Notat vedr. forsvarets rekrutteringspotentiale samt forsvarets nuværende rekrutteringsvirksomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat vedr. forsvarets rekrutteringspotentiale samt forsvarets nuværende rekrutteringsvirksomhed"

Transkript

1 Bilag 3 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Notat vedr. forsvarets rekrutteringspotentiale samt forsvarets nuværende rekrutteringsvirksomhed Underbilag: Notat fra Epinion om værnepligtens betydning for forsvarets rekrutteringspotentiale. 1. FORMÅL Notatet har til formål at bidrage til grundlaget for vurdering af behovet for en justering af rekrutteringsindsatsen på baggrund af de respektive modeller, som behandles i Værnepligtsrapporten. I notatet beskrives Forsvarets Personeltjenestes vurdering af rekrutteringspotentialet til forsvarets uddannelser altså antallet af unge i målgruppen, deres parathed til at søge en uddannelse i forsvaret, deres kendskab til og deres holdninger til forsvaret og forsvarets uddannelser etc. Herefter beskrives forsvarets nuværende rekrutteringsbehov ( ) og hvem, der er den typiske ansøger til de forskellige uddannelser. Notatet afsluttes med en beskrivelse af forhold omkring løsning af rekrutteringsopgaven i dag. 2. FORSVARETS REKRUTTERINGSPOTENTIALE 2.1. Målgruppen og rekrutteringsopgaven Forsvarets Rekruttering 1 har siden 2006 samarbejdet med analyseinstituttet Epinion om at gennemføre målinger af effekten af konkrete rekrutteringsindsatser. Siden 2009 har Epinion ligeledes foretaget kontinuerlig "tracking" på, hvordan forsvaret og forsvarets uddannelser opleves i målgruppen af årige unge. Målingerne er med til at skabe grundlag for forsvarets rekrutteringsindsats. De løbende målinger blandt de unge viser, at forsvaret bliver opfattet som et så anderledes uddannelsessted, at det hører til i en kategori helt for sig selv. Det giver både fordele og ulemper for rekrutteringen. Fx giver det et godt udgangspunkt for at skabe opmærksomhed og kendskab ved at fokusere på det unikke ved forsvaret som arbejdsplads og uddannelsessted. Omvendt kan forsvarets særegenhed betyde, at forsvarets uddannelser primært opfattes som relevant for dem, der søger noget andet end en normal uddannelsesplads. Målingerne viser også, at de unges opfattelse af forsvaret som både arbejdsplads og uddannelsesudbyder generelt bliver mere positiv i takt med, at de unge får en reel indsigt i forsvaret. Den demografiske sammensætning af ungdomsårgangene i Danmark er en vigtig parameter i forsvarets muligheder for at rekruttere. Ungdomsårgangene har været stigende i nogle år, og det fortsætter frem til 2016, hvor billedet vender se nedenstående figur 1, der viser, at antallet af unge i perioden fra 2016 til 2021 vil falde med ca. 10 %. 1 Afdeling under Forsvarets Personeltjeneste. Side 1/1

2 Andelen i en ungdomsårgang, som er efterkommere af indvandrere ligger på ca. 8 % 2 og stiger i løbet af nogle år til ca. 15 %. Det peger i retning af, at denne gruppe af unge fremover bliver vigtigere i rekrutteringsmæssig henseende. Figur 1: Udviklingen i antallet af 18-årige Den primære målgruppe for rekruttering til forsvaret er de årige. Denne målgruppe inddeler forsvaret i fire segmenter, således at kommunikationen kan målrettes segmentets parathed i forhold til en uddannelse i forsvaret: Segment 1: Ser forsvaret som en uddannelsesmulighed og ser en eller flere uddannelser i forsvaret som et af de primære valg. Segment 2: Ved at forsvaret er en uddannelsesmulighed, men har ikke set et match mellem egne ønsker og forsvarets uddannelser. Segment 3: Kender ikke til forsvarets uddannelser og har derved ikke set et match i forhold til egne uddannelsesønsker. Segment 4: Har af politiske eller personlige årsager fravalgt forsvaret og er svært påvirkelige. Som det fremgår af nedenfor viste grafik, figur 2, viser de løbende målinger foretaget af Epinion, at antallet af højpotentielle 3 (benævnt segment 1) ligger på % af en 2 Kilde: Epinion. 3 Højpotentiel betyder, at man til udsagnet Forsvarets uddannelser virker relevant for mig svarer Helt enig (i stedet for enig, hverken enig eller uenig, uenig, helt uenig, ved ikke/vil ikke svare). Side 2/2

3 ungdomsårgang (2. halvår 2011), svarende til ca unge. Det vil sige, at forsvaret er "på lystavlen" hos disse unge, og dermed er der et udgangspunkt for dialog med henblik på at omsætte deres interesse til en reel ansøgning om en uddannelse i forsvaret. At blive kategoriseret som "højpotentiel" er ikke ensbetydende med, at man vil ansøge om en uddannelse i forsvaret. Dels er der mange af de unge, der ikke aktuelt står for at skulle vælge job eller uddannelse, fordi de er i gang med noget andet, dels er der mange andre job- og uddannelsestilbud, som forsvaret er i konkurrence med, og som de samme unge også er højpotentielle til. I konkurrencen med alle de andre muligheder vælger ca. 90 % af de unge højpotentielle således forsvaret fra. Andelen af højpotentielle, der ender med at sende en ansøgning, udgør reelt 1-2 % af en ungdomsårgang. Se også underbilag, der belyser dette yderligere. De primære rekrutteringsbarrierer knytter sig til forsvarets image se side 6 og 7 herom 4. Størrelsen af den primære målgruppe i segment 1 er ikke nok til at dække forsvarets nuværende behov for ansøgere til uddannelserne, hvorfor forsvarets rekrutteringskoncept i dag sigter mod at påvirke segment 2 og 3 til at ansøge om en uddannelse i forsvaret. Segment 2 og 3 har en ikke-erkendt interesse for forsvares uddannelser. Det skyldes dels manglende kendskab til og viden om de reelle tilbud og muligheder, som forsvaret tilbyder, dels at overvejelserne om at søge en uddannelse i forsvaret overskygges af forbehold, fordomme og negative opfattelser af forsvaret generelt etc. Dette adresserer Forsvarets Rekruttering løbende gennem kampagnevirksomhed, messevirksomhed, erhvervspraktikophold i forsvaret og foredragsvirksomhed mv. 4 Kilde: Epinion Side 3/3

4 Figur 2: Parathed Rekrutteringspotentialet set i forhold til antallet af frivillige, der aftjener værnepligt På Forsvarets Dag melder så mange sig frivilligt til værnepligten, at der i dag kun er ganske få, der tvangsudskrives, hvilket indikerer, at værnepligtstjeneste i forsvaret både er relevant og attraktivt for en del af de unge. Et stigende antal kvinder melder sig ligeledes på Forsvarets Dag for frivilligt at aftjene værnepligt: Fra ca. 3 % kvindelige værnepligtige i 2006 til ca. 10 % i I andre vestlige lande ses den samme tendens. Andelen af frivillige, som aftjener værnepligt, er steget fra 89 % i 2009 til 95 % i Imidlertid er det numeriske antal af frivillige faldet fra ca i 2009 til ca i 2010 og ca i At andelen er steget, mens det numeriske antal frivillige er faldet, skyldes, at antallet af udbudte værnepligtspladser er faldet i samme periode fra ca til ca Den høje frivillighed i relation til værnepligtstjeneste peger på, at der blandt en del af de unge er en interesse i at få et indblik i professionen som soldat. Der er en række forhold, der gør, at det er vanskeligt at analysere udviklingen i antallet og andelen af frivillige. Såvel ventetiden på at blive værnepligtig som udbuddet af ledige værnepligtspladser har indflydelse på antallet af frivillige. Der åbnes for ledige værnepligtspladser 2 gange om året. Pladserne bookes i takt med, at de unge på Forsvarets Dag melder sig frivilligt til aftjening af værnepligt. I øjeblikket fyldes pladserne efter ca. 4-5 måneder ud fra et først-til-mølle-princip. Det betyder, at de der kommer på Forsvarets Dag i de sidste 1-2 måneder af sessionshalvåret ofte får den besked, at der ikke er flere pladser, og at de pågældende dermed er henvist til at henvende sig, når der igen åbnes for ledige pladser. Havde udbuddet af pladser været større, ville der, med den Side 4/4

5 nuværende efterspørgsel med stor sandsynlighed være flere, der ville melde sig frivilligt til værnepligtstjeneste. I antallet af frivillige indgår et mindre antal, der kan betegnes som såkaldt teknisk frivillige, hvilket vil sige, at de melder sig frivilligt, fordi de har trukket et meget lavt nummer på sessionen, og fordi de, ved at melde sig frivilligt, får indflydelse på, hvor og hvornår de indkaldes til værnepligtstjeneste. Andelen af teknisk frivillige kan ikke nærmere kvantificeres Værnepligtens betydning for rekrutteringen Analyseinstituttet Epinion har undersøgt værnepligtens betydning for forsvarets rekrutteringspotentiale. Undersøgelsens konklusioner er indeholdt i et notat, som er vedlagt som underbilag. Værnepligten er som rekrutteringsværktøj, ud fra en økonomisk betragtning, ikke en rationel og effektiv måde at rekruttere på. Imidlertid bestræber forsvaret sig på at udnytte værnepligtens rekrutteringsmæssige potentiale så godt som muligt. Den primære rekrutteringsmæssige effekt af værnepligten vurderes at ligge i, at indsigten i forsvarets virkelighed, som værnepligtstjenesten giver de unge, får en del af de unge, der i forvejen har vist interessere for forsvaret, til at sende en ansøgning om at blive optaget på en eller flere af forsvarets uddannelser. Epinion underbygger bl.a. værnepligtens betydning for indløsning af rekrutteringspotentialet med, at det blandt de unge, der inden for det sidste år har skullet tage stilling til uddannelse eller job, og som har haft forsvaret med i deres overvejelser, er knapt hver tiende af de unge, der ikke har aftjent værnepligt, som ender med at søge om en uddannelse i forsvaret. Af de unge, der ligeledes har overvejet forsvaret, men som har aftjent værnepligt, er det ca. hver tredje, der ender med at søge en uddannelse i forsvaret. Det er især i forhold til forsvarets kerneuddannelser (konstabel, befalingsmand, officer), at værnepligtstjenesten har en markant effekt på indløsningen af rekrutteringspotentialet - se underbilag. Dette kunne dog også hænge sammen med, at langt hovedparten af de værnepligtige er frivillige, og dermed som udgangspunkt formentlig interesseret i forsvarets uddannelser allerede inden påbegyndelsen af værnepligten. Det er Forsvarets Rekrutterings vurdering, at mange unge i dag bruger værnepligtstjenesten til at finde ud af, om forsvaret er noget for dem. Målinger fra Epinion viser, at forsvaret vinder ved nærmere bekendtskab, og værnepligtstjenesten giver de unge indsigt i professionen som soldat og bidrager derigennem til de unges grundlag for at kunne foretage et kvalificeret tilvalg eller et fravalg af forsvarets uddannelser. Et eksempel, der kan give en pejling på værnepligtstjenestens rekrutteringsmæssige effekt, er rekrutteringen til Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU). Samtlige op til ca ansøgere årligt til hærens reaktionsstyrkeuddannelse er igangværende eller hjemsendte værnepligtige langt overvejende (ca %) igangværende værnepligtige. I 2011 var der indkaldt ca værnepligtige, og i 2011 ansøgte værnepligtige om optagelse på en reaktionsstyrkeuddannelse med henblik på udsendelse til Afghanistan. Behovet blev således opfyldt, uden at der blev foretaget andet end lokale hvervetil- Side 5/5

6 tag og orienteringer ved de værnepligtsuddannende enheder. Den store søgning kan dog også hænge sammen med den høje andel af frivillige blandt de værnepligtige. Om ansøgerne til reaktionsstyrkeuddannelsen også ville have søgt uden at have været værnepligtige er vanskeligt at sige noget sikkert om. Forsvarets Rekruttering har kun én gang forsøgt at rekruttere til reaktionsstyrkeuddannelsen blandt unge, der ikke havde aftjent værnepligt. Dette skete som et led i den ny ordning for særligt motiverede, egnede unge sessionssøgende, indført 1. januar I februar 2012 sendte Forsvarets Rekruttering et tilbud til unge mænd 5 om at springe køen til værnepligten over og aftjene deres værnepligt inden for seks måneder efter, at de havde været på Forsvarets Dag. Forudsætningen for dette var, at de var interesserede i at søge en reaktionsstyrkeuddannelse. En måned efter forsvarets tilbud var sendt til de unge, havde ca. 400 unge accepteret tilbuddet og var klar til at møde på Forsvarets Dag mhp. at blive egnethedsvurderet. Det svarer til ca. 800 unge mænd, hvis alle mændene på ungdomsårgangen havde modtaget tilbuddet. Af disse ansøgere vil nogle ikke møde op på sessionen erfaringsmæssigt ca. 20 % udebliver - og andre vil falde fra ved sessionen på Forsvarets Dag pga. egnethedstesten erfaringsmæssigt yderligere ca. 20 %. Erfaringsmæssigt vil mellem 40 og 50 % af de interesserede ende med at indgå aftale om frivillig aftjening af værnepligt med henblik på senere reaktionsstyrkeuddannelse og udsendelse til Afghanistan. Heraf vil ca % falde fra i løbet af værnepligten, svarende til den gennemsnitlige "efterkassation", og det reelle antal, der kan begynde en reaktionsstyrkeuddannelse anslås derfor at være ca. 350 af de 800, der ud af en årgang af unge mænd indledningsvis viser interesse. Ud af de ca. 350 vil der igen være nogle, der ikke findes egnede til udsendelse, enten fordi de frasorteres i den psykologiske screening (ca %), eller fordi de i løbet af værnepligten af deres ledere vurderes uegnede til udsendelse. Af de 800 oprindeligt interesserede vil der således ende med at være ca. 250 årligt, der findes egnede til at begynde reaktionsstyrkeuddannelse efter endt værnepligt. I forhold til ovenstående er det vigtigt at fremhæve, at det i dag ikke er muligt at starte direkte på reaktionsstyrkeuddannelsen. Værnepligts(basis)uddannelsen bibringer den enkelte soldat de nødvendige kompetencer. Reaktionsstyrkeuddannelsen bygger med andre ord oven på de erhvervede kompetencer under basisuddannelsen og munder ud i, at den enkelte soldat i rammen af en specifik militær enhed kan indsættes i eksempelvis Afghanistan. I de opstillede modeller i Værnepligtsrapporten er der således også taget højde for dette, da der oprettes en ny grund-/basisuddannelse i de modeller, hvor værnepligten suspenderes. Eksemplet indikerer, selvom empirien er sparsom, at rekrutteringspotentialet til forsvarets uddannelser blandt de unge, der har aftjent værnepligt, er større end rekrutteringspotentialet blandt de unge, der ikke har aftjent værnepligt. Ovenstående eksempel viser også, at der er en væsentlig forskel på, om man skal rekruttere til en 4 måneders basisuddannelse med mulighed for at søge videre (hvor der jf. afsnit 2.2 i 2011 var minimum ca egnede frivillige), eller om man skal rekruttere til en reaktionsstyrkeuddannelse, der medfører udsendelse i international mission, hvor der altså kan forventes ca. 800 potentielle frivillige unge mænd på en ungdomsårgang Målinger af potentiale og effekt 5 Det svarer ca. til halvdelen af mændene på en ungdomsårgang. Side 6/6

7 Effekten af konkrete iværksatte rekrutteringstiltag måles og analyseres løbende. Forsvarets Rekruttering har sammen med analyseinstituttet Epinion udviklet et målekoncept, der med to spor dækker indsigt i henholdsvis kendskabet til forsvaret og forsvarets image (trackingen) samt effekten af de iværksatte indsatser (platformsundersøgelser). Trackingen gennemføres gennem interviews hver uge med målgruppen, som er unge i alderen år. Med trackingen stiller Forsvarets Rekruttering spørgsmål, der dækker: Generelt kendskab til forsvaret. Kendskab til forsvarets opgaver. Oplevelse af forsvarets grundlæggende værdier. Kendskab til forsvaret som arbejdsplads. Kendskab til forsvarets uddannelser. Relevans i forhold til at søge en uddannelse i forsvaret. Platformsmålingerne følger op på de forskellige aktiviteter, som Forsvarets Rekruttering gennemfører. Nedenfor er kort beskrevet, hvorledes data genereres: Kampagner: Der gennemføres interview i forbindelse med førstegangseksponering, samt kampagnemålingerne som en del af de løbende trackingmålinger. Forsvarets Dag: Der gennemføres online spørgeskema. Ansøgning: De, der sender en ansøgning, henvises til link til elektronisk spørgeskema. Messer: Direkte kontakt modtaget på messer følges op af spørgeskema (online). Arrangementer: Inspirationsdag for kvinder, intro-arrangementer, elitedag etc. Arrangementerne følges op af spørgeskema (online). Resultatet af disse målinger rapporteres tre gange årligt fra Epinion og bruges sammen med statistikker og interne evalueringer til at revidere indsatserne med henblik på løbende optimering. Forsvarets Rekruttering har således gennem ovenstående målinger et godt billede af, hvad rekrutteringspotentialet er i de forskellige dele af målgruppen og agerer på dette grundlag. Resultater af målingerne viser bl.a., at: Kendskabet til forsvarets uddannelser generelt er steget i perioden (Se figur 3). Dette gør sig i særlig grad gældende for kvinderne, hvilket også kan aflæses direkte, idet forsvaret i samme periode ser en stigning i antallet af kvindelige ansøgere til forsvarets uddannelser. Kendskabet til forsvarets uddannelser er i høj grad påvirkeligt af kampagner og lignende i særlig grad for kvinderne. Når unge overvejer nyt job eller ny uddannelse, er forsvaret inde i overvejelserne hos 21 % af de unge. Det er især hos de unge, der overvejer en erhvervsuddannelse, at forsvaret er en del af overvejelserne (31 %). Side 7/7

8 De unge er mere tilbøjelige til at overveje forsvarets uddannelser, hvis de har aftjent værnepligt. Fx overvejer 16 % af dem, der er interesseret i en uddannelse i forsvaret og som har aftjent værnepligt, en uddannelse til befalingsmand mod 4 % af dem, som er interesseret i en uddannelse i forsvaret og som ikke har aftjent værnepligt. Tilsvarende tal for officer er 22 % og 7 %. Dette kan dog også hænge sammen med den høje frivillighedsprocent til værnepligten. De unge forbinder i vidt omfang forsvarets uddannelser med fysisk træning (62 %), at man bliver udfordret mentalt (57 %) og med stærke relationer og et tæt kammeratskab (57 %). De unge forbinder især forsvaret med: Hård disciplin. Personlig udvikling. Hierarkisk. Fællesskab frem for individet. Fare for liv og førlighed. Professionel. Af de brandværdier, som de unge ikke i dag forbinder forsvaret med er værdierne uformel, intelligent, eftertænksom, moderne og hensynsfuld, hvad man kan kalde højforanderlige værdier, og det bør derfor være muligt at bringe disse værdier mere i spil blandt de unge. De vigtigste oplevede egenskaber ved forsvarets uddannelser, der påvirker paratheden negativt er: At man skal indordne sig og ikke kan være sig selv. Det kan være vanskeligt at bruge det, man lærer i forsvaret, uden for forsvaret. Figur 3: Kendskabet til forsvarets uddannelser Side 8/8

9 3. FORSVARETS REKRUTTERINGSBEHOV Rekrutteringsbehovet i fremgår af nedenstående figur 4. Behovet i vurderes at være repræsentativt for behovet gennem de seneste år. I modsætning til civile uddannelser, der ofte er styret af kvotesystemer, er antallet af aspiranter, der optages på forsvarets uddannelser, direkte styret af behovet for ansættelser til forsvaret. Der optages med andre ord netop det antal aspiranter på forsvarets uddannelser, der er behov for i et givet år for at udfylde de ledige militære stillinger. I antal optagne aspiranter indregnes det antal, der erfaringsmæssigt falder fra under uddannelserne. Når man søger en uddannelse i forsvaret, søger man derfor også et job. De unge har en opfattelse af, at det man lærer i forsvaret ikke kan bruges andre steder, og derfor opfatter de unge valget af en uddannelse i forsvaret som mere forpligtende, end hvis man søger en civil uddannelse. Årligt behov for optag på uddannelserne Årligt behov for ansøgninger UDDANNELSE Erfaringstal Officersuddannelserne Pilot Reserveofficersuddannelsen Sprogofficersuddannelsen Sergentuddannelserne for fastansatte konstabler , Sergentuddannelserne, øvr , Konstabeluddannelserne Behovet for optag på uddannelserne opgøres 1 år frem af de operative kommandoer og justeres i løbet af driftsåret efter behov. Samtidig overvåger Forsvarskommandoen udviklingen og det strukturelle behov på langt sigt, således at indtaget på de længerevarende uddannelser, som fx officersuddannelserne, løbende tilpasses det langsigtede behov. Afprøvningsfaktor Reaktionsstyrkeuddannelsen i hæren , Jægerkorpset Frømandskorpset Siriuspatruljen Div. militære specialistuddannelser Figur 4: Forsvarets vurdering af behov for ansøgere til forsvarets uddannelser på baggrund af behovet i 2011 og Side 9/9

10 Afprøvningsfaktoren er et udtryk for, hvor mange ansøgere, der skal bruges for at skaffe én kvalificeret aspirant. Det er med andre ord et udtryk for, hvor svært det er at bestå optagelsesprøven. Med de operative kommandoers behov og den givne afprøvningsfaktor, der varierer meget fra uddannelse til uddannelse, fremkommer i højre kolonne af figur 4 det årlige behov for kvalificerede ansøgere til forsvarets uddannelser. På baggrund af behovet på forsvarets uddannelser i udregnes det samlede årlige behov for kvalificerede ansøgere til forsvarets uddannelser til ca , hvoraf de ca er møntet på forsvarets grundlæggende militære uddannelser 6, mens op til ca er møntet på forsvarets øvrige uddannelser. Sammenhængen mellem antallet af færdiguddannede på de enkelte uddannelser og behovet for ansøgninger kan overordnet skitseres med nedenstående figur 5. Figur 5: Sammenhæng mellem produktionsmål og behov for ansøgninger Figur 5 skal illustrere, at der i bevægelsen fra venstre mod højre i modellen sker en gradvis reduktion i antallet af unge, der er i spil. Hvis der fx er 1000 potentielle ansøgere, der overvejer forsvaret til venstre i modellen, vil måske 100 ende med at sende en ansøgning. Heraf vil 80 måske opfylde de formelle krav og blive indkaldt til en optagelsesprøve, og herefter vil der måske være 20 tilbage som kan starte en uddannelse. Endelig vil der være et frafald under selve uddannelsen og til slut vil måske 10 gennemføre uddannelsen og ende med at blive ansat. I praksis er det de operative kommandoer, der gennemfører uddannelserne og har erfaringer med, hvor stort frafaldet er under uddannelsen. Men i alle faserne til venstre for antal optagne på uddannelsen, er det Forsvarets Rekruttering, der på baggrund af erfaringer vurderer, hvor stort frafaldet vil være i de enkelte faser i forhold til de enkelte uddannelser, og dermed hvordan man mest hensigtsmæssigt kan tilrettelæge rekrutteringsindsatsen for at skaffe netop det antal kvalificerede ansøgere, der er behov for, for at imødekomme de operative kommandoers behov. Af figur 4 ses forskellen i frafaldet 6 Forsvarets grundlæggende militære uddannelser omfatter reaktionsstyrkeuddannelsen, konstabeluddannelsen og sergentuddannelsen, øvrige. Side 10/10

11 under afprøvningsprocessen i forhold til de enkelte uddannelser i form af den anførte afprøvningsfaktor. 4. ANSØGERPROFILER TIL FORSVARETS UDDANNELSER De nuværende 4 måneders værnepligt udgør forsvarets basisuddannelse, hvor man opbygger de grundlæggende militære kompetencer, der er en forudsætning for videre uddannelse til militære job i forsvaret. Alle de i figur 4 nævnte uddannelser enten forudsætter eller indeholder en basisuddannelse. I officersuddannelserne udgør de første måneder af uddannelsen fx en basisuddannelse. Derfor kan man søge ind på officersuddannelserne uden andre forudsætninger end en gymnasial baggrund eller tilsvarende. Hovedparten af de øvrige uddannelser nævnt i figur 4 kan også søges uden andre forudsætninger end civil skolegang, men optages man, vil man blive indplaceret på en basisuddannelse på lige fod med værnepligtige, hvis man ikke i forvejen har aftjent værnepligt eller værneret og dermed har en basisuddannelse. Kun hvis basisuddannelsen gennemføres tilfredsstillende, kan man fortsætte på den ansøgte uddannelse. Ca. 80 % af ansøgerne til forsvarets uddannelser begynder med at aftjene værnepligt, og først i løbet af værnepligten eller efter hjemsendelse vælger de at søge videre på en af de i figur 4 nævnte uddannelser. I nedenstående figur 6 er det søgt anskueliggjort, hvilke uddannelser der i særlig grad søges af de værnepligtige, og hvilke uddannelser, der søges af ansøgere uden militære forudsætninger. Hvem er ansøgeren - i procent / ca. antal 7 UDDANNELSE Værnepligtige Fastansatte Uden værnepligt Officersuddannelserne 30/204 30/204 40/272 Pilot 20/60 20/60 60/180 Reserveofficersuddannelsen Sprogofficersuddannelsen Sergentuddannelserne for fastansatte konstabler Forudsætter gymnasial baggrund. Basisuddannelsen er integreret i uddannelsen. Forudsætter gymnasial baggrund. Basisuddannelsen er integreret i uddannelsen. Forudsætter gymnasial baggrund. Basisuddannelsen er integreret i uddannelsen. Forudsætter gymnasial baggrund. Basisuddannelsen er integreret i uddannelsen. Kan kun søges af i forvejen fastansatte konstabler med en vis erfaring (herunder en basisuddannelse). Kan søges af alle, men i praksis optages kun ansøgere med en basisuddannelse typisk værnepligtige. Basisuddannelsen er en forudsætning for start på uddannelsen. Sergentuddannelserne, øvrige 20/17 20/17 60/50 10/19 5/10 85/163 0/0 100/243 0/0 75/693 10/92 15/139 Krævede forudsætninger 7 Antal ansøgere er udledt af behovet i , da dette er udgangspunktet for nærværende notat. Det anførte antal ansøgere er et udtryk for det maksimale behov, jf. figur 4. Side 11/11

12 Konstabeluddannelserne Kan søges af alle. Har man ikke en basisuddannelse i forvejen, starter man med aftjening af værnepligt, da basisuddannelsen er en forudsætning for start på uddannelserne. Kræver en basisuddannelse i praksis optages kun igangværende eller hjemsendte værnepligtige. Kræver en basisuddannelse, en reaktionsstyrkeuddannelse og en udsendelse i international mission. Reaktionsstyrkeuddannelsen i hæren 45/183 40/163 15/60 100/1764 0/0 0/0 Jægerkorpset 10/20 80/160 10/20 Frømandskorpset 30/68 50/112 20/45 Siriuspatruljen 10/21 90/189 0/0 Div. specialistuddannelser Kan søges af alle. Basisuddannelsen er integreret i uddannelsen Kan søges af alle, men i praksis optages kun fastansatte med erfaring og dermed en basisuddannelse. Kan søges af alle, men i praksis 0/0 100/400 0/0 optages kun fastansatte med erfaring og dermed en basisuddannelse. Figur 6: Hvor kommer ansøgeren fra? Fordelene ved at antage en ansøger, der allerede har gennemgået en basisuddannelse er under den nuværende ordning primært: Det er økonomisk mere fordelagtigt for forsvaret at ansætte en ansøger, der allerede har opnået de grundlæggende militære kompetencer gennem en basisuddannelse frem for en ansøger, der skal starte helt forfra. Forsvaret kender ansøgeren bedre, idet forsvaret gennem 4 måneders basisuddannelse har gode muligheder for at vurdere den enkeltes faglige og personlige kompetencer. Der er således større sandsynlighed for, at man vælger den rigtige ansøger. Ansøgeren får på basisuddannelsen et ret præcist billede af, hvad forsvaret er for en virksomhed, og hvilken type af uddannelse/job den pågældende søger. Dette medvirker til et betydeligt lavere frafald under den efterfølgende uddannelse. Frafaldet af officersaspiranter, der optages uden militære forudsætninger, er fx væsentligt højere end frafaldet blandt aspiranter, der inden ansøgning har gennemgået en basisuddannelse. Basisuddannelsen, hvor man på ca. 4 måneder tilegner sig de grundlæggende militære kompetencer, danner grundlag for al videre militær uddannelse. Uanset om man skal være militær flymekaniker, reaktionsstyrkesoldat eller officer kræver det i dag, at de grundlæggende kernekompetencer er erhvervet. De grundlæggende kompetencer er fælles for alle uddannelser og er en forudsætning for videre uddannelse og karriere i Side 12/12

13 forsvaret. Disse grundlæggende militære kompetencer opnået under basisuddannelsen er nødvendige for at fx en mekaniker kan løse sine opgaver som en del af og sammen med indsatte enheder i fx Afghanistan. Forsvaret udbyder en lang række uddannelser, hvor det er meget forskellige forudsætninger, der kræves for at kunne søge uddannelsen. Enkelte uddannelser kan kun søges, hvis man i forvejen er ansat i forsvaret og gerne har en udsendelse i en international mission bag sig, og andre uddannelser kan søges uden andre forudsætninger end en grundlæggende civil skolegang, hvor man, som en del af uddannelsen, langsomt vil blive introduceret til forsvaret typisk med udgangspunkt i en basisuddannelse. Visse uddannelser, som fx reaktionsstyrkeuddannelsen, søges udelukkende eller primært af de værnepligtige (enten nuværende eller tidligere), og disse uddannelser markedsføres derfor meget lidt i dag og udelukkende overfor de værnepligtige ved gennemførelse af orienteringer i løbet af værnepligten, idet antallet af ansøgninger fra de værnepligtige normalt er tilstrækkeligt til at opfylde behovet. Andre uddannelser, som fx officersuddannelsen, markedsføres ret massivt for at opnå et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere, der alle skal have gymnasial baggrund eller tilsvarende. Det gælder også sprogofficersuddannelsen, hvor kandidaterne skal have særlige evner i at tilegne sig sproglige færdigheder på meget kort tid. Sprogofficersuddannelsen appellerer mest til kvinder, og da forsvaret ikke forbindes med et typisk kvindefag, kræver det rekrutteringsmæssige tiltag at hverve til uddannelsen. Også visse faglige konstabeluddannelser, som fx elektronikfagtekniker, automatiktekniker o. lign., kan være vanskelige at rekruttere til, idet forsvaret kræver et grunduddannelsesforløb fra en teknisk skole som forudsætning for at kunne søge om optagelse på disse uddannelser. I de seneste år har det ikke været muligt at imødekomme de operative kommandoers behov for faglærte konstabler, og der akkumuleres i øjeblikket et behov for personel med faglige uddannelser. Dette er således i 2012 et særligt fokusområde for Forsvarets Rekruttering. Endnu andre uddannelser er svære at hverve til, fordi der stilles høje krav til fysikken, og/eller uddannelsen i sig selv er svær at gennemføre. Det gælder fx uddannelsen i frømandskorpset og de øvrige eliteuddannelser, hvortil der også kræves en særlig rekrutteringsindsats for at opnå et tilstrækkeligt antal ansøgere. At en uddannelse er svær at blive optaget på er dog ikke ensbetydende med, at den er svær at hverve til. Fx har pilotuddannelsen i mange år været populær, og ansøgningerne hertil kommer, uden at der er behov for særlig markedsføring. Her er udfordringen, at optagelsesprøven er ret ressourcekrævende, og at der skal mange gennem en optagelsesprøve for at finde egnede aspiranter. Der er således forskellige ansøgerprofiler og forskellige udfordringer forbundet med rekrutteringen til forsvarets uddannelser. I ovenstående figur 6 er samlet en oversigt over, hvor ansøgningerne til forsvarets uddannelser kommer fra, idet der sondres mellem værnepligtige (nuværende eller hjemsendte), fastansatte hhv. ansøgere uden militære forudsætninger. I registreringen af ansøgningerne ved Forsvarets Rekruttering skelnes Side 13/13

14 ikke mellem værnepligtige og fastansatte, og det er derfor ikke muligt præcist at opgøre, hvilken baggrund ansøgerne har. Ovenstående fordeling af ansøgerne i figur 6 er derfor også baseret på en vurdering foretaget af Forsvarets Rekruttering. 5. LØSNING AF REKRUTTERINGSOPGAVEN Løsningen af forsvarets rekrutteringsopgave forestås primært af Forsvarets Rekruttering, som er en afdeling i Forsvarets Personeltjeneste. Rekrutteringsopgaven løses i et samarbejde mellem Forsvarets Rekruttering, de operative kommandoer og øvrige dele af Forsvarets Personeltjeneste. På det korte sigt består rekrutteringsopgaven i at tilvejebringe det nødvendige antal kvalificerede ansøgere til forsvarets uddannelser jf. figur 4, og som det fremgår af figur 6, knytter der sig meget forskellige udfordringer til at nå dette mål. Effekten af de kortsigtede kampagner er direkte målbar på antallet af ansøgninger, og i samarbejde med mediebureau planlægger Forsvarets Rekruttering fra gang til gang meget nøje, hvor stor en indsats, der kræves mhp. at tilvejebringe det nødvendige antal ansøgninger. Ud over at løse det kortsigtede behov for at tilvejebringe det nødvendige antal ansøgninger til forsvarets uddannelser, har rekrutteringsindsatsen også det langsigtede mål at øge kendskabet til forsvarets uddannelser samt at flytte på forsvarets image i målgruppen, således at de erkendte rekrutteringsbarrierer bearbejdes og på sigt kan nedbrydes. Effekten af de langsigtede tiltag, som også hænger sammen med de konkrete kampagner jf. ovenstående, måles af Epinion. For at få de kortsigtede kampagner til at lykkes, er det nødvendigt at opretholde et vist minimum af kendskab i målgruppen, og der er derfor nøje sammenhæng mellem den langsigtede og den kortsigtede rekrutteringsindsats. Hvis kendskabet i målgruppen fx falder til et meget lavt niveau, fordi man evt. reducerer markedsføringsindsatsen i en længere periode, vil det koste relativt flere ressourcer i en kortsigtet kampagne at tilvejebringe det nødvendige antal ansøgninger, idet antallet af potentielle ansøgere vil være faldet til et så lavt niveau, at det bliver meget kostbart at nå ud til alle potentielle ansøgere. Rekrutteringsvirksomheden har til formål at påvirke de potentielle ansøgeres parathed til at ansøge om optagelse på en eller flere uddannelser. En potentiel ansøger skal normalt gennem fire faser, før en ansøgning bliver sendt. Disse fremgår af nedenstående figur 5. Side 14/14

15 Figur 7: Fra potentiel ansøger til ansøger 8 Det betyder, at den samlede rekrutteringsindsats skal have en balanceret effekt på hver af disse faser for at bevæge den potentielle ansøger. Forsvarets Rekruttering anvender i dag ti rekrutteringsplatforme, der alle har en effekt på en eller flere af faserne, som en potentiel ansøger gennemgår før ansøgning sendes. Rekrutteringsplatformene fremgår af nedenstående figur 8. 8 Baseret på AIDA-modellen: Attention, Interest, Desire, Action. Side 15/15

16 Figur 8: De ti rekrutteringsplatforme Den samlede effekt på rekrutteringen til forsvarets uddannelser er et resultat af samspillet mellem platformene, der hver især har en målrettet effekt på en eller flere af de faser, som en potentiel ansøger gennemgår, før beslutningen om at sende en ansøgning træffes. Platformene og de planlagte indsatser på disse platforme er nærmere beskrevet i Forsvarets Rekrutterings koncept for rekruttering til forsvarets uddannelser, der opdateres årligt for at sikre, at der rekrutteres tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere både på kort og på langt sigt. De økonomisk tungeste poster var i 2011 kampagner og messeaktivitet. Forsvarets Rekruttering anvendte i 2011 ca. 5,3 mio. kr. på kendskabskampagner samt ca. 4,5 mio. kr. til målrettede rekrutteringskampagner med henblik på at skaffe tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere til officersuddannelserne, sprogofficersuddannelsen og eliteuddannelserne samt opretholde et fundament for den langsigtede rekruttering gennem fastholdelse af kendskabet til forsvarets uddannelser og bearbejdning af forsvarets image i målgruppen. Til de udadrettede messeaktiviteter anvendte Forsvarets Rekruttering i 2011 ca. 1,7 mio. kr. Side 16/16

17 Indsatserne på de øvrige platforme griber ind i eller supplerer det kendskab/image, der opbygges via kampagnerne. Eksempelvis tiltrækkes potentielle ansøgere i den primære målgruppe til Forsvarets Rekrutterings kundedatabase (CRM databasen) gennem kampagner. Kampagnerne giver øget trafik på hjemmesiden forsvaretsuddannelser.dk, og øget trafik genererer flere potentielle ansøgere til CRM databasen etc. Dette illustreres i nedenstående figur 9, hvoraf det fremgår, at der i kampagneperioderne sker en ekstra tilvækst i tilmeldingerne til CRM databasen. Antal Stigning i CRM databasen (14 dages interval (uge 49/ uge 6/2012) Figur 9: Tilmeldinger til CRM databasen Uge En stor tilslutning til CRM databasen er et delmål i sig selv, da Forsvarets Rekruttering via databasen kan sende nyhedsbreve, invitationer o.a. til den potentielle ansøger. Øget trafik på forsvaretsuddannelser.dk giver mulighed for, at den indledende opmærksomhed kan bearbejdes blandt andet gennem interaktiv involvering ved uddannelsestest, yderligere information samt mulighed for ansøgning.. Af nedenstående figur 10 fremgår det, at kampagnerne, ud over den direkte rekrutterende effekt, har en stor opmærksomhedsskabende virkning, og at den afledte effekt på de øvrige platforme er stor. Side 17/17

18 Antal Statistik for forsvaretsuddannelser.dk 14 dages interval (uge uge ) Image Officer Sprog Elite Besøg* Brugere** Figur 10: Statistik på forsvaretsuddannelser.dk Af figuren fremgår det, at trafikken på forsvaretsuddannelser.dk er svagt stigende over tid. Antallet af besøg falder, når forsvarets uddannelser ikke er synlige for de unge, mens det stiger markant, når der skabes synlighed gennem kampagnevirksomhed. På messeplatformen skabes der interesse og involvering gennem aktiviteter på Forsvarets Rekrutterings messestand og afholdelse af oplæg til lokale uddannelses- og studievalgsarrangementer. Ligeledes er det en af de vigtigste platforme i forhold til rekruttering til Forsvarets Rekrutterings CRM database. Side 18/18

19 Ved et oplæg På min skole/uddannelsesinstitution På en uddannelsesmesse Ja, har fået et meget mere negativt syn på Forsvaret som uddannelsessted og arbejdsplads Ja, har fået et mere negativt syn på Forsvaret som uddannelsessted og arbejdsplads 0% 0% 0% 0% 0% 0% Nej, jeg er ikke blevet påvirket 13% 32% 29% Ja, har fået et mere positivt syn på Forsvaret som uddannelsessted og arbejdsplads 40% 51% 52% Ja, har fået et meget mere positivt syn på Forsvaret som uddannelsessted og arbejdsplads 19% 15% 32% Ved ikke/vil ikke svare 4% 3% 10% 0% 20% 40% 60% Figur 11: Effekten af messeaktiviteter Effekten af messeaktiviteterne ovenfor opgjort i 2010 viser, at aktiviteterne her har en stor umiddelbar positiv effekt på oplevelsen af forsvaret som uddannelsessted og arbejdsplads. Det er bl.a. her, at de unge har mulighed for at komme i direkte kontakt med forsvaret og dermed i dialog. Det er erfaringen fra Forsvarets Rekruttering, at især det personlige møde og dermed muligheden for, at de unge kan spejle sig i den medarbejder fra forsvaret, som de taler med, har en stor effekt. Epinion udfører ligeledes løbende brugerundersøgelser af Forsvarets Dag, som indgår i den løbende evaluering. Side 19/19

20 Figur 12: Effekten af Forsvarets Dag Forsvarets Dag har en positiv effekt på de fremmødte unges syn på forsvaret, jf. ovenstående figur 12. Forsvarets Dag i den nuværende form er relativ ny, idet den kun har været gennemført siden Ud over Forsvarets Dag og den lovbestemte sessionsbehandling af de unge gennemfører personalet ved rekrutteringscentrene, i samarbejde med rekrutteringspartnere ved forsvarets myndigheder, også en række andre rekrutteringsaktiviteter, hvor de unge kan tilmelde sig efter interesse. Det gælder fx de såkaldte STUD-arrangementer, der er 2-dages arrangementer for unge med gymnasial baggrund, som overvejer at søge en officersuddannelse. Ligeledes gennemføres årligt inspirationsdage for kvinder fordelt over hele landet. Her kan kvinder på 1 dag få en uforpligtende introduktion til forsvaret. Erfaringen fra disse arrangementer er, at der er relativt stor interesse, men at kun godt halvdelen af de tilmeldte møder op. Til sammenligning er det ca % af de tilsagte unge mænd, der møder op, når de indkaldes til den obligatoriske Forsvarets Dag. Side 20/20

BESKRIVELSE AF REKRUTTERINGSVIRKSOMHEDEN VED EN SUSPENSION AF VÆRNEPLIGTEN

BESKRIVELSE AF REKRUTTERINGSVIRKSOMHEDEN VED EN SUSPENSION AF VÆRNEPLIGTEN BESKRIVELSE AF REKRUTTERINGSVIRKSOMHEDEN VED EN SUSPENSION AF VÆRNEPLIGTEN 1. Formål Formålet med nærværende bilag er at supplere selve rapporten med en mere detaljeret redegørelse for, hvordan Forsvarets

Læs mere

Bilag 21. Delrapport vedrørende forsvarets rekrutteringsstrategi

Bilag 21. Delrapport vedrørende forsvarets rekrutteringsstrategi Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 21 Delrapport vedrørende forsvarets rekrutteringsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning 2 Identifikation af

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007 Bilag 14 Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kompetencebaseret tilgang

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

Auto College Aalborg

Auto College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 22 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Administration og information 67,4 55,7 Rekruttering af elever 55,9 7,3 Skoleperiodernes indhold Motivation 7, 7,9 Elevens

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Automatik og proces 6,9 77, 4, Administration og information Rekruttering af elever 60, 70,6 Skoleperiodernes indhold Motivation

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

Construction College

Construction College VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaunsøgelse Uddannelser: Vindmølleoperatør 72,9 57,9 Administration og information Rekruttering af elever 63,6 Skoleperiones indhold Motivation 67,6

Læs mere

Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT

Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT Derfor har DJØF tilmeldt sig Charter for flere kvinder i ledelse DJØF har som organisation løbende engageret sig i spørgsmål om ligestilling mellem mænd

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Lørdag d. 22. september 2012 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2012 indbydes

Læs mere

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 6. april 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold februar 2013 indbydes

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

Rekrutteringsstrategi

Rekrutteringsstrategi den Rekrutteringsstrategi Vi ved, at vi kommer til at mangle hænder og hjerner i Næstved Kommune i løbet af få år det illustrerer tal over alderssammensætningen i personalet med al tydelighed. Det er derfor

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Der bliver arbejdet målbevidst med de studerendes faglighed, deltagelse i undervisningen og involvering i skolens aktiviteter.

Der bliver arbejdet målbevidst med de studerendes faglighed, deltagelse i undervisningen og involvering i skolens aktiviteter. Opdateret: Juni 2008 Internationale studerende på Roskilde Handelsskole le Formål Hovedformålet med optaget af de internationale studerende er at give de studerende en engelsksproget uddannelse på samme

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

WANEK & MYRNER. Kommunikation der styrker beskæftigelsesindsatsen

WANEK & MYRNER. Kommunikation der styrker beskæftigelsesindsatsen EasyMail Kommunikation der styrker beskæftigelsen Nem og kommu effektiv ni med alle kation virksom jeres he kontakt dser tørredak ent: em abonn lave Lad os det indhol (side 3) t Integrere n ktio CR M-fun

Læs mere

STREMA EDUCATION. Introduktion

STREMA EDUCATION. Introduktion STREMA EDUCATION Introduktion Indhold Hvad er Strema Education?... 2 Sådan tilgår du Strema Education... 2 Strema Education opbygning... 3 Administrations overblik:... 4 Beskrivelse af SRM Modul... 5 Beskrivelse

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

Søværnets arbejdsgruppe flere kvinder i ledelse (AG KVILS)

Søværnets arbejdsgruppe flere kvinder i ledelse (AG KVILS) 1. Baggrund: Søværnets arbejdsgruppe flere kvinder i ledelse (AG KVILS) Med afsæt i forsvarsministerens underskrift af Charter for flere kvinder i ledelse og Forsvarskommandoens Handlingsplan for Mangfoldighed

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Hvilken funktion har du? Hvilken afdeling kommer du fra? Handlinger på personaleområdet: 1. Har I målsætninger eller måltal for ligestilling af mænd og kvinder

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Worldcareers. Bag om kampagnen for hele Det Blå Danmark

Worldcareers. Bag om kampagnen for hele Det Blå Danmark Worldcareers Bag om kampagnen for hele Det Blå Danmark Agenda - Generelt om kampagnen - Strategi - Materiale - Medievalg - Aktiviteter Kort om mig Martin Fyrst Jakobsen Historik: 1999 2002 HTX i Århus

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

Militærnægteradministrationen

Militærnægteradministrationen Militærnægteradministrationen NYHEDSBREV TIL UDSTATIONERINGSSTEDERNE August 2009 Indledning Militærnægteradministrationen hører organisatorisk hjemme under Forsvarsministeriets departement, og i begyndelsen

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Indhenter i FE. Jobbet. Ansøgeren

Indhenter i FE. Jobbet. Ansøgeren Indhenter i FE FE har gennem tiden fået en del forespørgsler om jobbet som indhenter, især når vi har annonceret efter nye indhentere i dagspressen og her på hjemmesiden. Her kan du læse nærmere om arbejdet

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Status på BASELINERAPPORT CHARTER FOR KVINDER I LEDELSE. - FINANSFORBUNDETS SEKRETARIAT 31. december 2011.

Status på BASELINERAPPORT CHARTER FOR KVINDER I LEDELSE. - FINANSFORBUNDETS SEKRETARIAT 31. december 2011. Status på BASELINERAPPORT CHARTER FOR KVINDER I LEDELSE - FINANSFORBUNDETS SEKRETARIAT 31. december 2011. Charter for flere kvinder i ledelse Der skal flere kvinder i ledelse i offentlige og private virksomheder.

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving?

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Notat Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Lav ledighed og stigende beskæftigelse er en ønskeposition for dansk økonomi, men det kan blive en kort fornøjelse, for økonomiske opsving har det

Læs mere

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Generelt om tjenesten. Den tekniske udvikling i verden står ikke stille, vi er faktisk i en rivende udvikling. Ofte

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

FKO PSF2 UM 0206262-029 2005-01-11 FORSVARSKOMMANDOEN

FKO PSF2 UM 0206262-029 2005-01-11 FORSVARSKOMMANDOEN FORSVARSKOMMANDOEN FKO PSF2 UM 323.11 0206262-029 2005-01-11 (Bedes anført ved henvendelser) Til Forsvarsministeriet Hærens Operative Kommando Søværnets Operative Kommando Flyvertaktisk Kommando Centralforeningen

Læs mere

Har din virksomhed på noget tidspunkt haft kontakt til et jobcenter, fx i forbindelse med ansættelse af medarbejdere?

Har din virksomhed på noget tidspunkt haft kontakt til et jobcenter, fx i forbindelse med ansættelse af medarbejdere? Notat Erhvervslivets samarbejde med jobcentrene Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Dansk Erhverv har ud fra en medlemsundersøgelse gennemført i april 2013 evalueret erhvervslivets syn på jobcentrene. Analysen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 14. oktober 2014 Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 1. Indledning Jobcenter Struer ønsker at styrke den gode relation til de lokale virksomheder for

Læs mere

SPONSORANALYSE OG EFFEKTMÅLING

SPONSORANALYSE OG EFFEKTMÅLING SPONSORANALYSE OG EFFEKTMÅLING HVAD KAN VI GØRE FOR DIG? Sponsoranalyse- og effektmålingsredskaberne kan benyttes inden for alle sponsorområder sport, kultur eller velgørenhed og hvad enten du arbejder

Læs mere

Adecco A/S 7.-14. marts 2006

Adecco A/S 7.-14. marts 2006 Adecco A/S Rekruttering - Danmark Jobnr. DK2005-1104 7.-14. marts 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Management Summary Grafer Tabeller Spørgeskema 2006 Zapera.com A/S Ryesgade 3-2200 København

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Tiltrækning, udvikling og fastholdelse

Tiltrækning, udvikling og fastholdelse Tiltrækning, udvikling og fastholdelse - en undersøgelse af virksomheders evne til at sikre de dygtigste medarbejdere Tiltrækning, fastholdelse og udvikling - fra viden til indsats Erhvervslivet står over

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Bilag 23. Delrapport vedrørende militært faglært personel

Bilag 23. Delrapport vedrørende militært faglært personel Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 30. oktober 2007 Bilag 23 Delrapport vedrørende militært faglært personel Indholdsfortegnelse Resumé...4 1. INDLEDNING...7 2.

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

citrus case Forsvaret

citrus case Forsvaret citrus case Forsvaret citrus case Forsvaret Med ca. 24.000 medarbejdere er Forsvaret i dag en moderne virksomhed i konstant udvikling, og der er derfor et stort rekrutteringsbehov til Forsvarets uddannelser,

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning

Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning Denne vejledning omhandler ansøgning til videregående uddannelser og beskriver, hvordan du skal udfylde felterne i din uddannelsesansøgning på

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg IBC Innovationsfabrikken Bliv skarp på salg Er du klar til at gå fra nul til hundrede og få værktøjer til at skabe resultater med dit salg? Bliv skarp på salget med forløb, der er målrettet dig. IBC Innovationsfabrikken

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Forslag til ansvarsfordeling i forbindelse med civilt personels deltagelse i erhvervsuddannelse.

Forslag til ansvarsfordeling i forbindelse med civilt personels deltagelse i erhvervsuddannelse. Forslag til ansvarsfordeling i forbindelse med civilt personels deltagelse i erhvervsuddannelse. 1. INDLEDNING En civil ansat elev/lærling er for de håndværksmæssige fags vedkommende overordnet tilknyttet

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

Virksomhedstilfredshed 2010

Virksomhedstilfredshed 2010 Virksomhedstilfredshed 2010 Spørgeskema Tekniske Skoler Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har med elever/lærlinge inden for

Læs mere

Forsvarets Rekruttering. Forsvaret

Forsvarets Rekruttering. Forsvaret Forsvarets Rekruttering Forsvaret Kære læser, Du har her en brochure, som i tekst og billeder fortæller dig om mulighederne for erhvervspraktik i Forsvaret. Du opfordres til at besøge vores hjemmeside

Læs mere

ADHD-foreningens. Lille grundbog i rekruttering og fastholdelse

ADHD-foreningens. Lille grundbog i rekruttering og fastholdelse ADHD-foreningens Lille grundbog i rekruttering og fastholdelse Rekruttering: 8 målrettede trin 1. Overvej: Hvad skal vi bruge frivillige til? 2. Beskriv opgaven 3. Lav en frivilligprofil 4. Bestem metode

Læs mere