsning, hvis intentionen var at finde et nyt og neutralt begreb, fordi de forhåndenværende var værdimæssigt belastede. Netop anvendelsen af forbrugerbegrebet var nemlig noget af en invitation til blandt andre kulturkritikeren Poul Henningsen, som indtil da ikke havde skrevet særlig meget om musik. Han fór straks i blækhuset og skrev modkronikken Forloren folkelighed,28 hvori han først og fremmest tog udgangspunkt i Piøs beskrivelse af, hvordan refrænerne var masseproducerede varer bestemt til at stille forbrugerens umiddelbare behov. 25 Ibid. 26 Ibid. Oprindelig fremhævelse. 27 Ibid. 28 Politiken

14 494 Henrik Smith-Sivertsen Henningsens grundlæggende ærinde var øjensynligt, at han var dybt uenig med Piø angående dennes nøgterne indstilling, 29 som han betegnede som en hjælpende hånd til mord på folkets sjæl. 30 Løsningen var ifølge Henningsen ikke at forbyde refrænerne eller underholdning, men derimod at sætte kunstnere bag underholdningen uden derfor at gøre den mindre munter, spændende og folkelig. 31 Det var så netop det, DRs programudvalg overvejede at gøre i august Piø kunne naturligvis ikke sidde den hvasse kritik overhørig, og han skrev efterfølgende et par uddybende kommentarer og kronikker i Heri pointerede han blandt andet, at det, han kaldte den officielle underholdningsindustri s refræner, kun var en del af folks repertoire, og gentog ellers sine teorier om teksternes centrale betydning for forbrugerne. At Piø havde den samme opfattelse af refrænernes funktion og betydning i 1961, stod klart i en kommentar i Ekstra Bladet 31. august DRs programudvalg havde nu besluttet, at man ville afholde den konkurrence, man havde haft oppe at vende ved mødet den 16. august, og Piø kom derfor med en række anbefalinger til, hvordan de skulle bære sig ad: Enhver skolet læser kan se, at sproget og stilen i refrænteksterne undertiden radbrækkes for at kunne passe til den opgivne, iørefaldende melodi. Det bekymrer uskolede læsere sig imidlertid ikke om: for dem er det ikke stilen, men indholdet der er det afgørende. Vil man gøre en indsats for at forbedre refrænteksterne, må man overholde spillets regler og hertil hører ikke mindst, at afskedsviserne, mor og barndomshjem-viserne, dejlige-du-viserne og lille-mand-skal-sove-viserne ikke forsømmes. Dem er der brug for. De situationer, de er skrevet til, eksisterer stadig! Det er denne lyrisk-sentimentale genre, man må prøve kræfter på, for det er ingen sag for vore digtere at give folk en go historie på vers eller en skæg vise. Det nye hold refrænforfattere må betænke, at de først har klaret opgaven, hvis de kan opsætte tiltalende tekster til brug, bevægelse, råd, hjælp, osv. i hverdagens ømme situationer. 32 Den grundlæggende påstand var altså, at teksterne var simple og dårlige, fordi de var tilpasset et publikum, som ikke forstod mere komplicerede sammenhænge, og at sentimentalitet var et væsentligt generisk 29 Politiken Ibid. 31 Ibid. 32 Ekstra Bladet

15 Om gartnere, måger og dejlige Angelique 495 træk. Vendt positivt var det en for tidens akademiske og intellektuelle klima ganske imødekommende anerkendelse af, at refrængenren havde sine egne krav. Uanset om han havde ret eller ej, havde han ret beset ikke haft noget egentligt empirisk belæg for sine teorier. Det fik han nu med Ekstra Bladets undersøgelse. Hvorvidt Piø var involveret i selve udformningen af spørgeskemaet står hen i det uvisse, men at han var i dialog med Ekstra Bladet allerede inden spørgeskemaet blev sendt ud, er et faktum. At man havde valgt begrebet refræn-forbruget i Danmark, som sandsynligvis er en direkte afledning af Piøs eget refrænforbrugerbegreb, om undersøgelsens primære genstand, peger under alle omstændigheder i retning af, at der blev skelet til Piøs artikler og teorier i udformningen af undersøgelsen. Piø og Bodelsen Som lovet kom Iørn Piøs tolkning af resultaterne. 33 I følge hans egen beskrivelse, som blev gengivet i artiklen den 28. november, havde Piø gennemgået hver eneste besvarelse, ikke mindst med henblik på, hvad folk på egen hånd har tilføjet, efter at de har besvaret de 22 spørgsmål. 34 I praksis forholdt Piø sig dog stort set kun til disse påførte kommentarer og ikke til rapporten og besvarelserne af selve spørgsmålene. I modsætning til Ekstra Bladets artikel, var hans tilgang grundlæggende kvalitativ. I forhold til de tidligere tekster var Piø langt mindre skråsikker omkring refrænteksternes betydning og funktion. Han indledte således ligefrem med at konstatere, at det ud fra besvarelserne først og fremmest [fremgår] med stor tydelighed, at teksterne til refrænerne ikke altid kan betragtes isoleret, men at det ligeså meget er melodien og selve lanceringen, der spiller en rolle for bedømmelsen. 35 At dette var tilfældet, forekommer faktisk at have været en overraskelse og ny erkendelse for Piø. Han gik dog ikke linen ud, men fremhævede i umiddelbar forlængelse af dette citat de enkeltbesvarelser, som bekræftede hans teorier ved at henvise til, at da de mest tænksomme blandt refrænvennerne er klar over, at teksterne er brugspoesi, håber de på, at de nye tekster bliver endnu mere anvendelige end før Ekstra Bladet Ekstra Bladet Ibid. 36 Ibid.

16 496 Henrik Smith-Sivertsen Derudover var hovedpointen, at man ud fra undersøgelsen kunne tilbagevise gængse påstande om, at folk bygger deres tilværelse op på dette sentimentalt-glamouriserende lykke-nonsens. 37 Med udgangspunkt i en række enkeltpersoners angivelser af, hvilken musik man selv gerne ville høre i Giro 413, konkluderede Piø, at: folk altså ikke [har] mistet evnen til at vælge selv. De er ikke en flok åndeligt formørkede og umælende bæster, som kritikløst labber refrænlykken i sig. Og det er bl.a. Giro 413 s skyld, for der får folk jo netop lejlighed til at stifte bekendtskab med de gode, klassiske ønskeplader. 38 Den samlede konklusion var, at refrænerne som afslappende og festlig funktionsmusik blot var en del af folks samlede repertoire, og at man derfor ikke skulle være urolig for deres overordnede virkning på lytterne. I modsætning til Ekstra Bladets egen fremlæggelse af resultaterne, forholdt Piø sig slet ikke til de sprogrelaterede aspekter. Det gjorde forfatter og debattør Anders Bodelsen til gengæld i høj grad. Han skrev nemlig en kommentar til Piø, som blev trykt i Ekstra Bladet den følgende fredag under titlen sex og sentimentalitet. 39 Efter indledningsvis af have konstateret, at der var en tilbøjelighed til, at danske refræner flyder hen i sentimentalitet, 40 og efterfølgende, at det [desværre] virker som om Iørn Piø har affundet sig ganske hermed, refererede Bodelsen direkte til undersøgelsens resultater med en henvisning til, at det er karakteristisk at Ekstra Bladets undersøgelse viste ligegyldighed blandt de helt unge for danske schlagertekster. Dette begrundedes efterfølgende i, at ungdom uvilkårligt skyer sentimentaliteten. 41 Denne reference kunne være rettet mod såvel Ekstra Bladets fremlæggelse af resultaterne som Piøs kommentar, hvor konklusionerne angående alder og sprogpræferencer var gengivet. Ifølge Bodelsen ønskede ungdommen derimod sexet, rytmisk amerikansk popmusik. Som eksempel på det sidste brugte Bodelsen Elvis Presley, om hvem man kan sige meget, men egentlig sentimental er han ikke. Hans sangteknik må snarest karakteriseres som erotisk. 42 Heroverfor beskrev han den typiske danske schlager- og schlagertekst som totalt aferotiseret : 37 Ibid. 38 Ibid. 39 Ekstra Bladet Ibid. 41 Ibid. 42 Ibid.

17 Om gartnere, måger og dejlige Angelique 497 Emnet er helst noget gammelt, gamle bedstemødres gamle ord, gamle vandmøller, rønner osv. Et helt frilandsmuseum, bævrende besunget, totalt umusikalsk, hvor Elvis Presley uomstødeligt har musikalitet. 43 Med andre ord brugte Bodelsen undersøgelsen som afsæt til en gennemgående sondring mellem den sentimentale dansksprogede populærmusik på den ene side og den erotiske engelsksprogede popmusik på den anden. Som det ses, forholdt Bodelsen sig ikke kun til selve teksterne, men også den måde, de blev fremført på. Faktisk forholdt han sig udelukkende til fremførelsen, hvad angår den engelsksprogede popmusik. Han kom derfor eksempelvis ikke ind på, at Elvis Presleys tre seneste hits, It s Now Or Never, en engelsksproget udgave af den velkendte italienske sang O Sole Mio, Are You Lonesome Tonight, som blev udgivet første gang på node i 1926, og Wooden Heart, som var en delvist engelsksproget version af den tyske Volkslied Muss I Denn alle har ganske mange sentimentale strøg, hvad angår såvel melodi som tekst. At han ikke har fundet det relevant at inddrage de engelsksprogede teksters indhold, hænger sandsynligvis sammen med det forhold, at teksterne ikke hørtes (og høres) på samme intuitive måde, når de fremførtes på et fremmedsprog. Under alle omstændigheder var skellet mellem det danske og det engelske helt tydeligt hos Bodelsen: De dansksprogede refræner/schlagere var for de gamle og den engelsksprogede popmusik for de unge. Det var jo også det, undersøgelsen viste. Modsat sædvanen kom der ikke nogle svar fra Piø denne gang, men han kunne ret beset heller ikke sige så meget imod Bodelsens tolkning, som jo syntes at ligge i forlængelse af resultaterne af den undersøgelse, han selv havde været med til at validere. Undersøgelsen, der forsvandt Bodelsens reference til undersøgelsen 1. december 1961 er faktisk den sidste af slagsen. Bortset fra en indirekte henvisning i form af et citat fra en enkelt af undersøgelsens respondenter i et kapitel i antologien Dagligliv i Danmark i 1964 forfattet af Piø selv 44 og en genoptrykning af Bodelsens tekst som del af et undervisningsmateriale om Pop-toppens 43 Ibid. 44 Iørn Piø: Folk underholdes. Axel Steensberg (red.): Dagligliv i Danmark, II, 1964, s

18 498 Henrik Smith-Sivertsen tekster og musik i 1978, 45 forsvandt undersøgelsen ud af historien og i bogstaveligste forstand ned i Dansk Folkemindesamlings arkiver. Som det ses, fik undersøgelsen ikke umiddelbart nogen større opmærksomhed i sin samtid. Dette betyder dog ingenlunde, at man kan afvise dens eventuelle betydning i forhold til samtidens opfattelse af danskernes vaner og holdninger angående populærmusik. Så vidt vides blev undersøgelsens resultater ganske vist kun kommenteret i Ekstra Bladet, men selvom avisen med et oplag på ikke var blandt landets mest læste dagblade i 1961, 46 må man trods alt formode, at artiklerne blev læst af en del mennesker. Man kan ikke udelukke, at eksempelvis medlemmerne i DRs styrende organer havde undersøgelsen med i tankerne, da de hen over efteråret diskuterede refræner, popmusik og en mulig musikradio. Alt andet ville næsten være mærkeligt. Om ikke andet refererede Piø og Bodelsen hver for sig til undersøgelsen i deres respektive kommentarer. For Bodelsens vedkommende blev undersøgelsens resultater brugt som empirisk bevisførelse for nogle forestillinger om, hvad de unge ville have og hvorfor. For Piøs vedkommende markerer undersøgelsen faktisk mere eller mindre afslutningen på hans virke som refrænekspert, hvilket jeg vender tilbage til i sidste del af denne artikel. I det følgende vil jeg gennemgå selve undersøgelsen, Som vist stillede ingen spørgsmålstegn ved de fremlagte resultater, og slet ikke ved de spørgsmål, der lå bag. Det var der ellers god grund til. Gennemgang af undersøgelsen Spørgsmålene Spørgeskemaet, som blev sendt ud i august 1961, var et A4-ark med 22 spørgsmål fordelt på de to sider. På forsiden var arket forsynet med datoen og overskriften Bedes udfyldt og returneres. Der var ingen titel eller vejledning påført. Det vides ikke, om der var vedlagt et følgebrev med eventuel vejledning. De 22 spørgsmål var fordelt med 15 på forsiden og 7 på bagsiden og var som følger. 45 Johannes nymark og Finn Gravesen (red): Pop-toppens tekster og musik, Jørgen Hallinger (red.): Media 62, 1962.

19 Om gartnere, måger og dejlige Angelique 499 Side 1 Spm. 1 Bryder de dem om at høre disse refrænmelodier pop musik, som det hedder i dag? Spm. 2 Kender de navnene på en del af de melodier, der spilles og synges for tiden? Spm. 3 Synes De altid, De har fulgt med, så De kendte døgnets melodier? Spm. 4 Mener De, at døgnmelodier pop-musik kun er for unge mennesker? Spm. 5 Hvor hører De dagens melodier? Spm. 6 Hører De ønskekoncert, Giro 413? Spm. 7 Hvor ofte hører De refræn-musik? Spm. 8 Lægger De mærke til teksterne, når De hører disse melodier? Spm. 9 Kender De teksterne på melodierne? Spm. 10 Foretrækker De dem på dansk eller på originalsproget? Spm. 11 Forstår De tekster på [engelsk, tysk, fransk, italiensk]? Spm. 12 Lærer De teksterne udenad? Spm. 13 Synger De med, når melodierne spilles? Spm. 14 Hvad synes De om refræntekster i almindelighed synes De, at den hårde kritik er berettiget? Spm. 15 Mener De, at teksterne er dårligere nu end de var før i tiden? Side 2 Spm. 16 Mener De, at Statsradiofonien bør arbejde med at forbedre teksterne? Spm. 17 Mener De, at tekster betyder noget for en melodi, altså om den slår igennem eller ej? Spm. 18 Spiller De selv et instrument? Spm. 19 Hvis De spiller, køber De så noder med dagens melodier? Spm. 20 Køber De grammofonplader med pop-musik? Spm. 21 Samler De på teksterne til dagens melodier, for at synge efter dem? Spm. 22 Hvis de skulle vælge tre melodier til en ønskekoncert, hvilke skulle det så være? 47 I henhold til de sædvanlige spørgsmålskategorier var spørgsmålene enten rettet mod vaner (2, 3, 5, 6, 7, 8, 9, 12, 13, 19, 29, 21), holdninger (1, 4, 14, 15, 16, 17) eller kundskaber (11, 18). Spørgsmål 10 er vanskeligt 47 Oprindelige tryk- og stavefejl er bevaret.

20 500 Henrik Smith-Sivertsen Fig. 2: Forsiden af spørgeskemaet. Dansk Folkemindesamling.

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Om at samle erfaringerne fra de senere års dansk-albanske samarbejde

Om at samle erfaringerne fra de senere års dansk-albanske samarbejde Miqësia - dansk-albansk forening http://miqesia.dk Erfaringsprojektet 12.01.2005 Til de institutioner, organisationer, firmaer og enkeltpersoner der i de senere år har været involveret i dansk-albansk

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

Det er velkendt, at Det Kongelige

Det er velkendt, at Det Kongelige Fra revyviser til filmhits Spændende nodesamling er nu katalogiseret af seniorforsker, ph.d. Claus Røllum-Larsen Det er velkendt, at Det Kongelige Bibliotek har en stor og interessant samling af småtryk,

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 DANSKERNE FORETRÆKKER VALGKAMP PÅ TV FREM FOR BESØG VED HOVEDDØREN SOCIALE MEDIER KAN FÅ BETYDNING FOR UDFALDET AF VALGET VALGPLAKATER

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år Dragør kommune 18+ undersøgelse Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen 18-24 år 17-12-2014 Indholdsfortegnelse Forord...3 Undersøgelsens konklusioner...4 Undersøgelsens fokus...5 Stedet

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Brugen af musik hos overnatningsvirksomheder

Brugen af musik hos overnatningsvirksomheder Brugen af musik hos overnatningsvirksomheder Udarbejdet af HORESTA i samarbejde med Koda Juli 2016 HOTEL, RESTAURANT & TURISTERHVERVET VIDEN & UDVIKLING analyse@horesta.dk BRUGEN AF MUSIK HOS OVERNATNINGSVIRKSOMHEDER

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport Læserundersøgelse af En venlig hilsen Odense Kommunes blad til borgere over 65 år December 2010 Rapport Rapporten er udarbejdet af Christian Krogsgaard Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formålet med

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Musik er noget, man hører på nettet

Musik er noget, man hører på nettet MEDIEANALYSE Musik er noget, man hører på nettet Danskerne elsker streaming. Hr. og fru Danmark streamer musik som aldrig før - og ung som gammel er vi hjemmevante på et bredt udvalg af musikstreming-tjenester

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter:

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: koncerter og livemusik AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Når tusinder af danskere hvert år går til koncerter på spillesteder, festivaler, på værtshuse og

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere