Skat, arbejde og lighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skat, arbejde og lighed"

Transkript

1 Skat, arbejde og lighed

2 Arbejdslyst og velfærd Redaktør : Gunnar Viby Mogensen Redaktør efter 2002: Torben Tranæs Arbejdslyst og velfærd en umulig cocktail? Af Gunnar Viby Mogensen med kommentarer og vurderinger af Karen Jespersen, Jes Lunde, Mogens Lykketoft og Anders Fogh Rasmussen (1993) Hvad får os til at arbejde? Af Lisbeth Pedersen og Niels Ploug (1993) Hvad driver værket? Om sammenhængen mellem socialpolitik, skattelovgivning og arbejdsudbud i dagens Danmark Af Gunnar Viby Mogensen, Søren Brodersen, Lisbeth Pedersen, Peder J. Pedersen, Søren Pedersen og Nina Smith med kommentarer og vurderinger af Kjell-Olof Feldt, Erik Hoffmeyer og Aase Olesen (1995) Beskæftiget ledig på efterløn. Hvor bevæger det danske arbejdsmarked sig hen og hvordan opleves det af dets aktører? Af Gunnar Viby Mogensen, Peder J. Pedersen, Søren Pedersen og Nina Smith med kommentarer og vurderinger af Carsten Koch, Lars Andersen og Richard B. Larsen (1998) Fra mangel på arbejde til mangel på arbejdskraft. Arbejdsliv i Danmark i det nye årtusind Af Nina Smith, Peder J. Pedersen, Søren Pedersen og Marie Louise Schultz-Nielsen (2003) Skat, arbejde og lighed en undersøgelse af det danske skatte- og velfærdssystem Af Torben Tranæs (red.), Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner, Niels-Kenneth Nielsen og Peder J. Pedersen (2006) ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED

3 Torben Tranæs (red.), Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner, Niels-Kenneth Nielsen og Peder J. Pedersen Skat, arbejde og lighed en undersøgelse af det danske skatte- og velfærdssystem GYLDENDAL

4 Skat, arbejde og lighed en undersøgelse af det danske skatte- og velfærdssystem Copyright 2006 by the Rockwool Foundation and the authors Sats og typografisk tilrettelægning: Erik Justesen Bogen er sat med Times New Roman Omslag: Birger Gregers Trykt hos Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2006 (ISBN 13: ) ISBN Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Udgivet med støtte fra ROCKWOOL FONDEN

5 Indhold FORORD 9 Af Torben Tranæs 1. Velfærd og arbejde 13 Af Torben Tranæs 1.1. Introduktion Det sociale sikkerhedsnet og beskæftigelsen Principperne Hvordan ser det ud i dag? Danmark versus USA Oversigt over bogens indhold 28 FØRSTE DEL Indkomst og forbrug lige muligheder og mobilitet? 2. Indkomster og omfordeling: Begreber og overblik 33 Af Niels-Kenneth Nielsen 2.1. Introduktion Tidligere studier af indkomstfordeling i Danmark Lighed, indkomstbegreber og -fordelingsmål Markedsindkomst og disponibel indkomst Ækvivalerede indkomster Gini-koeffi cienten Kumulerede indkomstfordelinger Data og population Udviklingen i indkomstfordelingen Analyse med kumulerede indkomstfordelinger Skattebetalinger og overførselsindkomster Sammenfatning 49 Litteratur 51 Bilag 52 5

6 3. Indkomsterhvervelse og lige muligheder for forbrug 53 Af Niels-Kenneth Nielsen 3.1. Introduktion Hvor mange erhverver en indkomst, som fuldt ud kan forsørge dem selv? Dagpengeniveauet som grænse for selvforsørgelse Hvordan afhænger indtjeningsevnen af alder? Opdeling på etniske grupper Indkomstgrænsen sat til 60 pct. af medianindkomsten Er der lige muligheder for forbrug for personer med forskellig forældrebaggrund? Sammenfatning 74 Litteratur Indkomstmobilitet eller fastlåsning i lavindkomst? Danske erfaringer 1983 til Af Peder J. Pedersen 4.1. Indledning og motivering Indkomstudvikling og lavindkomst Indkomstmobilitet, 1983 til Svag arbejdsmarkedstilknytning og fastlåsning Er opstigning i fordelingen varig? Antal år med høj afhængighed af overførsels indkomster Tidligere danske undersøgelser Sammenfatning og diskussion 105 Litteratur 108 Appendiks Appendiks ANDEN DEL Velfærden og skatterne 5. Økonomisk evaluering af skatte- og velfærdssystemer 113 Af Henrik Jacobsen Kleven og Claus Thustrup Kreiner 5.1. Velfærdsstaten i et historisk og internationalt perspektiv Gevinster ved velfærdsstaten Omkostninger ved velfærdsstaten 123 6

7 Instrumenter, incitamenter og adfærd Er adfærdsreaktioner et problem? Samfundsøkonomisk effi ciens Afvejning af velfærdsstatens gevinster og omkostninger Effi ciens versus lighed Principper for vurdering af skatte- og velfærdssystemer 133 Litteratur Arbejdsudbud, provenueffekter og Lafferkurve 139 Af Henrik Jacobsen Kleven og Claus Thustrup Kreiner 6.1. Den empiriske forskning i arbejdsudbud Time- versus deltagelseseffekter Bredere mål for arbejdsudbudseffekter Vigtige resultater angående effekterne af beskatning Selvfinanseringsgrader og provenueffekter Lafferkurven Marginale effi cienseffekter 152 Bilag 1 En simpel beregning af selvfinansieringsgraden 154 Bilag 2 En simpel beregning af Laffersatsen 155 Litteratur Beskatning af arbejdsindkomst i Danmark 159 Af Henrik Jacobsen Kleven og Claus Thustrup Kreiner 7.1. Indledning De afgørende parametre i evalueringen af skatte- og velfærdspolitik Teori og data Effektive skattesatser Lønfordeling Arbejdsudbudselasticiteter Effekter af små skatteændringer på provenu og efficiens i Danmark Provenueffekter Ændring i skattesatser versus ændring i beløbsgrænser 176 7

8 Sammenligning med tidligere studier Laffersatser Marginale effi cienseffekter 181 Litteratur Prisen på lighed 184 Af Henrik Jacobsen Kleven og Claus Thustrup Kreiner 8.1. Fordelingspolitik og prisen på lighed Universalisme versus målretning To typer af målretning Universel velfærdspolitik versus working poor-politik Fordelingspolitik målrettet enlige forældre og indvandrere Prisen på lighed i Danmark 196 Litteratur Sammenfatning af bogens resultater 202 Af Torben Tranæs Literatur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 211

9 Forord Rockwool Fondens Forskningsenhed har siden begyndelsen af 1990 erne forsket i det centrale spørgsmål om udviklingen i danskernes arbejdslyst under indtryk af velfærdsstatens skatte- og socialpolitik. Resultaterne er offentliggjort i en række publikationer med serietitlen Arbejdslyst og velfærd. Rockwool Fonden bevilgede i 2003 i forlængelse af denne forskningsindsats et projekt med to deltemaer inden for dette overordnede tema: For det første i hvilket omfang findes der en social mobilitet på arbejdsmarkedet, og i tilknytning til dette, i hvilket omfang bidrager velfærdsstaten til at udligne socialt betingede forskelle i mulighederne for at erhverve indkomst på arbejdsmarkedet. Fokus er med andre ord her på et begreb, man kunne betegne som lige muligheder. I dette deltema skulle indgå en selvstændig analyse af, om ikkevestlige indvandrere i dag har rimelige muligheder for social mobilitet på arbejdsmarkedet, idet Enhedens tidligere forskning har dokumenteret, at vi her har en særlig svag gruppe på det danske arbejdsmarked. Endvidere skulle vi analysere, om lav indkomst og stærk afhængighed af overførselsindkomster på et givet tidspunkt medfører en fortsat stærk afhængighed af den offentlige sektor: En gang på bistand altid på bistand? Det andet deltema, Fondens bestyrelse ønskede, at projektet skulle søge at klarlægge, var skatternes betydning for danskernes arbejdsudbud samt konsekvenserne heraf for finansieringen af velfærdsstaten. Relevante spørgsmål i denne sammenhæng er, hvor høj den effektive beskatning af arbejde egentlig er for forskellige befolkningsgrupper, når alle skatter og alle tab af indkomstoverførsler medregnes, samt hvilke effektivitetsomkostninger der samlet set måtte være forbundet med det danske skatte- og velfærdssystem. 9

10 Endelig skulle disse analyser søge at blotlægge, hvilke priser på lighed der rent faktisk gælder i det eksisterende danske skatte- og omfordelingssystem. I denne bog fremlægger vi ikke nye målinger af skatternes betydning for arbejdsudbuddet, hvilket vi dog vil vende tilbage til inden så længe. Vi har valgt at koncentrere os om effektivitetsanalysen, som til gengæld er den hidtil mest grundige, der er gennemført for Danmark og noget andet land efter vores bedste vidende efter helt nye principper, som forskningen først for nylig har udviklet, bl.a. med deltagelse af de forskere som har lavet analysen i bogen her. Det store arbejde med at danne og analysere data samt formidle analyserne i denne bog har Forskningsenheden gennemført i samarbejde med forskerne lektor Henrik Jacobsen Kleven og professor Claus Thustrup Kreiner fra Københavns Universitets Økonomiske Institut og professor Peder J. Pedersen fra Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet. Forskningsenheden har været repræsenteret ved forsker Niels-Kenneth Nielsen og undertegnede. Kendetegnende for alle forskerne er, at de tidligere indgående og på et højt analytisk niveau har beskæftiget sig med aspekter af samspillet mellem den danske velfærdsstats social- og skattepolitik og arbejdsmarkedet. Foruden til de nævnte forskere skal jeg som bogens redaktør desuden rette en varm tak til den kreds af samarbejdspartnere i øvrigt, der har medvirket ved publiceringen. Som traditionen har været ved lignende projekter af denne karakter, har Forskningsenheden også denne gang bedt nogle førende specialister på området kommentere forskernes første manuskriptudkast samt bedt dem om at komme med forslag til supplerende synsvinkler på det analyserede. Denne gang har det drejet sig om professor og overvismand Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet samt professor Torben M. Andersen, tidligere overvismand og senest formand for Velfærdskommissionen, fra Aarhus Universitet. I forhold til vores husvært, Danmarks Statistik, er der al mulig grund til at nævne det gode samarbejde med denne institution under ledelse af rigsstatistiker Jan Plovsing. Fra Danmarks Statistik skal endvidere fremhæves de altid kompetente medarbejdere i biblioteket og i surveysektionen. I Forskningsenheden skylder jeg en tak til sekretær Mai-britt 10

11 Sejberg, som har bistået ved korrekturlæsningen. Stud.polit. Martin Damgaard og stud.polit. Marie Martinsen har hjulpet med kompetent forskningsassistance, mens cand.mag. Bent Jensen har stået for kontakten til vores professionelle og tålmodige udgiver, Gyldendal. I Aarhus har stud.oecon. Henrik Nørholm bistået Peder J. Pedersen med forskningsassistance. Som Forskningsenhedens øvrige projekter er arbejdet her gennemført i fuldstændig videnskabelig uafhængighed også af Rockwool Fonden, der sædvanen tro har givet projektet ressourcemæssigt tilfredsstillende rammer. Forskergruppen og undertegnede skylder derfor Fondens personale, inklusive direktør Poul Erik Pedersen, og ikke mindre Fondens bestyrelse med direktør Tom Kähler som formand, en varm tak for et godt samarbejde! København, oktober 2006 Torben Tranæs

12

13 1 Velfærd og arbejde Af Torben Tranæs 1.1. Introduktion De tilsigtede effekter af økonomisk omfordeling er meget håndgribelige. Familier, som ellers ville have boet på gaden, får tag over hovedet, folk bliver forsikret mod ledighed, noget man sjældent kan købe for penge på egen hånd, enlige forældre bliver bedre i stand til at opretholde et hjem og liv svarende til to-voksne familiernes osv. Men omfordeling af indkomsterne i samfundet via det offentlige har naturligvis også nogle omkostninger, som både knytter sig til opkrævningen af pengene og til udbetalingen af dem. Påvirkningen går imidlertid i begge tilfælde via arbejde eller mere bredt via indsatsen for at tjene penge. Når indkomster omfordeles, betyder det, at man ikke kan beholde alt det, man tjener, og spørgsmålet er, om man så vil arbejde og tjene det samme. Tilsvarende, hvis man kan modtage indkomst uden at arbejde, vil man så overhovedet arbejde? Vurderingen af disse omkostninger er de betydelige eller ubetydelige afhænger både af, om de er store eller små i objektiv målbar forstand, og af hvilke politiske holdninger man har. Skatte- og velfærdssystemet i Danmark er omfattende, og vi er alle bevidste om, at det påvirker vores levevilkår. Er systemet gået for vidt, eller ikke vidt nok, er spørgsmål, som altid er at finde på den politiske dagsorden; ikke altid øverst, men altid med. Som udgangspunkt for den diskussion er det nyttigt at gøre sig klart, hvad formålet er med at have et så omfattende system. Formålet er dels at omfordele indkomster, f.eks. via ydelser som nævnt ovenfor, dels at løse visse opgaver i fællesskab. Det er der politisk konsensus om. De politiske forskelle viser sig, når det kommer til spørgsmålet om, hvor meget der skal omfordeles, og hvor mange og hvilke opgaver der skal løses i fællesskab, dvs. af det offentlige. Det fremgår tydeligt af den offentlige debat, at de politiske partier 13

14 foretager forskellige afvejninger af fordele over for omkostninger både ved systemet som helhed og ved dets enkelte elementer. Den diskussion har trange kår, hvis ikke de relevante forhold er kortlagt, så de politiske partier kan slås om, hvordan de ønsker verden, frem for at slås om, hvordan den faktisk er. I praksis er det naturligvis sværere end som så at dele tingene helt så enkelt op, men vi vil alligevel gøre et forsøg med denne bog, der omhandler nogle af de vigtigste spørgsmål i denne debat. Overordnet handler bogen om det danske skatte- og velfærdssystems betydning for arbejde og lighed. Arbejde og lighed er centrale temaer, som skatte- og velfærdsdebatten altid kredser om. Arbejde både i betydningen hvor meget arbejde, og i betydningen hvor givtigt eller produktivt arbejde: Hvor mange deltager, hvad er beskæftigelsesgraden; hvor meget arbejder de, som arbejder, og hvor produktive er de? Vi analyserer, hvordan skatte- og velfærdssystemet indvirker på alt dette, og hvilke konsekvenser det har for skatteprovenu og på prisen for omfordeling. På samme måde dækker begrebet lighed over en vifte af emner som fordelingen af markedsindkomst og af indkomst til forbrug; lige muligheder for indkomsterhvervelse, indkomstmobilitet, fastlåsning på overførsel osv. Emner som vi tager hul på umiddelbart efter dette introducerende kapitel. Men inden vi kommer dertil, vil vi kort diskutere betydningen af et velfærdssystem som det danske for det overordnede beskæftigelsespotentiale, og vi vil i den forbindelse foretage nogle sammenligninger med situationen i USA. I sammenligninger med USA bliver Danmark ofte fremhævet som et beskæftigelsesmirakel, der ikke kan forstås ud fra almindelige økonomiske principper. Som det vil fremgå nedenfor, er der faktisk ikke grund til så stor undren endda Det sociale sikkerhedsnet og beskæftigelsen Principperne Enhver befolkning består af folk med meget forskellige evner: Evner i al almindelighed og produktive evner mere specifikt, sådan som de kan måles på arbejdsmarkedet i form af lønninger. En persons indtjeningsevne på arbejdsmarkedet dannes og påvirkes 14

15 af mange faktorer; opvækst og uddannelse selvfølgelig, men indtjeningsevnen påvirkes også, når der investeres i erhvervene og af folks smag for forskellige forbrugsgoder. Derfor har der altid været betydelige forskelle mellem, hvad de mest produktive og de mindst produktive kan tjene på arbejdsmarkedet. Ydermere afhænger lønningerne af hele den relevante lovgivning samt af arbejdsmarkedets institutioner. Hvis der sker ændringer heri ændrer billedet sig. Allerede gennem første halvdel af det forrige århundrede udviklede der sig en politisk konsensus om, at folks produktivitet på markedet skulle gøres mere lige, og i den udstrækning den ikke kunne blive lige nok, skulle indkomsterne efterfølgende udjævnes i en vis grad. Men selv om alle partier i Folketinget ønskede mindre forskelle mellem riges og fattiges forbrugsmuligheder, end der var mellem riges og fattiges markedsproduktivitet, så havde de forskellige svar på, hvor meget der skulle gøres ved problemet. Tilsvarende var der enighed om, at indkomstudjævning ikke måtte gå for meget ud over den økonomiske vækst, men partierne havde forskellige holdninger til, hvor megen generel velstand de ville ofre for øget lighed. Midlerne til at opnå øget indkomstlighed er mange og vedrører næsten alle politikområder. Men det mest basale er det sociale sikkerhedsnet: Støttet af et bredt politisk flertal har Danmark udviklet en model, som kombinerer et arbejdsmarked, i betydningen markedsbestemte lønninger og ansættelsesforhold, med et socialt sikkerhedsnet. Det første skulle sikre en god velstandsudvikling, mens sikkerhedsnettet skulle sikre social tryghed og være udgangspunktet for indkomstlighed. I Danmark blev det hurtigt sådan, at man gav folk socialhjælp som erstatning for en ellers lav indkomst og ikke som et supplement til en lav indkomst; folk på socialhjælp fik modregnet lønindkomst i deres ydelse. Herved forsvandt de job, som højest kunne oppebære en løn under eller tæt på de sociale ydelser. Med andre ord så ville den politiske vilje ikke acceptere lønninger under et vist niveau, og dette niveau blev sat af det sociale sikkerhedsnet (førtidspension og socialhjælp, som senere kom til at hedde bistandshjælp og senere igen blot kontanthjælp): 1 Hvis ikke ens evner rakte til andet end en meget lav løn, så ville samfundet 15

16 ikke have, at man var overladt til egen forsørgelse. Af hensyn til indkomstfordelingen øget lighed ville man så hellere, at vedkommende modtog en overførselsindkomst. Vedkommende skulle heller ikke deltage i sin egen forsørgelse ved at tjene så meget, som han eller hun nu engang kunne, og kun modtage kontanthjælp som et supplement. Grundene til dette var flere, men specielt frygten for, at et sådant system kunne virke løntrykkende, var med til at skabe modvilje mod det. Der eksisterer med andre ord et dilemma i forbindelse med placeringen af det sociale sikkerhedsnet: Et højt socialt sikkerhedsnet på den ene side forhindrer/forebygger eksklusion via fattigdom, men på den anden side forstærker det eksklusion via arbejdsmarkedet. Jobbene til lønninger under sikkerhedsnettet forsvinder med tiden arbejdsmarkederne for disse lavtlønnede job lukker simpelthen. Som vi skal se, er det ikke først og fremmest et problem for arbejdsmarkedets kernetropper, men navnlig for grupper som af den ene eller anden grund har lav markedsproduktivitet, evt. kun midlertidigt. Den politiske kamp gennem store dele af forrige århundrede gik på, hvordan man skulle forlige disse hensyn hvad skulle der lægges mest vægt på, lighed eller selvforsørgelse? De fleste var enige i, at man via uddannelsespolitik kunne gøre dilemmaet mindre; mange mente ydermere, at man via socialpolitikken kunne forstærke den positive virkning af uddannelse. Men vejen over uddannelse var og er en langsigtet strategi, så der var også en diskussion om det korte versus det lange sigt. Kunne man på én gang øge selvforsørgelsen på kort sigt med dertil hørende ulighed og samtidig søge at reducere denne ulighed på lidt længere sigt via uddannelsesinitiativer? Højre side i folketingssalen var tilbøjelig til at sige ja, selv om det med lighed var mindre vigtigt i forhold til muligheden for, at alle blev bedre stillet som resultat af den økonomiske vækst. Ven- 1. De mindstelønninger, som man i praksis vil se, vil så typisk ligge lidt over niveauet for det sociale sikkerhedsnet. Folk har meget forskellig smag for arbejde; nogle arbejder med glæde uden den store økonomiske tilskyndelse, andre gør dette på kort sigt i forventning om, at det kan betale sig på lidt længere sigt; og atter andre arbejder kun, hvis der er en mærkbar økonomisk gevinst også på kort sigt (de som tillægger ikke-arbejdstid meget stor værdi, selv når de ikke har andet end ikke-arbejdstid). 16

17 stre side af det politiske spektrum mente til gengæld nej, med den begrundelse at den øgede ulighed ville blive cementeret. Venstre side mente, at det i høj grad var de høje mindstelønninger som blev holdt oppe af det høje sikkerhedsnet der tilskyndede virksomhederne til til stadighed at investere i nyt maskineri, nye organisationsformer og ny lærdom, hvilket er en forudsætning for høje lønninger i en markedsøkonomi. Og hvis blot dette blev gjort smart nok, så kunne man flytte dilemmaet, så man på langt sigt kunne opnå både god velstandsudvikling og stor lighed. Holdningen var, at ovennævnte velfærdsdilemma kun eksisterede på kort sigt. Det sidste var højre side af Folketinget uenig i. Her var opskriften, at man ved at acceptere ulighed på kort sigt kunne øge velstanden for både fattig og rig på langt sigt, fordi alle ville have en stærk økonomisk tilskyndelse til at øge sin markedsproduktivitet og finde derhen, hvor ens evner bruges bedst. Fjernede man denne tilskyndelse f.eks. fordi man ønskede mere lighed ville alle tabe på langt sigt, også de mindst bemidlede. Efter Anden Verdenskrig blev den danske velfærdsstat udbygget betydeligt, og man havde meget stor succes med at forene vækst og lighed. Faktisk lykkedes det at mindske den andel, som ikke deltog i egen forsørgelse, samtidig med at det sociale sikkerhedsnet blev hævet betragteligt. Dette var formentlig resultatet af en vellykket politik på en række områder fra social-, arbejdsmarkeds- og uddannelses- til erhvervsområdet. Men midt i 1970 erne ser det ud til, at den positive udvikling stopper. F.eks. så begyndte andelen af mænd i den arbejdsdygtige alder, som hverken var under uddannelse eller forsørgede sig selv, at stige gennem 1970 erne. Noget kunne tyde på, at de bagvedliggende produktivitetsforskelle var begyndt at stige igen efter en periode med indsnævring. Hvad der fik disse uligheder til at stige, har man ikke præcis viden om, men blandt de mulige forklaringer er først og fremmest den almindelige teknologiske udvikling og grunduddannelsens (folkeskolens) mulighed for at ruste også de svagere elever til de voksende krav herfra. 17

18 Hvordan ser det ud i dag? Beskæftigelsen er imidlertid stadig høj i dagens Danmark sammenlignet med i andre lande navnlig for kortuddannede personer. Er det et bevis på, at der ikke er omkostninger forbundet med skatter og omfordeling? Nej! Der er ikke nogen modsætning mellem, at Danmark har en høj beskæftigelse og samtidig et udbygget velfærdssystem. De økonomiske konsekvenser af et skattefinansieret velfærdssystem har ikke ret meget at gøre med dets størrelse det generelle skattetryk, størrelsen af den offentlige sektor osv. det er indretningen af skatte-, velfærds- og servicesystemerne, der sammen med befolkningens accept af systemet afgør sagen. Det er med andre ord den konkrete måde, pengene både opkræves og bruges på, der bestemmer, hvor store omkostningerne er. Og her er befolkningens opfattelse af systemets legitimitet og af at få noget for pengene både med til at bestemme omkostningerne via graden af accept og villigheden til snyd og med til at afgøre, om omkostningerne står mål med gevinsterne (formål) ved hele arrangementet. I anden del af bogen diskuteres det, hvordan skatter og velfærdsydelser påvirker det økonomiske incitament til at arbejde, både i forhold til arbejdsmængde og kvalitet, og i forhold til at deltage på arbejdsmarkedet i det hele taget. Det, der bestemmer den økonomiske tilskyndelse til overhovedet at arbejde, er forskellen mellem den disponible indkomst som ledig og som beskæftiget, når der er taget højde for både subsidier og skatter, indirekte såvel som direkte. Så her spiller både skatter og understøttelse/kontanthjælp ind. Sociale overførsler og almindelige indkomstskatter indvirker imidlertid forskelligt på de økonomiske incitamenter til erhvervsdeltagelse. Det sociale sikkerhedsnet hvilket på kort sigt er kontanthjælpen i et land som Danmark spiller som nævnt en meget direkte rolle for beskæftigelsesgraden. Og den mekanisme er bl.a. vigtig for at forstå, hvorfor beskæftigelsesgraden i Danmark og USA ikke er så forskellig, selv om landenes skattetryk og velfærdssystemer er meget forskellige. Det sociale sikkerhedsnet repræsenterer et løngulv for arbejdsmarkedet; et lønniveau som kun få lønninger i praksis vil ligge under, jf. diskussionen ovenfor. De job, som kun kan oppebære en løn under, hvad der svarer til det sociale sikkerhedsnet, 18

19 lukker simpelthen, og de personer, hvis produktivitet kun rækker til disse job, vil ikke kunne opnå beskæftigelse på markedsvilkår og vil i stedet blive forsørget på et niveau over deres markedsproduktivitet via den relevante sociale ydelse. Almindelig indkomstbeskatning af personer, som har besluttet sig for at arbejde, spiller en noget anden rolle. Høj beskatning af de sidste tjente kroner marginalskatten får mange til at arbejde lidt færre timer og/eller får dem til at gå mindre op i aktiviteter, der giver et højt afkast. Den gennemsnitlige skat på lønindkomst, spiller derimod ikke den store rolle, før den bliver så høj, at man ikke finder det umagen værd overhovedet at arbejde. Opgiver man at arbejde, skal man være villig til at leve på det niveau, som ydes af dagpenge/kontanthjælp. En persons markedsproduktivitet skal ikke være særlig høj, før dette vil være meget lidt attraktivt. Så nok kan man være utilfreds med, at skatten i gennemsnit er høj, men der er ikke meget, man rationelt kan gøre ved det. Helt at lade være med at arbejde er sjældent et alternativ, som det er værd at overveje, medmindre ens markedsproduktivitet er meget lav. Som nævnt kan man reducere timetallet lidt, hvis nettogevinsten af den sidste arbejdstime ikke står mål med det, man opgiver af fritid, og det sker tilsyneladende i et vist omfang. Men for folk med høj løn bliver indkomsttabet ved at reducere arbejdsindsatsen hurtigt forholdsmæssig stort, medmindre de pågældende har særlig stor nytte af fritid, f.eks. fordi de er meget produktive i deres fritid som gør-det-selv håndværkere eller lignende. Det er derfor forventeligt, at højtlønnede arbejder rigtig mange timer, også flere timer end folk med de bedre middelindkomster, som også betaler topskat. De to gruppers marginalskat er den samme, og deres produktivitet i fritiden er næppe heller så forskellig. Men det er deres markedsproduktivitet, hvilket gør det rationelt for de højtlønnede at arbejde mere og således udnytte deres højere markedsproduktivitet. Selv om arbejdsløsheden i dag er lav, både set i et historisk perspektiv og set i sammenligning med andre europæiske lande, er der et antal personer i den arbejdsdygtige alder, der i praksis synes ekskluderet fra det danske arbejdsmarked af det løngulv, som det sociale sikkerhedsnet udgør. Bestræbelser på at sikre højere økonomisk lighed i samfundet har således gjort det nødvendigt at acceptere, at en del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder 19

20 reelt er afskåret fra at finde beskæftigelse på det organiserede arbejdsmarked. Men hvor stort er eksklusionsproblemet i Danmark i dag? Her er vi nødt til at kende ikke blot de faktiske lønninger, men også de potentielle lønninger; hvad ville folk, som i dag ikke er i beskæftigelse, kunne tjene, hvis de kom i beskæftigelse? Det er relativt let at afdække produktiviteten hos den del af befolkningen, der er i beskæftigelse, idet lønnen her afspejler den enkelte arbejders produktivitet. Det er langt sværere at danne sig et fyldestgørende billede af de ressourcer, der er til stede hos den del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, der (på et givet tidspunkt) ikke er i beskæftigelse, som enten er ledig eller som stående helt uden for arbejdsstyrken. For alligevel at få et indtryk af indtjeningsevnen hos hele befolkningen har vi foretaget en spørgeskemaundersøgelse, hvor personer i beskæftigelse bliver spurgt om deres faktiske løn, mens personer uden beskæftigelse bliver spurgt om, hvilken løn de forventer at kunne tjene, hvis de fik et arbejde. Resultaterne fra undersøgelsen kan give en ide om den samlede indtjeningskapacitet i befolkningen. Vi vil primært se på indtjeningsevnen for de stærkeste aldersgrupper på arbejdsmarkedet kernetropperne om man vil, dem mellem 25 og 59 år. Vi lægger ud med at se på gruppen med dansk oprindelse. I figur 1.1. har vi dels lavet en kurve, som viser indtjeningspotentialer for hele denne gruppe, hvor alle personer optræder med en lønoplysning den faktiske løn for personer i beskæftigelse og den forventede løn for personer uden job. Dette er kurven, som begynder omkring punktet 0 kr. pr. time og 12 pct., hvilket betyder, at 12 pct. af gruppen ikke forventer at kunne tjene en positiv løn på markedsvilkår. Vi har imidlertid også lavet en kurve, som viser de faktiske tjente timelønninger. Begge kurver er såkaldte kumulative fordelinger, hvor lønningerne lægges sammen løbende startende fra venstre og mod højre. Herved kan man direkte aflæse f.eks. af kurven for indtjeningsevnen, hvor stor en andel af gruppen, som tjener eller forventes at tjene under en given timeløn: På den vandrette akse finder man den timeløn, som har ens interesse, og via kurven finder man så den tilhørende værdi på den lodrette akse, som så angiver, hvor stor en andel af danskerne mellem 25 og 59 år der tjener eller forventer at tjene denne eller en lavere timeløn. 20

21 Figur 1.1. Indtjeningsevne og faktiske timelønninger for danskere, årige Andel af respondenter (%) Faktiske timelønninger (kr.) Indtjeningsevne (kr.) Kontanthjælp til forsørgere Kontanthjælp til ikke-forsørgere Kilde: Egne beregninger udført på baggrund af interviewdata i Rockwool Fondens Forskningsenhed. For at kunne vurdere størrelsen af lønningerne i figurerne vil vi sammenligne dem med nogle niveauer, som svarer til det sociale sikkerhedsnet. Den laveste kontanthjælp til ikke-forsørgere svarer til 52 kr. i timen i 2004 (ved 37 timer pr. uge); kontanthjælpen til ikke-forsørgere under 25 år svarer til 34 kr. i timen. Kontanthjælpen til forsørgere svarer til 70 kr. i timen. Til sammenligning svarer det maksimale dagpengeniveau til 87 kr. i timen. Som det fremgår, begynder de faktiske timelønninger på et niveau svarende til kontanthjælpen til forsørgere. Bemærk at der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af overførselsindkomster. Hvad enten vi betragter det lave eller høje niveau for sikkerhedsnettet kontanthjælpen til ikke-forsørgere eller til forsørgere i forhold til indtjeningsevnen, så afskærer sikkerhedsnettet næppe mange af de årige danskere fra beskæftigelse generelt. Den meget flade del af begyndelsen af indtjeningsevne-kurven er formentlig noget fladere i figur 1.1, end den reelt er i virkeligheden, hvilket skyldes, at ca. 12 pct. har svaret, enten at de slet ikke 21

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Børn fra lavindkomsthjem har ikke udsigt til et liv i fattigdom

Børn fra lavindkomsthjem har ikke udsigt til et liv i fattigdom Nyt fra November 2006 Børn fra lavindkomsthjem har ikke udsigt til et liv i fattigdom I Danmark har forældrenes indkomst kun ringe betydning for, hvilken levefod børnene den dag de bliver voksne har udsigt

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 2014. Redaktionen er afsluttet den 7. maj 2014.

Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 2014. Redaktionen er afsluttet den 7. maj 2014. Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214 Redaktionen er afsluttet

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere