Børn fra lavindkomsthjem har ikke udsigt til et liv i fattigdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn fra lavindkomsthjem har ikke udsigt til et liv i fattigdom"

Transkript

1 Nyt fra November 2006 Børn fra lavindkomsthjem har ikke udsigt til et liv i fattigdom I Danmark har forældrenes indkomst kun ringe betydning for, hvilken levefod børnene den dag de bliver voksne har udsigt til. Det viser en analyse gennemført af Rockwool Fondens Forskningsenhed, publiceret i bogen Skat, arbejde og lighed, som netop er udkommet på Gyldendal. Uanset om ens forældre har haft høj eller lav indkomst, så spiller det kun en mindre rolle for, hvilken indkomst man selv har udsigt til i sit voksenliv. Et typisk (median) barn af en familie, der i sin tid havde lav indkomst kr. eller derunder i 1980 tjener i dag 26 procent mindre end det barn, der kommer fra den rigere familie med kr. eller derover i indkomst i Men tager man højde for blandt andet betaling af skat og modtagne sociale ydelser, så skrumper forskellen til 18 procent. Forskellen er der. Men i kroner og øre er den overskuelig: De, der kommer fra de bedre kår, har typisk godt kr. til forbrug om måneden, mens de, der kommer fra de ringere kår, har kr. Der er forskel, men forskellen er lille. Der er meget større forskel indbyrdes mellem folk fra henholdsvis fattige og rige kår, og det er ikke rigtigt, at man fra fødslen enten er dømt til et liv ude i kulden, hvis ens forældre er fattige, eller modsat at rige forældre betyder et liv på den grønne gren ikke i Danmark, siger forskningschef Torben Tranæs fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Undersøgelsen af den sociale mobilitet er blot én af flere vinkler i den nye bog fra Rockwool Fondens Forskningsenhed om Skat, arbejde og lighed. Fokus i bogen er, hvor langt vi i Danmark er kommet i retning af at skabe lige muligheder, social sikring og lige indkomst blandt forskellige befolkningsgrupper. Derudover bliver det undersøgt, hvor effektivt finansieringen af velfærdssystemet virker. Analysen viser, at vi er nået langt i forhold til at indfri flere af de centrale målsætninger i velfærdssamfundet: Din levestandard som voksen er ikke afgørende bestemt af dine forældres indkomst, da du var barn. Den sociale sikkerhed er stor og den økonomiske ulighed efter skat og social udligning lille. Omvendt så har vi ikke udryddet fattigdom og social nød. Men nutidens fattige kommer fra alle sociale lag ligesom nutidens rige. Med hensyn til finansieringen er konklusionen: Det er på den ene side lykkedes at skabe et af verdens mest udbyggede velfærdssystemer uden at svække arbejdslysten hos arbejdsmarkedets kernetropper afgørende. Men der er på den anden side også klare tegn på, at dele af skattesystemet er ineffektivt i forhold til hovedformålet at skrabe penge ind til det offentlige, siger Torben Tranæs. I Danmark er der meget lige muligheder, social sikring og lige indkomst uanset, hvilke sociale lag vi kommer fra, men den sociale nød eksisterer fortsat. Foto: Stig Stasig. Indhold> Side 2

2 Små forskelle på fremtidsudsigter for børn fra forskellige kår Det hjælper at have højtlønnede forældre, men det er ikke en garanti for selv at komme til at tilhøre de højtlønnede resten af livet. Omvendt er man heller ikke dømt til et liv med lav indkomst, blot fordi man er født af forældre med lav uddannelse eller lav indkomst. Forskellige kår i barndommen fører kun til lille ulighed senere i livet Side 3 Lavindkomst hænger ved Den fattigste femtedel af befolkningen har svært ved at ændre på deres situation. Mange forbliver lavtlønnede. Sådan var det både i 1980 erne og i 1990 erne. Til gengæld er der høj indkomstmobilitet for resten af befolkningen også for indvandrere, som dog oplevede et fald i mobiliteten gennem 1990 erne Side 6 Sammensat marginalskat på mindst 60 procent for alle Hvis man oven i den almindelige trækprocent medtager moms, afgifter og eventuelle mistede tilskud fra det offentlige, så har selv lavtlønnede en marginalskat på mindst 60 procent. For lavtlønnede er skatten på at få et arbejde i gennemsnit oppe over 80 procent og for visse grupper over 95 procent Side 8 Kan skatterne stige og stige og stadig give flere penge i statskassen? Nej! Stiger skatterne over et vist punkt, vil yderligere stigninger betyde færre og ikke flere penge til det offentlige. Selv en meget forsigtig vurdering peger på, at de vellønnedes marginalskatter ikke er langt fra det punkt. Med andre ord, beskatningen af højtlønnede i Danmark er ikke effektiv. Det sidste procentpoint, de betaler i marginalskat, giver i bedste fald et beskedent provenu til det offentlige, og det kan ikke afvises, at provenuet er negativt Side 10 Skat, arbejde og lighed en undersøgelse af det danske skatte- og velfærdssystem Af Torben Tranæs (red.), Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner, Niels-Kenneth Nielsen og Peder J. Pedersen Gyldendal, 2006 ISBN: Pris: 249 kr. Hvad koster det rige danskere at betale én krone til en af de mere fattige? Hvis man taget højde for, at både skattebetaling og indkomstoverførsler påvirker vores adfærd, så er prisen typisk langt over én krone med mindre overførslen sker meget målrettet. Nye beregninger viser, hvor stor forskel der er på, hvor effektivt de forskellige håndtag i det danske omfordelingsmaskineri virker Side 12 Kommentar fra skatteminister Kristian Jensen (V) Høje skatte har omkostninger: Lighed gennem omfordelende skatter har en pris, som altid skal holdes op mod dens gevinster Side 14 Kommentar fra skattepolitisk ordfører John Dyrby Paulsen (S) Øget lighed har været målsætning i Danmark de sidste 60 år. Analyserne viser, at den strategi har båret frugt Side 16 Kommentar fra professor Torben M. Andersen Resultaterne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at der kan være stort potentiale i at lempe skatten på arbejde og øge skatten på fast ejendom.. Side 18 2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2006

3 Forskellige kår i barndommen fører kun til lille ulighed senere Tag to voksne danskere. Den ene vi kunne kalde ham Iversen bor i stor villa, køber jævnligt ny bil og holder, sammen med familien, sine fire årlige ferier i udlandet. Den anden Møller har et budget, der rummer en toværelses lejlighed, transport med S-tog og, hvis det går højt, en billig ferie hver sommer. Problemstillingen er enkel: Hvorfor er der den forskel på Iversens og Møllers forbrugsmuligheder? Har det måske ligget i kortene siden fødslen, at det ville gå den ene godt og den anden knap så godt? Eller har Møller og Iversen som udgangspunkt haft samme muligheder, men blot truffet forskellige valg i løbet af deres voksenliv? De spørgsmål er afgørende i et velfærdssamfund som det danske. Hvis det viser sig, at det er gået dem forskelligt, fordi de som børn havde forskellige kår, så har de ikke haft lige muligheder. Så er de ulige på grund af omstændigheder, som de ikke har nogen som helst indflydelse på. Hvis det derimod er gået dem forskelligt til trods for, at de kan se tilbage på samme type barndom, så er uligheden i højere grad et udtryk for, at de har gjort en forskellig indsats for eksempel kan det være, at Iversen har brugt mere energi på uddannelse, udvikling og arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed har analyseret betydningen af den omstændighed, som ens forældres position i samfundet udgør, hvor position er givet enten ved forældrenes uddannelses- eller indkomstniveau. Konkret er der gennemført en undersøgelse af alle 40-åriges indtægt i Indkomsten som 40-årig kan nemlig tages som et simpelt mål for livstidsindkomsten: De højtuddannede har kun tjent lidt, inden de bliver 40 år, men de har udsigt til en stor stigning i indkomsten, hvorimod dem med en kort uddannelse har tjent mere, men vil stige mindre senere i livet. For hver af de 40-årige er der undersøgt fire forhold: (1) Hvad de som enkeltpersoner havde i indkomst i 2004 (såkaldt markedsindkomst). (2) Hvor meget det gav dem i forbrugsmuligheder, når man trækker skatten fra, lægger sociale ydelser til og i øvrigt tager højde for deres familiesituation (såkaldt ækvivaleret disponibel indkomst). (3) Hvad deres forældre tjente i 1980, hvor de selv var teenagere. (4) Hvilket uddannelsesniveau, der var i deres barndomshjem. Forskelle i markedsindkomst Kigger man på markedsindkomsten, så viser det sig, at forældrenes uddannelsesniveau påvirker ens mulighed for at tjene penge. Markedsindkomst er defineret som løn, indkomst fra selvstændig virksomhed, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst. Forældrene er delt i fire grupper: Ufaglærte, faglærte, videregående uddannede og akademisk videregående uddannede. Sammenhængen mellem forældre og børn er, som man umiddelbart kan forvente det: Jo højere uddannelse forældrene har, jo større sandsynlighed er der for selv at få en god indtægt. Markedsindkomst i forhold til forældres uddannelse, kr., 2004 Forældrenes uddannelse Ufaglært Faglært Videregående De voksne børns typiske markedsindtægt i 2004 Forskel i forhold til højeste indtægt Akademisk videregående pct. 16 pct. 8 pct. Anm.: Den typiske indtægt er den indtægt, som den midterste person i gruppen tjener halvdelen tjener mindre, den anden halvdel mere. Indtægten er her angivet i hele tusinde kroner. Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. Men som det fremgår af tabel 1, er der ikke tale om enorme forskelle. Af tabellen fremgår den typiske indtægt i hver af grupperne. Ordet typisk betyder her den midterste i gruppen halvdelen tjener mindre, den anden halvdel mere. Det viser sig, at akademikerbarnet tjener kr., mens barnet af den ufaglærte typisk tjener kr., hvilket er 23 procent lavere. Tabel 1 Børn af ufaglærte har som voksne en markedsindkomst altså indkomst før skat og sociale overførsler der er 23 pct. lavere, end den indkomst børn af akademikere har. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

4 Det samme billede viser sig, hvis man i stedet for uddannelse fokuserer på forældrenes indkomst. Forældrene er igen delt op i fire grupper, alt efter om de i 1980 havde en samlet indkomst, der var lav, middel eller under middel, over middel, eller høj. Igen er der en klar sammenhæng: Jo højere indkomst forældrene har haft, jo højere indkomst kan børnene forvente at få. Men igen forskellene er ikke enorme. Typiske børn af forældre med den høje indkomst tjente kr. i Børn af lavindkomstforældre tjente kr., hvilket er 26 procent lavere. Disponible indkomster Én ting er, hvilken markedsindkomst man har, noget andet er, hvad man har til forbrug, når staten og familien har rundet ens indkomst. Det kan man måle, hvis man kigger på den ækvivalerede disponible indkomst (se boks). Et af målene med det danske skatteog velfærdssystem er, at det skal bidrage til lige muligheder for forbrug for folk med forskelligt udgangspunkt, blandt andet forældrebaggrund. Meningen med progressionen i skattesystemet er, at den skal bidrage til en udligning. Og meningen med en række sociale ydelser er, at de skal bidrage til udligningen. Derfor må vi forvente, at forskellene i markedsindkomst mellem grupperne bliver indsnævret, når vi kigger på den disponible indkomst. Som det fremgår af tabel 2, er det også præcis, hvad man ser. Hvor der i forhold til markedsindkomst var en forskel på 23 procent mellem børn af henholdsvis ufaglærte og akademikere, så er forskellen nu skrumpet til 15 procent. Ækvivalerede indkomster Markedsindkomsten giver et billede af, hvad den enkelte tjener på markedet hvad enten man får løn, sender fakturaer som selvstændig eller tjener penge på investeringer. Men i sig selv siger det ikke meget om, hvad man har til sig selv der skal jo også betales skat. Den disponible indkomst fortæller, hvad man fik i hånden efter, at skatten var trukket og eventuelle overførselsindkomster lagt til. Forbrugsmuligheder afledt af eventuel boligformue er ikke med. Den disponible indkomst er et godt mål for den enkeltes indtægt, men den tager ikke højde for, at mange af os deler de penge, vi tjener, med andre vi lever i familier. For eksempel deler den højtlønnede direktør indkomst med sin lavere lønnede kone og deres forbrugsmulighed er påvirket af, om de har ét eller fire børn. Den ækvivalerede disponible indkomst tager højde for den sammenhæng (her bruges OECD-ækvivalensskala): Den første voksne regnes som 1, den næste som 0,7 og hvert barn under 18 år tæller 0,3. Hvis en familie på to voksne og to børn (1 + 0,7 + 0,3 + 0,3=2,3) har en disponibel indkomst på kr., så er deres ækvivalerede disponible indkomst kr. divideret med 2,3, altså ca kr. Når man indregner skat og sociale overførsler, er der i gennemsnit 15 pct. forskel på, hvad et barn af en ufaglært og et barn af en akademiker har til forbrug som voksne. Forbrugsmuligheder i forhold til forældres uddannelse, kr., 2004 Forældrenes uddannelse Ufaglært Faglært Videregående De voksne børns typiske forbrugsmulighed i 2004 Forskel i forhold til højeste indtægt Akademisk videregående pct. 10 pct. 6 pct. Tabel 2 Anm.: Den typiske indtægt er den indtægt, som den midterste person i gruppen tjener halvdelen tjener mindre, den anden halvdel mere. Indtægten er her angivet i hele tusinde kroner. Forbrugsmulighederne er beregnet som de ækvivalerede disponible indkomster, og forbrugsmuligheder afledt af eventuel boligformue er ikke med i opgørelsen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2006

5 Forbrugsmuligheder for børn af akademikere og ufaglærte, kr., 2004 Akademisk Ufaglært Det samme gør sig gældende, hvis man i stedet for forældrenes uddannelse kigger på deres indkomst: Forskellen på børnene af de fattigste og rigeste forældre skrumper fra 26 procent til 18 procent. Større forskelle inden for grupperne Mens der ikke er de store forskelle grupperne imellem, så finder vi store forskelle på indkomst og forbrugsmuligheder inden for de enkelte grupper. Ser man for eksempel på de, der er børn af ufaglærte forældre, så viser det sig, at der her er meget større forskelle mellem top og bund. Det fremgår af tabel 3, at de, der tjente mindst, havde under kr. til forbrug i 2004, mens de, der tjente mest, havde over kr. De, der har klaret sig bedst, har altså mere end dobbelt så meget til forbrug som de, der har klaret sig dårligst men begge har ufaglærte forældre! Figur Anm.: Forbrugsmuligheder er beregnet som de ækvivalerede disponible indkomster, og forbrugsmuligheder afledt af eventuel boligformue er ikke med i opgørelsen. Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. Samme billede ser man for de øvrige grupper, uanset om man deler dem op efter forældrenes indkomst eller uddannelse: De rigeste i gruppen har mindst dobbelt så meget til forbrug som de fattigste. De store forskelle ligger inden for grupperne og ikke imellem grupperne. Hvilket tyder på, at det mere er andre forhold end forældreuddannelse og -indkomst, der betyder noget for, hvordan det går i livet (medfødte evner, egen indsats, forældres helbred, og eventuelt misbrug mv.). Af figur 1 fremgår forbrugsmulighederne for det store flertal af henholdsvis børnene af de ufaglærte og akademikerbørnene. Figuren viser tre ting: Dels at de fattigste i begge grupper stort set tjener det samme. Dels at de rigeste børn af ufaglærte tjener mere end det typiske barn af akademikere. Og dels at rige akademikerbørn trods alt har mere end rige børn af ufaglærte. Det fremgår af figuren, hvor meget børn af henholdsvis akademikere og ufaglærte kan forbruge om året som voksne. Man kan følge forbrugsmulighederne for de økonomisk set midterste 80 procent af begge grupper. Skraveringen angiver, om indtægten er henholdsvis under eller over den midterste i gruppen. Det fremgår, at de rigeste børn af ufaglærte med kr. kan forbruge mindst 20 procent mere end det typiske barn af akademikere, der har kr. Forbrugsmuligheder for mennesker, der har ufaglærte forældre, kr., 2004 De ti pct. med mindst indkomst har under: Den typiske (medianpersonen) har: Anm.: Indtægten er her angivet i hele tusinde kroner. Forbrugsmuligheder afledt af eventuel boligformue er ikke med i opgørelsen. Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. De ti pct. med størst indkomst har over: Forbrugsmulighed i Forskel i forhold til højeste indtægt 52 pct. 29 pct. Tabel 3 De store forskelle i indkomst ses ikke på tværs af forældrebaggrund, men derimod inden for de enkelte grupper. Kigger man f.eks. på dem, der er børn af ufaglærte, så har de fattigste under halvdelen af, hvad de rigeste har til forbrug. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

6 Både høj- og lavindkomstgrupper har forældre fra alle samfundslag Figur 2 Hvilket samfundslag kommer de fattigste og rigeste fra? 100% % 20 80% 70% % 34 50% 48 40% 49 30% 37 20% 10% % De 10 pct. fattigste Alle 40-årige De 10 pct. rigeste Forældrenes indkomst 25 år tidligere: lav middel eller under middel over middel høj Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. De 10 procent med de højeste disponible indkomster i Danmark består langt fra alene af mennesker, der fra barnsben har været vant til mange penge. Selv om de er overrepræsenteret i gruppen, er det kun én ud af 5, det lykkedes for at blive blandt de 10 procent med de højeste indkomster. Tilsvarende så består de 10 procent med de laveste disponible indkomster heller ikke alene af mennesker, der er vokset op under meget trange økonomiske kår. Igen er de overrepræsenteret i gruppen. Det svarer til, at kun én ud af syv fra de dårligste kår havner blandt de 10 procent med de laveste indkomster. Til sammenligning er det dog kun én ud af hver tretten af dem fra de bedste kår, som havner blandt de 10 procent med de laveste indkomster som voksne. Høj mobilitet for nogle vedvarende lav indkomst for andre Mens mange danskere har let ved at skifte et lavtlønsjob ud med noget, der giver flere penge, så er der en gruppe, der uanset konjunkturerne hænger fast med meget lave indkomster i årevis. Det viser en ny analyse, som professor Peder J. Pedersen fra Aarhus Universitet har udført for Rockwool Fondens Forskningsenhed. Han har undersøgt den såkaldte indkomstmæssige mobilitet i Danmark i perioden Kigger man på den femtedel af befolkningen mellem år, som har den laveste disponible indkomst tilbage i 1983, så viser det sig, at 42 pct. af dem tilhørte samme lavindkomstgruppe ti år senere, i Forklaringen på, at så stor en andel hang fast i relativ fattigdom, kunne være, at begyndelsen af 1990 erne var kriseår med tårnhøj ledighed. Altså, at det ville se ganske anderledes ud for gruppen, hvis man måler i en periode, hvor der er gang i økonomien og jobåbninger overalt. Men sådan er det ikke. Billedet er nemlig kun lidt bedre, når man ser på udviklingen fra 1993 og et årti frem. Her viser det sig, at 37 pct. af dem med de laveste disponible indkomster befandt sig i samme situation ti år senere. Der var altså stadig op gennem 1990 erne en meget stor gruppe, som uanset den gunstige økonomi hang fast i relativ fattigdom. Analysen viser, at mobiliteten er stor i Danmark for de fleste, men at der er en betydelig gruppe danskere, som hænger fast i lavindkomst i lange perioder. Der er færre ikke-vestlige indvandrere end danskere, som hænger fast i lavindkomst, men problemet for den gruppe er svært at vurdere, fordi en meget stor andel genudvandrer. 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2006

7 Mere op end ned Bevægelsen opad fra lave indkomster til højere er større end den modsatrettede bevægelse. Det er altså lettere for de fattige at blive rigere, end det er for de rige at blive fattigere. Og det gælder for både danskere og ikke-vestlige indvandrere. I den undersøgte periode er bevægelsen opad blevet større for danskere i alle indkomstgrupper, som det fremgår af tabel 4. Uanset hvilken indkomst man havde i 1993, så var sandsynligheden for at flytte sig opad større end den tilsvarende sandsynlighed ti år tidligere. For ikke-vestlige indvandrere er bevægelsen op til gengæld blevet mindre på nær for en gruppe, men ligger dog stadig på et højt niveau, jf. tabel 4. Blandt den rigeste femtedel af befolkningen ser man i sagens natur ingen bevægelse opad. Det interessante i forhold til denne gruppe er, hvor mange der i løbet af en tiårs periode rykker ned i indkomsthierarkiet. For de, der var blandt de rigeste i 1983, gælder det, at 45 pct. ti år senere var gledet ud af gruppen og var blevet (relativt) fattigere. Den tilsvarende andel blandt de, der var rigest i 1993, er 46 pct. For ikkevestlige indvandrere var det 45 pct., som gled ud af den høje gruppe både fra 1983 og frem og fra 1993 og frem. Den samlede analyse tegner altså et billede af et Danmark, hvor vi på samme Placering i indkomsthierarkiet ti år efter for den femtedel af de årige som havde de laveste disponible indkomster i udgangsåret Pct. Laveste femtedel af indkomsterne efter ti år Næstlaveste femtedel efter ti år Midterste femtedel efter ti år Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. Næsthøjeste femtedel efter ti år En stor del af lavindkomstgruppen tilhører fortsat samme gruppe efter ti år. Men der er også mange, der bevæger sig. Bevægelserne var større i 1990 erne end i 1980 erne på to måder: Flere bevæger sig, og de bevæger sig længere. Figur 3 Fattigste femtedel i 1983 Fattigste femtedel i 1993 tid oplever, at rigtig mange kan bevæge sig i alle mulige retninger, mens en betydelig gruppe alligevel hænger fast i relativ fattigdom i lange perioder. Fra 1980 erne til i dag er danskerne blevet lidt mere mobile indkomstmæssigt, mens ikke-vestlige indvandrere er blevet mindre mobile. Dog ligger indvandrernes indkomstmobilitet stadig på niveau med danskernes. Højeste femtedel efter ti år Andel der bevæger sig opad i indkomsthierarkiet i løbet af 10 år 20 pct. med laveste indkomster 20 pct. med næstlaveste indkomster 20 pct. med middelindkomster 20 pct. med næsthøjeste indkomster 20 pct. med højeste indkomster Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. 1983: Andel, der har flyttet sig opad, ti år senere: Danskere Ikke-vest. indvandrere 1993: Andel, der har flyttet sig opad, ti år senere: Danskere Ikke-vest. indvandrere 53 pct. 48 pct. 56 pct. 54 pct. 49 pct. 54 pct. 52 pct. 47 pct. 40 pct. 42 pct. 43 pct. 39 pct. 27 pct. 38 pct. 28 pct. 27 pct. Kan ikke flytte sig opad Kan ikke flytte sig opad Tabel 4 Flere danskere bevæger sig opad i indkomsthierarkiet end tidligere. Blandt de, der i 1993 tilhørte den fattigste femtedel af befolkningen, havde 56 pct. ti år senere flyttet sig opad i indkomst. Blandt de fattigste i 1983 var det kun 53 pct., der oplevede noget tilsvarende. For indvandrere i de tre midterste indkomstgrupper var indkomstmobiliteten faldende, mens den var stigende for de 20 pct. med de laveste indkomster. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

8 Lavtlønnede betaler 60 procent i marginalskat De fleste danskere ville givet plumpe i med begge ben, hvis de skulle svare på spørgsmålet: Hvilken gruppe i Danmark må lægge seks kroner til det offentlige, hvis de tjener ti kr. ekstra? De højtlønnede, ville mange givet svare. Men det fyldestgørende svar er: Alle! Selv de lavtlønnede betaler 60 procent i skat af en lønstigning de højtlønnede betaler over 70 procent. Det viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed gennemført af lektor Henrik Jacobsen Kleven og professor Claus Thustrup Kreiner fra Københavns Universitet. I undersøgelsen har man ud over den almindelige trækprocent analyseret, hvor meget man alt i alt skal af med til det offentlige, når man får en lønstigning. Ud over den almindelige skat drejer det sig først og fremmest om moms og afgifter. Men også tilskud, der bliver trappet ned, når indkomsten stiger, regnes med. Hvis man for eksempel mister boligsikring og rabat på daginstitutionspladser, fordi ens indkomst stiger, så er det at regne for en skat. Man kunne tro, at vi i Danmark har en marginal trækprocent, der er knapt 40 Skatten på en lønstigning ved forskellige indkomster 80 Pct Figur 4 procent for de lavtlønnede. Altså at de betaler fire kroner i skat og beholder seks af de sidste ti kroner, de tjener. Men sandheden er, at det er lige omvendt: Af de sidste ti kroner, de tjener, afleverer de de seks og får kun selv lov at beholde fire. Oven i deres indkomstskat skal de betale arbejdsmarkedsbidrag i alt knap 45 procent af indkomsten er skatten så oppe på. Når de så skal til at bruge pengene, så er der med ganske få undtagelser moms og afgifter på alt. Oven i det oplever en del lavtlønnede, at de ved en lønstigning mister boligsikring og for eksempel friplads i daginstitution. Samlet betyder det en effektiv marginalskat for en gennemsnitlig lavtlønnet på 60 procent, jf. figur 4. Den effektive marginalskat på en lønstigning stiger med indkomsten men overraskende lidt. I toppen af lønskalaen er den effektive skat godt 70 procent. I toppen er der stort set ingen tilskud at miste, så her er det alene skat, moms og afgifter, der bringer den effektive marginalskat op over 70 procent. Skatten på at få et arbejde 80 procent for lavtlønnede Én ting er den effektive skat på en lønstigning, når man allerede har et job. Noget helt andet er skatten, når man går fra at være uden arbejde til at få et job. Her er skatten endnu højere især for de lavtlønnede. Forklaringen på den højere skat er enkel: Mens en lønstigning kan give anledning til, at man mister et tilskud til bolig eller daginstitution, så er det hele kontanthjælpen eller alle dagpengene, der forsvinder, når man får et job. Det gør den effektive skat på at få et lavtlønnet arbejde langt højere end skatten på en lønstigning Lønindkomst i kr. Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Lovmodellen. Der er specielt i bunden af lønskalaen forskelle i den effektive skat på lønstigninger. De ca. 60 procent for lavtlønnede er et gennemsnit. Det skraverede område er et sikkerhedsinterval. F.eks. har ni ud af ti af de lavtlønnede en effektiv marginalskat mellem 58 procent og 72 procent. 8 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2006

9 Der er eksempler på, at tab af overførsler, mere skat og flere afgifter tager hele indkomstfremgangen altså en skat på 100 procent. Det er dog ikke det typiske. Langt de fleste får en økonomisk gevinst ved at få et arbejde men gevinsten er beskeden. Som det fremgår af figur 5, så udgør stigningen i nettoindkomsten i forbrugsmulighederne under 20 procent af lønindkomsten, når de lavtlønnede skifter overførselsindkomst ud med lønindtægt. I den øverste del af lønskalaen er den effektive skat på at få et arbejde mindre. Hvis man ender med et job til en million om året, betyder det relativt mindre, at man eventuelt mister en dagpengeydelse. For en højtlønnet er den effektive skat på at få et arbejde derfor næsten den samme som på en lønstigning. Lavtlønnet med marginalskat på 63 procent Skatten på at få et job ved forskellige lønninger Et eksempel: Hvis hr. Jensen får kr. mere i løn om måneden, skal man både tage højde for, hvor meget ekstra han skal betale i skatter og afgifter, og hvilke ydelser han mister fra det offentlige, før man ved, hvor mange af de kr. han får lov til at beholde. Hvor mange af de kr. han afleverer, er udtryk for den effektive beskatning, han oplever, når han tjener mere. Selv om Jensen er lavtlønnet, er den effektive marginalskat på 63 procent. Først betaler han arbejdsmarkedsbidrag og skat. Så skal han eventuelt betale mere for børnepasning, hvis han mister friplads, og endelig skal han betale moms, når han bruger pengene på forbrug. Alt i alt får han lov til at beholde 370 kr. om måneden. Før skat kr. Efter AMbidrag 920 kr. 100 Pct Efter kommuneog bundskat 563 kr. Figur Lønindkomst i kr. Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Lovmodellen. Efter højere daginstitutionsbetaling 463 kr. Efter moms Skattesatsen på godt 80 procent for de lavtlønnede er et gennemsnit. Der er specielt i bunden af lønskalaen betydelige forskelle i den effektive skat på at få et arbejde. Det skyldes, at der er store forskelle på, hvor store overførsler man mister. Den effektive skat på at få et job er for eksempel højere for en dagpengemodtager end for kontanthjælpsmodtageren fordi dagpengesatsen er det højere end kontanthjælpen. Det skraverede område er et sikkerhedsinterval, f.eks. har ni ud af ti af de lavtlønnede en effektiv skat på job på mellem 60 procent og 95 procent. 370 kr. Anm.: Jensen er lavtlønnet. Han betaler hverken mellem- eller topskat, men har delvis friplads til sit barn i daginstitution. Han vælger at bruge sin ekstra indkomst på et barnesæde til sin cykel. Der er ikke andre afgifter end moms på barnesædet. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

10 De højeste skatter skæpper ikke i statskassen Jo højere skatten er, jo flere penge kommer der i statskassen. Det lyder som en selvindlysende logisk sammenhæng, men ny forskning viser, at det langtfra altid er tilfældet. Det kan faktisk forholde sig lige modsat: Jo højere skatteprocent, jo færre penge er der til staten. Og jo færre penge er der i øvrigt også til den enkelte. Den nye analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed er gennemført af lektor Henrik Jacobsen Kleven og professor Claus Thustrup Kreiner fra Københavns Universitet. Beregningerne, der er foretaget ved hjælp af Finansministeriets såkaldte Lovmodel, viser, at marginalskatten på de 60 procent af de beskæftigede, der tjener over kr. om måneden, ikke må komme over 70 procent, før yderligere skattestigninger betyder færre kroner i kassen for det offentlige. Og 70 procent er præcis den reelle marginalskatteprocent, som rigtig mange højtlønnede danskere står over for i dag, Figur 6 Lafferkurve for personer, der tjener kr. og derover om måneden Skatteindtægter Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Lovmodellen. 70 Marginalskatteprocent Eksempel på Lafferkurve for de 60 procent som månedligt tjener kr. eller derover. Figuren illustrerer, hvor meget det offentlige får ind i skat, alt efter hvor høj den effektive marginalskat er for denne gruppe. Det offentliges samlede skatteindtægt daler, når skatten runder de 70 pct. når man tager højde for moms og afgifter (se artiklen, side 8). De lader være Forklaringen på, at ekstra skat fører til færre indtægter, er, at skat påvirker vores adfærd. Hver gang man rokker ved skatten, betyder det noget for, hvad borgerne gør. En tak opad i skatten får nogle til at vælge at arbejde færre timer, mens andre undlader at søge et job til en højere løn. De mener simpelthen ikke, at det ekstra besvær står i rimeligt forhold til, hvad de får ud af det. Andre igen går mindre målrettet efter bonus eller forfremmelser og endelig kan nogle vælge at erstatte hvidt arbejde med sort. Eller sagt mere enkelt: Den samlede samfundskage, den kage der skal tages skat af, bliver mindre. Hvorvidt en skattestigning giver flere penge til det offentlige, afhænger først og fremmest af én ting: Hvor kraftigt IT-konsulenten, sygeplejersken, håndværkeren og alle mulige andre reagerer på den. Vælger de at skrue tilstrækkeligt ned for arbejdsblusset, når skatten sættes op så er det en underskudsforretning for statskassen. Hvis de derimod gør det, de ellers ville have gjort, så er der fortsat penge i det for det offentlige. Hvis man som tankeeksperiment satte marginalskatten op til 100 procent, så siger det sig selv, at indtægten for det offentlige vil ende med at falde og til sidst nærme sig nul på grund af, at lysten til at tjene penge ville forsvinde. Tilsvarende ville en skattesats på nul naturligvis heller ikke give nogen indtægter til de offentlige kasser. Men en marginalskat derimellem f.eks. på 30 procent ville til gengæld give et provenu klart større end nul. Borgerne ville kunne beholde en del af gevinsten ved at arbejde, og arbejdslysten ville ikke forsvinde. Spørgsmålet er derfor: Hvor ligger grænsen for, hvornår skatteindtægter begynder at falde? Her er det bedste bud altså: Ved en marginalskat på ca. 70 procent men det er vel at mærke en marginalskat, der både rummer skat på arbejdsindkomst, moms og afgifter. Under dette niveau giver en skattestigning større indtægter, mens en stigning 10 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2006

11 over dette niveau giver lavere indtægter. Da skatten inklusive moms og afgifter i dag netop ligger omkring de 70 procent for den øverste halvdel af indkomsterne, så vil det sandsynligvis give lavere skatteindtægter at hæve skatten for de højtlønnede. Grænsen for, hvornår skatteindtægterne begynder at falde, aftager lidt afhængig af, hvilken indkomstgruppe der er tale om. I figur 6 er den ovenfor beskrevne situation afbilledet for de 60 procent af de beskæftigede, som har en månedlig lønindkomst over kr. For denne gruppe under ét er grænsen 70 procent. Den stiplede linje, der illustrerer sammenhængen mellem skatteprocent og skatteprovenu i figur 6, går under navnet Lafferkurve. De 70 procent er altså toppunktet grænsepunktet hvor skatteprovenuet begynder at falde for Lafferkurven for den nævnte gruppe af beskæftigede. Forskerne har udregnet tilsvarende toppunkter for gruppen af beskæftigede, som tjener over ethvert lønindkomstniveau (se figur 7). Usikkerheden Beregningen er dog forbundet med en betydelig usikkerhed. Forklaringen er, at resultaterne er afhængige af, hvor kraftigt borgerne viser sig at reagere på skatteændringer. Forskerne har derfor også foretaget de nævnte beregninger under alternative antagelser, hvilket er vist med det skraverede område i figur 7. Er befolkningen kun halvt så følsom som antaget ovenfor vil en højere topskat stadig give højere skatteindtægter skattesatsen skal helt op omkring 80 procent, før indtægterne begynder at falde. Er befolkningen omvendt dobbelt så følsom som antaget ovenfor vil det også give flere skatteindtægter at lette skatten længere nede i lønskalaen, jf. figur 7. Uanset befolkningens følsomhed er konklusionen klar: Beskatningen af højtlønnede i Danmark er ikke effektiv. Det sidste procentpoint, de betaler i marginal- Usikkerheden omkring hvilken skattesats, der er grænsen for yderligere skatteindtægter Pct Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Lovmodellen. Den fuldt optrukne linje viser den marginale skattesats, hvor en yderligere skattestigning for alle, som tjener den pågældende løn eller mere, akkurat ikke vil give ekstra skatteindtægter. Det grå areal omkring linjen viser usikkerheden, mens den stiplede linje viser den sammenlignelige faktiske skattesats (de gennemsnitlige faktiske marginalskatter for alle, som tjener den pågældende løn eller mere.) Se figur 4 for almindelige sammensatte marginalskatter. skat, giver i bedste fald et beskedent provenu til det offentlige, og det kan ikke afvises, at provenuet er negativt. Det er formentligt generende for alle uanset politisk overbevisning: Ønsker man mindre omfordeling fra høj til lav, er sagen naturligvis klar. Men også hvis man ønsker samme eller mere indkomstudligning end i dag, så er det generende, at beskatningen af de, som skal yde mest, ikke sker effektivt. Med en mere effektiv beskatning kunne man øge det offentliges indtægter selv uden, at denne gruppe skulle betale en større andel af deres indkomst i skat. Hermed ikke være sagt, at det er en let sag at konstruere et mere effektivt skattesystem. Figur 7 Lønindkomst i kr. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

12 Prisen på omfordeling Hvad koster det velstillede danskere at betale én krone til én af de mere fattige, når betalingen sker via det danske skatte- og velfærdssystem, som det er indrettet i dag? Spørgsmålet ser simpelt ud svaret ligger snublende nært: Det koster én krone for de velstillede. Men det er forkert. Det viser en ny undersøgelse, gennemført af lektor Henrik Jacobsen Kleven og professor Claus Thustrup Kreiner for Rockwool Fondens Forskningsenhed. I undersøgelsen har forskerne taget højde for, at både skattebetaling og indkomstoverførsler påvirker vores adfærd. Undersøgelsen afslører også, at svaret afhænger af hvilken del af skatte- og velfærdssystemet, som har bidraget til den angivne omfordeling. Der er nemlig meget stor forskel på, hvor effektivt de forskellige håndtag i omfordelingsmaskineriet virker faktisk får man flere gange så meget omfordeling pr. krone med ét håndtag frem for et andet. Forklaringen er, at skatter og overførsler påvirker adfærden for både rige og fattige. De sidste kroner, den velstillede betaler, er belagt med meget høj skat, hvilket reducerer lysten til at arbejde og tjene penge. Ud over selve den sidste krone, man betaler, er der altså en ekstraomkostning i kraft af tabt arbejdsindsats. For den velstillede gør det derimod ikke den store forskel, hvem pengene går til så adfærdsvirkningen er den samme, uanset hvilke lavindkomstgrupper pengene tilfalder. Men blandt dem, der nyder godt af omfordelingen, er det helt afgørende for adfærden, hvordan den er arrangeret: Hvad er det præcis for grupper, der får penge? Går den til alle eller kun til nogle særligt udvalgte? Går den kun til beskæftigede, eller får mennesker på overførselsindkomster også glæde af den? Man kan afsløre prisen på omfordeling i det danske skatte- og velfærdssystem ved at tage udgangspunkt i det eksisterende system og så dreje en lille smule på systemets forskellige håndtag på en sådan måde, at der omfordeles penge fra grupper med mellem og høj indkomst til grupper med lav indkomst og vel at mærke på en sådan måde, at statens budget ikke påvirkes. Her er et par eksempler: Den dyre model En meget dyr måde at omfordele fra velstillede til fattige på er at hæve alles skattesats med én procent og bruge pengene på at øge personfradraget. Der er det særlige ved personfradraget, at det er noget vi alle har uanset om vi arbejder eller er på overførselsindkomst. Et eksempel: Henriksen er højtlønnet han tjener kr. om året. Efter skattestigningen skal han betale kr. ekstra i skat. Via højere personfradrag får han kr. tilbage, og skal altså samlet betale ekstra kr. i skat. Thomsen har relativ lav indkomst han har kr. i kontanthjælp og løn om året. Med skattestigningen skal han af med ekstra kr. Men da hans personfradrag stiger og indbringer ham kr. ekstra, har han en samlet gevinst på 500 kr. Skatten på ekstra indkomst hæves altså både for Henriksen og Thomsen. Henriksen reagerer ved at arbejde lidt mindre han har jo oplevet en skattestigning. Så der kommer ikke ekstra kr. fra ham i statskassen. Thomsen derimod har fået en skattelettelse. Men grundet skattestigningen har han fået lidt færre penge mellem hænderne, når han er i arbejde sammenlignet med, når han er på kontakthjælp. Han vil derfor være ledig en større andel af tiden. Begge arbejder altså mindre, end de ellers ville have gjort og det er dyrt. Der kommer ikke de forventede ekstra indtægter fra Henriksen, og ekstraudgiften til Thomsen er heller ikke de 500 kr., men større. Hvis man laver ændringerne i skattesatsen og personfradraget på en sådan måde, at statens indtægter er uændrede, når man har taget højde for alle adfærdsvirkningerne, så vil selv et meget forsigtigt skøn sige, at det koster 4 kr. at flytte en kr. fra rig til fattig på nævnte måde. Billigere omfordeling Prisen på at flytte penge mellem velstillede og fattige er meget lavere i andre dele af systemet, hvilket man kan vise ved at bruge mere målrettede håndtag. Hvis man for eksempel målretter skattelettelsen mod de lavtlønnede i beskæftigelse altså øger 12 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2006

13 det såkaldte beskæftigelsesfradrag så er situationen den modsatte: De fattige arbejder ikke mindre, men tværtimod mere, fordi der kommer større gevinst ud af at skifte en overførselsindkomst ud med et arbejde. Men det er fortsat dyrt et meget forsigtigt skøn peger på en pris på 2 kr. for at flytte en krone. Er omfordelingen ydermere begrænset til bestemte grupper f.eks. enlige forsørgere og indvandrere vil adfærdsvirkningerne for de lavtlønnede reducere prisen endnu mere. F.eks. står enlige forsørgere over for at miste mest i overførselsindkomst, når de får et job så netop her har et beskæftigelsesfradrag størst gavnlig effekt på den økonomiske gevinst ved at arbejde. Oveni det viser en række undersøgelser, at den gruppe også hører til dem, der reagerer mest positivt på en skattelettelse, hvilket man må formode, at indvandrere også gør. Resultatet er derfor, at det er langt billigere at flytte en krone til en af disse grupper frem for at flytte penge til hele gruppen af personer med en lav indkomst. Selv meget forsigtige skøn peger på priser helt ned til 60 øre for at give én krone ekstra til en given gruppe, jf. tabel 5. Det skal understreges, at alle omkostningerne i tabel 5 er baseret på yderst forsigtige adfærdsantagelser alle omkostninger over 1 krone er sandsynligvis højere og alle under 1 krone sandsynligvis lavere. Tabel 5 Hvad koster omfordeling til lavindkomstgrupper i det danske skatte- og velfærdssystem? Målgruppe: Alle med lav indkomst Indvandrere med lav indkomst Enlige forsørgere med lav indkomst Lavindkomstgrupper i arbejde Indvandrere i arbejde med lav indkomst Enlige forsørgere i arbejde med lav indkomst Det koster omfordelingen: 4,09 kr. 2,38 kr. 3,64 kr. 1,92 kr. 0,94 kr. 0,62 kr. Et politisk valg Hvis man vil målrette omfordelingen til netop de grupper, hvor man får mest for pengene, så må man bryde med princippet om, at indkomsten alene bestemmer, om man skal have glæde af omfordeling. Man skal med andre ord tage højde for andre forhold, f.eks. forsørgerstatus eller etnisk oprindelse. I debatten kendes to typer af argumenter for at bryde med det princip. Det ene er effektivitetsargumentet, at man netop får mest omfordeling for pengene på den måde. Hvor langt dette hensyn rækker er i sidste ende et politisk spørgsmål. Hvis det f.eks. koster de velstillede det samme at give 1 krone til alle fattige, som det koster at give 4 kroner til hver fattig person af en bestemt type, det er billigt at hjælpe. Er den ene politik så bedre end den anden? Giver det overhovedet mening at sammenligne dem, eller skal de betragtes som uafhængige politikker? Osv. Svaret på disse spørgsmål er åbenlyst et politisk valg, og af den grund kan mest omfordeling for pengene ikke umiddelbart ligestilles med programmet mest miljø for pengene. Den anden type argument tager udgangspunkt i behov for kompensation og rejser en diskussion om positiv særbehandling af nogle borgere. Man kan sagtens argumentere for positiv særbehandling af visse grupper. De skal kompenseres, fordi de i udgangspunktet har det sværere på arbejdsmarkedet. F.eks. kan enlige forsørgere have sværere ved at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, og indvandrere står over for sproglige og kulturelle barrierer, som andre slipper for. Derfor kunne man betragte en skattelettelse eller et jobfradrag til specielle grupper som en kompensation for et dårligt udgangspunkt. Men man kan naturligvis også argumentere for det modsatte: Skal man nu til at slippe billigere i skat, blot fordi man er mørklødet eller er blevet skilt? kunne nogle indvende. Men ideen om at kompensere for et dårligt udgangspunkt findes andre steder end i skattesystemet. Man bruger f.eks ekstra ressourcer på gratis danskundervisning til indvandrere, og forældre har adgang til højere overførselsydelser. I Danmark har vi et skattesystem, hvor det næsten udelukkende er indkomstens størrelse, der er afgørende for skattebetalingens størrelse. I en række andre lande er skattebetalingen i højere grad afhængig af f.eks. familiesituation. I Danmark er den type ordninger ikke målrettede med beskæftigelse for øje. Hvilket er tilfældet i f.eks. Storbritannien, der har særligt favorable skattefradrag for enlige forsørgere i arbejde. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

14 Det er bestemt værd at glæde sig over, at analyserne viser, at der er stor mobilitet ud af lavindkomstgruppen, skriver skatteminister Kristian Jensen (V). Høje skatter har konsekvenser Af Skatteminister Kristian Jensen (V) Danmark er i kraft af vores skatte- og overførselssystem det samfund i verden, hvor vi har størst økonomisk lighed. Samtidig har vi en meget stor andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder i beskæftigelse. Den danske velfærdmodel, der i udlandet går under betegnelsen flexicurity, fordi den kombinerer et fleksibelt arbejdsmarked med et højt socialt sikkerhedsnet, er på denne baggrund en succes, som beundres verden over. Foto: Jens Honore Når det er sagt, er det også klart, at det har nogle konsekvenser for bl.a. arbejdsudbuddet at opkræve så høje skatter, som vi gør i Danmark. Sammenlignet med andre lande er skatten på arbejde meget høj i Danmark for både høj- og lavindkomster. Det gælder såvel gennemsnitsskatten som skatten af den sidst tjente krone, marginalskatten. Finansieringssiden af medaljen er ikke uproblematisk, som det så glimrende belyses i Skat, arbejde og lighed. Det er glædeligt, at bogen i den del, der evaluerer ligheden i det danske samfund, ikke kun betragter et simpelt mål for uligheden som f.eks. gini-koefficienten, men også ser på lighed i muligheder for at tjene en indkomst. Det er meget mere væsentligt at fokusere på at øge den enkeltes evne til at erhverve indkomst, end om et simpelt mål for uligheden i et enkelt år stiger eller falder en smule pga. konjunkturerne, eller fordi flere unge uddanner sig i længere tid. Andelen af årige under uddannelse er steget fra 13,0 pct. i 2001 til 14,0 pct. i 2004, og det resulterer i sig selv i en stigning i antallet af personer i lavindkomstgruppen. Regeringen arbejder for at skabe lige muligheder for alle. For mig er det vigtigt, at alle grupper oplever en indkomstfremgang, og at også de fattigste bliver rigere. Her er det bestemt værd at glæde sig over, at analyserne i første del af Skat, arbejde og lighed viser, at der er en stor mobilitet ud af lavindkomstgruppen i det danske samfund. Men desværre har vi i Danmark ikke tidligere været gode nok til at bryde den negative sociale arv. Forældrenes indkomst og uddannelsesniveau påvirker stadig ens muligheder for at erhverve markedsindkomst. Desuden gennemfører 22 pct. af en årgang ikke en ungdomsuddannelse, og hver sjette unge gennemfører aldrig en kompetencegivende uddannelse. Det giver dem en væsentligt større risiko for et voksenliv i kanten af arbejdsmarkedet med en lav indkomst til følge. Det er regeringens målsætning, at alle får en uddannelse og mulighed for at forme deres egen tilværelse, uanset hvilken baggrund forældrene har. Derfor har regeringen siden 2001 forstærket indsatsen for at bekæmpe negativ social arv. Vi har bl.a. sat ind med en tidligere indsats i dagtilbuddene, bedre integration af tosprogede børn, og vi har sikret, at der oprettes flere rigtige praktikpladser. Og vi har styrket folkeskolens mulighed for at nedbryde den negative sociale arv ved at indføre tests og styrke fagligheden. Den væsentligste forudsætning for, at alle er i stand til at erhverve en indkomst på egen hånd, er, at de har lært at læse, skrive og regne, når de forlader folkeskolen. Derfor er faglige færdigheder det bedste redskab, vi kan give mennesker til at bryde det sociale mønster. Jeg er også glad for, at bogen minder os om, at lighed gennem omfordelende skatter har en pris, som altid skal holdes op mod dens gevinster. Ved at sætte priser på lighed får vi politikere et klarere grundlag for at prioritere. Jeg ønsker ikke at lave om på, at Danmark er et samfund med høj grad af økonomisk lighed i for- 14 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2006

15 brugsmuligheder. Men hvis vi kan finde pengene til det, skal vi lette skatten på arbejde, hvor de samlede positive virkninger er størst. Regeringen har tidligere vist, at den kan tilvejebringe råderummet til reelle skattelettelser, uden at andre skatter sættes op. I 2004 blev der for første gang i årtier gennemført reelle skattelettelser for ca. 10 mia. kr., som fortrinsvis kom de mindste og mellemste arbejdsindkomster til gode. Skattelettelserne i Lavere skat på arbejde og Forårspakken i 2004 betyder, at ca. ¾ million danskere slipper for mellemskatten og har fået reduceret marginalskatten med over 6 pct. fra 49,2 til 44,8. Før skattelettelserne i 2004 betalte 9 ud af 10 fuldtidsbeskæftigede mellemskat, mens det i dag kun er 6 ud af 10 fuldtidsbeskæftigede. Indførelsen af beskæftigelsesfradraget har desuden betydet, at antallet af danskere, som får under kr. ekstra om måneden ud af at gå på arbejde frem for at modtage overførselsindkomst, er faldet fra ca i 2001 til ca i Også skattestoppet er med til at øge tilskyndelsen til at arbejde, selvom det ofte uretmæssigt klandres for det modsatte. For i sidste ende er al skat jo skat på arbejde, hvad enten der er tale om direkte skat på arbejdsindkomst eller om indirekte skatter så som afgifter og ejendomsskat. Skatter kan i sidste ende kun betales af personer ud af deres indkomst. Så når skattestoppet gradvist reducerer den reale beskatning af det, de beskæftigede køber for deres indkomst, stiger købekraften af deres realløn. Det mindsker forvridningerne og bidrager til at reducere både de sammensatte marginal- og gennemsnitsskatter. For mig at se, er der primært to problemer med skatten på arbejde i det nuværende skattesystem. Og sådan som jeg læser Skat, arbejde og lighed, lader det til, at fagkundskaben er enig med mig. Det er for det første problematisk, at gevinsten ved at arbejde fortsat er relativt lille for nogle grupper. Selvom indførelsen af beskæftigelsesfradraget i 2004 forøgede incitamentet til at være i beskæftigelse frem for at lade sig forsørge af det offentlige, er , som har mindre end kr. pr. måned eller 50 kr. om dagen ud af at gå på arbejde, stadig alt for mange. Hvis vi kan gøre det mere attraktivt for denne gruppe at arbejde, får vi en dobbelt gevinst ud af det. Vi vil både få flere penge ind i skat og samtidigt spare udgifter til dagpenge, kontanthjælp mv. For det andet er den høje marginalskat på den sidst tjente krone et problem. Specielt det, at efterhånden rigtig mange almindelige lønmodtagere betaler topskat, afholder mange fra at yde en ekstra indsats. Grænsen for topskat i Danmark svarer omtrent til en gennemsnitlig løn for privatansatte, som arbejder fuldtid. Mere end hver tredje fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere betaler i dag topskat. Lavere marginalskatter vil også gøre gevinsten ved at uddanne sig større og derved øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. Den høje marginalskat på den Et højere uddannelsesniveau er en vigtig sidst tjente krone (er) et problem. parameter for, hvor Specielt det, at efterhånden rigtig godt Danmark klarer sig i den interna- mange almindelige lønmodtagere tionale konkurrence. betaler topskat, afholder mange fra at yde en ekstra indsats. Ydermere har marginalskatten også en betydning for, hvor Grænsen for topskat i Danmark produktiv en indsats man yder i de timer, svarer omtrent til en gennemsnitlig løn for privatansatte, som ar- man er på arbejde. Disse virkninger påpeges også i kapitel 7, bejder fuldtid. men effekterne kvantificeres ikke. Endelig ved vi også, at skatten på den sidst tjente krone er noget, som virksomhederne skeler til, når de skal placere deres investeringer. Det er fortsat regeringens mål gradvist at lette skatten på arbejde. Det skal altid kunne betale sig at arbejde og at uddanne sig. Og det skal kunne betale sig at yde en ekstra indsats. Men der kommer ingen yderligere skattelettelser, før råderummet er til stede. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

16 I Danmark er ideen om, at ulighed er gavnligt heldigvis ikke slået igennem. Fokus de sidste 60 år har helt eksplicit været på øget grad af lighed, og den strategi må siges at have båret frugt, skriver skatteordfører John Dyrby Paulsen. Lighed og lige muligheder skal prioriteres højt Socialdemokraternes skattepolitiske ordfører John Dyrby Paulsen Med bogen Skat, arbejde og lighed har Rockwool Fonden endnu engang bidraget til en relevant og principiel debat; denne gang om de centrale effekter af skatte- og velfærdssystemet. I indledningen til bogen anføres, at der ikke er indeholdt et forslag til en skattereform, men at analyserne og resultaterne vil kunne anvendes i forbindelse med en evt. skattereform. Begge dele er uomtvisteligt rigtige, men mange politikere vil alligevel falde for fristelsen til at bruge analyseresultaterne som bevis på, at netop deres holdninger til f.eks. indkomstoverførsler eller de danske marginalskatter er de helt rigtige. Specielt på skatteområdet sker det meget ofte i politik, at dét, der kunne være komplekse og principielle drøftelser af det danske skattesystem, hurtigt sander til i simple udsagn som marginalskatterne dræber al foretagsomhed eller påstande om, at politiske modstandere vil brandbeskatte bestemte grupper. Derfor er det forfriskende, at Rockwool Fonden kan bidrage til debatten med betydelig mere komplicerede og nuancerede analyser, end vi normalt ser anvendt i den politiske debat. Vi politikere kan derfor tage udgangspunkt i de præsenterede fakta, og (måske) komme et skridt videre end de anførte simple udsagn. Om bogen så ligefrem, som det udtrykkes, kan blive en del af en fælles reference for den politiske proces, må tiden vise. En svaghed i den henseende er det dog, at bogen implicit synes at tage antagelsen om the economic man for givet, og den antagelse kan ikke siges at være en integreret del af den politiske tænkning. Skat og lighed Begrebet lige muligheder er indeholdt i de fleste partiers værdigrundlag, men indholdet må siges at blive tolket noget forskelligt fra parti til parti. Fra mit politiske ståsted er det helt afgørende, at alle helt bogstaveligt skal have lige muligheder uanset baggrund, fysisk og psykisk habitus eller forældrenes økonomiske forhold og/eller uddannelse, og at skattesystemet spiller en væsentlig rolle i at nå dette mål. Derfor er det interessant, når bogen undersøger, om forældres indkomst eller uddannelsesniveau har indflydelse på børnenes indkomst, ikke fordi det giver et dækkende billede af lige muligheder, men det giver et fingerpeg. Svaret er ikke entydigt. På den ene side var der for 40-årige i 2004 synlige forskelle på markedsindkomsten afhængig af forældrenes samlede bruttoindkomst i 1980 og forældrenes uddannelsesniveau. Skattesystemet udligner dog en pæn del af disse forskelle, men de er der altså stadig, om end forskellen inden for de enkelte grupper er større end forskellen fra den ene gruppe til den anden. Man kan hævde, at sådanne forskelle er helt umulige at fjerne, men for mig at se kan man med lige så stor ret stå fast på, at det må være en central politisk ambition at søge at fjerne også den sidste rest af disse forskelle. Indkomster og selvforsørgelse En anden form for lige muligheder er den enkeltes mulighed for at erhverve sig en indkomst over et vist selvforsørgelsesniveau. I bogen er dette defineret som dagpengeniveauet, og analysen viser, at andelen af årige, der har en årlig markedsindkomst på mindst det maksimale dagpengeniveau, er steget betragteligt fra 56 procent i 1984 til 69 procent i Isoleret set er den udvikling naturligvis positiv, men tallene dækker over, at kvinder ligger noget lavere end mænd, og selvom gabet mellem kønnene er indsnævret betydeligt, er forskellene stadig større, end de burde være. Mændene har stået i stampe, men enkelte udviklingssegmenter er påfaldende: andelen faldt fra midten af firserne til 1993, hvorefter den steg frem til 2001, og siden har den været svagt faldende. Kvindernes andel er steget fra et meget lavt niveau i 1984 (35 16 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2006

17 procent) til over 60 procent i En betydelig og positiv udvikling, som dog primært kan tilskrives, at andelen af kvinder med heltidsjob frem for deltidsjob er steget markant i perioden, og kvinder ligger altså stadig noget lavere end mænd dét faktum burde give anledning til yderligere tiltag på området. En interessant indgangsvinkel er, om andelen af ikke-vestlige indvandrere, der har en indkomst over dagpengeniveauet, er steget, og om andelen nærmer sig andelen for etniske danskere. Det nedslående resultat er, at andelen er faldet fra 1984 til 2004, og selvom det absolutte lavpunkt blev nået i 1993, har fremgangen siden ikke været tilstrækkelig. Det er ikke overraskende, at niveauet for ikke-vestlige indvandrere er lavere end for danskere, men at det er så meget lavere er bekymrende 40 procent for mændene og blot 26 procent for kvinderne. Indkomstmobilitet Tidligere undersøgelser har peget på, at indkomstmobiliteten blandt danskere er temmelig stor, og i bogen bekræftes dette billede; det påpeges endnu engang, at lang tids afhængighed af overførselsindkomster ser ud til at fastholde folk i afhængigheden. Samtidig er der dog opmuntrende resultater, der tyder på, at jo mere selvforsørgende, en person har været, jo større sandsynlighed er der for, at vedkommende kan bevæge sig væk fra overførselsindkomst, også selvom man i en periode har været meget afhængig af overførslerne. Bogens analyser peger desuden på, at indkomstmobiliteten for indvandrere fra ikke-vestlige lande tenderer mod at være mindre i opadgående retning, og større i nedadgående retning, end for øvrige danskere, og dermed indikeres problemer med utilstrækkelig integration på arbejdsmarkedet. Sikker viden på dette område kræver dog yderligere analyser, og jeg skal på det kraftigste opfordre til, at der fra politisk hold tages initiativ til sådanne yderligere analyser. I Danmark er ideen om, at ulighed er gavnligt, heldigvis ikke slået igennem. Fokus de sidste 60 år har helt eksplicit været på øget grad af lighed, og den strategi må siges at have båret frugt ikke blot fordi den er gennemført, men også fordi selv relativ stor afhængighed af velfærdsydelser i en kort periode ikke i sig selv låser folk fast på et lavt indkomstniveau. Et effektivt skatteniveau? Et væsentligt spørgsmål i forbindelse med stort set al skattedebat er, om vi har det rigtige skatteniveau. Nu er begrebet rigtigt skatteniveau noget diffust, men en af bogens indgangsvinkler nemlig at undersøge om vi ligger på et optimalt skatteniveau i forhold til provenueffekterne er særdeles interessant. I bogens sammenfatning peges der på, at nok er skatten høj for de, som tjener meget og rigtig meget, men nettoresultatet for de offentlige kasser er i bedste fald meget beskedent. En del politikere vil givet føle sig fristet til meget hurtigt at springe til konklusionen om, at så er der gevinster ved at gøre skattesystemet mere proportionalt og mindre progressivt men det vil være en forhastet konklusion. Der er grund til at tænke sig lidt mere om. Dels er beregningerne om end forsigtige behæftet med betydelig usikkerhed, navnlig mht. arbejdsudbudseffekter og indtjeningsiver, dels kan man sige, at et effektivt skatteniveau netop er kendetegnet ved, at marginaleffekterne er små, uanset om skatten går lidt op eller lidt ned. Derfor er bogens billede af en stor kage, der bliver til en petitfour, noget misvisende bl.a. kan der argumenteres for, at de meget store indkomster formentlig har en lille arbejdskraftudbudselasticitet, da de i forvejen arbejder meget og ikke har en løn, der er relateret til et vist timetal, men alligevel en arbejdstid, der ligger noget over gennemsnittet i Danmark. Et helt andet aspekt er, om skatteopkrævningen i Danmark er effektiv både mht. den reelle skatteligning, -regulering og -inddrivelse, men også mht. om skattesystemet fanger de skatteydere, der bevidst forsøger at snyde i skat. Udsigterne omkring disse forhold er for tiden desværre ikke særligt lyse. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

18 Skattepolitik på standby eller i brug? Af Torben M. Andersen, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Velfærdssamfundet er til diskussion, og forhold som børnepasning, ældrepleje og efterløn m.m. diskuteres kraftigt. Imidlertid er hele finansieringssiden og dermed skattepolitikken sat på standby pga. skattestoppet. På den måde får man så at sige kun en halv diskussion om velfærdssamfundets indretning. Om dette er en god eller dårlig ide, afhænger af fordelene og ulemperne ved skattestoppet. Ulemperne er knyttet til, at man delvist cementerer skattesystemet, som det var i 2001, og delvist giver skattelettelser på udvalgte områder. I rapporten fra Rockwool Fondens Forskningsenhed rejser kapitlerne af Henrik Jacobsen Kleven og Claus Thustrup Kreiner store spørgsmål om det hensigtsmæssige i begge disse forhold. Skattestrukturen fra 2001 er på ingen måder hensigtsmæssig i forhold til målsætningerne for den økonomiske politik, og skattelettelser impliceret af skattestoppet forstærker nogle af disse problemer. Rapporten fra Rockwool bringer afgørende ny viden af betydning for skattediskussionen. I den økonomisk-politiske diskussion er der ofte fokus på skattetrykket, og det er i det lys, at skattestoppet skal ses som et signal om, at velfærdssamfundets udfordringer ikke skal løses med generelle skattestigninger. Dette er selvfølgelig en politisk prioritering, da der er en klar sammenhæng mellem skattetrykkets størrelse og den offentlige sektors størrelse. Dette betyder ikke, at skattepolitikken er uinteressant og uden betydning. I diskussionen om skatteomlægninger støder man ofte på en af de mest standhaftige myter i den økonomisk-politiske debat, nemlig at alene det samlede skattetryk er af betydning. Ifølge denne logik er skatteomlægninger betydningsløse og uinteressante. Argumentet er, at det til syvende og sidst er et spørgsmål om, hvor meget af borgernes købekraft det offentlige inddrager via beskatning, og ikke hvordan dette er sammensat på forskellige typer af skatter. Denne opfattelse er forkert. Grundlæggende er den baseret på den ide, at beskatning ikke påvirker det, der bringes til beskatning. Med andre ord, om man beskatter noget eller ej, gør ikke nogen forskel for de bagvedliggende beslutninger. Det gælder kun for ganske få skatter, f.eks. beskatning af naturressourcer. For alle andre skatter er det ikke så enkelt, og skattestrukturen kan have ganske stor betydning. Analysen af Henrik Jacobsen Kleven og Claus Thustrup Kreiner bringer interessant ny viden om betydningen af skatterne for arbejdsmarkedet ved at se på både den såkaldte timeeffekt og deltagelseseffekten. Det er timeeffekten, der oftest fremhæves i debatten, og den går på, om der er nogen, der vil arbejde noget mere (flere timer), såfremt skatten bliver sat ned. Empiriske analyser viser, at der er en sådan effekt, men at den ikke for alle grupper nødvendigvis er særlig stor. Beskatning påvirker imidlertid også gevinsten ved i det hele taget at være på arbejdsmarkedet hvor meget får man ud af ens arbejdsindtægt, når man tager hensyn til alle former for beskatning og modregning i diverse ydelser, hvis man kommer ind på arbejdsmarkedet? Grundige analyser af timeog deltagelseseffekten Rockwool Fondens analyse har meget grundigt set på både time- og deltagelseseffekten. I forhold til timeeffekten er marginalskatten hvad der skal betales i skat af en ekstra tjent krone af betydning. For deltagelseseffekten er det deltagelsesskatten hvor meget af indkomstfremgangen ved at komme ind på arbejdsmarkedet bliver reelt beskattet. Analysen finder, at deltagelsesskatten og dette er en gennemsnitsbetragtning er omkring 90 procent for lavindkomstgrupper og falder til ca. 70 procent for højindkomstgrupper. Marginalskatten er omkring 60 procent for lavindkomstgrupper og stiger til 70 procent for højindkomstgrupper. Disse resultater rejser en række spørgsmål for skattepolitikken. Med en deltagelsesskat på 90 procent 18 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2006

19 for lavindkomstgrupper er skattesystemet og diverse former for modregning med til at skabe en afgørende barriere for arbejdsmarkedsdeltagelse. Hvis en høj arbejdsmarkedsdeltagelse skal sikres, lægger dette meget store byrder over på andre dele af den økonomiske politik, herunder rådigheds- og aktiveringskrav. Der er grund til at stille spørgsmålstegn ved, om der aktuelt er den rette balance mellem disse hensyn. I forhold til marginalskatterne er det et centralt spørgsmål, hvor store effekter disse har på arbejdsmarkedet. Hvis beskatningen reducerer arbejdsindkomsterne væsentligt, får man ikke meget provenu eller omfordeling ud af de høje marginalskatter. Analysen ser nærmere på dette, og konklusionen er, at provenueffekten af marginalskatterne er meget lav, og for nogle grupper måske ligefrem negativ. Det sidste betyder, at en sænkning af marginalskatten faktisk vil være selvfinansierende. Forfatterne peger selv på, at der er usikkerhed om den helt præcise selvfinansieringsgrad, men den er generelt høj, og den kan være tæt på 100 procent eller over. Dette resultat sætter i høj grad spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at cementere skattestrukturen med et skattestop. Større skatteprovenu ved lavere skatter? Resultatet er interessant af flere grunde. For det første rejser det spørgsmålet, om der er områder, hvor man faktisk kunne få et større skatteprovenu ved at sætte skatterne ned. Analysens konklusion er, at dette meget vel kan være tilfældet. Der er grund til at se nærmere på dette resultat. Der er dog en række forhold, man bør tage i betragtning, før dette resultat kan omsættes i faktisk politik. Analysen tager ikke hensyn til, at lønniveauer og løndannelse kan blive påvirket af skatteændringerne via bl.a. de afledte stigninger i arbejdsudbuddet. Tager man hensyn til disse forhold, kan selvfinansieringsgraderne blive mindre. Det er også vigtigt at udtænke, hvorledes disse resultater kan omsættes i en skattestruktur, der er enkel og nem at administrere. Endvidere skal man være opmærksom på, at der ikke alene er usikkerhed om den præcise størrelse af selvfinansieringsgraderne, men også mht. hvor hurtigt de virker, da det sker via adfærdseffekter og erfaringsmæssigt skal man ikke vente, at disse slår igennem samtidig med skatteændringerne. For det andet kan ændringer i skattestrukturen ikke diskuteres uafhængigt af fordelingshensyn. Men resultaterne fra denne analyse rejser i høj grad spørgsmålet, om der er den rette balance i skattesystemet mellem på den ene side de effekter beskatningen har for arbejdsmarkedet og på den anden side for fordelingen. Det væsentligste resultat af analysen er, at konsekvenserne af beskatning for arbejdsmarkedet er store. Det forstærker spørgsmålet om det hensigtsmæssige ved Resultaterne af denne analyse fra den eksisterende skattestruktur, og måden Rockwool Fondens Forskningsenhed sammen med Velfærdskommis- der i kraft af skattestoppet gives skattelettelser på. Det sidste sionens analyser viser, at der kan sker i kraft af, at skattestoppet ikke alene implicerer en fastlåsning være et stort potentiale ved en skatteomlægning, hvor beskatning af af skattesatser, men også at skatter fastsat arbejdsindkomst lempes, og beskatning af fast ejendom øges. på nominelt grundlag (punktafgifter) ikke løbende reguleres med inflationen. Boliger indtager en særlig rolle, idet beskatningsgrundlaget er låst på ejendomsværdierne fra 2001 (plus 5 procent) eller anden vurdering (hvis den er lavere). Trods en formel ejendomsværdiskattesats på 1 procent er den effektive gennemsnitssats omkring 0,7 procent. Skattestoppet fastholder en høj beskatning af arbejdsindkomst, samtidig med at beskatningen af fast ejendom lempes. Store potentielle fordele ved skatteomlægning Resultaterne af denne analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed sammen med Velfærdskommissionens analyser viser, at der kan være et stort potentiale ved en skatteomlægning, hvor beskatning af arbejdsindkomst lempes, og beskatning af fast ejendom øges (fra arbejde til mursten). Der er med andre ord store potentielle fordele ved skatteomlægninger. Det rejser spørgsmålet, om der er andre fordele ved skattestoppet, der kan begrunde, at Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

20 skattereformer sættes på standby. Som begrundelse for skattestoppet har det været fremført, at det har en disciplinerende effekt. Dette er utvivlsomt rigtigt. Især i forhold til kommunerne, hvor det ikke har været muligt at finansiere udgiftsstigninger ved stigende skatter. På et mere overordnet plan er det mere uklart, om skattestoppet har haft en disciplinerende effekt. I hvert fald er det en kendsgerning, at de offentlige udgifter i de senere år er vokset med væsentligt mere end den fastlagte udgiftsramme. Skattestoppet har derfor ikke leveret varen i forhold til en prioritering af de offentlige opgaver. Uanset de mulige styringsmæssige argumenter for skattestoppet er de på ingen måde afhængige af en tilfældig fastfrysning af en skattestruktur med en række uhensigtsmæssigheder. Alle argumenter af styringsmæssig karakter, der kan fremføres for skattestoppet, vil være endnu stærkere og mere holdbare, hvis de knyttes til en mere gennemtænkt skattestruktur. Rockwool Fondens analyse viser klart, at der er grund til at se nærmere på skattestrukturen. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden, herunder også stof af almindelig nyhedsmæssig værdi. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse (Kun fotos er undtaget fra dette). Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Torben Tranæs og formidlingschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige medarbejdere er: Forskningsassistent Martin Damgaard, forskningsassistent Peter Fallesen, seniorforsker Lars Pico Geerdsen, forskningsassistent Duy Thanh Huynh, forsker Claus Larsen, forskningsassistent Ane Ring Laursen, forskningsassistent Jakob Lohilahti Mølgaard, forsker Niels-Kenneth Nielsen, forsker Marie Louise Schultz-Nielsen og sekretær Mai-britt Sejberg. Evt. praktiske spørgsmål i forbindelse med nyhedsbrevet besvares af Mai-britt Sejberg på tlf Fax: Adresse: Sejrøgade 11, 2100 København Ø. E-post: Hjemmeside: 20 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2006

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Skat, arbejde og lighed

Skat, arbejde og lighed Skat, arbejde og lighed Arbejdslyst og velfærd Redaktør 1993-2002: Gunnar Viby Mogensen Redaktør efter 2002: Torben Tranæs Arbejdslyst og velfærd en umulig cocktail? Af Gunnar Viby Mogensen med kommentarer

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere.

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere. SAMFUNDSNOTAT Sagsnr. 14.2-2-73 Den 25. juli 22 'HODQJYDULJHNRQWDQWKM OSVPRGWDJHUH 6DPPHQIDWQLQJ Først påstod integrationsministeren, at indvandrere på kontanthjælp ikke fik noget ud af at arbejde, og

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

CEPOS vil skære i velfærden. Skattestoppets vindere bor i whisky-bæltet. Styrtdyk i aktiveringen

CEPOS vil skære i velfærden. Skattestoppets vindere bor i whisky-bæltet. Styrtdyk i aktiveringen Nr. 3 - juni 27 Indhold side: # 2 Uansvarligt og asocialt skatteforslag fra Ny Alliance # 4 # 6 # 7 # 8 # 9 Skatteforslaget fra Ny Alliance vil koste over 5 mia. kr. Hovedparten af de 5 mia. kr. gives

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere