Har PISA tabt pusten?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har PISA tabt pusten?"

Transkript

1 86 KOMMENTARER Har PISA tabt pusten? Inge Henningsen, exbus, DPU, Aarhus Universitet Abstract. For at kunne levere de rangordninger af lande som tydeligvis efterspørges hos beslutningstagere og i offentligheden, har PISA valgt at basere sine analyser på et sæt af oversimplificerede modeller. I artiklen diskuteres nogle af de konsekvenser det får når de statistiske og datatekniske krav får forrang frem for de faglige samtidig med at der hos mange af deltagerne i de nationale PISA-konsortier synes at være en svigtende forståelse for de metodiske begrænsninger som de valgte analysemodeller medfører. Som eksempler ses der på undersøgelser af hvordan drenge og piger klarer forskellige opgavetyper, og på (mis)brug af kompetenceniveauerne til på papiret at identificere grupper af elever der ikke læser godt nok til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I kølvandet på offentliggørelsen af resultaterne fra PISA 2009 har resultaterne ikke givet de sædvanlige store overskrifter. Årsagerne kan være mange. S og SF har altid haft et ambivalent forhold til PISA. Efter ti år med regeringsmagten har de borgerlige svært ved at udnytte dårlige eller halvsløje resultater politisk. Samtidig sker der ikke rigtig noget nyt i PISA. Ranglisterne med lande, det primære formål med PISA, har vist sig alt for stationære til at de fortsat rigtig er interessante. At Danmark går fra en naturfagsscore på 496 i 2006 til 499 i 2009, eller at man flytter sig fra 15.- til 18.-pladsen i matematik, sætter ikke længere sindene i kog. Trods dette spiller internationale læse/regneundersøgelser en væsentlig rolle i skoledebatten og har betydelig indflydelse på indretningen af de nationale skolesystemer. Det er derfor vigtigt at data fra sådanne undersøgelser bliver analyseret og fortolket professionelt og retvisende. I forhold til PISA er der rejst mange spørgsmål vedrørende sammenligneligheden af testresultater på tværs af landegrænser og særligt om det er muligt at lave opgaver der er kuturelt og sprogligt neutrale, se fx Goldstein (2004) og Hopmann, Brinek & Retzl (2007). Der er imidlertid også problemer i meget af den nationale følgeforskning der udføres af PISA-konsortierne. I takt med at interessen for de internationale rangeringer falder, rettes opmærksomheden andre steder hen. I Danmark i stigende grad mod udviklingen over tid i de

2 KOMMENTARER Har PISA tabt pusten? 87 nationale scorer og undersøgelser af danske elevers præstationer ved forskellige opgavetyper. Men disse sammenligninger indeholder væsentlige metodologiske problemer som stammer direkte fra de greb som PISA har benyttet for at kunne retfærdiggøre udarbejdelsen af de nationale ranglister. Raschmodellen Problemet med at sikre sammenlignelighed på tværs af kulturer og uddannelsessystemer søges i PISA løst ved at udvælge opgavesæt inden for hvert af de faglige domæner matematik, læsning og naturvidenskab der på et empirisk grundlag (pilottestning) er valgt så de alle tester de samme færdigheder. Dette formaliseres ved at opgavebesvarelserne for hvert fagligt domæne skal kunne beskrives ved en endimensional item respons model (Raschmodel). Herved sikrer man entydigt bestemte nationale ranglister fordi PISA-scoren på meningsfyldt måde kan baseres på summen af rigtige besvarelser. Dette stiller imidlertid nogle helt særlige krav til de anvendte opgavesæt. Her skal alle opgaver nemlig måle det samme. Det kan formaliseres i en række krav til opgaverne i sættet (se fx Kreiner, 2007): De målte færdigheder skal kunne repræsenteres ved en enkelt latent intervalskala. Ingen differentiel item-funktion, dvs. at items (opgaver) skal fungere på samme måde for alle respondenter. Der må fx hverken være pigeopgaver eller drengeopgaver i sættet, og items skal fungere på samme måde i forskellige lande. Sammenligninger mellem respondenter skal være principielt uafhængige af hvilke delsæt af opgaverne der inkluderes i prøven. Vi skal se på hvad dette betyder for opgaverne. I PISA beskrives matematikdomænet eksempelvis ved matematiske situationer, kontekster, idéområder, discipliner og kompetencer (se Lindenskov & Weng, 2010, s. 85). Men uanset hvilke idéområder (rum og form, forandringer og sammenhænge, størrelser, usikkerhed) eller matematiske discipliner (tal, algebra, geometri, sandsynlighed, statistik) en opgave i PISA kommer fra, så skal den måle dette samme og fx være lige svær for to elever der er lige dygtige. Bemærk at dette naturligvis ikke gælder for alle matematikopgaver, men det er et krav til den samling af opgaver der sammen kan indgå i et prøvesæt hvis det skal analyseres med en Raschmodel. I PISA forsøger man at opnå den homogenitet som Raschmodellen kræver, ved at lave en eller flere pilottest hvor man lader et antal elever regne opgaverne, og så fjerne de opgaver der ikke passer sammen med de andre. Hvis der er nogle opgaver som elever i de nordiske lande er særlig gode til at besvare, så kan de ikke være med

3 88 Inge Henningsen KOMMENTARER i sættet. Tilsvarende kan man hverken have drenge- eller pigeopgaver med i et opgavesæt. Man kan dog godt have opgaver der favoriserer elever fra et bestemt land. Men hvis man har det, så skal alle opgaverne favorisere elever fra dette land (oven i købet i samme grad alle sammen). Ikke mange er i tvivl om at matematik og matematikkundskaber har mange forskellige dimensioner. Et forsøg på at beskrive dette er fx KOM-rapportens otte kompetencer (Undervisningsministeriet, 2002). De fleste vil også medgive at forskellige elever har deres styrke på forskellige områder, ligesom matematikundervisningen ikke lægger vægt på de samme ting i alle lande. Man kan også sige at eksistensen af alle de mange opgaver som ikke passer ind i PISA s Raschmodeller, er et empirisk bevis på at matematikkundskaber ikke kan beskrives med en endimensionel latent variabel. Raschanalysen benægter ikke dette. Den kræver bare at alle opgaver i et prøvesæt undersøger den samme latente dimension mens de lader alle de andre dimensioner ligge. Som det fremgår af det foregående, så lægger brug af Raschmodeller nogle betydelige begrænsninger på hvilke opgaver man kan inkludere i et prøvesæt. Brug af disse modeller har imidlertid også meget indsnævrende konsekvenser for hvilke forskningsspørgsmål man kan stille til data fra PISA-undersøgelserne. Ikke-spørgsmål Det følger af diskussionen i det foregående afsnit at visse forskningsspørgsmål ikke kan besvares når man analyserer data fra PISA, idet disse spørgsmål refererer til dimensioner som bevidst er forsøgt fjernet ved testkonstruktionen. Eksempler på ikke-spørgsmål fra domænet matematik kunne være: Hvad karakteriserer items hvor piger scorer (relativt) højt? Hvad karakteriserer opgaver som er specielt vanskelige for de svage elever? Er der faglige områder hvor de danske elever er specielt stærke/svage? Disse spørgsmål forudsætter nemlig implicit at matematik har flere dimensioner, og at det reflekteres i det anvendte prøvesæt. I modsætning hertil står konstruktionen af PISA-opgaverne hvor man gennem omfattende pilottestning forsøger at udelukke opgaver hvis de fungerer forskelligt fra land til land eller forskelligt mellem de to køn eller på anden vis er differentielle. Tilbage bliver et ensartet sæt af opgaver der tester en bestemt, men uspecificeret dimension i matematikkunnen. 1 1 Resultatet fremstilles imidlertid som et universelt gyldigt mål for matematikkunnen der kan bruges til rangordning af lande og forskellige grupper af elever. PISA fokuserer på matematik-kompetencer, som kan siges at være relevante for ethvert voksent menneske i et højteknologisk demokratisk samfund. (Lindenskov & Weng, 2004, s. 38)

4 KOMMENTARER Har PISA tabt pusten? 89 Lykkes det for PISA? Allerup (2005) har ved undersøgelse af læseresultater fra 2000 og 2003 vist at de brugte skalaer er skæve i forhold til køn. For nylig har Kreiner (2011) i en omfattende afprøvning af PISA s læseopgaver fra 2003 påvist eksistensen af differentiel itemfunktion mellem lande. Han viser konkret at man kan finde to delsæt af de anvendte læseopgaver der placerer Danmark som henholdsvis nr. 3 og nr. 42 blandt alle lande, altså at landenes placering på PISA s rangliste er en funktion af hvilke opgaver der tages med i opgavesættet. Når PISA alligevel viser relativt konstante resultater fra år til år, kan det skyldes at opgavesættene i høj grad er de samme og at nye opgaver vælges sådan at de passer med de gamle men Kreiners resultater viser at et andet grundlæggende sæt af opgaver kunne have ført til en anden rangering. Påvisningen af differentiel item-funktion i PISA s opgaver var egentlig ikke mit formål med at diskutere Raschmodellen. Derimod vil jeg beskrive min forundring over at PISA s forskere i mange af deres artikler forholder sig så afslappet til de grundlæggende modelkrav i PISA at de bygger deres forskning på at de ikke er opfyldt. Jeg har udvalgt nogle eksempler fra rapporten om PISA I afsnittet om naturvidenskab diskuterer Sørensen & Davidsson forskelle mellem piger og drenge i PISA. Vores analyser i 2009 af de opgaver, som eleverne har løst, viser samme mønster som i 2006 i forhold til danske elevers præstationer. Piger og drenge klarer opgaver inden for Biologiske systemer på samme niveau, mens drenge er bedre inden for Teknologiske systemer, Fysiske systemer og Jordens og universets systemer. Piger klarer opgaver inden for Naturvidenskabelige undersøgelser bedre end drenge, men drenge er bedre til Naturvidenskabelige forklaringer. Dette sætter sig igennem i kompetenceområderne. Piger er bedre til området Anvende naturvidenskabelig evidens, men drenge er bedre til Identificere naturvidenskabelige spørgsmål og Forklare fænomener ud fra naturvidenskab. (Sørensen & Davidsson, 2010, s. 121) I dette citat giver forfatterne helt klart udtryk for at PISA-opgaverne i forhold til køn udviser differentiel item-funktion. Der er nogle opgaver der er lettere for piger, og nogle der er lettere for drenge. Hvis det er rigtigt, så holder Raschmodellen ikke, og så er det meningsløst at sammenligne pigers og drenges samlede scorer i naturvidenskab fordi den fundne forskel i drengenes favør udelukkende kan ses som et resultat af sammensætningen af prøvesættet. Hvis man havde valgt flere opgaver omhandlende pigeområderne Naturvidenskabelige undersøgelser og Anvende naturvidenskabelig evidens, så ville pigerne have klaret sig bedre, og vi havde fået et andet resultat i PISA Har man først konstateret at opgaverne fungerer forskelligt for piger og drenge, giver det ikke længere mening at sammenligne drenges og pigers totalscorer. Man genfinder problemstillingen i undersøgelsen af matematik i PISA. Her skriver Lindenskov & Weng:

5 90 Inge Henningsen KOMMENTARER Man kan her spørge, om der er særlige faglige områder, der motiverer og understøtter drengene, det være sig særlige kontekster eller opgaveformater. I PISA 2003 sås interessante variationer i præstationsforskellene mellem drenge og piger i Danmark. Præstationerne var svagest på området forandringer og sammenhænge, hvor der også var stor forskel på pigers og drenges præstationer. På området størrelser sås den mindste forskel på 9 scorepoint mellem piger og drenge, mens der på usikkerhed er en stor forskel på 22. Undersøgelser i danske klasserum vil sammen med nærmere analyser af datamateriale i PISA gennem årene være nødvendige for at forstå præstationsforskellene og deres variationer. (Lindenskov & Weng, 2010, s. 100) I de to ovenfor omtalte situationer antages analyserne at svare på forskningsspørgsmål inden for henholdsvis naturvidenskab og matematik. Men det er kun meningsfyldt at spørge sådan på basis af PISA s materiale hvis man på forhånd går ud fra at opgaverne i PISA ikke opfylder det grundlæggende krav om fravær af differentiel item-funktion. Til det kan man sige at Allerups og Kreiners undersøgelser tyder på at der er differentiel item-funktion i PISA. Alligevel kan man undre sig over at centrale forskere i det danske PISA-projekt i deres forskning går ud fra at Raschmodellen ikke holder uden at komme med nogen kommentarer til dette. Yderligere må man tage i betragtning at PISA-opgaverne ikke skal være repræsentative for problemerne i de forskellige sfærer, men tværtimod skal være tilpasset således at de trods forskellighed i testede områder, discipliner og kompetencer skal måle det samme. Derfor er PISA s opgaver på mange måder det dårligst mulige udgangspunkt for at undersøge forskelle fx mellem drenge og piger i matematik eller naturfag. Opsummerende kan man sige at det at undersøge forskelle på piger og drenge på grundlag af PISA-opgaverne er at stille forskningsspørgsmål der er inkompatible med den grundmodel som PISA analyseres inden for, samtidig med at opgaverne i PISA næppe kan antages at være karakteristiske for forskellene mellem piger og drenge. Kompetenceniveauer i PISA Ud over testscorerne opererer PISA for hvert af domænerne med en række kompetenceniveauer. De angives at være beskrevet i form af de færdigheder som elever på det pågældende niveau antages at have. I det følgende beskrives niveau 5 i matematik. Elever, der præsterede på næsthøjeste niveau, 5, er karakteriserede ved at kunne arbejde med opstilling af modellering i komplekse matematikholdige situationer, for eksempel ved at kunne identificere muligheder og begrænsninger ved en model ud fra givne antagelser for opstillingen af modellen. Således kan eleven udvælge, sammenligne og vurdere,

6 KOMMENTARER Har PISA tabt pusten? 91 hvilke strategier der er bedst egnede til at behandle et problem i relation til en eller flere mulige modeller. Elever på dette niveau udviser også indikationer på god forståelse og fortolkning af repræsentationer i problembehandling af de matematikholdige situationer. (Lindenskov & Weng, 2010, s. 91) Ovenstående beskrivelse forudsætter principielt en nøje sammenhæng mellem de krav opgaverne stiller, og de færdigheder eleverne har når de kan løse dem. Men i praksis er det sådan at opgaverne i PISA indplaceres på kompetenceniveauer alene ud fra elevscorerne, ikke ud fra deres indhold. Peter Allerup har vist hvordan nogle opgaver skifter sværhedsgrad fra PISA 2000 til PISA 2003 (Allerup, 2005). Et eksempel er læseopgaven R067Q05. I PISA 2000 havde en gennemsnitlig OECD-elev en sandsynlighed på 38 % for at svare rigtigt på denne opgave. I PISA 2003 havde den tilsvarende elev 76 % chance for at svare rigtigt. Uanset at det er den samme opgave, så ligger den på to forskellige kompetenceniveauer de to år. Det er derfor svært at se hvordan det kan forenes med udsagn af typen placering på mathematical literacy skalaen er foregået på baggrund af omhyggelige overvejelser af, hvilke typer af kompetencer der kan relateres til disse. (Lindenskov & Weng, 2004, s. 48). Funktionelle analfabeter I Danmark har andelen af elever på det laveste PISA-niveau i læsning fået sit eget liv i uddannelsesdebatten. Her lyder det ofte at 17 % af de unge forlader folkeskolen uden at kunne læse og skrive, til tider formuleret lidt mere forsigtigt som at 17 % ikke læser godt nok til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og i debatten er de blevet benævnt funktionelle analfabeter. Se mere i Henningsen (2008). Udsagnet om funktionelle analfabeter stammer fra debatten om PISA 2003 hvor 17 % af de danske elever i læsning blev placeret på (eller under) det man betegner som laveste PISA-niveau. Disse elever fik den karakteristik at deres læsekundskaber ikke var gode nok til at de kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Problemet var bare at placeringen ikke sagde noget veldefineret om hvor godt eller dårligt eleverne læste. Sagen er nemlig at grænsen for niveau 1 i PISA fastlægges på grundlag af alle besvarelser fra OECD-landene, sådan at der altid skal være 18 % der ligger på eller under niveau 1. Om en elev falder over eller under niveau 1, siger altså kun noget om hvordan vedkommende læser i forhold til andre elever i OECD-landene, men ikke noget om hvordan eleven læser eksempelvis i forhold til kravene på en ungdomsuddannelse, der jo heller ikke er nogen entydigt bestemt størrelse på tværs af lande og på tværs af uddannelser. Der foreligger heller ikke i dag så vidt vides systematiske danske eller internationale evidensbaserede undersøgelser af i hvilket omfang elever på de

7 92 Inge Henningsen KOMMENTARER forskellige PISA-niveauer faktisk kommer igennem ungdomsuddannelserne, eller hvilke konkrete krav disse egentlig stiller. Det er fx betegnende at et af resultaterne fra PISA 2009 blev slået stort op: 50 % af alle elever med anden etnisk baggrund end dansk skulle have så dårlige skolekundskaber at de ikke kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig antages det i Undervisningsministeriets egne prognoser baseret på gennemførelsestal fra tidligere år at 77 % af disse unge i løbet af deres karriere vil gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Det er svært at se hvordan dette hænger sammen og det gør det da heller ikke. I tekstboksen er de omtalte tal og argumenter vist i form af en fiktiv PISA-opgave. En fiktiv PISA-opgave Lykke og Asger diskuterer uddannelse. Lykke siger at der er en stigende tendens til at flere og flere drenge falder ud af uddannelsessystemet. Asger siger at han er uenig, og henviser til følgende tabel, der er udarbejdet for undervisningsministeriet af UNI-C Statistik og Analyse. a) Hvem mener du har ret ud fra tabellen? b) Hvad kunne Asger sige som belæg for sin påstand? Sufian har hørt på deres diskussion. Han siger at det har stået i avisen at ifølge den nye PISA-undersøgelse forlader 50 % af de tosprogede elever folkeskolen uden at

8 KOMMENTARER Har PISA tabt pusten? 93 beherske de basale færdigheder til at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse. Ud fra figuren mener han ikke at det kan passe. c) Hvad kunne Sufian sige for at underbygge sit synspunkt? Svar på fiktiv PISA-opgave a) Asger har ret. b) Figuren viser at andelen af drenge der har gennemført en ungdomsuddannelse, har ligget næsten konstant siden 2001, og at svingningerne ligger inden for hvad man ville forvente i en fremskrivningsmodel. c) Figuren viser at i perioden efter 2000 forventes over 70 % af en årgang elever af anden etnisk herkomst at få mindst en ungdomsuddannelse. Dette modsiger PISA s påstand om de tosprogede elever. Referencer: Information. (marts 2011). Tosprogede elever halter stadig bagefter. telegram/ Lange, T. Hvor stor en andel af en årgang forventes at få en uddannelse?. service/statistik/tvaergaaende/andel %20der %20faar %20uddannelse.aspx. Perspektiver PISA er primært et politisk projekt der skal forsyne uddannelsespolitikere, uddannelsesadministratorer og praktikere med en omfattende vurdering af læringsresultater (Egelund, 2007, s. 6). For at kunne levere de rangordninger af lande som så åbenbart efterspørges både hos beslutningstagere og i offentligheden, har PISA valgt at basere sine analyser på et sæt af oversimplificerede modeller. Men det har sin pris. Jeg har i artiklen forsøgt at diskutere nogle af de konsekvenser det får når man lader de statistiske og datatekniske krav få forrang frem for det faglige samtidig med at der hos mange af deltagerne i de nationale PISA-konsortier synes at være en svigtende forståelse for de metodiske begrænsninger som de valgte analysemodeller medfører. Referencer Allerup, P. (2005). PISA præstationer målinger med skæve målestokke? Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 53(1), s Egelund, N. (2007). PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.

9 94 Inge Henningsen KOMMENTARER Goldstein, H. (2004). International Comparisons of Student Attainment: Some Issues Arising from the PISA Study. Assessment in Education, 11(3), s Henningsen, I. (2008). Holder PISA, hvad PISA lover? Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 48(5-6), s Hopmann, S.T., Brinek, G. & Retzl, M. (red.). (2007). PISA zufolge PISA PISA According to PISA. Berlin: LIT Verlag. Kreiner, S. (2007). Itemanalyse af matematikprøven. I: M. Hermansen (red.), Skolens gode og onde cirkler, s Frederiksberg: Samfundslitteratur. Kreiner, S. (2011). Is the Foundation under PISA Solid? A Critical Look at the Scaling Model Underlying International Comparisons of Student Attainment. (under udgivelse). Lange, T. (2011). Hvor stor en andel af en årgang forventes at få en uddannelse?. Lokaliseret på: %20der %20faar %20uddannelse.aspx. Lindenskov, L. & Weng, P. (2004). Matematisk kompetence. I: J. Meiding (red.), PISA 2003 Danske unge i en international sammenligning (s ). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Lindenskov, L. & Weng, P. (2010). Matematik. I: N. Egelund (red.), PISA Danske unge i international sammenligning. Bind 1 Resultatrapport (s ). København: DPU, AKF, SFI. Sørensen, H. & Davidsson, E. (2010). Naturvidenskab. I: N. Egelund (red.), PISA Danske unge i international sammenligning. Bind 1 Resultatrapport (s ). København: DPU, AKF, SFI. Undervisningsministeriet. (2002). Kompetencer og matematiklæring. København.

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Et kritisk blik på PISA. Inge Henningsen

Et kritisk blik på PISA. Inge Henningsen Et kritisk blik på PISA Inge Henningsen Presseklip 1. april 2014 PISA-rapport: Hver femte danske skoleelev kan ikke passe et job 20 procent af de danske skoleelever er så dårlige til at løse dagligdags

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

PISA-informationsmøde

PISA-informationsmøde PISA-informationsmøde PISA set med den danske folkeskoles briller Klaus Fink, læringskonsulent UVM Side 1 Fagformål forenklede Fælles Mål Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer

Læs mere

Udviklingen i matematik målt i de danske PISA rapporter

Udviklingen i matematik målt i de danske PISA rapporter Nationaløkonomisk Tidsskrift 149 (2011): 126-135 Udviklingen i matematik målt i de danske PISA rapporter Hans Bay Professionshøjskolen UCC, E-mail: HAB@UCC.dk Siden den første PISA rapport udkom i december

Læs mere

Indhold. Abstracts... 473

Indhold. Abstracts... 473 Indhold Mindord om Arne Søgaard 1912-2008..................................... 379 Inge Henningsen: Holder PISA, hvad PISA lover........................... 380 Lise Render Nielsen: Problematisk eller anerkendt?

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig

Læs mere

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015 PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

PISA (Programme for International Student Assessment) 2009

PISA (Programme for International Student Assessment) 2009 58 AKTUEL ANALYSE PISA (Programme for International Student Assessment) 2009 Niels Egelund Redaktionen: Vi har bedt to eksperter, nemlig Niels Egelund, professor og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning,

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation 05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Statistik viden eller tilfældighed

Statistik viden eller tilfældighed MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner

Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner 69 Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner Sebastian Horst, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Abstract De nationale test i folkeskolen er nu snart klar til brug.

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,

Læs mere

PISA 2006. Danske unge i en international sammenligning

PISA 2006. Danske unge i en international sammenligning PISA 2006 Danske unge i en international sammenligning PISA 2006 Danske unge i en international sammenligning Niels Egelund (red.) Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

Matematikken i PISA i didaktisk perspektiv

Matematikken i PISA i didaktisk perspektiv 56 Aktuel analyse Matematikken i PISA i didaktisk perspektiv Lena Lindenskov, DPU- Aarhus Universitet Peter Weng, DPU- Aarhus Universitet Abstract. Denne artikel fokuserer på matematik i PISA. Den præsenterer

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

PISA naturfag 2009 PISA Hvad måler PISA naturfag?

PISA naturfag 2009 PISA Hvad måler PISA naturfag? 66 AKTUEL ANALYSE PISA naturfag 2009 Eva Davidsson PISA 2009 Vi skal nu se lidt nærmere på hvad PISA-undersøgelserne egentlig kan fortælle om elevers kundskaber i naturfag. Jeg vil først i korthed redegøre

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Center for Grundskoleforskning. En massiv satsning på Det nye DPU

Center for Grundskoleforskning. En massiv satsning på Det nye DPU Center for Grundskoleforskning En massiv satsning på Det nye DPU Center for Grundskoleforskning - fokusområder Undervisningsformer, læreruddannelse, skoleledelse, inklusion, klasseledelse, evalueringsformer,

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 - Hvilke elev, lærer og skole faktorer har betydning for en god matematik

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Nogle centrale resultater fra PISA 2003

Nogle centrale resultater fra PISA 2003 Undervisningsministeriet 6. december 2004 Nogle centrale resultater fra PISA 2003 Det udsnit af resultaterne fra OECD s PISA 2003-undersøgelse, der præsenteres i dette notat, bygger primært på den danske

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Peter Allerup, André Torre og Vibeke Hetmar Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at

Læs mere

Den målstyrede folkeskole

Den målstyrede folkeskole Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen

Læs mere

Survey om brug af og tilfredshed med resultatvisning i nationale test

Survey om brug af og tilfredshed med resultatvisning i nationale test Survey om brug af og tilfredshed med i nationale test Notat MBUL: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Oktober 2016 Indholdsfortegnelse 1. Resume 2. Data og besvarelser 3. Lærernes tilfredshed 4. Lærernes

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

2 Udfoldning af kompetencebegrebet

2 Udfoldning af kompetencebegrebet Elevplan 2 Udfoldning af kompetencebegrebet Kompetencebegrebet anvendes i dag i mange forskellige sammenhænge og med forskellig betydning. I denne publikation som i bekendtgørelse og vejledning til matematik

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk www.skolestyrelsen.dk Hovedresultater

Læs mere

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 1 formidling af resultater

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 1 formidling af resultater 05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 1 formidling af resultater For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Opgave A og opgave B: De stillede opgaver tager udgangspunkt i læsning og forståelse af teksten Do you have a tattoo? Why Britons love being inked.

Opgave A og opgave B: De stillede opgaver tager udgangspunkt i læsning og forståelse af teksten Do you have a tattoo? Why Britons love being inked. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Sammendrag af censorrapporter Engelsk D skriftlig

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Fagplan og mål for matematik 7-9 klasse

Fagplan og mål for matematik 7-9 klasse Fagplan og mål for matematik 7-9 klasse På Slotsparkens Friskole følger vi Undervisningsministeriets mål for de fag. Kompetencemål se link : http://ffm.emu.dk Fagets kompetenceområder: Matematiske kompetencer

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

PISA 2015 En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.)

PISA 2015 En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015 En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Publikationen kan hentes

Læs mere

Matematiklæring og regnehuller i relation til FVU-matematik Vingsted 2012

Matematiklæring og regnehuller i relation til FVU-matematik Vingsted 2012 Matematiklæring og regnehuller i relation til FVU-matematik Vingsted 2012 Lena Lindenskov Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU, Aarhus Universitet i Emdrup, København 8. August 2012 Indhold

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016 Matematik og skolereformen Busses Skole 27. Januar 2016 De mange spørgsmål Matematiske kompetencer, hvordan kommer de til at være styrende for vores undervisning? Algoritmeudvikling, hvad ved vi? Hvad

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

TIMSS 2015 RESULTATER

TIMSS 2015 RESULTATER TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Indledning I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en række indikatorer for

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen

Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Kilde: Den store danske encyklopædi reto rik Men det er, som Aristoteles også fremhæver, ikke ligegyldigt, om man siger tingene

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

HB Cafe TR tema 2016

HB Cafe TR tema 2016 HB Cafe TR tema 2016 Velkommen til cafeen: Et ulighedsskabende og sorterende uddannelsessystem. Cafeen vil lægge op til diskussion om flg: Antallet af unge uden uddannelse og job er stigende. De mange

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere