Skat, arbejde og lighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skat, arbejde og lighed"

Transkript

1 Skat, arbejde og lighed

2 Arbejdslyst og velfærd Redaktør : Gunnar Viby Mogensen Redaktør efter 2002: Torben Tranæs Arbejdslyst og velfærd en umulig cocktail? Af Gunnar Viby Mogensen med kommentarer og vurderinger af Karen Jespersen, Jes Lunde, Mogens Lykketoft og Anders Fogh Rasmussen (1993) Hvad får os til at arbejde? Af Lisbeth Pedersen og Niels Ploug (1993) Hvad driver værket? Om sammenhængen mellem socialpolitik, skattelovgivning og arbejdsudbud i dagens Danmark Af Gunnar Viby Mogensen, Søren Brodersen, Lisbeth Pedersen, Peder J. Pedersen, Søren Pedersen og Nina Smith med kommentarer og vurderinger af Kjell-Olof Feldt, Erik Hoffmeyer og Aase Olesen (1995) Beskæftiget ledig på efterløn. Hvor bevæger det danske arbejdsmarked sig hen og hvordan opleves det af dets aktører? Af Gunnar Viby Mogensen, Peder J. Pedersen, Søren Pedersen og Nina Smith med kommentarer og vurderinger af Carsten Koch, Lars Andersen og Richard B. Larsen (1998) Fra mangel på arbejde til mangel på arbejdskraft. Arbejdsliv i Danmark i det nye årtusind Af Nina Smith, Peder J. Pedersen, Søren Pedersen og Marie Louise Schultz-Nielsen (2003) Skat, arbejde og lighed en undersøgelse af det danske skatte- og velfærdssystem Af Torben Tranæs (red.), Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner, Niels-Kenneth Nielsen og Peder J. Pedersen (2006) ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED

3 Torben Tranæs (red.), Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner, Niels-Kenneth Nielsen og Peder J. Pedersen Skat, arbejde og lighed en undersøgelse af det danske skatte- og velfærdssystem GYLDENDAL

4 Skat, arbejde og lighed en undersøgelse af det danske skatte- og velfærdssystem Copyright 2006 by the Rockwool Foundation and the authors Sats og typografisk tilrettelægning: Erik Justesen Bogen er sat med Times New Roman Omslag: Birger Gregers Trykt hos Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2006 (ISBN 13: ) ISBN Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Udgivet med støtte fra ROCKWOOL FONDEN

5 Indhold FORORD 9 Af Torben Tranæs 1. Velfærd og arbejde 13 Af Torben Tranæs 1.1. Introduktion Det sociale sikkerhedsnet og beskæftigelsen Principperne Hvordan ser det ud i dag? Danmark versus USA Oversigt over bogens indhold 28 FØRSTE DEL Indkomst og forbrug lige muligheder og mobilitet? 2. Indkomster og omfordeling: Begreber og overblik 33 Af Niels-Kenneth Nielsen 2.1. Introduktion Tidligere studier af indkomstfordeling i Danmark Lighed, indkomstbegreber og -fordelingsmål Markedsindkomst og disponibel indkomst Ækvivalerede indkomster Gini-koeffi cienten Kumulerede indkomstfordelinger Data og population Udviklingen i indkomstfordelingen Analyse med kumulerede indkomstfordelinger Skattebetalinger og overførselsindkomster Sammenfatning 49 Litteratur 51 Bilag 52 5

6 3. Indkomsterhvervelse og lige muligheder for forbrug 53 Af Niels-Kenneth Nielsen 3.1. Introduktion Hvor mange erhverver en indkomst, som fuldt ud kan forsørge dem selv? Dagpengeniveauet som grænse for selvforsørgelse Hvordan afhænger indtjeningsevnen af alder? Opdeling på etniske grupper Indkomstgrænsen sat til 60 pct. af medianindkomsten Er der lige muligheder for forbrug for personer med forskellig forældrebaggrund? Sammenfatning 74 Litteratur Indkomstmobilitet eller fastlåsning i lavindkomst? Danske erfaringer 1983 til Af Peder J. Pedersen 4.1. Indledning og motivering Indkomstudvikling og lavindkomst Indkomstmobilitet, 1983 til Svag arbejdsmarkedstilknytning og fastlåsning Er opstigning i fordelingen varig? Antal år med høj afhængighed af overførsels indkomster Tidligere danske undersøgelser Sammenfatning og diskussion 105 Litteratur 108 Appendiks Appendiks ANDEN DEL Velfærden og skatterne 5. Økonomisk evaluering af skatte- og velfærdssystemer 113 Af Henrik Jacobsen Kleven og Claus Thustrup Kreiner 5.1. Velfærdsstaten i et historisk og internationalt perspektiv Gevinster ved velfærdsstaten Omkostninger ved velfærdsstaten 123 6

7 Instrumenter, incitamenter og adfærd Er adfærdsreaktioner et problem? Samfundsøkonomisk effi ciens Afvejning af velfærdsstatens gevinster og omkostninger Effi ciens versus lighed Principper for vurdering af skatte- og velfærdssystemer 133 Litteratur Arbejdsudbud, provenueffekter og Lafferkurve 139 Af Henrik Jacobsen Kleven og Claus Thustrup Kreiner 6.1. Den empiriske forskning i arbejdsudbud Time- versus deltagelseseffekter Bredere mål for arbejdsudbudseffekter Vigtige resultater angående effekterne af beskatning Selvfinanseringsgrader og provenueffekter Lafferkurven Marginale effi cienseffekter 152 Bilag 1 En simpel beregning af selvfinansieringsgraden 154 Bilag 2 En simpel beregning af Laffersatsen 155 Litteratur Beskatning af arbejdsindkomst i Danmark 159 Af Henrik Jacobsen Kleven og Claus Thustrup Kreiner 7.1. Indledning De afgørende parametre i evalueringen af skatte- og velfærdspolitik Teori og data Effektive skattesatser Lønfordeling Arbejdsudbudselasticiteter Effekter af små skatteændringer på provenu og efficiens i Danmark Provenueffekter Ændring i skattesatser versus ændring i beløbsgrænser 176 7

8 Sammenligning med tidligere studier Laffersatser Marginale effi cienseffekter 181 Litteratur Prisen på lighed 184 Af Henrik Jacobsen Kleven og Claus Thustrup Kreiner 8.1. Fordelingspolitik og prisen på lighed Universalisme versus målretning To typer af målretning Universel velfærdspolitik versus working poor-politik Fordelingspolitik målrettet enlige forældre og indvandrere Prisen på lighed i Danmark 196 Litteratur Sammenfatning af bogens resultater 202 Af Torben Tranæs Literatur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 211

9 Forord Rockwool Fondens Forskningsenhed har siden begyndelsen af 1990 erne forsket i det centrale spørgsmål om udviklingen i danskernes arbejdslyst under indtryk af velfærdsstatens skatte- og socialpolitik. Resultaterne er offentliggjort i en række publikationer med serietitlen Arbejdslyst og velfærd. Rockwool Fonden bevilgede i 2003 i forlængelse af denne forskningsindsats et projekt med to deltemaer inden for dette overordnede tema: For det første i hvilket omfang findes der en social mobilitet på arbejdsmarkedet, og i tilknytning til dette, i hvilket omfang bidrager velfærdsstaten til at udligne socialt betingede forskelle i mulighederne for at erhverve indkomst på arbejdsmarkedet. Fokus er med andre ord her på et begreb, man kunne betegne som lige muligheder. I dette deltema skulle indgå en selvstændig analyse af, om ikkevestlige indvandrere i dag har rimelige muligheder for social mobilitet på arbejdsmarkedet, idet Enhedens tidligere forskning har dokumenteret, at vi her har en særlig svag gruppe på det danske arbejdsmarked. Endvidere skulle vi analysere, om lav indkomst og stærk afhængighed af overførselsindkomster på et givet tidspunkt medfører en fortsat stærk afhængighed af den offentlige sektor: En gang på bistand altid på bistand? Det andet deltema, Fondens bestyrelse ønskede, at projektet skulle søge at klarlægge, var skatternes betydning for danskernes arbejdsudbud samt konsekvenserne heraf for finansieringen af velfærdsstaten. Relevante spørgsmål i denne sammenhæng er, hvor høj den effektive beskatning af arbejde egentlig er for forskellige befolkningsgrupper, når alle skatter og alle tab af indkomstoverførsler medregnes, samt hvilke effektivitetsomkostninger der samlet set måtte være forbundet med det danske skatte- og velfærdssystem. 9

10 Endelig skulle disse analyser søge at blotlægge, hvilke priser på lighed der rent faktisk gælder i det eksisterende danske skatte- og omfordelingssystem. I denne bog fremlægger vi ikke nye målinger af skatternes betydning for arbejdsudbuddet, hvilket vi dog vil vende tilbage til inden så længe. Vi har valgt at koncentrere os om effektivitetsanalysen, som til gengæld er den hidtil mest grundige, der er gennemført for Danmark og noget andet land efter vores bedste vidende efter helt nye principper, som forskningen først for nylig har udviklet, bl.a. med deltagelse af de forskere som har lavet analysen i bogen her. Det store arbejde med at danne og analysere data samt formidle analyserne i denne bog har Forskningsenheden gennemført i samarbejde med forskerne lektor Henrik Jacobsen Kleven og professor Claus Thustrup Kreiner fra Københavns Universitets Økonomiske Institut og professor Peder J. Pedersen fra Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet. Forskningsenheden har været repræsenteret ved forsker Niels-Kenneth Nielsen og undertegnede. Kendetegnende for alle forskerne er, at de tidligere indgående og på et højt analytisk niveau har beskæftiget sig med aspekter af samspillet mellem den danske velfærdsstats social- og skattepolitik og arbejdsmarkedet. Foruden til de nævnte forskere skal jeg som bogens redaktør desuden rette en varm tak til den kreds af samarbejdspartnere i øvrigt, der har medvirket ved publiceringen. Som traditionen har været ved lignende projekter af denne karakter, har Forskningsenheden også denne gang bedt nogle førende specialister på området kommentere forskernes første manuskriptudkast samt bedt dem om at komme med forslag til supplerende synsvinkler på det analyserede. Denne gang har det drejet sig om professor og overvismand Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet samt professor Torben M. Andersen, tidligere overvismand og senest formand for Velfærdskommissionen, fra Aarhus Universitet. I forhold til vores husvært, Danmarks Statistik, er der al mulig grund til at nævne det gode samarbejde med denne institution under ledelse af rigsstatistiker Jan Plovsing. Fra Danmarks Statistik skal endvidere fremhæves de altid kompetente medarbejdere i biblioteket og i surveysektionen. I Forskningsenheden skylder jeg en tak til sekretær Mai-britt 10

11 Sejberg, som har bistået ved korrekturlæsningen. Stud.polit. Martin Damgaard og stud.polit. Marie Martinsen har hjulpet med kompetent forskningsassistance, mens cand.mag. Bent Jensen har stået for kontakten til vores professionelle og tålmodige udgiver, Gyldendal. I Aarhus har stud.oecon. Henrik Nørholm bistået Peder J. Pedersen med forskningsassistance. Som Forskningsenhedens øvrige projekter er arbejdet her gennemført i fuldstændig videnskabelig uafhængighed også af Rockwool Fonden, der sædvanen tro har givet projektet ressourcemæssigt tilfredsstillende rammer. Forskergruppen og undertegnede skylder derfor Fondens personale, inklusive direktør Poul Erik Pedersen, og ikke mindre Fondens bestyrelse med direktør Tom Kähler som formand, en varm tak for et godt samarbejde! København, oktober 2006 Torben Tranæs

12

13 1 Velfærd og arbejde Af Torben Tranæs 1.1. Introduktion De tilsigtede effekter af økonomisk omfordeling er meget håndgribelige. Familier, som ellers ville have boet på gaden, får tag over hovedet, folk bliver forsikret mod ledighed, noget man sjældent kan købe for penge på egen hånd, enlige forældre bliver bedre i stand til at opretholde et hjem og liv svarende til to-voksne familiernes osv. Men omfordeling af indkomsterne i samfundet via det offentlige har naturligvis også nogle omkostninger, som både knytter sig til opkrævningen af pengene og til udbetalingen af dem. Påvirkningen går imidlertid i begge tilfælde via arbejde eller mere bredt via indsatsen for at tjene penge. Når indkomster omfordeles, betyder det, at man ikke kan beholde alt det, man tjener, og spørgsmålet er, om man så vil arbejde og tjene det samme. Tilsvarende, hvis man kan modtage indkomst uden at arbejde, vil man så overhovedet arbejde? Vurderingen af disse omkostninger er de betydelige eller ubetydelige afhænger både af, om de er store eller små i objektiv målbar forstand, og af hvilke politiske holdninger man har. Skatte- og velfærdssystemet i Danmark er omfattende, og vi er alle bevidste om, at det påvirker vores levevilkår. Er systemet gået for vidt, eller ikke vidt nok, er spørgsmål, som altid er at finde på den politiske dagsorden; ikke altid øverst, men altid med. Som udgangspunkt for den diskussion er det nyttigt at gøre sig klart, hvad formålet er med at have et så omfattende system. Formålet er dels at omfordele indkomster, f.eks. via ydelser som nævnt ovenfor, dels at løse visse opgaver i fællesskab. Det er der politisk konsensus om. De politiske forskelle viser sig, når det kommer til spørgsmålet om, hvor meget der skal omfordeles, og hvor mange og hvilke opgaver der skal løses i fællesskab, dvs. af det offentlige. Det fremgår tydeligt af den offentlige debat, at de politiske partier 13

14 foretager forskellige afvejninger af fordele over for omkostninger både ved systemet som helhed og ved dets enkelte elementer. Den diskussion har trange kår, hvis ikke de relevante forhold er kortlagt, så de politiske partier kan slås om, hvordan de ønsker verden, frem for at slås om, hvordan den faktisk er. I praksis er det naturligvis sværere end som så at dele tingene helt så enkelt op, men vi vil alligevel gøre et forsøg med denne bog, der omhandler nogle af de vigtigste spørgsmål i denne debat. Overordnet handler bogen om det danske skatte- og velfærdssystems betydning for arbejde og lighed. Arbejde og lighed er centrale temaer, som skatte- og velfærdsdebatten altid kredser om. Arbejde både i betydningen hvor meget arbejde, og i betydningen hvor givtigt eller produktivt arbejde: Hvor mange deltager, hvad er beskæftigelsesgraden; hvor meget arbejder de, som arbejder, og hvor produktive er de? Vi analyserer, hvordan skatte- og velfærdssystemet indvirker på alt dette, og hvilke konsekvenser det har for skatteprovenu og på prisen for omfordeling. På samme måde dækker begrebet lighed over en vifte af emner som fordelingen af markedsindkomst og af indkomst til forbrug; lige muligheder for indkomsterhvervelse, indkomstmobilitet, fastlåsning på overførsel osv. Emner som vi tager hul på umiddelbart efter dette introducerende kapitel. Men inden vi kommer dertil, vil vi kort diskutere betydningen af et velfærdssystem som det danske for det overordnede beskæftigelsespotentiale, og vi vil i den forbindelse foretage nogle sammenligninger med situationen i USA. I sammenligninger med USA bliver Danmark ofte fremhævet som et beskæftigelsesmirakel, der ikke kan forstås ud fra almindelige økonomiske principper. Som det vil fremgå nedenfor, er der faktisk ikke grund til så stor undren endda Det sociale sikkerhedsnet og beskæftigelsen Principperne Enhver befolkning består af folk med meget forskellige evner: Evner i al almindelighed og produktive evner mere specifikt, sådan som de kan måles på arbejdsmarkedet i form af lønninger. En persons indtjeningsevne på arbejdsmarkedet dannes og påvirkes 14

15 af mange faktorer; opvækst og uddannelse selvfølgelig, men indtjeningsevnen påvirkes også, når der investeres i erhvervene og af folks smag for forskellige forbrugsgoder. Derfor har der altid været betydelige forskelle mellem, hvad de mest produktive og de mindst produktive kan tjene på arbejdsmarkedet. Ydermere afhænger lønningerne af hele den relevante lovgivning samt af arbejdsmarkedets institutioner. Hvis der sker ændringer heri ændrer billedet sig. Allerede gennem første halvdel af det forrige århundrede udviklede der sig en politisk konsensus om, at folks produktivitet på markedet skulle gøres mere lige, og i den udstrækning den ikke kunne blive lige nok, skulle indkomsterne efterfølgende udjævnes i en vis grad. Men selv om alle partier i Folketinget ønskede mindre forskelle mellem riges og fattiges forbrugsmuligheder, end der var mellem riges og fattiges markedsproduktivitet, så havde de forskellige svar på, hvor meget der skulle gøres ved problemet. Tilsvarende var der enighed om, at indkomstudjævning ikke måtte gå for meget ud over den økonomiske vækst, men partierne havde forskellige holdninger til, hvor megen generel velstand de ville ofre for øget lighed. Midlerne til at opnå øget indkomstlighed er mange og vedrører næsten alle politikområder. Men det mest basale er det sociale sikkerhedsnet: Støttet af et bredt politisk flertal har Danmark udviklet en model, som kombinerer et arbejdsmarked, i betydningen markedsbestemte lønninger og ansættelsesforhold, med et socialt sikkerhedsnet. Det første skulle sikre en god velstandsudvikling, mens sikkerhedsnettet skulle sikre social tryghed og være udgangspunktet for indkomstlighed. I Danmark blev det hurtigt sådan, at man gav folk socialhjælp som erstatning for en ellers lav indkomst og ikke som et supplement til en lav indkomst; folk på socialhjælp fik modregnet lønindkomst i deres ydelse. Herved forsvandt de job, som højest kunne oppebære en løn under eller tæt på de sociale ydelser. Med andre ord så ville den politiske vilje ikke acceptere lønninger under et vist niveau, og dette niveau blev sat af det sociale sikkerhedsnet (førtidspension og socialhjælp, som senere kom til at hedde bistandshjælp og senere igen blot kontanthjælp): 1 Hvis ikke ens evner rakte til andet end en meget lav løn, så ville samfundet 15

16 ikke have, at man var overladt til egen forsørgelse. Af hensyn til indkomstfordelingen øget lighed ville man så hellere, at vedkommende modtog en overførselsindkomst. Vedkommende skulle heller ikke deltage i sin egen forsørgelse ved at tjene så meget, som han eller hun nu engang kunne, og kun modtage kontanthjælp som et supplement. Grundene til dette var flere, men specielt frygten for, at et sådant system kunne virke løntrykkende, var med til at skabe modvilje mod det. Der eksisterer med andre ord et dilemma i forbindelse med placeringen af det sociale sikkerhedsnet: Et højt socialt sikkerhedsnet på den ene side forhindrer/forebygger eksklusion via fattigdom, men på den anden side forstærker det eksklusion via arbejdsmarkedet. Jobbene til lønninger under sikkerhedsnettet forsvinder med tiden arbejdsmarkederne for disse lavtlønnede job lukker simpelthen. Som vi skal se, er det ikke først og fremmest et problem for arbejdsmarkedets kernetropper, men navnlig for grupper som af den ene eller anden grund har lav markedsproduktivitet, evt. kun midlertidigt. Den politiske kamp gennem store dele af forrige århundrede gik på, hvordan man skulle forlige disse hensyn hvad skulle der lægges mest vægt på, lighed eller selvforsørgelse? De fleste var enige i, at man via uddannelsespolitik kunne gøre dilemmaet mindre; mange mente ydermere, at man via socialpolitikken kunne forstærke den positive virkning af uddannelse. Men vejen over uddannelse var og er en langsigtet strategi, så der var også en diskussion om det korte versus det lange sigt. Kunne man på én gang øge selvforsørgelsen på kort sigt med dertil hørende ulighed og samtidig søge at reducere denne ulighed på lidt længere sigt via uddannelsesinitiativer? Højre side i folketingssalen var tilbøjelig til at sige ja, selv om det med lighed var mindre vigtigt i forhold til muligheden for, at alle blev bedre stillet som resultat af den økonomiske vækst. Ven- 1. De mindstelønninger, som man i praksis vil se, vil så typisk ligge lidt over niveauet for det sociale sikkerhedsnet. Folk har meget forskellig smag for arbejde; nogle arbejder med glæde uden den store økonomiske tilskyndelse, andre gør dette på kort sigt i forventning om, at det kan betale sig på lidt længere sigt; og atter andre arbejder kun, hvis der er en mærkbar økonomisk gevinst også på kort sigt (de som tillægger ikke-arbejdstid meget stor værdi, selv når de ikke har andet end ikke-arbejdstid). 16

17 stre side af det politiske spektrum mente til gengæld nej, med den begrundelse at den øgede ulighed ville blive cementeret. Venstre side mente, at det i høj grad var de høje mindstelønninger som blev holdt oppe af det høje sikkerhedsnet der tilskyndede virksomhederne til til stadighed at investere i nyt maskineri, nye organisationsformer og ny lærdom, hvilket er en forudsætning for høje lønninger i en markedsøkonomi. Og hvis blot dette blev gjort smart nok, så kunne man flytte dilemmaet, så man på langt sigt kunne opnå både god velstandsudvikling og stor lighed. Holdningen var, at ovennævnte velfærdsdilemma kun eksisterede på kort sigt. Det sidste var højre side af Folketinget uenig i. Her var opskriften, at man ved at acceptere ulighed på kort sigt kunne øge velstanden for både fattig og rig på langt sigt, fordi alle ville have en stærk økonomisk tilskyndelse til at øge sin markedsproduktivitet og finde derhen, hvor ens evner bruges bedst. Fjernede man denne tilskyndelse f.eks. fordi man ønskede mere lighed ville alle tabe på langt sigt, også de mindst bemidlede. Efter Anden Verdenskrig blev den danske velfærdsstat udbygget betydeligt, og man havde meget stor succes med at forene vækst og lighed. Faktisk lykkedes det at mindske den andel, som ikke deltog i egen forsørgelse, samtidig med at det sociale sikkerhedsnet blev hævet betragteligt. Dette var formentlig resultatet af en vellykket politik på en række områder fra social-, arbejdsmarkeds- og uddannelses- til erhvervsområdet. Men midt i 1970 erne ser det ud til, at den positive udvikling stopper. F.eks. så begyndte andelen af mænd i den arbejdsdygtige alder, som hverken var under uddannelse eller forsørgede sig selv, at stige gennem 1970 erne. Noget kunne tyde på, at de bagvedliggende produktivitetsforskelle var begyndt at stige igen efter en periode med indsnævring. Hvad der fik disse uligheder til at stige, har man ikke præcis viden om, men blandt de mulige forklaringer er først og fremmest den almindelige teknologiske udvikling og grunduddannelsens (folkeskolens) mulighed for at ruste også de svagere elever til de voksende krav herfra. 17

18 Hvordan ser det ud i dag? Beskæftigelsen er imidlertid stadig høj i dagens Danmark sammenlignet med i andre lande navnlig for kortuddannede personer. Er det et bevis på, at der ikke er omkostninger forbundet med skatter og omfordeling? Nej! Der er ikke nogen modsætning mellem, at Danmark har en høj beskæftigelse og samtidig et udbygget velfærdssystem. De økonomiske konsekvenser af et skattefinansieret velfærdssystem har ikke ret meget at gøre med dets størrelse det generelle skattetryk, størrelsen af den offentlige sektor osv. det er indretningen af skatte-, velfærds- og servicesystemerne, der sammen med befolkningens accept af systemet afgør sagen. Det er med andre ord den konkrete måde, pengene både opkræves og bruges på, der bestemmer, hvor store omkostningerne er. Og her er befolkningens opfattelse af systemets legitimitet og af at få noget for pengene både med til at bestemme omkostningerne via graden af accept og villigheden til snyd og med til at afgøre, om omkostningerne står mål med gevinsterne (formål) ved hele arrangementet. I anden del af bogen diskuteres det, hvordan skatter og velfærdsydelser påvirker det økonomiske incitament til at arbejde, både i forhold til arbejdsmængde og kvalitet, og i forhold til at deltage på arbejdsmarkedet i det hele taget. Det, der bestemmer den økonomiske tilskyndelse til overhovedet at arbejde, er forskellen mellem den disponible indkomst som ledig og som beskæftiget, når der er taget højde for både subsidier og skatter, indirekte såvel som direkte. Så her spiller både skatter og understøttelse/kontanthjælp ind. Sociale overførsler og almindelige indkomstskatter indvirker imidlertid forskelligt på de økonomiske incitamenter til erhvervsdeltagelse. Det sociale sikkerhedsnet hvilket på kort sigt er kontanthjælpen i et land som Danmark spiller som nævnt en meget direkte rolle for beskæftigelsesgraden. Og den mekanisme er bl.a. vigtig for at forstå, hvorfor beskæftigelsesgraden i Danmark og USA ikke er så forskellig, selv om landenes skattetryk og velfærdssystemer er meget forskellige. Det sociale sikkerhedsnet repræsenterer et løngulv for arbejdsmarkedet; et lønniveau som kun få lønninger i praksis vil ligge under, jf. diskussionen ovenfor. De job, som kun kan oppebære en løn under, hvad der svarer til det sociale sikkerhedsnet, 18

19 lukker simpelthen, og de personer, hvis produktivitet kun rækker til disse job, vil ikke kunne opnå beskæftigelse på markedsvilkår og vil i stedet blive forsørget på et niveau over deres markedsproduktivitet via den relevante sociale ydelse. Almindelig indkomstbeskatning af personer, som har besluttet sig for at arbejde, spiller en noget anden rolle. Høj beskatning af de sidste tjente kroner marginalskatten får mange til at arbejde lidt færre timer og/eller får dem til at gå mindre op i aktiviteter, der giver et højt afkast. Den gennemsnitlige skat på lønindkomst, spiller derimod ikke den store rolle, før den bliver så høj, at man ikke finder det umagen værd overhovedet at arbejde. Opgiver man at arbejde, skal man være villig til at leve på det niveau, som ydes af dagpenge/kontanthjælp. En persons markedsproduktivitet skal ikke være særlig høj, før dette vil være meget lidt attraktivt. Så nok kan man være utilfreds med, at skatten i gennemsnit er høj, men der er ikke meget, man rationelt kan gøre ved det. Helt at lade være med at arbejde er sjældent et alternativ, som det er værd at overveje, medmindre ens markedsproduktivitet er meget lav. Som nævnt kan man reducere timetallet lidt, hvis nettogevinsten af den sidste arbejdstime ikke står mål med det, man opgiver af fritid, og det sker tilsyneladende i et vist omfang. Men for folk med høj løn bliver indkomsttabet ved at reducere arbejdsindsatsen hurtigt forholdsmæssig stort, medmindre de pågældende har særlig stor nytte af fritid, f.eks. fordi de er meget produktive i deres fritid som gør-det-selv håndværkere eller lignende. Det er derfor forventeligt, at højtlønnede arbejder rigtig mange timer, også flere timer end folk med de bedre middelindkomster, som også betaler topskat. De to gruppers marginalskat er den samme, og deres produktivitet i fritiden er næppe heller så forskellig. Men det er deres markedsproduktivitet, hvilket gør det rationelt for de højtlønnede at arbejde mere og således udnytte deres højere markedsproduktivitet. Selv om arbejdsløsheden i dag er lav, både set i et historisk perspektiv og set i sammenligning med andre europæiske lande, er der et antal personer i den arbejdsdygtige alder, der i praksis synes ekskluderet fra det danske arbejdsmarked af det løngulv, som det sociale sikkerhedsnet udgør. Bestræbelser på at sikre højere økonomisk lighed i samfundet har således gjort det nødvendigt at acceptere, at en del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder 19

20 reelt er afskåret fra at finde beskæftigelse på det organiserede arbejdsmarked. Men hvor stort er eksklusionsproblemet i Danmark i dag? Her er vi nødt til at kende ikke blot de faktiske lønninger, men også de potentielle lønninger; hvad ville folk, som i dag ikke er i beskæftigelse, kunne tjene, hvis de kom i beskæftigelse? Det er relativt let at afdække produktiviteten hos den del af befolkningen, der er i beskæftigelse, idet lønnen her afspejler den enkelte arbejders produktivitet. Det er langt sværere at danne sig et fyldestgørende billede af de ressourcer, der er til stede hos den del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, der (på et givet tidspunkt) ikke er i beskæftigelse, som enten er ledig eller som stående helt uden for arbejdsstyrken. For alligevel at få et indtryk af indtjeningsevnen hos hele befolkningen har vi foretaget en spørgeskemaundersøgelse, hvor personer i beskæftigelse bliver spurgt om deres faktiske løn, mens personer uden beskæftigelse bliver spurgt om, hvilken løn de forventer at kunne tjene, hvis de fik et arbejde. Resultaterne fra undersøgelsen kan give en ide om den samlede indtjeningskapacitet i befolkningen. Vi vil primært se på indtjeningsevnen for de stærkeste aldersgrupper på arbejdsmarkedet kernetropperne om man vil, dem mellem 25 og 59 år. Vi lægger ud med at se på gruppen med dansk oprindelse. I figur 1.1. har vi dels lavet en kurve, som viser indtjeningspotentialer for hele denne gruppe, hvor alle personer optræder med en lønoplysning den faktiske løn for personer i beskæftigelse og den forventede løn for personer uden job. Dette er kurven, som begynder omkring punktet 0 kr. pr. time og 12 pct., hvilket betyder, at 12 pct. af gruppen ikke forventer at kunne tjene en positiv løn på markedsvilkår. Vi har imidlertid også lavet en kurve, som viser de faktiske tjente timelønninger. Begge kurver er såkaldte kumulative fordelinger, hvor lønningerne lægges sammen løbende startende fra venstre og mod højre. Herved kan man direkte aflæse f.eks. af kurven for indtjeningsevnen, hvor stor en andel af gruppen, som tjener eller forventes at tjene under en given timeløn: På den vandrette akse finder man den timeløn, som har ens interesse, og via kurven finder man så den tilhørende værdi på den lodrette akse, som så angiver, hvor stor en andel af danskerne mellem 25 og 59 år der tjener eller forventer at tjene denne eller en lavere timeløn. 20

21 Figur 1.1. Indtjeningsevne og faktiske timelønninger for danskere, årige Andel af respondenter (%) Faktiske timelønninger (kr.) Indtjeningsevne (kr.) Kontanthjælp til forsørgere Kontanthjælp til ikke-forsørgere Kilde: Egne beregninger udført på baggrund af interviewdata i Rockwool Fondens Forskningsenhed. For at kunne vurdere størrelsen af lønningerne i figurerne vil vi sammenligne dem med nogle niveauer, som svarer til det sociale sikkerhedsnet. Den laveste kontanthjælp til ikke-forsørgere svarer til 52 kr. i timen i 2004 (ved 37 timer pr. uge); kontanthjælpen til ikke-forsørgere under 25 år svarer til 34 kr. i timen. Kontanthjælpen til forsørgere svarer til 70 kr. i timen. Til sammenligning svarer det maksimale dagpengeniveau til 87 kr. i timen. Som det fremgår, begynder de faktiske timelønninger på et niveau svarende til kontanthjælpen til forsørgere. Bemærk at der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af overførselsindkomster. Hvad enten vi betragter det lave eller høje niveau for sikkerhedsnettet kontanthjælpen til ikke-forsørgere eller til forsørgere i forhold til indtjeningsevnen, så afskærer sikkerhedsnettet næppe mange af de årige danskere fra beskæftigelse generelt. Den meget flade del af begyndelsen af indtjeningsevne-kurven er formentlig noget fladere i figur 1.1, end den reelt er i virkeligheden, hvilket skyldes, at ca. 12 pct. har svaret, enten at de slet ikke 21

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 17 Pensum: Mankiw kapitel 12 + 20 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Hvad er formålet med den offentlige sektor?

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Børn fra lavindkomsthjem har ikke udsigt til et liv i fattigdom

Børn fra lavindkomsthjem har ikke udsigt til et liv i fattigdom Nyt fra November 2006 Børn fra lavindkomsthjem har ikke udsigt til et liv i fattigdom I Danmark har forældrenes indkomst kun ringe betydning for, hvilken levefod børnene den dag de bliver voksne har udsigt

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 17 Pensum: Mankiw kapitel 12 + 20 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Hvad er formålet med den offentlige sektor?

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2006 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Læseplan Socialøkonomi og -politik

Læseplan Socialøkonomi og -politik SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Indhold. Indhold Indhold. Forord... 9

Indhold. Indhold Indhold. Forord... 9 Indhold Indhold Indhold Forord... 9 Kapitel 1. Den økonomiske ulighed... 11 Af Niels Ploug Indledning... 11 Thomas Piketty og den økonomiske ulighed... 13 Den økonomiske ulighed i Danmark i dag... 18 Udviklingen

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26 Sammenfatning Danmark dårlig til jobskabelse 9 Flere offentligt forsørgede i Danmark end i andre lande 12 Stadig mest generøs arbejdsløshedsforsikring i Danmark 15 Meget attraktiv socialhjælp i Danmark

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Dynamiske

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Analyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva Analyse 9. juni 2016 Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva I september 2015 indførte regeringen integrationsydelsen,

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen. Arbejdstid blandt topskatteydere 09-0016 - MELA - 23.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere